Danmarks Riges Grundlov.
I.
§ 1.
Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.
§ 2.
Den lovgivende Magt er hos
Kongen og Rigsdagen i Forening.
Den udøvende Magt er hos Kongen.
Den dømmende Magt er hos
Domstolene.
§ 3.
Den evangelisk-lutherske Kirke
er den danske Folkekirke og
understøttes som saadan af
Staten.
II
§ 4.
Den i Kongeloven fastsatte
Arvefølge er fremdeles gjældende.
Den kan kun forandres efter
Forslag fra Kongen og med den
forenede Rigsdags Samtykke,
hvortil udfordres tre Fjerdedele
af de afgivne Stemmer.
§ 5.
Kongen kan, uden Rigsdagens
Samtykke, ikke være Regent i
andre Lande end dem, der hører
til det danske Monarki.
§ 6.
Kongen skal høre til den
evangelisk-lutherske Kirke.
§ 7.
Kongen er myndig, naar han har
fyldt sit 18de Aar.
§ 8.
Forinden Kongen tiltræder
Regjeringen, aflægger han for
den forenede Rigsdag følgende
Eed :
»Jeg lover og sværger at holde
Danmarks Riges Grundlov;
saasandt hjælpe mig Gud og hans
hellige Ord.«
Er Rigsdagen ikke samlet ved
Thronskiftet, nedlægges Eden
skriftlig i Statsraadet og
gjentages siden for den forenede
Rigsdag.
§ 9.
Saafremt Kongen, enten
formedelst Bortreise eller
Svaghed, finder, at der bør
udnævnes en Rigsforstander,
sammenkalder han Rigsdagen og
forelægger den et Lovforslag
herom.
§ 10.
Bliver Kongen ude af Stand til
at regjere, sammenkalder
Statsraadet Rigsdagen. Naar da
den forenede Rigsdag med tre
Fjerdedele af de afgivne Stemmer
erkjender Nødvendigheden,
udnævner den en Rigsforstander
og anordner, om fornødent gjøres,
et Formynderskab.
§ 11.
Er der Anledning til at frygte
for, at Thronfølgeren ved
Kongens Død vil være umyndig
eller af anden Grund ude af
Stand til selv at regjere,
bestemmes ved Loven
Rigsforstander, og et
Formynderskab anordnes af
Kongen. Rigsforstanderen kan
ikke deeltage i Formynderskabet.
§ 12.
Rigsforstanderen aflægger den
for Kongen foreskrevne Eed og
udøver, saalænge
Rigsforstanderskabet varer, i
Kongens Navn alle dennes
Rettigheder; dog kan han ikke
foreslaae Forandring af
Arvefølgen.
§ 13.
Naar Kongen er død, sammentræder
14de Dagen derefter uden
Sammenkaldelse den sidstvalgte
Rigsdag.
§ 14.
Er der ingen Thronfølger, eller
kan Thronfølgeren eller
Rigsforstanderen ikke strax
tiltræde Regjeringen, føres den
af Statsraadet, indtil fornøden
Bestemmelse er tagen af
Rigsdagen.
§ 15.
Er Thronfølgeren eller
Rigsforstanderen fraværende,
bestemmer den forenede Rigsdag,
inden hvilken Tid han har at
vende tilbage. Er Thronfølgeren
umyndig, eller af anden Grund
ikke i Stand til at regjere,
uden at Rigsforstander og
Formynderiskab er bestemt,
udnævner den forenede Rigsdag
Rigsforstanderen og beskikker
Formynderskabet. Er der ingen
Thronfølger, vælger den forenede
Rigsdag en Konge og fastsætter
den fremtidige Arvefølge.
§ 16.
Kongens Civilliste [1]
bestemmes for hans
Regjeringstid ved Lov. Derved
fastsættes tillige, hvilke
Slotte og andre Statseiendele
skulle henhøre til Civillisten.
Civillisten kan ikke behæftes
med Gjeld.
§ 17.
For Medlemmerne af det kongelige
Huus kan der bestemmes Apanager
ved Lov. Apanagerne kunne ikke
uden Rigsdagens Samtykke nydes
udenfor Riget.
III.
§ 18.
Kongen er ansvarsfri; hans
Person er hellig og ukrænkelig.
Ministrene ere ansvarlige for
Regjeringens Førelse.
§ 19.
Kongen udnævner og afskediger
sine Ministre. Kongens
Underskrift under de
Lovgivningen og Regjeringen
vedkommende Beslutninger giver
disse Gyldighed, naar den er
ledsaget af en Ministers
Underskrift. Den Minister, som
har underskrevet, er ansvarlig
for Beslutningen.
§ 20.
Ministrene kunne tiltales for
deres Embedsførelse.
Folkethinget anklager,
Rigsretten dømmer.
§ 21.
Ministrene i Forening udgjøre
Statsraadet; Forsædet føres af
den, som af Kongen er udnævnt
til Premierminister.
Alle Lovforslag og vigtigere
Regjeringsforanstaltninger
forelægges Statsraadet. Dettes
Ordning samt
Ministeransvarligheden bestemmes
ved Lov.
§ 22.
Kongen besætter alle Embeder i
samme Omfang som hidtil.
Forandringer heri kunne skee ved
Lov. Ingen kan beskikkes til
Embedsmand, som ikke har
Indfødsret.
Kongen kan afskedige de af ham
ansatte Embedsmænd. Disses
Pension fastsættes i
Overeensstemmelse med
Pensionsloven.
Kongen kan forflytte Embedsmænd
uden deres Samtykke, dog
saaledes at de ikke derved tabe
i Embedsindtægter, og at der
gives dem Valget mellem saadan
Forflyttelse og Afsked med
Pension efter de almindelige
Regler.
Undtagelser for visse Klasser af
Embedsmænd, foruden den i § 78
fastsatte, bestemmes ved Lov.
§ 23.
Kongen har den høieste Myndighed
over Land- og Sømagten.
Han erklærer Krig og slutter
Fred, samt indgaaer og ophæver
Forbund og Handelstraktater; dog
kan han derved ikke uden
Rigsdagens Samtykke afstaae
nogen Deel af Landet, raade over
nogen Statsindtægt eller
paadrage Staten nogen anden
bebyrdende Forpligtelse.
§ 24.
Kongen sammenkalder en ordentlig
Rigsdag hvert Aar. Uden Kongens
Samtykke kan den ikke forblive
længere sammen end 2 Maaneder.
Forandringer i disse
Bestemmelser kunne skee ved Lov.
§ 25.
Kongen kan indkalde Rigsdagen
til overordentlige
Sammenkomster, hvis Varighed
beroer paa hans Bestemmelse.
§ 26.
Kongen kan udsætte den
ordentlige Rigsdags Møder paa
bestemt Tid, dog uden Rigsdagens
Samtykke ikke længere end paa 2
Maaneder og ikke mere end een
Gang i Aaret indtil dens næste
ordentlige Sammenkomst.
§ 27.
Kongen kan opløse enten hele
Rigsdagen eller een af dens
Afdelinger; opløses kun eet af
Thingene, skal det andet Things
Møder udsættes, indtil hele
Rigsdagen atter kan samles.
Dette skal skee inden 2
Maaneders Forløb efter
Opløsningen.
§ 28.
Kongen kan for Rigsdagen lade
fremsætte Forslag til Love og
andre Beslutninger.
§ 29.
Kongens Samtykke udfordres til
at give en Rigsdagsbeslutning
Lovskraft. Kongen befaler Lovens
Bekjendtgjørelse og drager
Omsorg for dens Fuldbyrdelse.
§ 30.
I særdeles paatrængende Tilfælde
kan Kongen, naar Rigsdagen ikke
er samlet, udstede foreløbige
Love, der dog ikke maae stride
mod Grundloven, og altid bør
forelægges den følgende Rigsdag.
§ 31.
Kongen kan benaade og give
Amnesti; Ministrene kan han kun
med Folkethingets Samtykke
benaade for de dem af Rigsretten
idømte Straffe.
§ 32.
Kongen meddeler, deels
umiddelbart, deels gjennem
vedkommende
Regjeringsmyndigheder, saadanne
Bevillinger og Undtagelser fra
de nugjældende Love, som ifølge
hidtil gjældende Regler have
været i Brug
§ 33.
Kongen har Ret til at lade slaae
Mynt i Henhold til Loven.
IV.
§ 34.
Rigsdagen bestaaer af
Folkethinget og Landsthinget.
§ 35.
Valgret til Folkethinget har
enhver uberygtet Mand, som har
Indfødsret, naar han har fyldt
sit 30te Aar, medmindre han:
a) uden at have egen Huusstand
staaer i privat
Tjenesteforhold;
b) nyder eller har nydt
Understøttelse af Fattigvæsenet,
som ikke er enten eftergiven
eller tilbagebetalt;
c) er ude af Raadigheden over
sit Bo;
d) ikke har havt fast Bopæl i
eet Aar i den Valgkreds eller
den Stad, hvori han opholder sig
paa den Tid, Valget foregaaer.
§ 36.
Valgbar til Folkethinget er, med
de i § 35 a, b og c nævnte
Undtagelser, enhver uberygtet
Mand, som har Indfødsret, naar
han har fyldt sit 25de Aar.
§ 37.
Antallet af Folkethingets
Medlemmer skal omtrent være
efter Forholdet af 1 til 14000
Indvaanere. Valgene foregaae i
Valgkredse, hvis Omfang
bestemmes ved Valgloven. Enhver
Valgkreds vælger Een blandt dem,
der have stillet sig til Valg.
§ 38.
Medlemmerne af Folkethinget
vælges paa 3 Aar. De erholde et
dagligt Vederlag.
§ 39.
Valgret til Landsthinget har
Enhver, der ifølge § 35 har
Valgret til Folkethinget. De
Valgberettigede vælge af deres
Midte Valgmænd efter de
Bestemmelser, som gives i
Valgloven.
§ 40.
Valgbar til Landsthinget er
enhver uberygtet Mand, som har
Indfødsret, og hvis Bo ei er
under Opbuds- eller
Fallitbehandling, naar han har
fyldt sit 40de Aar og i det
sidste Aar enten har svaret i
directe Skat til Staten eller
Communen 200 Rbd., eller
godtgjør at have havt en reen
aarlig Indtægt af 1200 Rbd.
I de Valgkredse, hvor Antallet
af Valgbare efter denne Regel
ikke naaer det Forhold til
Befolkningen, som fastsættes i
Valgloven, forøges Antallet af
de Valgbare med de høiest
Beskattede i Valgkredsen, indtil
dette Forhold er naaet.
§ 41.
Valgene til Landsthinget
foregaae i større Valgkredse,
der ordnes ved Valgloven.
Valgmændene i hver saadan større
Valgkreds træde sammen og stemme
paa saamange Mænd, som skulle
vælges for Valgkredsen, i
hvilken idetmindste tre
Fjerdedele af de Valgte skulle
have havt fast Bopæl i det
sidste Aar før Valget. Til et
gyldigt Valg udfordres meer end
Halvdelen af de afgivne Stemmer.
§ 42.
Antallet af Landsthingets
Medlemmer skal stedse være
omtrent Halvdelen af Antallet af
Folkethingets Medlemmer.
§ 43.
Medlemmerne af Landsthinget
vælges paa 8 Aar. Halvdelen
afgaaer hvert 4de Aar. De
erholde samme daglige Vederlag
som Folkethingets Medlemmer.
§ 44.
Naar en ny Communallov er given,
kunne Landsthingsvalgene ved Lov
gaae over til de større
communale (Amts- eller Provinds-)
Raad.
V.
§ 45.
Den aarlige Rigsdag sammentræder
den første Mandag i October,
dersom Kongen ikke har indkaldt
den til at møde forinden.
§ 46.
Regjeringens Sæde er Rigsdagens
Forsamlingssted. I
overordentlige Tilfælde kan
Kongen sammenkalde den paa et
andet Sted i Riget.
§ 47.
Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der
antaster dens Sikkerhed og
Frihed, hvo der udsteder eller
adlyder nogen dertil sigtende
Befaling, gjør sig skyldig i
Høiforræderi.
§ 48.
Ethvert af Thingene er
berettiget til at foreslaae og
for sit Vedkommende at vedtage
Love.
§ 49.
Ethvert af Thingene kan indgive
Adresser til Kongen.
§ 50.
Ethvert af Thingene kan til at
undersøge almeenvigtige
Gjenstande nedsætte Commissioner
af sine Medlemmer. Disse ere
berettigede til saavel af
offentlige Myndigheder som af
private Borgere at fordre
Oplysninger meddeelte mundtligen
eller skriftligen.
§ 51.
Ingen Skat kan paalægges,
forandres eller ophæves uden ved
Lov, eiheller noget Mandskab
udskrives, noget Statslaan
optages eller nogen Staten
tilhørende Domæne afhændes uden
ifølge Lov.
§ 52.
Paa hver ordentlig Rigsdag,
strax efter at samme er sat,
fremlægges Forslag til
Finantsloven for det følgende
Finantsaar, indeholdende et
Overslag over Statens Indtægter
og Udgifter.
Finantsforslaget behandles først
i Folkethinget.
Forinden Finantsloven er
vedtagen, maa Skatterne ei
opkræves. Ingen Udgift maa
afholdes, som ikke har Hjemmel i
samme.
§ 53.
Hvert Thing udnævner to lønnede
Revisorer. Disse gjennemgaae det
aarlige Statsregnskab og paasee,
at samtlige Statens Indtægter
deri ere blevne opførte, og at
ingen Udgift udenfor
Finantsloven har fundet Sted. De
kunne fordre sig alle fornødne
Oplysninger og Aktstykker
meddeelte. Det aarlige
Statsregnskab, med Revisorernes
Bemærkninger, forelægges
derefter Rigsdagen, som med
Hensyn til samme tager
Beslutning.
§ 54.
Ingen Udlænding kan herefter
erholde Indfødsret uden ved Lov.
§ 55.
Intet Lovforslag kan endelig
vedtages, forinden det 3 Gange
har været behandlet af Thinget.
§ 56.
Naar et Lovforslag bliver
forkastet af et af Thingene, kan
det ikke oftere foretages af
samme Thing i samme Samling.
§ 57.
Naar et Lovforslag er vedtaget i
det ene Thing, bliver det i den
Form, hvori det er vedtaget, at
forelægge det andet Thing; hvis
det der forandres, gaaer det
tilbage til det første;
foretages her atter
Forandringer, gaaer Forslaget
paany til det andet Thing.
Opnaaes da eiheller Enighed,
skal, naar et Thing forlanger
det, hvert Thing udnævne et lige
Antal Medlemmer til at træde
sammen i et Udvalg, som afgiver
Betænkning over
Uovereensstemmelserne. I Henhold
til Udvalgets Indstilling finder
da endelig Afgjørelse Sted i
ethvert Thing for sig.
§ 58.
Ethvert af Thingene afgjør selv
Gyldigheden af sine Medlemmers
Valg.
§ 59.
Ethvert nyt Medlem aflægger Eed
paa Grundloven, naar Gyldigheden
af hans Valg er anerkjendt.
§ 60.
Rigsdagsmændene ere ene bundne
ved deres Overbeviisning og ikke
ved nogen Forskrift af deres
Vælgere.
Embedsmænd, som vælges til
Rigsdagsmænd, behøve ikke
Regjeringens Tilladelse til at
modtage Valget.
§ 61.
Saalænge Rigsdagen er samlet,
kan ingen Rigsdagsmand uden
Samtykke af det Thing, hvortil
han hører, hæftes for Gjeld,
eiheller fængsles eller
tiltales, medmindre han er
greben paa fersk Gjerning.
For sine Yttringer paa Rigsdagen
kan intet af dens Medlemmer uden
Thingets Samtykke drages til
Ansvar udenfor samme.
§ 62.
Kommer den gyldigen Valgte i et
af de Tilfælde, der udelukke fra
Valgbarhed, mister han den af
Valget flydende Ret. Dog skal
Ingen tabe sit Sæde i
Landsthinget, fordi han i Løbet
af den Tid, for hvilken han er
valgt, flytter til en anden
Valgkreds.
Det bliver nærmere ved Lov at
bestemme, i hvilke Tilfælde en
Rigsdagsmand, der befordres til
et lønnet Statsembede, skal
underkastes Gjenvalg.
§ 63.
Ministrene have i Embeds Medfør
Adgang til Rigsdagen og ere
berettigede til under
Forhandlingerne at forlange
Ordet, saa ofte de ville, idet
de iøvrigt iagttage
Forretningsordenen. Stemmeret
udøve de kun, naar de tillige
ere Rigsdagsmænd.
§ 64.
Ethvert Thing vælger selv sin
Formand og den eller dem, der i
hans Forfald skal føre Forsædet.
§ 65.
Intet af Thingene kan tage nogen
Beslutning, naar ikke over
Halvdelen af dets Medlemmer er
tilstede og deeltager i
Afstemningen.
§ 66.
Enhver Rigsdagsmand kan i det
Thing, hvortil han hører, med
dettes Samtykke bringe ethvert
offentligt Anliggende under
Forhandling og derom æske
Ministrenes Forklaring.
§ 67.
Intet Andragende maa overgives
noget af Thingene uden gjennem
et af dets Medlemmer.
§ 68.
Finder Thinget ikke Anledning
til om et Andragende at fatte
Beslutning, kan det henvise det
til Ministrene.
§ 69.
Thingenes Møder ere offentlige.
Dog kan Formanden eller det i
Forretningsordenen bestemte
Antal Medlemmer forlange, at
alle Uvedkommende fjernes,
hvorpaa Thinget afgjør, om Sagen
skal forhandles i offentligt
eller hemmeligt Møde.
§ 70.
Ethvert af Thingene fastsætter
de nærmere Bestemmelser, som
vedkomme Forretningsgangen og
Ordens Opretholdelse.
§ 71.
Den forenede Rigsdag dannes ved
Sammentræden af Folkethinget og
Landsthinget. Til at tage
Beslutning udfordres, at over
Halvdelen af hvert Things
Medlemmer er tilstede og
deeltager i Afstemningen. Den
vælger selv sin Formand og
fastsætter iøvrigt de nærmere
Bestemmelser, der vedkomme
Forretningsgangen.
VI.
§ 72.
Rigsretten bestaaer af 16
Medlemmer, der vælges paa 4 Aar,
Halvdelen af Landsthinget,
Halvdelen af Landets øverste
Domstol, blandt disses egne
Medlemmer. Den vælger selv sin
Formand af sin egen Midte.
En Lov ordner nærmere
Forfølgningsmaaden.
§ 73.
Rigsretten paakjender de af
Folkethinget mod Ministrene
anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade
ogsaa Andre tiltale for
Forbrydelser, som han finder
særdeles farlige for Staten,
naar Folkethinget dertil giver
sit Samtykke.
§ 74.
Den dømmende Magts Udøvelse kan
kun ordnes ved Lov.
§ 75.
Den med visse Eiendomme
forbundne dømmende Myndighed
skal ophæves ved Lov.
§ 76.
Retspleien bliver at adskille
fra Forvaltningen efter de
Regler, der fastsættes ved Lov.
§ 77.
Domstolene ere berettigede til
at paakjende ethvert Spørgsmaal
om Øvrighedsmyndighedens
Grændser. Dog kan den, der vil
reise saadant Spørgsmaal, ikke
ved at bringe Sagen for
Domstolene unddrage sig fra
foreløbigen at efterkomme
Øvrighedens Befaling.
§ 78.
Dommerne have i deres Kald alene
at rette sig efter Loven. De
kunne ikke afsættes uden ved
Dom, eiheller forflyttes mod
deres Ønske, udenfor de
Tilfælde, hvor en Omordning af
Domstolene finder Sted. Dog kan
den Dommer, der har fyldt sit
65de Aar, afskediges, men uden
Tab af Indtægter.
§ 79.
Offentlighed og Mundtlighed skal
saa snart og saa vidt som muligt
gjennemføres ved hele Retspleien.
I Misgjerningssager og i Sager,
der reise sig af politiske
Lovovertrædelser, skulle
Nævninger indføres.
VII.
§ 80.
Folkekirkens Forfatning ordnes
ved Lov.
§ 81.
Borgerne have Ret til at forene
sig i Samfund for at dyrke Gud
paa den Maade, der stemmer med
deres Overbeviisning, dog at
intet læres eller foretages, som
strider mod Sædeligheden eller i
den offentlige Orden.
§ 82.
Ingen er pligtig at yde
personlige Bidrag til nogen
anden Gudsdyrkelse end den, som
er hans egen; dog skal Enhver,
der ikke godtgjør at være Medlem
af et i Landet anerkjendt
Troessamfund, til Skolevæsenet
svare de til Folkekirken
lovbefalede personlige Afgifter.
§ 83.
De fra Folkekirken afvigende
Troessamfunds Forhold ordnes
nærmere ved Lov.
§ 84.
Ingen kan paa Grund af sin
Troesbekjendelse berøves Adgang
til den fulde Nydelse af
borgerlige og politiske
Rettigheder, eller unddrage sig
Opfyldelsen af nogen almindelig
Borgerpligt.
VIII.
§ 85.
Enhver, der anholdes, skal inden
24 Timer stilles for en Dommer.
Hvis den Anholdte ikke strax kan
sættes paa fri Fod, skal
Dommeren ved en af Grunde
ledsaget Kjendelse, der afgives
snarest muligt og senest inden 3
Dage, afgjøre, at han skal
fængsles, og, hvis han kan
løslades mod Sikkerhed, bestemme
dennes Art eller Størrelse.
Den Kjendelse, som Dommeren
afsiger, kan af Vedkommende
strax særskilt indankes for
høiere Ret.
Ingen kan underkastes
Varetægtsfængsel for en
Forseelse, som kun kan medføre
Straf af Pengebod eller simpelt
Fængsel.
§ 86.
Boligen er ukrænkelig.
Huusundersøgelse, Beslaglæggelse
og Undersøgelse af Breve og
andre Papirer maa, hvor ingen
Lov hjemler en særegen
Undtagelse, alene skee efter en
Retskjendelse.
§ 87.
Eiendomsretten er ukrænkelig.
Ingen kan tilpligtes at afstaa
sin Eiendom, uden hvor
Almeenvellet kræver det. Det kan
kun skee ifølge Lov og mod
fuldstændig Erstatning.
§ 88.
Alle Indskrænkninger i den frie
og lige Adgang til Erhverv, som
ikke ere begrundede i det almene
Vel, skulle hæves ved Lov.
§ 89.
Den, som ikke selv kan ernære
sig eller Sine, og hvis
Forsørgelse ikke paaligger nogen
Anden, er berettiget til at
erholde Hjælp af det Offentlige,
dog mod at underkaste sig de
Forpligtelser, som Lovene herom
paabyde.
§ 90.
De Børn, hvis Forældre ikke have
Evne til at sørge for deres
Oplærelse, ville erholde fri
Underviisning i Almueskolen.
§ 91.
Enhver er berettiget til ved
Trykken at offentliggjøre sine
Tanker, dog under Ansvar for
Domstolene. Censur og andre
forebyggende Forholdsregler
kunne ingensinde paany indføres.
§ 92.
Borgerne have Ret til uden
foregaaende Tilladelse at indgaa
Foreninger i ethvert lovligt
Øiemed. Ingen Forening kan
ophæves ved en
Regjeringsforanstaltning. Dog
kunne Foreninger foreløbigen
forbydes, men der skal da strax
anlægges Sag mod Foreningen til
dens Ophævelse.
§ 93.
Borgerne have Ret til at samles
ubevæbnede. Offentlige
Forsamlinger har Politiet Ret
til at overvære. Forsamlinger
under aaben Himmel kunne
forbydes, naar der af dem kan
befrygtes Fare for den
offentlige Fred.
§ 94.
Ved Opløb maa den væbnede Magt,
naar den ikke angribes, kun
indskride, efter at Mængden 3
Gange i Kongens og Lovens Navn
forgjæves er opfordret til at
adskilles.
§ 95.
Enhver vaabenfør Mand er
forpligtet til med sin Person at
bidrage til Fædrelandets
Forsvar, efter de nærmere
Bestemmelser, som Loven
foreskriver .
§ 96.
Communernes Ret til, under
Statens Tilsyn, selvstændig at
styre deres Anliggender vil
blive ordnet ved Lov.
§ 97.
Enhver i Lovgivningen til Adel,
Titel og Rang knyttet Forret er
afskaffet.
§ 98.
Intet Lehn, Stamhuus eller
Fideicommisgods kan for
Fremtiden oprettes; det skal ved
Lov nærmere ordnes, hvorledes de
nu bestaaende kunne overgaae til
fri Eiendom.
§ 99.
For Krigsmagten ere de i §§ 85,
92 og 93 givne Bestemmelser kun
anvendelige med de
Indskrænkninger, der følge af de
militære Loves Forskrifter.
IX.
§ 100.
Forslag til Forandring i, eller
Tillæg til, nærværende Grundlov
fremsættes paa en ordentlig
Rigsdag. Vedtages den derom
fattede Beslutning i uforandret
Skikkelse af næste ordentlige
Rigsdag og bifaldes den af
Kongen, opløses begge Thingene,
og almindelige Valg foregaae
baade til Folkethinget og til
Landsthinget. Vedtages
Beslutningen tredie Gang af den
nye Rigsdag paa en ordentlig
eller overordentlig Samling, og
stadfæstes den af Kongen, er den
Grundlov.
____________
Midlertidige Bestemmelser.
1.
Ligesom Reglen i §16, at Civilisten bestemmes ved Lov, ingen Anvendelse har for den nuregjerende Konge, saaledes vil ikke heller den i § 17 givne Forskrift være til Hinder for, at Apanager nydes udenfor Riget, forsaavidt saadant hjemles ved alt bestaaende Contacter.
2.
Indtil den i § 22 bebuede Pensionslov udkommer, vil enhver Embedsmand, der efter samme Paragraphs Bestemmelse bliver afskediget, erholde Pension efter de hidtil fulgte Regler.
3.
Den i § 78 indeholdte Bestemmelse, at Dommere ikke kunne afsættes uden ved Dom, eiheller forflyttes mod deres Ønske, skal ikke være anvendelig paa de nærværende Dommere, som tillige have administrative Forretninger.
4.
Indtil en Omordning af den criminelle Proces er iværksat, vil den i § 85 omhandlende Indankning af en Fængslingskjendelse skee som af en privat Sag, dog med Extraretsvarsel, ligesom den Klagende er fritagen for Brugen af stemplet Papiir og Erlæggelse af Retsgebyrer. Der bør gives ham Adgang til i Anledning af saadan Paaanke at raadføre sig med en Sagfører, og nye Oplysninger kunne fremlægges for Overretten.
____________
Og er da hermed ophævet den af Vor Forgjænger paa Thronen, høisalig Kong Frederik den Tredje, efter den Ham af de danske Stænder dertil meddeelte Fuldmagt, under 14de November 1665 givne Kongelov, alene med Undtagelse af de Bestemmelser, der indeholdes i §§ 27 til 40, om Arvefølgen, hvilke ere stadfæstede i Grundlovens § 4, og de i §§ 21 og 25 om de kongelige Prindser og Prindsesser indeholdte Forskrifter, indtil ved en Huuslov anderledes derom maatte vorde bestemt.
Givet paa Vort Slot Christiansborg, den 5te Juni 1849.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
FREDERIK R.
(L. S.)
A. W. Moltke.
Bardenfleth. Zahrtmann. C. F. Hansen.
W. C. E. Sponneck. P. G. Bang. J. N. Madvig.
H. N. Clausen.