Han vil helst rive fængselsmurene ned (både de synlige og de usynlige) - og han vil have indsatte ud af fængslerne (på arbejde, kurser og besøg). Og befolkningen i byerne omkring fængslerne vil han ha' ind i fængslerne (på besøg). Han vil lave nogle af fængslerne om til skoler. Og var d'Angleterre ikke for dyrt (og lå for dårligt) ville han måske købe det til varetægtsfanger. I hvert fald mener han ikke man kan være bekendt at placere folk i varetægt (folk der ikke er dømt - og måske heller ikke bliver det) under forhold, som vi gør i dag. De skal ikke ha' en celle men et værelse, der vel burde være efter det beskedne hotelværelses standard. Han ville ikke have noget imod, at værelserne i ungdomsfængslerne lignede Club 27 i Ryesgade i København (hvis det vel at mærke var det mest positive, for de unge, der skal bo der). Og han ville have de nuværende lukkede fængsler udskiftet med nye - hvis han ikke vidste, at han ikke får penge nok til det. Allerhelst ville han nok gøre sig selv arbejdsløs. Så vi slet ikke havde nogen fængselsdirektør - noget fængselsvæsen. Men måske et "væsen", der hed noget andet. Selv siger Lars Nordskov Nielsen, chef for fængselsdirektoratet:
- Nej, jeg tror ikke på, at man kan afskaffe frihedsberøvende sanktioner helt. Jeg tror heller ikke på, at man kan afskaffe kriminalitet. Men jeg tror på, at vi kan komme et stykke længere på vej, hen mod den idealtilstand et kriminalitetsløst-samfund - ud fra én synsvinkel - kan siges at være.

Kriminalitet en pris vi må betale
- Jeg tror, vi må erkende, at kriminalitet simpelt hen er en pris vi - ligesom alle andre vestlige samfund - må betale for den voldsomme dynamik, der er i de vestlige lande. Kriminaliteten er stigende stort set i alle de vestlige lande.
- Jeg tror på, at kriminaliteten kan begrænses, men samtidig må jeg gøre opmærksom på, at jeg tror, det er en ret beskeden indflydelse selve kriminalpolitikken har på kriminalitetens omfang. Helt andre faktorer spiller ind - nemlig den sociale, kulturelle, familiemæssige og økonomiske politik, der føres i samfundet. Her skal man sætte ind, hvis man vil begrænse kriminaliteten.

Sådan kan man begrænse fangetallet
Der sidder i dag 3.000 mennesker i de danske fængsler. Det er efter den socialdemokratiske folketingsmand Bernhard Tastesens opfattelse 1.000 for meget, og de 1.000 kunne naturligvis komme ud ved - at man afkriminaliserede forskellige områder (men de områder, hvor det kan komme på tale tæller meget lidt i forhold til det samlede antal frihedsstraffe).
- at man i større omfang gav folk bøder og betingede domme i stedet for at sætte dem i fængsel og
- at man førte en mere effektiv kriminalpræventiv politik - (socialpolitisk, politimæssigt mv.).

Mere vægt på det præventive
- Dels ved, at føre en anden politik på de områder jeg nævnte før og dels ved helt konkrete præventive ting, som f. eks. ratlåse på biler. Det opfatter jeg som en meget værdifuld ting, siger Nordskov Nielsen.
- Jeg må også tilstå, at jeg er tilhænger af mere effektiv politimæssig indsats og dermed mere politi - simpelt hen fordi det præventive - det, der for folk til at lade være med at lave noget kriminelt - i langt højere grad er frygten for at blive opdaget. Ikke så meget frygten for, hvad der sker efter opdagelsen - fængsel osv.

Ikke nødvendigt at "true" folk
- Jeg tror slet ikke, det er nødvendigt at "true" folk med noget som helst andet end frihedsberøvelsen. Nogle vil måske hævde, at det - efterhånden, som vore reformer skrider frem - bliver helt tiltrækkende at komme i fængsel. Men det bliver det aldrig.
Men også selv om samfundet gjorde mere for at undgå kriminalitet end man gør i dag, ville der være kriminelle. Der vil altid være svage grupper i samfundet, som - af den ene eller anden grund - vil lave kriminalitet. I dag er en svag gruppe den, der også er klientel hos børne- og ungdomsforsorgen.

Fremtidens fængsler
- men derfor skal man selvfølgelig ikke give B&U-forsorgen skylden for, at de mennesker er kriminelle, siger Nordskov Nielsen, - Men må blot erkende, at B&U-forsorgen - ligesom vi - savner ressourcer til at løse de menneskers problemer.
De fleste af fremtidens fængsler, bliver overhovedet ikke det vi forstår ved et fængsel i dag. Ja, fremtidens fængsel eksisterer faktisk allerede - for det er i stil med de åbne fængsler, man også har i dag. Inden for dansk fængselsvæsen er der i dag anstalter, hvor de indsatte bliver vækket kl. 6 og så må de resten af dagen stort set lave, hvad de vil - hvis de altså passer deres arbejde og overholder rimelige ordensregler. Der er bibliotek, gymnastiksal, musikværelse, hobbylokaler, undervisning og mulighed for at få arbejde - eller uddannelse - uden for anstalten. Ikke uden for murene - for de eksisterer ikke. man kan gå, hvis man vil - men man må så ta' konsekvenserne. I virkeligheden er det en meget lille del af de 3.000 mennesker, der sidder i fængslerne, der har noget ønske om at flygte. Men det hænger nok også sammen med, at 90 pct. af dem er idømt straffe under 1 år. Men, det kunne måske også hænge sammen med, at nogle af anstalterne simpelthen var rare at være på?

Et positivt miljø
- Ja, det er faktisk det vi gerne vil frem til. Det skal være et rart - et positivt miljø, siger Nordskov Nielsen. Jeg vl meget gerne udvide undervisningen i vore anstalter, så man simpelthen går i skole i stedet for at arbejde. Det er der en ret stor del af vort klientel, der har brug for.
- En anden ting, jeg også meget gerne vil have er en meget bedre kontakt mellem anstalterne og de byer eller egne, anstalterne ligger i. I øjeblikket er der mange af de indsatte, der arbejder ude i byerne og bare bor på anstalten. Vi er bare ikke kommet til, at de indsatte også er medlem af fodboldklubben, teaterforeningen og de politiske foreninger. hvorfor skulle de ikke være det? Og forhvor skulle de ikke kunne modtage besøg på anstalten af af de mennesker, de kommer i kontakt med i byen. jeg ville meget gerne, at befolkningen omkring fængslerne - skal vi sige - adopterede anstalten, ligesom man gør med andre sociale institutioner. I stedet for at fare i harnisk, hver gang en af de indsatte stjæler en bil i omegnen i et flugtforsøg. Hvis man fik det positive miljø i anstalten, ville man nok undgå biltyverierne - simpelthen fordi antallet af flugter bliver mindre.

Fangernes seksualliv
- Udgange - til arbejdspladser - til undervisning - og til besøg i hjemmene, det er også ved hjælp af dem vi skal løse problemerne omkring de indsattes seksualliv. Det med, at koner eller kærester kommer p "seksualbsøg" på anstalten, er ikke godt - i hvert tilfælde ikke så længe anstalterne ser ud, som de gør nu.
Jeg tror ikke vi kan undgå at have de lukkede anstalter, hvor vi ikke kan give udgang osv., simpelthen af sikkerhedsmæssige hensyn. men derfor behøver bygningerne indenfor murene ikke se ud, som de gør i dag. men vi er også i gang med ombygninger. Og vore nye anstalter vil blive helt anderledes opbygget. Nemlig i små grupper - enheder med 15-18 indsatte sammen.

Varetægtsfanger behandles dårligt
Men, det jeg føler vanskeligst at acceptere i dag, som fængselsdirektør, det er de forhold, hvorunder vi må anbringe varetægtsfængslede. For det eneste krav, der stilles til en varetægtsfængsling er, at man sikrer, at personen er til stede, og man sikrer, at personen ikke taler med andre implicerede i sagen - eller på anden måde hindrer efterforskningen. Og det kan man faktisk løse på andre måder, end ved den nuværende cellemæssige isolation i vore oftest gamle arresthuse. Det man med rimelighed kunne forlange, var vel i grunden et værelse i stil med et beskedent hotelværelse. Problemet med isolation er vanskeligt, men netop nu har vi fået Københavns politis tilslutning til en ordning, hvor isolation for varetægtsfanger i almindelighed hæves efter 14 dage - og det vil sige, at de indsatte kan være med til arbejde og undervisning sammen med de andre. Tidligere betragtede man varetægtsfængsling som noget mildt, fordi man måtte få sendt forskellige ting ind i fængslet osv., men efter fuldbyrdelsesinstitutionernes udvikling (med større åbenhed og fællesskab) er varetægtsfængsling ved at blive vor strengeste "straf".

Bedre uddannelse af personalet
Et væsentligt problem i de anstalter, der nogenlunde svarer til fremtidens fængsel, er, at man ikke har det behandlingspersonale, man gerne vil råde over i fremtiden. Man har bl.a. ikke de forsorgsmedarbejdere, lærere osv., man gerne vil råde over. Nordskov Nielsen understreger meget det fremragende arbejde, der i dag gøres af fængselspersonalet, men er også glad for, at man nu - efter samråd med fængselspersonalet - er i gang med en bedre uddannelse af personalet.
- Fremtiden er som sagt noget med små enheder, hvor der er stor mulighed for kontakt mellem personalet og de indsatte i stedet for de store fængsler vi har i dag.

Et nyt Vestre vil koste 100 mill. kr.
Jeg kunne jo sagtens sige, at vi skulle udskifte Vestre Fængsel, Vridsløse og Nyborg fængsler med nye anstalter. Men, når man ser på, at det nye ungdomsfængsel i Ringe til 90 indsatte vil koste 18 millioner, kan man jo nok regne ud, hvad de andre fængsler vil koste. Vestre Fængsel skal rumme 6 gange så mange mennesker. Altså nær 100 mill. kr.

Diskrimination må afskaffes
Som ny fængselsdirektør er det, at Nordskov Nielsen er gået i gang med simpelthen at skaffe de indsatte anstændige menneskelige forhold at bo og arbejde under. Han siger det i forbindelse med snakken om, at de indsatte skulle have fuld løn for deres arbejde (det vil koste 14 mill. om året). Det kan man simpelthen ikke bruge penge til endnu. At skabe bedre menneskelige forhold - bedre behandlingsmæssige ressourcer - er simpelthen det vigtigste.
- Jeg anser spørgsmålet om bygningsmæssige forbedringer osv. for det vigtigste - for mig er det ikke et spørgsmål om at de indsatte, skal ha' det knippelgodt. Men de skal i hvert tilfælde ha' det sådan - både med hensyn til bygninger, beklædning, kost osv., at der ikke er noget, der råbet ordet diskrimination op imod dem. Og det gør det i dag - nogle steder. ..."