Kapitel 89
Påtale af
borgerlige krav under straffesager
§ 991. I sager, som
behandles efter kapitel 80 uden
medvirken af domsmænd, kan der
tilkendes den forurettede erstatning
hos tiltalte for den ved
forbrydelsen voldte skade, når den
pågældende har fremsat begæring
herom for retten. Der skal gives den
forurettede lejlighed til at
fremsætte erstatningskrav, for så
vidt sagen efter sin beskaffenhed
giver anledning hertil.
Stk. 2. I andre offentlige
straffesager påhviler det
anklagemyndigheden efter den
forurettedes begæring at forfølge
borgerlige krav, såfremt dette kan
ske uden væsentlig ulempe.
Stk. 3. Særlige beviser
vedrørende borgerlige krav i en
nævningesag skal angives i
bevisfortegnelsen, jf. §§ 837 og
839.
Stk. 4. Retten kan på ethvert
trin nægte et borgerligt kravs
forfølgning under straffesagen, når
den finder, at dets behandling under
denne ikke kan ske uden væsentlig
ulempe.
Stk. 5. Den forurettede kan
på ethvert trin indtil sagens
optagelse til dom tage sin begæring
efter nærværende paragrafs første og
andet stykke tilbage med forbehold
af adgang til at påtale kravet i den
borgerlige retsplejes former.
§ 992. Finder retten,
at de oplysninger, der foreligger
til støtte for en påstand, som er
fremsat i henhold til de foregående
paragraffer, er ufuldstændige, eller
at den domfældelse eller
frifindelse, som finder sted for
straffespørgsmålets vedkommende,
ikke vil medføre en afgørelse i
samme retning af den heromhandlede
påstand, bliver denne ikke at tage
under påkendelse.
Stk. 2. I ethvert tilfælde,
hvor retten ikke har påkendt et
under sagen påtalt borgerligt krav,
står det den forurettede frit for at
påtale dette i den borgerlige
retsplejes former.
§ 993. Størrelsen af
den erstatning, som tilkendes den
forurettede, fastsættes af retten.
Ved stemmegivningen om erstatningens
størrelse bliver den sum gældende,
som har over halvdelen af stemmerne
for sig, når dertil medregnes de
stemmer, som er afgivne for et
højere beløb.
§ 994. I sager, som
forfølges af den forurettede, gøres
borgerlige krav gældende på samme
måde som påstanden om straf.
§ 995. Påankes dommen
for straffepåstandens vedkommende,
bliver også dens afgørelse
vedrørende de under straffesagen
påtalte borgerlige krav at prøve af
den overordnede ret, for så vidt den
afgørelse, der træffes for
straffepåstandens vedkommende, må
bestemme afgørelsen med hensyn til
bemeldte krav. Ellers omfatter den
overordnede rets prøvelse ikke de
borgerlige krav, medmindre disse
udtrykkelig er inddragne under
anken, jf. dog næstsidste stykke.
Stk. 2. Også i henseende til
anke har påtalemyndigheden at
varetage den forurettedes tarv, når
fornøden begæring fra denne
foreligger. Reglerne i § 991,
stk. 4, og § 992 finder også her
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ved påanke, der
omfatter også bevisbedømmelsen,
bliver de for den underordnede ret
rejste borgerlige krav at undergive
den overordnede rets prøvelse, når
ikke både tiltalte og den
forurettede udtrykkelig har
frafaldet dette; sådanne krav kan
derhos i dette tilfælde fra nyt af
inddrages under sagen i samme
udstrækning, som om sagen var
indbragt for vedkommende overordnede
ret som første instans.
Stk. 4. Kære finder ikke sted
over for rettens beslutninger
vedrørende borgerlige krav.
§ 995 a. Retten kan
give den forurettede fri proces, når
det skønnes nødvendigt med
advokatbistand ved opgørelsen af
erstatningskravet og den forurettede
opfylder de økonomiske betingelser
efter § 325.
Stk. 2. Når omstændighederne
taler for det, kan retten i sager,
hvor en person er afgået ved døden
som følge af en forbrydelse,
beskikke en advokat for de pårørende
til at bistå med opgørelsen af
erstatningskrav.
§ 996. Over for
rettens afgørelse angående et ved
dommen påkendt borgerligt krav står
særskilt anke i den borgerlige
retsplejes former såvel tiltalte som
den forurettede åben, når afgørelsen
ville kunne påankes efter reglerne
om den borgerlige retspleje.
§ 996 a. Under
straffesager vedrørende forhold, der
giver grundlag for omstødelse af
ægteskab efter § 23 i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning,
skal påtalemyndigheden efter
anmodning fra justitsministeren
eller den, han har bemyndiget til at
anlægge sag om omstødelse, nedlægge
påstand om ægteskabets omstødelse.
Bestemmelserne i §§ 991-996 finder
tilsvarende anvendelse.