§ 1. Forsikringsselskaber, der udbyder ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, er forpligtet til at overtage forsikring for enhver forsikringspligtig, der vil underkaste sig selskabets forsikringsbetingelser, fastsat i overensstemmelse med den risiko, der overtages.

Stk. 2. Gensidige forsikringsselskaber, der udbyder ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer, er dog alene forpligtet til som medlem at optage enhver forsikringspligtig inden for den kreds, som selskabet er bestemt til at virke i.

§ 2. Forsikringen skal træde i kraft på det tidspunkt, da forsikringsbegæringen er modtaget af selskabet eller af dets befuldmægtigede, medmindre forsikringstageren har anmodet om en anden senere ikrafttrædelsesdato.

Stk. 2. Forsikringen skal på grundlag af betaling af én enkelt præmie dække hele Den Europæiske Unions og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes område og give den dækning, der er foreskrevet i lovgivningen i vedkommende medlemsstat, eller den dækning, der kan kræves efter dansk lovgivning, når denne dækning er større. Forsikringen skal også dække perioder, hvor det forsikrede motorkøretøj befinder sig i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

§ 3. Selskabet skal tegne forsikringen således, at ethvert forsikringsansvar i forhold til skadelidte påhviler selskabet.

Stk. 2. Den omstændighed, at forsikringstageren handler imod eller ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, berettiger ikke dette til over for en erstatningsberettiget skadelidt at nægte betaling.

Stk. 3. Det kan mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren med den begrænsning, der følger af færdselslovens § 108, stk. 2, aftales, at forsikringstageren helt eller delvist skal bære risikoen for de under forsikringen hørende skader. Det kan ikke mellem disse parter aftales, at skadelidte helt eller delvist skal bære risikoen.

§ 4. Om forsikring af motorkøretøjer, der er registreret til udlejning uden fører, gælder ud over denne bekendtgørelse reglerne i Justitsministeriets bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører.

Stk. 2. Policer for andre motorkøretøjer end de i stk. 1 nævnte skal indeholde en bestemmelse om, at selskabet har fuld regresret mod forsikringstageren for alle skader, der indtræder, mens køretøjet er udlejet uden fører i strid med den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, medmindre det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at køretøjet er udlejet i strid med bekendtgørelsen.

§ 5. Forsikringsselskabet skal efter anmodning fra forsikringstager udstede en skadesattest vedrørende forsikringstagers lovpligtige motorkøretøjsforsikring.

Stk. 2. Skadesattesten skal indeholde oplysning om erstatningskrav fra tredjemand for skader, som berører det eller de forsikrede motorkøretøjer, eller oplysning om, at der ikke foreligger sådanne krav. Attesten skal vedrøre de seneste fem år af aftaleforholdet, der ligger umiddelbart forud for dens udstedelse.

Stk. 3. Forsikringsselskabet skal sørge for, at forsikringstager modtager skadesattesten inden 15 dage fra anmodningen.

§ 6. Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslovens forskrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj. Dette sker ved, at der i de tilfælde, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om registrering af køretøjer mv., til motorkontoret afleveres en meddelelse, udstedt af vedkommende forsikringsselskab på en særlig blanket (forsikringsbevis).

Stk. 2. Såfremt et motordrevet køretøj er forsynet med tilkoblingsanordning for sættevogn, påhængsvogn, påhængsredskab eller blokvogn, skal forsikringen tillige dække kørsel med tilkoblet køretøj.

Stk. 3. Forsikres et køretøj i et andet selskab end det, i hvilket køretøjet hidtil har været forsikret, skal køretøjets ejer (bruger) indsende nyt forsikringsbevis til Centralregistret for Motorkøretøjer, således at beviset er modtaget af centralregistret senest den dag, køretøjets hidtidige forsikring udløber.

Stk. 4. Centralregistret for Motorkøretøjer sender meddelelse til forsikringsselskabet om forsikringsbevisets registrering. Såfremt forsikringsselskabet ikke inden for tre måneder fra registreringsdatoen over for Centralregistret for Motorkøretøjer har fremsat indsigelse mod registreringen, hæfter forsikringsselskabet i forhold til tredjemand for enhver skade, der indtræffer, medmindre anden fyldestgørende forsikring er tegnet.

§ 7. Når et registreret, motordrevet køretøj skifter ejer eller bruger, dækker dets hidtidige forsikring den nye ejer/bruger i tre uger, medmindre køretøjet forinden er afmeldt, eller ny forsikring er tegnet.

§ 8. Forsikring af et registreringspligtigt, motordrevet køretøj må ikke tegnes, såfremt forsikringstageren for en tidligere forsikring vedrørende samme køretøj skylder præmie, der er forfalden inden for de sidste to år. En forsikring af et registreret, motordrevet køretøj tegnet i strid hermed ophører uden videre.

Stk. 2. Præmierestance for en forsikring, der oprindelig er tegnet for et andet køretøj men overført til et nyt køretøj, fører ikke til forsikringens ophør, hvis restancen er opstået, inden forsikringen blev overført til det nye køretøj.

§ 9. Ophører en forsikring af et registreret, motordrevet køretøj af anden grund end selskabsskift, skal selskabet sende en meddelelse herom til Centralregistret for Motorkøretøjer.

Stk. 2. Hvis forsikringen ophører af den i § 8, stk. 1, nævnte grund skal meddelelse i henhold til stk. 1 i nærværende bestemmelse straks sendes til Centralregistret for Motorkøretøjer.

Stk. 3. Hvis forsikringen af et køretøj som nævnt i stk. 1 ophører på grund af præmierestance vedrørende den pågældende forsikring, må meddelelse i henhold til stk. 1 tidligst afsendes således, at den modtages af Centralregistret for Motorkøretøjer 10 uger efter, at præmien er forfaldet til betaling.

Stk. 4. Ophører en forsikring af andre grunde end de i stk. 2 og 3 nævnte, må meddelelse i henhold til stk. 1 tidligst afsendes, således at den modtages af Centralregistret for Motorkøretøjer 14 dage før forsikringens ophør.

Stk. 5. Meddelelse i henhold til stk. 1 skal ikke gives, når Centralregistret for Motorkøretøjer har underrettet selskabet om, at køretøjet er blevet forsikret i et andet forsikringsselskab eller er slettet af registeret.

§ 10. Når Centralregisteret for Motorkøretøjer har modtaget meddelelse i henhold til § 9, stk. 1, og det konstateres, at køretøjet ikke er afmeldt, og at ny fyldestgørende forsikring ikke foreligger, inddrages køretøjets nummerplader.

Stk. 2. Uanset forsikringens ophør vedbliver selskabet i forhold til tredjemand at hæfte for enhver skade, der indtræder indtil 4 uger efter ophøret, medmindre anden fyldestgørende forsikring er tegnet. Såfremt forsikringen er ophørt, inden Centralregisteret for Motorkøretøjer har modtaget meddelelse i henhold til § 9, stk. 1, vedvarer selskabets hæftelse indtil 4 uger fra meddelelsens modtagelse.

§ 11. De meddelelser, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4, og § 9, afgives på særlige blanketter eller som elektroniske meddelelser, hvis indhold og udformning fastsættes af Centralregistret for Motorkøretøjer. Meddelelser, der ikke opfylder de af centralregistret fastsatte krav, er uden retsvirkning og skal afvises.

§ 12. Reglerne i §§ 6-11 finder tilsvarende anvendelse på forsikring af køretøjer med faste prøveskilte samt traktorer, der skal godkendes i henhold til færdselslovens § 75.

§ 13. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter færdselslovens § 105, stk. 1, jf. § 108, stk. 1.

§ 14. Senest tre måneder efter den dato, hvor en skadelidt bosat i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde over for skadevolderens forsikringsselskab eller dets skadebehandlingsrepræsentant, jf. § 15, fremsætter sit erstatningskrav i anledning af et uheld forårsaget af et motorkøretøj, der er dækket af en ansvarsforsikring og hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal forsikringsselskabet eller dets repræsentant enten

1) fremsætte et begrundet erstatningstilbud, hvis ansvaret ikke bestrides, og tabet er opgjort, eller

2) give et begrundet svar på de punkter, der er omhandlet i erstatningskravet, hvis ansvaret afvises eller ikke er klart fastlagt, eller hvis skadelidtes krav ikke er endeligt opgjort.

Stk. 2. Begrundet tilbud eller svar efter stk. 1 skal afgives skriftligt eller på andet læsbart medie og skal indeholde grundlaget for vurderingen af ansvaret og skaden.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på behandling af erstatningskrav, der fremsættes over for Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, jf. §§ 18-20.

Forsikringsselskabers og skadebehandlingsrepræsentanters behandling af erstatningskrav

§ 15. Skadebehandlingsrepræsentanter, der i Danmark er udpeget til at repræsentere udenlandske forsikringsselskaber i overensstemmelse med artikel 4 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv, behandler og træffer afgørelse eller indgår forlig i skadessager for skadelidte bosat i Danmark i forbindelse med uheld i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i en ikke-medlemsstat tilsluttet grønkortordningen, som er forvoldt af motordrevne køretøjer, der er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Stk. 2. Fremsætter en skadelidt sit erstatningskrav over for en skadebehandlingsrepræsentant, påhviler pligten efter § 14 dog ikke repræsentanten, såfremt det udenlandske forsikringsselskab har fremsat begrundet erstatningstilbud eller svar inden fristens udløb.

§ 16. Fremsætter en skadelidt bosat i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde i forbindelse med et uheld omfattet af § 14, sit erstatningskrav over for skadevolderens forsikringsselskab eller selskabets skadebehandlingsrepræsentant i skadelidtes bopælsstat, påhviler pligten efter § 14 selskabet. Dette gælder dog kun, hvis selskabet har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til at drive forsikringsvirksomhed, jf. færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt.. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabets skadebehandlingsrepræsentant inden for fristen har fremsat begrundet erstatningstilbud eller svar.

§ 17. Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) anerkendes som dansk erstatningsorgan, der kan udbetale erstatning for skader forvoldt af et motordrevet køretøj, hvis

1) skadelidte er bosat i Danmark,

2) køretøjet er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller det ikke er muligt at identificere det forsikringsselskab, der har ansvarsforsikret køretøjet, og

3) skaden er sket i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen.

Stk. 2. Erstatningsorganet kan ikke samtidig påtage sig hvervet som skadebehandlingsrepræsentant for udenlandske forsikringsselskaber.

§ 18. En skadelidt bosat i Danmark kan, i forbindelse med et uheld som nævnt i § 17, stk. 1, indgive erstatningskrav til DFIM som erstatningsorgan, hvis skadevolderens udenlandske forsikringsselskab eller dettes skadebehandlingsrepræsentant i Danmark ikke har givet et begrundet tilbud eller svar inden for fristen på tre måneder fra det tidspunkt, hvor skadelidte indgav sit erstatningskrav til forsikringsselskabet eller skadebehandlingsrepræsentanten, jf. henholdsvis artikel 6 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv og § 14 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. En skadelidt som nævnt i stk. 1 kan ligeledes indgive erstatningskrav til DFIM som erstatningsorgan, hvis skadevolderens forsikringsselskab ikke har udpeget en skadebehandlingsrepræsentant i Danmark i overensstemmelse med artikel 4 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv. Skadelidte kan dog ikke indgive erstatningskrav til DFIM efter 1. pkt., hvis skadelidte har fremsat erstatningskrav direkte over for skadevolderens forsikringsselskab og har modtaget et begrundet svar senest tre måneder efter fremsættelsen af erstatningskravet.

Stk. 3. Skadelidte kan ikke fremsætte erstatningskrav over for DFIM efter stk. 1 og 2, hvis skadelidte har anlagt søgsmål direkte mod skadevolderens forsikringsselskab.

Stk. 4. DFIM indleder behandlingen af sagen senest to måneder efter, at skadelidte har fremsat sit erstatningskrav over for foreningen. DFIM afslutter behandlingen af sagen, hvis skadevolderens forsikringsselskab eller dettes skadebehandlingsrepræsentant efterfølgende giver et begrundet svar på erstatningskravet fra skadelidte.

Stk. 5. DFIM underretter ved erstatningskravets modtagelse skadevolderens forsikringsselskab eller skadebehandlingsrepræsentanten i Danmark, erstatningsorganet i den medlemsstat, hvor det forsikringsselskab, der har udstedt forsikringspolicen, har sit etablerede forretningssted og skadevolderen, hvis denne er kendt, om, at foreningen har modtaget et erstatningskrav fra skadelidte, og at den vil behandle kravet senest to måneder efter, at skadelidte har indgivet sit erstatningskrav.

Uheld forvoldt af ukendt eller uforsikret, motordrevet køretøj

§ 19. DFIM erstatter som erstatningsorgan direkte over for en skadelidt bosat i Danmark skade som følge af uheld i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der må antages forvoldt af ukendt, motordrevet køretøj, eller som er forvoldt af et motordrevet køretøj, der er hjemmehørende i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen, hvis det ikke er muligt inden for to måneder efter uheldet at identificere det forsikringsselskab, der har ansvarsforsikret køretøjet.

Stk. 2. DFIM erstatter som garantifond umiddelbart over for en skadelidt skade som følge af uheld i Danmark, der må antages forvoldt af ukendt, motordrevet køretøj. Det er en forudsætning for udbetaling af erstatning for tingsskade, at der samtidig udbetales erstatning for personskade.

Stk. 3. DFIM erstatter som garantifond umiddelbart over for en skadelidt skade som følge af uheld i Danmark, der er forvoldt af et motordrevet køretøj, for hvilket forsikring ikke er tegnet, eller for hvilket forsikring er tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft.

Stk. 4. Erstatning efter stk. 2 og 3 ydes af DFIM på grundlag af reglerne i den til enhver tid gældende færdselslovgivning og inden for dennes dækningssummer.

Stk. 5. Erstatning efter stk. 1, 2 og 3 ydes ikke, såfremt DFIM kan godtgøre, at den skadelidte, der frivilligt har taget plads i det skadevoldende køretøj, vidste at lovpligtig ansvarsforsikring ikke forelå i skadesøjeblikket. Erstatning efter disse bestemmelser ydes heller ikke til dækning af regreskrav fra tredjemand.

Stk. 6. DFIM hæfter ikke ved skade som følge af uheld, der må antages forvoldt af motordrevne køretøjer tilhørende staten, en kommune eller en anden offentlig institution, der i almindelighed er selvforsikrer.

§ 20. DFIM dækker forsikringsansvaret for udenlandske køretøjer, der midlertidigt benyttes i Danmark uden at være registreret i Danmark, hvis anden forsikringsdækning ikke foreligger.

Refusion, regres og subrogation

§ 21. Det erstatningsorgan, som i henhold til artikel 6 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv har ydet erstatning til en skadelidt i den medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor skadelidte er bosat, kan kræve refusion af den udbetalte erstatning af DFIM,

1) hvis det forsikringsselskab, der har udstedt policen for det skadevoldende køretøj, har Finanstilsynets koncession til at drive forsikringsvirksomhed, jf. færdselslovens § 105, stk. 1, 1. pkt.,

2) det køretøj, der har forvoldt skaden, er hjemmehørende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde end den, hvor skadelidte er bosat, og

3) skaden er sket i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde end den, hvor skadelidte er bosat, eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen.

Stk. 2. Det erstatningsorgan, som i henhold til artikel 7 i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv har ydet erstatning til skadelidte i den medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor skadelidte er bosat, kan kræve refusion af DFIM,

1) hvis køretøjet er hjemmehørende i Danmark og forsikringsselskabet ikke kan identificeres, eller

2) hvis der er tale om et ukendt skadevoldende køretøj, eller køretøjet er hjemmehørende i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen, og uheldet er sket i Danmark.

Stk. 3. Nærmere bestemmelser om fremgangsmåden ved refusion mellem DFIM og erstatningsorganer og garantifonde i de andre medlemsstater i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fastsættes i en aftale mellem erstatningsorganerne, jf. artikel 6, stk. 3, i fjerde motorkøretøjsforsikringsdirektiv.

Stk. 4. DFIM indtræder i skadelidtes rettigheder over for skadevolderen eller dennes forsikringsselskab i den udstrækning, erstatningsorganet i den medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor skadelidte er bosat, har ydet denne erstatning for tabet eller den lidte skade og i overensstemmelse med aftalen nævnt i stk. 3 har fået refunderet det ydede beløb af DFIM.

Stk. 5. Uden for de i stk. 1-4 nævnte tilfælde kan DFIM efter dansk rets almindelige regler søge regres mod eventuelle ansvarlige for erstatning.

§ 22. DFIM anerkendes som informationskontor.

Stk. 2. Informationskontoret skal koordinere indsamling og formidling af oplysninger om

1) registreringsnumrene på de motorkøretøjer, som er hjemmehørende i Danmark,

2) numrene på de forsikringspolicer, der dækker ansvar hidrørende fra brugen af motorkøretøjer hjemmehørende i Danmark, og, såfremt policens gyldighedsperiode er udløbet, ligeledes datoen for forsikringsdækningens ophør,

3) de forsikringsselskaber, der dækker de motorkøretøjer, der er hjemmehørende i Danmark, for ansvar hidrørende fra brugen af motorkøretøjer og de skadebehandlingsrepræsentanter, som forsikringsselskaberne har udpeget i henhold til lov om finansiel virksomhed § 18, stk. 2, og som er anmeldt til informationskontoret i henhold til § 26 i nærværende bekendtgørelse,

4) visse køretøjer, der er undtaget fra pligten til at være dækket af en ansvarsforsikring, og navnet på den myndighed, der dækker ansvar for skader forvoldt af køretøjet.

Stk. 3. De i stk. 2, nr. 1-3, omhandlede oplysninger skal opbevares i et tidsrum af syv år efter køretøjets slettelse i registret eller forsikringsaftalens ophør.

Stk. 4. Informationskontoret kan endvidere indsamle og formidle øvrige oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skadessager, herunder:

1) registreringsnumre på motorkøretøjer, der er involveret i et færdselsuheld,

2) motorkøretøjernes forsikringsforhold,

3) øvrige involverede parters navne, adresser og telefonnumre mv.,

4) skadesstedets adresse,

5) oplysningerne i politirapporten eller skadesanmeldelsen om det faktiske hændelsesforløb ved uheldet,

6) en skitse over uheldet.

Stk. 5. Informationskontoret s kal samarbejde med de øvrige medlemsstaters informationskontorer.

§ 23. Informationskontoret skal bistå berettigede personer, jf. §§ 24 og 25, med at få adgang til de i § 22, stk. 2, omhandlede oplysninger.

Stk. 2. Såfremt sagens parter udtrykkeligt anmoder om de oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skadessager, jf. § 22, stk. 4, gør informationskontoret oplysningerne tilgængelige, herunder i elektronisk form.

§ 24. En person bosat i Danmark, der har været involveret i et færdselsuheld forårsaget af et motorkøretøj, som er forsikret og hjemmehørende i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, har, hvis skaden er sket i en medlemsstat, eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen, i en periode på syv år efter uheldet ret til fra informationskontoret på begæring straks at få følgende oplysninger:

1) forsikringsselskabets navn og adresse,

2) nummeret på forsikringspolicen,

3) navn og adresse på forsikringsselskabets skadebehandlingsrepræsentant i bopælslandet.

Stk. 2. Informationskontoret skal endvidere oplyse om ejerens, den sædvanlige førers eller den registrerede indehavers navn og adresse, hvis den anmodende har en berettiget interesse i at få disse oplysninger.

Stk. 3. For visse motorkøretøjer, der er undtaget fra pligten til at være dækket af en ansvarsforsikring, meddeler informationskontoret navnet på den myndighed, der dækker for skader forvoldt af køretøjet.

§ 25. Bestemmelsen i § 24 finder tilsvarende anvendelse, når en person, der har været involveret i et færdselsuheld, er bosat i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde end Danmark, og

1) det skadevoldende motorkøretøj er forsikret og hjemmehørende i Danmark, og skaden er sket i en medlemsstat eller i en ikke-medlemsstat, der har tilsluttet sig grønkortordningen, eller

2) det skadevoldende motorkøretøj er forsikret og hjemmehørende i en anden medlemsstat, og uheldet har fundet sted i Danmark.

§ 26. Forsikringsselskaber, som i henhold til lov om finansiel virksomhed § 18 har opnået koncession til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer), skal give informationskontorerne i alle medlemsstater i Den Europæiske Union og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde oplysning om navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, de har udpeget i henhold til lov om finansiel virksomhed § 18, stk. 2.

§ 27. Forsikringsselskabers manglende overholdelse af § 5 straffes med bøde.

Stk. 2. Forsikringsselskabers, skadebehandlingsrepræsentanters og DFIM’s manglende overholdelse af fristen for fremsættelse af begrundet tilbud eller begrundet svar, jf. § 14, straffes med bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juni 2007.

Stk. 2. Bekendtgørelsens §§ 14-16, § 19, stk. 2, og §§ 22-25 har virkning for skader, der indtræder efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 585 af 9. juli 2002 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer mv. ophæves. Bekendtgørelsen har dog fortsat virkning for skader, der er indtrådt før den 11. juni 2007.