I “Straffeprocessen”, 2. udgave, Forlaget Thomson 2008, af Eva Smith m. fl., anføres på side 255 blandt andet: “Flere sigtede i samme sag kan ønske forsvarere beskikket fra samme kontor. I sådant tilfælde kan det overvejes, hvorvidt beskikkelse af forsvarere udelukkes, når de driver forretning sammen. En forsvarers tavshedspligt gælder ubetinget og selvsagt tillige over for en kollega på samme kontor. Selve det forhold, at flere advokater driver forretningen sammen, uanset om dette sker i et partnerskab eller et kontorfællesskab, kan ikke i sig selv medføre inhabilitet efter bestemmelsen i § 734, stk. 1. Spørgsmålet har været rejst et fåtal af gange, hvor domstolene i de fleste tilfælde har fundet, at der ikke forelå inhabilitet”.

I  advokatnævnets Kendelser af 20. september 2002 og 22. maj 2003 og Vestre Landsrets dom af 11. juni 2004 havde en advokat repræsenteret forurettede som bistandsadvokat, medens en anden advokat fra samme kontor som bistandsadvokaten havde repræsenteret sigtede som forsvarer. Forurettede i straffesagen klagede til advokatnævnet over bistandsadvokaten (advokat X), idet forurettede mente, at der forelå en interessekonflikt. Advokatnævnet udtalte: “”Advokat (X) burde senest ved domsforhandlingens begyndelse have gjort retten opmærksom på, at tiltaltes forsvarer var fra samme kontor som han selv, og at der derfor var risiko for interessekonflikt. Nævnet finder, at han har tilsidesat god advokatskik ved at undlade en sådan orientering.”  Advokat X udtog stævning mod advokatnævnet. Under sagens behandling ved landsretten udtalte dommeren, at han var bekendt med, at de to advokater var fra samme advokatkontor, men “at han ikke anså det for et problem, da der ingen protester kom”. Landsretten tiltrådte nævnets afgørelse og udtalte: “Af de grunde, som Advokatnævnet har anført i kendelsen af 22. maj 2003, tiltrædes det, at advokat (X) er tildelt en irettesættelse for tilsidesættelse af god advokatskik ved at have undladt ved retsmødets begyndelse udtrykkelig at gøre retten opmærksom på, at der kunne foreligge en interessekonflikt som følge af, at han og advokat (Y) var fra samme advokatkontor. Han burde således have medvirket til at sikre, at der af retten blev truffet afgørelse om, hvorvidt han og advokat (Y) kunne repræsentere henholdsvis forurettede og en af de tiltalte. Det bemærkes herved, at det må lægges til grund, at der umiddelbart før retsmødet fandt en uformel drøftelse af spørgsmålet sted mellem advokat (X) og advokat (Y), som (dommeren) hørte, uden at der i den forbindelse af retten blev truffet afgørelse af spørgsmålet, og i øvrigt også uden at advokat (X) orienterede sin klient om problemstillingen. Advokat (X) findes imidlertid ikke herved at have opfyldt den forpligtelse, der i den foreliggende situation påhvilede ham som beskikket advokat. Landsretten tager derfor Advokatnævnets påstand (om stadfæstelse) til følge.”

I  TfK 2010.214/1 VLK nægtede byretten to sigtede, der som varetægtsfængslede i en større narkotikasag havde nægtet at udtale sig til politiet og under grundlovsforhøret, at få beskikket forsvarere fra samme advokatkontor. Som begrundelse anførte byretten blandt andet: “Selv om der som udgangspunkt ikke er noget til hinder for, at advokater fra samme kontor beskikkes som forsvarere for flere sigtede i samme sag, må dette udgangspunkt fraviges i situationer, hvor samme advokat ikke vil kunne beskikkes for de pågældende sigtede. I den foreliggende sag er de sigtede, der ikke har ønsket af afgive forklaring, hverken til politiet eller i retten, varetægtsfængslede, fordi der er fundet at foreligge bestemte grunde til at antage, at de vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved (bl.a.) at advare eller påvirke andre, og der er fundet at foreligge bestemte grunde til at antage, at varetægtsfængslingen ikke i sig selv er tilstrækkelig til at hindre de sigtede i at vanskeliggøre forfølgningen i sagen. Uanset at der ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at antage, at de sigtede har modstridende interesser i sagen, er der efter sagens beskaffenhed en så nærliggende risiko herfor, at beskikkelse af advokat Jan Schneider efter § 734, stk. 2, eller dennes analogi, må afslås.” Afgørelsen blev af en af de sigtede kæret til landsretten, som tillod, at han fik beskikket en forsvarer fra samme advokatkontor som medsigtedes forsvarer. Landsretten udtalte: “De sigtede S2 og S1 har ikke ønsket at udtale sig om sigtelserne. Begge er varetægtsfængslet i isolation. Det er ikke herved eller ved det, der i øvrigt er anført af anklagemyndigheden, påvist, at de har modstridende interesser i sagen. Sigtede S2’s anmodning om, at advokat Jan Schneider beskikkes som forsvarer, kan derfor ikke afslås i medfør af retsplejelovens § 734, stk. 2, eller dennes analogi.”

Om retstilstanden i Norge se “Interessekonflikt i straffesaker som forsvareretisk problemstilling, Rapport avgitt den 17. oktober 2008 av utvalg for forsvareretikk, nedsatt av Advokatforeningen og Forsvarergruppen av 1977“.