Stikprøvevise urinprøver i danske fængsler krænker muligvis artikel 8 i Den europæiske menneskerettighedskonvention
Siden 1. juli 2004 har man i fængsler og arresthuse opereret med skærpet stikprøvevis urinprøvekontrol. Ifølge kriminalforsorgens hjemmeside er antallet af urinprøvekontroller steget fra cirka 13.000 i 2003 til cirka 40.000 i 2005. Inden ordningen blev vedtaget, blev lovforslaget sendt til høring i Institut for Menneskerettigheder. Instituttet advarede mod forslagets lovlighed, idet instituttet henviste til to afgørelser truffet af menneskerettighedskommissionen. I den ene af disse (Galoway v. The United Kingdom) fandt kommissionen, at det "udgjorde et indgreb i klagerens privatliv", at den pågældende var tvunget til at aflægge en urinprøve, som skulle bruges i bedømmelsen af, om klageren havde indtaget narkotika. Instituttet konkluderer i høringssvaret, at det er "tvivlsomt", om forslaget opfylder kravene i Den europæiske menneskerettighedskonvention, idet der i loven er "en generel adgang til a foretage stikprøvekontrol uden krav om forudgående mistanke".	En indsat siger til KRIM, at han via en urinprøve fik afsløret, at han havde røget lidt hash. Han mistede sine udgange og synes ikke længere, at der er noget at miste. Nu eksperimenterer han lidt med de hårde stoffer.