
	UfR 2010.1027 HK
		H.K. 12. januar 2010 i sag 109/2009 Forenede Danske Motorejere som mandatar for Kim Anders Kjeldsen Jakobsen (adv. Lennart Fogh, Lyngby) mod Københavns Kommune (adv. Lars Carstens, Kbh.). Københavns Byrets Fogedrets kendelse 24. oktober 2007. Under denne sag har Parkering København nedlagt påstand om stadfæstelse af pantefogedens beslutning om fremme af udlægsforretning den 9. oktober 2006 mod Kim Anders Kjeldsen Jakobsen. Kim Anders Kjeldsen Jakobsen har nedlagt påstand om, at pantefogedens beslutning skal ophæves. Sagens omstændigeder Den 30. maj 2006 kl. 11.41 blev der pålagt Kim Anders Kjeldsen Jakobsen, som bruger af køretøj med registreringsnummer UM 29 553, en afgift på. 510 kr. for at have parkeret på en for invalider reserveret parkeringsplads ud for Bispebjerg Hospital. Det er oplyst, at bilen ejes af Linda Benthsen, der er invalid, og indehaver af invalideskilt. Den 30. maj 2007 har Kim Anders Kjeldsen Jakobsen rejst indsigelse mod parkeringsafgiften. Den 9. oktober 2006 foretog Skattecenter Københavns pantefoged udlægsforretning mod Kim Anders Kjeldsen Jakobsen. Kim Anders Kjeldsen Jakobsen afgav insolvenserklæring. Der er mellem parterne enighed om, at parkeringen ville have været lovligt, hvis invalideskiltet havde været synligt i bilen. Forklaringer Kim Anders Kjeldsen Jakobsen har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at han har parkeret bilen som angivet af Parkering København i afgiftsdata, bortset fra at parkeringen er vist spejlvendt. Handicappladsen er på venstre side af indkørslen. Bilens front var parkeret op mod en hæk. Han vil skønne, at hækken var ca. 1,5 meter høj. Når man sad i bilen, kunne man se hen over den. Han havde parkeret på det angivne tidspunkt, da hans samlever Linda Benthsen skulle til behandling på Bispebjerg Hospital. Det er ham, der kører Lindas invalidebil. Han stillede parkeringsskiven til nærmeste kvarter, og slog solskærmen ned. Lindas invalideskilt er fæstnet til solskærmen med to kraftige postelastikker. Invalideskiltet var synlig igennem bilens forrude. Det er ikke synligt, hvis man ser ind i bilen fra siden. Da de kom tilbage til bilen efter behandlingen, opdagede de straks den blafrende parkeringsbillet, der var fastklemt mellem forrude og vinduesvisker. Han så, at solskærmen var slået ned og invalideskiltet synlig. Han blev harm og kørte med det samme til Parkering København for at klage. Han udfyldte en indsigelse, og der blev taget kopi af invalideskiltet. Han rettede også henvendelse til FDM. Linda Benthsen har tilsluttet sig Kim Anders Kjeldsen Jakobsens forklaring. Hun husker, at han slog solskærmen ned, da de holdt stille på parkeringspladsen. Det er gjort til en fast og indgroet vane at slå solskærmen med invalideskiltet ned. Jens Ejner Nielsen har som vidne forklaret blandt andet, han har pålagt den omhandlede parkeringsafgift. Han har tidligere arbejdet på Bispebjerg Hospital og kender godt parkeringsforholdene. Han har arbejdet som p-vagt i 13 år. Når en bil holder parkeret på en invalideplads, kontrollerer han altid, om der skulle være et invalideskilt nogen steder. Han ser altid gennem forruden, sidevinduer, på gulvet og andre steder i bilen. Han ville have opdaget invalideskiltet, hvis det havde været placeret på solskærmen. Uanset hvor høj hækken foran bilen var, ville han gå ind foran fra begge sider for at se gennem forruden. Parkeringsvagterne er udstyret med passende tøj hertil. Susanne Liljeroth har som vidne forklaret blandt andet, hun ikke har pålagt den pågældende afgift. Det fremgår af afgiftsdata, at hun er blevet påført som vidne. Hun har gået vagt sammen med Jens Ejner Nielsen. Hun husker ikke den konkrete sag. De plejer at pålægge afgifter skiftevis. Hvis den ene vagt mener, at der skal pålægges en afgift, tilkaldes den anden for at kontrollere beslutningen. Hvis der havde været et synligt invalideskilt, ville der ikke være pålagt en afgift. Når hun kontrollerer dette, ser hun efter et skilt gennem forruden, solskærmen, bunden af bilen, sæderne og alle andre vegne. Når hun kontrollerer forruden, placerer hun sig sådan, at hun står foran bilen. Når der er en hæk foran bilen, ville hun placere sig skråt foran. Procedure Parkering København har til støtte for påstanden procederet i det væsentlige i overensstemmelse med anbringender anført i processkrift af 13. august 2007, hvoraf fremgår: ». . . at køretøjet blev observeret henstillet på Bispebjerg Hospital, 3. Tværvej ud for nr. 11 A på en parkeringsplads der er reserveret til invalide, uden synligt invalideskilt i forruden, at trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen som gives ved færdselstavler, afmærkninger og lignende, at parkeringsvagten har foretaget en korrekt registrering af forholdene, og det er ikke sandsynliggjort, at oplysningerne er ukorrekte og at køretøjet således var parkeret i strid med reglerne. Parkeringsafgiften er således lovlig pålagt, jf. færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 5. . . .« Kim Anders Kjeldsen Jakobsen har til støtte for sin påstand procederet i overensstemmelse med sin afgivne forklaring. Fogedrettens begrundelse og resultat: Det er ubestridt, at den omhandlede parkering ville have været lovlig, hvis invalideskiltet havde været synligt. Det fremgår, at Kim Anders Kjeldsen Jakobsen har protesteret over for Parkering København umiddelbart efter afgiftspålæggelsen. Under hensyn hertil, og til Kim Anders Kjeldsen Jakobsen og Linda Benthsens troværdige forklaringer om, at solskærmen med invalideskiltet var slået ned, sammenholdt med at parkeringsvagterne Jens Ejner Nielsen og Susanne Liljeroth ikke kan huske den konkrete sag, men alene henholder sig til den normale procedure for pålæggelse af afgifter, finder fogedretten det godtgjort, at Kim Anders Kjeldsen Jakobsen havde invalideskiltet i forruden den 30. maj 2006. Som følge heraf ophæves pantefogedens beslutning om foretagelse af udlæg hos Kim Anders Kjeldsen Jakobsen den 9. oktober 2006. - - - Østre Landsrets kendelse 8. januar 2009 (11. afd.), B-665-08 (Karsten Bo Knudsen, Norman E. Cleaver, Koch Clausen (kst.)). Københavns Byrets Fogedrets kendelse af 24. oktober 2007 er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 5. februar 2008 indbragt for landsretten af Københavns Kommune, Center for Parkering (tidligere Parkering København), med endelig principal påstand om, at fogedrettens kendelse ophæves, og pantefogedens beslutning om at fremme udlægsforretning mod indkærede, FDM som mandatar for Kim Anders Kjeldsen Jakobsen, stadfæstes. Subsidiært påstås fogedrettens kendelse ophævet og sagen hjemvist til fogedretten med henblik på fortsat behandling, og mest subsidiært påstås fogedrettens kendelse ophævet, og sagen hjemvist til pantefogeden med henblik på fortsat behandling. Indkærede, FDM som mandatar for Kim Anders Kjeldsen Jakobsen, har påstået stadfæstelse. Kæremålet har været mundtligt forhandlet. Supplerende sagsfremstilling Af den af parkeringsvagten på stedet udskrevne blanket benævnt »afgiftdata« fremgår, at observationen af køretøjet har fundet sted den 30. maj 2006 i tidsrummet fra kl. 11.37.46 til kl. 11.41.53. Endvidere fremgår blandt andet: ». . . Reserveret parkeringsplads - afmærket ved tavle. Dit køretøj er parkeret i strid med et parkeringsforbud på en reserveret parkeringsplads. Dette er angivet ved den oplysningstavle, der betyder, at en parkeringsplads f.eks. er reserveret til invalidebiler eller til besøgende med ærinde til en ambassade, jf. vejbkg. § 19, E 33, samt § 5. FÆL § 121, stk. 1, nr. 5. . . .« Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaring af borgmester Klaus Jesper Bondam og direktør Anders Møller samt supplerende forklaring af Kim Anders Kjeldsen Jakobsen, Jens Ejner Nielsen og Susanne Liljeroth. Klaus Jesper Bondam har forklaret blandt andet, at han har været borgmester for Teknik og Miljø i København siden 1. januar 2006. Han administrerer ud fra et politisk mandat, og han træffer ikke afgørelse i konkrete sager. I den tid, han har været borgmester, har der ikke været indbragt nogen parkeringssager til politisk afgørelse. Kommunen har ikke produktionsmål inden for parkeringsområdet for den enkelte parkeringsvagt eller for andre medarbejdere i parkeringsforvaltningen, og han har aldrig givet udtryk herfor til nogen journalist. Parkeringsvagterne er ikke omfattet af nogen form for bonusaflønning. Kommunen har et mål om at begrænse den private bilisme i København. Håndhævelse af parkeringsreglerne er et middel dertil. Kommunen har pligt til at opstille et budget, herunder også for de forventede indtægter ved parkeringsafgifter. Det er normalt et succeskriterium, at forvaltningerne opfylder budgetkravene, men for så vidt angår parkeringsafgifter er det ikke målet at få så mange som muligt, snarere tværtimod. Der er ikke opstillet personlige mål for lederne af de enkelte centre. Anders Møller har forklaret blandt andet, at han siden marts 2002 har været direktør for Center for Parkering. Før det var han ansat i politiet i 24 år, senest i Rigspolitiet. Under området for Teknik og Miljø er der 10 fagcentre. Center for Parkering er et af disse. Han har foranlediget, at der er blevet udarbejdet et administrationsgrundlag for centret. Der var en relativt høj klageprocent, da han tiltrådte, hvilket han tog som udtryk for, at kvaliteten i kontrolarbejdet kunne gøres bedre. Klageprocenten er nu nedbragt fra 14 til 5. Der er nu >> 1030 >> omkring 18.000 klager om året, og hver fjerde af disse får medhold. Parkeringsvagterne skal følge en bestemt fremgangsmåde, når de udskriver parkeringsafgifter. Denne fremgangsmåde fremgår af en udarbejdet »Vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter«. Efter denne skal parkeringsvagten også undersøge, om der ligger en billet med bagsiden opad, inden afgiften udskrives, og om kontrolnummeret i givet fald kan aflæses. Er dette tilfældet, skal det noteres under afgiftsdata, og kommunen vil efterfølgende pr. kulance eftergive kontrolafgiften, hvis billetten indsendes, og den viser sig at have været gyldig på kontroltidspunktet. Parkeringsvagterne får en teoretisk uddannelse af tre ugers varighed, som afsluttes med en eksamen. Nye parkeringsvagter går herefter 5 uger sammen med en erfaren kollega, som skal sige god for vedkommende. Først herefter kan den nye parkeringsvagt foretage kontrol på egen hånd. Når afgiften pålægges, skal begrundelsen herfor fremgå af girokortet. Parkeringsafgifterne udstedes efter et forsigtighedsprincip, hvilket vil sige, at de skal hvile på et 100 procent sikkert grundlag. Parkeringsvagterne er ikke provisionslønnede. Der er ingen i centret, som er provisionslønnede. Det er meget let efterfølgende at få fat i en billet, som har været gyldig på kontroltidspunktet. Hvis centret uden videre skulle acceptere billetter, som efterfølgende blev indsendt, ville man få meget store administrative problemer. Vagterne tager ikke billeder i forbindelse med kontrollen, fordi der endnu ikke er udviklet et system, som er sikkert, men man forventer snart at kunne tage billeder, som kan anvendes til fotodokumentation. Centret kan ikke budgettere med lovovertrædelser, men det er klart, at der i budgettet laves et skøn over de forventede indtægter som følge af parkeringsafgifter. Parkeringsvagterne har intet incitament til at udskrive så mange afgifter som muligt. Vagtlederne holder øje med de enkelte parkeringsvagters virksomhed. Der er ikke noget mål for det antal afgifter, den enkelte parkeringsvagt dagligt skal udskrive. Når de modtager en klage, vurderer sagsbehandleren konkret, om det er nødvendigt at forelægge sagen for parkeringsvagten. Kim Anders Kjeldsen Jakobsen har forklaret blandt andet, at invalideskiltet var fastgjort med elastikker på solskærmen. Det blev aldrig flyttet derfra. Han er ryger, og derfor var der en hvid plet på solskærmen, hvor skiltet havde siddet, da han tog det af for at forevise det for Center for Parkering umiddelbart efter afgiftspålæggelsen. Parkeringsskiltet er også synligt, når solskærmen er slået op. Det er altid ham, som kører bilen. Det var højt solskinsvejr den 30. maj 2006. Jens Ejner Nielsen har forklaret blandt andet, at han løbende har fået efteruddannelse som parkeringsvagt. Han har kun pålagt 2 afgifter på den pågældende plads. Den her omhandlede var den første afgift. Den anden blev pålagt, 10 dage efter at han havde afgivet forklaring i fogedretten i nærværende sag. Han er sikker på, at han ikke har overset et invalideskilt, som var fastgjort til solskærmen. Inden han udskrev afgiften, bad han en kollega om at foretage en efterkontrol. Vagterne får ikke bonus for at udskrive parkeringsafgifter. Susanne Liljeroth har forklaret blandt andet, at hun har været parkeringsvagt i 14 år. Hun arbejder nu i klageafdelingen. I et tilfælde som det foreliggende foretager hun en kontrol, således som det er beskrevet i Jens Ejner Nielsens forklaring for fogedretten. Hun er derfor sikker på, at der ikke har været et synligt invalideskilt i bilen. Parkeringsvagterne får ikke bonus for at udskrive bøder. Procedure Københavns Kommune, Center for Parkering, har til støtte for de nedlagte påstande ud over det for byretten anførte navnlig gjort gældende, at parkeringsvagter har gennemgået en særlig uddannelse. Vagterne virker under et tjenstligt og strafferetligt ansvar og har ikke nogen personlig interesse i at udskrive så mange afgifter som muligt, da de ikke har en produktionsafhængig løn. Fremgangsmåden ved kontrollen er nøje beskrevet i en omfattende vejledning. De foreskrevne procedurer i vejledningen er tilrettelagt således, at en pålagt afgift som udgangspunkt må anses for lovlig og rigtig, når fremgangsmåden i vejledningen er fulgt. Udgangspunktet må derfor være, at parkeringsvagtens registreringer (afgiftdata), der foretages på stedet, tillægges betydelig vægt, når det skal afgøres, om afgiften er pålagt med rette. Der er ikke krav om fotodokumentation. Administrationen følger en praksis, hvorefter pålagte afgifter frafaldes, hvis der efterfølgende opstår begrundet tvivl om, hvorvidt afgiften er pålagt med rette, eller hvis der har foreligget omstændigheder, som indebærer, at det vil være åbenbart urimeligt at fastholde den pålagte afgift. Herudover sker der i visse tilfælde en kulancemæssig eftergivelse af pålagte afgifter. FDM har til støtte for den nedlagte påstand, ud over det for byretten af indkærede anførte, navnlig gjort gældende, at det er parkeringsmyndigheden, som har bevisbyrden for, at afgiften er pålagt med rette, og at almindelige bevisbyrderegler i civile sager ikke skal fraviges. Parkeringsvagtens forklaring skal ikke tillægges større vægt end borgerens/bilistens. Kærende har selv tilrettelagt kontrolproceduren og i den forbindelse valgt ikke at anvende hjælpemidler til at sikre nødvendigt bevis, f.eks. i form af fotografier. Kærende bærer risikoen i tilfælde af bevistvivl. Efter bevisførelsen må det endvidere lægges til grund, at parkeringsvagterne er underlagt et produktionskrav, hvorefter de måles efter antallet af afgifter. Som følge heraf har vagterne et klart incitament til at udskrive så mange afgifter som muligt, hvilket forøger risikoen for forkert pålagte afgifter. Landsrettens begrundelse og resultat: Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 465 af 8. juni 2005 vedrørende parkeringskort for personer med handicap, at parkeringskortet, når det anvendes, skal være anbragt inden for forruden med kortets forside klart synlig for kontrol. Landsretten må efter det foreliggende lægge til grund, at de kommunale parkeringsvagter er særligt uddannet til deres arbejde. Der er derfor en formodning for, at de udøver deres forvaltningsmyndighed som parkeringsvagter i overensstemmelse med den udarbejdede vejlednings bestemmelser herom. Det fremgår af »afgiftdata«, at kontrollen i denne sag har varet lidt mere end 4 minutter. Efter de forklaringer, der er afgivet for landsretten af vidnerne Jens Ejner Nielsen og Susanne Liljeroth om fremgangsmåden ved kontrollen, og efter sagens oplysninger i øvrigt, finder landsretten - uanset det af Kim Jakobsen og Linda Benthsen forklarede - at Kim Jakobsen ikke har tilvejebragt en sådan tvivl om berettigelsen af den pålagte parkeringsafgift, at der er grundlag for at tilsidesætte den af parkeringsmyndigheden trufne afgørelse. Landsretten tager herefter kærendes principale påstand til følge. Kæremålsomkostningerne som nedenfor anført er fastsat under hensyn til den mundtlige forhandlings omfang, og til at begge parter har tilkendegivet, at sagen anses for at være af principiel karakter. Beløbet omfatter såvel udgifter til advokat som andre afholdte udgifter i forbindelse med sagen. - - - Højesterets kendelse. I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byrets Fogedret den 24. oktober 2007 og af Østre Landsrets 11. afdeling den 8. januar 2009. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Torben Melchior, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne. Sagen er behandlet sammen med sag 110/2009, Forenede Danske Motorejere som mandatar for Carsten Raben mod Københavns Kommune. Påstande Kærende, Forenede Danske Motorejere som mandatar for Kim Anders Kjeldsen Jakobsen, har nedlagt påstand om, at fogedrettens kendelse stadfæstes. Indkærede, Københavns Kommune, har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse, subsidiært at fogedrettens kendelse ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling ved fogedretten, mere subsidiært at sagen hjemvises til pantefogden til fortsat behandling. Anbringender Forenede Danske Motorejere har navnlig gjort gældende, at parkeringsmyndigheden har bevisbyrden for, at afgiften er pålagt med rette. Især under henvisning til at parkeringsvagterne er underlagt produktivitetskrav, kan parkeringsvagtens forklaring ikke tillægges større vægt end borgerens/bilistens. Københavns Kommune er enig i, at Center for Parkering har bevisbyrden for, at parkeringsafgift er pålagt med rette. Denne bevisbyrde kan løftes ved forklaring fra den eller de parkeringsvagter, der har konstateret den uretmæssige parkering, støttet af de notater, som parkeringsvagten har foretaget om detaljerne ved parkeringen og udførelsen af kontrolopgaven. De kommunale parkeringsvagter har modtaget uddannelse i reglerne for parkering, og det må kunne lægges til grund, at de udfører deres virksomhed i overensstemmelse hermed. Deres forklaring må derfor tillægges særlig vægt. Parkeringsvagter ansat ved Center for Parkering er ikke underlagt produktivitetskrav. Retsgrundlaget § 10 i bekendtgørelse nr. 456 af 8. juni 2005 om parkeringskort for personer med handicap er sålydende: »Når et parkeringskort anvendes, skal det være anbragt inden for forruden med kortets forside klart synlig for kontrol.« Den Europæiske Menneskerettighedskommission antog ved sin afgørelse af 14. september 1998 (sag nr. 24989/94) sagen Flemming Petersen mod Danmark til realitetsbehandling. I afgørelsen, der vedrører en parkeringsafgift til det offentlige, hedder det bl.a.: »The Commission recalls that the notion of »criminal charge« in Article 6 para. I cannot be interpreted solely by reference to the domestic law of the respondent State. It is to be interpreted as having an autonomous meaning in the context of the Convention (cf. Eur. Court HR, Adolf v. Austria judgment of 26 March 1982, Series A no. 49, p. 15, para. 30). In order to determine whether an offence qualifies as »criminal« for the purpose of the Convention, it is first necessary to ascertain whether or not the provision defining the offence belongs, according to the legal system of the respondent State, to criminal law; next, the nature of the offence and degree of severity of the penalty risked must be examined (see inter alia Eur. Court HR, Palaoro v. Austria judgment of 23 October 1995, Series A no. 329-B, p. 38, para. 34). The Commission recalls that the regulations concerning stopping and parking in the Road Traffic Act and rules issued under it have been completely decriminalised in Danish law. Thus, it follows from the travaux préparatoires to the Act No. 162 of 28 April 1971 that the purpose of the amendment was to place these rules outside the ambit of criminal law. In addition, the sanctions for violation of the rules are referred to as charges, and not fines, and the ordinary law governing civil law procedure applies in full to proceedings involving parking charges. However, the second criterion stated above - the very nature of the offence, considered also in relation to the nature of the corresponding penalty - represents a factor of appreciation of greater weight (Öztürk v. the Federal Republic of Germany, op. cit., p. 19, para. 52). It is of great significance in this respect whether the purpose of the sanction is to be punitive and deterrent (cf., inter alia, Öztürk v. the Federal Republic of Germany, op. cit., p. 20, para. 53). The Commission notes in this respect that the regulation in question is based on a rationing of the road area. According to the travaux préparatoires to the amendment implementing the present rules, parking charges are considered as charges for using the parking area in excess of the permitted use. Thus, in the Government's opinion, the charges have no predominantly penal purpose. However, the Commission is not convinced that the rules in question do not retain a punitive character and do not have the effect essentially to deter. The wording of section 121 subsection 1 (7) and (8) of the Road Traffic Act and of section 1 of the Parking Ordinance suggest that the charge is a sanction imposed for violation of a prohibited and unwanted behaviour. There is nothing in the wording of the provisions to indicate that the charge is intended to correspond to a service rendered or a parking place occupied. In addition, the provision is directed towards all citizens in their capacity as road users. Thus, the Commission is of the opinion that the general character of the rule and the purpose or the effect of the penalty, being both deterrent and punitive, suffice to show that the offence in question was, in terms of Article 6 of the Convention, criminal in nature (ibid). The Commission considers that it is not decisive in this respect that the rules applied to parking offences lack certain hallmarks usually connected with criminal procedure. As the contravention committed by the applicant was criminal for the purposes of Article 6 of the Convention, there is no need to examine it also in the light of the final criterion stated above. The relative lack of seriousness of the penalty at stake cannot divest an offence of its inherently criminal character (Öztürk v. the Federal Republic of Germany, op. cit., p. 21, para. 54 and Eur. Court H.R. Lutz v. the Federal Republic of Germany judgment of 25 August 1987, Series A no. 123-A, p. 23, para. 55). Accordingly, the Commission considers that the proceedings at issue involved a determination of a »criminal charge« within the meaning of Article 6 of the Convention which is thus applicable in the present case.« Sagen blev overført til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og blev den 16. november 2000 forligt ved den danske stats betaling af en godtgørelse. Supplerende sagsfremstilling Parkering København traf den 1. august 2006 afgørelse i sagen. Det fremgår heraf bl.a.: »Sagens baggrund: Parkeringsafgiften blev pålagt den 30. maj 2006, kl. 11.41, BBH. 3 tværvej ud for 11. Køretøjet havde forinden været observeret i 4 minutter. De har i brevet til os navnlig anført, at der sad invalidekort på solskærmen - så det er synligt i forruden. . . . De har telefonisk d. 22. juni 2006 navnlig anført, at parkeringsvagten udelukkende har set ind fra højre siderude og derfor ikke har set invalideskiltet som sidder placeret på højre solskærm. De har fremsendt foto af placeringen. Begrundelsen for at fastholde afgiften: I en bås/på en strækning afmærket ved tavle reserveret til køretøjer med en i medfør af færdselslovens § 88 a udstedt tilladelse (parkeringskort) er det kun tilladt for sådanne køretøjer at parkere. Reservation er markeret ved oplysningstavle, jf. vejafmærkningsbekendtgørelse § 19, E 33, samt § 5 (bekendtgørelse nr. 590 af 24. juni 1992). Parkering København lægger til grund, at Deres køretøj var ulovligt parkeret i båsen/på strækningen, reserveret til køretøjer med en i medfør af færdselslovens § 88 a udstedt tilladelse (parkeringskort), idet parkeringsvagten har observeret og noteret dette. Deres køretøj var således parkeret i strid med reglerne, og parkeringsafgiften er derfor lovligt pålagt, jf. færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 5 (lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14. november 2005). Parkering København har forstået Deres indsigelse således, at De er uenig i vores opfattelse af de faktiske forhold. De finder således ikke, at Deres køretøj var henstillet i strid med reglerne. Af afgiftsdata skitse, der tidligere er blevet sendt til Dem, fremgår, at Deres køretøj var henstillet i båsen, reserveret til køretøjer med en i medfør af færdselslovens § 88 a udstedt tilladelse (parkeringskort). Og under »Noter« fremgår det bl.a. »Intet synligt Invalideskilt« . Ved fremvisning af det af Dem fremsendte foto, har parkeringsvagten til sagen oplyst, at han altid grundigt observerer, før en afgift pålægges, om der befinder sig et invalidekort i et køretøj. Parkeringsvagterne har gennemgået en grundig teoretisk uddannelse i parkeringsreglerne inden udøvelse af praksis og virker - som alle offentlige ansatte - under et tjenstligt og strafferetligt ansvar. Som det fremgår af afgiftspålæggelsen som tidligere blev sendt til Dem, har parkeringsvagten ved registreringen i forbindelse med afgiftspålæggelsen ikke noteret, at der befandt sig et handicapskilt i bilen. I Bekendtgørelse om parkeringskort (invalideskilt) for personer med handicap og om parkeringslempelser for personer med parkeringskort (invalideskilt) fremgår det i § 10 om parkeringslempelser, at når et parkeringskort anvendes, skal det være anbragt på en sådan måde, at kortets forside er klart synlig for kontrol. Det afgørende er derfor kontroltidspunktet på gaden, jf. ovenstående, og ikke en efterfølgende dokumentation for, at være indehaver af et handicapkort. Parkering København lægger i sager som denne til grund, at den parkeringsvagt, der har pålagt afgiften, har foretaget en korrekt registrering af forholdene. Vi har derfor lagt de faktiske forhold, der fremgår af registreringen, til grund ved vurderingen af sagen.« Forklaringer Allan Kristian Munkholm har forklaret bl.a., at han har været ansat som p-vagt siden januar 2004. Han har ikke kendskab til sagerne mod Kim Jakobsen og Carsten Raben. P-vagterne skal ikke nå et bestemt antal afgiftspålæggelser pr. dag. Løn og andre arbejdsvilkår er ikke afhængige af antal pålagte afgifter, og p-vagterne får ikke bonus eller andre belønninger i forhold til pålagte afgifter. P-vagterne modtager løbende efteruddannelse. Under videreuddannelsen gennemgås konkrete parkeringssituationer, f.eks. kontrol i forbindelse med manglende billet, ikke synlige billetter og invalideskilte. Proceduren for afgiftspålæggelse i forbindelse med handicappladser gennemgås. Center for Parkering har skiftende indsatsområder, f.eks. i forbindelse med indførelse af fotokontrol. Der foretages for tiden dobbeltkontrol, både med foto og almindelig registrering. Han kontrollerer, om billedet er taget korrekt i forhold til den manuelle registrering, og at den er i overensstemmelse med vejledningen. Han kender ikke Københavns Kommunes regnskab for 2006, hvoraf det fremgår, at det er et resultatkrav, »at p-vagterne i gennemsnit udsteder 7,5 p-afgifter dagligt i 363 dage«. Der er ikke noget samlet produktionskrav for den enkelte p-vagt eller for Center for Parkering som helhed. Der er ikke nogen målsætning for produktivitet. Han taler med p-vagterne om effektivitet og om at sikre kvalitet i afgiftspålæggelsen. Han drøfter også brugerundersøgelser om deres popularitet, og hvordan klageprocenterne kan nedbringes. Han laver de statistikker, som områdechefen beder ham om. P-vagterne får statistiske oplysninger om, hvordan de ligger i forhold til klageprocenter. Det sker ca. 2 gange årligt. Anders Møller har supplerende forklaret bl.a., at der er indført en forsøgsordning med fotodokumentation. P-vagterne følger den vejledning i udfærdigelse af parkeringsafgifter, som er udarbejdet af Københavns Politi. Vejledningen er under revision som følge af indførelse af fotodokumentation. Revisionen er endnu ikke på plads, hvorfor der indtil videre foretages både fotodokumentation og almindelig kontrol. Center for Parkerings driftsbudget er baseret på erfaring fra tidligere års overtrædelser. Center for Parkering er uden for Teknik- og miljøforvaltningens budgetramme, da der er stor usikkerhed om den del af budgetopfyldelsen, der er afhængig af overtrædelser. Der stilles ikke krav om, at den enkelte p-vagt skal pålægge et bestemt antal afgifter. P-vagterne tilskyndes ikke til at udstede mange afgifter. Der er fokus på kvalitet af p-vagternes arbejde. Center for Parkering har kontrol og betalingsparkering som sine to hovedydelser. Det er Økonomiforvaltningen, der har opstillet den anvendte regnskabsmodel for Københavns Kommunes regnskab for 2006. Modellen anvendes på forskellige typer kommunale institutioner og virksomheder og afspejler antal af medarbejdere i forhold til ydelsen. Budgetmålene er fastsat af Økonomiforvaltningen. Center for Parkering har store indtægter i forhold til andre kommunale institutioner og afregner provenuet af den samlede drift til kommunekassen. Dette sikrer, at Center for Parkering ikke kan bruges til at understøtte specifikke aktiviteter og indsatsområder for Teknik- og miljøforvaltningen uden særskilte bevillinger. Siden regnskabet for 2006 er forvaltningens regnskabsmodel blevet forfinet. Der arbejdes nu med en ABC-model, »activity based cost«. Denne model er et pilotprojekt, der skal synliggøre omkostningerne vedrørende de enkelte ydelser og leverancer på et mere detaljeret niveau. Der er ikke noget resultatkrav fra den enkelte p-vagt. Tidligere beregning, som er anført i regnskabet for 2006, er ikke retvisende, da den ikke tager udgifterne ved den enkelte afgiftspålæggelse i betragtning. Regnskabet for 2006 og senere medfører ikke et resultatkrav til den enkelte p-vagt. Øgning af Center for Parkerings effektivitet kan måles på klageprocenter i forhold til parkeringsafgifter og sagsbehandlingstid. Højesterets begrundelse og resultat Den Europæiske Menneskerettighedskommission har ved afgørelse af 14. september 1998 i sagen Flemming Petersen mod Danmark udtalt, at en sag om parkeringsafgift til det offentlige indebærer stillingtagen til en »anklage for en forbrydelse« (»criminal charge«), således som dette udtryk er anvendt i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det følger heraf, at retten ved behandlingen af en sådan sag skal iagttage de retssikkerhedsgarantier, der i medfør af artikel 6 gælder for tiltalte i straffesager. Dette er ikke til hinder for, at en sag om parkeringsafgift til det offentlige behandles i den civile retsplejes former, men indebærer bl.a., at de beviskrav, der gælder i straffesager, jf. herved reglen om uskyldsformodning i artikel 6, stk. 2, finder anvendelse. Det indebærer endvidere, at reglen i retsplejelovens § 863 om, at en tiltalt ikke har pligt til at afgive forklaring, også finder anvendelse. Af de grunde, der er anført af fogedretten, finder Højesteret, at Parkering København, som må antages at have haft mulighed for at sikre sig bevis ved fotografering, ikke har godtgjort, at invalideskiltet ikke var anbragt synligt i forruden. Herefter - og da der ikke er grundlag for at tage kommunens subsidiære påstande til følge - stadfæster Højesteret fogedrettens kendelse. Thi bestemmes: Københavns Byrets Fogedrets kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Københavns Kommune inden 14 dage betale 30.000 kr. til Forenede Danske Motorejere. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften for Højesteret tilbagebetales til Forenede Danske Motorejere.