Syge mennesker straffes for ikke at kunne tisse i danske fængsler og arresthuse

Siden 1. juli 2004 har man i fængsler og arresthuse opereret med skærpet stikprøvevis urinprøvekontrol. Ifølge kriminalforsorgens hjemmeside er antallet af urinprøvekontroller steget fra cirka 13.000 i 2003 til cirka 40.000 i 2005.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 2, nr. 3, at indsatte straffes for "nægtelse af afgivelse af urinprøve". Indsatte fortæller, at indsatte tvinges til at stå foran fængselsbetjente og tisse, og at de straffes, hvis ikke de kan. De fortæller videre, at de inden disciplinærstraffen udløses får "en chance", således at de placeres i en isolationscelle i op til tre timer, hvor de får en chance for at meddele, at nu er de klar til at tisse under overvågning. Har de ikke tisset inden for 3 timer, falder straffen.

Flere indsatte har fortalt til KRIM, at de gør sig store anstrengelser for at kunne tisse under disse forhold, men at de ikke kan. Nogle fortæller, at de føler sig lammede, når de skal tisse i andres påsyn, og nogle fortæller, at de får alvorlige smerter, når de forsøger. Een indsat fortalte, at "det gjorde så ondt, at jeg foretrak at tage min velfortjente straf i stedet for at forsøge at tisse".

KRIM har ved henvendelse til foreningen "UK paruresis trust" fundet frem til, at cirka 7% af alle mennesker i større eller mindre grad lider under såkaldt "paruresis", og at dette indebærer, at de ikke kan lade deres vand i andres påsyn (eller blot i nærheden af andre) for eksempel på offentlige toiletter. Det må således formodes, at et ukendt antal personer, som har denne lidelse, straffes i danske fængsler som følge af, at de ikke kan tisse under opsyn, når de tvinges til det. 

En indsat siger til KRIM, at han via en urinprøve fik afsløret, at han havde røget lidt hash. Han mistede sine udgange og synes ikke længere, at der er noget at miste. Nu eksperimenterer han lidt med de hårde stoffer.