Lovforslag nr. 30 fremsat den 9.
oktober 2003 af skatteministeren
(Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven
(Forhøjet
befordringsfradrag til pendlere
i udkantskommuner m.v.)
§ 1
I lov om
påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17.
september 2002, som ændret
senest ved lov nr. 453 af 10.
juni 2003, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 7, nr. 26, indsættes:
»27)
Naturalydelser og kontantbeløb,
der ydes til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner
i medfør af lov om fuldbyrdelse
af straf m.v.«
2.
§ 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9,
3. og
4. pkt., og
stk. 10, ophæves.
Stk. 5-9,
bliver herefter stk. 3-7.
3. I
§ 9 A, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »stk. 1-8« til: »stk.
1-9«.
4. I
§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter
»kilometertakst«: », jf. dog 3.
pkt.«
5. I
§ 9 C, stk. 3, indsættes
efter 2. pkt.:
»For
indkomstårene 2004-2006 beregnes
fradraget for befordring over
100 kilometer med den
kilometertakst, Ligningsrådet
fastsætter, jf. 1. pkt., når den
skattepligtiges sædvanlige bopæl
er beliggende i en af følgende
kommuner: Arden, Bornholms
Regionskommune, Bredebro,
Egebjerg, Fjends, Frederikshavn,
Grenå, Gudme, Hirtshals,
Hjørring, Holeby, Holsted,
Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,
Løgumkloster, Løkken-Vrå,
Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov,
Nr. Alslev, Nr. Djurs,
Nykøbing-Falster, Nysted,
Nørager, Ravnsborg, Rougsø,
Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby,
Sakskøbing, Sallingsund, Samsø,
Sejlflod, Sindal, Skagen,
Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing,
Svendborg, Sydfalster,
Sydlangeland, Sæby, Tinglev,
Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og
Aalestrup. Har den
skattepligtige inden udgangen af
indkomståret 2006 opnået ret til
fradrag efter 3. pkt., kan den
skattepligtige anvende reglen i
5 år fra det tidspunkt, hvor
retten hertil første gang opnås,
for så vidt den skattepligtige
fortsat har sin sædvanlige bopæl
i en af de kommuner, der er
nævnt i 3. pkt., og de
almindelige betingelser for at
foretage befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt.«
6. I
§ 9 C, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1-3«: »og
stk. 9«.
7. I
§ 9 C, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »stk. 1-3«: »og
stk. 9«.
8. I
§ 15 K, stk. 3, indsættes
efter »bymiljøer«: »§ 17 og«.
9. I
§ 16, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »stk. 4-10« til: »stk.
4-13«.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning fra
og med den 9. oktober 2003.
Bemærkninger
til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
1.
Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med
lovforslaget er at forbedre
befordringsfradraget for
pendlere, der er bosat i særligt
udpegede udkantsområder. Det
sker ved, at der for borgere i
disse kommuner gælder samme
fradragssats for kørsel over 100
km som for kørsel mellem 24-100
km.
Regeringen
offentliggjorde i maj 2003 sin
redegørelse om Den Regionale
Vækststrategi. I mange
udkantsområder falder
befolkningstallet – ikke mindst
for så vidt angår andelen af
erhvervsaktive. Den udvikling
ønsker regeringen at vende.
Regeringen
vil som led heri gennemføre en
målrettet forbedring af
befordringsfradraget til
langdistancependlere, der bor i
særligt udpegede udkantsområder,
og som kører over 100 km dagligt
for at komme til og fra arbejde.
Målet er at
gøre det mere attraktivt for
personer, der arbejder i de
større byer, at bosætte sig i
udkantsområderne og at fastholde
erhvervsaktive, der allerede bor
der. Det vil dels styrke
befolkningsudviklingen, dels
give udkantsområderne større del
i indkomstfremgangen i de større
byer.
Udkantsområderne er udpeget
efter objektive kriterier
fastsat af Økonomi- og
Erhvervsministeriet og
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Kommunerne
er udpeget for perioden
2004-2006. Efter 2006 vil
ordningen blive taget op til
revision.
Det foreslås
desuden at foretage en række
mindre justeringer af
ligningsloven af ordensmæssig
karakter, herunder efter
drøftelser med
Justitsministeriet og i
overensstemmelse med mangeårig
praksis at skattefritage ydelser
til indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner.
2. Gældende
regler
2.1.
Befordringsfradrag
I henhold til
ligningsloven § 9 C, stk. 1, jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17.
september 2002 med senere
ændringer, kan der foretages
fradrag for befordring frem og
tilbage mellem sædvanlig bopæl
og arbejdsplads med et beløb,
som beregnes på grundlag af den
normale transportvej ved
bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes
af Ligningsrådet. Ved
fastsættelsen af denne takst
lægges udgiften til befordring
med bil til grund.
I henhold til
ligningslovens § 9 C, stk. 2,
kan der dog kun foretages
fradrag for den del af
befordringen pr. arbejdsdag, der
overstiger 24 kilometer.
Udgør
befordringen pr. arbejdsdag til
og med 100 kilometer, beregnes
fradraget ifølge ligningslovens
§ 9 C, stk. 3, med den
kilometertakst, som
Ligningsrådet fastsætter. For
befordring herudover beregnes
fradraget med 50 pct. af den af
Ligningsrådet fastsatte
kilometertakst. Ligningsrådet
fastsætter årligt den
kilometertakst, der skal
anvendes. For 2003 er taksten
for befordring fra 24-100 km
fastsat til 1,60 kr. pr. km. For
befordring over 100 km udgør
taksten således 0,80 kr. pr. km.
Befordringsfradraget er et
ligningsmæssigt fradrag.
Skatteværdien heraf udgør
gennemsnitligt 33,3 procent.
2.2.
Justeringer af ordensmæssig
karakter
Indsatte i
kriminalforsorgens institutioner
har efter lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. ret og pligt til at
være beskæftiget ved deltagelse
i arbejde, uddannelse, eller
anden godkendt aktivitet. For
beskæftigelse, uddannelse m.v.
modtager de indsatte et
vederlag, der aktuelt udgøres af
et grundbeløb på 7,43 kr. i
timen, samt efter
omstændighederne forskellige
tillæg på mellem 2 og 4 kr. i
timen.
Dette
arbejdsvederlag er skattepligtig
indkomst efter statsskattelovens
§ 4. Vederlaget er A-indkomst,
jf. kildeskattelovens § 43, stk.
1.
I medfør af
lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. modtager de indsatte
tillige diverse kontantbeløb til
dækning af udgifter til kost og
personlige fornødenheder m.v.
Indsatte, der ikke selv skal
sørge for forplejning og
personlige fornødenheder, får
kost og diverse personlige
småartikler m.v. af
institutionen.
Sådanne
kontantbeløb og naturalydelser
er skattepligtige efter
statsskattelovens § 4.
For så vidt
angår de bestemmelser i
ligningsloven, som det i øvrigt
foreslås at justere af
ordensmæssige hensyn, henvises
til bemærkningerne til
lovforslagets enkelte
bestemmelser.
3.
Lovforslagets indhold
3.1.
Befordringsfradrag til pendlere
fra udkantsområder
Efter
forslaget forbedres
befordringsfradraget for
pendlere, der er bosat i særligt
udpegede udkantsområder ved, at
der fremover gives samme
fradragssats for kørsel over 100
km som for kørsel mellem 24-100
km.
Det forhøjede
befordringsfradrag skal gælde
for personer, der er bosat i de
kommuner, der er nævnt i
bestemmelsen. Det drejer sig om
50 kommuner, der er udpeget
efter to objektive kriterier:
1. Økonomi-
og Erhvervsministeriet har
inddelt landet i 34
pendlingsregioner. Der kan
hentes nærmere information om
denne inddeling i regeringens
redegørelse fra maj 2003 om Den
Regionale Vækststrategi.
Regionerne er defineret som
områder, hvor 80 pct. af de
bosiddende også arbejder inden
for området. Det forhøjede
befordringsfradrag omfatter de
mest udsatte pendlerregioner,
d.v.s. der hvor
erhvervsindkomsten pr. indbygger
ligger mere end 10 pct. under
landsgennemsnittet.
2. De
kommuner, der har et
beskatningsgrundlag på under 80
pct. af landsgennemsnittet,
bliver også omfattet af
ordningen. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har
foretaget den nærmere opgørelse
heraf, og dette kriterium
omfatter 20 kommuner. Heraf er
10 kommuner imidlertid
gengangere fra 1. kriterium.
De 50
kommuner er: Arden, Bornholms
Regionskommune, Bredebro,
Egebjerg, Fjends, Frederikshavn,
Grenå, Gudme, Hirtshals,
Hjørring, Holeby, Holsted,
Højer, Højreby, Lundtoft, Læsø,
Løgumkloster, Løkken-Vrå,
Maribo, Marstal, Morsø, Nakskov,
Nr. Alslev, Nr. Djurs,
Nykøbing-Falster, Nysted,
Nørager, Ravnsborg, Rougsø,
Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby,
Sakskøbing, Sallingsund, Samsø,
Sejlflod, Sindal, Skagen,
Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing,
Svendborg, Sydfalster,
Sydlangeland, Sæby, Tinglev,
Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og
Aalestrup.
For at give
den enkelte borger – både den,
der overvejer at flytte til
kommunen, og den der ellers
overvejer at flytte fra kommunen
- en rimelig tidshorisont at
planlægge ud fra, giver den
foreslåede bestemmelse den
enkelte borger sikkerhed for det
forhøjede befordringsfradrag i 5
år, hvis vedkommende bliver
boende i en udkantskommune og i
øvrigt er berettiget til
befordringsfradrag efter de
almindelige regler herom.
3.2.
Justeringer af ordensmæssig
karakter
Beskæftigelsesvederlag,
kostpenge og
selvforvaltningsbeløb m.v. til
indsatte i kriminalforsorgens
institutioner udbetales efter en
mangeårig praksis skattefrit.
Der indeholdes således heller
ikke A-skat inden udbetaling af
beskæftigelsesvederlag. Denne
praksis blev overvejet i 1977 på
baggrund af drøftelser mellem
Justitsministeriet og
Skatteministeriet. Den daværende
skatteminister meddelte i den
anledning den daværende
justitsminister, at han – efter
at have forelagt spørgsmålet for
det daværende
Statsskattedirektorat – kunne
tilslutte sig, at
Kriminalforsorgen indtil videre
fortsatte den hidtidige praksis
på området, indtil der engang
måtte vise sig mulighed for at
udbetale de indsatte en løn, der
svarer til det udførte arbejde.
Der er
imidlertid ikke den fornødne
lovhjemmel for denne praksis,
hvorefter Kriminalforsorgen
udbetaler de indsattes
beskæftigelsesvederlag m.v.
skattefrit.
Beskatning af
de indsattes
beskæftigelsesvederlag m.v.
ville imidlertid medføre en
nettoudgift for staten på
anslået 30 mio. kr. årligt, idet
de indsatte i givet fald ikke
skulle stilles ringere end i
dag, hvorfor en gennemførelse af
beskatningen ville forudsætte en
bruttoficering af de beløb, der
udbetales. Der udbetales årligt
omtrent 100 mio. kr. til de
indsatte. Udgiften ved en
bruttoficering kan således
anslås til 164 mio. kr. årligt,
det vil sige en merudgift på 64
mio. kr. Til sammenligning ville
skatteprovenuet kun udgøre 34
mio. kr. Nettoudgiften ved
bruttoficeringen på ca. 30 mio.
kr. skyldes, at de ca. 15-20
pct. af de indsatte, der er
indsat hele eller det meste af
året, ville få en
indkomstfremgang uden modgående
beskatning, idet deres samlede
indkomst ikke ville overstige
personfradraget.
På den
baggrund foreslås det efter
drøftelser mellem
Skatteministeriet og
Justitsministeriet, at
tilvejebringe den fornødne
lovhjemmel for den nuværende
praksis, hvorefter
kriminalforsorgen yder diverse
naturalydelser og kontantbeløb
skattefrit til de indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner. Det foreslås
således at skattefritage alle
naturalydelser og kontantbeløb,
der ydes til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner
i medfør af lov om fuldbyrdelse
af straf m.v., herunder vederlag
for beskæftigelse i form af
arbejde, uddannelse m.v.
Det foreslås,
at denne del af lovforslaget får
virkning fra datoen for
fremsættelsen af lovforslaget.
Der vil ikke ske nogen
efterbeskatning efter de indtil
ikrafttrædelsen gældende regler.
Regeringen finder ikke, at det
skal komme nuværende og
tidligere indsatte til skade, at
Kriminalforsorgen på ulovhjemlet
grundlag, men efter gensidig
forståelse mellem
Justitsministeriet og
Skatteministeriet, har udbetalt
vederlag for beskæftigelse m.v.
skattefrit.
Der foreslås
tillige at foretage en række
andre justeringer af
ligningsloven af ordensmæssig
karakter. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets
enkelte bestemmelser.
4. Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og
kommuner
4.1.
Befordringsfradrag til pendlere
fra udkantsområder
På basis af
lovmodeloplysninger skønnes det,
at godt 6.000 personer i de
omfattede kommuner i
indkomståret 2001 havde store
befordringsfradrag og derfor vil
blive omfattet, hvis de stadig
bor i kommunerne og har langt
til arbejde i 2004. Herudover
vil de forbedrede regler over et
stykke tid bevirke, at nye
personer vil blive omfattet –
enten som tilflyttere til
kommunerne eller som følge af,
at nuværende beboere finder
beskæftigelse længere fra deres
bopæl.
På denne
baggrund skønnes lovforslaget
med en vis usikkerhed at medføre
et provenutab i det første år på
ca. 20 mio. kr. stigende op imod
30 mio. kr. i takt med, at nye
personer omfattes af reglerne.
Det forhøjede
befordringsfradrag kan
fratrækkes i den skattepligtige
indkomst, som udgør
beskatningsgrundlaget for amts-,
kommune- og kirkeskatten. Den
umiddelbare negative påvirkning
af økonomien i de 50 berørte
kommuner modvirkes imidlertid af
to forhold. For det første får
de pågældende kommuner dækket op
til 85 pct. af provenutabet via
det kommunale udligningssystem,
og for det andet er hele
formålet med det forhøjede
befordringsfradrag at bidrage
til at vende den negative
befolkningsudvikling i
udkantsområderne ved at øge
tilskyndelsen til at flytte
dertil (eller blive boende). En
mere positiv
befolkningsudvikling vil styrke
skattegrundlaget i
udkantsområderne, og indtægterne
herfra ventes at overstige det
provenutab, som det forhøjede
befordringsfradrag umiddelbart
indebærer.
4.2.
Justeringer af ordensmæssig
karakter
Forslaget om
at indføre skattefrihed for
naturalydelser og kontantbeløb,
der ydes til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner
i medfør af lov om fuldbyrdelse
af straf m.v., er
provenuneutralt, idet der med
forslaget skabes en lovhjemmel
for den gældende praksis,
hvorefter de pågældende ydelser
er modtaget skattefrit.
De øvrige
forslag om justeringer af
ordensmæssig karakter skønnes
ikke at have provenumæssige
konsekvenser.
5.
Administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner.
Lovforslaget
vedrørende befordringsfradraget
medfører systemtilretning i
personskattesystemerne.
Omkostningerne til
edb-tilretning skønnes med
betydelig usikkerhed at udgøre
ca. 1.850.000 kr. Hertil kommer
udgifter til information
(annoncer) på ca. 150.000 kr.
Omkostningerne til
edb-tilretning som følge af
forslaget om at ophæve
ligningslovens § 7 K, stk. 3,
stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt.
samt stk. 10, skønnes at udgøre
600.000 kr.
Engangsudgifterne skønnes
således i alt at udgøre ca.
2.600.000 kr.
Den del af
lovforslaget, der i øvrigt
vedrører justeringer af
ordensmæssig karakter har ikke
administrative konsekvenser for
stat, amter og kommuner.
6. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget
vedrørende befordringsfradraget
skønnes at have visse positive
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, dels som følge af
den forventede gunstigere
økonomiske udvikling i de
omfattede lokalområder, dels som
følge af, at virksomhederne i de
tilstødende kommuner og regioner
kan tiltrække kvalificeret
arbejdskraft fra et større
geografisk område.
Den del af
lovforslaget, der vedrører
justeringer af ordensmæssig
karakter har ikke økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
7.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget
har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet i ErhvervsRegulering,
som har vurderet, at forslaget
alene berører borgerne og ikke
erhvervslivet. Forslaget
medfører således ikke nye
administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Forslaget har
derfor ikke været forelagt et af
Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
8.
Administrative konsekvenser for
borgerne
De pendlere,
der vil blive omfattet af de
regler, der blev gennemført i
Folketingssamlingen 2002/2003,
om fortrykt befordringsfradrag,
vil også kunne få fortrykt det
forhøjede befordringsfradrag.
9.
Miljømæssige konsekvenser
I det omfang
det forhøjede befordringsfradrag
medfører øget energiforbrug til
privat eller kollektiv
befordring, kan der blive tale
om negative miljømæssige
konsekvenser, der dog skønnes at
blive meget beskedne.
10. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget
indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
11.
Sammenfatning af lovforslagets
provenu- og administrative
konsekvenser
|
Positive konsekvenser
|
Negative konsekvenser
|
Økonomiske konsekvenser
for stat, amter og
kommuner |
|
For
indkomståret 2004
skønnes lovforslaget at
medføre et provenutab på
ca. 20 mio. kr. for den
kommunale sektor.
For
finansåret 2004 skønnes
forslaget ligeledes at
medføre et provenutab på
ca. 20 mio. kr.
|
Administrative
konsekvenser for stat,
amter og kommuner
|
|
Engangsudgifterne til
edb-tilretning og
information skønnes i
alt at udgøre ca.
2.600.000 kr.
|
Økonomiske og
administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
|
Beskedne positive
økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget skønnes
ikke at have
administrative
konsekvenser for
erhvervslivet.
|
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
|
Beskedne negative
konsekvenser
|
Administrative
konsekvenser for
borgerne |
De
pendlere, der vil blive
omfattet af de regler,
der blev gennemført i
Folketingssamlingen
2002/2003, om fortrykt
befordringsfradrag, vil
også kunne få fortrykt
det forhøjede
befordringsfradrag.
|
|
Forholdet til EU-retten
|
Lovforslaget indeholder
ingen EU-retlige
aspekter |
12. Høring
Lovforslaget
har været sendt til høring hos
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen
i Danmark, Dansk Industri, Den
Danske Skatteborgerforening,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Foreningen af
Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Frederiksberg
Kommune, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet,
Justitsministeriet, Kommunernes
Landsforening, København
Kommune, Kulturarvsstyrelsen,
Landsorganisationen i Danmark,
Skatterevisorforeningen og
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Høringssvar
og kommentarer hertil er
medtaget i lovforslaget efter
bemærkningerne til lovforslagets
enkelte bestemmelser.
Bemærkninger
til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås,
at alle former for ydelser til
indsatte i kriminalforsorgens
institutioner, som ydes i medfør
af lov om fuldbyrdelse af straf
m.v., gøres skattefrie.
Skattefriheden omfatter
naturalydelser, såsom ydelser
til personlig forplejning,
f.eks. kost og artikler til
personlig hygiejne.
Skattefriheden omfatter også
kontantbeløb, herunder f.eks.
kostbeløb, selvforvaltningsbeløb
og løsladelsesbeløb.
Skattefriheden omfatter også
vederlag for beskæftigelse i
form af arbejde, uddannelse m.v.
Til nr. 2
Det foreslås,
at ophæve ligningslovens § 7 K,
stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4.
pkt., og stk. 10.
Ligningslovens § 7 K, stk. 3 og
4, har hjemlet
indkomstskattefrihed for visse
stipendier og legater til
ph.d.-uddannelse, der overstiger
et reguleret grundbeløb.
Ligningslovens § 7 K, stk. 9, 3.
og 4. pkt., bestemmer, at
udgifter, der er dækket af et
sådant indkomstskattefrit beløb,
ikke kan fratrækkes ved
indkomstopgørelsen.
Ligningslovens § 7 K, stk. 10,
indeholder en bestemmelse om
regulering af grundbeløbet.
Bestemmelserne blev affattet ved
lov nr. 305 af 24. april 1996. I
lovens § 2, stk. 2, blev det
fastsat, at de kun skulle have
virkning for beløb, der blev
ydet med virkning for
indkomstårene 1995-1997. Ved lov
nr. 133 af 25. februar 1998 blev
det i § 2, nr. 2, fastsat, at
bestemmelserne under visse
nærmere angivne betingelser også
skulle have virkning for beløb,
der blev ydet med virkning for
indkomstårene 1998-2001.
Da
bestemmelserne således ophørte
med at have virkning med
udgangen af indkomståret 2001
foreslås de ophævet.
Til nr. 3
Det foreslås,
at henvisningen til stk. 1-8, i
ligningslovens § 9 A, stk. 10,
ændres således, at der i stedet
henvises til stk. 1-9.
Efter
ligningslovens § 9 A, stk. 10,
er visse personer ikke omfattet
af ligningslovens § 9 A, stk.
1-8, der vedrører skattefri
godtgørelse af - henholdsvis
fradrag for - rejseudgifter. Det
gælder f.eks. personer, der har
fået skattefrie godtgørelser
efter ligningslovens § 31, stk.
4, i forbindelse med deltagelse
i uddannelse.
Ligningslovens § 9 A, stk. 9,
vedrører skattefri godtgørelse
af - henholdsvis fradrag for -
rejseudgifter i relation til
medlemmer af eller medhjælpere
for bestyrelser, råd,
kommissioner og lignende. Med
forslaget præciseres det, at
disse personer ikke er omfattet
af ligningslovens § 9 A, hvis de
allerede har modtaget en
skattefri rejsegodtgørelse,
f.eks. efter ligningslovens §
31, stk. 4.
Til nr. 4 og
5
I
ligningslovens § 9 C, stk. 3,
foreslås der indsat en
undtagelse til den almindelige
regel om, at fradraget for
befordring udover 100 km
beregnes med 50 pct. af den
kilometertakst, der gælder for
befordring mellem 24-100 km.
Undtagelsen
skal gælde for skattepligtige,
der har deres sædvanlige bopæl i
en af følgende kommuner: Arden,
Bornholms Regionskommune,
Bredebro, Egebjerg, Fjends,
Frederikshavn, Grenå, Gudme,
Hirtshals, Hjørring, Holeby,
Holsted, Højer, Højreby,
Lundtoft, Læsø, Løgumkloster,
Løkken-Vrå, Maribo, Marstal,
Morsø, Nakskov, Nr. Alslev, Nr.
Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted,
Nørager, Ravnsborg, Rougsø,
Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby,
Sakskøbing, Sallingsund, Samsø,
Sejlflod, Sindal, Skagen,
Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing,
Svendborg, Sydfalster,
Sydlangeland, Sæby, Tinglev,
Tranekær, Tønder, Ærøskøbing, og
Aalestrup. Kommunerne er udpeget
for perioden 2004-2006,
hvorefter ordningen vil blive
taget op til revision.
Har den
skattepligtige inden udgangen af
indkomståret 2006 opnået ret til
fradrag efter den foreslåede
bestemmelse, foreslås det, at
den skattepligtige kan anvende
reglen i 5 år fra det tidspunkt,
hvor retten hertil første gang
opnås, for så vidt den
skattepligtige fortsat har sin
sædvanlige bopæl i den
pågældende udkantskommune, eller
en af de øvrige kommuner, der er
nævnt i bestemmelsen, og de
almindelige betingelser for at
foretage befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt.
Forståelsen
af femårs-reglen kan nærmere
illustreres ved nedennævnte
eksempler, idet det i
eksemplerne er forudsat, at
betingelserne i øvrigt er
opfyldt, det vil sige, at
borgeren rent faktisk er
berettiget til
befordringsfradrag efter de
almindelige regler herom, jf.
ligningslovens § 9 C, og at
kørslen overstiger de anførte
100 km pr. dag.
– Bor en
borger i en udkantskommune den
1. januar 2004, hvor ændringen
træder i kraft, kan borgeren
anvende det forhøjede
befordringsfradrag fra den 1.
januar 2004 til og med den 31.
december 2008, såfremt den
pågældende i hele perioden har
boet i kommunen.
– Flytter en
borger til en udkantskommune den
1. juni 2005, kan borgeren
anvende bestemmelsen fra den 1.
juni 2005 til og med den 31. maj
2010, såfremt den pågældende i
hele perioden har boet i
kommunen.
– Bor en
borger i en udkantskommune den
1. januar 2004 og flytter
vedkommende den 25. maj 2006 til
en kommune, der ikke er udpeget,
kan borgeren anvende
bestemmelsen fra den 1. januar
2004 til og med den 24. maj
2006, såfremt den pågældende i
hele perioden har boet i
kommunen.
– Bor en
borger i en udkantskommune den
1. januar 2004 og flytter
vedkommende den 1. juli 2005 til
en kommune, der ikke er udpeget,
for herefter at vende tilbage
til en af de udpegede
udkantskommuner den 1. januar
2006, kan borgeren anvende
bestemmelsen fra den 1. januar
2004 til og med den 30. juni
2005 samt fra den 1. januar 2006
til og med den 31. december
2008, såfremt den pågældende i
de nævnte perioder har boet i de
to udkantskommuner.
– Bor en
borger i en udkantskommune den
1. januar 2004 og flytter
vedkommende den 1. december 2006
til en anden af de udpegede
udkantskommuner, kan borgeren
anvende det forhøjede
befordringsfradrag fra 1. januar
2004 til og med den 31. december
2008, såfremt den pågældende i
hele perioden har boet i de
nævnte kommuner.
5-års
perioden løber således fra det
tidspunkt, hvor borgeren første
gang opnår ret til anvende det
forhøjede befordringsfradrag.
Perioden bliver ikke forlænget
med perioder, hvor den
skattepligtige ikke længere er
berettiget til det almindelige
befordringsfradrag, jf. § 9 C,
eksempelvis fordi den pågældende
er arbejdsløs, eller med
perioder, hvor den
skattepligtiges transportvej pr.
arbejdsdag som opgjort efter
ligningslovens § 9 C, stk. 1-2,
ikke overstiger 100 km.
Til nr. 6 og
7
Ændringen er
en præcisering af den gældende
retstilstand. I ligningslovens §
9 C, stk. 4, om forhøjet fradrag
for befordring til personer med
lavere indkomster indsættes der
to steder en henvisning til § 9
C, stk. 9, om fradrag for
benyttelse af
Storebæltsforbindelsen, for at
tydeliggøre, at
storebæltsfradraget indgår ved
beregningen af det forhøjede
fradrag.
Til nr. 8
Det foreslås,
at der i ligningslovens § 15 K,
stk. 3, indsættes en henvisning
til § 17 i lov om
bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer.
I
ligningslovens § 15 K, stk. 3,
er det bestemt, at en bygning,
for hvilken en fredning er
ophævet, skal være udpeget som
bevaringsværdig efter § 19 i lov
om bygningsfredning og bevaring
af bygninger og bymiljøer, hvis
retten til fradrag for de
faktiske driftsudgifter og visse
istandsættelsesudgifter
vedrørende ejendommen, jf. § 15
K, stk. 1 og 2, skal kunne
bevares i en overgangsperiode på
5 år efter ophævelse af
fredningen.
Disse regler
blev indført ved lov nr. 480 af
7. juni 2001. I den forbindelse
var man imidlertid ikke
opmærksom på, at bygninger, for
hvilke en fredning ophæves, kan
være udpeget som
bevaringsværdige efter § 17 i
lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og
bymiljøer.
Med forslaget
sikres der lige adgang til i en
overgangsperiode efter ophævelse
af en fredning, at foretage
fradrag efter ligningslovens §
15 K, stk. 1 og 2, hvad enten
den pågældende bygning er
udpeget som bevaringsværdig af
kommunalbestyrelsen efter § 17 i
lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og
bymiljøer, eller af
kulturministeren efter § 19 i
samme lov.
Til nr. 9
Ændringen er
en konsekvensrettelse af
tidligere gennemført lovgivning.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås,
at loven træder i kraft den 1.
januar 2004, jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås,
at forslaget om at gøre
naturalydelser og kontantbeløb,
der ydes til indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner, skattefrie, har
virkning allerede fra
fremsættelsesdagen, idet en
senere virkningsdato ville kunne
give anledning til tvivl om den
skattemæssige behandling af
ydelserne i den mellemliggende
periode.
Høringssvar
og kommentarer hertil
Organisation
|
Bemærkninger
|
Kommentarer
|
Advokatrådet
|
Forslaget giver ikke
anledning til
bemærkninger.
|
|
Amtsrådsforeningen i
Danmark |
Amtsrådsforeningen
vurderer, at de
foreslåede ændringer er
af en sådan karakter, at
amterne ved en eventuel
vedtagelse bør
kompenseres for de
provenumæssige tab.
Det
er amtsrådsforeningens
principielle holdning,
at det amtskommunale
skattegrundlag bør gøres
så bredt som muligt af
hensyn til sammenhængen
mellem skat og service,
så amtsskatten udskrives
på hele indkomsten uden
eller med begrænsede
fradrag. |
Det
forhøjede
befordringsfradrag kan
fratrækkes i den
skattepligtige indkomst,
som udgør
beskatningsgrundlaget
for amts-, kommune- og
kirkeskatten. Den
umiddelbare negative
påvirkning af økonomien
i de 50 berørte kommuner
og de tilhørende
amtskommuner modvirkes
af to forhold. For det
første får de pågældende
kommuner dækket op til
85 pct. af provenutabet
via det kommunale
udligningssystem og for
amternes vedkommende
drejer det sig om 80
pct. udligning, og for
det andet er hele
formålet med det
forhøjede
befordringsfradrag at
bidrage til at vende den
negative
befolkningsudvikling i
udkantsområderne ved at
øge tilskyndelsen til at
flytte dertil (eller
blive boende). En mere
positiv
befolkningsudvikling vil
styrke skattegrundlaget
i udkantsområderne, og
indtægterne herfra
ventes at overstige det
provenutab, som det
forhøjede
befordringsfradrag
umiddelbart indebærer.
|
Dansk
Industri |
Har
ingen bemærkninger.
|
|
Den
Danske
Skatteborgerforening
|
Foreningen kan tiltræde
lovforslaget. Det er dog
ikke med stor glæde, da
det komplicerer
forholdene noget, men
foreningen påpeger, at
det er klart at
yderområderne ikke har
de store fordele, der
findes i byområder i
form af faciliteter og
transport. |
Se
kommentaren til
Foreningen af
Registrerede Revisorer.
|
|
Foreningen bemærker
videre, at forslaget
ikke løser problemerne
med udgifter til
broafgifter, et forhold
som foreningen mener er
i strid med grundteksten
i statsskatteloven,
hvorefter udgifter til
erhvervelse af en
indkomst er
fradragsberettigede.
|
Erhvervsmæssige udgifter
til broafgift er
fradragsberettigede
efter statsskattelovens
§ 6, litra a. Det gælder
også for lønmodtagere.
Udgifter til broafgifter
som afholdes i
forbindelse med privat
kørsel mellem hjem og
arbejde er ikke
erhvervsmæssige
udgifter. Dog er
udgiften til passage af
Storebæltsforbindelsen
delvist
fradragsberettiget, jf.
ligningslovens § 9 C,
stk. 9. |
Foreningen af
Registrerede Revisorer
|
FRR
kan ikke støtte
forslaget, idet
foreningen har den
opfattelse, at forslag
til ændring af
skattelovene skal gælde
hele landet. Man skal
ikke over
skattelovgivningen lave
regional
fordelingspolitik.
Hvis
regeringen ønsker at
forbedre mulighederne
for bosætning i
udkantsområderne, bør
det gøres gennem direkte
tilskud til disse
områder.
FRR
påpeger, at sådanne
tiltag blot gør
skattelovgivningen endnu
sværere at administrere,
og FRR konstaterer, at
forslaget er et skridt
væk fra en mere enkel
skattelovgivning.
|
På
baggrund af regeringens
redegørelse om Den
Regionale Vækststrategi
er det regeringens mål,
at gøre det attraktivt
for erhvervsaktive, der
arbejder i de større
byer, at blive
boende/bosætte sig i
udkantsområderne af
landet. Dermed styrkes
befolkningsudviklingen i
disse områder, og
udkantsområderne opnår
større del i
indkomstfremgangen i de
større byer. Da
befordringsfradraget
netop er målrettet
erhvervsaktive, har
Regeringen fundet, at
lovforslaget er velegnet
til at nå målet.
Regeringen har dermed
valgt at prioritere de
beskrevne hensyn til
udviklingen i
udkantsområderne frem
for en enkel
administration af
skattelovgivningen.
|
Foreningen af
Statsautoriserede
Revisorer |
FSR
påpeger, at i praksis
stilles der skærpede
krav til
sandsynliggørelsen af
omfanget af befordring
mellem hjem og
arbejdsplads, når der er
tale om ekstraordinært
store afstande.
Gennemførelsen af
lovforslaget vil øge
betydningen af disse
beviskrav, hvorfor der
efter FSR’s opfattelse
er behov for, at der i
lovbemærkningerne eller
på anden måde foretages
en nærmere afgrænsning
og præcisering af,
hvilke minimumskrav
skatteyderne skal
opfylde for at kunne
sandsynliggøre
befordringens omfang.
|
Der
er fri bevisbedømmelse i
sager vedrørende
skatteansættelsen. Det
er derfor næppe
hensigtsmæssigt at
opstille nogle
minimumskrav til den
skattepligtiges bevis
for kørselsmønster og
-omfang m.v.
Skatteministeriet vil
dog se på, om det i
Ligningsvejledningen
anførte, vedrørende
praksis om befordring
over ekstraordinært
lange afstande, kan
præciseres. |
Foreningen Danske
Revisorer |
Foreningen mener det er
betænkeligt, at man
forsøger at løse et
befolkningsproblem i en
række kommuner ved at
stille borgerne
forskelligt i forhold
til skattelovgivningen.
|
Se
kommentaren til
Foreningen af
Registrerede Revisorer.
|
|
Det
virker urimeligt, at der
er forskel i
befordringsfradraget for
borgere i de udpegede
kommuner, og resten af
de mange, som pendler
over store afstande.
|
|
|
Det
virker betænkeligt, at
man ved endnu en
særlovgivning sætter
statsskattelovens
princip om fradrag for
udgifter ved
indkomsterhvervelsen ud
af kraft. |
|
|
Lovforslaget er ingen
forenkling. |
|
Frederiksberg Kommune
|
Har
ingen bemærkninger.
|
|
Kommunernes
Landsforening
|
Har
ingen bemærkninger.
|
|
Københavns Kommune
|
Har
ikke afgivet
bemærkninger.
|
|
Landsorganisationen i
Danmark |
Har
telefonisk oplyst, at LO
ikke har bemærkninger
til lovforslaget.
|
|
Skatterevisorforeningen
|
Har
ingen bemærkninger.
|
|
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
§
1 |
|
|
I
lov om påligningen
af indkomstskat til
staten
(ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 791 af 17.
september 2002, som
ændret senest ved
lov nr. 453 af 10.
juni 2003, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
§ 7. Til den
skattepligtige
indkomst henregnes
ikke:
1) Gaver, der
hidrører fra
---- |
|
1. Efter § 7,
nr. 26, indsættes:
|
26) Værdien af eget
arbejde samt en i
den forbindelse
ikkerealiseret
avance ved udtagning
af varer og
tjenesteydelser fra
ejerens virksomhed,
når arbejdet udføres
på egne formuegoder
til privat brug for
den pågældende.
|
|
»27) Naturalydelser
og kontantbeløb, der
ydes til indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner i
medfør af lov om
fuldbyrdelse af
straf m.v.«
|
|
|
|
§ 7 K. ---
Stk. 3.
Stipendium til
ph.d.-uddannelse
efter lov om statens
uddannelsesstøtte,
afsnit II, som en
ph.d.-studerende
oppebærer under
studieophold i
udlandet, Færøerne
eller Grønland, er
indkomstskattefri
for den dels
vedkommende, der
ikke overstiger et
grundbeløb på 8.500
kr. pr. måned, når
studierne sker som
et led i en
ph.d.-uddannelse.
Indkomstskattefrihed
i samme omfang
gælder for legater
til ph.d.-studerende
efter 1. pkt., der
er betinget af, at
de anvendes til
studieophold i
udlandet, Færøerne
eller Grønland.
|
|
2. § 7 K,
stk. 3, stk. 4, stk.
9, 3. og
4. pkt., og
stk. 10, ophæves.
|
Stk. 4. Beløb
bortset fra
stipendium efter
stk. 3, der
udbetales til en
ph.d.-studerende
efter afsnit II i
lov om statens
uddannelsesstøtte af
den pågældendes
uddannelsesinstitution,
og som anvendes til
studieophold i
udlandet, er
indkomstskattefri, i
det omfang beløbet
ikke overstiger de
efter stk. 2
fastsatte beløb for
sædvanlige
meromkostninger ved
opholdet på
studiestedet
reduceret med den
indkomstskattefri
del af stipendium
efter stk. 3.
|
|
|
Stk. 5. ---
|
|
Stk. 5-9, bliver
herefter stk. 3-7.
|
Stk. 9.
Udgifter, som dækkes
af et
indkomstskattefrit
legat som nævnt i
stk. 1, 5, 6 og 7,
kan ikke fradrages
eller afskrives i
den skattepligtige
indkomst.
Skattefriheden for
ellers skattefri
godtgørelser
bortfalder, i det
omfang udgifterne
kan dækkes af den
skattefri del af
legater. Udgifter i
forbindelse med
studier uden for
landet for
ph.d.-studerende
efter afsnit II i
lov om statens
uddannelsesstøtte
kan ikke fradrages,
ud over hvad der
følger af stk. 3 og
4. Skattefriheden
for ellers skattefri
stipendier efter lov
om statens
uddannelsesstøtte
bortfalder, i det
omfang det skattefri
beløb efter stk. 3
kan dækkes af den
indkomstskattefri
del af andre
legater.
|
|
|
Stk. 10.
Grundbeløbet i stk.
3 reguleres efter
personskattelovens §
20. |
|
|
|
|
|
§ 9 A. ---
Stk. 9.
Reglerne i stk. 1-6
finder tilsvarende
anvendelse på
rejsegodtgørelser,
der udbetales til
medlemmer af eller
medhjælpere for
bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og
lignende.
Bestemmelsen i stk.
7 finder tilsvarende
anvendelse for
lønnede medlemmer af
eller medhjælpere
for bestyrelser,
udvalg,
kommissioner, råd og
lignende.
|
|
3. I § 9
A, stk. 10, 1. pkt.,
ændres »stk.
1-8« til: »stk.
1-9«. |
Stk. 10.
Personer, der kan
anvende § 33 C eller
lov om særlige
fradrag til sømænd
eller modtager
ydelser efter § 7,
nr. 15, eller § 31,
stk. 4, er ikke
omfattet af stk.
1-8. Personer, der
aftjener værnepligt,
samt frivilligt
personel i den
periode, der er
fastsat som
uddannelsestid, kan
ikke foretage
fradrag med
standardsatserne.
Reglerne i stk. 1-8
finder ikke
anvendelse for
personer, der for et
indkomstår har valgt
fradrag efter § 9 G
ved fangstture i det
pågældende
indkomstår.
|
|
|
|
|
|
§ 9 C. ---
Stk. 3. Udgør
befordringen pr.
arbejdsdag til og
med 100 kilometer,
beregnes fradraget
med den
kilometertakst,
Ligningsrådet
fastsætter. For
befordring herudover
beregnes fradraget
med 50 pct. af den
fastsatte
kilometertakst.
|
|
4. I § 9
C, stk. 3, 2. pkt.
, indsættes
efter
»kilometertakst«: »,
jf. dog 3. pkt.«
5. I § 9
C, stk. 3 ,
indsættes efter 2.
pkt.:
»For indkomstårene
2004-2006 beregnes
fradraget for
befordring over 100
kilometer med den
kilometertakst,
Ligningsrådet
fastsætter, jf. 1.
pkt., når den
skattepligtiges
sædvanlige bopæl er
beliggende i en af
følgende kommuner:
Arden, Bornholms
Regionskommune,
Bredebro, Egebjerg,
Fjends,
Frederikshavn,
Grenå, Gudme,
Hirtshals, Hjørring,
Holeby, Holsted,
Højer, Højreby,
Lundtoft, Læsø,
Løgumkloster,
Løkken-Vrå, Maribo,
Marstal, Morsø,
Nakskov, Nr. Alslev,
Nr. Djurs,
Nykøbing-Falster,
Nysted, Nørager,
Ravnsborg, Rougsø,
Rudbjerg, Rudkøbing,
Rødby, Sakskøbing,
Sallingsund, Samsø,
Sejlflod, Sindal,
Skagen, Skærbæk,
Spøttrup,
Stubbekøbing,
Svendborg,
Sydfalster,
Sydlangeland, Sæby,
Tinglev, Tranekær,
Tønder, Ærøskøbing,
og Aalestrup. Har
den skattepligtige
inden udgangen af
indkomståret 2006
opnået ret til
fradrag efter 3.
pkt., kan den
skattepligtige
anvende reglen i 5
år fra det
tidspunkt, hvor
retten hertil første
gang opnås, for så
vidt den
skattepligtige
fortsat har sin
sædvanlige bopæl i
en af de kommuner,
der er nævnt i 3.
pkt., og de
almindelige
betingelser for at
foretage
befordringsfradrag i
øvrigt er opfyldt.«
|
Stk. 4.
Skattepligtige med
en indkomst, der
ikke overstiger
136.100 kr., kan fra
og med indkomståret
2002 yderligere
fratrække 25 pct. af
befordringsfradraget
som opgjort efter
stk. 1-3, dog højst
6.000 kr.
Skattepligtige med
en indkomst, der
overstiger 136.100
kr. kan fra og med
indkomståret 2002
yderligere fratrække
25 pct. af
befordringsfradraget
som opgjort efter
stk. 1-3, dog højst
6.000 kr.
Procentsatsen og
maksimumbeløbet på
6.000 kr. efter 2.
pkt., reduceres med
henholdsvis 0,5
procentpoint og 2
pct. pr. 1.000 kr.,
som indkomsten
overstiger 136.100
kr. Indkomsten efter
1.-3. pkt. opgøres
efter lov om en
arbejdsmarkedsfond §
8, stk. 1, litra a,
b, d og e, og § 10
med tillæg af
vederlag omfattet af
§ 28 A omregnet
efter § 28 B, stk.
3, samt ydelser, der
udbetales af en
arbejdsløshedskasse
efter lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v.,
dagpengegodtgørelser
for 1. og 2.
ledighedsdag, der
udbetales af
arbejdsgivere i
henhold til § 84 i
lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., og dagpenge
efter lov om
dagpenge ved sygdom
eller fødsel bortset
fra dagpenge, der
erstatter B-indkomst
eller ydes som
frivillig sikring
efter lovens § 20.
Indkomstbeløbet på
136.100 kr.
reguleres efter
personskattelovens §
20.
--- |
|
6. I § 9
C, stk. 4, 1. pkt.
, indsættes
efter »stk. 1-3«:
»og stk. 9«.
7. I § 9
C, stk. 4, 2. pkt.
, indsættes
efter »stk. 1-3«:
»og stk. 9«.
|
|
|
|
§ 15 K. ---
Stk. 3. Det
er en betingelse for
fradrag efter stk.
1, 2. pkt., og stk.
2, 2. pkt., at
bygningen er udpeget
som bevaringsværdig,
jf. lov om
bygningsfredning og
bevaring af
bygninger og
bymiljøer § 19.
Stk. 4.
--- |
|
8. I § 15
K, stk. 3,
indsættes efter
»bymiljøer«: »§ 17
og«. |
|
|
|
§ 16. ---
Stk. 3. Den
skattepligtige værdi
af de i stk. 1
omhandlede goder
skal ved
skatteansættelsen,
medmindre andet
følger af stk. 4-10,
fastsættes til den
værdi, som det måtte
antages at koste den
skattepligtige at
erhverve godet i
almindelig fri
handel. .
|
|
9. I § 16,
stk. 3, 1. pkt.
, ændres »stk. 4-10«
til: »stk. 4-13«.
|