Nye fængselsbetjente nedvurderes af deres kolleger. De færreste fængselsbetjente mener,
at arbejdet med indsatte/klienter giver noget positivt til deres privatliv


 

I november 2001 afleverede Rådgivende Sociologer ApS en klimaundersøgelse udarbejdet for Kriminalforsorgen.

I denne klimaundersøgelse, kapitel 11, side 75 f., undersøgte man blandt andet holdningen til kriminalforsorgen hos fængselsfunktionærer på prøve - såkaldte "pp'ere". Af tabellen 11.6 fremgår det, at hovedparten en eller flere gange har følt sig nedvurderet af deres kolleger, fordi de er nye. Af bemærkningerne fremgår det, at dette er tilfældet for 69% af pp'erne i de lukkede fængsler.

I klimaundersøgelsens kapitel 17 er der foretaget en undersøgelse af personalets forhold til kriminalforsorgens klienter og indsatte.

Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at mindre end hver femte blandt det uniformerede personale oplever ofte eller af og til, at arbejdet med indsatte/klienter giver noget positivt til deres privatliv. Til sammenligning oplever halvdelen af det civile personale, som arbejder med indsatte/klienter, dette ofte eller af og til.

Kun hver femte medarbejder i fængslerne/arresthusene oplever ofte eller af og til, at arbejdet med indsatte/klienter giver noget positivt til deres privatliv. Til sammenligning oplever halvdelen af medarbejderne i KiF og pensionerne, som arbejder med klienter, dette ofte eller af og til.
 

 
   

11. Fængselsfunktionærer på prøve

I dette afsnit belyser vi fængselsfunktionærerne på prøves (pp’ernes) oplevelse af deres første tid i Kriminalforsorgen.[20]

Tabel 11.1 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med den måde, du blev modtaget på din nuværende arbejdsplads?

N

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

268

34%

38%

15%

9%

3%

Størstedelen af pp’erne er tilfredse (38%) eller meget tilfredse (34%) med den måde, de blev modtaget på deres nuværende arbejdsplads. Kun 12% er utilfredse eller meget utilfredse med måden, de blev modtaget på.

Tabel 11.2 Synes du, at du har været på for få eller for mange forskellige arbejdspladser under din prøvetid?

N

For få

Tilpas

For mange

268

12%

82%

6%

Næsten alle pp’ere synes, at de har været på et tilpas antal arbejdspladser under deres prøvetid.

Tabel 11.3 Synes du, at det er bedre eller værre at arbejde i Kriminalforsorgen i forhold til hvad du forventede, inden du startede?

N

Bedre end jeg havde forventet

Som jeg havde forventet

Værre end jeg havde forventet

260

31%

39%

30%

Mens 39% af pp’erne synes, at det er som de havde forventet at arbejde i Kriminalforsorgen og 31% at det er bedre end de havde forventet, mener 30%, at det er værre end de havde forventet at arbejde i Kriminalforsorgen.

Tabel 11.4 Synes du, at du får mulighed for at bruge det, du har lært på KUC, i dit job?

N

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet ikke

264

9%

39%

46%

6%

Kun 48% af pp’erne synes, at de i høj eller nogen grad får mulighed for at bruge det, de har lært på KUC i deres job. Bare 9% har endda svaret ”Ja, i høj grad”.

Tabel 11.5 Oplever du din uddannelse på KUC som relevant for dit arbejde?

N

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Kun i mindre grad

Nej, slet ikke

263

19%

41%

37%

2%

Mens 60% af pp’erne oplever, at deres uddannelse på KUC er relevant for deres arbejde, er der 37%, som kun i mindre grad oplever dette.

Tabel 11.6 Har du på din nuværende arbejdsplads oplevet, at du er blevet nedvurderet af kolleger pga. at du er ny?

N

Ja, flere gange

Ja, en enkelt gang

Nej

266

42%

24%

34%

Hele to tredjedele af pp’erne har mindst én gang oplevet, at de er blevet nedvurderet af kolleger pga., at de er nye på arbejdspladsen.

  • Mens 69% af pp’erne i de lukkede fængsler har oplevet at blive nedvurderet af kolleger, pga. at de er nye, har ”kun” 39% af pp’erne i de åbne fængsler og i arresthusene oplevet dette.

     

[20] Spørgsmålene i dette kapitel er kun stillet til pp’erne, i alt 279 respondenter. Ud af disse 279 respondenter arbejder 222 i et lukket fængsel, 34 i et åbent fængsel og 21 i et arresthus.


17. Forholdet til indsatte/klienter

I dette kapitel belyses forholdet til indsatte/klienter. Herunder vold og trusler fra indsatte samt dialogen om de indsatte/klienter personalet imellem.

Tabel 17.1 Hvor ofte oplever du...[22]

 

N

Meget ofte

Ofte

Af og til

Sjældent

Meget sjældent/aldrig

At det er inspirerende at arbejde med indsatte/klienter?

2510

8%

28%

39%

21%

5%

At det udvikler dig personligt at arbejde med indsatte/klienter?

2508

6%

24%

40%

22%

8%

At arbejdet med indsatte/klienter er belastende for dig?

2507

4%

13%

38%

35%

9%

At arbejdet med indsatte/klienter belaster dit privatliv?

2505

2%

6%

19%

40%

34%

At arbejdet med indsatte/klienter giver noget positivt til dit privatliv?

2497

1%

4%

22%

35%

38%

At du har positive oplevelser i arbejdet med indsatte/klienter?

2504

5%

24%

48%

18%

4%

At du har negative oplevelser i arbejdet med indsatte/klienter?

2509

9%

25%

42%

21%

3%

At din indsats er nyttig for de indsatte/klienterne?

2507

6%

36%

43%

12%

3%

At de indsatte/klienterne, du har kontakt med, værdsætter din indsats?

2501

6%

34%

43%

14%

3%

At de indsatte/klienterne vil tale med dig i det omfang, du ønsker det?

2495

14%

50%

29%

6%

2%

Som det fremgår af Tabel 17.1, oplever kun en lille del af de ansatte, at arbejdet med indsatte/klienter meget ofte eller ofte er belastende for dem selv (17%) og/eller deres privatliv (8%). Samtidig bidrager arbejdet med indsatte/klienter kun sjældent eller aldrig med noget positivt til de ansattes privatliv for størstedelen af medarbejdernes vedkommende (73%).

  • Mens kun cirka 15% af det civile personale, som arbejder med indsatte/klienter[23], ofte eller af og til oplever, at arbejdet med indsatte/klienter er belastende for privatlivet, oplever en tredjedel af det uniformerede personale dette ofte eller af og til.
  • Mindre end hver femte blandt det uniformerede personale oplever ofte eller af og til at arbejdet med indsatte/klienter giver noget positivt til deres privatliv. Til sammenligning oplever halvdelen af det civile personale, som arbejder med indsatte/klienter dette ofte eller af og til.
  • Mens kun 11% af medarbejderne i pensionerne og KiF, som arbejder med klienter, ofte eller af og til oplever, at arbejdet med indsatte/klienter er belastende for privatlivet, oplever en fjerdedel af personalet i fængslerne dette ofte eller af og til.
  • Kun hver femte medarbejder i fængslerne/arresthusene oplever ofte eller af og til, at arbejdet med indsatte/klienter giver noget positivt til deres privatliv. Til sammenligning oplever halvdelen af medarbejderne i KiF og pensionerne, som arbejder med klienter dette ofte eller af og til.

Som det også fremgår af Tabel 17.1, oplever en stor del af de ansatte, at arbejdet med indsatte/klienter meget ofte, ofte – eller i hvert fald af og til – er inspirerende (75%), udvikler dem personligt (70%) og giver dem positive oplevelser (77%). Ydermere oplever de fleste ansatte meget ofte, ofte eller af og til, at deres indsats er nyttig for de indsatte/klienterne (85%), at deres indsats værdsættes af de indsatte/klienterne (83%), samt at de indsatte/klienterne vil tale med dem i det omfang, som de ansatte ønsker (93%).

·               Stort set alle blandt det civile personale, som arbejder med indsatte/klienter, oplever ofte eller af og til, at arbejdet med indsatte/klienter er inspirerende, udvikler dem personligt og giver dem positive oplevelser. Endvidere oplever næsten alle i denne personalekategori, at deres indsats er nyttig for de indsatte/klienterne, at deres indsats værdsættes af de indsatte/klienterne, samt at de indsatte/klienterne vil tale med dem i det omfang, som det civile personale ønsker. Også blandt det uniformerede personale oplever størstedelen af de ansatte disse ting. Dog er der omkring en fjerdedel i denne personalekategori, som sjældent eller aldrig har disse oplevelser i forbindelse med arbejdet med indsatte/klienter.

·               Næsten alle medarbejdere i pensionerne og KiF, som arbejder med klienter til daglig, har ofte eller af og til de positive oplevelser med klienter, som er nævnt ovenfor. Størstedelen (omkring to tredjedele) af de ansatte i fængslerne har også disse oplevelser ofte eller af og til, men samtidig har cirka hver fjerde medarbejder i fængslerne/arresthusene kun disse oplevelser sjældent eller aldrig.

Endelig fremgår det også af Tabel 17.1, at 76% af de ansatte, som arbejder med indsatte/klienter, oplever, at de meget ofte, ofte eller af og til har negative oplevelser i arbejdet med de indsatte/klienterne.  

  • Kun halvdelen af det civile personale, som arbejder med indsatte/klienter, har ofte eller af og til negative oplevelser i arbejdet med indsatte/klienter, hvilket 80% af det uniformerede personale har.
  • Kun halvdelen af medarbejderne i KiF og pensionerne, som arbejder med klienter, har ofte eller af og til negative oplevelser i arbejdet med klienterne, hvilket 70% af personalet i fængslerne har.

Tabel 17.2 Sker det, at du er nødt til at skjule dine følelser over for ...

 

N

Ja, meget ofte

Ja, ofte

Af og til

Nej, sjældent

Nej, meget sjældent/aldrig

Ikke relevant

Indsatte/klienter?

2875

6%

16%

32%

20%

11%

16%

Kolleger?

2974

3%

10%

36%

32%

15%

5%

Din nærmeste leder?

2958

5%

12%

32%

29%

15%

8%

At skulle skjule sine følelser over for indsatte/klienter er noget, som mange medarbejdere, der arbejder med indsatte/klienter, oplever. Dette er der dog ikke noget underligt i, idet det i høj grad er en del af jobbet som fængselsfunktionær, værkmester og socialrådgiver at have en facade overfor de indsatte og klienterne, i visse situationer.

Det er straks mere alvorligt, at 13% meget ofte eller ofte oplever, at skulle skjule sine følelser overfor kolleger og 17%, at de er nødt til at skjule deres følelser overfor deres nærmeste leder. Selvom der er tale om relativt få respondenter, som oplever, at de er nødt til at skjule deres følelser overfor kolleger og leder, er det noget, man bør tage alvorligt. Det burde ikke være nødvendigt på en velfungerende arbejdsplads og kan være et tegn på en manglende tillid mellem ledere og medarbejdere og medarbejderne imellem.

  • En lidt større del af det uniformerede personale end af det civile personale, som arbejder med indsatte klienter, oplever, at de ofte er nødt til at skjule deres følelser over for klienter.

Vold og trusler

Dette afsnit omhandler chikane, trusler og vold fra indsatte. Med trusler menes udtalte trusler eller trusler med kropssproget, der har til hensigt at true en eller flere personer. Med vold menes fysiske handlinger, der har til hensigt at skade en eller flere personer.


 

Tabel 17.3 Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler fra en indsat?

N

Nej, slet ikke

Ja, en enkelt gang

Ja, to gange

Ja, mere end to gange

2845

48%

19%

7%

26%

En stor del af medarbejderne har mindst én gang inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler fra en indsat. En tredjedel har endda været udsat for trusler to gange eller mere. Kun 48% ud af de 2845 respondenter, som har besvaret spørgsmålet, har slet ikke været udsat fra trusler fra en indsat inden for det sidste år.

  • Relativt få medarbejdere i Direktoratet (7%), pensionerne (17%) og KiF (16%) har været udsat for trusler fra en indsat inden for det sidste år – heraf de fleste kun en enkelt gang.
  • Kun en tredjedel af medarbejderne i arresthusene, 42% i de lukkede fængsler og 49% i de åbne fængsler har slet ikke været udsat for trusler fra en indsat inden for det sidste år. 42% af medarbejderne i arresthusene, 38% i de lukkede fængsler og 25% i de åbne har endda været udsat for trusler fra en indsat mere end to gange inden for det seneste år.
  • 69% af fængselsfunktionærerne og pp’erne, 49% af de uniformerede ledere og souscheferne og 39% af værkmestrene har mindst 1 gang været udsat for trusler fra en indsat inden for de seneste 12 måneder. Blandt det øvrige (civile) personale har 15% været udsat for trusler fra en indsat de sidste 12 måneder.
  • Mens 42% af de ansatte som slet ikke eller kun i mindre grad er psykisk belastet af deres arbejde har været udsat for trusler fra en indsat indenfor de sidste 12 måneder, har 63% af de ansatte, som er meget eller noget psykisk belastet været udsat for trusler indenfor de sidste 12 måneder.

Tabel 17.4 Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold fra en indsat?

N

Nej, slet ikke

Ja, en enkelt gang

Ja, to gange

Ja, mere end to gange

2846

86%

9%

1%

3%

Ud af de 2846 respondenter, som har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt de har været udsat for fysisk vold fra en indsat inden for de sidste 12 måneder, har 86% svaret ”nej, slet ikke”. 9% af medarbejderne har en enkelt gang været udsat for fysisk vold, mens 4% to gange eller mere har været udsat for dette.

  • Kun en enkelt medarbejder i KiF, 2% i pensionerne og 3% i Direktoratet har været udsat for fysisk vold fra en indsat det seneste år.
  • Hele 18% af medarbejderne i arresthusene, 17% i de lukkede fængsler og 11% i de åbne har været udsat for fysisk vold fra en indsat det seneste år.
  • Hele 21% af fængselsfunktionærerne, 17% af pp’erne og 16% af souscheferne har været udsat for vold fra en indsat inden for de sidste 12 måneder. 8% af de uniformerede ledere og 6% af værkmestrene har også været udsat for vold. Blandt det øvrige personale (det civile), har 1% af medarbejderne været udsat for vold det sidste år.
  • Mens 9% af de ansatte som slet ikke eller kun i mindre grad er psykisk belastet af deres arbejde, har været udsat for vold fra en indsat indenfor de sidste 12 måneder, er dette tilfældet for 24% af de ansatte, som er meget eller noget psykisk belastet af arbejdet.

Tabel 17.5 Hvor tilfreds eller utilfreds er du med Kriminalforsorgens aftale med Dansk Mentalhygiejnisk Center (DMC)?

N

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

2901

44%

25%

9%

1%

0%

20%

Tilfredsheden med aftalen med DMC er udbredt blandt næsten alle medarbejdere.

Dialogen om de indsatte

Når man arbejder med indsatte og klienter og har risiko for at blive udsat for vold og trusler eller være udsat for andre ubehagelige oplevelser i arbejdet, er det ekstra vigtigt, at man taler med sine kolleger om disse oplevelser.

Tabel 17.6 Hvor ofte taler du med dine kolleger om ...

 

N

Meget ofte

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Positive oplevelser med indsatte/klienter?

2568

12%

35%

37%

15%

1%

Negative oplevelser med indsatte/klienter?

2563

21%

49%

27%

3%

0%

Som det fremgår af Tabel 17.6, taler halvdelen af de ansatte meget ofte/ofte med deres kolleger om positive oplevelser med indsatte/klienter, mens 70% meget ofte/ofte taler om negative oplevelser i arbejdet med deres kolleger.

  • To tredjedele af det civile personale, som har kontakt til indsatte/klienter (hovedsageligt socialrådgivere samt undervisnings- og sundhedspersonale), taler meget ofte/ofte med deres kolleger om positive oplevelser med indsatte/klienter. Kun 39% af det uniformerede personale taler meget ofte/ofte med deres kolleger om positive oplevelser med deres kolleger.
  • I pensionerne taler hele 80% af personalet meget ofte/ofte med deres kolleger om positive oplevelser med klienterne.
  • Derimod taler det uniformerede og civile personale lige hyppigt med deres kolleger om negative oplevelser med indsatte/klienter.

Tabel 17.7 Kunne du tænke dig at tale mere eller mindre med dine kolleger om ...

 

N

Meget mere

Noget mere

Som nu

Noget mindre

Meget mindre

Positive oplevelser med indsatte/klienter?

2562

6%

20%

74%

0%

0%

Negative oplevelser med indsatte/klienter?

2561

4%

14%

76%

5%

1%

Ingen medarbejdere i Kriminalforsorgen ønsker at tale mindre om positive oplevelser med indsatte/klienter, mens en fjerdedel godt kunne tænke sig at tale mere om disse oplevelser med deres kolleger.

Tre fjerdedele af medarbejderne synes, at der tales passende meget om negative oplevelser med indsatte/klienter på deres arbejdsplads. Kun få kunne tænke sig at tale mindre om disse oplevelser, mens hver femte medarbejder godt kunne tænke sig at tale mere om de negative oplevelser med indsatte/klienter.


 

22] Spørgsmålene i Tabel 17.1 er kun stillet til ansatte, som arbejder med indsatte/klienter i deres daglige arbejde.

[23] Hovedsageligt socialrådgivere samt sundheds- og undervisningspersonale.