Alle udgange er et led af udslusningen af indsatte og kan derfor ikke være "perspektivløse"

 
8. oktober 2007

Af advokat Claus Bonnez

Krim har gennem de seneste år bemærket, at indsatte og ansatte i nogle lukkede fængsler er begyndt at tale om såkaldte "perspektivløse udgange" til indsatte. Man opfatter tilsyneladende disse "perspektivløse udgange" som udgange, der ikke "tæller med" i de indsattes udslusningsforløb. Det synes at være opfattelsen, at indsatte ikke bør betragte sig selv som værende i gang med en udslusning, førend de overgår fra disse "perspektivløse udgange" til "rigtige udgange".

Navnlig indsatte i Anstalten ved Herstedvester har overfor KRIM tilkendegivet, at de ofte får oplyst, at deres udgange er "perspektivløse", og at dette indebærer, at udgangene ikke er et led i forberedelsen af løsladelsen - altså den såkaldte "udslusning".

Af artikel 103.6 i de europæiske fængselsregler følger, at reglerne for dømte indsatte skal "omfatte regler for udgang fra fængslet". Af artikel 103.2 følger, at der "snarest muligt efter indsættelsen" blandt andet skal udarbejdes en "afsoningsplan" for hver enkelt indsat, og af artikel 103.4, punkt d, følger, at en sådan afsoningsplan skal omfatte "forberedelse af løsladelse".

Man kan således udlede af de europæiske fængselsregler, at forberedelsen af løsladelsen skal sættes i værk "snarest muligt" efter indsættelsen.

Fængselsreglerne udelukker efter KRIMs opfattelse, at de nationale fængselsmyndigheder kan bestemme, at nogle udgange er "perspektivløse" i betydningen, at disse ikke er en del af forberedelsen til løsladelsen (udslusningen), idet forberedelsen til løsladelsen som nævnt umiddelbart ovenfor skal iværksættes snarest muligt efter indsættelsen. Dette kan også udtrykkes således, at såfremt en indsat overhovedet har gennemført en eller flere udgange fra fængslet uden misbrug, er dette i sig selv et forhold, som skal indgå i afvejningen, når der skal træffes afgørelse om for eksempel prøveløsladelse eller om tildeling af andre frihedsgoder til den pågældende. Efter KRIMs opfattelse kan kriminalforsorgen således ikke undlade at tage hensyn til oplysninger om udgange gennemført uden misbrug under henvisning til, at udgangene anses som "perspektivløse". 

Folketingets Ombudsmand har nu haft lejlighed til at forholde sig til begrebet "perspektivløse udgange" i et tilfælde, hvor Krims Retshjælp på vegne af en indsat havde klaget over, at den indsatte ikke fik en udgang fra Statsfængslet i Vridsløselille.

Sagen er hos ombudsmanden behandlet under journalnummer 2007-1135-622. Under sagen udbad ombudsmanden sig i et brev af 21. juni 2007 til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, en forklaring om, hvad man nærmere forstår ved udtrykket "perspektivløse udgange" (side 2, punkt 2, i ombudsmandens forespørgsel). Forespørgslen skyldtes ifølge ombudsmandens brev, at udtrykket har været anvendt af kriminalforsorgen i en afgørelse truffet vedrørende den indsatte, som sagen drejer sig om.

På side 3 og 4 citerer Folketingets Ombudsmand et brev af 24. april 2007, hvor Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, besvarer ombudsmandens forespørgsel om, hvad der forstås ved "perspektivløse udgange". Citatet lyder således:

  
  "Udtrykket perspektivløse udgange anvendes i forbindelse med enkeltstående ledsagede udgange uden regelmæssighed og benyttes i forbindelse med opstarten af et udgangsforløb for langtidsindsatte, dvs. indsatte, som afsoner straf på 8 år eller derover.

Det fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 337 af 19. april 2006 om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner, at indsatte i lukkede institutioner, som udstår fængselsstraf på 5 år eller derover, kan få tilladelse til udgang, når en tredjedel af straffen er udstået.

Et sædvanligt udgangsforløb for langtidsindsatte indledes med et antal enkeltstående eller perspektivløse udgange efter afsoning af en tredjedel af straffen. Herefter kan den indsatte få tilladelse til ledsaget udgang hver anden måned og endelig ledsaget udgang hver måned frem til udståelsen af halvdelen af straffen. Efter udståelsen af halvdelen af straffen kan den langtidsdømte overgå til uledsaget udgang, startende med en gang om måneden og herefter overgang til regelmæssig weekendudgang, hvilket er en weekendorlov hver tredje uge.

Udtrykket perspektivløs er ikke retvisende i denne sag."

Efter at ombudsmanden på side 4, 2. afsnit, gør opmærksom på, at han har noteret sig, at udtrykket "perspektivløs" også efter direktoratets opfattelse ikke var retvisende i den aktuelle sag, anfører ombudsmanden i 3. afsnit yderligere følgende:

"Jeg har dog meddelt direktoratet, at jeg går ud fra at direktoratet også i øvrigt overvejer anvendelsen af betegnelsen "perspektivløs" om udgange til indsatte. Direktoratet anvender således selv i udtalelsen udtrykket "enkeltstående udgange". .."

Udtrykket "enkeltstående udgange" er det sædvanlige udtryk for for eksempel de udgange, der er omtalt i udgangsbekendtgørelsens § 31 og bidrager ikke på samme måde som det uheldige udtryk "perspektivløse udgange" til at give indsatte det forkerte indtryk, at udgangen ikke er et led i forberedelsen af den indsattes løsladelse (udslusningen).

Ombudsmandens henstilling er vanskelig at forstå på anden måde, end at ombudsmanden er af den opfattelse, at der ikke i lovgivningen er hjemmel til at bestemme, at visse udgange til indsatte skal være "perspektivløse".