Lovforslag nr. 6
fremsat den 8. oktober 2008 af
økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om
ændring af varemærkeloven,
straffeloven, lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed samt forskellige
andre love
(Styrket
indsats mod piratkopiering m.v.)
§ 1
I varemærkeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 782 af 30.
august 2001, som ændret ved § 4 i
lov nr. 451 af 10. juni 2003, § 2 i
lov nr. 1430 af 21. december 2005 og
§ 32 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 42
affattes således:
Ȥ 42.
Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt
krænker en varemærkeret, der er
stiftet ved registrering eller brug.
Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt
og under skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b. Skærpende
omstændigheder anses navnlig at
foreligge, hvis der ved
overtrædelsen tilsigtes en betydelig
og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 1, påtales af den forurettede.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 2, påtales kun efter den
forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
2.
Efter § 45 indsættes i
kapitel 6
:
Ȥ 45 a.
Hvis told- og skatteforvaltningen
får en formodning om krænkelser
omfattet af § 42, kan oplysninger
herom videregives til
rettighedshaver.«
§ 2
I designloven,
jf. lov nr. 1259 af 20. december
2000, som ændret ved § 2 i lov nr.
451 af 10. juni 2003, § 3 i lov nr.
1430 af 21. december 2005 og § 35 i
lov nr. 538 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 36
affattes således:
Ȥ 36.
Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt gør
indgreb i en designret
(designindgreb).
Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt
og under skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b. Skærpende
omstændigheder anses navnlig at
foreligge, hvis der ved
overtrædelsen tilsigtes en betydelig
og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 1, påtales af den forurettede.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 2, påtales kun efter den
forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
2.
Efter § 41 indsættes i
kapitel 7
:
Ȥ 41 a.
Hvis told- og skatteforvaltningen
får en formodning om krænkelser
omfattet af § 36, kan oplysninger
herom videregives til
rettighedshaver.«
§ 3
I patentloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1136 af
16. november 2004, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1430 af 21. december
2005, § 33 i lov nr. 538 af 8. juni
2006, lov nr. 546 af 8. juni 2006 og
lov nr. 399 af 30. april 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 19
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Patentskriftet kan efter ansøgerens
anmodning herom publiceres på dansk
eller på engelsk med patentkrav på
dansk.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 4.
2.
§ 31, stk. 1,
affattes således:
ȯnsker
ansøgeren at videreføre en
international ansøgning for Danmark,
skal han inden 31 måneder fra den
internationale indleveringsdag
eller, hvis prioritet begæres, fra
prioritetsdagen til
patentmyndigheden betale det
fastsatte gebyr samt indlevere en
oversættelse til dansk eller engelsk
af den internationale ansøgning i
det omfang, som økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter,
eller, såfremt ansøgningen er
affattet på dansk eller engelsk, en
genpart af ansøgningen.«
3.
§ 57
affattes således:
Ȥ 57.
Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt gør
indgreb i den eneret, som et patent
medfører (patentindgreb).
Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt
og under skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b. Skærpende
omstændigheder anses navnlig at
foreligge, hvis der ved
overtrædelsen tilsigtes en betydelig
og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 1, påtales af den forurettede.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 2, påtales kun efter den
forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
4. I
§ 60
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Hvis akterne i ansøgningssagen
foreligger på engelsk, finder stk. 1
alene anvendelse fra det tidspunkt,
hvor ansøger har indleveret en
oversættelse af patentkravene til
dansk.«
Stk. 2 og 3
bliver herefter stk. 3 og 4.
5.
Efter § 65 indsættes i
kapitel 9
:
Ȥ 65 a.
Hvis told- og skatteforvaltningen
får en formodning om krænkelser
omfattet af § 57, kan oplysninger
herom videregives til
rettighedshaver.«
6. I
§ 91, stk. 2,
indsættes efter »indlevering af
ansøgning om certifikat,«: »for
indlevering af ansøgning om
forlængelse af certifikat,«
§ 4
I
brugsmodelloven, jf. lov nr. 1431 af
21. december 2005, som ændret ved
§ 34 i lov nr. 538 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 54
affattes således:
Ȥ 54.
Med bøde straffes den, som
forsætligt eller groft uagtsomt gør
indgreb i den eneret, som en
brugsmodelregistrering medfører
(brugsmodelindgreb).
Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt
og under skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b. Skærpende
omstændigheder anses navnlig at
foreligge, hvis der ved
overtrædelsen tilsigtes en betydelig
og åbenbar retsstridig vinding.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 1, påtales af den forurettede.
Overtrædelser, som omfattes af
stk. 2, påtales kun efter den
forurettedes begæring, medmindre
almene hensyn kræver påtale.«
2.
Efter § 61 indsættes i
kapitel 10
:
Ȥ 61 a.
Hvis told- og skatteforvaltningen
får en formodning om krænkelser
omfattet af § 54, kan oplysninger
herom videregives til
rettighedshaver.«
§ 5
I
ophavsretsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 587 af 20.
juni 2008, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 84 a indsættes i
kapitel 7
:
»Videregivelse af
oplysninger
§ 84 b.
Hvis told- og skatteforvaltningen
får en formodning om krænkelser
omfattet af §§ 76-77, kan
oplysninger herom videregives til
rettighedshaver.«
§ 6
I lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 338 af 11.
april 2007, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 94, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Med bøde
straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt overtræder § 91.
Stk. 2.
Er overtrædelsen begået forsætligt
og under skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel
indtil 1 år og 6 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 299 b. Skærpende
omstændigheder anses navnlig at
foreligge i tilfælde, hvor
udbredelse m.v. sker i
erhvervsmæssigt øjemed, i en videre
kreds eller under omstændigheder,
hvor der er særlig risiko for
omfattende overtrædelser.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
§ 7
I straffeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af
23. oktober 2007, som ændret ved lov
nr. 316 af 30. april 2008, § 1 i lov
nr. 490 af 17. juni 2008, § 1 i lov
nr. 494 af 17. juni 2008, § 2 i lov
nr. 498 af 17. juni 2008, § 1 i lov
nr. 500 af 17. juni 2008 og lov nr.
501 af 17. juni 2008 foretages
følgende ændringer:
1.
§ 299 b
affattes således:
Ȥ 299 b.
Med fængsel indtil 6 år straffes
den, der for derigennem at skaffe
sig eller andre uberettiget vinding
eller som i øvrigt under særligt
skærpende omstændigheder gør sig
skyldig i
1)
ophavsretskrænkelser af særlig
grov karakter, jf.
ophavsretslovens § 76, stk. 2,
eller ulovlig import af særlig
grov karakter, jf.
ophavsretslovens § 77, stk. 2,
2)
varemærkekrænkelser af særlig
grov karakter, jf.
varemærkelovens § 42, stk. 2,
3)
designindgreb af særlig grov
karakter, jf. designlovens § 36,
stk. 2,
4)
patentindgreb af særlig grov
karakter, jf. patentlovens § 57,
stk. 2,
5)
brugsmodelindgreb af særlig grov
karakter, jf. brugsmodellovens
§ 54, stk. 2, eller
6)
overtrædelse af særlig grov
karakter af § 91, jf. § 94,
stk. 2, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.«
§ 8
I byggeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 452 af 24.
juni 1998, som senest ændret ved § 1
i lov nr. 575 af 6. juni 2007 og lov
nr. 514 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 16
indsættes som
stk. 10 :
»Stk. 10.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte bestemmelser om,
at kommunalbestyrelsen skal
registrere oplysninger om faktiske
sagsbehandlingstider for ansøgninger
om byggetilladelse,
ibrugtagningstilladelse og andre
tilladelser, jf. stk. 1 og 6, samt
§ 16 A, og de regler, der er fastsat
i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for
ansøgninger om dispensation, jf.
§ 22.«
2. I
§ 25 C, stk. 3,
ændres »§ 16, stk. 1 og 2,« til:
»§ 16, stk. 1, og § 16 A,«.
3.
§ 30, stk. 1,
affattes således:
»Med bøde
straffes den, der
a)
påbegynder et byggearbejde,
tager et byggearbejde i brug
eller i øvrigt iværksætter
foranstaltninger uden at
indhente tilladelse som
foreskrevet i loven eller de i
medfør af loven udfærdigede
forskrifter, eller gennemfører
et byggearbejde eller anden
foranstaltning, der kræver
forudgående tilladelse, på anden
måde end tilladt af vedkommende
myndighed,
b)
tilsidesætter vilkår, der er
fastsat i en tilladelse i
henhold til loven eller de i
medfør af loven udfærdigede
bestemmelser,
c)
undlader at efterkomme et påbud
eller forbud, der er udstedt i
henhold til loven eller de i
medfør af loven udfærdigede
bestemmelser,
d)
undlader at foretage
vedligeholdelsesarbejder, som er
nødvendige for at undgå, at der
opstår fare for en bebyggelses
beboere eller andre,
e)
overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt.,
og de i medfør af § 8, stk. 1,
nr. 2-4, fastsatte regler,
f)
ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 2, om at udlevere
dokumenter,
g)
ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 3, om at give
adgang til ejendommen,
h)
ikke efterkommer et påbud efter
§ 18 B, stk. 4, om at udlevere
tegninger, beregninger eller
andet materiale,
i)
forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller
vildledende oplysninger til
kommunalbestyrelsen om forhold,
der er af betydning for, om der
skal tegnes en
byggeskadeforsikring, jf. § 25
A, eller fortier sådanne
oplysninger,
j)
undlader at sende en
skadesrapport til ejendommens
ejer, jf. § 25 E, stk. 2,
k)
undlader at give oplysninger
eller yde bistand til økonomi-
og erhvervsministeren eller
personer, der er særligt
bemyndiget hertil efter § 31 B,
stk. 3, eller
l)
undlader at udtage prøver efter
§ 31 B, stk. 4.«
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2009.
Stk. 2.
Patentlovens § 19, stk. 3, som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 1,
finder anvendelse for ansøgninger,
der er indleveret den 1. januar 2009
eller senere.
Stk. 3.
Patentlovens § 31, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 2,
finder anvendelse for internationale
ansøgninger, der videreføres for
Danmark den 1. januar 2009 eller
senere.
Stk. 4.
Patentlovens § 60, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 4,
finder anvendelse på ansøgninger,
der bliver offentligt tilgængelige
den 1. januar 2009 eller senere.
§ 10
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-6 kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes
i kraft for Færøerne eller Grønland
med de afvigelser, som de særlige
færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3.
Lovens § 7 kan ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes
i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
|
|
|
Indholdsfortegnelse
|
|
|
|
1.
|
Indledning
|
|
|
1.1.
|
Lovforslagets formål
|
|
|
1.2.
|
Hovedpunkter i
lovforslaget
|
|
2.
|
Piratkopiering
|
|
|
2.1.
|
Baggrund for
forslaget
|
|
|
2.2.
|
Gældende ret
|
|
|
2.3.
|
Lovforslagets
indhold
|
|
|
|
2.3.1.
|
Generelt
|
|
|
|
2.3.2.
|
Ansvarsgrundlag
|
|
|
|
2.3.3.
|
Strafferammer
|
|
|
|
2.3.4.
|
Bødeniveau
|
|
|
|
2.3.5.
|
Påtale
|
|
|
|
2.3.6.
|
Told- og
skatteforvaltningens
beføjelser til at
videregive
informationer
|
|
3.
|
Patent meddelt på
engelsk med
patentkrav på dansk
|
|
|
3.1.
|
Baggrund for
forslaget
|
|
|
3.2.
|
Gældende ret
|
|
|
3.3.
|
Lovforslagets
indhold
|
|
4.
|
Ændring af reglerne
for indlevering af
oversættelse af
internationale
ansøgninger, der
søges videreført for
Danmark
|
|
|
4.1.
|
Baggrund for
forslaget
|
|
|
4.2.
|
Gældende ret
|
|
|
4.3.
|
Lovforslagets
indhold
|
|
5.
|
Hjemmel til
opkrævning af gebyr
for behandlingen af
ansøgninger om
forlængelse af
supplerende
beskyttelsescertifikater
|
|
|
5.1.
|
Begrundelse for
forslaget
|
|
|
5.2.
|
Lovforslagets
indhold
|
|
6
|
Udbredelse af
dekodere mv. til
kodede radio- og
tv-programmer
(»pirateri«)
|
|
|
6.1.
|
Gældende ret
|
|
|
6.2.
|
Lovforslagets
indhold
|
|
7.
|
Ændring af
byggeloven
|
|
8.
|
Økonomiske og
administrative
konsekvenser for
stat, regioner og
kommuner
|
|
9.
|
Økonomiske og
administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
|
|
10.
|
Administrative
konsekvenser for
borgerne
|
|
11.
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
|
12.
|
Forholdet til
EU-retten
|
|
13.
|
Hørte myndigheder,
organisationer mv.
|
|
14.
|
Sammenfattende skema
|
|
1. Indledning
1.1.
Lovforslagets formål
Lovforslaget har
primært til formål at gennemføre
regeringens initiativer om en
styrket indsats mod piratkopiering,
herunder særligt at skærpe
sanktionerne for de virksomheder og
personer, der udøver
piratkopieringsvirksomhed.
De initiativer,
som regeringen vil iværksætte,
fremgår af en rapport om en styrket
indsats mod piratkopiering, som
økonomi- og erhvervsministeren
offentliggjorde i marts 2008.
Rapporten er udarbejdet af en
tværministeriel arbejdsgruppe.
Piratkopiering er
et stadigt stigende problem til
skade for både forbrugerne,
virksomhederne og samfundsøkonomien.
Et særligt problem er, at
piratkopierede produkter typisk ikke
overholder de krav, der stilles til
lovlige produkter. Brugen af
piratkopierede produkter kan således
medføre sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici for
forbrugerne.
Forslaget sigter
på at reducere omfanget af
piratkopiering. Forslaget indebærer
en skærpelse af sanktionerne for
piratkopieringsvirksomhed, blandt
andet gennem højere strafferammer.
Ligeledes vil forslaget give
myndighederne bedre mulighed for at
efterforske og agere i sagerne. Det
er forventningen, at disse ændringer
vil have en præventiv effekt,
ligesom de vil styrke
virksomhedernes mulighed for at
håndhæve deres rettigheder, når de
bliver udsat for piratkopiering.
Ændringerne vil
ligeledes bringe straffe- og
påtalebestemmelserne i henholdsvis
varemærke-, design-, patent- og
brugsmodelloven i harmoni med de
tilsvarende bestemmelser i
ophavsretsloven, der blev skærpet i
2004. Baggrunden herfor er et ønske
om at skabe et ensartet grundlag for
efterforskning, påtale og
sanktionering af piratkopiering,
uanset hvilke immaterielle
rettigheder en krænkelse omfatter.
Piratkopiering har væsentlige
negative konsekvenser, uanset om det
drejer sig om ophavsretligt
beskyttede værker eller eksempelvis
forfalskede lægemidler,
hygiejneartikler eller elektroniske
apparater.
Lovforslaget har
endvidere til formål at smidiggøre
en række regler, der gælder i
forbindelse med ansøgning om patent.
Derudover
foretages en enkelt justering, der
tager højde for ændrede regler
vedrørende supplerende
beskyttelsescertifikater, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12.
december 2006 om lægemidler til
pædiatrisk brug og om ændring af
forordning (EØF) nr. 1768/92 mv.
Endvidere
omfatter lovforslaget en forhøjelse
af strafferammerne for udbredelse af
dekodningsudstyr, som giver
uautoriseret adgang til indholdet af
kodede radio- og tv-programmer.
Endelig omfatter
lovforslaget tre tekniske rettelser
af byggeloven.
1.2. Hovedpunkter
i lovforslaget
Lovforslaget
omfatter en udvidelse af
ansvarsgrundlaget i
straffebestemmelserne i henholdsvis
varemærkeloven, designloven,
patentloven og brugsmodelloven,
således at groft uagtsomme
handlinger kan straffes. I dag er
alene forsætlige handlinger
strafbare. Forslaget svarer til de
gældende regler på
ophavsretsområdet.
Endvidere
indebærer forslaget en forhøjelse af
strafferammerne til fængsel indtil 1
år og 6 måneder for grove krænkelser
og fængsel indtil 6 år for særligt
grove overtrædelser af disse love. I
dag er strafferammen 1 år. Med
ændringen sker der en harmonisering
i forhold til ophavsretten og til
straffebestemmelserne om tyveri i
straffeloven. Det følger af de
gældende regler i retsplejeloven, at
en forhøjelse af strafferammerne til
6 år samtidig medfører, at politiet
får beføjelser til at benytte flere
og mere effektive
efterforskningsmidler.
Parallelt med
forslaget om at hæve strafferammerne
lægges der op til, at bødeniveauet
for grove eller særligt grove
krænkelser forhøjes. Et skærpet
bødeniveau vil i praksis navnlig
have betydning for overtrædelser
begået af selskaber mv. (juridiske
personer), da udgangspunktet ved
grove overtrædelser begået af
fysiske personer vil være, at der
idømmes en fængselsstraf.
Forslaget
omfatter endvidere en ændring af
reglerne om påtaleforhold i
varemærkeloven, designloven mv.,
således at der kan rejses offentlig
påtale i alle tilfælde, hvor almene
hensyn kræver dette. Dette svarer
til, hvad der gælder efter
ophavsretsloven.
Med lovforslaget
skabes der endvidere hjemmel til, at
told- og skatteforvaltningen kan
kontakte den konkrete
rettighedshaver i tilfælde, hvor
told- og skatteforvaltningen finder
produkter, som formodes at være
piratkopierede, under varetagelsen
af sædvanlige myndighedsopgaver inde
i landet eller i forbindelse med
spotkontrol ved indførsel af varer
fra EU-lande. I dag har
toldmyndighederne alene en sådan
hjemmel i forbindelse med kontrol i
forhold til varer, som bliver
indført fra tredjelande. Forslaget
vil skabe bedre mulighed for, at
rettighedshaverne kan håndhæve deres
rettigheder.
Desuden
indeholder lovforslaget nogle
forenklinger af Patent- og
Varemærkestyrelsens sagsbehandling
på patentområdet, der vil styrke
konkurrenceevnen og forbedre
vilkårene for innovation i Danmark.
Der lægges op
til, at Patent- og
Varemærkestyrelsen kan meddele
patent på engelsk i det omfang,
ansøgerne ønsker det. Dog skal de
såkaldte patentkrav, der bestemmer
omfanget af patentbeskyttelsen i
forhold til tredjemand, foreligge på
dansk. Dette vil samtidig betyde, at
reglerne om oversættelse af patenter
bliver ens for de patenter, der
bliver meddelt med virkning i
Danmark, af henholdsvis Den
Europæiske Patentorganisation (EPO)
og af Patent- og Varemærkestyrelsen,
som er patentmyndigheden i Danmark.
Forslaget skal
desuden skabe hjemmel til, at
økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte gebyr for den
sagsbehandling, som Patent- og
Varemærkestyrelsen skal gennemføre i
forbindelse med ansøgninger om
forlængelse af supplerende
beskyttelsescertifikater for
lægemidler til pædiatrisk brug.
Baggrunden for dette er
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12.
december 2006 om lægemidler til
pædiatrisk brug og om ændring af
forordning (EØF) nr. 1768/92 mv.,
der indfører en mulighed for at søge
om 6 måneders forlængelse af et
supplerende beskyttelsescertifikat
for lægemidler til pædiatrisk brug.
Endvidere har
lovforslaget til formål at hæve
strafferammen til 6 år for særligt
grove tilfælde af omsætning mv. af
dekodningsudstyr, som giver
uautoriseret adgang til indholdet af
kodede radio- og TV-programmer.
Derudover
gennemføres der med lovforslaget en
redaktionel ændring, som retter op
på tre tekniske fejl i byggeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24.
juni 1998, som senest ændret ved lov
nr. 514 af 17. juni 2008.
2. Piratkopiering
2.1. Baggrund for
forslaget
Økonomi- og
erhvervsministeren nedsatte i januar
2007 en tværministeriel
arbejdsgruppe, der skulle analysere
omfang og konsekvenser mv. af
piratkopiering samt komme med
forslag til, hvordan man kan styrke
indsatsen mod piratkopiering.
Ligeledes indgår det i
regeringsgrundlaget fra november
2007, at regeringen ville fremsætte
en række forslag til øget bekæmpelse
af piratkopiering. Økonomi- og
erhvervsministeren offentliggjorde
den 14. marts 2008 rapporten fra den
tværministerielle arbejdsgruppe,
herunder de initiativer, som
regeringen vil iværksætte. Med det
foreliggende lovforslag gennemføres
en række af disse initiativer.
2.2. Gældende ret
Piratkopiering
forekommer, når nogen ulovligt
kopierer andres produkter eller
forretningskendetegn, der er
beskyttet af immaterielle
rettigheder. De immaterielle
rettigheder, der er relevante i
forhold til piratkopiering, er
ophavsrettigheder, varemærker,
design, patenter og brugsmodeller.
Et produkt kan være beskyttet af
flere rettigheder samtidigt. I dette
lovforslag benyttes begrebet
piratkopiering som fælles betegnelse
for piratkopiering og
varemærkeforfalskning.
Varemærkeforfalskning omfatter
ulovlig benyttelse af andres
varemærker og dermed krænkelse af
varemærkerettigheder.
Straffebestemmelserne vedrørende
piratkopiering findes i
varemærkeloven, designloven,
patentloven, brugsmodelloven samt
ophavsretsloven.
Forsætlige
krænkelser af varemærke-, design-,
patent- og brugsmodelrettigheder
straffes med bøde. Under særligt
skærpende omstændigheder kan
straffen stige til fængsel indtil 1
år. Straffe- og påtalebestemmelserne
for piratkopiering i forhold til
disse rettigheder adskiller sig fra
de tilsvarende bestemmelser om
piratkopiering baseret på
ophavsrettigheder. Ansvarsgrundlaget
i henholdsvis varemærkeloven,
designloven, patentloven og
brugsmodelloven er således forsæt,
hvorimod ansvarsgrundlaget for
krænkelser af ophavsrettigheder
tillige omfatter grov uagtsomhed.
I både
varemærkeloven, designloven mv. og i
ophavsretsloven er sanktionerne for
krænkelser som udgangspunkt bøde.
Foreligger der strafskærpende
omstændigheder, kan straffen stige
til fængsel i 1 år i varemærkeloven,
designloven mv., hvorimod
strafferammen inden for ophavsretten
er 1 år og 6 måneder. Inden for
ophavsretten er der etableret en
overbygning i straffelovens § 299 b,
således at særligt grove krænkelser
kan straffes med fængsel indtil 6
år.
Med den nuværende
lovgivning er der forskel på, hvem
der har påtaleret i henholdsvis
sager om overtrædelse af
ophavsretsloven og sager om
overtrædelse af varemærkeloven,
designloven mv.
Simple
overtrædelser af varemærkeloven,
designloven, patentloven og
brugsmodelloven skal som
udgangspunkt påtales af
rettighedshaver (privat påtale), jf.
straffebestemmelserne i disse love.
I de særlige tilfælde, hvor almene
hensyn kræver det, kan
anklagemyndigheden påtale sådanne
sager af egen drift (offentlig
påtale, hvis almene hensyn er til
stede), jf. retsplejelovens § 727,
stk. 2.
Øvrige
overtrædelser af varemærkeloven,
designloven mv. påtales af
anklagemyndigheden, såfremt
rettighedshaver begærer det
(betinget offentlig påtale). Der er
ved disse overtrædelser ikke hjemmel
til offentlig påtale uden en
begæring fra rettighedshaveren, hvis
almene hensyn er til stede.
Simple
overtrædelser af ophavsretsloven
skal som udgangspunkt påtales af
rettighedshaver (privat påtale), jf.
ophavsretslovens § 81, stk. 1. I de
særlige tilfælde, hvor almene hensyn
kræver det, kan anklagemyndigheden
påtale sådanne sager af egen drift
(offentlig påtale, hvis almene
hensyn er til stede), jf.
retsplejelovens § 727, stk. 2.
Er krænkelsen af
ophavsretten foretaget forsætligt og
under skærpende omstændigheder,
påtales krænkelsen af
anklagemyndigheden, såfremt
rettighedshaver begærer det
(betinget offentlig påtale). I de
særlige tilfælde, hvor almene hensyn
kræver påtale, kan
anklagemyndigheden påtale sagen af
egen drift (offentlig påtale, hvis
almene hensyn er til stede), jf.
ophavsretslovens § 82.
Er krænkelsen så
grov, at forholdet er omfattet af
straffelovens § 299 b, påtales
forholdet af anklagemyndigheden
(offentlig påtale).
For så vidt angår
told- og skatteforvaltningens
beføjelser henvises til afsnit
2.3.6.
2.3.
Lovforslagets indhold
2.3.1. Generelt
Arbejdsgruppen om
en styrket indsats mod
piratkopiering har ønsket at
harmonisere straffebestemmelserne i
henholdsvis varemærke-, design-,
patent- og brugsmodelloven med de
tilsvarende bestemmelser i
ophavsretsloven. Baggrunden herfor
er et ønske om at skabe et ensartet
grundlag for efterforskning, påtale
og sanktionering af piratkopiering,
uanset hvilket eller hvilke regelsæt
om immaterielle rettigheder en
krænkelse omfatter.
Piratkopiering
har væsentlige negative konsekvenser
for forbrugerne, rettighedshaverne
og samfundsøkonomien, uanset om det
drejer sig om ophavsretligt
beskyttede værker eller eksempelvis
forfalskede lægemidler, legetøj
eller beklædning. Danmark er først
og fremmest konkurrencedygtig på
viden, teknologi og kreative idéer,
og piratkopiering reducerer
virksomhedernes incitament til
innovation og videreudvikling. En
anden alvorlig konsekvens af
piratkopiering er, at brugen af
piratkopierede varer kan indebære
sikkerheds- og sundhedsmæssige
risici. Det skyldes, at
piratkopierede produkter typisk ikke
overholder de specielle krav i
lovgivningen vedrørende
indholdsstoffer,
komponentsammensætninger,
godkendelser mv. Eksempler herpå er
forfalskede lægemidler,
piratkopierede batterier til
mobiltelefoner som eksploderer, samt
legetøj der indeholder
sundhedsskadelige, ulovlige kemiske
stoffer.
2.3.2.
Ansvarsgrundlag
Udgangspunktet
er, at ansvarsgrundlaget i
straffebestemmelser uden for
straffeloven omfatter både forsæt og
uagtsomhed, jf. straffelovens § 19.
Ansvarsgrundlaget i varemærke-,
design-, patent-, og
brugs-modelloven omfatter alene
forsæt. Arbejdsgruppen om en styrket
indsats mod piratkopiering har
anbefalet, at ansvarsgrundlaget i
disse love også omfatter grov
uagtsomhed. Herved harmoniseres
ansvarsgrundlaget i forhold til
ophavsretsloven. Det er
arbejdsgruppens vurdering, at
beskyttelsesbehovet og behovet for
at kunne straffe for piratkopiering
ved groft uagtsomme krænkelser er
det samme på alle
immaterialretsområderne.
2.3.3.
Strafferammer
Arbejdsgruppen om
en styrket indsats mod
piratkopiering har anbefalet, at
strafferammerne for grove tilfælde
af piratkopiering bliver hævet fra 1
år til 1 år og 6 måneder i
henholdsvis varemærke-, design-,
patent- og brugsmodelloven.
Arbejdsgruppen har ligeledes
anbefalet, at der gennem en
overbygning i straffeloven bliver
indført en strafferamme på 6 år for
særligt grove tilfælde af
piratkopiering. Herved harmoniseres
strafferammerne for overtrædelse af
disse love med strafferammerne for
ophavsretlige krænkelser.
Arbejdsgruppen
har vurderet, at de forhold, som kan
begrunde en overbygning i
straffeloven inden for ophavsrettens
område, ligeledes foreligger inden
for de fire øvrige
rettighedsområder. Der er således
også inden for disse
rettighedsområder en stigende
tendens til systematiske krænkelser,
ligesom piratkopiering også på disse
områder kan sammenlignes med tyveri.
En skærpelse af strafferammerne til
1 år og 6 måneder for grove tilfælde
og 6 år for særligt grove tilfælde
vil betyde, at strafferammerne
kommer i bedre overensstemmelse med
de skadevirkninger, som krænkelserne
har. Den nuværende forskel i
strafferammerne er ikke begrundet i
forskellige samfundsmæssige eller
økonomiske beskyttelsesbehov.
Forskellen beror alene på, at
reglerne på ophavsretsområdet blev
behandlet særskilt i relation til
IT-kriminalitet, jf. lov nr. 352 af
19. maj 2004 om ændring af
straffeloven m.fl., der byggede på
betænkning nr. 1417/2002 om
IT-kriminalitet, afgivet af
Justitsministeriets udvalg om
økonomisk kriminalitet og
datakriminalitet
(Brydensholt-udvalget) i september
2002.
Indførelse af en
strafferamme på 6 år for krænkelse
af henholdsvis varemærkeloven,
designloven, patentloven og
brugsmodelloven vil betyde, at
politiet vil få øgede
efterforskningsbeføjelser, herunder
mulighed for indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Dette
følger af bestemmelserne om
strafferetspleje i retsplejeloven.
Herved vil politiet få bedre
muligheder for at foretage en
fremadrettet efterforskning i sager
om særligt grove tilfælde af
piratkopiering.
Grove tilfælde af
piratkopiering forekommer i de
tilfælde, hvor der forligger
skærpende omstændigheder. I
øjeblikket bliver udtrykket »særligt
skærpende omstændigheder« anvendt i
varemærke-, design-, patent- og
brugsmodelloven, mens udtrykket
»skærpende omstændigheder« bliver
anvendt i ophavsretsloven.
Arbejdsgruppen
har anbefalet, at ordlyden i
varemærke-, design-, patent- og
brugsmodelloven bliver ændret fra
»særligt skærpende omstændigheder«
til »skærpende omstændigheder«. Der
er ikke ved ændringen fra »særligt
skærpende« til »skærpende« tilsigtet
en ændring i bestemmelsernes
anvendelsesområde. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng
med, at overbygningsbestemmelsen i
straffeloven, der tager sigter på de
helt grove krænkelser, foreslås
udvidet til også at omfatte særligt
grove overtrædelser af varemærke-,
design-, patent- og brugsmodelloven,
jf. ovenfor.
2.3.4. Bødeniveau
Der foreligger
begrænset retspraksis om idømmelse
af bøde- og fængselsstraffe for
krænkelser i form af piratkopiering.
Eksempelvis er personer blevet idømt
bøder på mellem 4.000 kr. og 25.000
kr., ubetingede fængselsstraffe på
mellem 3 måneder og 1 år og
betingede fængselsstraffe på mellem
30 dage og 3 måneder.
Arbejdsgruppen om
en styrket indsats mod
piratkopiering har anbefalet, at
bødeniveauet for grove overtrædelser
af henholdsvis varemærkeloven,
designloven, patentloven og
brugsmodelloven bliver hævet til et
niveau, som ligger over det, der
anvendes i dag. Ligeledes har
arbejdsgruppen anbefalet, at
bødeniveauet for særligt grove
krænkelser, jf. den foreslåede
udvidelse af straffelovens § 299 b,
bliver hævet til et niveau, som
ligger over bødeniveauet for grove
tilfælde af piratkopiering. Det
skærpede bødeniveau vil i praksis
navnlig have betydning for
overtrædelser begået af selskaber
mv. (juridiske personer), da
udgangspunktet i forhold til grove
overtrædelser begået af fysiske
personer vil være, at der idømmes en
fængselsstraf.
Spørgsmålet om,
hvilken bøde der skal udmåles i den
enkelte konkrete sag, vil bero på
domstolenes samlede vurdering af
sagens foreliggende omstændigheder.
2.3.5. Påtale
Arbejdsgruppen om
en styrket indsats mod
piratkopiering har anbefalet, at der
indføres mulighed for offentlig
påtale ved overtrædelse af
henholdsvis varemærkeloven,
designloven, patentloven og
brugsmodelloven i alle tilfælde,
hvor almene hensyn kræver det.
Herved harmoniseres
påtalebestemmelserne i disse love
med bestemmelserne i
ophavsretsloven, idet de
samfundsmæssige skadevirkninger ved
piratkopiering efter arbejdsgruppens
opfattelse er ens, uanset om det er
varemærkerettigheder mv. eller
ophavsrettigheder, der bliver
krænket. Samtidig imødegås den
nuværende uhensigtsmæssige
retsstilling inden for varemærke-,
design-, patent- og
brugsmodelområdet, hvor der er
mulighed for offentlig påtale uden
begæring fra rettighedshaver, når
almene hensyn kræver det ved simple
krænkelser, mens dette ikke er
tilfældet ved grove krænkelser.
2.3.6. Told- og
skatteforvaltningens beføjelser til
at videregive informationer
Offentlige
forvaltningsmyndigheder er omfattet
af tavshedspligtsbestemmelserne i
forvaltningsloven. For told- og
skatteforvaltningen gælder endvidere
skatteforvaltningslovens § 17, der
betyder, at told- og
skatteforvaltningen har en ubetinget
tavshedspligt over for uvedkommende
om forhold, som told- og
skatteforvaltningen under
varetagelsen af sit arbejde bliver
bekendt med. En fravigelse af denne
bestemmelse kræver en klar hjemmel i
anden lovgivning.
Arbejdsgruppen om
en styrket indsats mod
piratkopiering har derfor anbefalet,
at der bliver etableret hjemmel for,
at told- og skatteforvaltningen kan
videregive oplysninger om formodede
krænkelser af immaterielle
rettigheder til rettighedshaveren.
Anbefalingen omfatter såvel
krænkelser af ophavsrettigheder som
af varemærke-, design-, patent- og
brugsmodelrettigheder.
Anbefalingen skal
ses i sammenhæng med arbejdsgruppens
anbefaling om, at told- og
skatteforvaltningen i forbindelse
med sædvanlige myndighedsopgaver i
henhold til skatte- og
afgiftslovgivningen i virksomheder
mv. og ved sædvanlig spotkontrol i
forbindelse med indførsel af varer
fra EU-medlemslande også skal være
opmærksom på forekomsten af
eventuelt piratkopierede produkter.
Der er tale om tilfælde, hvor told-
og skatteforvaltningen i forvejen
udfører sine myndighedsopgaver og
tilfældigt bliver opmærksom på
produkter, som formodes at være
piratkopierede. I anbefalingen
indgår, at told- og
skatteforvaltningen i sådanne
tilfælde, hvor der opstår formodning
om krænkelser af immaterielle
rettigheder, kan rette henvendelse
til rettighedshaver, således at
denne får mulighed for at forholde
sig hertil.
Til sammenligning
kan toldmyndighederne i henhold til
EU’s toldforordning (Rådets
forordning nr. 1383/2003 af 22. juli
2003 om toldmyndighedernes indgriben
over for varer, som mistænkes for at
krænke visse intellektuelle
ejendomsrettigheder mv.)
tilbageholde varer fra tredjelande,
som mistænkes for at være
piratkopier. Samtidig har
toldmyndighederne en forpligtelse
til at kontakte den konkrete
rettighedshaver om tilbageholdelsen.
Rettighedshaveren vurderer herefter,
om man vil forfølge sagen.
Formålet med
arbejdsgruppens anbefalinger er at
styrke told- og skatteforvaltningens
muligheder for at yde et effektivt
bidrag til bekæmpelse af
piratkopiering inde i landet og i
forbindelse med indførsel af varer
fra EU-lande.
De foreslåede
beføjelser til told- og
skatteforvaltningen udelukker ikke,
at told- og skatteforvaltningen
kontakter politiet, ligesom det
indgår i arbejdsgruppens
anbefalinger, at told- og
skatteforvaltningen kontakter
politiet ved fund af større mængder.
Det vil under alle omstændigheder
bero på en konkret vurdering hos
forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en
sådan karakter, at der bør ageres
herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet.
Den foreslåede
bestemmelse indebærer ikke en
fravigelse fra persondataloven.
Endvidere indeholder den foreslåede
bestemmelse ikke en oplysningspligt
i forhold til myndighederne.
Bestemmelsen er derfor ikke omfattet
af retssikkerhedslovens § 10.
3. Patent meddelt
på engelsk med patentkrav på dansk
3.1. Baggrund for
forslaget
I Danmark kan
patentmyndigheden (Patent- og
Varemærkestyrelsen) meddele patent
enten på baggrund af en ansøgning om
patent indleveret i Danmark eller på
baggrund af et europæisk meddelt
patent, der efterfølgende valideres
i Danmark. Europæiske patenter
meddeles af Den Europæiske
Patentorganisation (herefter omtalt
som EPO) i medfør af den europæiske
patentkonvention (herefter omtalt
som EPK), hvilket sker enten på
engelsk, tysk eller fransk.
Validering i Danmark af et europæisk
patent sker ved indlevering af en
oversættelse af patentskriftet samt
betaling af et gebyr herfor. Når et
europæisk patent er valideret
korrekt, får det virkning og status
som et dansk patent.
Folketinget har
med lov nr. 451 af 10. juni 2003 om
ændring af patentloven med flere
love foretaget en lempelse af de
krav, der gælder for omfanget af den
oversættelse, der skal indsendes ved
valideringen af europæiske patenter
i Danmark. Det følger heraf, at det
alene er patentkrav(ene), der skal
foreligge i dansk oversættelse, når
det drejer sig om europæisk meddelte
patenter, mens resten af
patentskriftet kan foreligge på
engelsk.
Lovændringen, der
har baggrund i en multilateral
aftale mellem en række af EPO’s
medlemslande benævnt London-aftalen,
er trådt i kraft den 1. maj 2008
efter udstedelsen af en
ikrafttrædelsesbekendtgørelse, jf.
bekendtgørelse nr. 260 af 22. april
2008.
Fra den 1. maj
2008 har validering af europæiske
patenter i Danmark kunnet ske ved
indbetaling af det påkrævede gebyr
herfor og med fremsendelse af en
engelsk udgave af patentskriftet med
patentkrav(ene) oversat til dansk
eller i en fuld dansk oversættelse
til patentmyndigheden. Forud for 1.
maj 2008 kunne validering alene ske
ved fremsendelse af en dansk
oversættelse af hele patentskriftet.
Patent- og
Varemærkestyrelsen er i dag i stand
til at gennemføre sagsbehandlingen
af patentansøgninger på basis af
dokumenter affattet på dansk,
engelsk, svensk og norsk. I takt med
globaliseringen af markederne er det
stadig mere relevant at erhverve
immaterielle rettigheder på
internationalt plan. Det vil udgøre
en lettelse for såvel danske som for
udenlandske virksomheder, hvis disse
i forbindelse med meddelelsen af et
dansk patent får mulighed for at
vælge, om styrelsen skal meddele
patentet på basis af en dansk tekst
eller på basis af en engelsk tekst
med patentkrav(ene) på dansk.
En opgørelse over
patenter, der var i kraft i Danmark
pr. 30. juni 2007, viser, at det
samlet set drejede sig om 51.068
patenter. Heraf var 2.919 patenter
rent nationale patenter meddelt af
Patent- og Varemærkestyrelsen, mens
de resterede 48.149 patenter var
meddelt af EPO og efterfølgende
valideret i Danmark. De dansk
meddelte patenter udgjorde således
medio 2007 alene 4,29 % af det
samlede antal gældende patenter.
Denne tendens vil fortsætte, og
derfor må det forventes, at langt
størstedelen af alle patenter i
Danmark også fremover vil være
patenter meddelt af EPO.
Størstedelen af de europæiske
patenter, der er valideret efter den
1. maj 2008, er blevet indleveret i
en engelsk udgave med
patentkrav(ene) oversat til dansk.
Denne tendens forventes at
fortsætte.
På den baggrund
lægges op til en harmonisering af
reglerne vedrørende meddelelsen af
danske patenter med reglerne for de
europæiske patenter, der valideres i
Danmark.
Repræsentanter
fra flere erhvervs- og
opfinderorganisationer har fremhævet
dette som et ønske.
Øget anvendelse
af engelsk i sagsbehandlingen, og
det forhold at afgørelserne efter
ansøgers eget valg i vidt omfang kan
foreligge på engelsk, giver Patent-
og Varemærkestyrelsen bedre mulighed
for at imødekomme såvel danske som
udenlandske brugeres ønsker og
behov.
Der har i
forbindelse med London-aftalens
gennemførelse ikke været rejst tvivl
om behovet for oversættelse til
dansk af hele patentskriftet i den
situation, hvor et meddelt patent
søges omprøvet administrativt af
tredjemand. I tilfælde af at en
patenthaver tager et retsligt skridt
over for en påstået krænker, det
være sig ved en stævning eller
begæring om fogedforbud, vil den
påståede krænker i medfør af
retsplejelovens § 149, stk. 2, kunne
kræve en oversættelse af hele
patentskriftet.
3.2. Gældende ret
Efter de gældende
regler meddeler patentmyndigheden i
Danmark patentet til ansøgeren, når
ansøgningen er fundet i
overensstemmelse med forskrifterne,
og intet er fundet til hinder for
meddelelse af patent, og det er
konstateret, at ansøgeren er enig i
den tekst, hvormed patent vil kunne
meddeles. Meddelelsen af patentet er
baseret på en dansk tekst, der
indeholder en titel, en beskrivelse,
et sammendrag og patentkrav. Før den
1. maj 2008 var det ifølge
patentbekendtgørelsen, der
indeholder de nærmere regler for
behandlingen af danske
patentansøgninger, et krav, at
engelske dokumenter skulle
oversættes til dansk efter Patent-
og Varemærkestyrelsens
førstebehandling af ansøgningen. Da
Patent- og Varemærkestyrelsen har de
fornødne kompetencer til at behandle
ansøgningerne på engelsk, stilles
først krav om en sådan oversættelse
til dansk, når styrelsen har
vurderet, at patentet kan meddeles.
Dette gælder for nye ansøgninger
indleveret fra den 1. maj 2008, jf.
bekendtgørelse nr. 299 af 28. april
2008 om patenter og supplerende
beskyttelsescertifikater.
Efter de gældende
regler indtræder den provisoriske
beskyttelse for patentansøgninger på
det tidspunkt, hvor akterne i sagen
bliver offentligt tilgængelige.
Efter gældende regler kan akterne i
patentansøgningen, herunder
patentkravene, på dette tidspunkt
foreligge på engelsk.
3.3.
Lovforslagets indhold
Det foreslås, at
en ansøger af et dansk patent får
mulighed for at vælge, hvorvidt
denne ønsker, at det patent, som
Patent- og Varemærkestyrelsen har
vurderet kan meddeles, skal meddeles
på dansk eller på engelsk med
patentkrav(ene) på dansk.
I det omfang en
patentansøgning er indleveret til
Patent- og Varemærkestyrelsen på
engelsk og behandlet på engelsk, vil
udgangspunktet for styrelsens
meddelelse af patentet være, at det
vil ske på basis af den engelske
tekst med patentkrav(ene) på dansk,
men det står ansøgeren frit for at
vælge meddelelse af patentet på
basis af et dansk patentskrift.
Patentkrav(ene)
fastlægger beskyttelsens omfang, og
i kraft af at disse foreligger på
dansk, kan tredjemand umiddelbart
gøre sig bekendt med patentets
omfang. I overensstemmelse med
patentlovens § 39 kan der til
forståelsen af patentkravene hentes
vejledning fra beskrivelsen.
Det foreslås
endvidere, at den provisoriske
beskyttelse i de sager, der
sagsbehandles på engelsk, indtræder
på det tidspunkt, hvor ansøgeren
indleverer en oversættelse til dansk
af patentkravene. Dette svarer til,
hvad der gælder for de europæiske
patentansøgninger, og skyldes
hensynet til tredjemands mulighed
for at gøre sig bekendt med
indholdet af danske
patentansøgninger.
4. Ændring af
reglerne for indlevering af
oversættelse af internationale
ansøgninger, der søges videreført
for Danmark
4.1. Baggrund for
forslaget
I forbindelse med
justeringen af reglerne for
styrelsens sagsbehandling af danske
patentansøgninger, som blev
gennemført med bekendtgørelse nr.
299 af 28. april 2008, har Patent-
og Varemærkestyrelsen givet ansøgere
mulighed for, at sagsbehandlingen af
deres ansøgning kan foretages på
engelsk og på basis af dokumenter på
engelsk op til det tidspunkt, hvor
Patent- og Varemærkestyrelsen har
vurderet, at patentet kan meddeles.
Herefter skal ansøgeren indsende en
oversættelse til dansk af
patentkravene.
4.2. Gældende ret
Det følger af
patentlovens § 31, at en ansøger,
der søger en international ansøgning
videreført som en dansk ansøgning,
skal indlevere en dansk oversættelse
af ansøgningen inden udløbet af en
nærmere fastsat frist på 31 måneder
regnet fra den internationale
indleveringsdag eller, hvis
prioritet begæres, fra
prioritetsdagen. Følgen af ikke at
indlevere en oversættelse til dansk
inden udløbet af denne frist er, at
ansøgningen anses for tilbagetaget
for så vidt angår Danmark.
4.3.
Lovforslagets indhold
Det foreslås, at
det fremover gøres valgfrit for
ansøgeren, om denne ønsker at
indlevere en dansk oversættelse af
den ansøgning, der ønskes
videreført, eller alternativt en
engelsk udgave af ansøgningen.
5. Hjemmel til
opkrævning af gebyr for behandling
af ansøgninger om forlængelse af
supplerende beskyttelsescertifikater
5.1. Baggrunden
for forslaget
Med
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12.
december 2006 om lægemidler til
pædiatrisk brug og om ændring af
forordning (EØF) nr. 1768/92 mv.
blev der indført mulighed for, at
indehavere af supplerende
beskyttelsescertifikater for
lægemidler ville kunne opnå et halvt
års ekstra beskyttelse under
forudsætning af, at forordningens
krav om fornøden dokumentation var
opfyldt. Da Patent- og
Varemærkestyrelsen skal behandle
denne type ansøgninger om
forlængelse, er det påkrævet at
fastsætte en hjemmel til, at der kan
opkræves et gebyr for denne
sagsbehandling. Det konkrete gebyr
herfor vil blive fastsat i Patent-
og Varemærkestyrelsens
gebyrbekendtgørelse.
5.2. Forslagets
indhold.
Den generelle
bestemmelse om økonomi- og
erhvervsministerens mulighed for at
fastsætte regler, der er nødvendige
for anvendelsen her i landet af Det
Europæiske Fællesskabs forordninger
om indførelse af supplerende
beskyttelsescertifikater, justeres,
således at det klart fremgår af
denne, at økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte et
gebyr for Patent- og
Varemærkestyrelsens behandling af
forlængelse af supplerende
beskyttelsescertifikater.
6. Udbredelse af
dekodere mv. til kodede radio- og
tv-programmer (»pirateri«)
6.1. Gældende ret
Efter § 91 i lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed er
det ikke tilladt at fremstille,
importere, omsætte, besidde eller
ændre dekodere eller andet
dekodningsudstyr, hvis formål det er
at give uautoriseret adgang til
indholdet af et kodet radio- eller
tv-program. Annoncering eller anden
form for reklame for sådant udstyr
er heller ikke tilladt.
Strafferammen for at overtræde dette
forbud er i normaltilfælde bøde og
under særligt skærpende
omstændigheder bøde eller fængsel
indtil 2 år, jf. § 94 i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed.
6.2.
Lovforslagets indhold
Som anført i pkt.
2.2 ovenfor findes der i
straffelovens § 299 b en overbygning
på straffebestemmelser i
ophavsretsloven om særligt grove
ophavsretskrænkelser mv.
Efter regeringens
opfattelse kan der ved uberettiget
udbredelse af dekodere mv. til
kodede radio- og tv-programmer være
tale om forhold af tilsvarende
strafværdighed som ved særligt grove
ophavsretskrænkelser, f.eks. hvis
der er tale om udbredelse af
professionel karakter af et
betydeligt antal dekodere mv., hvor
rettighedshaverne efter
omstændighederne kan blive påført
betydelige økonomiske tab.
Regeringen finder
på denne baggrund, at den
strafferetlige beskyttelse mod
uberettiget udbredelse af dekodere
mv. til kodede radio- og
tv-programmer bør styrkes ved en
særlig overbygningsbestemmelse i
straffeloven om overtrædelser af
særlig grov karakter af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed § 91
(som ikke foreslås ændret), jf.
samme lovs § 94, stk. 2 (som
affattet ved lovforslagets § 6, nr.
1).
Den nye
overbygningsbestemmelse foreslås
indsat i den gældende
overbygningsbestemmelse i
straffelovens § 299 b om
ophavsretskrænkelser mv. af særlig
grov karakter (som ved lovforslaget
også foreslås udvidet til tillige at
omfatte krænkelser af særlig grov
karakter af varemærker, patenter
mv., jf. pkt. 2.3.3 ovenfor).
En sådan
overbygningsbestemmelse til
overtrædelser af særlig grov
karakter af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed § 91 vil bl.a.
være med til at understrege, at
sådanne særligt grove overtrædelser
med hensyn til uberettiget
udbredelse af dekodere mv. til
kodede radio- og tv-programmer anses
som alvorlige forbrydelser, der har
en sådan strafværdighed, at
samfundets reaktion bør komme til
udtryk ved, at forholdet straffes
efter straffeloven.
Det foreslåede
nye led i straffelovens § 299 b vil
være en overbygning på
straffebestemmelsen i § 94, stk. 2,
i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Bestemmelsen
forudsættes anvendt ved særligt
grove overtrædelser af § 91 i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, hvor
en strafferamme på fængsel indtil 1
år og 6 måneder (som efter
lovforslaget vil være strafferammen
i denne bestemmelse, jf. nedenfor)
ikke findes tilstrækkelig. Dette
gælder også, selv om den konkret
forskyldte straf fastsættes til
mindre end 1 år og 6 måneder.
På samme måde som
den gældende bestemmelse i
straffelovens § 299 b omfatter det
foreslåede nye led i denne
bestemmelse overtrædelser af særlig
grov karakter, der sker for at
skaffe sig eller andre uberettiget
vinding eller i øvrigt under særligt
skærpende omstændigheder. Foruden i
tilfælde, hvor udbredelse mv. af
særlig grov karakter sker med forsæt
til berigelse, vil bestemmelsen
navnlig være anvendelig i
situationer, hvor der med
udbredelsen mv. påføres
rettighedshaverne et meget
betydeligt tab, eller hvor
udbredelsen mv. indebærer en risiko
for et sådant tab. Bestemmelsen kan
eksempelvis tænkes anvendt i
tilfælde, hvor der er tale om meget
omfattende og systematisk udbredelse
mv., hvilket typisk vil være
tilfældet, hvor der er tale om en
mere professionelt organiseret
fremstillings- og/eller salgsproces.
Som følge af
forslaget om at medtage
overtrædelser af særlig grov
karakter af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed § 91 i
overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b foreslås der
visse mindre ændringer af den
gældende straffebestemmelse i § 94 i
lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Ændringerne
indebærer, at bestemmelsen opbygges
på samme måde som f.eks.
ophavsretslovens § 76, stk. 1 og 2,
der er omfattet af den gældende
overbygningsbestemmelse i
straffelovens § 299 b.
Det foreslås
således at opdele det gældende § 94,
stk. 1, i to stykker, således at
stk. 1 fremover omfatter de
almindelige (simple) overtrædelser
af lovens § 91, mens stk. 2 omfatter
de grove overtrædelser. Som følge af
det foreslåede nye led i
overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b, der efter
forslaget skal finde anvendelse
under særligt skærpende
omstændigheder, foreslås det at
ændre »særlig skærpende
omstændigheder« til »skærpende
omstændigheder« i det gældende § 94,
stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget
bliver § 94, stk. 2. Endvidere
foreslås maksimum i strafferammen i
§ 94, stk. 2, fastsat til fængsel
indtil 1 år og 6 måneder (mod 2 år i
den gældende bestemmelse), og det
foreslås, at § 94, stk. 2, alene
skal omfatte forsætlige
overtrædelser.
Der henvises til
lovforslagets § 7, nr. 1 (forslag
til straffelovens § 299 b), og § 6,
nr. 1 (forslag til ændring af § 94 i
lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed), og
bemærkningerne hertil.
7. Ændring af
byggeloven
Det foreslås med
lovforslaget at genindsætte en
bemyndigelse til, at økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte
bestemmelser om registrering af
sagsbehandlingstider, som ved en
redaktionel fejl blev slettet i
forbindelse med vedtagelsen af lov
nr. 514 af 17. juni 2008. Derudover
rettes en henvisning i § 25 C og en
teknisk fejl i lovens formmæssige
opstilling i § 30.
8. Økonomiske og
administrative konsekvenser for
stat, regioner og kommuner
Lovforslaget har
ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for stat, regioner og
kommuner.
9. Økonomiske og
administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har
ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget
forventes at medføre positive
strukturelle erhvervsøkonomiske
konsekvenser for virksomheder, der
har varemærke-, design-, patent-
eller brugsmodelrettigheder, da de
skærpede sanktioner mv. forventes at
virke præventivt mod piratkopiering
samt at styrke virksomhedernes
mulighed for at håndhæve deres
rettigheder, hvilket vil øge
virksomhedernes incitament til at
udvikle og investere i varemærker,
design, patenter og brugsmodeller.
Det vurderes, at
forslaget om muligheden for at få
meddelt et patent på engelsk med
patentkrav(ene) på dansk vil medføre
positive afledte erhvervsøkonomiske
konsekvenser for virksomheder, der
har patentrettigheder, da det vil
kunne reducere omkostninger til
oversættelse, såfremt de ønsker at
anvende den danske ansøgning som
prioritet for ansøgning om patent i
andre lande.
Forslaget har
været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi-
og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke,
at forslaget indeholder
administrative konsekvenser, og det
bør derfor ikke forelægges Økonomi-
og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
Forslaget
indeholder ikke
konkurrencebegrænsende regler.
10.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har
ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
11. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har
ikke miljømæssige konsekvenser.
12. Forholdet til
EU-retten
Forslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13. Hørte
myndigheder, organisationer mv.
Høringsliste over
hørte parter vedlægges som bilag 2
til forslaget.
14. Samlet
vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
|
Positive
konsekvenser/
færre udgifter
|
Negative
konsekvenser/
merudgifter
|
Økonomiske
konsekvenser for
stat, regioner og
kommuner
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
stat, regioner og
kommuner
|
Ingen
|
Ingen
|
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
|
De skærpede
sanktioner mv.
forventes at virke
præventivt mod
piratkopiering samt
at styrke
virksomhedernes
mulighed for at
håndhæve deres
rettigheder, hvilket
vil øge
virksomhedernes
incitament til at
udvikle og investere
i varemærker,
design, patenter og
brugsmodeller.
Muligheden for at få
meddelt et patent på
engelsk med
patentkrav på dansk
forventes at medføre
positive afledte
konsekvenser for
virksomhederne
grundet muligheden
for reduktion af
omkostningerne til
oversættelse.
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
Erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
borgerne
|
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet til
EU-retten
|
Ingen EU-retlige
aspekter
|
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den
foreslåede bestemmelse gennemføres
en række anbefalinger fra
regeringens rapport fra marts 2008
om en styrket indsats mod
piratkopiering. Herved bliver
straffe- og påtalebestemmelserne for
krænkelser af varemærke-, design,
patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de
tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at
hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 42,
stk. 2, fra fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6 måneder. I den
foreslåede affattelse af
bestemmelsen er »særligt skærpende
omstændigheder« ændret til
»skærpende omstændigheder«. Der er
ikke herved tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng
med, at overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b foreslås
udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-,
design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises
herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen
af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den
tilsigtede vinding bl.a. tages
hensyn til mængden af piratkopierede
produkter, værdien af modsvarende
ægte produkter, produktkategorien
(f.eks. lægemidler og andre
produkttyper, som i kopiudgave kan
indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den
tidsmæssige udstrækning af
krænkelsen, samt hvorvidt der
foreligger organiseret kriminalitet
(samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede
formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er
omfattet af den strafskærpende
bestemmelse i § 42, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige,
såfremt almene hensyn kræver
offentlig påtale. Sådanne hensyn kan
bl.a. være baseret på krænkelsens
art og omfang. Med forslaget vil der
således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af
immaterielle rettigheder, når almene
hensyn kræver dette.
Det forudsættes,
at bødeniveauet for grove
overtrædelser af varemærkeloven
(dvs. overtrædelser, der er omfattet
af stk. 2) bliver hævet til et
niveau, som ligger over det, der
anvendes i dag. Det skærpede
bødeniveau vil i praksis navnlig
have betydning for overtrædelser
begået af selskaber mv. (juridiske
personer), da udgangspunktet ved
grove overtrædelser begået af
fysiske personer vil være, at der
idømmes en fængselsstraf.
Spørgsmålet om, hvilken bøde der
skal udmåles i den enkelte konkrete
sag, vil bero på domstolenes samlede
vurdering af sagens foreliggende
omstændigheder.
Der henvises til
pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede
bestemmelse indgår i gennemførelsen
af anbefalingerne i regeringens
rapport fra marts 2008 om en styrket
indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel
arbejdsgruppe.
Med den
foreslåede bestemmelse fraviges den
ubetingede tavshedspligtsbestemmelse
i skatteforvaltningslovens § 17.
Den foreslåede
bestemmelse skaber hjemmel for, at
told- og skatteforvaltningen ved
fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere
den konkrete rettighedshaver om
denne formodning. Formålet hermed er
at give den enkelte rettighedshaver
mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes
rettigheder.
Der er tale om
tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt
bliver opmærksom på sådanne
produkter, når forvaltningen udfører
sine sædvanlige myndighedsopgaver,
såsom ved kontrol af en virksomheds
køb og salg af varer og ydelser.
Told- og skatteforvaltningen får
således ikke med den foreslåede
bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder
en forpligtelse for forvaltningen
til at videregive oplysninger. Det
vil bero på en konkret vurdering hos
forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en
sådan karakter, at der bør ageres
herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet.
F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt
ikke videregive oplysninger ved fund
af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med
told- og skatteforvaltningens
kontakt til den konkrete
rettighedshaver vil forvaltningen
bl.a. kunne benytte de
kontaktoplysninger om
rettighedshaver, som
toldmyndighederne har erhvervet fra
de generelle anmodninger om
indgriben, som rettighedshaverne har
indgivet i henhold til EU’s
toldforordning. I øvrigt vil told-
og skatteforvaltningen udarbejde
internt vejledningsmateriale for
bl.a. at sikre, at der ikke
videregives flere oplysninger, end
der er relevant for, at
rettighedshaver kan agere, f.eks.
med yderligere undersøgelser.
Der henvises til
pkt. 2.3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Med den
foreslåede bestemmelse gennemføres
en række anbefalinger fra
regeringens rapport fra marts 2008
om en styrket indsats mod
piratkopiering. Herved bliver
straffe- og påtalebestemmelserne for
krænkelser af varemærke-, design,
patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de
tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at
hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 36,
stk. 2, fra fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6 måneder. I den
foreslåede affattelse af
bestemmelsen er »særligt skærpende
omstændigheder« ændret til
»skærpende omstændigheder«. Der er
ikke herved tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng
med, at overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b foreslås
udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-,
design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises
herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen
af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den
tilsigtede vinding bl.a. tages
hensyn til mængden af piratkopierede
produkter, værdien af modsvarende
ægte produkter, produktkategorien
(f.eks. lægemidler og andre
produkttyper, som i kopiudgave kan
indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den
tidsmæssige udstrækning af
krænkelsen, samt hvorvidt der
foreligger organiseret kriminalitet
(samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede
formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er
omfattet af den strafskærpende
bestemmelse i § 36, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige,
såfremt almene hensyn kræver
offentlig påtale. Sådanne hensyn kan
bl.a. være baseret på krænkelsens
art og omfang. Med forslaget vil der
således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af
immaterielle rettigheder, når almene
hensyn kræver dette.
Det forudsættes,
at bødeniveauet for grove
overtrædelser af designloven (dvs.
overtrædelser, der er omfattet af
stk. 2) bliver hævet til et niveau,
som ligger over det, der anvendes i
dag. Det skærpede bødeniveau vil i
praksis navnlig have betydning for
overtrædelser begået af selskaber
mv. (juridiske personer), da
udgangspunktet ved grove
overtrædelser begået af fysiske
personer vil være, at der idømmes en
fængselsstraf. Spørgsmålet om,
hvilken bøde der skal udmåles i den
enkelte konkrete sag, vil bero på
domstolenes samlede vurdering af
sagens foreliggende omstændigheder.
Der henvises til
pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede
bestemmelse indgår i gennemførelsen
af anbefalingerne i regeringens
rapport fra marts 2008 om en styrket
indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel
arbejdsgruppe.
Med den
foreslåede bestemmelse fraviges den
ubetingede tavshedspligtsbestemmelse
i skatteforvaltningslovens § 17.
Den foreslåede
bestemmelse skaber hjemmel for, at
told- og skatteforvaltningen ved
fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere
den konkrete rettighedshaver om
denne formodning. Formålet hermed er
at give den enkelte rettighedshaver
mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes
rettigheder.
Der er tale om
tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt
bliver opmærksom på sådanne
produkter, når forvaltningen udfører
sine sædvanlige myndighedsopgaver,
såsom ved kontrol af en virksomheds
køb og salg af varer og ydelser.
Told- og skatteforvaltningen får
således ikke med den foreslåede
bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder
en forpligtelse for forvaltningen
til at videregive oplysninger. Det
vil bero på en konkret vurdering hos
forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en
sådan karakter, at der bør ageres
herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet.
F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt
ikke videregive oplysninger ved fund
af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med
told- og skatteforvaltningens
kontakt til den konkrete
rettighedshaver vil forvaltningen
bl.a. kunne benytte de
kontaktoplysninger om
rettighedshaver, som
toldmyndighederne har erhvervet fra
de generelle anmodninger om
indgriben, som rettighedshaverne har
indgivet i henhold til EU’s
toldforordning. I øvrigt vil told-
og skatteforvaltningen udarbejde
internt vejledningsmateriale for
bl.a. at sikre, at der ikke
videregives flere oplysninger, end
der er relevant for, at
rettighedshaver kan agere, f.eks.
med yderligere undersøgelser.
Der henvises til
pkt. 2.3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Med indførelsen
af et nyt stk. 3 i § 19 får
ansøgeren mulighed for at vælge,
hvorvidt patentmyndigheden (Patent-
og Varemærkestyrelsen) skal meddele
patentet på dansk eller på engelsk
med patentkrav på dansk.
I det omfang
ansøgningen er blevet indleveret på
engelsk, vil Patent- og
Varemærkestyrelsen efter anmodning
herom foretage sin behandling heraf
på engelsk og således også meddele
patentet på engelsk med patentkrav
på dansk. Det står dog ansøger frit
for undervejs i sagsbehandlingen at
skifte til dansk sagsbehandling.
Ansøger kan også vælge, at patentet
skal meddeles på dansk.
Patentkrav(ene)
fastlægger beskyttelsens omfang, og
i kraft af at disse foreligger på
dansk, kan tredjemand umiddelbart
gøre sig bekendt med patentets
omfang. I overensstemmelse med
patentlovens § 39 kan der til
forståelsen af patentkravene hentes
vejledning fra beskrivelsen. Skal
patentet meddeles på engelsk med
patentkrav på dansk, skal den danske
udgave af patentkravene fremsendes
til patentmyndigheden, når
patentmyndigheden har fremsendt en
tilkendegivelse af, at patentet, som
det foreligger, vil kunne meddeles.
Det vil være en forudsætning for
meddelelsen af patentet, at de til
dansk oversatte patentkrav stemmer
overens med de på engelsk affattede
krav, som patentmyndigheden har
fundet patenterbare. Det er
ansøgerens ansvar, at en dansk
oversættelse af patentkrav(ene)
stemmer overens med de på engelsk
affattede patentkrav.
Uanset om
ansøgeren vælger, at patentet skal
meddeles på dansk eller engelsk med
patentkrav(ene) på dansk, er det de
danske patentkrav, der er afgørende
for vurderingen af patentets
beskyttelsesomfang. I tilfælde af at
patenthaver tager et retsligt skridt
over for en påstået krænker, det
være sig ved en stævning eller
begæring om fogedforbud, vil den
påståede krænker i overensstemmelse
med retsplejelovens § 149, stk. 2,
kunne kræve en oversættelse af hele
patentskriftet til dansk. Vedrører
en sag spørgsmålet om
patentbeskyttelsens omfang, vil
omfanget heraf ikke omfatte mere,
end hvad der fremgår af den danske
ordlyd af patentkravene.
Til nr. 2
Den foreslåede
ændring af § 31, stk. 1, skal ses i
sammenhæng med, at det fra 1. maj
2008 først er påkrævet at indsende
en oversættelse af patentet til
dansk, når patentmyndigheden på
baggrund af en engelsksproget
ansøgning har vurderet, at patentet
kan meddeles. For at sikre
harmonisering mellem danske
ansøgninger og internationale
ansøgninger, der videreføres for
Danmark, gives der mulighed for, at
oversættelsen af den internationale
ansøgning kan fremsendes såvel på
dansk som på engelsk.
Derudover
foretages en sproglig rettelse, så
bestemmelsens ordlyd gøres
kønsneutral.
Til nr. 3
Med den
foreslåede bestemmelse gennemføres
en række anbefalinger fra
regeringens rapport fra marts 2008
om en styrket indsats mod
piratkopiering. Herved bliver
straffe- og påtalebestemmelserne for
krænkelser af varemærke-, design,
patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de
tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at
hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 57,
stk. 2, fra fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6 måneder. I den
foreslåede affattelse af
bestemmelsen er »særligt skærpende
omstændigheder« ændret til
»skærpende omstændigheder«. Der er
ikke herved tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng
med, at overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b foreslås
udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-,
design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises
herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen
af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den
tilsigtede vinding bl.a. tages
hensyn til mængden af piratkopierede
produkter, værdien af modsvarende
ægte produkter, produktkategorien
(f.eks. lægemidler og andre
produkttyper, som i kopiudgave kan
indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den
tidsmæssige udstrækning af
krænkelsen, samt hvorvidt der
foreligger organiseret kriminalitet
(samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede
formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er
omfattet af den strafskærpende
bestemmelse i § 57, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige,
såfremt almene hensyn kræver
offentlig påtale. Sådanne hensyn kan
bl.a. være baseret på krænkelsens
art og omfang. Med forslaget vil der
således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af
immaterielle rettigheder, når almene
hensyn kræver dette.
Det forudsættes,
at bødeniveauet for grove
overtrædelser af patentloven (dvs.
overtrædelser, der er omfattet af
stk. 2) bliver hævet til et niveau,
som ligger over det, der anvendes i
dag. Det skærpede bødeniveau vil i
praksis navnlig have betydning for
overtrædelser begået af selskaber
mv. (juridiske personer), da
udgangspunktet ved grove
overtrædelser begået af fysiske
personer vil være, at der idømmes en
fængselsstraf. Spørgsmålet om,
hvilken bøde der skal udmåles i den
enkelte konkrete sag, vil bero på
domstolenes samlede vurdering af
sagens foreliggende omstændigheder.
Der henvises til
pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Med indførelsen
af et nyt stk. 2 sikres, at den
provisoriske beskyttelse i § 60,
stk. 1, kun indtræder, såfremt
ansøger har indleveret patentkrav
oversat til dansk. I
patentansøgninger, der sagsbehandles
på engelsk, vil akterne i sagen
foreligge på engelsk indtil
umiddelbart før patentets
udstedelse. Med forslaget til nyt
stk. 2 får tredjemand mulighed for
at forstå omfanget af ansøgte
patenter. Herved undgås, at
tredjemand kan blive
erstatningsansvarlig på baggrund af
offentligt tilgængelige
patentansøgninger, hvor
patentkrav(ene) er udformet på
engelsk.
Hvis ansøgeren
har indleveret en oversættelse af
patentkravene til dansk inden det
tidspunkt, hvor patentansøgningen
bliver offentligt tilgængelig, vil
den provisoriske beskyttelse
indtræde samtidig med
offentliggørelsen. Hvis
patentkravene udelukkende foreligger
på engelsk på tidspunktet, hvor
ansøgningen bliver offentligt
tilgængelig, indtræder den
provisoriske beskyttelse først, når
ansøgeren har indleveret en
oversættelse af kravene til dansk.
Såfremt den
videre sagsbehandling medfører en
ændring af patentkrav(ene), skal
ansøgeren indsende en revideret
oversættelse af patentkravene i
forbindelse med patentets
udstedelse.
Den foreslåede
bestemmelse harmonerer med
bestemmelsen om europæiske
patentansøgninger i § 83, der har
grundlag i patentkonventionens art.
67.
Til nr. 5
Den foreslåede
bestemmelse indgår i gennemførelsen
af anbefalingerne i regeringens
rapport fra marts 2008 om en styrket
indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel
arbejdsgruppe.
Med den
foreslåede bestemmelse fraviges den
ubetingede tavshedspligtsbestemmelse
i skatteforvaltningslovens § 17.
Den foreslåede
bestemmelse skaber hjemmel for, at
told- og skatteforvaltningen ved
fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere
den konkrete rettighedshaver om
denne formodning. Formålet hermed er
at give den enkelte rettighedshaver
mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes
rettigheder.
Der er tale om
tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt
bliver opmærksom på sådanne
produkter, når forvaltningen udfører
sine sædvanlige myndighedsopgaver,
såsom ved kontrol af en virksomheds
køb og salg af varer og ydelser.
Told- og skatteforvaltningen får
således ikke med den foreslåede
bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder
en forpligtelse for forvaltningen
til at videregive oplysninger. Det
vil bero på en konkret vurdering hos
forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en
sådan karakter, at der bør ageres
herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet.
F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt
ikke videregive oplysninger ved fund
af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med
told- og skatteforvaltningens
kontakt til den konkrete
rettighedshaver vil forvaltningen
bl.a. kunne benytte de
kontaktoplysninger om
rettighedshaver, som
toldmyndighederne har erhvervet fra
de generelle anmodninger om
indgriben, som rettighedshaverne har
indgivet i henhold til EU’s
toldforordning. I øvrigt vil told-
og skatteforvaltningen udarbejde
internt vejledningsmateriale for
bl.a. at sikre, at der ikke
videregives flere oplysninger, end
der er relevant for, at
rettighedshaver kan agere, f.eks.
med yderligere undersøgelser.
Der henvises til
pkt. 2.3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Med den
foreslåede ændring bemyndiges
økonomi- og erhvervsministeren til i
bekendtgørelsesform at fastsætte
gebyr for indlevering af ansøgninger
om forlængelse af supplerende
beskyttelsescertifikater.
Reglerne om
forlængelse af gyldighedsperioden
for supplerende
beskyttelsescertifikater for
lægemidler til pædiatrisk brug blev
indført ved Europa-Parlamentets og
Rådets Forordning nr. 1901/2006.
Forlængelse af gyldighedsperioden
for supplerende
beskyttelsescertifikater kan alene
opnås for lægemidler til pædiatrisk
brug under forudsætning af, at
betingelserne i forordningen er
opfyldt.
Forordning nr.
1901/2006 medførte en række
ændringer af Rådets Forordning nr.
1768/92 om indførelse af supplerende
beskyttelsescertifikater for
lægemidler. Hjemlen til opkrævning
af gebyr for ansøgning om
forlængelse af certifikaters
gyldighedsperiode blev således
indført i art. 8, stk. 2 i
Forordning nr. 1768/1992.
Til § 4
Til nr. 1
Med den
foreslåede bestemmelse gennemføres
en række anbefalinger fra
regeringens rapport fra marts 2008
om en styrket indsats mod
piratkopiering. Herved bliver
straffe- og påtalebestemmelserne for
krænkelser af varemærke-, design,
patent- og brugsmodelrettigheder
harmoniseret i forhold til de
tilsvarende bestemmelser på
ophavsretsområdet.
Det foreslås at
hæve strafferammen i den
strafskærpende bestemmelse i § 54,
stk. 2, fra fængsel i 1 år til
fængsel i 1 år og 6 måneder. I den
foreslåede affattelse af
bestemmelsen er »særligt skærpende
omstændigheder« ændret til
»skærpende omstændigheder«. Der er
ikke herved tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet. Den ændrede
formulering har alene sammenhæng
med, at overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b foreslås
udvidet til også at omfatte særligt
grove krænkelser af varemærke-,
design- patent- og
brugsmodelrettigheder. Der henvises
herom til pkt. 2.3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Ved vurderingen
af om der foreligger skærpende
omstændigheder, kan der ud over den
tilsigtede vinding bl.a. tages
hensyn til mængden af piratkopierede
produkter, værdien af modsvarende
ægte produkter, produktkategorien
(f.eks. lægemidler og andre
produkttyper, som i kopiudgave kan
indebære sundheds- og
sikkerhedsmæssige risici), den
tidsmæssige udstrækning af
krænkelsen, samt hvorvidt der
foreligger organiseret kriminalitet
(samvirke mellem flere personer).
Den foreslåede
formulering af bestemmelsens stk. 4
indebærer, at krænkelser, som er
omfattet af den strafskærpende
bestemmelse i § 54, stk. 2, vil
kunne påtales af det offentlige,
såfremt almene hensyn kræver
offentlig påtale. Sådanne hensyn kan
bl.a. være baseret på krænkelsens
art og omfang. Med forslaget vil der
således blive mulighed for offentlig
påtale i alle sager om krænkelse af
immaterielle rettigheder, når almene
hensyn kræver dette.
Det forudsættes,
at bødeniveauet for grove
overtrædelser af brugsmodelloven
(dvs. overtrædelser, der er omfattet
af stk. 2) bliver hævet til et
niveau, som ligger over det, der
anvendes i dag. Det skærpede
bødeniveau vil i praksis navnlig
have betydning for overtrædelser
begået af selskaber mv. (juridiske
personer), da udgangspunktet ved
grove overtrædelser begået af
fysiske personer vil være, at der
idømmes en fængselsstraf.
Spørgsmålet om, hvilken bøde der
skal udmåles i den enkelte konkrete
sag, vil bero på domstolenes samlede
vurdering af sagens foreliggende
omstændigheder.
Der henvises til
pkt. 2.2 og pkt. 2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den foreslåede
bestemmelse indgår i gennemførelsen
af anbefalingerne i regeringens
rapport fra marts 2008 om en styrket
indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel
arbejdsgruppe.
Med den
foreslåede bestemmelse fraviges den
ubetingede tavshedspligtsbestemmelse
i skatteforvaltningslovens § 17.
Den foreslåede
bestemmelse skaber hjemmel for, at
told- og skatteforvaltningen ved
fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere
den konkrete rettighedshaver om
denne formodning. Formålet hermed er
at give den enkelte rettighedshaver
mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes
rettigheder.
Der er tale om
tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt
bliver opmærksom på sådanne
produkter, når forvaltningen udfører
sine sædvanlige myndighedsopgaver,
såsom ved kontrol af en virksomheds
køb og salg af varer og ydelser.
Told- og skatteforvaltningen får
således ikke med den foreslåede
bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder
en forpligtelse for forvaltningen
til at videregive oplysninger. Det
vil bero på en konkret vurdering hos
forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en
sådan karakter, at der bør ageres
herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet.
F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt
ikke videregive oplysninger ved fund
af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med
told- og skatteforvaltningens
kontakt til den konkrete
rettighedshaver vil forvaltningen
bl.a. kunne benytte de
kontaktoplysninger om
rettighedshaver, som
toldmyndighederne har erhvervet fra
de generelle anmodninger om
indgriben, som rettighedshaverne har
indgivet i henhold til EU’s
toldforordning. I øvrigt vil told-
og skatteforvaltningen udarbejde
internt vejledningsmateriale for
bl.a. at sikre, at der ikke
videregives flere oplysninger, end
der er relevant for, at
rettighedshaver kan agere, f.eks.
med yderligere undersøgelser.
Der henvises til
pkt. 2.3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede
bestemmelse indgår i gennemførelsen
af anbefalingerne i regeringens
rapport fra marts 2008 om en styrket
indsats mod piratkopiering, som er
udarbejdet af en tværministeriel
arbejdsgruppe.
Med den
foreslåede bestemmelse fraviges den
ubetingede tavshedspligtsbestemmelse
i skatteforvaltningslovens § 17.
Den foreslåede
bestemmelse skaber hjemmel for, at
told- og skatteforvaltningen ved
fund af produkter, som formodes at
være piratkopierede, kan informere
den konkrete rettighedshaver om
denne formodning. Formålet hermed er
at give den enkelte rettighedshaver
mulighed for at agere på
formodningen om krænkelse af dennes
rettigheder.
Der er tale om
tilfælde, hvor told- og
skatteforvaltningen tilfældigt
bliver opmærksom på sådanne
produkter, når forvaltningen udfører
sine sædvanlige myndighedsopgaver,
såsom ved kontrol af en virksomheds
køb og salg af varer og ydelser.
Told- og skatteforvaltningen får
således ikke med den foreslåede
bestemmelse nye kontrolbeføjelser,
ligesom bestemmelsen ikke indeholder
en forpligtelse for forvaltningen
til at videregive oplysninger. Det
vil bero på en konkret vurdering hos
forvaltningen, om formodningen og
omstændighederne i øvrigt har en
sådan karakter, at der bør ageres
herpå gennem kontakt til
rettighedshaver eller til politiet.
F.eks. vil told- og
skatteforvaltningen som udgangspunkt
ikke videregive oplysninger ved fund
af helt bagatelagtig karakter.
I forbindelse med
told- og skatteforvaltningens
kontakt til den konkrete
rettighedshaver vil forvaltningen
bl.a. kunne benytte de
kontaktoplysninger om
rettighedshaver, som
toldmyndighederne har erhvervet fra
de generelle anmodninger om
indgriben, som rettighedshaverne har
indgivet i henhold til EU’s
toldforordning. I øvrigt vil told-
og skatteforvaltningen udarbejde
internt vejledningsmateriale for
bl.a. at sikre, at der ikke
videregives flere oplysninger, end
der er relevant for, at
rettighedshaver kan agere, f.eks.
med yderligere undersøgelser.
Ved produkter
forstås i denne bestemmelse fysiske
produkter.
Der henvises til
pkt. 2.3.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Som følge af
forslaget om at medtage
overtrædelser af særlig grov
karakter af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed § 91 i
overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b (lovforslagets
§ 7, nr. 1) foreslås der visse
mindre ændringer af den gældende
straffebestemmelse i § 94 i lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed.
Ændringerne indebærer, at
bestemmelsen opbygges på samme måde
som f.eks. ophavsretslovens § 76,
stk. 1 og 2, der er omfattet af den
gældende overbygningsbestemmelse i
straffelovens § 299 b.
Det foreslås
således at opdele det gældende § 94,
stk. 1, i to stykker, således at
stk. 1 fremover omfatter de
almindelige (simple) overtrædelser
af lovens § 91, mens stk. 2 omfatter
de grove overtrædelser. Som følge af
det foreslåede nye led i
overbygningsbestemmelsen i
straffelovens § 299 b, der efter
forslaget skal finde anvendelse
under særligt skærpende
omstændigheder, foreslås det at
ændre »særlig skærpende
omstændigheder« til »skærpende
omstændigheder« i det gældende § 94,
stk. 1, 2. pkt., som efter forslaget
bliver § 94, stk. 2. Endvidere
foreslås maksimum i strafferammen i
§ 94, stk. 2, fastsat til fængsel
indtil 1 år og 6 måneder (mod 2 år i
den gældende bestemmelse), og det
foreslås, at § 94, stk. 2, alene
skal omfatte forsætlige
overtrædelser.
Der henvises i
øvrigt til pkt. 6.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Den foreslåede
ændring af bestemmelsen indgår bl.a.
i gennemførelsen af anbefalingerne
fra regeringens rapport fra marts
2008 om en styrket indsats mod
piratkopiering. Med bestemmelsen
kommer strafferammen for særligt
grove krænkelser af varemærke-,
design-, patent- og
brugsmodelrettigheder til at svare
til strafferammen for særligt grove
overtrædelser på ophavsretsområdet.
Endvidere foreslås det, at
bestemmelsen også skal omfatte
overtrædelser af særlig grov
karakter af forbuddet om uberettiget
udbredelse af dekodere mv. til
kodede radio- og
fjernsynsprogrammer.
Straffelovens
§ 299 b, der indeholder en
strafferamme på fængsel indtil 6 år,
udgør i sin hidtidige udformning en
overbygning på straffebestemmelserne
i ophavsretslovens § 76, stk. 2 og
§ 77, stk. 2. Denne del af den
gældende bestemmelse videreføres
uændret i forslaget til § 299 b, nr.
1.
Den foreslåede
udvidelse af den gældende
bestemmelse medfører, at
bestemmelsen også vil udgøre en
overbygning på straffebestemmelserne
i varemærkelovens § 42, stk. 2,
designlovens § 36, stk. 2,
patentlovens § 57, stk. 2 og
brugsmodellovens § 54, stk. 2 (som
affattet ved lovforslagets § 1, nr.
1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3, og § 4,
nr. 1). Der henvises til forslaget
til § 299 b, nr. 2-5. Da der alene
er tale om en overbygning på
straffebestemmelserne i de nævnte
love, medfører forslaget til
nyaffattelsen af straffelovens § 299
b ikke en udvidelse af de strafbare
forhold efter disse bestemmelser.
Den foreslåede
udvidelse af den gældende
bestemmelse medfører endvidere, at
bestemmelsen også vil udgøre en
overbygning på § 91, jf. § 94,
stk. 2, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Der henvises
til forslaget til § 299 b, nr. 6.
Heller ikke denne del af forslaget
indebærer nogen udvidelse af de
strafbare forhold efter den nævnte
bestemmelse i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
På samme måde,
som det er tilfældet med den
gældende § 299 b, forudsætter
anvendelsen af den foreslåede
straffelovsbestemmelse, at der er
tale om krænkelser af særlig grov
karakter, jf. de nævnte bestemmelser
i henholdsvis varemærkeloven,
designloven, patentloven,
brugsmodelloven, ophavsretsloven og
lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. En krænkelse af
en sådan særlig grov karakter vil
efter den foreslåede bestemmelse
navnlig kunne foreligge, hvis
handlingen er foretaget med henblik
på at skaffe gerningsmanden eller
andre uberettiget vinding. Også
andre særligt grove krænkelser kan
begrunde bestemmelsens
anvendelsesområde, f.eks. fordi
krænkelsen har et omfang, hvorved
der påføres rettighedshaveren et
meget betydeligt tab, eller hvor
krænkelsen har medført en risiko
herfor. Der er tale om en uændret
videreførelse af de tilsvarende
kriterier i den gældende § 299 b (om
særligt grove ophavsretskrænkelser),
og der er ikke med forslaget
tilsigtet nogen ændringer i forhold
hertil.
Ligesom den
gældende § 299 b forudsættes den
foreslåede bestemmelse ikke
udelukkende anvendt, hvor
strafferammen i de enkelte love –
dvs. fængsel indtil 1 år og 6
måneder, jf. herved lovforslagets
§ 1, nr. 1, § 2, nr. 1, § 3, nr. 3,
§ 4, nr. 1, og § 6, nr. 1 – ikke
findes tilstrækkelig. Det
forudsættes således, at den
foreslåede bestemmelse – på samme
måde som den gældende § 299 b –
anvendes i tilfælde, hvor forholdet
skønnes at være så groft, at
samfundets reaktion bør komme til
udtryk ved anvendelsen af
straffeloven frem for
ophavsretsloven, varemærkeloven,
designloven, patentloven,
brugsmodelloven eller lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed. Dette
gælder, selv om den konkret
forskyldte straf fastsættes til
mindre end fængsel i 1 år og 6
måneder.
Den foreslåede
bestemmelse omfatter også
overtrædelser begået af selskaber og
andre juridiske personer, jf.
straffelovens § 306. En juridisk
person kan alene idømmes straf i
form af bøde, jf. straffelovens
§ 25. Det forudsættes i den
forbindelse, at der ved fastsættelse
af bødestraf for juridiske personers
overtrædelse af den foreslåede
bestemmelse i straffelovens § 299 b
udmåles en bøde på et niveau, der
ligger over det niveau, der efter
lovforslaget vil skulle udmåles for
overtrædelse af de enkelte love, jf.
herved bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1, § 2, nr.
1, § 3, nr. 3, og § 4, nr. 1.
Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.3 og 6.2 i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Forslaget er
indholdsmæssigt identisk med
byggelovens nugældende § 16, stk. 6,
der blev indsat i loven ved lov nr.
575 af 6. juni 2007 om ændring af
byggeloven mv. I forbindelse med
vedtagelsen af lov nr. 514 af 17.
juni 2008 om ændring af byggeloven
(afbureaukratisering af
byggesagsbehandlingen og
markedskontrol med byggevarer) blev
der foretaget en række ændringer i
byggelovens § 16 og § 16 A. I denne
forbindelse blev byggelovens
nugældende § 16, stk. 6, ophævet ved
en fejl. Med dette lovforslag
genindsættes bestemmelsen.
Til nr. 2
Forslaget er en
konsekvensændring på grund af den
ændring af byggelovens § 16 og § 16
A, der blev gennemført ved lov nr.
514 af 17. juni 2008. Der henvises i
den gældende § 25 C til § 16, stk.
1, og stk. 2. Bestemmelsen i § 16,
stk. 2, bliver pr. 1. januar 2009
flyttet til § 16 A. Ved en fejl blev
den fornødne konsekvensændring ikke
medtaget i ovennævnte lovændring.
Dette lovforslag gennemfører
konsekvensændringen. Der sker ingen
indholdsmæssige ændringer i
bestemmelsen.
Til nr. 3
Forslaget
medfører, at § 30 tilpasses, da der
ved sidste lovændring er sket en
fejl i litreringen. Der blev således
indsat litra i) og j) ved ændringen,
som blev gennemført ved lov nr. 514
af 17. juni 2008. Litra i) og j)
eksisterer imidlertid allerede, idet
de blev indsat i forbindelse med den
ændring af byggeloven, som blev
gennemført ved lov 575 af 6. juni
2007. Det er derfor nødvendigt at
ændre litra i) og j), som blev
indsat ved den seneste ændring, til
k) og l). Der sker ingen
indholdsmæssige ændringer i
bestemmelsen.
Til § 9
Bestemmelsen
fastsætter lovens
ikrafttrædelsesdato. Det foreslås,
at loven træder i kraft den 1.
januar 2009. Loven har virkning for
lovovertrædelser, der begås efter
lovens ikrafttræden, jf.
straffelovens § 3, stk. 1.
Til § 10
Bestemmelsen
indebærer, at loven som udgangspunkt
ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Lovens §§ 1-6 om ændring
af varemærkeloven, designloven,
patentloven, brugsmodelloven,
ophavsretsloven og lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed kan dog ved
kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne og Grønland.
Lovens § 7 kan
sættes i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning. For Grønland
gælder en særlig kriminallov. Der er
derfor ikke foreslået hjemmel til at
sætte loven i kraft for Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
|
|
|
§ 1
|
|
|
I
varemærkeloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 782 af 30.
august 2001, som
ændret ved § 4 i lov
nr. 451 af 10. juni
2003, § 2 i lov nr.
1430 af 21. december
2005 og § 32 i lov
nr. 538 af 8. juni
2006, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
|
|
1.§ 42
affattes således:
|
§ 42. Forsætlig
krænkelse af en
varemærkeret, der er
stiftet ved
registrering eller
brug, straffes med
bøde. Under særlig
skærpende
omstændigheder,
herunder navnlig
hvis der ved
overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding,
kan straffen stige
til fængsel i indtil
1 år.
Stk. 2.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
1. pkt., påtales af
den forurettede.
Øvrige overtrædelser
påtales af det
offentlige, når den
forurettede begærer
det.
Stk. 3. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.
|
|
Ȥ 42. Med
bøde straffes den,
som forsætligt eller
groft uagtsomt
krænker en
varemærkeret, der er
stiftet ved
registrering eller
brug.
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået
forsætligt og under
skærpende
omstændigheder, kan
straffen stige til
fængsel indtil 1 år
og 6 måneder,
medmindre højere
straf er forskyldt
efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende
omstændigheder anses
navnlig at
foreligge, hvis der
ved overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding.
Stk. 3. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
påtales af den
forurettede.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 2,
påtales kun efter
den forurettedes
begæring, medmindre
almene hensyn kræver
påtale.«
|
|
|
|
|
|
2. Efter § 45
indsættes i kapitel
6:
|
|
|
Ȥ 45 a. Hvis
told- og
skatteforvaltningen
får en formodning om
krænkelser omfattet
af § 42, kan
oplysninger herom
videregives til
rettighedshaver.«
|
|
|
|
|
|
§ 2
|
|
|
I
designloven, jf. lov
nr. 1259 af 20.
december 2000, som
ændret ved § 2 i lov
nr. 451 af 10. juni
2003, § 3 i lov nr.
1430 af 21. december
2005 og § 35 i lov
nr. 538 af 8. juni
2006, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
|
|
1.§ 36
affattes således:
|
§ 36. Gør
nogen indgreb i en
designret
(designindgreb), og
sker dette
forsætligt, straffes
den pågældende med
bøde. Under
skærpende
omstændigheder,
herunder navnlig
hvis der ved
overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding,
kan straffen stige
til fængsel i indtil
1 år.
Stk. 2. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 3.
Overtrædelser
påtales af den
forurettede. Dog
påtales
overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
2. pkt., af det
offentlige, når den
forurettede anmoder
herom.
|
|
Ȥ 36. Med
bøde straffes den,
som forsætligt eller
groft uagtsomt gør
indgreb i en
designret
(designindgreb).
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået
forsætligt og under
skærpende
omstændigheder, kan
straffen stige til
fængsel indtil 1 år
og 6 måneder,
medmindre højere
straf er forskyldt
efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende
omstændigheder anses
navnlig at
foreligge, hvis der
ved overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding.
Stk. 3. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
påtales af den
forurettede.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 2,
påtales kun efter
den forurettedes
begæring, medmindre
almene hensyn kræver
påtale.«
|
|
|
|
|
|
2. Efter § 41
indsættes i kapitel
7:
|
|
|
Ȥ 41 a. Hvis
told- og
skatteforvaltningen
får en formodning om
krænkelser omfattet
af § 36, kan
oplysninger herom
videregives til
rettighedshaver.«
|
|
|
|
|
|
§ 3
|
|
|
I
patentloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1136 af 16.
november 2004, som
ændret ved § 1 i lov
nr. 1430 af 21.
december 2005, § 33
i lov nr. 538 af 8.
juni 2006, lov nr.
546 af 8. juni 2006
og lov nr. 399 af
30. april 2007,
foretages følgende
ændringer:
|
|
|
|
|
|
1. I § 19
indsættes efter stk.
2 som nyt stykke:
|
|
|
»Stk. 3.
Patentskriftet kan
efter ansøgerens
anmodning herom
publiceres på dansk
eller på engelsk med
patentkrav på
dansk.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 4.
|
|
|
|
|
|
2.§ 31,
stk. 1, affattes
således:
|
§ 31. Ønsker
ansøgeren at
videreføre en
international
ansøgning for
Danmark, skal han
inden 31 måneder fra
den internationale
indleveringsdag,
eller hvis prioritet
begæres fra
prioritetsdagen, til
patentmyndigheden
betale det fastsatte
gebyr samt indlevere
en oversættelse til
dansk af den
internationale
ansøgning i det
omfang, som økonomi-
og
erhvervsministeren
fastsætter, eller,
såfremt ansøgningen
er affattet på
dansk, en genpart af
ansøgningen.
|
|
»Ønsker ansøgeren at
videreføre en
international
ansøgning for
Danmark, skal han
inden 31 måneder fra
den internationale
indleveringsdag
eller, hvis
prioritet begæres,
fra prioritetsdagen
til
patentmyndigheden
betale det fastsatte
gebyr samt indlevere
en oversættelse til
dansk eller engelsk
af den
internationale
ansøgning i det
omfang, som økonomi-
og
erhvervsministeren
fastsætter, eller,
såfremt ansøgningen
er affattet på dansk
eller engelsk, en
genpart af
ansøgningen.«
|
|
|
|
|
|
3.§ 57
affattes således:
|
§ 57. Gør
nogen indgreb i den
eneret, som patent
medfører
(patentindgreb), og
sker dette
forsætligt, straffes
den pågældende med
bøde. Under
skærpende
omstændigheder,
herunder navnlig
hvis der ved
overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding,
kan straffen stige
til fængsel i indtil
1 år.
Stk. 2. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 3.
Overtrædelser
påtales af den
forurettede. Dog
påtales
overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
2. pkt., af det
offentlige, når den
forurettede anmoder
herom.
|
|
Ȥ 57. Med
bøde straffes den,
som forsætligt eller
groft uagtsomt gør
indgreb i den
eneret, som et
patent medfører
(patentindgreb).
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået
forsætligt og under
skærpende
omstændigheder, kan
straffen stige til
fængsel indtil 1 år
og 6 måneder,
medmindre højere
straf er forskyldt
efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende
omstændigheder anses
navnlig at
foreligge, hvis der
ved overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding.
Stk. 3. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
påtales af den
forurettede.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 2,
påtales kun efter
den forurettedes
begæring, medmindre
almene hensyn kræver
påtale.«
|
|
|
|
|
|
4. I § 60
indsættes efter
stk. 1 som nyt
stykke:
|
|
|
»Stk. 2. Hvis
akterne i
ansøgningssagen
foreligger på
engelsk, finder
stk. 1 alene
anvendelse fra det
tidspunkt, hvor
ansøger har
indleveret en
oversættelse af
patentkravene til
dansk. «
Stk. 2 og 3 bliver
herefter stk. 3 og
4.
|
|
|
|
|
|
5. Efter § 65
indsættes i kapitel
9:
|
|
|
Ȥ 65 a. Hvis
told- og
skatteforvaltningen
får en formodning om
krænkelser omfattet
af § 57, kan
oplysninger herom
videregives til
rettighedshaver.«
|
|
|
|
§ 91. (…)
|
|
|
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren
fastsætter
størrelsen m.v. af
gebyrer for
indlevering af
ansøgning om
certifikat, for
genoptagelse af
behandlingen af en
ansøgning, for
genoprettelse af
rettigheder, for
administrativ
omprøvning, for
indbringelse af
klager for
Ankenævnet for
Patenter og
Varemærker samt for
de enkelte gebyrår.
|
|
6. I § 91,
stk. 2, indsættes
efter »indlevering
af ansøgning om
certifikat,«: »for
indlevering af
ansøgning om
forlængelse af
certifikat,«
|
|
|
|
|
|
§ 4
|
|
|
I
brugsmodelloven, jf.
lov nr. 1431 af 21.
december 2005, som
ændret ved § 34 i
lov nr. 538 af 8.
juni 2006, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
|
|
1.§ 54
affattes således:
|
§ 54. Gør
nogen indgreb i den
eneret, som en
brugsmodelregistrering
medfører
(brugsmodelindgreb),
og sker dette
forsætligt, straffes
den pågældende med
bøde. Under
skærpende
omstændigheder,
herunder navnlig
hvis der ved
overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding,
kan straffen stige
til fængsel i indtil
1 år.
Stk. 2. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens
kapitel 5.
Stk. 3.
Overtrædelser
påtales af den
forurettede. Dog
påtales
overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
2. pkt., af det
offentlige, når den
forurettede anmoder
herom.
|
|
Ȥ 54. Med
bøde straffes den,
som forsætligt eller
groft uagtsomt gør
indgreb i den
eneret, som en
brugsmodelregistrering
medfører
(brugsmodelindgreb).
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået
forsætligt og under
skærpende
omstændigheder, kan
straffen stige til
fængsel indtil 1 år
og 6 måneder,
medmindre højere
straf er forskyldt
efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende
omstændigheder anses
navnlig at
foreligge, hvis der
ved overtrædelsen
tilsigtes en
betydelig og åbenbar
retsstridig vinding.
Stk. 3. Der
kan pålægges
selskaber m.v.
(juridiske personer)
strafansvar efter
reglerne i
straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 1,
påtales af den
forurettede.
Overtrædelser, som
omfattes af stk. 2,
påtales kun efter
den forurettedes
begæring, medmindre
almene hensyn kræver
påtale.«
|
|
|
|
|
|
2. Efter § 61
indsættes i kapitel
10:
|
|
|
Ȥ 61 a. Hvis
told- og
skatteforvaltningen
får en formodning om
krænkelser omfattet
af § 54, kan
oplysninger herom
videregives til
rettighedshaver.«
|
|
|
|
|
|
§ 5
|
|
|
I
ophavsretsloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 587 af 20. juni
2008, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
|
|
1. Efter § 84
a indsættes i
kapitel 7:
|
|
|
»Videregivelse af
oplysninger
|
|
|
§ 84 b. Hvis
told- og
skatteforvaltningen
får en formodning om
krænkelser omfattet
af §§ 76-77, kan
oplysninger herom
videregives til
rettighedshaver.«
|
|
|
|
|
|
§ 6
|
|
|
I
lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 338 af 11. april
2007, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
|
|
1.§ 94,
stk. 1, ophæves, og
i stedet indsættes:
|
§ 94. Med
bøde straffes den,
som forsætligt eller
groft uagtsomt
overtræder § 91.
Under særlig
skærpende
omstændigheder kan
straffen stige til
fængsel i indtil 2
år. Som særlig
skærpende
omstændigheder anses
navnlig tilfælde,
hvor udbredelse m.v.
sker i
erhvervsmæssigt
øjemed, i en videre
kreds eller under
omstændigheder, hvor
der er særlig risiko
for omfattende
overtrædelser.
Stk. 2. § 93,
stk. 3, finder
tilsvarende
anvendelse.
|
|
»Med bøde straffes
den, som forsætligt
eller groft uagtsomt
overtræder § 91.
Stk. 2. Er
overtrædelsen begået
forsætligt og under
skærpende
omstændigheder, kan
straffen stige til
fængsel indtil 1 år
og 6 måneder,
medmindre højere
straf er forskyldt
efter straffelovens
§ 299 b. Skærpende
omstændigheder anses
navnlig at foreligge
i tilfælde, hvor
udbredelse m.v. sker
i erhvervsmæssigt
øjemed, i en videre
kreds eller under
omstændigheder, hvor
der er særlig risiko
for omfattende
overtrædelser.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
|
|
|
|
|
|
§ 7
|
|
|
I
straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1260 af 23.
oktober 2007, som
ændret ved lov nr.
316 af 30. april
2008, § 1 i lov nr.
490 af 17. juni
2008, § 1 i lov nr.
494 af 17. juni
2008, § 2 i lov nr.
498 af 17. juni
2008, § 1 i lov nr.
500 af 17. juni 2008
og lov nr. 501 af
17. juni 2008
foretages følgende
ændringer:
|
|
|
|
|
|
1.§ 299 b
affattes således:
|
§ 299 b. Den,
der for derigennem
at skaffe sig eller
andre uberettiget
vinding eller som i
øvrigt under særligt
skærpende
omstændigheder gør
sig skyldig i
ophavsretskrænkelser
af særlig grov
karakter, jf.
ophavsretslovens
§ 76, stk. 2, eller
ulovlig import af
særlig grov
karakter, jf.
ophavsretslovens
§ 77, stk. 2,
straffes med fængsel
indtil 6 år.
|
|
Ȥ 299 b. Med
fængsel indtil 6 år
straffes den, der
for derigennem at
skaffe sig eller
andre uberettiget
vinding eller som i
øvrigt under særligt
skærpende
omstændigheder gør
sig skyldig i
1)
ophavsretskrænkelser
af særlig grov
karakter, jf.
ophavsretslovens
§ 76, stk. 2, eller
ulovlig import af
særlig grov
karakter, jf.
ophavsretslovens
§ 77, stk. 2,
|
|
|
2)
varemærkekrænkelser
af særlig grov
karakter, jf.
varemærkelovens
§ 42, stk. 2,
|
|
|
3) designindgreb af
særlig grov
karakter, jf.
designlovens § 36,
stk. 2,
|
|
|
4) patentindgreb af
særlig grov
karakter, jf.
patentlovens § 57,
stk. 2,
|
|
|
5) brugsmodelindgreb
af særlig grov
karakter, jf.
brugsmodellovens
§ 54, stk. 2, eller
|
|
|
6) overtrædelse af
særlig grov karakter
af § 91, jf. § 94,
stk. 2, i lov om
radio- og
fjernsynsvirksomhed.«
|
|
|
|
|
|
§ 8
|
|
|
I
byggeloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 452 af 24. juni
1998, som senest
ændret ved § 1 i lov
nr. 575 af 6. juni
2007 og lov nr. 514
af 17. juni 2008,
foretages følgende
ændring:
|
|
|
|
|
|
1. I § 16
indsættes som
stk. 10:
|
Stk. 6.
Økonomi- og
erhvervsministeren
kan fastsætte
bestemmelser om, at
kommunalbestyrelsen
skal registrere
oplysninger om
faktiske
sagsbehandlingstider
for ansøgninger om
byggetilladelse,
ibrugtagningstilladelse
og andre
tilladelser, jf.
stk. 1 og 2 og de
regler, der er
fastsat i medfør af
stk. 4, samt for
ansøgninger om
dispensation, jf.
§ 22.
|
|
»Stk. 10.
Økonomi- og
erhvervsministeren
kan endvidere
fastsætte
bestemmelser om, at
kommunalbestyrelsen
skal registrere
oplysninger om
faktiske
sagsbehandlingstider
for ansøgninger om
byggetilladelse,
ibrugtagningstilladelse
og andre
tilladelser, jf.
stk. 1 og 6, samt
§ 16 A, og de
regler, der er
fastsat i medfør af
§ 16 B, stk. 1, samt
for ansøgninger om
dispensation, jf.
§ 22.«
|
|
|
|
|
|
2. I § 25 C,
stk. 3, ændres:
|
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen
kan ikke meddele
byggetilladelse
eller
ibrugtagningstilladelse
efter § 16, stk. 1
og 2, medmindre
bestemmelserne i
stk. 1 eller 2 er
opfyldt.
|
|
»§ 16, stk. 1 og 2«,
til: Ȥ 16, stk. 1,
og § 16 A«.
|
|
|
|
|
|
3.§ 30,
stk. 1, affattes
således:
|
§
30. Med bøde
straffes den, der
|
|
»Med bøde straffes
den, der
|
a) påbegynder et
byggearbejde, tager
et byggearbejde i
brug eller i øvrigt
iværksætter
foranstaltninger
uden at indhente
tilladelse som
foreskrevet i loven
eller de i medfør af
loven udfærdigede
forskrifter, eller
gennemfører et
byggearbejde eller
anden
foranstaltning, der
kræver forudgående
tilladelse, på anden
måde end tilladt af
vedkommende
myndighed,
|
|
a) påbegynder et
byggearbejde, tager
et byggearbejde i
brug eller i øvrigt
iværksætter
foranstaltninger
uden at indhente
tilladelse som
foreskrevet i loven
eller de i medfør af
loven udfærdigede
forskrifter, eller
gennemfører et
byggearbejde eller
anden
foranstaltning, der
kræver forudgående
tilladelse, på anden
måde end tilladt af
vedkommende
myndighed,
|
b) tilsidesætter
vilkår, der er
fastsat i en
tilladelse i henhold
til loven eller de i
medfør af loven
udfærdigede
bestemmelser,
|
|
b) tilsidesætter
vilkår, der er
fastsat i en
tilladelse i henhold
til loven eller de i
medfør af loven
udfærdigede
bestemmelser,
|
c) undlader at
efterkomme et påbud
eller forbud, der er
udstedt i henhold
til loven eller de i
medfør af loven
udfærdigede
bestemmelser,
|
|
c) undlader at
efterkomme et påbud
eller forbud, der er
udstedt i henhold
til loven eller de i
medfør af loven
udfærdigede
bestemmelser,
|
d) undlader at
foretage
vedligeholdelsesarbejder,
som er nødvendige
for at undgå, at der
opstår fare for en
bebyggelses beboere
eller andre,
|
|
d) undlader at
foretage
vedligeholdelsesarbejder,
som er nødvendige
for at undgå, at der
opstår fare for en
bebyggelses beboere
eller andre,
|
e) overtræder § 7,
stk. 2, 1. pkt., og
de i medfør af § 8,
stk. 1, nr. 2-4,
fastsatte regler,
|
|
e) overtræder § 7,
stk. 2, 1. pkt., og
de i medfør af § 8,
stk. 1, nr. 2-4,
fastsatte regler,
|
f) ikke efterkommer
et påbud efter § 18
B, stk. 2, om at
udlevere dokumenter,
|
|
f) ikke efterkommer
et påbud efter § 18
B, stk. 2, om at
udlevere dokumenter,
|
g) ikke efterkommer
et påbud efter § 18
B, stk. 3, om at
give adgang til
ejendommen,
|
|
g) ikke efterkommer
et påbud efter § 18
B, stk. 3, om at
give adgang til
ejendommen,
|
h) ikke efterkommer
et påbud efter § 18
B, stk. 4, om at
udlevere tegninger,
beregninger eller
andet materiale,
|
|
h) ikke efterkommer
et påbud efter § 18
B, stk. 4, om at
udlevere tegninger,
beregninger eller
andet materiale,
|
i) forsætligt eller
groft uagtsomt
afgiver urigtige
eller vildledende
oplysninger til
kommunal-bestyrelsen
om forhold, der er
af betydning for, om
der skal tegnes en
byggeskadeforsikring,
jf. § 25 A, eller
fortier sådanne
oplysninger,
|
|
i) forsætligt eller
groft uagtsomt
afgiver urigtige
eller vildledende
oplysninger til
kommunalbestyrelsen
om forhold, der er
af betydning for, om
der skal tegnes en
byggeskadeforsikring,
jf. § 25 A, eller
fortier sådanne
oplysninger,
|
j) undlader at sende
en skadesrapport til
ejendommens ejer,
jf. § 25 E, stk. 2,
|
|
j) undlader at sende
en skadesrapport til
ejendommens ejer,
jf. § 25 E, stk. 2,
|
k) undlader at give
oplysninger eller
yde bistand til
økonomi- og
erhvervsministeren
eller personer, der
er særligt
bemyndiget hertil
efter § 31 B,
stk. 3, eller
|
|
k) undlader at give
oplysninger eller
yde bistand til
økonomi- og
erhvervsministeren
eller personer, der
er særligt
bemyndiget hertil
efter § 31 B, stk.
3, eller
|
l) undlader at
udtage prøver efter
§ 31 B, stk. 4.
|
|
l) undlader at
udtage prøver efter
§ 31 B, stk. 4.«
|
Stk. 2.-5.
(…)
|
|
|
|
|
|
|
|
§ 9
|
|
|
Stk.1. Loven
træder i kraft den
1. januar 2009.
|
|
|
Stk. 2.
Patentlovens § 19,
stk. 3, som affattet
ved denne lovs § 3,
nr. 1, finder
anvendelse for
ansøgninger, der er
indleveret den 1.
januar 2009 eller
senere.
|
|
|
Stk. 3.
Patentlovens § 31,
stk. 1, som affattet
ved denne lovs § 3,
nr. 2, finder
anvendelse for
internationale
ansøgninger, der
videreføres for
Danmark den 1.
januar 2009 eller
senere.
|
|
|
Stk. 4.
Patentlovens § 60,
stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 3,
nr. 4, finder
anvendelse på
ansøgninger, der
bliver offentligt
tilgængelige den 1.
januar 2009 eller
senere.
|
|
|
|
|
|
§ 10
|
|
|
Stk. 1. Loven
gælder ikke for
Færøerne og
Grønland.
|
|
|
Stk. 2.
Lovens §§ 1-6 kan
ved kongelig
anordning helt eller
delvist sættes i
kraft for Færøerne
eller Grønland med
de afvigelser, som
de særlige færøske
eller grønlandske
forhold tilsiger.
|
|
|
Stk. 3.
Lovens § 7 kan ved
kongelig anordning
helt eller delvist
sættes i kraft for
Færøerne med de
afvigelser, som de
særlige færøske
forhold tilsiger.
|
Bilag 2
Høringsliste
Patent- og
Varemærkestyrelsens høringsliste
A.P. Møller-Mærsk A/S Søren Fink,
ACE Denmark, Activinova,
Advokatfirmaet Dahl, Advokatrådet,
Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, Akademisk
Arkitektforening (AA), Alfa-Laval
Fish And Meat Engineering A/S,
ALK-Abelló, Antipiratgruppen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arla Foods, AUTIG Autobranchens
Industriforening i Danmark,
Awapatent A/S, Balslev & Jørgsholm,
Bech-Bruun Advokatfirma, Bender von
Haller Dragsted, BFID
Brancheforeningen for Farmaceutiske
Industrivirksomheder i Danmark,
Bryggeriforeningen, Brødrene
Hartmann A/S, Budde, Schou &
Ostenfeld A/S, Carlsberg A/S, Chas.
Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coloplast
A/S, Coop Danmark A/S, Copenhagen
Business School, DAFFO, DAKO A/S,
DAKOFO, Danders & More Advokatfirma,
Danisco A/S, Danmarks Aktive
Forbrugere, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks
Eksportråd, Danmarks
Jordbrugsforskning, Danmarks
Restauranter og Cafeer, Danmarks
Tekniske Universitet, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Design
Center, Dansk Erhverv, Dansk
Forening for Industriens Patent- og
Varemærkespecialister, Dansk
Forening til bekæmpelse af
produktpirateri, Dansk Handel &
Service, Dansk Industri, Dansk
Patent- og
Varemærkekonsulentforening af 1953,
Dansk Textil Union (nu Dansk
Detail), Dansk Varefakta Nævn,
Danske Advokater, Danske Dagblade,
De Danske Patentagenters Forening,
Det Økologiske Råd og Selskab, DFO,
Dansk Flavour Organisation,
Dumex-Alpharma A/S,
Elektronikindustrien,
Emballageindustrien, F.L. Smidth &
Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S,
Forbrugerrådet, Foreningen af
Bioteknologiske, Industrier i
Danmark, Foreningen af
Dagligvaregrossister, Foreningen af
Danske Spiritusfabrikanter,
Foreningen Af Kommercielle Danske
Internet Sites, Foreningen Dansk
Møbelindustri, Foreningen Danske
Designere, Foreningen for Danmarks
Farve- og Lakindustri, Foreningen
Industriel Retsbeskyttelse,
Forlæggerforeningen, Forsknings- og
innovationsstyrelsen, Forumadvokater
A/S, Frugtindustriforeningen, GN
Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel
Kierkegaard, Gosh Cosmetics (E.
Tjellesen) A/S, H. Lundbeck A/S,
Haldor Topsøe A/S, Handelshøjskolen
i København, HANS H.HARALDSTED, Hans
Harding ApS, Hegner & Partners A/S,
Helsebranchens Leverandørforening,
Hexal A/S, HTSI
Erhvervsorganisationen, Høiberg ApS,
IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark,
Internationalt Patentbureau A/S,
Johan Schlüter advokatfirma, Kaffe-
& Teimportørforeningen, Kartonnage-
og bølgepapindustriens
arbejdsgiverforening,
Konkurrencestyrelsen, Kosan Teknova
A/S, Kromann Reumert,
Kulturministeriet, Københavns
Universitet, Larsen & Birkeholm A/S,
LEGO Holding A/S, LEGO Juris A/S,
LEO-Pharma A/S, Lett Advokatfirma,
Lind Cadovius Advokataktieselskab,
LK A/S,
Lægemiddelindustriforeningen,
Lægemiddelstyrelsen, Magnus Jensens
Eftf., Man B&W Diesel A/S,
Miljøministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Ministeriet for sundhed og
forebyggelse, NeuroSearch A/S,
Nilfisk-Advance A/S, NIRO A/S, NKT
Research & Innovation A/S, NOAHs
Sekretariat, NOPALAX, Nordic Fashion
Industries Alliance-NOFIA, Novo
Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nycomed
A/S, Ole Olsson Rådgivende
Civilingeniører ApS,
Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S,
Patentagentforeningen, Patentgruppen
ApS, Patrade A/S, Philip & Partnere
Advokatfirma, Plastindustrien i
Danmark, Plesner, Plougmann &
Vingtoft A/S, Radiometer Medical
A/S, Rockwool International A/S,
Roskilde Universitet Center (RUC),
Sabroe Refrigeration A/S,
Sammenslutningen af Danske Havne,
Sammenslutningen af Danske
Sortsejere, Sandel, Løje & Wallberg,
Sikkerhedsstyrelsen, Skandinavisk
Tobakskompagni A/S, Smithkline
Beecham Consumer Health Care,
Syddansk Universitet, Sø- og
Handelsretten, SØK, TDJ,
Teknologirådet, Teknologisk
Institut, The IPR Company, The
Aarhus School of Business,
Udenrigsministeriet, Udvalget til
Beskyttelse af Videnskabeligt
Arbejde (UBVA),
Undervisningsministeriet,
Velfærdsministeriet, Zacco Danmark
A/S, Økologisk Landsforening, Århus
Universitet.
Kulturministeriets høringsliste for
piratdekodere:
BFE, Boxer TV Aps., Brancheforum
Digitale Medier c/o BFE, Canal
Digital Danmark A/S, Copy-Dan, Dansk
IT, Danske Mediers Forum, DR,
Forenede Danske Antenneanlæg,
GRAMEX, IT- og Telestyrelsen,
IT-Branchen, ITEK - Dansk Industri,
KODA, MTG A/S, Radio- og tv-nævnet,
Samarbejdsforum for Danske Lytter-
og Seerorganisationer, TDC, Telia
Stofa A/S, TV2/DANMARK A/S.
Kulturministeriets høringsliste for
ophavsretslovgivning:
Adjunkt Hanne Kirk Deichmann, ACE
Denmark Akkrediteringsinstitutionen,
inklusiv Akkrediteringsrådet,
Adjunkt Henrik Udsen, Advokat Hanne
Bender, Advokatrådet, Akademiet for
de Skønne Kunster, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber,
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Antipiratgruppen, Arkitektforbundet,
Basepoint Media,
Bibliotekarforbundet,
Bibliotekslederforeningen,
Biblioteksstyrelsen,
Billedkunstnernes Forbund,
Brancheforeningen for
Undervisningsmidler,
Brancheorganisationen
Forbrugerelektronik, Business
Software Alliance, Canal Digital,
Copy-Dan, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks
Biblioteksskole, Danmarks
Blindebibliotek, Danmarks
Forskningsbiblioteksforening,
Danmarks Idræts-Forbund, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Artist
Forbund, Dansk BiblioteksCenter,
Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv,
Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf
Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund,
Dansk Folkemindesamling, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Forening til Bekæmpelse af
Produktpirateri, Dansk
Forfatterforening, Dansk Fotografisk
Forening, Dansk Galleri
Sammenslutning, Dansk Industri,
Dansk IT, Dansk Journalistforbund,
Dansk Kapelmesterforening, Dansk
Kommunikationsforening, Dansk
Komponistforening, Dansk Kunstnerråd,
Dansk Magasinpresses
Udgiverforening, Dansk
Metalarbejderforbund, Dansk
Musikbiblioteksforening, Dansk
Musiker Forbund, Dansk
Musikforlæggerforening, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk
Solist-Forbund, Dansk Standard,
Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Billedautorer, Danske
Billedkunstneres Fagforening, Danske
Dagblades Forening, Danske
Dramatikeres Forbund, Danske Døves
Landsforbund, Danske
Filminstruktører, Danske Gymnastik-
og Idrætsforeninger, Danske Jazz-,
Beat- og Folkemusikautorer, Danske
Kunsthåndværkere, Danske Mediers
Forum, Danske Populærautorer, Danske
Reklamebureauers Brancheforening,
Danske Skønlitterære Forfattere,
Danske Teatres Fællesorganisation,
Danske Uafhængige Pladeselskaber,
Datatilsynet, DDJO, Danske
Handicaporganisationer (DH), Den
danske Boghandlerforening, Den
danske Forlæggerforening, Den
Kristne Producent Komite, Det
Centrale Handicapråd, Det danske
Akademi, Det Danske Filminstitut,
Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater,
DIFO, Digital Forbruger Danmark,
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
DK 4, Docent Thomas Riis,
Domstolsstyrelsen, DR, Film- og
TV-arbejderforeningen, FDIH
Foreningen for Distance- og
Internethandel, Finansministeriet,
Foreningen af Auktionsledere i
Danmark, Foreningen af
Billedmedieoversættere, Foreningen
af Danske Kulturtidsskrifter,
Foreningen af Filmudlejere i
Danmark, Foreningen af Kommercielle
Lokalradio og TV-stationer,
Foreningen af Videogramdistributører
i Danmark, Forskningsbibliotekernes
Chefkollegium, Fællesrådet for
Autorer, Færøernes Hjemmestyre,
Gramex, Grønlands Hjemmestyre,
Henrik I. Ahlers, HTS Handel,
Transport og Service, IFPI Danmark,
ITEK, Kræftens Bekæmpelse,
Kunstrådet, Lektor Morten
Rosenmeier, MTG, Multi Medie
Foreningen, Nordisk Copyright
Bureau, Ophavsretligt Forum,
Ophavsretslicensnævnet,
Ordblinde/Dysleksiforeningen i
Danmark, Organisationen Danske
Museer, Piratgruppen,
Producentforeningen, Professor Jens
Schovsbo, Professor Mads Bryde
Andersen, Professor Palle Bo Madsen,
Professor Peter Blume, PROSA,
Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen,
Rigsarkivet, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske
Scenografer, Sammenslutningen af
Lokalarkiver, Sammenslutningen af
lokale radio- og tv-stationer,
Sammenslutningen af Medieforskere i
Danmark, Samrådet for Ophavsret,
Solistforeningen af 1921, Sonofon,
Speaker- og Indlæserforeningen,
Statens Kunstfond, Statens Museum
for Kunst, Statsbiblioteket, STOP
I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet,
Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919,
Telekommunikationsindustrien (TI),
Telia, TV 2/DANMARK A/S,
TV2/Bornholm, TV2/FYN, TV2/Lorry,
TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland,
TvDanmark, UBOD, UBVA,
UBVA-sekretariatet, Viasat.
Justitsministeriets høringsliste
Advokatrådet, Dansk Retspolitisk
Forening, Danske Advokater, Den
Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Offentlige Anklagere, HK
Landsklubben Danmarks Domstole,
Institut for Menneskerettigheder,
Landsforeningen af Beskikkede
Advokater, Politiforbundet i
Danmark, Retssikkerhedsfonden,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Scandinavian TV Organisation against
Piracy – STOP.
Justitsministeriets liste over hørte
domstole
Københavns Byret, Retten i Esbjerg,
Retten i Glostrup, Retten i
Helsingør, Retten i Herning, Retten
i Hillerød, Retten i Hjørring,
Retten i Holbæk, Retten i Holstebro,
Retten i Horsens, Retten i Kolding,
Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing
Falster, Retten i Næstved, Retten i
Odense, Retten i Randers, Retten i
Roskilde, Retten i Svendborg, Retten
i Sønderborg, Retten i Viborg,
Retten i Aalborg, Retten i Århus,
Retten på Bornholm, Retten på
Frederiksberg, Vestre Landsret,
Østre Landsret.