Venstres forslag om afstraffelse af unge kriminelle med hård militærdisciplin vil
formentlig skabe flere veltrænede kriminelle, der begår mere rå kriminalitet

  

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

3. juli 2009

Venstres retsordfører, Kim Andersen, foreslår i Berlingske Tidende den 1. juli 2009, at unge lovovertrædere fremover skal kunne sendes i en "anbringelses- og opdragelsesanstalt" under Forsvaret, hvor disse skal udsættes for "disciplin og mandeledelse". Her skal de ifølge Kim Andersen lære "at stå op, indpasse sig i et hierarki og høre efter, hvad der bliver sagt, og så respektere andres værdier". Han oplyser videre, at de unge lovovertrædere "skal mærke disciplin", og at de skal "vågne op". Retsordføreren fortæller i artiklen videre, at regeringen til efteråret kommer med "et stort udspil om ungdomskriminaliteten", at der vil være helt nye boller i suppen", at "disse løjsere" kan vente sig, og at forsvaret har "konsekvens og mandebilleder, som kan matche dem i hårdhed", idet man i forsvaret ikke er "bange" for dem. Retsordføreren slutter artiklen med at fortælle, at "vi må tænke nyt", og at vi ikke kan "blive ved med at snakke".

Venstres retsordfører har ikke meget belæg for at hævde, at hans idé er "ny". Den er derimod gammel og har været afprøvet mange steder i verden, hvor det har vist sig, at ophold i sådanne lejre ikke har den tilsigtede virkning. Forskning viser derimod, at de dømte, der løslades efter et ophold i lejre indrettet som foreslået af Kim Andersen, fortsætter med at begå kriminalitet. Opholdet i sådanne lejre fører ifølge undersøgelsen til, at de kriminelle kommer i bedre fysisk form, og at deres kriminalitet bliver mere rå.

I USA betegnes de lejre, som Kim Andersen foreslår indført i Danmark, som "boot camps". I Storbritannien betegnes de blandt andet som "military-style boot camps". I Storbritannien blev de sidste lejre lukket i 2002, fordi man fandt, at et ophold i lejrene ikke havde den ønskede virkning. 

Det britiske Justitsministerium udgav i april 2002 forskningsrapporten "Home Office Research Study 239, Evaluation of two intensive regimes for young offenders". Bag rapporten stod kriminologerne David P. Farrington, John Ditchfield, Gareth Hancock, Philip Howard, Darrick Jolliffe, Mark S. Livingston and Kate A. Painter. Rapporten udgives af "Home Office Research, Development and Statistics Directorate".

Rapporten fortæller blandt andet, at meningen med "military-style boot camps" er at skræmme ("deter") unge kriminelle fra at fortsætte kriminaliteten blandt andet ved at udsætte dem for militær disciplin ("military discipline"). Rapporten beskæftiger sig blandt andet med en lejr, der - ligesom foreslået af Kim Andersen - er under forsvarets ledelse. Lejren ligger i Colchester i Essex. Undersøgelsen i rapporten viser, at de unge, der havde været gennem et ophold i lejren drevet af forsvaret begik mere alvorlige forbrydelser efter løsladelsen end unge, der havde været i en almindelig institution.

De britiske "military-style boot camps" blev indført af den tidligere britiske justitsminister Michael Howard i 1997, hvor denne besluttede, at unge mellem 18-21 år gamle, og som var "tough enough" (tilpas hårde), skulle sendes til "the Military Corrective Training Centre" i Colchester. 

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt hård militærdisciplin er et bedre middel til at forebygge de unges fortsatte lovovertrædelser end andre foranstaltninger udtales i undersøgelsen blandt andet:  

 
"Colchester young offenders were not more deterred from offending, did not have more anti-offending attitudes, did not have greater control of aggression, were not better behaved and did not have greater self-control."

Det er værd at bemærke, at Venstre retspolitiske ordfører i følge Berlingske Tidende ikke har noget imod, at opholdet i lejrene skal være "kedeligt" for de unge lovovertrædere. På dette område skuffer den britiske undersøgelse formentlig også Venstre: Udover at det påvises, at de lovovertrædere, der kommer under kommando hos barske militærpersoner, ikke afholder sig mere fra lovovertrædelser end lovovertrædere, der udsættes for andre indgreb, påvises det også, at de unge faktisk ikke keder sig under den jernhårde disciplin men derimod synes godt om den maskuline stemning i lejrene. Rapporten udtaler således, at de unge "liked receiving paternalistic advice  from masculine role models".  

I konklusionen (side 64, nederst) udtales afslutningsvist ("YO" er en forkortelse for "young offender"):
  What lessons can be drawn from this experiment? These regimes certainly did not deter offending by tough "boot camp" treatment. It is clear that many YOs liked being kept busy all day, liked an Army-style regime, liked sports and physical training, and became healthier, fitter and more self-confident. In Colchester, YOs liked being treated with respect and liked receiving paternalistic advice from masculine role models. However, none of these benefits of an intensive regime seemed to be followed by decreased reconviction rates. Purely from the viewpoint of reducing reoffending, cognitive-behavioural skills training programmes and assistance in the transition from the YOI to the community (especially in getting jobs) were probably more important. Hence, the main message that might be drawn from this evaluation is that more resources should be devoted to offending behaviour and after-care programmes for young offenders. 
Undersøgelsen konkluderer således, hvad der svarer til konklusionerne i andre (danske og udenlandske) kriminologiske undersøgelser, at det bedst egnede middel til at forebygge kriminel adfærd formentlig er foranstaltninger, der har til formål at integrere lovovertrædere i det almindelige samfund. Det kan for eksempel være at hjælpe lovovertræderne med at finde almindeligt arbejde.

KRIM undrer sig i øvrigt over Venstres forslag af flere grunde. KRIM har flere gange haft hårde kampe med de militære myndigheder (både Hjemmeværnet og det øvrige forsvar) om at optage tidligere straffede personer i disses rækker. Det er lykkes nogle få gange, og KRIM er bekendt med, at flere af de personer, som KRIM har fået overtalt de militære myndigheder til at optage, har klaret sig rigtigt godt i det militære system. De tilbagemeldinger, som vi har modtaget fra de pågældende, tyder på, at de trives godt hos forsvaret.

KRIM er også opmærksom på, at både værnepligtsloven og hjemmeværnsloven er blevet ændret, således at det er blevet sværere for tidligere straffede at komme ind til forsvaret. Dette er sket til trods for undersøgelser foretaget sidst i 1960'erne, der viser, at det har en gavnlig effekt på unge kriminelle at komme ind i de militære enheder på lige vilkår med unge, der ikke er straffede.

KRIM kan derfor anbefale Venstre eller andre partier i folketinget at få ændret lovgivningen, således at flere straffede får adgang til stillinger i forsvaret.

Den opmærksomme læser vil måske undre sig over, at KRIM på den ene side kritiserer Venstres forslag om at idømme unge lovovertrædere et ophold i et militært miljø, medens KRIM på den anden side anbefaler politikerne at øge adgangen for tidligere straffede til forsvaret. Hertil kan svares, at problemet med at placere unge kriminelle i et militært miljø som en straf, muligvis er, at en sådan placering ikke integrerer de unge i militæret: Når straffen er udstået, vil den unge blive smidt ud af militæret igen - tilbage til arbejdsløsheden. En eventuel ansøgning om optagelse i forsvaret som almindelig soldat vil formentlig blive besvaret med et afslag begrundet i, at den pågældende er tidligere straffet! Den unge vil på ny være at træffe hjemme på bænken på torvet i den by, hvor han kom fra - her kan han så sidde og fortælle - næsten ægte - soldaterhistorier fra sin tid i "forsvaret".

Det er i øvrigt tankevækkende, at det faktisk er bandekriminaliteten på Nørrebro, der vistnok har ansporet Venstre til at fremsætte forslaget. Organisationen "Hells Angels", som må formodes at være en af de centrale grupperinger, som Venstre ønsker at bekæmpe med forslaget, er navngivet efter et bombefly anvendt af det amerikanske forsvar under 2. verdenskrig, som hed "Hells Angel". Gruppen "Hells Angels" opstod i tiden efter 2. verdenskrig, fordi hjemsendte amerikanske soldater ikke kunne tilpasse sig den civile tilværelse. I denne organisation kunne de genskabe lidt af disciplinen og råheden, som de savnede fra soldatertiden. Derfor dufter Hells Angels endnu lidt af maskulin militærdisciplin. Hells Angels må således formodes også at kunne tiltrække nogle af de unge, som har smagt lidt på den maskuline stemning under et ophold i en af Venstres lejre, men som blev nægtet adgang til den ægte vare.