	fængselsinspektør anmeldes af KRIM for falsk anmeldelse
	Af Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM 27. november 2007 Fængselsinspektør Hans Jørgen Engbo, Anstalten ved Herstedvester, truede onsdag i flere medier KRIMs sekretariatsleder, Hanne Ziebe, med politianmeldelse for hendes udtalelser til Deadline tirsdag, hvor hun blandt andet udtalte, "at behandlingen måske er faldet ud af hænderne på psykologerne og psykiaterne" i anstalten. Hun henviste til, at det var sådan hun oplevede situationen på baggrund af klager fra indsatte. KRIM overvejer nu at melde selv samme fængselsinspektør for indgivelse af falsk anmeldelse til politiet. Inspektøren udtaler i pressemeddelelsen blandt andet "Anstaltens psykiatere kunne ikke drømme om at overlade til andre faggrupper at udføre specifikt lægelige opgaver, herunder at stille psykiatriske diagnoser". Inspektøren burde vide bedre. Medens inspektøren selv har været ansat i kriminalforsorgen, har der flere gange været stridigheder i personalet om netop fordelingen af kompetencer mellem fængselsbetjentene og sundhedspersonalet i Anstalten ved Herstedvester. Den 16. april 1984 forlangte "lederne af civilgruppen" i anstalten, at der blev foretaget "en tjenstlig undersøgelse" mod anstalten. I brevet fremkommer en meget massiv kritik af forholdene i anstalten. Der anføres blandt andet følgende:
		"..Siden anstalten ændrede ledelsesform, har der været usikkerhed om beføjelserne i behandlingsspørgsmål. Denne usikkerhed er særlig udtalt i forbindelse med enrums- og sikringscelleanbringelser. Det tilkom tidligere anstaltens overlæge at bringe disse anbringelser til ophør ud fra psykiatriske og deri indbyggede sikkerhedsmæssige kriterier. Efter ledelsesskiftet i 1982 er enrums- og sikringscelleanbringelserne sket i en uklar og irrationel sammenblanding af pønitive og behandlingsmæssige synspunkter, der ikke har været betryggende for de indsatte, hverken ud fra et lægeligt eller juridisk synspunkt. Specielt er det naturligvis ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt uheldigt, at det personale, der har ansvaret for behandlingen i realiteten kun har meget ringe indflydelse på, hvorvidt de indsatte skal anbringes i eller udtages af enrums og sikringscelle."
	Kriminalforsorgens egne folk taler således om "usikkerhed om beføjelserne i behandlingsspørgsmål". Disse folk var ikke hvem som helst. Blandt dem var mindst en af stedets overlæger. KRIM møder ofte en meget lukket og meget lidt meddelsom attitude, når vi stiller spørgsmål til kriminalforsorgen. Vi må i høj grad forlade os på de oplysninger, som vi får fra de indsatte. Adskillige gange under den omhandlede tv-udsendelse modificerede Hanne Ziebe sine udtalelser og henviste til, at hun alene havde sine oplysninger fra indsatte. Hun overlod det dermed til seerne at bedømme kvaliteten af oplysningerne. Hr. Engbo bedyrer i sin pressemeddelelse videre følgende: "Jeg har aldrig hørt om, at indsatte skulle have klaget over, at fængselsfunktionærer har gennemført rectalundersøgelser". I "Dommerundersøgelsen af behandlingen af flygtninge i Københavns Fængsler fra december 1992 (beretningen), side 86, findes følgende eksempel:
		"DH har over for mig forklaret, at han fandt det uværdigt, at han skulle klæde sig helt af over for andre ved indsættelsen i Politigårdens Fængsel. I forbindelse med visitationen, der fandt sted i et værelse, der lignede et baderum, var der en fængselsfunktionær, der tog gummihandsker på. Den pågældende førte en finger op i hans endetarm, og vidnet forestillede sig umiddelbart, at han skulle udsættes for tortur med varmt vand, som man bruger i hans hjemland."
	Episoden blev - på sædvanlig vis - pure benægtet af de omhandlede fængselsbetjente, og som sædvanligt accepterede man uden videre fængselsbetjentenes forklaringer og forkastede den indsattes. Dette kan man undre sig over, idet der sidder rigtig mange mennesker i danske fængsler og afsoner straffe for seksuelle krænkelser alene på grundlag af en forklaring fra den person, der har påstået sig krænket. I et andet tilfælde udtalte en flygtning således (samme rapport, samme side):
		"DJ har over for mig forklaret, at der ved ankomsten til politigårdens fængsel var 2 fængselsfunktionærer, som bad ham klæde sig af. Vidnet prøvede at gøre dem forståeligt, at de kunne undersøge ham med tøjet på. Fængselsfunktionærerne prøvede imidlertid at tage hans bukser af, mens de sagde nogen, han ikke forstod. Vidnet blev derpå truet, men ikke slået. På et tidspunkt trak den ene af fængselsfunktionærerne bukserne ned over hans hoved, mens den anden så til"
	For at bevæge os lidt væk fra det historiske hjørne og op i nutiden, kan jeg nævne et eksempel fra det fængsel, som Hr. Engbo netop har været inspektør på - Statsfængslet i Vridsløselille. Jeg var i det omhandlede tilfælde forsvarer for en af de mange indsatte, som beskyldes for overgreb mod fængselsbetjentene (herunder overgreb, som skulle være begået, medens de indsatte ligger fastbundet i fængslets uhyggelige sikringsceller). Denne unge mand udtalte i Retten i Glostrup (journalnummer S 433/2005) til retsbogens side 11 blandt andet:
		"Fængselsfunktionær X havde i forbindelse med, at han ikke havde handsker på fyret et eller andet af om, at han en anden gang ville komme uden handske og uden glidecremen og presse hele armen op i ham, og at tiltalte jo kunne lide det, ha, ha. Selv om det var ment som en joke, gjorde udtalelsen ondt på tiltalte. Tiltalte følte sig også seksuelt krænket over alle de gentagne visitationer. .."
	I retsbogens følgende afsnit udtaler den indsatte videre:
		"... Han var ked af de onde udtalelser, men den dag skulle de bare være så nedværdigende som muligt. Tiltalte var blevet træt af, at han hele tiden skulle visiteres, at det skete for åben dør, og at fængselspersonalet kom med deres dumme og krænkende jokes. ..."
	Senere i afsnittet tilføjer han:
		"Vagten, vistnok YY sagde, at tiltalte skulle visiteres, og at tiltalte skulle trække ned. Tre gange sagde han, at tiltalte skulle trække ned. Tiltalte trak lidt ned i bukserne, men det var ikke godt nok. Han skulle trække længere ned i bukserne, men det var ikke godt nok. Han skulle trække længere ned. Det var stærkt provokerende. Tredje gang blev tiltalte beordret til at trække helt ned og dreje rundt. Tiltalte blev ophidset, tog fat i sit lem og råbte "hvad har du gang i, er du bøsse?."
	Det skal bemærkes, at denne person, der flere gange under afsoningen havde været under mistanke for at være psykisk syg, i månedsvist havde levet i en lille uhumsk isolationscelle i Hr. Engbos fængsel helt isoleret fra alle andre indsatte. Den dag, hvor han skulle gennem disse visitationer, havde han været oppe på fængselspræstens kontor under ledsagelse af flere betjente. Hvad skulle eller kunne han dog smugle rundt, der kunne begrunde disse visitationer? Den pågældende fik i øvrigt strafnedsættelse for sine overgreb mod fængselsbetjentene under henvisning til "hans særlige afsoningsforhold". Disse talte ifølge et flertal af retten "afgørende for nedsættelse af straffen". Det er disse uhyrlige visitationer, som sekretariatsleder Hanne Ziebe i sit arbejde i KRIM jævnligt hører om. Det er dem, som hun fejlagtigt i den direkte udsendelse en enkelt gang kaldte for "anal-undersøgelser". Det er der vist ikke noget, der hedder? Det står for Hr. Engbos egen regning, at han kalder dem for "rektal-undersøgelser". Men som vist ovenfor med eksemplet fra dommerundersøgelsen gør det næppe den store forskel, idet der også er indsatte, som påstår, at de udsættes for rektal-undersøgelser udført alene af fængselsbetjente. Hvorvidt det har sin rigtighed, skal jeg ikke kunne sige. At de indsatte i danske fængsler jævnligt udsættes for grove overgreb, er der meget lidt tvivl om i KRIM. Vi bygger vor viden på de beretninger, som vi får fra indsatte. Vi er helt på det rene med, at vi ikke kan bevise det - i hvert tilfælde ikke med de beviskrav, som kriminalforsorgen lægger for dagen. Dette gør efter min opfattelse kun situationen mere tragisk. Brevet fra 1984 om kompetence-tvivlen i Anstalten ved Herstedvester førte i 1990 til 1992 til en voldsom mediedebat, hvor det blandt andet også blev hævdet, at der ikke var andre end betjente til at passe de syge mennesker i anstalten, når sundhedspersonalet gik hjem om eftermiddagen. Sådan er det KRIM bekendt stadigvæk. Dengang talte pressen om "torturlignende tilstande" i Anstalten ved Herstedvester. Det er ikke KRIMs opfattelse, at forholdene har ændret sig til det bedre. Det er i øvrigt KRIMs opfattelse, at den aktuelle krise i anstalten bunder i helt den samme problemstilling. Den vil blive ved med at genopstå, indtil anstalten enten vælger at fyre alle ansatte med blot en rimelig ansvarsfølelse, eller vælger at lave en kompetencefordeling, der tilgodeser de indsattes behandlingsbehov. Dermed mener KRIM, at man får ført kompetencer væk fra betjentene og juristerne og over til det sundhedsfaglige personale. Endnu bedre ville det være at overføre de indsatte til sundhedssektoren. Eksemplet med en indsat, som klager over en rektalundersøgelse, er - som oplyst ovenfor - offentliggjort i en dommerundersøgelse, som må formodes at være de fleste ledere i kriminalforsorgen bekendt - herunder Hans Jørgen Engbo. Hans Jørgen Engbo underviser i straffuldbyrdelse på Københavns Universitet. Han skriver lærebøger om fængselsvæsenet. Til trods derfor påstår han, at han ikke kender til de - offentligt omtalte - forhold omtalt i eksemplerne ovenfor. Kendte han til disse, da han indgav anmeldelsen mod Hanne Ziebe, har han indgivet anmeldelse om et strafbart forhold, som han ved ikke er blevet begået. Det er strafbart. Hr. Engbo kan dermed komme i den paradoksale situation, at han selv ender med at skulle sprede baller for sine betjente. En injuriesag fra Hr. Engbo tager KRIM forholdsvist køligt. I 1990 forsøgte Dansk Fængselsforbund sig også med en injuriesag for at få lukket munden på to sygeplejersker, der kom med kritik af forholdene i Københavns Fængsler. Fængselsforbundets injuriesag gik ikke helt efter planen. Vidneførslen gav bagslag for fængselsbetjentene. Sygeplejerskerne fik dom for, at de ikke kunne straffes for at udtale om fængselsbetjentene, at "en mindre kærne er desværre ofte indblandet i regulære overgreb og racisme; f. eks. ved "at give folk fingeren", råbe "ind på cellen sorte svin" eller da fangerne forleden skulle vises ind i cellevognen, kunne følgende høres: "Giv perkeren det sidste skab - der ryster det mest." Sygeplejerskerne fik også dom for, at de ikke kunne straffes for at påstå, at flygtninge "fik trukket et klæde over hovedet". De fik derudover dom for, at det var i orden at påstå, at en betjent havde sagt til en udenlandsk indsat: "Smid svinet hjem til abeland".