	Det er menneskets "stenaldersind", der er grundlaget for menneskers stillingtagen til, om en konkret kriminel handling skal mødes med forsøg på rehabilitering eller afstraffelse
	Af Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM 31. marts 2008
	I en pressemeddelelse fra 25. september 2007 offentliggjorde Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet afhandlingen: "Straf eller rehabilitering? Et studie i evolutionspsykologi, følelser og politisk holdningsdannelse.” af cand.scient.pol. Michael Bang Petersen. Afhandlingen konkluderer blandt andet, at menneskets hjerne ikke har forandret sig væsentligt gennem mange tusinde år, og at den ikke er designet til generelle holdninger men derimod til at "tage stilling fra sag til sag baseret på den information om især den kriminelle, som vi får stillet til rådighed". Forfatteren påpeger videre, at det for vore forfædre var afgørende, om personen bag en asocial handling var en "værdiperson" for fællesskabet, som det var hensigtsmæssigt at reintegrere. Han konkluderer om dette, at vi i dag på samme måde fortsat vurderer kriminelle handlinger ud fra den kriminelle selv i højere grad end ud fra selve handlingen. Vi vil med andre ord således fortsat se mere igennem fingre med uacceptable handlinger, hvis disse er begået af mennesker, som vi synes, at vi behøver, end af mennesker, som vi ikke synes, at vi i samme grad behøver. Princippet i retssamfundet om, at forbrydelser skal mødes med en bestemt reaktion uafhængigt af, om gerningsmanden er accepteret eller uaccepteret af sine medborgere, kan således stride mod den måde, som menneskers tankegang og følelser fra naturens side er indrettet på. Pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet gengives i sin helhed umiddelbart nedenfor:
		"..Moderne mennesker danner holdninger om straf og rehabilitering på samme vis som vores forfædre i jæger- og samlersamfundet, viser ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet Folk skifter holdning, som vinden blæser, når de skal tage stilling til spørgsmål om straf og rehabilitering, og mange oplyste borgere støtter det ene øjeblik hårdere straffe til kriminelle for det næste øjeblik at gå ind for rehabilitering i en konkret sag. Forklaringen på vores inkonsistente holdninger skal findes i vores ”stenaldersind” og i det faktum, at vores hjerne ikke har ændret sig afgørende siden jæger- og samlersamfundet for mere end 10.000 år siden: ”Vi tager stilling til moderne politiske spørgsmål på samme måde som vores forfædre i jæger- og samlersamfundet tog stilling til moralske spørgsmål, og vi bygger vores holdninger på mentale systemer, som ikke har ændret sig afgørende i tusinder af år,” siger cand.scient.pol. Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab, der i sin ph.d.-afhandling kredser om, hvordan vi danner politiske holdninger om straf og rehabilitering. Vi er ikke designet til generelle holdninger Psykologisk er vi ikke designede til at have generelle eller principielle holdninger men til at tage stilling fra sag til sag baseret på den information om især den kriminelle, som vi får stillet til rådighed. ”Vores følelser er indrettet til at reagere meget fleksibelt på de informationer, vi har til rådighed her og nu. Det betyder, at vi ser bort fra vores generelle holdning, når vi bliver præsenteret for informationer om en konkret sag,” siger Michael Bang Petersen. Omvendt gør vores medfødte psykologi, at vi engageres i konkrete politisk spørgsmål og har nemt ved at tage stilling til dem. Tidligere mente man, at inkonsistente holdninger bundede i manglende politisk kompetence og interesse hos borgerne, men den nye forskning viser, at inkonsistens snarere er en naturlig konsekvens af den måde, vores sind er designet på. Undersøgelse blandt 4.000 elever Michael Bang Petersen har i forbindelse med sin ph.d-afhandling foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.000 elever fra bl.a. tekniske skoler og gymnasier. Undersøgelsen viser, at de unges holdning til, om en kriminel skal straffes, i høj grad bygger på, om de opfatter ham eller hende som en del af fællesskabet: For eksempel spiller etnisk tilhørsforhold, om den kriminelle har begået kriminalitet før og forklaringen på forbrydelsen en stor rolle for, om de unge mener, at man skal straffe eller rehabilitere. ”For vores forfædre var det afgørende, om personen bag en asocial handling var en værdiperson for fællesskabet, som det var hensigtsmæssigt at reintegrere. På samme måde vurderer vi i dag mere kriminelle handlinger ud fra den kriminelle selv end fra selve handlingen,” siger Michael Bang Petersen. Mennesket tager altså mere stilling til personen end handlingen. Vi vurderer om gerningsmanden er ond eller i bund og grund et godt menneske, der er kommet lidt på afveje, og som det kan betale sig at rehabilitere. Det giver os meget fleksible holdninger, der står i skarp kontrast til moderne retsprincipper om, at ens forbrydelser bør straffes ens. Inddrager teorier fra evolutionspsykologien Michael Bang Petersens afhandling inddrager teorier fra evolutionspsykologien, og teorierne kan også overføres til andre spørgsmål, for eksempel holdninger til flygtninge og indvandrere eller velfærdssamfundet. Blandt psykologerne er evolutionsforskning et voksende forskningsfelt, men hos politologerne er det stadig nyt at koble evolutionspsykologiske indsigter sammen med politologi, og på verdensplan er der kun en håndfuld personer, som arbejder med dette felt: ”Mens statskundskaben traditionelt har fokuseret meget på indflydelsen fra kultur og miljø, mener evolutionspsykologerne, at holdninger dannes i komplekse interaktioner mellem natur og kultur.” Michael Bang Petersens ph.d.-afhandling har titlen: ”Straf eller rehabilitering? Et studie i evolutionspsykologi, følelser og politisk holdningsdannelse.” ....."