Ny britisk forskning:
Flere drab i lande, der ledes efter en nyliberalistisk ideologi, end i andre lande

De to forskere har sammenlignet statistikken over antallet af drab i forskellige lande og samtidigt set på, om det omhandlede land ledes efter hovedsageligt socialdemokratiske værdier eller nyliberalistiske værdier. De har også studeret udviklingen i drab i de samme lande over en længere periode og noteret sig, at antallet af drab stiger, når landene ledes efter nyliberalistiske værdier, og falder, når dette ikke er tilfældet.

Undersøgelsen viser blandt andet, at antallet af drab i USA faldt til omkring halvdelen af det normale i de år, hvor USA under ledelse af præsident Franklin D. Roosevelt gennemførte den såkaldte "New Deal", som var en række tiltag af socialdemokratisk karakter, der blev gennemført i den amerikanske økonomi i et forsøg på at komme de værste følger af depressionen i 30'erne til livs.

Efterhånden som den politik, der blev gennemført under "New Deal", ophørte, og den amerikanske økonomi igen blev mere liberal, steg antallet af drab igen, hævder de to forskere. De hævder også, at drabene især steg, efter at præsident Ronald Reagan  i 80'erne kom til magten og gennemførte en mere markant nyliberalistisk ledelse af USA. Forskerne peger dog på, at antallet af drab igen faldt sidst i 90'erne, selv om USA fortsat havde en nyliberal ledelse. Det forklarer forskerne med, at USA spærrede langt flere borgere inde i fængsler end andre lande.

Steve Hall og Craig McLean peger også på, at en lignende udvikling kan ses i Storbritannien.

Steve Hall konkluderer blandt andet: "Storbritannien og USA har de værste kriminalitetsrater i den vestlige, industrialiserede verden - langt værre end de vesteuropæiske lande". Han tilføjer: "Det har vi, fordi vi har den mest konkurrenceprægede, individualistiske kultur og den mindst udviklede sans for solidaritet og fælles skæbne". 

Sekretariatsleder i Landsforeningen KRIM, advokat Hanne Ziebe, er ikke overrasket over forskernes konklusion. Hun finder det ikke underligt, at mennesker udvikler større social ansvarlighed i et samfund, hvor man er opdraget til at samarbejde med andre og ikke kun til at se på sine medmennesker som konkurrenter. "Det kan vel ikke undre, at der skal mindre til, før man myrder hinanden, i en kultur, hvor vores forbilleder - for eksempel magtfulde virksomheder og personer - viser os, at her gælder (næsten) alle kneb. Må man bruge (næsten) alle kneb i den frie konkurrences navn, skal der formentlig færre overvejelser til, før man er villig til at skade andre. Det kan for eksempel være at skyde folk ned, der står i vejen for ens narkomarked", siger Hanne Ziebe.