Lov om ændring
af retsplejeloven
(Beslaglæggelse, edition,
fotoforevisning, konfrontation,
efterlysning og observation samt
prøvesagsordning for advokater
m.v.)
VI
MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds
Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og
Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om
rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 752 af 15.
august 1996, som ændret ved § 2
i lov nr. 1201 af 27. december
1996, § 8 i lov nr. 232 af 2.
april 1997, § 2 i lov nr. 274 af
15. april 1997, § 1 i lov nr.
349 af 23. maj 1997, § 2 i lov
nr. 411 af 10. juni 1997, lov
nr. 414 af 10. juni 1997, lov
nr. 339 af 10. juni 1998, § 1 i
lov nr. 402 af 26. juni 1998 og
§ 2 i lov nr. 403 af 26. juni
1998, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 6 a affattes således:
Ȥ 6 a.
I borgerlige sager, for hvis
udfald anvendelsen af reglerne i
lov om varsling m.v. i
forbindelse med afskedigelser af
større omfang er af væsentlig
betydning, tiltrædes landsretten
under domsforhandlingen af 2
sagkyndige medlemmer.
Bestemmelsen i § 6, stk. 4, 3.
pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. I straffesager
vedrørende overtrædelse af
§§ 5-7 i den i stk. 1 nævnte lov
tiltrædes landsretten under
domsforhandlingen af 2
sagkyndige medlemmer.«
2.
§ 16 a, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Retterne i
Gentofte, Gladsaxe, Tåstrup,
Hørsholm, Frederikssund,
Slagelse, Næstved, Svendborg,
Haderslev, Sønderborg, Kolding,
Skanderborg, Silkeborg, Viborg
og Frederikshavn består af 2
dommere.«
3.
§ 17, stk. 1, affattes
således:
»Der ansættes
2 dommere ved retterne i
Glostrup, Helsingør, Hillerød,
Holbæk, Vejle, Fredericia og
Hjørring.«
4.
§ 18 c affattes således:
Ȥ 18
c. Bestemmelserne i § 9 a,
stk. 2-4, om medvirken af
sagkyndige finder tilsvarende
anvendelse ved byrettens
behandling af borgerlige sager,
for hvis udfald anvendelsen af
reglerne i lov om varsling m.v.
i forbindelse med afskedigelser
af større omfang er af væsentlig
betydning, og straffesager
vedrørende overtrædelse af denne
lovs §§ 5-7.«
5.
§ 124, stk. 8, affattes
således:
»Stk. 8. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5.
kapitel.«
6.
§ 133, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Prøven kan aflægges
for landsretterne og Sø- og
Handelsretten.«
7.
§ 133, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5. Prøven er bestået,
når de retter, hvor sagerne er
udført, finder udførelsen
tilfredsstillende. Vedkommende
ret kan dog ud fra den første
sags karakter og udførelsen
heraf erklære prøven for bestået
alene på grundlag af denne sag.
Den anden sag skal udføres
senest 5 år efter udførelsen af
den første sag, medmindre den
ret, hvor den anden sag udføres,
meddeler undtagelse herfra.«
8.
I § 139, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »stk. 1, 2. pkt.« til:
»stk. 1, 3. pkt.«.
9.
I § 213 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »sølovens § 223 a«
til: »sølovens § 163«.
10.
I § 219 a indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6. Tiltalte vejledes
om adgangen til at anke dommen.
Vejledningen gives ved dommens
afsigelse, hvis tiltalte er til
stede, og ellers ved den
efterfølgende meddelelse eller
forkyndelse, jf. stk. 5. Hvis
afsigelsen ikke finder sted
samme dag, som sagen er optaget
til dom, gives vejledningen
samtidig med, at retten
tilkendegiver, hvornår dommen
vil blive afsagt, såfremt
tiltalte er til stede, og ellers
ved den efterfølgende meddelelse
eller forkyndelse, jf. stk. 5.«
11.
I § 501, stk. 3, nr. 4,
udgår »nr. 139 af 29. marts
1978«.
12.
I § 628, stk. 3, ændres
»sølovens kapitel 12 a« til:
»sølovens kapitel 4«.
13.
§ 684, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
Nr. 4-7
bliver herefter nr. 3-6.
14.
§ 701, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver
herefter stk. 2.
15.
I § 722, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 33 i lov om social
bistand« til: »§ 40 i lov om
social service«.
16.
§ 731, stk. 1, litra c,
affattes således:
»c)
når der er spørgsmål om
beslaglæggelse af en formue
eller en del af denne, jf.
§ 802, stk. 3.«
17.
§ 745, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Når en afhøring, en
konfrontation, en
fotoforevisning eller andet
efterforskningsskridt af
lignende betydning kan formodes
at ville finde anvendelse som
bevis under domsforhandlingen,
giver politiet meddelelse til
forsvareren inden foretagelsen,
således at forsvareren kan få
lejlighed til at være til stede.
Forsvareren har adgang til at
stille forslag med hensyn til
gennemførelsen af det pågældende
efterforskningsskridt.
Forsvarerens bemærkninger i så
henseende skal tilføres
politirapporten. Har forsvareren
ikke mulighed for at komme til
stede, eller er det ikke muligt
for politiet at give forsvareren
meddelelse, kan der kun
foretages efterforskningsskridt,
som ikke kan opsættes. Har
forsvareren ikke været til
stede, skal forsvareren uden
ophold underrettes om det
foretagne.«
18.
I § 748, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »69-73 og 75 b« til:
»69-74«.
19.
Overskriften til kapitel 71
affattes således:
»Indgreb i
meddelelseshemmeligheden og
observation«.
20.
I § 786 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4. Justitsministeren
kan fastsætte regler om
økonomisk godtgørelse til de i
stk. 1 nævnte virksomheder for
udgifter i forbindelse med
bistand til politiet til
gennemførelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden.«
21.
Efter § 791 indsættes i
kapitel 71:
Ȥ 791
a. Politiet kan foretage
fotografering eller iagttagelse
ved hjælp af kikkert eller andet
apparat af personer, der
befinder sig på et ikke frit
tilgængeligt sted (observation),
såfremt
1)
indgrebet må antages at være
af væsentlig betydning for
efterforskningen og
2)
efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre
frihedsstraf.
Stk. 2. Observation som
nævnt i stk. 1 ved hjælp af
fjernbetjent eller automatisk
virkende tv-kamera,
fotografiapparat eller lignende
apparat må dog kun foretages,
såfremt efterforskningen
vedrører en lovovertrædelse, der
efter loven kan medføre fængsel
i 1 år og 6 måneder eller
derover.
Stk. 3. Observation af
personer, der befinder sig i en
bolig eller andre husrum, ved
hjælp af fjernbetjent eller
automatisk virkende tv-kamera,
fotografiapparat eller lignende
apparat eller ved hjælp af
apparat, der anvendes i boligen
eller husrummet, må dog kun
foretages, såfremt
1) der
er bestemte grunde til at
antage, at bevis i sagen kan
opnås ved indgrebet,
2)
indgrebet må antages at være
af afgørende betydning for
efterforskningen,
3)
efterforskningen angår en
lovovertrædelse, der efter
loven kan straffes med
fængsel i 6 år eller
derover, en forsætlig
overtrædelse af
straffelovens kapitler 12
eller 13 eller en
overtrædelse af
straffelovens §§ 124,
stk. 1, 125, 127, stk. 1,
193, stk. 1, 245, 252,
stk. 1, 266, 281, 286,
stk. 1, 289 eller en
overtrædelse af
udlændingelovens § 59,
stk. 3, og
4)
efterforskningen vedrører en
lovovertrædelse, som har
medført eller som kan
medføre fare for menneskers
liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier.
Stk. 4. Observation af
et ikke frit tilgængeligt sted
som nævnt i stk. 1-3, som den,
der angiver at være forurettet
ved lovovertrædelsen, har
rådighed over, er ikke omfattet
af reglerne i denne bestemmelse,
såfremt den pågældende meddeler
skriftligt samtykke til
observationen.
Stk. 5. Observation må
ikke foretages, såfremt det
efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages
at forvolde den eller de
personer, som det rammer, ville
være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 6. Reglerne i
§ 782, stk. 2, §§ 783-785,
§ 788, stk. 1, § 788, stk. 2,
nr. 2, og § 788, stk. 3 og 4,
§ 789 samt § 791 finder
tilsvarende anvendelse på de i
stk. 2 og 3 omhandlede
tilfælde.«
22.
Kapitel 74 affattes
således:
»Kapitel 74
Beslaglæggelse og edition
§ 801.
Efter reglerne i dette kapitel
kan der foretages beslaglæggelse
1) til
sikring af bevismidler,
2) til
sikring af det offentliges
krav på sagsomkostninger,
konfiskation og bøde,
3) til
sikring af forurettedes krav
på tilbagelevering eller
erstatning, og
4) når
tiltalte har unddraget sig
sagens videre forfølgning.
Stk. 2. Genstande, som
politiet tager i bevaring, som
ingen har eller vedkender sig
rådighed over, og hvorover ingen
gør en ret gældende, er ikke
omfattet af reglerne i dette
kapitel.
Stk. 3. Om udlevering af
breve, telegrammer og lignende
under forsendelse samt om
oplysning om forbindelse mellem
telefoner m.v. gælder reglerne i
kapitel 71. Om fratagelse af
genstande og penge i forbindelse
med anholdelse gælder endvidere
bestemmelsen i § 758, stk. 1.
§ 802.
Genstande, som en mistænkt har
rådighed over, kan beslaglægges,
såfremt
1) den
pågældende med rimelig grund
er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale,
og
2) der
er grund til at antage, at
genstanden kan tjene som
bevis eller bør konfiskeres,
jf. dog stk. 2, eller ved
lovovertrædelsen er fravendt
nogen, som kan kræve den
tilbage.
Stk. 2. Gods, som en
mistænkt ejer, kan beslaglægges,
såfremt
1) den
pågældende med rimelig grund
er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale,
og
2)
beslaglæggelse anses for
nødvendig for at sikre det
offentliges krav på
sagsomkostninger, krav på
konfiskation efter
straffelovens § 75, stk. 1,
1. pkt., 2. led, og 2. pkt.,
og stk. 3, og § 76 a,
stk. 5, bødekrav eller
forurettedes krav på
erstatning i sagen.
Stk. 3. Beslaglæggelse
af en mistænkts hele formue
eller en del af denne, herunder
formue, som den mistænkte senere
måtte erhverve, kan foretages,
såfremt
1)
tiltale er rejst for en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i
1 år og 6 måneder eller
derover, og
2)
tiltalte har unddraget sig
videre forfølgning i sagen.
Stk. 4. Skriftlige
meddelelser eller lignende, som
hidrører fra en person, der
efter reglerne i § 170 er
udelukket fra at afgive
forklaring som vidne i sagen,
kan ikke beslaglægges hos en
mistænkt. Det samme gælder
materiale, som hidrører fra en
person, der er omfattet af
§ 172, når materialet indeholder
oplysninger, som den pågældende
efter § 172 er fritaget for at
afgive forklaring om som vidne i
sagen.
§ 803.
Genstande, som en person, der
ikke er mistænkt, har rådighed
over, kan beslaglægges som led i
efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale,
hvis der er grund til at antage,
at genstanden kan tjene som
bevis, bør konfiskeres eller ved
lovovertrædelsen er fravendt
nogen, som kan kræve den
tilbage. § 189 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Hos personer,
som efter reglerne i § 170 er
udelukket fra at afgive
forklaring som vidne i sagen, er
skriftlige meddelelser mellem
den mistænkte og den pågældende
person samt dennes notater og
lignende vedrørende den
mistænkte ikke genstand for
beslaglæggelse. Hos personer,
som er omfattet af § 172, er
materiale, der indeholder
oplysning om forhold, som de
pågældende efter § 172 er
fritaget for at afgive
forklaring om som vidne i sagen,
ikke genstand for
beslaglæggelse.
§ 804.
Som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, kan
der meddeles en person, der ikke
er mistænkt, pålæg om at
forevise eller udlevere
genstande (edition), hvis der er
grund til at antage, at en
genstand, som den pågældende har
rådighed over, kan tjene som
bevis, bør konfiskeres eller ved
lovovertrædelsen er fravendt
nogen, som kan kræve den
tilbage.
Stk. 2. Er en genstand
udleveret til politiet efter
pålæg om edition, finder
reglerne om beslaglæggelse efter
§ 803, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Er en genstand
uden pålæg herom afleveret til
politiet af de i stk. 1 nævnte
grunde, finder § 807, stk. 5,
anvendelse. Fremsættes der
begæring om udlevering, og
imødekommer politiet ikke
begæringen, skal politiet
snarest muligt og inden 24 timer
forelægge sagen for retten med
anmodning om beslaglæggelse.
§ 806, stk. 3, 2. pkt., og
stk. 5, 1. pkt., finder i så
fald anvendelse.
Stk. 4. Der kan ikke
meddeles pålæg om edition,
såfremt der derved vil fremkomme
oplysning om forhold, som den
pågældende ville være udelukket
fra eller fritaget for at afgive
forklaring om som vidne, jf.
§§ 169-172.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte
regler om økonomisk godtgørelse
i særlige tilfælde for udgifter
i forbindelse med opfyldelse af
pålæg om edition.
§ 805.
Beslaglæggelse må ikke
foretages, og pålæg om edition
må ikke meddeles, såfremt
indgrebet står i misforhold til
sagens betydning og det tab
eller den ulempe, som indgrebet
kan antages at medføre.
Stk. 2. Kan indgrebets
øjemed opnås ved mindre
indgribende foranstaltninger,
herunder sikkerhedsstillelse,
kan der med den, mod hvem
indgrebet retter sig, træffes
skriftlig aftale herom.
Stk. 3. Ved
beslaglæggelse til sikkerhed for
det offentliges krav på
sagsomkostninger, krav på
konfiskation efter straffelovens
§ 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led,
og 2. pkt., og stk. 3, og § 76
a, stk. 5, bødekrav eller
forurettedes krav på erstatning
finder reglerne i §§ 509-516
tilsvarende anvendelse.
§ 806.
Afgørelse om beslaglæggelse og
om pålæg om edition træffes
efter politiets begæring.
Begæring om beslaglæggelse til
sikring af erstatningskrav kan
tillige fremsættes af
forurettede.
Stk. 2. Afgørelsen
træffes af retten ved kendelse,
jf. dog stk. 7. I kendelsen
anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå
det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Kendelsen kan til enhver tid
omgøres.
Stk. 3. Såfremt
indgrebets øjemed ville
forspildes, hvis retskendelse
skulle afventes, kan politiet
træffe beslutning om
beslaglæggelse, jf. dog stk. 4.
Fremsætter den, mod hvem
indgrebet retter sig, anmodning
herom, skal politiet snarest
muligt og senest inden 24 timer
forelægge sagen for retten, der
ved kendelse afgør, om indgrebet
kan godkendes.
Stk. 4. Beslaglæggelse
efter § 802, stk. 3, kan kun ske
efter retskendelse. Det samme
gælder beslaglæggelse af trykte
skrifter eller lyd- eller
billedprogrammer omfattet af
medieansvarsloven, i anledning
af hvis indhold ansvar skal
gøres gældende.
Stk. 5. Inden retten
træffer afgørelse efter stk. 3,
2. pkt., skal der være givet
den, mod hvem indgrebet retter
sig, adgang til at udtale sig.
§ 748, stk. 5 og 6, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Inden retten
træffer afgørelse om pålæg om
edition efter § 804, skal der
være givet den, der har rådighed
over genstanden, adgang til at
udtale sig. § 748, stk. 5 og 6,
finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis rettens
afgørelse skal danne grundlag
for en international
retsanmodning om edition.
Stk. 7. Afgørelse om
beslaglæggelse træffes af
politiet, såfremt den, som
indgrebet retter sig imod,
meddeler skriftligt samtykke til
indgrebet.
§ 807.
Politiet iværksætter
beslaglæggelse. Foretages
beslaglæggelse på grundlag af en
retskendelse, skal denne på
begæring forevises for den, som
indgrebet retter sig imod.
Foretages beslaglæggelsen efter
reglen i § 806, stk. 3, skal
politiet vejlede den pågældende
om adgangen til at få
spørgsmålet indbragt for retten.
Stk. 2. Politiet
foranlediger ved henvendelse til
den, som indgrebet retter sig
imod, at en kendelse om edition
opfyldes. Rettens kendelse skal
på begæring forevises for den
pågældende. Afviser den
pågældende uden lovlig grund at
efterkomme pålægget, finder
bestemmelsen i § 178 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Beslaglægges
materiale hos personer, der er
omfattet af § 172, kan den
pågældende kræve, at det første
gennemsyn af materialet skal
foretages af retten. § 806,
stk. 5, 1. pkt., finder
tilsvarende anvendelse ved
rettens gennemsyn. Indtil det
første gennemsyn kan ske,
opbevares materialet af
politiet.
Stk. 4. Har retten
afsagt kendelse om
beslaglæggelse af en formue
eller en del af en formue, jf.
§ 802, stk. 3, skal politiet
sørge for, at der beskikkes en
værge til at bestyre den
beslaglagte formue. Politiet
lader kendelsen om
beslaglæggelse tinglyse efter
reglerne i tinglysningslovens
§ 48. Kendelsen forkyndes for
tiltalte efter reglerne i § 159.
Stk. 5. Genstande, som
kommer i politiets besiddelse
som følge af beslaglæggelse
eller pålæg om udlevering, skal
snarest muligt optegnes og
mærkes. Politiet skal på
begæring udstede kvittering for
modtagelsen.
§ 807
a. Samme beføjelser til
beslaglæggelse som politiet, jf.
§ 806, stk. 3, har enhver, der
træffer nogen under eller i
umiddelbar tilknytning til
udøvelsen af et strafbart
forhold. Det beslaglagte skal
snarest muligt overgives til
politiet med oplysning om
tidspunktet og grundlaget for
beslaglæggelsen. Politiet
forelægger sagen for retten i
overensstemmelse med § 806,
stk. 3, 2. pkt., medmindre det
beslaglagte inden udløbet af 24
timer udleveres til den, mod
hvem indgrebet er foretaget,
eller denne meddeler skriftligt
samtykke til beslaglæggelse i
overensstemmelse med § 806,
stk. 7.
§ 807
b. Beslaglæggelse efter
§ 802, stk. 1, og § 803, stk. 1,
medfører, at der hverken ved
aftale eller kreditorforfølgning
kan foretages dispositioner over
det beslaglagte, som er i strid
med indgrebets formål.
Stk. 2. Beslaglæggelse
efter § 802, stk. 2, har, indtil
der træffes afgørelse efter
§ 807 d, stk. 2 og 3, samme
retsvirkning som arrest, jf.
kapitel 56.
Stk. 3. Beslaglæggelse
efter § 802, stk. 3, medfører,
at tiltalte er uberettiget til
at råde over formuen.
Kreditorforfølgning kan alene
foretages med hensyn til krav
mod tiltalte, som bestod, før
kendelsen om beslaglæggelse blev
afsagt.
§ 807
c. Indtil sagens afgørelse
kan begæring om hel eller delvis
ophævelse af beslaglæggelse
fremsættes over for retten af
den, der har interesse heri.
Rettens afgørelse træffes ved
kendelse, efter at de, som har
interesse i afgørelsen, har haft
adgang til at udtale sig.
§ 807
d. Rådighedsberøvelse som
følge af beslaglæggelse efter
§ 802, stk. 1, og § 803, stk. 1,
bortfalder senest, når sagen er
endeligt sluttet ved dom,
påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald, medmindre det
beslaglagte konfiskeres. Er der
tvist om, til hvem
tilbagelevering skal ske, kan
retten efter begæring træffe
bestemmelse om, til hvem
beslaglagt gods skal udleveres.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
Stk. 2. Gods, der er
beslaglagt efter § 802, stk. 2,
eller sikkerhed, der er stillet
efter § 805, stk. 2, anvendes
først til fyldestgørelse af
forurettedes krav på erstatning,
dernæst det offentliges krav på
sagsomkostninger, dernæst krav
på konfiskation efter
straffelovens § 75, stk. 1, 1.
pkt., 2. led, og 2. pkt., og
stk. 3, og § 76 a, stk. 5, og
dernæst bødekrav. Retten kan
undtagelsesvis træffe
bestemmelse om en afvigende
rækkefølge for fyldestgørelse.
Stk. 3. Afgørelse om
anvendelse af beslaglagt gods
til fyldestgørelse af de i
stk. 2 nævnte krav træffes efter
begæring ved kendelse. Det samme
gælder, hvis der efterfølgende
opstår spørgsmål med hensyn til
kendelsens fortolkning.
Afgørelsen har retsvirkning som
udlæg, jf. § 526, stk. 2.
Sluttes sagen ved
påtaleopgivelse eller
frifindelse, bortfalder
beslaglæggelsen.
Stk. 4. Nægter retten
forfølgning af et
erstatningskrav under
straffesagen, jf. § 991, stk. 4,
og § 992, stk. 1, kan retten i
forbindelse hermed bestemme, at
en beslaglæggelse til sikring af
dette krav bevarer sin
gyldighed, jf. § 807 b, stk. 2,
indtil erstatningsspørgsmålet er
afgjort, forudsat at der inden 4
uger anlægges sag i den
borgerlige retsplejes former
eller indgives ansøgning i
henhold til lov om erstatning
fra staten til ofre for
forbrydelser. Fastsættes der
herefter et erstatningskrav, kan
den ret, der har afsagt dom i
straffesagen, efter begæring af
forurettede bestemme, at
erstatningskravet helt eller
delvis skal fyldestgøres af
provenuet fra det beslaglagte
gods, herunder at fyldestgørelse
skal ske forud for det
offentliges krav på
sagsomkostninger, krav på
konfiskation og bødekrav. Denne
afgørelse har retsvirkning som
udlæg, jf. § 526, stk. 2. Sagen
behandles i strafferetsplejens
former.
Stk. 5. Beslaglæggelse
efter § 802, stk. 3, bortfalder,
når tiltalte ikke længere
unddrager sig forfølgning,
medmindre der er bestemte grunde
til at antage, at tiltalte på ny
vil unddrage sig forfølgningen.
Afgørelse om beslaglæggelsens
bortfald træffes af retten ved
kendelse.«
23.
Efter kapitel 75 indsættes:
»Kapitel 75 a
Andre
efterforskningsskridt
§ 812.
Fotografier af en mistænkt må
kun forevises for personer uden
for politiet, såfremt
1) den
pågældende med rimelig grund
er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale,
og
2)
indgrebet må antages at være
af væsentlig betydning for
efterforskningen.
Stk. 2. Afgørelse om
forevisning af fotografier
træffes af politiet.
§ 813.
Fotografier af en person, der
ikke er mistænkt, må kun
forevises for personer uden for
politiet efter reglerne i § 814
eller § 815.
§ 814.
Forevisning af fotografier af
forurettede og andre vidner, der
ikke har samtykket, så vidt
muligt skriftligt, i
forevisningen, må kun ske,
såfremt
1)
efterforskningen angår en
forbrydelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år
og 6 måneder eller derover,
og
2)
indgrebet må antages at være
af afgørende betydning for
efterforskningen.
Stk. 2. Afgørelse om
forevisning af fotografier
træffes af retten ved kendelse.
I kendelsen anføres de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå
det støttes, at betingelserne
for indgrebet er opfyldt.
Kendelsen kan til enhver tid
omgøres.
Stk. 3. Såfremt
indgrebets øjemed ville
forspildes, dersom retskendelse
skulle afventes, kan politiet
træffe beslutning om at forevise
fotografiet. Fremsætter den, mod
hvem indgrebet retter sig,
anmodning herom, skal politiet
snarest muligt og senest inden
24 timer forelægge sagen for
retten, der ved kendelse afgør,
om indgrebet kan godkendes.
Politiet skal vejlede den
pågældende om adgangen til at få
spørgsmålet indbragt for retten.
Stk. 4. Inden retten
træffer afgørelse efter stk. 2
eller 3, skal der være givet
den, mod hvem indgrebet retter
sig, adgang til at udtale sig.
§ 815.
Forevisning af fotografier, som
opbevares af politiet med
henblik på senere
identifikation, jf. § 792 f, må
uden for de tilfælde, der er
omfattet af § 812 eller § 814,
kun ske, såfremt
efterforskningen angår en
lovovertrædelse, der efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, og den
fotograferede
1)
inden for de seneste 5 år er
fundet skyldig i en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i
1 år og 6 måneder eller
derover, eller
2)
inden for de seneste 10 år
er fundet skyldig i en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i
6 år eller derover.
Stk. 2. Afgørelse om
forevisning af fotografier
træffes af politiet.
§ 816.
Forevisning af fotografier som
nævnt i §§ 812-815 må ikke ske,
såfremt det efter indgrebets
formål, sagens betydning og den
krænkelse og ulempe, som
indgrebet må antages at forvolde
den, som det rammer, ville være
et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om fremgangsmåden
ved forevisning af fotografier.
§ 817.
Forevisning af en mistænkt for
personer uden for politiet
(direkte konfrontation) må kun
foretages, såfremt
1) den
pågældende med rimelig grund
er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale,
og
2)
indgrebet må antages at være
af væsentlig betydning for
efterforskningen.
Stk. 2. Forevisning af
en sigtet i en
konfrontationsparade for
personer uden for politiet må
dog kun foretages, såfremt den
pågældende med rimelig grund er
mistænkt for en lovovertrædelse,
der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover.
Stk. 3. Forevisning af
en mistænkt ved direkte
konfrontation eller af en sigtet
i en konfrontationsparade kan
ske uden for de tilfælde, der er
omfattet af stk. 1 og 2, såfremt
den pågældende giver samtykke
hertil. Samtykket skal så vidt
muligt være skriftligt.
Stk. 4. Forevisning af
en mistænkt ved direkte
konfrontation eller af en sigtet
i en konfrontationsparade må
ikke ske, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages
at forvolde den, som det rammer,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 5. Afgørelser om
forevisning af en mistænkt eller
sigtet som nævnt i stk. 1-3
træffes af politiet.
Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om fremgangsmåden
ved gennemførelse af
konfrontationsparade.
§ 818.
Politiet må kun offentliggøre
signalement eller andre
oplysninger, der er egnede til
at fastlægge identiteten af en
formodet gerningsmand, såfremt
1) den
pågældende med rimelig grund
er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale,
og
2)
offentliggørelsen må antages
at være af væsentlig
betydning for
efterforskningen, herunder
for fastlæggelsen af den
pågældendes identitet, eller
for at forebygge yderligere
lovovertrædelse.
Stk. 2. Offentliggørelse
af et fotografi af den formodede
gerningsmand må kun finde sted,
såfremt der er begrundet
mistanke om, at den pågældende
har begået en lovovertrædelse,
der efter loven kan medføre
fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover.
Stk. 3. Offentliggørelse
som nævnt i stk. 1 og 2 må dog
ikke foretages, såfremt det
efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages
at forvolde den, som det rammer,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 4. Afgørelse om
offentliggørelse som nævnt i
stk. 1 og 2 træffes af politiet.
§ 819.
Er der særlig bestyrket mistanke
om, at en person, hvis identitet
er politiet bekendt, har begået
en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængsel i 1 år
og 6 måneder eller derover, kan
politiet efterlyse den
pågældende gennem presse, radio,
fjernsyn eller ved anden form
for offentlig efterlysning,
såfremt dette må antages at være
af afgørende betydning for
strafforfølgningens
gennemførelse eller for at
forebygge yderligere
lovovertrædelser af tilsvarende
grovhed.
Stk. 2. Ved efterlysning
som nævnt i stk. 1 kan der gives
oplysninger om den påsigtede
kriminalitet og om den sigtedes
identitet, herunder navn,
stilling og bopæl. Ved
efterlysningen kan der tillige
ske offentliggørelse af et
fotografi af den pågældende.
Stk. 3. Efterlysning må
ikke foretages, såfremt det
efter indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og
ulempe, som indgrebet må antages
at forvolde den, som det rammer,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 4. Afgørelse om
efterlysning træffes af
politiet.«
24.
Kapitel 75 b ophæves.
25.
I § 925, stk. 6, ændres
»§ 684, stk. 1, nr. 2 og 3« til:
»§ 684, stk. 1, nr. 2«.
26.
§ 1002 affattes således:
Ȥ 1002. Efter at dom er
afsagt, finder reglerne i
kapitel 74 om beslaglæggelse til
sikkerhed for det offentliges
krav på sagsomkostninger, krav
på konfiskation efter
straffelovens § 75, stk. 1, 1.
pkt., 2. led, og 2. pkt., og
stk. 3, og § 76 a, stk. 5,
bødekrav eller forurettedes krav
på erstatning i sagen
tilsvarende anvendelse.
Afgørelsen træffes af den ret,
som har afsagt dommen i 1.
instans, og der skal i
forbindelse hermed træffes
afgørelse om, hvordan det
beslaglagte skal anvendes, jf.
§ 807 d, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Har den, som er
idømt ubetinget fængsel i 8
måneder eller mere, unddraget
sig straffuldbyrdelsen, kan hans
formue beslaglægges efter
reglerne i kapitel 74. Foruden i
de i § 807 d, stk. 5, nævnte
tilfælde bortfalder
beslaglæggelsen, når der er gået
10 år fra dommens afsigelse,
medmindre retten efter begæring
undtagelsesvis beslutter at
opretholde den.«
27.
I § 1017 b, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Ved
forevisning af fotografier af
forurettede finder §§ 814 og 816
dog anvendelse.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft den 1. juli 1999.
Stk. 2. Retsplejelovens
§ 133, stk. 5, 3. pkt., som
affattet ved denne lovs § 1, nr.
7, finder anvendelse i sager,
hvor første prøvesag er udført
den 1. juli 1996 eller senere.
Stk. 3. Retsplejelovens
§ 807 d som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 22, finder
anvendelse i sager, hvor dom i
1. instans afsiges efter lovens
ikrafttræden.
Stk. 4. Fotografier, der
er optaget i medfør af § 792 a,
og som ved lovens ikrafttræden
opbevares af politiet med
henblik på senere
identifikation, kan fortsat
anvendes med henblik på
forevisning som nævnt i
retsplejelovens § 815 som
affattet ved denne lovs § 1, nr.
23, uanset betingelserne i
§ 815, stk. 1, nr. 1 eller nr.
2, ikke er opfyldt.
Givet
på Christiansborg slot, den
21. april 1999
Under Vor
Kongelige Hånd og Segl
Margrethe
R.
/Frank
Jensen