Lov nr.
152 af 18. februar 2015
om
ændring af straffeloven og lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Samfundstjeneste m.v.)
VI MARGRETHE DEN
ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har
vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
§ 1
I straffeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 4.
juli 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften til
7. kapitel
affattes således:
»7. kapitel
Betinget
fængsel«.
2.
§ 56, stk. 1
og 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Finder retten det upåkrævet, at
fængselsstraf kommer til
fuldbyrdelse, bestemmes det i
dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og
bortfalder ved udløbet af
prøvetiden.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 2.
3. I
§ 60, stk. 1,
nr. 2, ændres »§ 56, stk. 3«
til: »§ 56, stk. 2«.
4.
§ 60, stk. 1,
nr. 3, affattes således:
»3)
ved dom træffe afgørelse om
fuldbyrdelse af fængselsstraffen. §
58, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse.«
5.
§ 62, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Afgørelsen om udsættelse af
fuldbyrdelsen af fængselsstraf
træffes efter reglerne i § 56, stk.
1.«
6.
§ 63, stk. 1,
2. pkt., affattes således:
»Samfundstjenesten skal udføres
inden for en længstetid, der udmåles
i forhold til antallet af timer.«
7.
§ 63, stk. 3,
2. pkt., affattes således:
»Hvis den
betingede fængselsstraf er fastsat
til højst 3 måneder, ophører
prøvetiden, når længstetiden for at
udføre samfundstjenesten er
udløbet.«
8. I
§ 63, stk. 4,
3. pkt., ændres »længstetiden
for arbejdspligtens opfyldelse« til:
»længstetiden for at udføre
samfundstjenesten«.
9. I
§ 64, 2. pkt.,
indsættes efter »3 måneder«: »eller
en tredjedel af den samlede
fængselsstraf«.
10.
§ 66, stk. 3,
2. pkt., affattes således:
»Hvis den idømte
betingede fængselsstraf er fastsat
til mere end 3 måneder, anses den
idømte samfundstjeneste at modsvare
to tredjedele af den betingede
fængselsstraf.«
11.
I § 67, stk. 2,
2. pkt., ændres
»frihedsstraf« til: »fængselsstraf«.
12.
I § 86
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Er samfundstjeneste idømt, skal
afkortning, der ikke efter stk. 2
sker i en eventuel ubetinget del af
straffen, ske forholdsmæssigt i det
idømte antal timers
samfundstjeneste.«
Stk. 3-5 bliver
herefter stk. 4-6.
13.
I § 86, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1-3«, og efter »§ 60,
stk. 1, nr. 3,« indsættes: »eller §
66, stk. 1, nr. 1,«.
§ 2
I lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj
2012, som ændret bl.a. ved § 5 i lov
nr. 733 af 25. juni 2014 og senest
ved § 2 i lov nr. 739 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 78 f, stk. 2,
§ 82, stk. 1 og
stk. 2, 1.
pkt., § 95, stk. 1 og
stk. 2, 1.
pkt., og
§ 101, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »Tilsynsmyndigheden« til:
»Kriminalforsorgsområdet«.
2. I
§ 81, 3. pkt.,
ændres »§ 101, stk. 3« til: »§ 101,
stk. 4«.
3. I
§ 101
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
Vilkår om samfundstjeneste
indebærer, at den dømte skal udføre
ulønnet arbejde eller deltage i
behandlings- eller
uddannelsesprogram i det fastsatte
antal timer inden for den udmålte
længstetid. Mindst to tredjedele af
det fastsatte antal timer skal
gennemføres som ulønnet arbejde.«
Stk. 2 og 3
bliver herefter stk. 3 og 4.
4.
§ 101, stk. 2,
1. pkt., der bliver stk. 3,
1. pkt., ophæves.
5. I
§ 101, stk. 3,
1. pkt., der bliver stk. 4,
1. pkt., ændres »hvor
samfundstjenesten skal udføres« til:
»hvor det ulønnede arbejde skal
udføres, og om den dømtes eventuelle
deltagelse i behandlings- eller
uddannelsesprogram som en del af
samfundstjenesten«.
6. I
§ 103, stk. 1,
ændres »opfylder den fastsatte
arbejdspligt« til: »udfører den
fastsatte samfundstjeneste«.
§ 3
I lov nr. 739 af
25. juni 2014 om ændring af
straffeloven, lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., retsplejeloven og lov om
Offerfonden (Reorganisering af
kriminalforsorgen, herunder
begrænsning af klageadgangen)
foretages følgende ændring:
1.
§ 2, nr. 21,
ophæves.
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj
2015, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på domme,
der afsiges efter lovens
ikrafttræden. Dette gælder, selv om
det strafbare forhold er begået før
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af
lovens § 2, nr. 1.
§ 5
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 2 kan ved kongelig
anordning sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland med de
ændringer, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
Givet på
Christiansborg Slot, den 18.
februar 2015
Under Vor
Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Mette
Frederiksen