Fængselsbetjent var bange for, at tyranniske kolleger "ville opsøge hende i hendes hjem",
og indsatte, der klager over forholdene, trues med ikke at komme videre til åbent fængsel

	Af Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM 18. november 2007
	Morgenavisen Jyllands-Posten citerer den 17. november 2007 uddannelsesovervagtmester Flemming La Cour i "Statsfængslet Østjylland", der blev indviet i begyndelsen af i år, for at udtale, at flere unge fængselsbetjente i det nye fængsel allerede har sagt deres stillinger op "på grund af" tyranniske kolleger. Avisen skriver videre:
		"Senest har afdelingens to socialrådgivere opsagt deres arbejde på afdelingen. Den ene uden at have et nyt arbejde på hånden. I breve har socialrådgivere siden februar løbende orienteret ledelsen om problemer med betjentene. De skriver bl.a., at det er hårdt at være vidende om gruppens uetiske opførsel. Som konsekvens af betjentenes metoder har personale- og sikkerhedschef Kaj Rasmussen nedlagt forbud mod, at fængselsbetjente i praktik oplæres på afdelingen. "
	Avisen henviser videre til en konsulentrapport lavet for kriminalforsorgen i 2004, hvor det blandt andet påpeges, at der i fængslet er en gruppe fængselsbetjente, som mener, at de indsatte ikke skal nøjes med den straf, som de idømmes ved domstolene, men at fængselsbetjentene derudover selv skal bidrage med yderligere afstraffelse. Avisen citerer således fra rapporten:
		En konsulentrapport fra 2004 beskriver gruppen af hårde betjente som »en mindre men stærk gruppering af såkaldt stærkt negativt styrende ansatte, der lægger vægt på de gamle dyder: orden og sikkerhed. Normen, mener man, er sådan: De indsatte skal straffes dobbelt: først i det juridiske system, siden i nogle fængselsfunktionærers junglelov.«
	Fængselsinspektør Jørgen Bang erkender ifølge avisen, at fængslet har problemer med "negativt stærkt styrende fængselsbetjente". Han har dog svært ved at gøre noget ved det. »Jeg hører historierne om dem, men ingen tør at stå frem,« siger han. En tidligere ansat kvindelig fængselsfunktionær turde således ikke få nævnt i sin personalesag, at hun sagde stillingen op som følge af den hårde kerne af kolleger. Inspektør Jørgen Bang siger om dette til avisen:
		"Hun var bange for, at gruppen ville opsøge hende i hendes hjem. Om frygten er begrundet, ved jeg ikke. Men jeg kan konstatere, at de ansatte er bange."
	Det fremgår videre af artiklen, at de indsatte på fængslets Afdeling C ikke er under uddannelse eller i arbejde, som de burde være, og at de indsatte og ansatte derfor "går op og ned ad hinanden 24 timer i døgnet" ifølge Lokalafdelingsformand i fængselsbetjentenes fagforening Connie Thonsgaard. I Jyllands-Posten den 19. oktober 2007 fortæller indsatte, at Statsfængslet i Nyborg under dække af såkaldt "nultolerance-politik" chikanerer indsatte herunder indsatte, der klager over forholdene i fængslet. Fællestalsmanden for de indsatte fortæller til avisen, at han i en frokostpause hjalp en indsat med at formulere en skriftlig klage, da en fængselsbetjent kom ind i lokalet og råbte:
		"Læg kuglepennen. Du skal ikke sidde og skrive".
	Da fællestalsmanden påpegede, at han havde ret til at bruge sin frokostpause til at skrive klagebreve, udbrød betjenten: "Jeg er så træt af dine skriverier". Hun tilkaldte derpå to vagter, som førte fællestalsmanden ned i en isolationscelle. Ifølge avisen blev han isoleret "for at nægte personalets anvisninger". Det fremgår videre af artiklen, at indsatte bliver truet med, at deres muligheder for at komme videre til et åbent fængsel, hvis de fortsætter med at klage over fængslet. Endelig fremgår det af avisen, at talsmanden meget pludseligt fik stillet et talsmandsrum til rådighed, efter at pressen var begyndt at interessere sig for forholdene i fængslet. Ifølge leder af Krims sekretariat, Hanne Ziebe, forekommer det ikke sjældent, at indsatte, som har indgivet klager gennem Krims Retshjælp om personalet i fængslerne, meddeler, at de ikke længere tør fastholde klagen, for eksempel fordi de frygter for deres muligheder for prøveløsladelse. Hanne Ziebe bemærker i den forbindelse, at reglerne efter hendes opfattelse nu er indrettet således, at det i realiteten er fængselsbetjentene, der bestemmer, hvem der skal prøveløslades. Dette forhold er de indsatte ifølge Hanne Ziebe meget opmærksomme på. Hanne Ziebe udtaler videre:
		Jeg har nogle gange undret mig over, at det som regel kun er indsatte fra de lukkede fængsler i Nyborg, Østjylland og Herstedvester, der nogle gange giver udtryk for, at de ikke vover at klage. Derimod har jeg bemærket, at dette ikke forekommer blandt indsatte i de lukkede statsfængsler i Ringe og i Vridsløselille. Man skal ikke være længe i KRIM, før man får det indtryk, at de to sidstnævnte fængsler har en mere kompetent ledelse end de tre øvrige.
	Da KRIM ifølge Hanne Ziebe ofte får oplysninger om, at talsmænd chikaneres for eksempel ved hyppige overførsler mellem fængslerne og udelukkelse fra fællesskab, vil hun gerne i kontakt med personer, som kan fortælle om sådanne eksempler.