Lov nr. 578 af
24. juni 2005 om de
færøske myndigheders
overtagelse af sager
og sagsområder
VI
MARGRETHE DEN ANDEN,
af Guds Nåde
Danmarks Dronning,
gør vitterligt:
Folketinget har
vedtaget og Vi ved
Vort samtykke
stadfæstet følgende
lov:
Denne lov bygger på
en overenskomst
mellem Færøernes
landsstyre og den
danske regering som
ligeværdige parter.
§ 1.
Denne lov
omfatter
samtlige sager
og sagsområder,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven omfatter
ikke følgende
sager og
sagsområder:
1)
Statsforfatningen.
2)
Statsborgerskab.
3) Højesteret.
4) Udenrigs-,
sikkerheds- og
forsvarspolitik.
5) Valuta- og
pengepolitik.
§ 2.
Sager og
sagsområder, som
er omfattet af
loven, overgår
til de færøske
myndigheder på
tidspunkter, der
fastsættes af de
færøske
myndigheder, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Sager og
sagsområder, der
fremgår af den
som bilag til
loven tilføjede
liste I, overgår
til de færøske
myndigheder på
tidspunkter, der
fastsættes af de
færøske
myndigheder
efter
forhandling med
de danske
myndigheder.
Stk. 3. I
det omfang flere
sager og
sagsområder er
anført under
samme nummer på
den i stk. 2
nævnte liste I,
skal de
pågældende sager
og sagsområder
overgå til de
færøske
myndigheder på
samme tidspunkt.
§ 3. De
færøske
myndigheder har
den lovgivende
og udøvende magt
inden for de
sager og
sagsområder, der
overgår efter
§ 2.
Stk. 2.
De færøske
myndigheder
overtager de
udgifter og
reale aktiver,
der er direkte
forbundet med en
sag eller et
sagsområde, som
overgår.
§ 4.
Domstole, der
bliver oprettet
af de færøske
myndigheder, har
den dømmende
magt på Færøerne
inden for
samtlige sager
og sagsområder.
§ 5.
Bestemmelserne i
§ 5, § 6, § 10,
stk. 2, 2. pkt.,
og § 13 i lov om
Færøernes
hjemmestyre
finder
tilsvarende
anvendelse på
sager og
sagsområder, der
er omfattet af
denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
§ 2, 4. pkt., i
lov om Færøernes
hjemmestyre
finder
tilsvarende
anvendelse på
sager og
sagsområder, der
er omfattet af
§ 2, stk. 1, i
denne lov.
§ 6. De
færøske
myndigheder kan
efter aftale med
de danske
myndigheder
overtage Vágar
Lufthavn og
ansvaret for
driften heraf.
§ 7.
Loven træder i
kraft den 29.
juli 2005.
§ 8.
Sager, som på
tidspunktet for
et sagsområdes
overgang til de
færøske
myndigheder er
under behandling
af en dansk
myndighed,
færdigbehandles
af vedkommende
færøske
myndighed, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Vedkommende
danske myndighed
kan i særlige
tilfælde og
efter aftale med
vedkommende
færøske
myndighed
bestemme, at
visse nærmere
bestemte sager
skal
færdigbehandles
af de danske
myndigheder.
Givet på
Amalienborg, den
24. juni 2005
Under Vor
Kongelige Hånd
og Segl
MARGRETHE R.
/Anders Fogh
Rasmussen
Bilag
Liste I
1)
Advokatvirksomhed.
2) Folkekirken.
3) Formueretten.
4) Den
industrielle
ejendomsret.
5)
Kriminalforsorgen.
6) Luftfart.
7) Pas.
8) Person-,
familie- og
arveretten.
9) Politiet og
anklagemyndigheden
samt de hertil
knyttede dele af
strafferetsplejen.
10) Retsplejen,
herunder
oprettelse af
domstole.
11)
Strafferetten.
12)
Udlændingeområdet
og
grænsekontrollen.