	Artikler i Ekstra Bladet den 19. september 2008 om Politigårdens Fængsel i København
	Af Claus Bonnez, Formand for Landsforeningen KRIM 19. september 2008 I en artikel af Niels Pinborg, Tine Røgind og Sune Fischer bragt på avisens side 4 og 5 beskrives forholdene i Politigårdens Fængsel i København. På side 4 anføres blandt andet:
		"... Dagligdagen kører efter en stram, ufravigelig plan. Reglerne er mange. Og risikoen for fangeoprør eller flugt bliver holdt på et absolut minimum. ..."
	Længere nede i samme tekst hedder det:
		".. Langt størstedelen af de 36 ansatte har uddannelser som gruppeledere eller indsatsledere, så de er bedre rustet til opgaven. Og så må der højst være én kvinde på vagt ad gangen. Kønskvoten skyldes ikke sexisme, men sikkerhed. Nogle fanger er heldige. De må et par gange om dagen komme ud af cellen og tale med en medindsat. Andre kan være overladt helt og aldeles til sig selv døgnet rundt. ...."
	I en anden artikel på side 4 med overskriften "Mindst to betjente om en fange" anføres det blandt andet:
		"... Alle vagterne går med håndjern og stav, så de hurtigt kan slå modstand ned. De bærer alarmer; når de følger fangerne. ..."
	Længere fremme i samme artikel hedder det:
		".... Som ekstra sikkerhed er der kameraer stort set overalt. Og der findes næsten ingen nøgler: Betjentene har kun nøgler til de enkelte celledøre. Andre døre styres centralt via computere i de rum, hvor også kameraernes optagelser bliver fulgt. Frit fremme på gangen hænger betjentenes rustninger: Stik- og skudsikre veste, skjolde, benbeskyttere, hjelme og tåregas hænger frit fremme til forskel for i almindelige fængsler, hvor den slags er gemt væk. Gårdturen i den trange gård foregår med højst to personer på samme tid. Og når fangerne forlader deres celler; bliver de fulgt af mindst to betjente hver. Og så er der de særlige regler: Nogle må kun få deres mad serveret på paptallerkener: Nogle må kun spise med plastikbestik. Andre sidder i celler; hvor der er lænker for døren, så den kun kan åbnes en anelse. Og andre igen må ikke forlade deres celle uden håndjern. ..."
	Avisen indeholder derpå en række artikler, som efter KRIMs opfattelse indeholder oplysninger, der tyder på at nogen med tilknytning til kriminalforsorgen har brudt deres tavshedspligt. Således har man beskrevet en person ved navn PP, som ifølge avisen er "idømt fængsel på livstid for i en lejlighed i Brøndby Strand at have henrettet en kammerat, som han mente havde snydt ham for penge". Det hedder videre om PP:
		Allerede i 1997 i Vestre Fængsel overfaldt han en betjent med et jernrør og kravlede op på murene, hvor han rev tagsten løs for derefter at kaste med dem. Sidst i 2005 overfaldt han en fængselsbetjent.
	Avisen bringer derpå et foto af den omhandlede PP. Det er således muligt for læsere, der måtte kende ham personligt at genkende ham. Oplysningerne i artiklen afslører, at avisen har fået oplyst den pågældendes identitet af en person, der er bekendt med, at han sidder i Politigårdens Fængsel, og at han angiveligt "overfaldt" en fængselsbetjent i 2005.
		Billedet af "PP" bragt i avisen
	Avisen omtaler blandt også en "JM", om denne skrives der:
		"JM, 37 år, er idømt tidsubestemt forvaring, fordi han er yderst farlig for sine opgivelser: Han har flere gange i løbet af de senere år overfaldet fængselsbetjente. Bl.a. har han stukket en betjent med kniv. Seneste overfald var for kun nogle uger siden, hvor han slog flere af politigårdens betjente. Tilbage i 1997 blev han dømt for at have frarøvet en kvinde et mindre pengebeløb efter først at have gennemtævet hende. Desuden truede han med at slå hende ihjel. Han er psykisk syg og har bl. a. tilkoblet psykologer. Sidder i en særligt sikret celle, hvor alt inventar er boltet fast.
	Sidstnævnte er undertegnede forsvarer for. Jeg repræsenterede ham således i retten under de påståede overfald mod fængselsbetjente. Under disse sager afhørte jeg min klient om de forhold, som han havde levet under i fængslerne. Jeg udspurgte de betjente, der var indkaldt til at vidne til fordel for deres kolleger om det samme. En fængselsfunktionær indrømmede, at man havde transporteret JM i bagagerummet i en Folkevognsbus. En af konflikterne opstod, fordi en betjent nægtede JM adgang til at have en blyant i sin celle. JM nægtede at have overfaldet fængselsbetjente. I strid med praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev JM nægtet at føre medindsatte som vidner. Straffene i alle sagerne mod JM blev dog nedsat. Jeg gjorde under sagen gældende, at JM skulle have straffen nedsat under henvisning til den umenneskelige behandling, som han får i fængslet. Straffen blev i begge sager nedsat netop med henvisning til forholdene i fængslet. Jeg er i færd med at forberede en sag om krænkelse af Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (torturbestemmelsen) mod Kriminalforsorgen vedrørende netop JM. Af en faktaboks i avisen fremgår følgende:
		"...- Kl. 08:00 Vækning: De indsatte skal være påklædt, hvis de ønsker morgenmad. - Kl. 08:10 Morgenmad: De indsatte skal stå klar ved døren til deres celle med en bakke. Her er der mulighed for at skrive sig op til et bad og en gårdtur. - Kl. 11:30 Frokost: De indsatte skal stå klar med en bakke. - Kl. 15:45 Fællesskab: De, der har tilladelse til det, har mulighed for at få besøg af en medindsat i en times tid. Det er den daglige leder, der afgør, hvem der må have samvær med hvem. - Kl. 17:00 Aftensmad: De indsatte skal igen står klar med en bakke ved deres celledør. - Kl. 17:45 Fælleskab: Samme regler som tidligere på dagen. - Kl. 20:00 Godnat: der siges godnat. Indsatte har mulighed for at få varmt vand til termokanden. ..."