U.2003.1737/3H

 

TfK2003.594/3

H.K. 15. maj 2003 i sag 290/2002

Advokat Niels Ulrik Heine m.fl. påkærer Østre Landsrets salærfastsættelse i sagen:Anklagemyndigheden mod T1 m.fl.

Østre Landsrets kendelse 5. april 2002 (4. afd.)

(Nicolaisen, Lyngesen, Steen Mejer Hansen (kst.)).

Anklagemyndigheden har ved kæreskrift af 8. marts 2002 påkæret Roskilde Rets 1. afd.s kendelse af 27. februar 2002 (1-763/00) vedrørende salærfastsættelse til forsvarerne.

Anklagemyndigheden har i kæreskriftet nedlagt påstand om, principalt at der ikke tilkendes salær til en forsvarer for deltagelse i de dele af domsforhandlingen, der ikke vedrører den pågældendes klient, når det i forvejen gennem sagens tidsplaner er oplyst, at klientens forhold ikke berøres, og subsidiært at salæret nedsættes som følge af det manglende eller langt mindre behov for forberedelse.

Forsvarerne har ved advokat Niels Ulrik Heine indgivet kæresvarskrift den 13. marts 2002.

Af bemærkningerne til salærtaksterne fremgår blandt andet:

». . .

6. Ved meget komplicerede, længerevarende sager typisk SØK-sager, der indebærer gennemgang af omfattende regnskabsmateriale, tillægges der fra domsforhandlingens begyndelse salær svarende til 12.000 kr. for hver fulde retsdag, hvor den pågældende forsvarer har skullet være til stede i retten. Dette salær hviler på en forudsætning om, at hver af disse fulde retsdage (på 6 timer) er forbundet med cirka 5 timers forberedelse for forsvareren. Salæret omfatter således forberedelse, herunder til procedure, inkl. udarbejdelse af skriftlig procedure.

. . .«

Salærtaksterne må forstås således, at det er en forudsætning for at tilkende salær til en forsvarer for tilstedeværelse i et retsmøde, at forsvareren i henhold til retsplejeloven har haft pligt til at være til stede.

Ifølge retsplejelovens § 928, jf. § 845, stk. 1, skal den beskikkede forsvarer være til stede under hele domsforhandlingen. Bestemmelsen indebærer imidlertid ikke, at en forsvarer i et sagskompleks har pligt til at være til stede under dele af domsforhandlingen, som klart ikke vedrører den pågældendes klient.

Som følge heraf har en forsvarer i et sagskompleks ikke krav på salær for tilstedeværelse under dele af domsforhandlingen, som klart ikke vedrører den pågældendes klient.

Thi bestemmes:

Den påkærede kendelse ændres, således at der ikke skal tilkendes salær til en forsvarer for tilstedeværelse under de dele af domsforhandlingen, som klart ikke vedrører den pågældendes klient, når det i forvejen gennem tidsplaner er oplyst, at klientens forhold klart ikke berøres.

Højesterets kendelse.

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Roskilde den 27. februar 2002 og af Østre Landsrets 4. afdeling den 5. april 2002. Østre Landsrets kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragt for Højesteret af advokat Niels Ulrik Heine på vegne de kærende med påstand om, at Retten i Roskildes kendelse af 27. februar 2002 stadfæstes.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens kendelse, subsidiært at der fastsættes et mindre salær, såfremt forsvareren giver møde på retsdage, der klart ikke vedrører den pågældende forsvarers klient.

Advokatrådet har udtalt sig til støtte for de kærende.

Østre Landsrets 4. afdeling har henholdt sig til kendelsen.

De kærende har til støtte for påstanden bl.a. anført, at retsplejelovens § 845, stk. 1, foreskriver en pligt for forsvarerne til at være til stede under hele domsforhandlingen. Landsrettens fortolkning af § 845, stk. 1, er i strid med mangeårig praksis i sager, hvor mange har været tiltalt i langvarige økonomiske sager. Ligestillingen mellem forsvarer og anklager under forberedelsen af straffesagen er grundigt overvejet i forarbejderne til § 845, stk. 1, i forbindelse med fravigelse af princippet under sagens forberedelse, hvorimod det klart har været forudsat, at parterne skulle være ligestillet under domsforhandlingen. Man var i forarbejderne til retsplejelovens § 705 opmærksom på de problemer, der kan opstå ved en for bred kumulation, herunder at domsforhandlingen kan blive mere kompliceret, men intetsteds anføres, at der kan repareres på en for bred kumulation ved at udelukke nogle tiltaltes forsvarere fra domsforhandlingen. Det følger af den danske straffeprocesordning, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 3, litra b, c og d, og FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder artikel 14, stk. 3, litra d, at tiltalte har et ubetinget krav på, at den beskikkede forsvarer er til stede på samtlige domsforhandlingsdage i en sag som den foreliggende, hvor de faktiske omstændigheder og de juridiske problemer vedrører samtlige tiltalte. Der opstår ofte processuelle tvister under sager, og hvis forsvareren ikke får mulighed for at gøre sine synspunkter gældende, kan konsekvensen blive, at sagen må hjemvises til fornyet behandling, eller at der sker krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De vejledende salærtakster bygger på gennemsnitsbetragtninger, således at der i nogle sager er et højere tidsforbrug, mens der i andre er et mindre tidsforbrug.

Anklagemyndigheden har til støtte for den principale påstand bl.a. anført, at forarbejderne til retsplejelovens § 845, stk. 1, ikke indeholder bidrag til forståelse af bestemmelsen, at § 845, stk. 1, i praksis er blevet forstået således, at forsvarerens tilstedeværelse kun er påkrævet i det omfang, retsmøder under domsforhandlingen vedrører den pågældendes klient, og at det må lægges til grund, at der ikke består en pligt for forsvareren til at overvære de dele af domsforhandlingen, der klart ikke vedrører den pågældende forsvarers klient.

Til støtte for den subsidiære påstand har anklagemyndigheden bl.a. anført, at deltagelse i retsmøder, der klart ikke vedrører forsvarerens klient, ikke kræver forberedelse, at tilkendelse af forhøjet salær hviler på en forudsætning om, at hver retsdag varer 6 timer og kræver 5 timers forberedelse, og at der i praksis tillægges nedsat salær for den beskikkede forsvarers deltagelse i retsmøder, der ikke angår den pågældende forsvarers klients forhold. Ved fastsættelse af salæret til de beskikkede forsvarere tages udgangspunkt i de vejledende salærtakster med hensyntagen til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og arbejdets omfang. Bemærkningerne til de vejledende salærtakster fører til, at der ikke bør tilkendes fuldt salær til en forsvarer, der er til stede i et retsmøde, hvor det på forhånd er tilkendegivet den pågældende, at retsmødet klart ikke vedrører den pågældendes klient.

I påkendelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Torben Melchior, Per Sørensen, Per Walsøe og Poul Søgaard.

Højesterets bemærkninger.

Efter retsplejelovens § 845, stk. 1, skal den beskikkede forsvarer være til stede under hele domsforhandlingen, så længe han har adgang til at få ordet. Bestemmelsen udgør en væsentlig retsgaranti som led i tiltaltes krav på en retfærdig rettergang. Bestemmelsen indebærer, at forsvareren som udgangspunkt har ikke blot ret, men også pligt til at være til stede under hele domsforhandlingen.

I sager som den foreliggende, der angår flere tiltalte, og hvor ikke alle forhold angår hver enkelt tiltalt, må det antages, at retten kan tillade, at en forsvarer ikke er til stede i retten under behandlingen af forhold, der klart ikke angår den pågældende forsvarers klient. Såfremt forsvareren ønsker at være til stede også under et retsmøde, der angår forhold, som ikke involverer den pågældende forsvarers klient, er forsvareren berettiget hertil og er som udgangspunkt berettiget til honorar for sin tilstedeværelse. Efter formålet med bestemmelsen i § 845, stk. 1, bør dette udgangspunkt alene fraviges i tilfælde, hvor det på forhånd er åbenbart og tilkendegivet, at et retsmøde ikke kan vedrøre den pågældende forsvarers klient, f.eks. fordi retsmødet angår et forhold, der ingen forbindelse har til det eller de forhold, klienten er tiltalt for, og som heller ikke på anden måde kan have forbindelse til denne. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet i det foreliggende tilfælde.

Det fremgår af landsrettens kendelse, at det fastsatte salær pr. retsdag forudsætter, at der til en retsdag på 6 timer er forbundet ca. 5 timers forberedelse. I tilfælde, hvor en forsvarer er til stede i retten under behandlingen af forhold, der ikke angår den pågældende forsvarers klient, må det antages, at der ikke er knyttet nogen særlig forberedelse til forsvarerens deltagelse i retsmødet. Selv om den anslåede sædvanlige forberedelsestid til en retsdag bygger på gennemsnitsbetragtninger, er der efter Højesterets opfattelse grundlag for - som subsidiært anført af anklagemyndigheden - at tage hensyn hertil ved salærfastsættelsen.

Efter det anførte tager Højesteret anklagemyndighedens subsidiære påstand til følge som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes:

Landsrettens kendelse ændres, således at der fastsættes et nedsat salær til den beskikkede forsvarer for deltagelse i et retsmøde, hvis retsmødet klart ikke vedrører den pågældendes klient, og dette på forhånd er meddelt forsvareren.