Urigtige påstande om, at en indsat havde serveret forgiftet kage til fire fængselsbetjente,
førte til alvorlige myndigheds-overgreb mod den indsatte samt et stort antal andre indsatte

  

Af advokat Claus Bonnez, formand for landsforeningen KRIM

12. april 2008

Fire fængselsfunktionærer fik alle et ildebefindende over middag den 12. marts 2007, hvor de gjorde tjeneste på afdeling E på Statsfængslet i Nyborg. De havde kort for inden blandt andet spist af en kage, som en indsat på afdelingen havde bagt. Den indsatte blev straks beskyldt for blandt andet "mordforsøg".

Under stor dramatik blev de fire betjente kørt til Odense Universitetshospital, der dog sendte dem hjem igen samme eftermiddag. Da man havde anmeldt afdelingens indsatte til Fyns Politi i Nyborg for at have puttet gift i den omhandlede chokoladekage, udtog hospitalet inden udskrivelsen dog blodprøver hos betjentene med henblik på at politiet kunne få afklaret, hvilken slags giftstof, som den indsatte havde anvendt.

Journalist Mia Harm Madsen, Fyens Stiftstidende, skriver på fyn.dk den 13. marts 2008 således: 
 

"Politiet venter på svar på betjentenes blodprøver. Sagen skal måske efterforskes som en mordssag, alt efter hvilket stof der var i kagen

Der kan gå helt op til 14 dage inden politiet får svar fra blodprøverne fra de fire forgiftede betjente, og først når politiet ved, hvilket stof betjentene blev forgiftede med, ved de hvordan, de skal efterforske sagen.

- Alt efter hvilket stof vi finder i deres blod, kan det jo være, at sagen skal efterforskes som et mordforsøg, siger Niels Christian Larsen der er politikommissær i Nyborg.

I første omgang er det politiet i Nyborg, der efterforsker sagen, men alt efter hvordan sagen udvikler sig, skal andre afdelinger af politiet måske ind over sagen.

Betjentene i Nyborg ransager nu alle celler på afdelingen.

Politiet kan desuden oplyse, at den forgiftede kage var en chokoladekage. "

Af Fyns Amts Avis (faa.dk) den 13. marts 2008 fremgik i en artikel med overskriften "Giftkage ryster fængselsansatte" af journalisterne Hans-Henrik Dyssel, Camilla Bjerrekær og Susanne Krøyer blandt andet følgende:
 
"Fire fængsels-funktionærer fra Nyborg Statsfængsel blev forgiftet af en kage, som indsatte havde bagt - politiet overvejer tiltale for drabsforsøg

NYBORG: Det kan få store konsekvenser for forholdet mellem indsatte og ansatte i de danske fængsler, at fire fængselsfunktionærer fra Nyborg Statsfængsel i går blev budt på en chokoladekage, som formentlig var forgiftet med et narkotisk stof.

De fire blev indlagt på Odense Universitetshospital med en alarmerende høj puls og store maveproblemer. De fire er i dag uden for livsfare, men er ifølge deres tillidsmand Bo Sørensen meget påvirkede af situationen.

- Vi er alle sammen utrolig berørte, men de fire kolleger, det gik ud over, har det selvfølgelig ekstra svært. Det er en slem omgang, de har været igennem, siger tillidsmanden.

Kage til overs
De fire fængselsfunktionærer spiste af den forgiftede kage onsdag middag.

Den blev serveret af to indsatte, som fortalte fængselsfunktionærerne, at de "havde noget kage til overs".

Politiet ved ikke, hvad der var i kagen. Det skal kemiske undersøgelser nu afsløre. Samtidig gennemfører politiet i dag omfattende afhøringer på den afdeling i fængslet, hvor angrebet på fængselsfunktionærerne fandt sted. Afdelingen er nu helt isoleret fra resten af fængslet.

Fyns Politi oplyser, at der i yderste fald - som resultat af den igangværende efterforskning - kan blive tale om at sigte de skyldige for forsøg på drab.

Der var imidlertid ingen gift i den omhandlede chokoladekage. Af Fyns Amts Avis (faa.dk) 11. april 2008 i en artikel af journalist Hans-Henrik Dyssel fremgik følgende:
 
"..Retskemisk undersøgelse viser, at den famøse chokoladekage fra Statsfængslet i Nyborg var bagt efter opskriften

NYBORG: Det bliver henlagt under kategorien mysterier, at fire fængselsfunktionærer fra Statsfængslet i Nyborg midt i marts blev akut syge efter at have spist en chokoladekage, som indsatte havde bagt til dem.

Den retskemiske undersøgelse er netop afsluttet, og fra eksperterne lyder det, at der hverken var spor efter narko, gift eller medicin i kageresterne. ..."

KRIM vil efterforske, hvorvidt der kan være tale om falsk anmeldelse mod de indsatte

Den omstændighed, at der ikke var spor af narko, gift eller medicin i kageresterne, er i sig selv ikke et tilstrækkeligt sikkert bevis for, at de pågældende fængselsfunktionærer eller andre kan have indgivet falsk anmeldelse mod de berørte indsatte, idet de - uagtet at dette forekommer noget usandsynligt - kan være blevet utilpasse på samme tidspunkt og dermed selv have troet på, at der var gift i den omhandlede kage. 

Jyllands-Posten online skriver den 10. april 2008 imidlertid blandt andet således:
 
"...Episoden fik myndighederne til at frygte, at fangerne havde forgiftet betjentene.

- Men nu har vi fået resultatet af de retskemiske undersøgelser af både resterne af kagen og af blodprøverne fra fængselsbetjentene. Og der var hverken spor af narkotika eller lægemidler i prøverne, siger politikommissær Niels Christian Larsen fra lokalpolitiet i Nyborg.

Hvad de ansatte så blev syge af, står hen i det uvisse, men da de ikke blev forgiftet, gør politiet ikke mere ved sagen. ..."

Der er således hverken fundet spor af narko, gift eller medicin i kageresterne eller i blodprøverne udtaget hos de fire betjente.

KRIM er ikke uenig med politiet i, at det "står hen i det uvisse", hvad de fire betjente blev "syge" af.

Sandsynligheden for, at fire mennesker bliver syge på samme tid uden at have indtaget et eller andet giftigt forekommer - set med undertegnedes øjne - vel overordentlig ringe.

Det er værd at bemærke, at den indsatte, der serverede kagen for fængselsfunktionærerne, selv havde spist af kagen umiddelbart forinden, og at han tillige havde serveret af samme kage til alle afdelingens øvrige indsatte også umiddelbart inden, at der blev serveret for personalet.

Fatih Yildiz har under telefonsamtale med KRIM 11. april fortalt, at han sammen med en anden indsat bagte kage til hele afdelingen, idet han ville fejre, at han skulle løslades få dage senere, og idet han også ville fejre, at han samme dag havde fået kørekort. Han fortalte i telefonen, at han den omhandlede dag var "rigtig glad", og at han derfor havde fået lyst til at bage en chokoladekage. En medindsat bagte en drømmekage. De inviterede hele afdelingen på kage i fælleskøkkenet.

Fatih Yildiz fortæller videre, at han selv spiste en del kage. Det er hans indtryk, at de fleste - hvis ikke alle - indsatte på afdelingen spiste af chokoladekagen. Da der blev noget af kagen til overs, spurgte Fatih Yildiz de tilstedeværende medlemmer af personalet, om de ville have noget af kagen, hvilket de ville. En af disse var fængslets elektriker, der var til stede blandt andet for at lave noget på vaskemaskinen på afdelingen. Fatih Yildiz fortalte videre, at netop de personalemedlemmer, der blev serveret kage for, er nogle, som han sætter pris på. Havde det været nogle af de betjente, der ikke opfører sig ordentligt over for de indsatte, der havde haft vagt, var de ikke blevet budt på kage af Fatih Yildiz.

KRIM får mange henvendelser fra indsatte om fængselsbetjente, der for eksempel misbruger deres magt, bruger vold mod de indsatte, ikke lader dem komme på toilettet, når de har behov for dette osv. Mange vover ikke at klage over personalets overgreb. De oplyser, at de frygter repressalier for eksempel i form af falske anmeldelser om vold eller trusler mod personalet, at miste deres udgange eller at blive nægtet prøveløsladelse eller adgang til uddannelse under afsoningen. De henvender sig til KRIM - eventuelt anonymt - blot for at have nogen at tale med om deres situation.

KRIM mærker også på indsatte, at de er meget afhængige af de fængselsbetjente, der ikke begår overgreb mod dem. Det forekommer således aldeles usandsynligt, at de indsatte skulle have forsøgt på at forgifte de fire fængselsbetjente.

Uanset om anmeldelsen om gift i kagen var bevidst falsk eller ikke, har Dansk Fængselsforbund udnyttet den i høj grad til at promovere egne fagpolitiske interesser.

I Fyens Stiftstidende på "fyn.dk" skrev journalist Mia Harm Madsen den 13. marts 2008 under overskriften: "Tillidsmand: Det var meget voldsomt" blandt andet således: 

  "Personalet på statsfængslet vil nu vurdere, hvordan de i fremtiden skal omgås fangerne

Personalet på Statsfængslet i Nyborg er godt forskrækkede efter gårsdagens hændelser.

Fængslets tillidsmand, Bo Sørensen, oplevede kollegernes smerter på nært hold, og var bange for, hvad det ville ende med.

- Det var meget grimt at se på. De havde voldsomme mavesmerter og problemer med følelsen i ben og fingre. Det så meget uhyggeligt ud, siger han.

- På et tidspunkt var jeg meget bange.

Fokus skal ændres

Bo Sørensen lægger ikke skjul på, at personalet ofte oplever overfald, når de er på arbejde.

- Men jeg har aldrig nogensinde opleves noget så voldsomt i alle de år, jeg har arbejdet her, siger han.

- I lang tid har der været fokus på de indsattes forhold og rettigheder, men nu er vi måske kommet dertil, hvor vi skal begynde at have fokus på de ansattes rettigheder, og beskytte dem så godt vi kan, siger Bo Sørensen.

Han mener, at det endnu er for tidligt at sige, om der er noget, der skal ændres i fangernes og de ansattes hverdag, for først skal der ro på situationen for både kolleger og fanger.

Fangerne laver selv mad på afdelingerne, og derfor var det muligt for dem at lave en kage med giftige stoffer i.

- Det er ikke hver dag, at personalet bydes noget af fangernes mad, men når det sker, er det ikke usædvanligt, at de siger ja tak, siger Bo Sørensen og fortsætter:

- Nu skal vi så til at evaluere på, om det er sikkert for fængselspersonalet at tage imod mad fra de indsatte. ...."

Tillidsmand Bo Sørensen udtalelser er svære ikke at forstå således, at "fokus på de indsattes forhold og rettigheder" efter hans opfattelse er uforenelig med "fokus på de ansattes rettigheder".

Bo Sørensen synes således at være noget uvidende om de iagttagelser, som man her i landet og i udlandet gennem de sidste 30-40 år har gjort, og som viser, at hvis de indsatte i et fængsel trives godt, gør de ansatte det også i højere grad. Denne sammenhæng har siden 80'erne ligget til grund for principperne i De europæiske Fængselsregler, der forudsætter, at et fængsel ikke kan fungere, uden at man tilstræber, at både de indsatte og de ansatte trives.

Det er ikke kun i sagen om den "forgiftede" kage, at Bo Sørensen udtaler sig til medierne på et forfejlet grundlag. Til Fyens Stiftstidende (fyens.dk) den 16. oktober 2007 citeres han i en artikel med overskriften "Brutale fanger gør ansatte syge" af journalist Tom Brehm blandt andet således:
  ".Fængselsansatte på Statsfængslet i Nyborg er i gennemsnit 43 år, når de må forlade jobbet efter trusler og lignende.

Det er en barsk hverdag at være fængselsbetjent på Statsfængslet i Nyborg.

Faktisk så barsk, at flere af fængselsfunktionærerne må stoppe som meget unge på grund af trusler og vold fra fangernes side. De går ned psykisk.

Fællestillidsmand Bo Sørensen fortæller, at gennemsnitsalderen for fængselsfunktionærerne, der har førtidspension og stopper på fængslet, fordi de har psykiske problemer på grund af trusler og direkte vold, nu er nede på 43 år.

Ikke navnet frem
Det tal bekræftes over for Fyens Stiftstidende af to menige fængselsfunktionærer, der er i arbejde på statsfængslet i dag, men af frygt ikke ønsker deres navn på tryk.

Men de bekræfter, at miljøet og omgangstonen i fængslet mellem indsatte og fængselsbetjente de senere år er blevet mere betændt, og at det får mange kolleger til at gå ned rent fysisk."

I samme artikel klager Bo Sørensen endvidere over, at det ikke er lykkedes for Dansk Fængselsforbund at få "flere midler og dermed personale", og at hans kolleger derfor går ned psykisk. Han udtaler:
  - Det er år efter år blevet mere råt at arbejde i fængslet. Også selv om vi fik flyttet Bandidos-rockerne til det nye fængsel i Horsens.

I stedet har vi fået mange flere indsatte af anden etnisk baggrund. Det drejer sig om over 50 procent af de i alt godt 200 indsatte.

De fleste af disse udlændinge afsoner i to afdelinger med såkaldt stærkt negative fanger.

- De er simpelt hen farlige, og så er det altså ikke sjovt at være ene betjent i et fællesrum med sådan en flok på 25. For de er totalt ligeglade med alt og alle. De er farlige, siger Bo Sørensen.

Men selv om vi via Dansk Fængselsforbund har forsøgt at få tilført flere midler og dermed personale, så sker der intet, og så går mine kolleger ned fysisk. Ender som psykiske vrag i en meget ung alder og bliver ikke i stand til at påtage sig et andet job, efter at de er blevet sygemeldt. Det er efter min mening fuldstændig urimeligt, siger Bo Sørensen. .."

I samme artikel valgte avisen at høre inspektøren ved Statsfængslet i Nyborg, Arne Tornvig, om, hvorvidt han var enig med tillidsmand Bo Sørensen i, at det år efter år er "blevet mere råt at arbejde i fængslet". Inspektøren citeres i artiklen således:
  "- Jeg er naturligvis bekendt med problemet, men jeg mener, at antallet af mere eller mindre alvorlige sammenstød mellem indsatte og ansatte på fængslet er mindsket de senere år.

- Så vidt jeg husker havde vi i 2004 70 sager, mens vi sidste år var nede på 26.

- Men det er et problem, og det er meget trist, hvis så mange stopper som fængselsfunktionærer i en tidlig alder på grund af trusler og vold fra de indsattes side.

- Det vil jeg ikke lægge skjul på. Om det gennemsnitlige tal på 43 år, hvor folk stopper med at arbejde på fængslet, er rigtigt, er jeg ikke så sikker på, men under alle omstændigheder er det i givet fald for tidligt og naturligvis beklageligt, hvis det er tilfældet, på grund af oplevelser, man har haft på sit arbejde.

- Derudover har jeg ingen kommentarer."

Der er foretaget mange undersøgelser af fængselsbetjentene og disses arbejdsmiljø. De har ganske rigtigt vist, at fængselsfunktionærer ofte er sygefraværende, og at en del forlader jobbet i en tidlig alder. Mange af undersøgelserne peger imidlertid på, at de ikke er de indsatte, der er årsagen til, at fængselsbetjente bliver syge og/eller forlader jobbet i utide, men at årsagen i vidt omfang er, at grupper af fængselsfunktionærer vedvarende har held med at tyrannisere såvel deres kolleger som de indsatte især i de lukkede fængsler, uden at der skrides ind over for dem.

I 2002 udgav en arbejdsgruppe under Direktoratet for Kriminalforsorgen rapporten "Mindskelse af frafald", som det er lykkes KRIM at komme i besiddelse af. Af rapporten fremgår det blandt andet, at det næppe er vanskelige indsatte men derimod en "negativ korpsånd" hos grupper af fængselspersonalet, som er årsagen til et stort frafald blandt nye fængselsbetjente. Rapporten påpeger blandt andet, at det er nødvendigt at lære fængselsbetjentene, at andre faggrupper i fængslet (og de indsatte) ikke er "ens fjender". Rapporten peger endvidere på, at der "i den danske kriminalforsorg hersker en 0-fejlskultur", som bremser "nytænkning" og virker "ansvarsforflygtigende". Ifølge rapporten har tidligere ansatte udtrykt undren over, "at man i kriminalforsorgen kan få udbetalt sin fulde løn uden at lave noget overhovedet". Den omtaler "arbejdsmoralen som dårlig og direkte nedbrydende". Fængselsbetjente i de lukkede fængsler, som vil gøre en indsats for at hjælpe de indsatte på rette vej, mødes "med sanktioner" og "systematisk nedvurdering" fra de kolleger, som ikke vil bestille noget, og som rapporten betegner som "negative elementer".

I kapitel 5 med overskriften "Analyser og vurderinger" i den afsluttende rapport af "Projekt Konfliktforebyggelse og konflikthåndtering i Kriminalforsorgen" fra maj 2005 - udarbejdet for kriminalforsorgen af konsulentfirmaet "Klaus Stagis, Organisation og Ledelse" - analyseres baggrunden for konflikterne i kriminalforsorgen.

Det fremgår af rapporten, at "baggrunden for konflikterne" i kriminalforsorgen blandt andet er, at fængselsfunktionærer "ikke har de tilstrækkelige kompetencer til at løfte opgaven, som den er beskrevet i Kriminalforsorgens principprogram og den overordnede opgavebeskrivelse".

Rapporten udtaler videre, at der i kriminalforsorgen udvikler sig "en ulydighedskultur" hos fængselspersonalet. "Man løser ikke de opgaver, som det formelt forventes – og det får heller ikke nogen konsekvenser". Der peges videre på, at dele af personalet fokuserer "på administrative opgaver". De interesserer sig for "klientsystemet" [et edb-system] og "regler" frem for "fangekontakt". Det påpeges også, at dette "i et vist omfang" sanktioneres af ledelsen. Man beskæftiger sig ifølge rapporten med ting, som "ikke har noget med løsning af opgaven at gøre (kaffe, TV, kortspil etc."). Klik her for at læse rapporten i sin helhed.

Kage-sagen fra Nyborg Statsfængsel førte ifølge Fatih Yildiz, nævnt ovenfor, til, at samtlige indsatte på afdelingen blev isoleret fra 2 til 5 dage i deres celler, at de fik deres celler ransaget, og at de alle skulle visiteres af personalet under fuldstændig afklædning.

KRIM vil på vegne af de indsatte kræve erstatning hos politiet og hos Direktoratet for Kriminalforsorgen. Endvidere vil politiet blive indklaget for statsadvokaten for at fremkomme med ærefornærmende sigtelser mod de indsatte i pressen uden at have tilstrækkeligt belæg for disse.
.