Lov nr. 137 af 23.
marts 1948 om
Færøernes
Hjemmestyre (* 1)
Vi Frederik den
Niende, af Guds
Naade Konge til
Danmark, de Venders
og Goters, Hertug
til Slesvig,
Holsten, Stormarn,
Ditmarsken,
Lauenborg og
Oldenborg, Gør
vitterligt: I
Erkendelse af den
Særstilling, som
Færøerne i national,
historisk og
geografisk Henseende
indtager indenfor
Riget, har Rigsdagen
i Overensstemmelse
med Vedtagelse i
Færøernes Lagting
vedtaget og Vi ved
Vort Samtykke
stadfæstet følgende
Lov om Færøernes
forfatningsmæssige
Stilling i Riget:
§ 1.
Færøerne udgør
inden for denne
Lovs Rammer et
selvstyrende
Folkesamfund i
det danske Rige.
I Henhold hertil
overtager det
færøske Folk ved
sin folkevalgte
Repræsentation,
Lagtinget, og en
af dette
oprettet
Forvaltning,
Landsstyret,
inden for
Rigsenheden
Ordningen og
Styrelsen af
færøske
Særanliggender
som angivet i
denne Lov.
§ 2. De
paa den som
Bilag til denne
Lov vedføjede
Liste under A.
Opførte Sager og
Sagomraader
betragtes
principielt som
færøske
Særanliggender.
Det færøske
Hjemmestyre (de
i § 1, Pkt. 2,
nævnte Organer)
kan bestemme, at
alle disse Sager
og Sagomraader
eller nogle af
dem straks skal
overgaa til
Hjemmestyret med
den Følge, at
dette overtager
de dermed
forbundne
Udgifter. Med
den samme Følge
kan Hjemmestyret
paa et senere
Tidspunkt
bestemme, at
Sager og
Sagomraader paa
Listen, der ikke
straks
overtages, skal
overgaa til
Hjemmestyret.
Paa tilsvarende
Maade er
Hjemmestyret
forpligtet til
at overtage
Sager og
Sagomraader, der
er opført paa
Listen, naar det
ønskes af
Rigsmyndighederne.
§ 3. For
de paa Listen
under B. opførte
Sagomraaders
Vedkommende
afgøres det ved
nærmere
Forhandling, om
og i hvilket
Omfang disse
Spørgsmaal kan
henføres til
færøske
Særanliggender.
§ 4. For
de Omraader, der
henhører under
Hjemmestyret,
har dette den
lovgivende og
administrative
Myndighed. De af
Lagtinget
vedtagne og af
Landsstyrets
Formand
stadfæstede Love
benævnes
Lagtingslove.
§ 5. De
færøske
Myndigheders
Kompetence er
undergivet den
Begrænsning, der
følger af de til
enhver Tid
bestaaende
traktatmæssige
og andre
internationale
Rettigheder og
Forpligtelser.
Rigsmyndighederne
har Afgørelsen i
Spørgsmaal, der
angaar Rigets
Forhold til
Udlandet.
§ 6.
Anliggender, der
ikke i Medfør af
denne Lov
henhører under
det færøske
Hjemmestyre,
varetages som
Rigets
Fællesanliggender
af
Rigsmyndighederne.
Tvivlsspørgsmaal
om det færøske
Hjemmestyres
Kompetence i
Forhold til
Rigsmyndighederne
forelægges for
et Nævn,
bestaaende af to
af Regeringen og
to af
Landsstyret
valgte Medlemmer
samt tre af
Højesterets
Præsident
udpegede
Højesteretsdommere,
af hvilke den
ene udpeges som
Formand. Er der
Enighed mellem
de fire af
Regeringen og
Landsstyret
valgte
Medlemmer, er
Sagen hermed
endeligt
afgjort. I
modsat Fald
afgøres Sagen af
de tre
Højesteretsdommere.
Statsministeren
kan suspendere
en Beslutning,
som er forelagt
for Nævnet,
indtil dettes
Afgørelse
foreligger.
§ 7. For
at sikre, at
Lagtinget i
videst muligt
Omfang faar
Indflydelse paa
Udformningen af
særlige
Bestemmelser for
Færøerne i Love,
der gives af
Rigets
Myndigheder,
skal
Regeringsforslag
indeholdende
Bestemmelser,
der udelukkende
vedrører
Færøerne,
forelægges det
færøske
Hjemmestyre til
Betænkning,
forinden de
fremsættes for
Rigsdagen. I
øvrigt skal
Rigslove, der
vedrører lokale
færøske Forhold,
forelægges det
færøske
Hjemmestyre til
Betænkning,
forinden de
sættes i Kraft
paa Øerne. Der
kan i det
enkelte Tilfælde
sættes en Frist,
inden hvis Udløb
Hjemmestyrets
Betænkning skal
foreligge. Har
den i dette
Stykke omtalte
Forelæggelse paa
Grund af
tvingende
Omstændigheder
ikke kunnet
finde Sted, skal
Loven snarest
tilstilles
Hjemmestyret til
Udtalelse.
Paa
tilsvarende
Maade forholdes
der med
Traktater og
andre
internationale
Overenskomster,
der kræver
Rigsdagens
Samtykke, og som
berører særlige
færøske
Interesser.
§ 8. Naar
det færøske
Hjemmestyre
maatte udtale
Ønske derom,
ansættes der
efter
Forhandling med
Landsstyret i
Udenrigsministeriet
en i færøske
Forhold særlig
sagkyndig til
Bistand for
Ministeriet ved
Behandlingen af
Sager vedrørende
Færøernes
særlige
Erhvervsinteresser.
Omkostningerne
herved afholdes
af Statskassen.
Naar det
færøske
Hjemmestyre
maatte udtale
Ønske derom,
ansættes der
efter
Forhandling med
Landsstyret ved
de danske
Repræsentationer
i de Lande, hvor
Færøerne har
særlige
Erhvervsinteresser,
Medarbejdere til
særlig
Varetagelse af
disse
Interesser.
Omkostningerne
herved afholdes
af Færøerne.
Efter Samraad
med det færøske
Hjemmestyre
gives der i de
enkelte Tilfælde
dette Adgang til
at gøre
Færøernes
særlige
Interesser
gældende ved
Forhandlinger
med Udlandet om
Handels- og
Fiskeriaftaler.
Hvor det
drejer sig om
specielle
færøske Sager,
kan
Udenrigsministeren,
hvis det ikke
skønnes
uforeneligt med
Rigets
Interesser,
bemyndige
Hjemmestyrets
Repræsentanter
til efter derom
fremsat Ønske
direkte at føre
Forhandlinger
under Medvirken
af
Udenrigstjenesten.
§ 9.
Efter
Forhandling
træffes der
Aftale om, i
hvilke Tilfælde
og i hvilket
Omfang det er
muligt inden for
Omraader, der
henhører under
Fællesanliggender,
at overlade det
færøske
Hjemmestyre at
give de nærmere
Bestemmelser for
de særlige
færøske Forhold
og overtage
Administrationen
af det
pågældende
Omraade.
§ 10. I
et paa Færøerne
for en Færing
udstedt Pas og
Nationalitetsbevis
indføjes:
»Føroyingur« og
»Føroyar« efter
Ordene »Dansk«
og »Danmark«.
Som Færing anses
den, der har
dansk
Statsborgerret
og er
hjemmehørende
paa Færøerne.
Valgret og
Valgbarhed til
Organer, der
henhører under
det færøske
Hjemmestyre, kan
gøres afhængig
af, at
vedkommende er
Færing. I øvrigt
kan der ikke i
Lovgivning eller
Forvaltning
gøres Forskel
paa Færinger og
andre danske
Statsborgere.
§ 11.
Færøsk
anerkendes som
Hovedsproget,
men Dansk skal
læres godt og
omhyggeligt, og
Dansk kan lige
saa vel som
Færøsk anvendes
i offentlige
Forhold.
Ved
Forelæggelse af
Appelsager skal
der medfølge
dansk
Oversættelse af
alle Akter paa
Færøsk.
§ 12. Der
anerkendes et
særligt færøsk
Flag.
Rigsmyndighederne
anvender paa
Færøerne
Dannebrog, ogsaa
for Skibenes
Vedkommende. Der
skal være Ret
for private -
saavel Personer
som Selskaber,
Foreninger og
Institutioner -
til paa Land at
anvende
Rigsflaget. I
øvrigt er
Bestemmelserne
om det færøske
Flags Anvendelse
paa Færøerne og
paa Skibe, der
er
indregistreret
paa Færøerne, et
Særanliggende.
§ 13.
Alle nu paa
Færøerne
gældende
Bestemmelser,
der ikke strider
mod denne Lov,
forbliver i
Kraft, indtil de
ændres eller
ophæves af rette
Myndighed.
§ 14.
Færøerne er paa
Rigsdagen
repræsenteret
ved mindst 2
Medlemmer. Saa
længe Rigsdagen
er delt i de
nuværende 2
Ting, er
Færøerne
repræsenteret
ved 1 Medlem i
Landstinget,
jfr. Grundlovens
§ 36, og 2
Medlemmer i
Folketinget.
§ 15.
Embedet som
Amtmand over
Færøerne
nedlægges.
I Stedet
oprettes en
Stilling som
Rigsombudsmand.
Rigsombudsmanden
er Rigets
øverste
Repræsentant paa
Færøerne og
Leder af Rigets
Administration
paa Øerne. Han
har i Embeds
Medfør Adgang
til Lagtinget og
til at deltage i
Forhandlinger om
alle
Fællesanliggender,
dog uden
Stemmeret.
Meddelelse om
Beslutninger i
Lagtinget eller
Landsstyret skal
straks gives
ham, ligesom der
straks skal
tilstilles ham
Eksemplarer af
Lagtingslove og
andre af det
færøske
Hjemmestyre
udfærdigede
Bestemmelser.
Rigsombudsmanden
indtræder med de
af denne Lov
følgende
Ændringer i
Amtsmandens
Funktioner,
indtil Nyordning
af det
paagældende
Omraade finder
Sted.
§ 16.
Denne Lov træder
i Kraft den 1.
April 1948.
Færøske
Særanliggender.
Liste A.
Følgende
Omraader
betegnes som
Særanliggender,
saaledes at de
straks overgaar
til det færøske
Selvstyre eller
senere overføres
til dette efter
Begæring fra
Lagtinget eller
Regeringen.
1. Færøernes
egen
Styrelsesordning
inden for de ved
Nyordningen angivne
Rammer.
Herunder falder -
inden for de nævnte
Rammer -
Bestemmelser om
Lagtinget, Lov om
Valg til dette, det
administrative
Styre,
Lagtingslovenes
Tilblivelse,
Vedtagelse og
Stadfæstelse og
deres
Bekendtgørelse, egne
Tjenestemænds
Ansættelse,
Afskedigelse,
Tjenestevilkaar,
Lønning og
Pensionering.
2. Kommunale
Forhold.
Herunder falder
Kommunernes Styre,
Tilsynet med dem,
kommunale Skatter.
3. Bygnings- og
Brandvæsen,
Byplaner,
Boligspørgsmaal,
Lejespørgsmaal,
Folkeregister.
4.
Sundhedsvæsen,
Lægevæsen,
Jordemodervæsen,
Hospitalsvæsen,
Apotekervæsen.
Herunder falder
Embedslægerne,
Kvaksalverlovgivning,
Bekæmpelse af
Tuberkulose og andre
smitsomme Sygdomme,
Sindssygevæsenet,
Vaccination.
5. Den
offentlige Forsorg.
Særforsorg.
Folkeforsikring.
Lovpligtig
Ulykkesforsikring.
Arbejdere,
Arbejdsforhold,
Lærlinge,
Medhjælpere, Ferie.
6. Direkte og
indirekte Skatter.
Herunder falder
ogsaa Stempelafgift,
Afgift af
Totalisatorspil,
Afgift af særligt
færøsk Lotteri,
medens Afgifter for
Ekspedition, som
Skifteafgifter,
Retssportler,
Tinglysningsafgifter
tilfalder den, der
bekoster vedkommende
Institution.
7. Bevillingsret
og i det hele
Dispositionsret over
alle egne Indtægter.
Ordningen af
Regnskabsføring,
Revision og Decision
med Hensyn til egne
Indtægter og
Udgifter.
8. Godkendelse
af Havneafgifter.
9. Skolevæsenet.
Herunder falder
baade Folkeskolen,
Eksamensskoler og
Kursus,
Læreruddannelse,
Folkehøjskoler,
Efterskoler,
Ungdoms- og
Aftenskoler,
Husholdningsskoler
og Fagskoler som
Handelsskoler,
tekniske Skoler,
Navigationsskoler o.
s. v.
10. Arkiver,
Biblioteker, Museer.
Herfra undtages
Statens Arkivsager,
Forbehold tages om
Pligtaflevering til
Det kgl. Bibliotek.
11.
Bygningsfredning,
Naturfredning.
12. Havne,
Kystsikring,
Kanaler,
Vandkraftanlæg,
Trafikvæsen,
herunder Veje,
Jernbaner, Sporveje,
Færgevæsen, Omnibus-
og Fragtkørsel.
Motor- og
Færdselsforhold.
Stedligt Post- og
Telegraf- og
Telefonvæsen.
Elektriske Anlæg.
13. Landbo- og
Landvæsensforhold.
Herunder
almindelig
Landbolovgivning,
Fæste, Forpagtning,
Udstykning,
Udskiftning,
Husmandsbrug,
Planteavlen,
Husdyravlen,
Havebrug,
Landbrugets
Bierhverv,
Grundforbedring,
Skovvæsen.
Veterinærvæsenet.
Bekæmpelse af
Skadedyr.
Husdyr, Voldgift,
Dyreværn, Hundelov.
Jagt og Fredning
af Dyr paa
Territoriet.
Fiskeri og
Fredning af Fisk paa
Territoriet.
Matrikulsvæsen.
14. Teater- og
Biografbevillinger,
Forlystelser.
Indsamlinger og
Bortlodninger.
Strandinger.
Hittegods.
Giftstoffer,
eksplosive Stoffer,
Vaaben.
15. Forsynings-
og Produktions- og
Fordelingsspørgsmaal.
Priskontrol,
Maksimalpriser.
Rationeringer,
Rabat- og
Tilskudsordninger.
Tantieme- og
Udbyttebegrænsning.
Omløben med
Varer.
Regler om stærke
Drikke.
Regler om
Lukketid.
Beværtning og
Gæstgiveri.
Næringsvæsenet.
Handels- og
Foreningsregistre.
Skibsregistrering.
Mæglere,
Translatører,
Dispachører, Vejere,
Maalere.
Revisorer.
Oplagshuse.
Kommission,
Agentur,
Handelsrejsende.
Agentur for
udenlandske Firmaer.
Bogføringsvæsenet.
Kreditforeninger
o. lign., stedlig
Forsikringsvirksomhed.
16. Stedligt
Overformynderi.
Tinglysning.
Turistvæsen.
Ekspropriation
til Særformaal.
Bestemmelser om
Fremstilling af
Tryksager.
Specielle
Bestemmelser om
særlig Tidsregning.
Borgerlige Ombud.
Ligeret for Mænd
og Kvinder.
Liste B.
Følgende Omraader
gøres til Genstand
for yderligere
Forhandling, før der
tages endelig
Stilling til, om og
i hvilket Omfang de
kan anerkendes som
Særanliggender:
1. Folkekirken.
Herunder falder
hele den kirkelige
Ordning, Ritualerne,
Kirkens
Tjenestemænd, deres
Løn og Pension,
Kirker, Kirkegaarde,
Udtrædelse og
Indtrædelse i
Folkekirken,
Menighedsraad,
Valgmenigheder,
Sognebaandsløsning.
De fra
Folkekirken
afvigende
Trossamfund,
Helligdagslovgivningen.
2. Politiet.
3. Raastoffer i
Undergrunden.
Radio.
Luftfart.
4. Jordfonden.
5. Import- og
Eksportkontrol.
Hvorefter alle
vedkommende sig have
at rette.
Givet paa
Christiansborg,
den 23. Marts
1948.
Under Vor
Kongelige Haand
og Segl.
FREDERIK R.
(L.S.)
Hans Hedtoft.