
	State v. John Reed, 133 N.J. 237 (1993).

	I New Jersey Supreme Court blev spørgsmålet om, hvorvidt en anholdt har ret til kontakt med en advokat, som familien, samleveren eller andre venner har engageret uden den anholdtes viden, behandlet grundigt i sagen "State v. John Reed", 133 N.J. 237 (1993). I den omhandlede sag var John Reed tiltalt for at have slået en kvindelig arbejdskollega ihjel under sit besøg i hendes hjem. Der var ikke andre beviser mod tiltalte end tiltaltes egen tilståelse under afhøring hos politiet. Det var i sagen lagt til grund, at den tiltalte forud for afhøringen af politiet var blevet vejledt om sine "Miranda rights", det vil sige retten til at lade sig bistå af en forsvarer under sagen. Tiltalte havde valgt at udtale sig til politiet , uden at der var en advokat til stede. Det er ubestridt, at den pågældende tre gange under afhøringen bliver på ny bliver vejledt om sine rettigheder, og at han fastholder, at han foretrækker at lade sig afhøre uden advokatbistand. Afhøringen blev optaget på lydbånd, hvoraf det fremgik, at afhørte udtrykkeligt frabad sig advokatbistand på trods af, at han var vejledt om sin ret til sådan bistand. John Reeds veninde havde imidlertid antaget en advokat. Denne advokat satte sig i forbindelse med politiet og bad om at få John Reed i tale. Dette tillod politiet ikke. Afhøringen var i gang, og politiet orienterede ikke sigtede om, at advokaten hyret af veninden havde indfundet sig. Hele afhøringen blev således gennemført uden en advokats tilstedeværelse. Den pågældende blev i underinstansen fundet skyldig i drab på kollegaen på grundlag af sin egen tilståelse til politiet, som blev dokumenteret under sagen, hvor han nægtede sig skyldig. Ved "New Jersey Supreme Court fik tiltalte imidlertid medhold i, at det havde udgjort en krænkelse af tiltaltes Miranda rights, at politiet havde undladt at informere ham om, at den af veninden valgte advokat havde rettet henvendelse til politiet med tilbud om at bistå tiltalte. New Jersey Supreme Court udtaler blandt andet, at et advokat-klientforhold må anses for at bestå i et tilfælde som det foreliggende, hvor de pårørende til en anholdt har antaget advokaten, eller i tilfælde, hvor advokaten har repræsenteret klienten i en anden sag. Dette udtrykkes i dommens præmis 261 således:
		an attorney-client relationship should be deemed to exist under such circumstances between the suspect and an attorney when the suspect’s family or friends have retained the attorney or when the attorney has represented or is representing the suspect on another matter. Id. at 261.
	Når politiet har kendskab til, at en sådan advokat er til stede eller er til rådighed, og advokaten har meddelt sit ønske om at tale med den sigtede, skal politiet orientere den sigtede om dette, inden afhøringen af en frihedsberøvet sigtet kan indledes eller fortsætte. Undlader politiet at videregive sådan information til den sigtede, fører dette til, at sigtedes fravalg af sin ret til ikke at udtale sig i sig selv anses som ugyldig. Dette udtrykkes i afgørelsens præmis 261-262 således:
		When, to the knowledge of the police, such an attorney is present or available, and the attorney has communicated a desire to confer with the suspect, the police must make that information known to the suspect before custodial interrogation can proceed or continue. Further, we hold that the failure of the police to give the suspect that information renders the suspect’s subsequent waiver of the privilege against self-incrimination invalid per se. Id. at 261-262.