	Nyansatte fængselsbetjente: Mobning af de indsatte er en "udbredt kultur" i danske fængsler. Kolleger - og ikke de indsatte - er langt den hyppigste årsag, når nye betjente overvejer at sige op
	Af Claus Bonnez, Formand for Landsforeningen KRIM 8. december 2008 Direktoratet for Kriminalforsorgen bestilte i efteråret et privat konsulentfirma til at undersøge omfanget af fængselsbetjentes mobning af kolleger og indsatte i fængslerne. Konsulentfirmaet har stillet en lang række spørgsmål om emnet til de nyansatte fængselsfunktionærer på prøve også kaldet "PP'ere". Direktoratet modtog resultatet af undersøgelsen i november 2007 i en publikation under navnet: "Datarapport: Undersøgelse af omgangstonen og omfanget og graden af mobning i Kriminalforsorgens anstalter og arresthuse – Resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt fængselsfunktionærer på prøve". Rapporten, der er udarbejdet af konsulentfirmaet "Interresearch" i København, konkluderer blandt andet, at godt tre ud af ti PP'ere har "overværet at indsatte blev udsat for krænkende handlinger, som de ikke har kunnet forsvare sig imod". Flere fortæller, at de er blevet beordret til at "ordne private ærinder" for de uddannede fængselsfunktionærer. Af undersøgelsen fremgår også, at mobningen fra kolleger hos de nyansatte undertiden giver reaktioner i form af længerevarende fysiske men som ondt i maven, hovedpinde, søvnløshed og i værste tilfælde angst. 15% af de nyindsatte betjente hører "ofte" deres kolleger omtale eller tiltale de indsatte med udtryk som "luder", "perker", "bøsserøv" eller lignende. Nogle PP'ere mener, at "tonen er for blød og pædagogisk" mellem ansatte og indsatte. Af undersøgelsens side 31 fremgår blandt andet følgende:
		I forhold til de indsatte har godt tre ud af ti PP’ere på prøve overværet at indsatte blev udsat for krænkende handlinger, som de ikke har kunnet forsvare sig imod. En ud af tyve har oplevet det flere gange (5 pct.), mens godt hver tiende har oplevet det et par gange (11 pct.). Lige under tre fjerdedele har aldrig overværet indsatte udsat for krænkende handlinger, de ikke kunne forsvare sig imod (72 pct.).
	Af undersøgelsens side 36 fremgår blandt andet følgende:
		Bedt om at vurdere, hvorvidt ansattes mobning af indsatte er en udbredt kultur eller blot enkelttilfælde i Kriminalforsorgen, angiver en ottendedel af PP’erne, at de opfatter problemet som en udbredt kultur i Kriminalforsorgen (13 pct.). Seks ud af ti vurderer, at der er tale om adfærd hos en lille gruppe blandt de ansatte i Kriminalforsorgen (61 pct.). Lidt flere end en fjerdedel vurderer, at der er tale om en adfærd blandt enkeltpersoner (27 pct.).
	Af undersøgelsens side 39 fremgår blandt andet følgende:
		15 pct. er enige/helt enige i, at nogle af deres kolleger ofte bruger nedsættende udtryk som fx luder, perker eller bøsserøv mv., når de tiltaler eller omtaler indsatte. 51 pct. er uenige.
	Videre fremgår det af samme side:
		Ifølge figur 22 er godt en ottendedel af PP’erne er enige/helt enige i, at de ville udelade at reagere på mobning af en indsat, fordi de frygter, at mobningen/den hårde tone vil blive rettet mod dem selv (13 pct.). Lidt flere end hver anden er uenige (53 pct.). Godt hver femte er enige/helt enige i, at de ofte undlader at påtale upassende tone i forhold til indsatte af loyalitetshensyn over for kolleger (22 pct.). Fire ud af ti er uenige (40 pct.).
	Af side 47 fremgår blandt andet følgende:
		Blandt de PP’ere, der har overvejet at forlade jobbet og uddannelsen, angiver en fjerdedel tonen mellem kolleger som årsag (26 pct.). Endnu en fjerdedel angiver mobning blandt kolleger som årsag (24 pct.), mens en ottendedel har overvejet at forlade jobbet og uddannelsen på grund af tonen mellem ansatte og indsatte (13 pct.). Færre end hver tyvende har overvejet at forlade jobbet og uddannelsen på grund af de indsatte (4 pct.). Seks ud af ti PP’ere har overvejet at forlade jobbet og uddannelsen af andre årsager.
	Om den "verbale mobning" mod fængselsbetjente fra andre fængselsbetjente udtales på side 112 i undersøgelsen blandt andet:
		Denne verbale mobning omhandler ofte, at man som pp’er er lavest i hierarkiet og derfor ikke har noget at skulle sige. Mange pp’ere fremhæver, at mobningen kan karakteriseres som rovmobning, der bl.a. knytter sig til køn, etnicitet og til det at være ny og blive gjort til syndebuk. En udtaler det således: ”Når man har en etnisk baggrund, selvom man er født i Danmark, så skal hele tiden høre på indvandrer vittigheder, som f.eks. ”hvis man ikke kan blive til noget, så kan man altid blive til perker eller muslim”. En del modtager også nedladende kommentarer eller trusler på mail, sms og post. Flere pp’er oplever, at blive truet med en dårlig bedømmelse, hvis de ikke indordner sig. Mange oplever også, at de bliver frosset ud socialt og bliver sat til uacceptable opgaver, eksempelvis at ordne private ærinder for ff’erne. Endelig har en enkelt oplevet direkte sabotage af hans arbejde; ”Desuden har min praktik/uddannelsesvejleder saboteret mit arbejde ved at slukke min computer, imens jeg var i gang med at arbejde, ligeledes har den samme låst døre op igen for at kunne fælde mig på, at jeg ikke havde låst dem”.
	Videre fortæller undersøgelsen på side 113 om mobningens karakter og konsekvenser:
		Oplevelsen af mobningens karakter Det er meget forskelligt, hvordan prøvebetjentene har oplevet mobningen. Flere fortæller, at det kun stod på nogle enkelte gange, og at reaktionen på mobningen derfor var mild og forbigående. Andre fortæller, at de i forbindelse med mobningen er blevet irritable, anspændte og usikre på sig selv. Mange har oplevet faldende arbejdsglæde og en del har i perioder overvejet at sige deres job op. En del har oplevet længerevarende fysiske men som ondt i maven, hovedpinde, søvnløshed og i værste tilfælde angst. Enkelte fortæller også, at det har påvirket deres private liv. En pp’er fortæller om mobningens betydning således: ”Jamen mit sygefravær steg en hel del… Jeg var altid i dårligt humør – også hjemme… Jeg fik hyppigere migræneanfald, spændingshovedpine, angstanfald og hjertebanken. Jeg prøvede at passe mit job så godt jeg kunne, men kunne godt mærke, at de indsatte ikke skulle træde meget ved siden af, så blev jeg sur. Mobningens konsekvenser Nogle prøvebetjente skriver, at det gik ud over deres bedømmelse og arbejdsindsats, men de fleste beretter dog, at konsekvenserne var forbigående. I forhold til om mobningen betød, at pp’erne sygemeldte sig, forklarer de fleste, at de aldrig sygemeldte sig, selvom de havde lyst, fordi de ikke ville virke svage overfor mobberne. Enkelte fortæller dog, at de blev nødt til at sygemelde sig; ”Ja, for jeg magtede ham ikke, og når ledelsen ikke gjorde noget, gør det at man må sygemelde sig. Desværre”.
	På side 113 og side 114, øverst, fremgår under overskriften "Udbredelse af mobning fra ansat til indsat" blandt andet følgende:
		Flere pp’er fortæller om enkeltpersoner af ansatte, der er unødigt nedværdigende og grove overfor de indsatte. Et par stykker nævner, at nogle ansatte ofte lader de indsatte vente, når de ringer på for at komme på toilettet. Reaktion på mobning En del prøvebetjente kommenterer, at de har oplevet mobning fra ansat til indsat, men at de ikke har sagt noget til det, fordi det var ældre ff’ere, der forestod mobningen, og fordi man som pp’er skal være varsom med at blande sig.
	Af undersøgelsens side 114 fremgår blandt andet, at mange prøveansatte betjente mener, at tonen er "for blød og pædagogisk mellem ansatte og indsatte".
		Langt hovedparten af pp’erne mener, at der ikke er et problem med tonen mellem ansatteog indsatte. Flere nævner, at medierne tegner et forvrænget billede af virkeligheden, og nogle mener endda, at tonen er for blød og pædagogisk mellem ansatte og indsatte.
	Undersøgelsen afsluttes (på side 114) med følgende:
		Overvejelser og begrundelser for at forlade jobbet og uddannelsen Langt hovedparten af prøvebetjentene, der har overvejet at skifte job, begrunder det ud fra lønningerne, som bliver betegnet som lave. Andre argumenter knytter sig til: • Dårlig ledelse • Skiftende arbejdstider • Dårlig organisering af skolen • Manglende muligheder for karriere • Hård tone og mobning på arbejdspladsen
	Se rapporten på Kriminalforsorgens hjemmeside på linket: http://www.kriminalforsorgen.dk/filer/PP undersøgelsen - mobning og tone.pdf