|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM 17. november 2009 Ifølge Kristeligt Dagblad den 17. september 2002 udsættes fængselspræsten i Statsfængslet i Horsens vedvarende for chikane fra den gruppe af fængselsfunktionærer, der "sætter dagsordenen" i fængslet. Dette benægtes af formanden for fængselsforbundet, der hævder, at forholdet mellem fængselspræsten og fængselsbetjentene "generelt er godt". Præsten forklarer, at efter ansættelse i et års tid, begyndte hun at "få ondt over hele kroppen", blandt andet fordi hun føler sig overvåget af betjentene. Journalist Kent Kjersgaard-Hansen skriver: |
|||
|
"... Chikane er en en del af dagligdagen for
fængselspræsten Annelise Brok,Horsens Statsfængsel. Det er ikke
chikane fra fangerne, men derimod fra fængselsbetjentene. - Alt herinde er som en spiral af negativitet. Det er husets ånd, og negativiteten ligger dybt i de betjente, som sætter dagsordenen, siger Annelise Brok. Telefonen ringer, og når den bliver taget, smækkes røret på. Sedler fra fanger, der gerne vil tale med fængselspræsten, bliver væk eller er meget lang tid om at nå frem. Fjernsyn, som præsten udlåner til fangerne, går i stykker, når betjentene skal tjekke dem for stoffer. Betjente, der står på lur uden for præstens kontor og pludseligt låser sig ind. Alt dette lyder umiddelbart som ingredienser i en halvdårlig amerikansk thriller, men for Annelise Brok er det den virkelighed, hun har mødt i Horsens Statsfængsel, siden hun tiltrådte. Når fangerne ønsker at tale med præsten, udfylder de en anmodningsseddel med navn, cellenummer, og hvad de vil præsten. I dag er det lovfæstet, at de indsatte kan få en samtale med præsten samt, at de er sikret adgang til gudstjenesten. - Anmodningssedlerne kan jo blive væk, hvad de også gør. Og hvis ikke de bliver væk, så er de oftest to-tre dage om at nå ned til mig, og så er det ofte for sent, fortæller Annelise Brok. Hun har også oplevet, at betjente pludselig har låst sig ind på hendes kontor, mens hun har haft samtaler med de indsatte. - Det er jo ekstremt uforskammet. Jeg sidder i en privat samtale, hvor jeg har tavshedspligt, og så kan de pludselig finde på at bryde ind, siger hun. Formand for Dansk Fængselsforbund, Carsten Pedersen, ønsker ikke at kommentere anklagerne om chikane fra fængselsbetjentenes side. Hans opfattelse er, at forholdet mellem fængselspræster og personale generelt er godt. - Det er klart, at der i fængsler med så mange ansatte som i Horsens, selvfølgelig vil være problemer. Det sker, at vores medlemmer træder ved siden af, men det sker så sandelig også, at fængselspræsten gør det, siger Carsten Pedersen. For Annelise Brok har de dårlige arbejdsvilkår også givet fysiske skavanker. - Da jeg havde været herinde i et år, begyndte jeg at have ondt over hele kroppen, og den eneste forklaring, jeg har, er, at jeg hele tiden går og spænder og føler mig overvåget af betjentene, siger Annelise Brok. Susanne Bjerregaard, som er formand for fængselspræsternes forening, nikker genkendende til Annelise Broks beskrivelse af de uoverensstemmelser, der kan være mellem fængselspræst og fængselspersonale. Hun gør dog opmærksom på, at situationen i Horsens er den værste. - Fængselspræsterne oplever tit en misundelse fra betjentenes side. De synes simpelthen, at vi præster kommer for let til det hele, siger Susanne Bjerregaard, som selv er fængselspræst i Vestre Fængsel i København. ..." |
|||
|
|
|||