Lovforslag
nr. 31 fremsat den 23. februar
2005 af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social
pension og andre love
(Ophør af udbetaling af social
pension og andre ydelser ved
unddragelse af strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse)
§ 1
I lov om
social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7.
december 2004, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1431 af 22.
december 2004, lov nr. 1449 af
22. december 2004 og § 2 i lov
nr. 1450 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1
. § 34 affattes således:
Ȥ 34.
Hvis pensionen ikke har været
udbetalt under ophold i boformer
m.v., jf. § 46, genoptages
udbetalingen med virkning fra én
måned før opholdets ophør. Hvis
pensionisten før opholdet fik
udbetalt sin pension forud,
genoptages udbetalingen dog med
virkning fra opholdets ophør.
Stk. 2.
Hvis pensionen ikke har
været udbetalt under
unddragelse, jf. § 46 a,
genoptages udbetalingen med
virkning fra unddragelsens
ophør. Udbetalingen genoptages
dog ikke, hvis pensionisten i
umiddelbar forlængelse af
unddragelsens ophør indsættes
til strafafsoning i fængsel
eller arresthus.
Stk. 3.
Stk. 1 – 2 finder
tilsvarende anvendelse ved
varetægtsfængsel.«
2.
§ 46, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 46.
Indsættes en person til
strafafsoning i fængsel eller
arresthus, udbetales pensionen
indtil udgangen af den måned,
hvor strafafsoningen påbegyndes.
Hvis pensionisten inden opholdet
fik udbetalt sin pension forud,
udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, der
følger efter måneden, hvor
strafafsoningen påbegyndes. 1.
og 2. pkt. gælder også
varetægtsfængsling.«
3. I
§ 46 indsættes efter stk.
1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Er der rimelig udsigt til,
at den pågældende vil kunne
løslades inden for et tidsrum af
omkring 6 måneder efter, at
strafafsoningen er påbegyndt,
kan den pågældende dog af
pensionen få udbetalt et beløb
til dækning af udgifter til
husleje og lignende. Under
varetægtsfængsling kan perioden
nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3.
Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en
domfældelse, efterbetales den
del af pensionen, der ikke er
udbetalt under
varetægtsfængslingen.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 4.
4.
Efter
§ 46 indsættes:
Ȥ 46 a.
Udbetaling af pension
ophører for personer, som
bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af pension
ophører endvidere for personer,
som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 og 2 med
virkning fra det tidspunkt, hvor
personen unddrog sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Hvis personen
inden unddragelsen fik sin
pension udbetalt forud,
udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, hvor
personen unddrog sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1,
ikke af en domfældelse
efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt,
mens personen unddrog sig
strafforfølgning. Pensionen
efterbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis personen afgår
ved døden, inden der er afsagt
dom i sagen.
§ 46 b.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden
får formodning om, at en person,
der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. § 46 a,
stk. 1, eller straffuldbyrdelse,
jf. § 46 a, stk. 2, samtidig
modtager pension. For personer
med bopæl i udlandet skal Den
Sociale Sikringsstyrelse
underrettes.«
5. I
§ 53 ændres »§ 9 a« til:
»§ 9 c«.
§ 2
I lov nr.
1164 af 19. december 2003 om
højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig
førtidspension m.v., som ændret
ved § 3 i lov nr. 319 af 5. maj
2004, § 3 i lov nr. 1431 af 22.
december 2004 og § 3 i lov nr.
1450 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1
. § 34 affattes således:
Ȥ 34.
Hvis pensionen ikke har været
udbetalt under ophold i boformer
m.v., jf. § 45, genoptages
udbetalingen med virkning fra én
måned før opholdets ophør. Hvis
pensionisten før opholdet fik
udbetalt sin pension forud,
genoptages udbetalingen dog med
virkning fra opholdets ophør.
Stk. 2.
Hvis pensionen ikke har
været udbetalt under
unddragelse, jf. § 45 a,
genoptages udbetalingen med
virkning fra unddragelsens
ophør. Udbetalingen genoptages
dog ikke, hvis pensionisten i
umiddelbar forlængelse af
unddragelsens ophør indsættes
til strafafsoning i fængsel
eller arresthus.
Stk. 3.
Stk. 1 – 2 finder
tilsvarende anvendelse ved
varetægtsfængsel.«
2.
§ 45, stk. 1, affattes
således:
Ȥ 45.
Indsættes en person til
strafafsoning i fængsel eller
arresthus, udbetales pensionen
indtil udgangen af den måned,
hvor strafafsoningen påbegyndes.
Hvis pensionisten inden opholdet
fik udbetalt sin pension forud,
udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, der
følger efter måneden, hvor
strafafsoningen påbegyndes. 1.
og 2. pkt. gælder også
varetægtsfængsling.«
3. I
§ 45 indsættes efter stk.
1 som nye stykker:
»Stk. 2.
Er der rimelig udsigt til,
at den pågældende vil kunne
løslades inden for et tidsrum af
omkring 6 måneder efter, at
strafafsoningen er påbegyndt,
kan den pågældende dog af
pensionen få udbetalt et beløb
til dækning af udgifter til
husleje og lignende. Under
varetægtsfængsling kan perioden
nævnt i 1. pkt. forlænges.
Stk. 3.
Efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en
domfældelse, efterbetales den
del af pensionen, der ikke er
udbetalt under
varetægtsfængslingen.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 4.
4.
Efter
§ 45 indsættes:
Ȥ 45 a.
Udbetaling af pension
ophører for personer, som
bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af pension
ophører endvidere for personer,
som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 og 2 med
virkning fra det tidspunkt, hvor
personen unddrog sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Hvis personen
inden unddragelsen fik sin
pension udbetalt forud,
udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, hvor
personen unddrog sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1,
ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt,
mens personen unddrog sig
strafforfølgning. Pensionen
efterbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis personen afgår
ved døden, inden der er afsagt
dom i sagen.
§ 45 b.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden
får formodning om, at en person,
der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. § 45 a,
stk. 1, eller straffuldbyrdelse,
jf. § 45 a, stk. 2, samtidig
modtager pension. For personer
med bopæl i udlandet skal Den
Sociale Sikringsstyrelse
underrettes.«
5. I
§ 64, stk. 1, indsættes
som
2. pkt . :
»Til
personer, der har opnået ret til
førtidspension den 1. januar
1999 eller tidligere, udbetales
pensionen månedsvis forud.«
§ 3
I lov om
social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 29.
juni 2004, som ændret senest ved
§ 1 i lov nr. 1450 af 22.
december 2004, foretages
følgende ændring:
1.
Efter
§ 120 indsættes:
»Kapitel 24 a
Ophør af
udbetaling af ydelser i visse
særlige tilfælde
§ 120 a.
Udbetaling af ydelser efter
§§ 26 a, 29, 76, stk. 2, 77 og
84, ophører for personer, som
bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af ydelser efter
§§ 26 a, 29, 76, stk. 2, 77 og
84, ophører endvidere for
personer, som bevidst unddrager
sig straffuldbyrdelse her i
landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Ophør af udbetaling af en
bagudbetalt ydelse, jf. stk. 1
og 2, sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor personen unddrog
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Ophør af
udbetaling af en forudbetalt
ydelse, jf. stk. 1 og 2, sker
med virkning for den måned, der
følger efter den måned, hvor
pågældende unddrog sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1,
ikke af en domfældelse,
efterbetales den del af ydelsen,
der ikke er udbetalt, mens
personen unddrog sig
strafforfølgning. Ydelsen
efterbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis personen afgår
ved døden, inden der er afsagt
dom i sagen.
§ 120 b.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden
får formodning om, at en person,
der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. § 120 a,
stk. 1, eller straffuldbyrdelse
her i landet, jf. § 120 a, stk.
2, samtidig modtager ydelser,
som er omfattet af § 120 a, stk.
1 og 2.«
§ 4
I lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af
13. august 2003, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 191 af
24. marts 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 62 indsættes efter stk.
2 som nye stykker:
»Stk.3.
Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis et medlem, der modtager
dagpenge, undergives
strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Stk. 4.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
når myndigheden får formodning
om, at et medlem modtager
dagpenge, hvis
1) medlemmet
bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
a) medlemmet
er varetægtsfængslet,
b) politiet
eftersøger medlemmet med henblik
på varetægtsfængsling, eller
c) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) medlemmet
bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet i
tilfælde, hvor medlemmet er
idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk.5.
Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf.
stk. 3 og 4, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 6.
2. I
§ 74 l indsættes efter
stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5.
Efterløn kan ikke udbetales
til et medlem, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6.
Efterløn kan endvidere ikke
udbetales til et medlem, som
bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 7.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 5,
ikke af en domfældelse,
efterbetales efterløn, der ikke
er udbetalt, mens medlemmet var
frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Efterlønnen
efterbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis medlemmet afgår
ved døden, inden der er afsagt
dom i sagen.
Stk. 8.
Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis et medlem, der modtager
efterløn, undergives
strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Stk. 9.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning
om, at et medlem, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 5, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 6,
samtidig modtager efterløn, skal
Arbejdsdirektoratet underrettes
om unddragelsen.
Stk. 10.
Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf.
stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
Stk. 5 bliver
herefter stk. 11.
3. I
§ 75 f indsættes som stk.
5-10:
»Stk. 5.
Efterløn kan ikke udbetales
til et medlem, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6.
Efterløn kan endvidere ikke
udbetales til et medlem, som
bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 7.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 5,
ikke af en domfældelse,
efterbetales efterløn, der ikke
er udbetalt, mens medlemmet var
frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Efterlønnen
efterbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis medlemmet afgår
ved døden, inden der er afsagt
dom i sagen.
Stk. 8.
Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis et medlem, der modtager
efterløn, undergives
strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Stk. 9.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning
om, at et medlem, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 5, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 6,
samtidig modtager efterløn, skal
Arbejdsdirektoratet underrettes
om unddragelsen.
Stk. 10.
Arbejdsdirektoratet skal
videregive underretninger, jf.
stk. 8 og 9, til medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
§ 5
I lov om
fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 758 af 26.
august 2002, som ændret ved § 4
i lov nr. 417 af 10. juni 2003
og § 1 i lov nr. 1413 af 22.
december 2004, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 22 indsættes som stk.
4-8:
» Stk. 4.
Fleksydelse kan ikke
udbetales til en person, som
bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 5.
Fleksydelse kan endvidere
ikke udbetales til en person,
som bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 6.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 4,
ikke af en domfældelse,
efterbetales fleksydelse, der
ikke er udbetalt, mens personen
var frihedsberøvet eller unddrog
sig strafforfølgning.
Fleksydelsen efterbetales dog
ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden
der er afsagt dom i sagen.
Stk. 7.
Kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis en person, der modtager
fleksydelse, undergives
strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Stk. 8.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning
om, at en person, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 4, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 5,
samtidig modtager fleksydelse,
skal Arbejdsdirektoratet
underrettes om unddragelsen.«
§ 6
I lov om
dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1047 af 28. oktober 2004,
som ændret ved lov nr. 1424 af
22. december 2004 og lov nr.
1425 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 36 affattes således:
Ȥ 36.
Udbetalingen af dagpenge ophører
for en person, som efter
domstols- eller administrativ
afgørelse er frihedsberøvet.
Udføres der under
frihedsberøvelsen arbejde på det
almindelige arbejdsmarked med
tilladelse fra
kriminalforsorgen, er der dog
ret til dagpenge efter de
almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis en
dagpengemodtager undergives
strafafsoning eller andre
frihedsberøvende
foranstaltninger, herunder
varetægtsfængsling.«
2.
Efter
§ 36 indsættes:
Ȥ 36 a.
Dagpengeudbetalingen ophører
for en person, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Dagpengeudbetalingen ophører
endvidere for en person, som
bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning
om, at en person, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,
samtidig modtager dagpenge, skal
kommunen underrettes om
unddragelsen.
§ 36 b.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. § 36 a,
stk. 1, ikke af en domfældelse,
udbetaler kommunen dagpenge for
den periode, hvor personen var
frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Dagpengene
efterbetales dog ikke til
afdødes bo, hvis personen afgår
ved døden, inden der er afsagt
dom i sagen.«
§ 7
I lov om
aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 709 af 13.
august 2003, som ændret ved § 3
i lov nr. 1168 af 19. december
2003, § 1 i lov nr. 282 af 26.
april 2004, § 1 i lov nr. 423 af
9. juni 2004 og § 1 i lov nr.
1419 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a.
Kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis
kriminalforsorgen får formodning
om, at en person, der er
frihedsberøvet som følge af et
strafbart forhold, modtager
ydelser efter kapitel 4, 6 eller
7 i denne lov.
Stk. 2.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, når
myndighederne får formodning om,
at en person modtager ydelser
efter kapitel 4, 6 eller 7 i
denne lov, hvis
1) den
pågældende bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
a) den
pågældende er varetægtsfængslet,
b) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
c) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) den
pågældende bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet i
tilfælde, hvor den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.«
§ 8
I lov om
børnepasningsorlov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 193 af 23.
marts 2004, foretages følgende
ændring:
1.
Efter
§ 18 indsættes:
Ȥ 18 a.
Kriminalforsorgen skal
underrette arbejdsformidlingen,
hvis en person, der modtager
orlovsydelse, undergives
strafafsoning eller anden
frihedsberøvende foranstaltning,
herunder varetægtsfængsling, som
følge af et strafbart forhold.
Stk. 2.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette arbejdsformidlingen,
når myndighederne får formodning
om, at en person modtager
orlovsydelse, hvis
1) personen
bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
a) personen
er varetægtsfængslet,
b) politiet
eftersøger personen med henblik
på varetægtsfængsling, eller
c) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) personen
bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet i
tilfælde, hvor personen er idømt
en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.«
§ 9
I lov om
statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 789 af 11.
september 2003, som ændret ved
lov nr. 1225 af 27. december
2003 og lov nr. 481 af 9. juni
2004, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 indsættes efter stk.
3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Udbetalingen af
uddannelsesstøtte ophører for
uddannelsessøgende, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 5.
Udbetalingen af
uddannelsesstøtte ophører
endvidere for
uddannelsessøgende, som bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse.
Stk. 6.
Udbetaling af
uddannelsesstøtte ophører fra
den måned, der følger efter
måneden, hvor den
uddannelsessøgende unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 4,
eller straffuldbyrdelse, jf.
stk. 5.
Stk. 7.
Efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 4,
ikke af en domfældelse,
efterbetales uddannelsesstøtten,
der ikke er udbetalt under
ophøret, hvis de øvrige
støttebetingelser er opfyldt.
Uddannelsesstøtten udbetales dog
ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden
der er afsagt dom i sagen.«
Stk. 4 bliver
herefter stk. 8.
2. I
§ 14, stk. 1 og 2, ændres
»§ 2, stk. 4, 2. pkt.« til:
»§ 2, stk. 8, 2. pkt.«
3. I
§ 24, stk. 3, indsættes
som nyt nummer 6:
»6) ikke kan
få stipendium og studielån som
følge af bestemmelserne i § 2,
stk. 4-5.«
4. I
§ 39 indsættes efter stk.
4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette styrelsen om
unddragelsen, når myndigheden
får formodning om, at den
person, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet,
jf. § 2, stk. 4-5, samtidig
modtager uddannelsesstøtte.«
Stk. 5-7
bliver herefter stk. 6-8.
5. I
§ 42, stk. 1, 2. pkt. ,
ændres »jf. stk. 7, nr. 1« til:
»jf. stk. 8, nr. 1«.
6. I
§ 43 a, stk. 1, ændres
»§ 39, stk. 7, nr. 2, 3 og 6«
til: Ȥ 39, stk. 8, nr. 2, 3 og
6«.
§ 10
I lov om
statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU), jf. lovbekendtgørelse nr.
654 af 6. juli 2003, som ændret
ved § 1 i lov nr. 480 af 9. juni
2004, § 1 i lov nr. 1455 af 22.
december 2004 og § 1 i lov nr.
456 af 22. december 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 14 indsættes:
Ȥ 14 a.
Retten til SVU bortfalder
for den resterende del af
uddannelsesforløbet for
uddannelsessøgende, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Retten til SVU bortfalder
endvidere for den resterende del
af uddannelsesforløbet for
uddannelsessøgende, som bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Bortfald af SVU sker med
udgangen af den kalenderuge,
hvor den uddannelsessøgende
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2.
Stk.4.
Efterfølges en strafforfølgning,
jf. stk. 1, ikke af en
domfældelse, kan ansøgeren søge
om at blive stillet, som var der
ikke sket bortfald af SVU, jf.
stk. 1, såfremt betingelserne
for tildeling i øvrigt er
opfyldt. SVU udbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis personen
afgår ved døden, inden der er
afsagt dom i sagen.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om
ophør på grund af unddragelse
fra strafforfølgning, jf. stk.
1, eller straffuldbyrdelse, jf.
stk. 2, og om fravigelse af den
maksimale periode med SVU som
følge heraf.«
2.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20 a.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette styrelsen om
unddragelsen, når myndigheden
får formodning om, at den
person, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, jf. § 14 a,
stk. 1-2, samtidig modtager SVU.«
§ 11
I
repatrieringsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 21 af 15.
januar 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9 a.
Hjælp til repatriering kan
ikke ydes til en udlænding, som
bevidst unddrager sig
strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Hjælp til repatriering kan
endvidere ikke ydes til en
udlænding, som bevidst unddrager
sig straffuldbyrdelse her i
landet, hvis den pågældende er
idømt en ubetinget fængselsstraf
eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Får politiet eller
kriminalforsorgen formodning om,
at en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,
har ansøgt om eller modtager
hjælp til repatriering, skal
kommunalbestyrelsen underrettes
om unddragelsen. Underretning
skal gives til
kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvori udlændingen har
eller senest har haft bopæl.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning træffe afgørelse
om, at hjælp til repatriering,
som ikke er udbetalt, kan ydes,
når udlændingen ikke længere
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,
såfremt betingelserne for
udbetaling af hjælp til
repatriering efter § 7, stk. 1
og 6, i øvrigt er opfyldt.«
2.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a.
Udbetaling af
reintegrationsbistand ophører
for en udlænding, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning
her i landet, i tilfælde, hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der
foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af
reintegrationsbistand ophører
endvidere for en udlænding, som
bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse her i landet,
hvis den pågældende er idømt en
ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Får politiet eller
kriminalforsorgen formodning om,
at en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,
har ansøgt om eller modtager
reintegrationsbistand, skal Den
Sociale Sikringsstyrelse
underrettes om unddragelsen.
Stk. 4.
Udbetaling af
reintegrationsbistand ophører
med virkning fra den måned, hvor
Den Sociale Sikringsstyrelse får
kendskab til, at udlændingen
unddrager sig strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse, jf. stk. 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning træffe afgørelse
om, at udbetaling af
reintegrationsbistand kan
genoptages, når udlændingen ikke
længere unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1,
eller straffuldbyrdelse, jf.
stk. 2, såfremt betingelserne
for udbetaling af
reintegrationsbistand efter § 10
i øvrigt er opfyldt.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan
efter ansøgning træffe afgørelse
om, at reintegrationsbistand,
der ikke er udbetalt, jf. stk.
1, kan efterbetales, hvis
strafforfølgning ikke fører til
domsfældelse. Betingelserne for
udbetaling af
reintegrationsbistand efter § 10
skal være opfyldt.«
§ 12
I lov om
integration af udlændinge i
Danmark, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1035 af 21. november 2003,
som ændret ved § 4 i lov nr.
1165 af 19. december 2003, lov
nr. 1206 af 27. december 2003,
§ 3 i lov nr. 423 af 9. juni
2004 og § 2 i lov nr. 427 af 9.
juni 2004, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 25 b indsættes:
Ȥ 25 c.
Kriminalforsorgen skal
underrette kommunalbestyrelsen,
hvis kriminalforsorgen får
formodning om, at en udlænding,
der er frihedsberøvet som følge
af et strafbart forhold,
modtager introduktionsydelse,
jf. § 25.
Stk. 2.
Politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette kommunalbestyrelsen,
hvis politiet eller
kriminalforsorgen får formodning
om, at en udlænding, der
modtager introduktionsydelse,
jf. § 25,
1) bevidst
unddrager sig strafforfølgning
her i landet i tilfælde, hvor
den pågældende er
varetægtsfængslet, politiet
eftersøger den pågældende med
henblik på varetægtsfængsling,
eller der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) bevidst
unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Underretning efter stk. 1 og
2 skal gives til
kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvori udlændingen har
eller senest har haft bopæl.«
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
juli 2005.
Stk. 2.
Loven har virkning for
personer, som bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse den 1. juli
2005 eller senere.
Stk. 3.
Hvis pensionsudbetalingen
ved lovens ikrafttræden er
ophørt efter de hidtil gældende
regler i § 46 i lov om social
pension, genoptages
pensionsudbetalingen ved
opholdets ophør efter de hidtil
gældende regler i lovens § 34.
Stk. 4.
Hvis pensionsudbetalingen
ved lovens ikrafttræden er
ophørt efter de hidtil gældende
regler i § 45 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension
m.v., genoptages
pensionsudbetalingen ved
opholdets ophør efter de hidtil
gældende regler i lovens § 34.
Bemærkninger
til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Lovforslaget
er en genfremsættelse af
Lovforslag nr. L134,-Forslag til
Lov om ændring af lov om social
pension og andre love (Ophør af
udbetaling af social pension og
andre ydelser ved unddragelse af
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse) fremsat den
8. december 2004 af
socialministeren (Eva Kjer
Hansen) i folketingsåret
2004–05, 1. samling. I dette
lovforslag er der endvidere
foreslået en præcisering af
pensionsudbetalingstidspunktet,
jf. § 2, nr. 5, samt foretaget
redaktionelle ændringer.
1. Baggrund
og formål
Lovforslagets
formål er at skabe hjemmel til
at hindre, at personer, der
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet,
samtidig modtager offentlige
ydelser. Det kan virke stødende
for den almindelige
retsopfattelse, at det
offentlige ved udbetaling af
ydelser medvirker til, at disse
personer kan opretholde
unddragelsen.
Under
Folketingets behandling af
Lovforslag nr.178, Forslag til
Lov om ændring af lov om social
pension (Ophør af social pension
for efterlyste personer),
fremsat i Folketinget i foråret
2004, var der bred politisk
enighed om at ændre reglerne om
udbetaling af social pension.
Socialudvalget afgav den 27. maj
2004 beretning over forslaget.
Under Folketingets behandling af
forslaget tilkendegav
regeringen, at den i efteråret
2004 ville fremsætte lovforslag
om ophør af udbetaling af
ydelser.
2.
Lovforslagets hovedindhold
Forslaget
giver hjemmel til at stoppe
udbetalingen af offentlige
ydelser til en bestemt afgrænset
persongruppe, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning
(varetægtsfængsel) eller
straffuldbyrdelse (afsoning mv.)
her i landet. De ydelser, der er
omfattet af forslaget, er
fortrinsvis ydelser, der ikke
kan stoppes af andre grunde ved
unddragelsen. Udbetalingen af
ydelsen ophører ved unddragelsen
og genoptages ved ophøret af
unddragelsen, hvis de øvrige
betingelser herfor er til stede.
Hvis den unddragne ikke bliver
dømt, skal det beløb, som ikke
blev udbetalt under
unddragelsen, efterbetales.
Forslaget
indeholder en pligt for politiet
eller kriminalforsorgen til at
underrette de udbetalende
myndigheder om unddragelsen. Det
gælder også i tilfælde, hvor de
almindelige betingelser i loven
for at få udbetalt en ydelse
formentlig ikke længere er
opfyldt under en unddragelse.
Myndigheden bliver herved gjort
opmærksom på, at der er grund
til at kontrollere, om
betingelserne for at modtage
ydelsen fortsat er opfyldt.
Herudover er der i visse
tilfælde foreslået en pligt for
politiet eller kriminalforsorgen
til at underrette den
udbetalende myndighed, når en
person undergives strafafsoning
eller anden frihedsberøvende
foranstaltning, herunder
varetægtsfængsling, som følge af
et strafbart forhold.
Endelig
foreslås ændringer i
pensionslovene, der medfører en
forskydning af
pensionsudbetalingen ved
indsættelse til afsoning eller
varetægtsfængsel i fængsel eller
arresthus og ved ophør af
afsoningen eller
varetægtsfængslingen.
2.1.
Målgruppen
Det foreslås,
at der for en række ydelser
indsættes hjemmel til at standse
udbetalingen af en ydelse, når
en person som følge af et
strafbart forhold unddrager sig
strafforfølgning
(varetægtsfængsel) eller
straffuldbyrdelse (afsoning mv.)
her i landet.
Forslaget
omfatter for det første
personer, der bevidst unddrager
sig strafforfølgning i tilfælde,
hvor
1) den
pågældende er varetægtsfængslet,
2) hvor
politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) hvor der
allerede foreligger en
varetægtsfængslingskendelse (in
absentia).
Fælles for
denne afgrænsning er, at der
skal være tale om en
lovovertrædelse, der efter
retsplejelovens § 762 kan
medføre varetægtsfængsling. Der
skal således foreligge en
begrundet mistanke om, at en
person har begået en
lovovertrædelse, som efter loven
kan medføre fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover, og som er
undergivet offentlig påtale. Det
er endvidere et krav, at den
konkrete lovovertrædelse kan
forventes at ville medføre en
straf af fængsel i 30 dage eller
derover. Endelig er det et krav,
at der allerede foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller at politiet eftersøger
personen med henblik på
varetægtsfængsling.
Omfattet af
bestemmelsen er således de
situationer, hvor en person, der
er varetægtsfængslet, flygter
fra arresten eller fængslet,
hvor en person er eftersøgt af
politiet – enten via national
eller international
eftersøgningsprocedurer – med
henblik på varetægtsfængsling,
eller hvor retten har afsagt en
varetægtsfængslingskendelse in
absentia.
For det
andet omfatter forslaget
personer, som bevidst unddrager
sig straffuldbyrdelse, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse.
Unddragelse
af strafforfølgning
I begrebet
»bevidst unddrager sig
strafforfølgning« ligger, at den
pågældende er bekendt med, at
politiet eftersøger den
pågældende. Dette vil for
eksempel være opfyldt, hvor den
pågældende flygter til udlandet
eller går under jorden.
Derudover vil kravet være
opfyldt i de situationer, hvor
den pågældende efter at være
blevet bekendt med, at politiet
eftersøger vedkommende, undlader
at rette henvendelse til
politiet. Det kan være i
situationer, hvor personen -
efter at være gået under jorden
eller rejst ud af Danmark -
bliver underrettet om, at den
pågældende er eftersøgt af
politiet.
Ad 1) den
pågældende er varetægtsfængslet
Forslaget
medfører, at udbetalingen af
ydelser, der er omfattet af
forslaget, ophører for en
person, som bevidst unddrager
sig strafforfølgning i tilfælde,
hvor den pågældende er
varetægtsfængslet, dvs. hvor den
pågældende flygter fra fængslet
eller arresthuset.
Ad 2)
politiet eftersøger den
pågældende med henblik på
varetægtsfængsling
Forslaget
medfører endvidere, at
udbetalingen af ydelser, der er
omfattet af forslaget, ophører
for en person, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning i
tilfælde, hvor den pågældende er
eftersøgt af politiet med
henblik på varetægtsfængsling.
Efter
bestemmelsen er det en
betingelse, at der er tale om en
lovovertrædelse, der efter
retsplejelovens § 762 kan
medføre varetægtsfængsling, jf.
ovenfor om betydningen heraf.
De
situationer, hvor politiet
eftersøger en person for en
overtrædelse, der efter
retsplejelovens § 762 kan
medføre varetægtsfængsling, og
hvor politiet finder, at
overtrædelsen er af en sådan
karakter, at den pågældende bør
fremstilles for retten med
henblik på varetægtsfængsling,
men den pågældende er gået under
jorden eller udrejst af Danmark,
er omfattet af forslaget.
I praksis vil
politiet eftersøge den mistænkte
ved at lade den pågældende
registrere i det centrale
kriminalregister som eftersøgt.
Er politiet bekendt med, at den
mistænkte har forladt landet,
eller er der mistanke herom,
benyttes endvidere
internationale
eftersøgningsprocedurer som for
eksempel Interpol.
Ad 3) der
foreligger allerede en
varetægtsfængslingskendelse (in
absentia)
Efter
forslaget vil udbetalingen af
ydelser, der er omfattet af
forslaget, ophøre for en person,
som bevidst unddrager sig
strafforfølgning i tilfælde,
hvor der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Efter
retsplejelovens § 764, stk. 1,
afgør retten på begæring af
politiet, om den sigtede skal
varetægtsfængsles. En sigtet,
der er til stede her i landet,
afhøres i retten om sigtelsen og
skal have lejlighed til at
udtale sig inden afgørelsen
træffes, jf. retsplejelovens
§ 764, stk. 2, 1. pkt. Er
kendelse om varetægtsfængsling
afsagt, uden at den sigtede har
haft lejlighed til at udtale sig
i retten (varetægtsfængsling in
absentia), skal han fremstilles
i retten inden 24 timer efter,
at han er indbragt her i landet,
eller hindringen for hans
fremstilling er ophørt, jf.
retsplejelovens § 764, stk. 2,
2. pkt.
Personer, om
hvem retten har afsagt en
varetægtskendelse in absentia,
er således omfattet af
forslaget.
Unddragelse
af straffuldbyrdelse (afsoning
mv.)
Efter
forslaget ophører udbetalingen
af en ydelse omfattet af
forslaget for en person, som
bevidst unddrager sig
straffuldbyrdelse, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse
(behandling, anbringelse eller
forvaring).
Omfattet af
forslaget er en person, som er
idømt en ubetinget
fængselsstraf, og som efter
dommen unddrager sig
straffuldbyrdelse ved ikke at
møde op til afsoning efter
indkaldelse fra
kriminalforsorgen. Endvidere vil
en person, som undviger fra
fængslet eller arresthuset,
enten ved at flygte eller ved at
udeblive fra endt udgang, være
omfattet.
I den
situation, hvor en person ikke
møder op til afsoning,
underretter kriminalforsorgen
politiet om udeblivelsen.
Politiet foretager herefter en
eftersøgning af den pågældende.
Strafafsonere, der udebliver
efter orlov (udgang) eller
undviger strafafsoning,
efterlyses af fængslet eller
arresthuset til den politikreds,
hvor institutionen er
beliggende. Politiet registrerer
herefter den pågældende i det
centrale kriminalregister som
eftersøgt.
Derudover vil
en person, som har modtaget en
anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse,
og som unddrager sig
straffuldbyrdelse, være omfattet
af bestemmelsen. Her er bl.a.
tale om personer, som er idømt
foranstaltninger efter
straffelovens §§ 68-70
(behandling, anbringelse eller
forvaring).
Såfremt en
person, der er anbragt uden for
kriminalforsorgens
institutioner, unddrager sig
strafforfølgning, vil politiet
blive underrettet herom. Får
politiet formodning om, at den
pågældende modtager en offentlig
ydelse, vil politiet skulle
videregive disse oplysninger til
rette myndighed.
Bestemmelsen
omfatter således ikke de
situationer, hvor en person er
idømt en betinget straf, eller
hvor en person skal afsone en
bødestraf.
Om begrebet
»formodning om« og de
begrænsninger, der ligger i
videregivelsesordningen,
henvises til afsnit 2.5.
2.2. Ydelser
De ydelser,
som foreslås omfattet af
forslaget, er fortrinsvis
forsørgelsesydelser. Ydelser,
som kan stoppes ved unddragelse
efter allerede gældende regler
på området eller på et andet
grundlag, fx fordi den
pågældende ikke længere kan
opfylde de almindelige
betingelser for at modtage
ydelsen, er ikke medtaget i
forslaget. Det gælder fx
arbejdsløshedsdagpenge og
kontanthjælp. Hvis den
pågældende fx modtager
arbejdsløshedsdagpenge, sikres
det dog med forslaget, at
politiet eller kriminalforsorgen
underretter de relevante
myndigheder om unddragelsen.
Hvis den pågældende modtager
kontanthjælp, sikres det
ligeledes med forslaget, at der
sker underretning fra politiet
eller kriminalforsorgen til
kommunen, med henblik på, at
kommunen kan undersøge, om den
pågældende fortsat opfylder
betingelserne for at modtage
ydelsen.
Ydelser, der
hovedsagelig har som formål at
bidrage til børns forsørgelse,
medtages ikke.
De konkrete
ydelser, hvor der i lovforslaget
indsættes hjemmel til at ophøre
med udbetalingen af ydelsen ved
unddragelse, er:
Lov
om social pension
|
Folke- og førtidspension
|
Lov
om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og
almindelig
førtidspension m.v.
|
Førtidspension efter de
indtil 1. januar 2003
gældende regler
|
Lov
om social service
|
Tilskud til pasning af
egne børn
Hjælp
til dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet
forsørger et barn med
betydelig varigt nedsat
funktionsevne m.v.
Kontant tilskud til
personlig hjælp og pleje
i hjemmet for personer
med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Tilskud til dækning af
udgifter ved ansættelse
af hjælpere til pleje
mv. til personer med
betydelig varigt nedsat
funktionsevne m.v.
Dækning af nødvendige
merudgifter ved den
daglige livsførelse til
personer med varigt
nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne,
der er mellem 18 og 65
år, eller som har opsat
folkepensionen.
|
Lov
om
arbejdsløshedsforsikring
|
Efterløn |
Lov
om fleksydelse
|
Fleksydelse |
Lov
om dagpenge ved sygdom
eller fødsel
|
Sygedagpenge og
barselsdagpenge
|
Lov
om statens
uddannelsesstøtte
|
Statens
uddannelsesstøtte (SU)
|
Lov
om statens
voksenuddannelsesstøtte
|
Statens
voksenuddannelsesstøtte
(SVU) |
Lov
om repatriering
|
Hjælp
til repatriering
Reintegrationsbistand
|
2.3. Ophør af
udbetaling og efterbetaling af
en ydelse
Det foreslås,
at udbetalingen af de
forskellige ydelser ophører
hurtigst muligt efter
unddragelsen, og samtidig under
hensyn til de øvrige regler i de
enkelte lovgivninger om, hvordan
ydelsen udbetales, og hvordan
udbetaling af ydelsen
sædvanligvis stoppes, når
betingelserne for at modtage
ydelsen ikke længere er opfyldt.
Der er derfor i de enkelte love
foreslået forskellige
tidspunkter for ydelsens ophør.
Den
udbetalende myndighed træffer
afgørelse om ophør af udbetaling
af ydelsen. Myndigheden kan ved
afgørelsen lægge underretningen
fra politiet eller
kriminalforsorgen, om at den
pågældende er omfattet af den
afgrænsede målgruppe, til grund.
Når
unddragelsen ophører, finder
principperne i de gældende
regler i de enkelte lovgivninger
om udbetaling af ydelsen
anvendelse. På de enkelte
lovgivningsområder er der
forskellige regler om
efterbetaling af en ydelse.
Derfor foreslås det, at reglerne
om efterbetaling i
unddragelsessituationen på de
enkelte lovgivningsområder - i
videst muligt omfang - svarer
til de gældende regler om
efterbetaling i tilfælde, hvor
en afgørelse om varetægt ikke
efterfølges af en domfældelse.
På
pensionsområdet vil de
foreslåede regler om
efterbetaling af pensionen, der
ikke har været udbetalt under
unddragelsen, for eksempel svare
til de gældende regler om
efterbetaling af pension i
situationer, hvor en afgørelse
om varetægt ikke efterfølges af
en domfældelse.
Det foreslås
dog, at der ikke i
unddragelsessituationen skal ske
efterbetaling af ydelsen til
afdødes bo, hvis den pågældende
afgår ved døden, inden der er
afsagt dom i sagen. Hermed
undgås det, at en person ved
fortsat unddragelse af
strafforfølgning indtil sin død
»kan foretage opsparing« til
boet af en ydelse, der ikke har
været udbetalt på grund af
unddragelsen.
2.4.
Omregning af ydelser til
ægtefælle/samlever
I beretning
af 27. maj 2004 til lovforslag L
178 gav socialudvalget udtryk
for, at det ønsker, at der tages
hensyn til ægtefæller og
samlevende til disse efterlyste
personer.
Der er ikke
medtaget forslag om særlige
regler om
ægtefællens/samleverens status
som enlig i forhold til
beregningen af de enkelte
ydelser, hvor ydelsernes
størrelse er afhængig af
ægteskab/samliv. Specielt på
pensionsområdet og med den
afgrænsede målgruppe som
lovforslaget omfatter, vil
ægtefællen eller samleveren
efter de gældende regler på
baggrund af en konkret vurdering
ofte blive betragtet som enlig i
forhold til beregning af ydelsen
under ægtefællens eller
samleverens unddragelse af
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Efter
pensionsloven skal gifte og
samlevende for eksempel anses
som enlige ved fastsættelsen af
pensionen, hvis samlivet mellem
parterne er ophævet.
2.5.
Videregivelse af oplysninger
En
håndhævelse af de foreslåede
regler om ophør af visse
offentlige ydelser forudsætter,
at de udbetalende myndigheder
får oplysning om, at den
pågældende har unddraget sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Den ordning
for ophør af visse offentlige
ydelser, der foreslås etableret
med lovforslaget, forudsætter,
at politiet eller
kriminalforsorgen videregiver
oplysninger om personer, der
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse, hvis
politiet eller kriminalforsorgen
får formodning om, at den
pågældende samtidig modtager
offentlige ydelser.
Underretningen skal ske til de
myndigheder mv., som forestår
udbetaling af de af lovforslaget
omfattede ydelser.
At der skal
foreligge »en formodning om, at
den pågældende samtidig modtager
en offentlig ydelse« medfører,
at politiet og kriminalforsorgen
i de situationer, hvor de i dag
efter de foreliggende
oplysninger om den pågældende
har konkrete informationer om,
at den pågældende modtager en
offentlig ydelse, skal
underrette de relevante
myndigheder mv.
Der vil
således alene skulle ske
videregivelse af oplysninger i
situationer, hvor der foreligger
konkrete oplysninger, der kan
danne grundlag for en formodning
om, at den pågældende modtager
offentlige ydelser omfattet af
lovforslaget. I relation til
politiet vil det fx være i den
situation, hvor der via
efterforskningen er fremkommet
oplysning om, at den pågældende
modtager en offentlig ydelse.
For kriminalforsorgen vil
»formodningen« fx kunne opstå,
fordi der i forbindelse med
dommen er udarbejdet en
§ 808-undersøgelse, hvori det er
beskrevet, at den pågældende
modtager en offentlig ydelse,
eller fordi det i den
pågældendes straffedom er
beskrevet, at den pågældende
modtager en offentlig ydelse.
Det bemærkes,
at kriminalforsorgen i en række
tilfælde ikke vil have et
kendskab til den pågældende
afsoner, der kan danne grundlag
for en formodning om, at en
klient får udbetalt de i
lovforslaget nævnte ydelser.
Dette vil fx være tilfældet i de
situationer, hvor en dømt ikke
møder op til afsoning. Det
fornødne kendskab til den
pågældende vil i langt de fleste
tilfælde først være til stede,
når den dømte i tilknytning til
sin indsættelse til afsoning har
haft en samtale med en
forsorgsmedarbejder.
I de
situationer, hvor en indsat
undviger fra fængslet eller
udebliver fra en udgang, og hvor
den pågældende efter
unddragelsen søger om en
offentlig ydelse, vil
kriminalforsorgen ikke have
nogen viden herom. En sådan
viden vil dog kunne opstå for
politiet i forbindelse med deres
eftersøgning af den pågældende.
En videregivelse af de
oplysninger, som er nævnt
ovenfor, vil efter
omstændighederne efter gældende
ret skulle bedømmes efter
forvaltningsloven eller
persondataloven.
Om forholdet
til forvaltningsloven bemærkes
følgende:
Det fremgår
af forvaltningslovens § 28, stk.
1, at oplysninger om
enkeltpersoners rent private
forhold, herunder om race,
religion og hudfarve, om
politiske, foreningsmæssige,
seksuelle og strafbare forhold
samt oplysninger om
helbredsforhold, væsentlige
sociale problemer og misbrug af
nydelsesmidler og lignende ikke
må videregives til en anden
forvaltningsmyndighed.
Videregivelse af sådanne
oplysninger kan derfor som
udgangspunkt ikke ske, uden at
der foreligger samtykke fra den,
oplysningen angår, jf.
forvaltningslovens § 28, stk. 2,
nr. 1.
Det bemærkes,
at de oplysninger, som med
lovforslaget forudsættes
videregivet fra politiet eller
kriminalforsorgen til de
myndigheder mv., som forestår
udbetaling af de af lovforslaget
omfattede ydelser, må antages at
være oplysninger om strafbare
forhold og dermed oplysninger om
vedkommende persons rent private
forhold.
Det nævnte
udgangspunkt, hvorefter
oplysninger om en persons rent
private forhold ikke kan
videregives uden vedkommende
persons samtykke, er blandt
andet fraveget ved
forvaltningslovens § 28, stk. 2,
nr. 3. Efter bestemmelsen i
forvaltningslovens § 28, stk. 2,
nr. 3, kan oplysninger omfattet
af stk. 1 således videregives
til en anden
forvaltningsmyndighed, hvis
videregivelsen sker til
varetagelse af offentlige
interesser, som klart overstiger
hensynet til de interesser, der
begrunder hemmeligholdelse,
herunder hensynet til den, som
oplysningen angår.
Der skal
efter bestemmelsen i § 28, stk.
2, nr. 3, foretages en afvejning
af på den ene side hensynet til
den person, som oplysningen
vedrører, og på den anden side
hensynet til den offentlige
interesse i, at oplysningerne
videregives. Anvendelse af
bestemmelsen forudsætter, at
hensynet til den offentlige
interesse, der varetages ved at
videregive oplysningen, klart
overstiger hensynet til den
enkeltes interesse i at
hemmeligholde oplysningen. Den
endelige afgørelse af, hvorvidt
det offentliges interesse i
videregivelse klart overstiger
den enkeltes interesse i
hemmeligholdelse vil bero på en
konkret afvejning af de
pågældende hensyn i hver enkelt
sag.
Det må
antages, at den videregivelse af
oplysninger fra politiet eller
kriminalforsorgen, som
forudsættes med lovforslaget,
ikke i alle tilfælde vil kunne
ske efter forvaltningslovens
regler, herunder bestemmelsen i
forvaltningslovens § 28, stk. 2,
nr. 3. På den baggrund og med
henblik på at kunne opfylde
lovforslagets formål om at
hindre udbetaling af de
omhandlede offentlige ydelser
til personer, der unddrager sig
frihedsberøvelse, må det anses
for nødvendigt i lovforslaget at
tilvejebringe et særligt
hjemmelsgrundlag for
videregivelsen af oplysninger.
Der er ikke
med lovforslagets regulering af
videregivelsesadgangen tilsigtet
en fravigelse af de øvrige
bestemmelser om videregivelse i
forvaltningslovens kapitel 8.
Om forholdet
til persondataloven bemærkes
følgende:
I forhold til
videregivelse af de oplysninger,
der er omfattet af lovforslaget,
skal det bemærkes i forhold til
persondataloven, at det fremgår
af persondatalovens § 8, stk. 2,
at der ikke må ske videregivelse
af oplysninger om blandt andet
strafbare forhold.
Det følger
dog af persondatalovens § 8,
stk. 2, nr. 3, at blandt andet
oplysninger om strafbare forhold
kan videregives, hvis
videregivelsen er nødvendig for
udførelsen af en myndigheds
virksomhed eller påkrævet for en
afgørelse, som myndigheden skal
træffe.
Da politiet
henholdsvis kriminalforsorgen
med den foreslåede bestemmelse
efter omstændighederne vil have
pligt til at videregive de
omhandlede oplysninger, hvis de
får formodning om, at en person,
der bevidst unddrager sig
varetægtsfængsling eller
straffuldbyrdelse, samtidig
modtager ydelser omfattet af
lovforslaget, må videregivelsen
anses for nødvendig for
politiets eller
kriminalforsorgens virksomhed.
Hertil kommer, at videregivelsen
kan være nødvendig for en
afgørelse, som en offentlig
myndighed, der modtager
oplysningerne, skal træffe.
Den af
lovforslaget omfattede
videregivelse vil endvidere
skulle administreres i
overensstemmelse med de øvrige
regler i persondataloven,
herunder særligt reglerne om
oplysningspligt og indsigt i
lovens kapitel 8 og 9.
Det vil også
for en række andre ydelser være
væsentligt for en udbetalende
myndighed at få kendskab til
unddragelsen i tilfælde, hvor
lovens øvrige betingelser for at
få udbetalt en ydelse ikke kan
være opfyldt under unddragelsen.
Ved at få denne oplysning får
myndigheden øget mulighed for at
kontrollere, om den pågældende
fortsat er berettiget til at få
ydelsen udbetalt under
unddragelsen af
frihedsberøvelsen. Der er derfor
foreslået indsat en bestemmelse
i aktivloven og i
integrationsloven om
underretningspligt ved
unddragelse.
Det vil
endvidere være væsentligt, at en
udbetalende myndighed bliver
underrettet i tilfælde, hvor en
person efter de gældende regler
ikke kan få udbetalt en ydelse,
når den pågældende ved domstols-
eller administrativ afgørelse er
berøvet sin frihed, eller som
unddrager sig frihedsberøvelse.
Der er derfor foreslået indsat
en bestemmelse om
underretningspligt for
kriminalforsorgen til at
underrette kommunen,
Arbejdsdirektoratet eller
arbejdsformidlingen, i tilfælde,
hvor der efter det gældende
regelsæt for den enkelte ydelse
ikke er fastsat en direkte
hjemmel hertil.
2.6. Andre
ændringer i de sociale
pensionslove
Pensionister,
der får pensionen udbetalt
bagud, får ved indsættelse til
strafafsoning i fængsel eller
arresthus udbetalt pensionen ved
udgangen af den måned, de blev
indsat og igen ved udgangen af
den følgende måned. Derimod får
de først udbetalt pension i
slutningen af den måned, de er
løsladt.
Det vil være
hensigtsmæssigt, at pensionen
udbetales i de perioder, hvor
pensionisten har de største
behov for forsørgelse. For at få
en god start efter endt afsoning
er det vigtigt, at forsørgelsen
er på plads, så det er muligt at
kunne betale husleje mv. Derfor
foreslås det, at der sker en
forskydning af en måneds
pensionsudbetaling fra opholdets
begyndelse til opholdets ophør.
Herved sikres det, at
pensionisten har et
forsørgelsesgrundlag ved
løsladelsen. Pensionister, der
får udbetalt pensionen forud,
har efter de gældende regler et
forsørgelsesgrundlag ved
opholdets ophør, hvorfor
forskydningen af
pensionsudbetalingen ikke
foreslås at gælde for disse
pensionister.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for
stat, kommuner og amtskommuner
Det skønnes
at være et meget lille antal
personer, der berøres af
lovforslaget. Forslaget skønnes
derfor ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser.
Forslaget er forhandlet med de
kommunale parter.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har
ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har
ikke miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har
ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
Forholdet til
EU-retten
Forslaget
omfatter også personer, som har
ret til ydelserne i medfør af
Rådets forordning 1408/71 om
anvendelsen af de sociale
sikringsordninger på
arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter
inden for Fællesskabet.
Forslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter, idet
forslaget i overensstemmelse med
artikel 3, stk. 1, i
forordningen ligestiller danske
statsborgere og statsborgere fra
andre medlemsstater med hensyn
til rettigheder og pligter.
Hørte
myndigheder og organisationer
Lovforslaget
har været sendt til høring hos:
Finansministeriet, Ministeriet
for Familie- og
Forbrugeranliggender,
Beskæftigelsesministeriet,
Undervisningsministeriet,
Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration,
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling og
Kulturministeriet.
Ankestyrelsen, Den Sociale
Sikringsstyrelse, Børnerådet,
Beskæftigelsesrådets
Ydelsesudvalg, Datatilsynet,
SU-rådet, Nævnet om
Støtteberettigede Uddannelser i
Udlandet, Præsidenten for Østre
landsret, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenterne for
Københavns Byret, retten i
Århus, retten Odense, retten
Ålborg, retten Roskilde, Den
danske dommerforening,
Domstolsstyrelsen,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København,
Foreningen af politimestre i
Danmark,
Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark,
Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder, KL,
Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og
Amtsrådsforeningen i Danmark.
Ældre Sagen,
Ældremobiliseringen, De
samvirkende
invalideorganisationer, Det
centrale Handicapråd, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig
Fagbevægelse, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Advokatsamfundet,
Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige,
Arbejdsløshedskassernes
Samvirke, Danmarks
Evalueringsinstitut, Dansk
Arbejdsgiverforening og Dansk
Socialrådgiverforening.
Dansk
Industri, De Danske
Landboforeninger,
Forstanderforeningen for VUC,
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd,
Handelsskolernes Forstander- og
Inspektørforening,
Håndværksrådet, Landsforbundet
af Voksen- og
Ungdomsundervisere,
Landsorganisationen i Danmark,
Landssammenslutningen af
kursusstuderende, Ledernes
Hovedorganisation,
Rektorforeningen,
studenterkurser,
Rektorforsamlingen,
ingeniørhøjskoler m.m.,
Rektorforsamlingen,
lærerseminarier,
Rektorforsamlingen,
pædagogseminarier,
Rektorforsamlingen, sociale
højskoler, Rektorforsamlingen,
sygeplejersker, Rektorkollegiet,
CVU, Rektorkollegiet,
universiteter, Rigsrevisionen,
Rådet for de gymnasiale
uddannelser, Rådet om
Kortuddannedes Fortsatte
Uddannelse, Rådet for
Erhvervsrettet Voksen- og
Efteruddannelse,
Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgivere,
Rektorforsamlingen for Teknika,
Foreningen af Skoleledere ved de
tekniske skoler,
HFI-Interesseorganisationen for
handelsskolernes ledelse,
Foreningen af Universitets- og
handelshøjskolestuderende,
Danske Studerendes Fællesråd,
Lærerstuderendes Landskreds,
pædagogstuderendes
landssammenslutning,
Gymnasieskolernes
Landssammenslutning (GLO),
Landssammenslutningen af
Handelsskoleelever,
Erhvervsskolernes
Elevsammenslutning og Danske
gymnasieelevers Sammenslutning.
Amnesty
International, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Røde
Kors, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om
Racediskrimination,
Flygtningenævnet, Foreningen af
Statsamtmænd, Mellemfolkeligt
Samvirke samt Rådet for Etniske
Minoriteter.
Lovforslagets
konsekvenser i hovedtræk
|
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
|
Negative konsekvenser/
merudgifter |
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
amtskommuner
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner
|
Ingen
|
Ingen
|
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
borgerne |
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet til EU-retten
|
Forslaget omfatter også
personer, som har ret
til ydelserne i medfør
af Rådets forordning
1408/71 om anvendelsen
af de sociale
sikringsordninger på
arbejdstagere,
selvstændige
erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer,
der flytter inden for
Fællesskabet. Forslaget
indeholder ikke
EU-retlige aspekter,
idet forslaget i
overensstemmelse med
artikel 3, stk. 1, i
forordningen ligestiller
danske statsborgere og
statsborgere fra andre
medlemsstater med hensyn
til rettigheder og
pligter. |
Bemærkninger
til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og
2
Efter § 46 i
den gældende pensionslov får
pensionister, der får udbetalt
pensionen månedsvis bagud,
udbetalt en måneds pension ved
udgangen af den måned, hvor
pensionisten bliver indsat til
strafafsoning i fængsel eller
arresthus og yderligere en
måneds pension udbetalt ved
udgangen af den følgende måned.
Ved opholdets ophør bliver
pensionen for tidspunktet fra
opholdets ophør til udgangen af
måneden bagudbetalt ved månedens
udgang. Pensionisten får således
udbetalt en hel måneds pension
efter at have været indsat i
mindst en måned, mens der ikke
er noget forsørgelsesgrundlag
ved løsladelsen.
Forslaget
medfører en forskydning af en
måneds pensionsudbetaling fra
indsættelsestidspunktet til
tidspunktet for opholdets ophør.
Det betyder, at der ved
opholdets ophør udbetales en
måneds pension, og at der ved
udgangen af måneden udbetales
pension fra opholdets ophør til
månedens udgang. Hvis pensionen
er tilkendt under indsættelsen
udbetales ligeledes en måneds
pension ved opholdets ophør.
Herved undgås, at pensionisten
får et likviditetsproblem.
For
pensionister, der får pensionen
udbetalt forud, foreslås de
gældende regler opretholdt.
Disse pensionister får ved
opholdets ophør udbetalt
pensionen forud for resten af
måneden. Endvidere har disse
pensionister mulighed for at
ansøge om personligt tillæg, da
de enten er folkepensionister
eller modtager pension efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
Det er
endvidere foreslået, at hvis
pensionen ikke har været
udbetalt under unddragelse af
frihedsberøvelse, jf. § 46 a,
genoptages pensionsudbetalingen
ved unddragelsens ophør. Hvis
pensionisten i umiddelbar
forlængelse af unddragelsens
ophør indsættes til
strafafsoning i fængsel eller
arresthus, genoptages
udbetalingen dog ikke. Herved
sikres, at der ikke udbetales
pension i en meget kort periode
fra unddragelsens ophør til
ophøret af pensionsudbetalingen
som følge af indsættelsen.
De foreslåede
regler om genoptagelse af
udbetaling efter ophør af
indsættelse til strafafsoning i
fængsel eller arresthus og efter
ophør af unddragelse af
strafforfølgelse eller
strafafsoning foreslås at finde
tilsvarende anvendelse i
forbindelse med
varetægtsfængsling.
Til nr. 3
Der er tale
om en teknisk ændring. § 46,
stk. 1, 3. – 5. punktum er
ændret til to nye stykker.
Til nr. 4
Efter de
gældende regler i lov om social
pension kan der udbetales social
pension til en pensionist, selv
om pensionisten unddrager sig
strafforfølgning eller
strafafsoning.
Med forslaget
indføres en hjemmel i § 46 a,
stk. 1 og 2, til at
ophøre udbetalingen af social
pension, når pensionisten
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
strafafsoning her i landet. Om
en nærmere præcisering af
målgruppen henvises til de
almindelige bemærkninger.
Efter de
gældende regler ophører
udbetalingen af pensionen ved
indsættelse i fængsel eller
arresthus, og udbetalingen
genoptages først ved opholdets
ophør. Pensionisten har dog
under indsættelsen mulighed for
at få udbetalt et beløb af
pensionen til dækning af husleje
mv. Det samme gælder, hvis
pensionisten er indsat i
varetægtsfængsel.
Hvis
udbetalingen af pensionen
ophører ved unddragelse af
strafforfølgning eller
strafafsoning, jf. § 46 a, vil
der derimod ikke være mulighed
for at få udbetalt et beløb af
pensionen til dækning af husleje
mv.
Det foreslås
i § 46 a, stk. 3, at
pensionsudbetalingen ophører så
hurtigt som muligt efter
unddragelsen. Efter bestemmelsen
ophører udbetalingen med
virkning fra det tidspunkt, hvor
pågældende unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Er pensionen
forudbetalt, foreslås
udbetalingen først at ophøre ved
udgangen af den måned, hvor
pågældende har unddraget sig.
For de
pensionister, der unddrager sig
strafforfølgning eller
strafafsoning under indsættelse
i varetægtsfængsel eller
indsættelse til afsoning i
fængsel eller arresthus, vil
reglerne i § 46 a, det vil sige
så længe unddragelsen varer, gå
forud for reglerne i § 46. Det
betyder, at under unddragelsen
er det reglerne om
ophørstidspunkt i § 46 a, der
finder anvendelse, ligesom det
ikke vil være muligt at udbetale
et beløb af pensionen til
betaling af husleje mv.
Det foreslås
i § 46 a, stk. 4 , at den
pension, der ikke er udbetalt
under ophøret, efterbetales,
hvis en afgørelse om varetægt
ikke efterfølges af en
domfældelse. Det vil svare til
de gældende regler om
efterbetaling af pensionen, hvis
en indsættelse i
varetægtsfængsel ikke
efterfølges af en domfældelse.
Det betyder, at pensionen ikke
efterbetales, hvis den
pågældende dømmes, men at
pensionen efterbetales, hvis den
pågældende frifindes, eller hvis
sagen bortfalder af andre
grunde. Hvis den sigtede, som
unddrager sig strafforfølgning,
dør, inden der er afsagt dom i
sagen, foreslås det dog, at der
ikke sker efterbetaling til
afdødes bo. De almindelige
regler for pensionsydelser om
forældelse af ydelsen samt
udbetaling af renter mv.,
foreslås at finde anvendelse.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Den
foreslåede § 46 b
medfører en pligt for politiet
eller kriminalforsorgen til at
underrette kommunen om
unddragelsen, når myndigheden
får formodning om, at en person,
der er omfattet af § 46 a, stk.
1 eller stk. 2, samtidig
modtager social pension. Hvis
pensionisten bor i udlandet og
derfor får udbetalt pension fra
Den Sociale Sikringsstyrelse, er
det dog denne myndighed, der
skal underrettes.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 53 i
lov om social pension har
opholdskommunen adgang til
refusion fra en tidligere
opholdskommune efter § 9 a i lov
om retssikkerhed og
administration på det sociale
område. Som konsekvens af
ikrafttrædelsen af lov nr. 1168
af 19. december 2003 om ændring
af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale
område den 1. januar 2004, skal
der i § 53 henvises til § 9 c i
stedet for § 9 a. Reglerne om
mellemkommunal refusion findes i
§ 9 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale
område.
Til § 2
Til nr.1 - 4
Der henvises
i det hele til bemærkningerne
til § 1. Hvor der i bemærkninger
til § 1 er henvist til lovens
§§ 46, 46 a og 46 b, skal der
dog i bemærkningerne til § 2 i
stedet for henvises til §§ 45,
45 a og 45 b .
Til nr. 5
Efter § 31 i
lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.,
udbetales pensionen månedsvis
bagud. Det fremgår tillige af
§ 64, stk. 1, i lovens kapitel
11 om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser, at til
personer, der har opnået ret til
pension efter den 1. januar
1999, udbetales pensionen
månedsvis bagud. Denne
bestemmelse svarer til
overgangsbestemmelsen i § 3,
stk. 6 i lov nr. 914 af 16.
december 1998 om lov om ændring
af lov om social pension mv.
(Ændrede udbetalingsregler,
ligestilling af samlevende med
gifte mv.).
Ved lov om
højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig
førtidspension m.v. blev
bestemmelsen om
udbetalingstidspunktet for den
månedlige pension til personer,
der har opnået ret til
førtidspension den 1. januar
1999 eller tidligere, jf. lov
nr. 914 af 16. december 1998,
ikke indsat i den nye lov.
Det foreslås
derfor præciseret i loven, at
pensionen udbetales månedsvis
forud til denne persongruppe.
Udbetalingen er fortsat sket
efter den hidtil gældende regel,
hvorfor ændringsforslaget ikke
medfører ændringer for nogen
pensionister.
Til § 3
Til nr. 1
Med forslaget
indføres en hjemmel til at
ophøre udbetalingen af en række
økonomiske tilskud efter
serviceloven, hvis en person
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet.
Om en nærmere præcisering af
målgruppen henvises til de
almindelige bemærkninger.
Efter de
gældende regler kan der til
denne persongruppe fortsat
udbetales en række økonomiske
tilskud efter serviceloven ved
unddragelse, hvis de øvrige
betingelser herfor er opfyldt.
Det foreslås
derfor, at der indsættes en
hjemmel i § 120 a, stk. 1
og 2 i serviceloven, der
hindrer udbetaling af følgende
ydelser til personer, der
unddrager sig den form for
frihedsberøvelse, der er
omfattet af lovforslaget:
1) Økonomisk
tilskud til pasning af egne
børn, jf. § 26 a.
2) Hjælp til
dækning af tabt
arbejdsfortjeneste til personer,
der i hjemmet forsørger et barn
under 18 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne mv., jf.
§ 29.
3) Kontant
tilskud til hjælp til en person
med betydeligt og varigt nedsat
fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har behov for
personlig hjælp og pleje mv.,
jf. § 76, stk. 2.
4) Tilskud
til dækning af udgifter ved
ansættelse af hjælpere til
pleje, overvågning og ledsagelse
til personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne mv., jf.
§ 77.
5) Dækning af
nødvendige merudgifter ved den
daglige livsførelse til personer
mellem 18 og 65 år med varigt
nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne og til personer
med varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne, der efter
§ 15 a i lov om social pension
har opsat udbetalingen af
folkepensionen, jf. § 84.
Der er ikke
fastsat regler for hvordan
udbetalingen af ydelser efter
§§ 26 a, 29, 76, stk. 2, og 77
skal ske. Merudgiftsydelsen
efter § 84 udbetales i månedlige
rater forud. Det fremgår af
bekendtgørelse nr. 869 af 23.
oktober 2002, om nødvendige
merudgifter ved den daglige
livsførelse efter servicelovens
§ 84.
Det foreslås
derfor i § 120 a, stk. 3,
at ophøret af udbetalingen af en
bagudbetalt ydelse sker med
virkning fra det tidspunkt, hvor
personen unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, og ophøret af
udbetalingen af en forudbetalt
ydelse sker med virkning for
måneden efter
unddragelsestidspunktet.
Udbetaling af ydelsen kan
genoptages, når den pågældende
ikke længere unddrager sig
frihedsberøvelsen, og de øvrige
betingelser for udbetaling af
ydelsen er opfyldte.
Det foreslås
i § 120, stk. 4, at
ydelser, der ikke er udbetalt
under ophøret, efterbetales,
hvis en strafforfølgning, jf.
stk. 1, ikke efterfølges af en
domfældelse. Det vil fx svare
til de gældende regler om
efterbetaling af social pension,
hvis en indsættelse i
varetægtsfængsel ikke
efterfølges af en domfældelse.
De almindelige regler i den
sociale lovgivning for
efterbetaling af ydelser,
herunder om forældelse af
ydelsen samt udbetaling af
renter mv., foreslås at finde
anvendelse. Hvis den pågældende,
der unddrager sig
strafforfølgning, dør, inden der
er afsagt dom i sagen, foreslås
det dog, at der ikke sker
efterbetaling til afdødes bo.
Politiet
eller kriminalforsorgen får med
forslagets § 120 b pligt
til at underrette kommunen om
unddragelsen, når de får
formodning om, at den person,
der bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, samtidig
modtager de ydelser, som er
nævnt i § 120 a, stk. 1 og 2.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Ifølge § 62,
stk. 2, nr. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
må arbejdsløshedsdagpenge ikke
udbetales til et medlem, som ved
domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed,
eller som unddrager sig
frihedsberøvelse.
Bestemmelsen
indebærer bl.a., at udbetaling
af dagpenge ophører med virkning
fra den dag, hvor medlemmet
varetægtsfængsles eller
påbegynder afsoning af
fængselsstraf mv. Bestemmelsen
indebærer endvidere, at der ikke
må udbetales dagpenge til et
medlem, som flygter fra
varetægtsfængsling eller
afsoning, eller som undlader at
give møde til afsoning af en
idømt frihedsstraf efter
administrativ afgørelse om
tidspunktet for afsoningens
begyndelse.
Der kan i
øvrigt efter lovens § 62, stk.
1, og stk. 2, nr. 1-2 og 4-5,
ikke udbetales
arbejdsløshedsdagpenge til et
medlem, som af andre grunde ikke
står til rådighed for
arbejdsmarkedet.
Arbejdsløshedsdagpenge udbetales
af de anerkendte
arbejdsløshedskasser, som er
undergivet tilsyn af
Arbejdsdirektoratet.
Det foreslås
i § 62, stk. 3, at
kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis en dagpengemodtager
frihedsberøves på grund af
strafafsoning mv. eller
varetægtsfængsling.
Det foreslås
endvidere i § 62, stk. 4
, at politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis disse myndigheder får
formodning om, at et medlem, der
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet
samtidig modtager
arbejdsløshedsdagpenge.
Der
henvises til de almindelige
bemærkninger herom.
Arbejdsdirektoratet skal
herefter, jf. § 62, stk. 5,
videregive underretningerne fra
politiet eller kriminalforsorgen
til den arbejdsløshedskasse, som
den pågæld ende
dagpengemodtager er medlem af.
Det
forudsættes, at
Arbejdsdirektoratet alene
videregiver oplysninger til
a-kassen efter at have
undersøgt, om den pågældende
aktuelt modtager
arbejdsløshedsdagpenge fra
a-kassen. A-kassen kan med
hjemmel i
arbejdsløshedsforsikringsloven
behandle disse oplysninger.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 og
3
Efter de
gældende bestemmelser i § 74 l,
stk. 4, og § 75 f, stk. 4, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
kan der ikke udbetales efterløn
til et medlem, som ved domstols-
eller administrativ afgørelse er
berøvet sin frihed. Det gælder
både for fleksibel efterløn
(§ 74 l, stk. 4) og efterløn til
medlemmer, der er fyldt 60 år
før den 1. juli 1999 (»gammel«
efterløn, § 75 f, stk. 4).
Bestemmelserne omfatter bl.a.
afsoning af straf og
varetægtsfængsling. Udbetalingen
standses med virkning fra
frihedsberøvelsens første dag.
Med
forslagene indføres hjemmel i
§ 74 l, stk. 5 og 6,
og § 75 f, stk. 5 og
6, til også at standse
udbetalingen af henholdsvis
fleksibel og »gammel« efterløn
til et medlem, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse her i
landet.
Det foreslås,
at udbetalingen af efterløn
ophører fra den dag, hvor
medlemmet unddrager sig
frihedsberøvelse ved
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, svarende til
reglerne for medlemmer, som er
frihedsberøvede, jf. ovenfor.
Når
unddragelsen ophører, finder de
almindelige regler om
genoptagelse af udbetaling
anvendelse. Er sigtelsen for et
strafbart forhold bortfaldet,
kan efterlønnen udbetales på ny,
hvis de øvrige betingelser
herfor er opfyldt. Indsættes den
pågældende i varetægtsfængsel
eller til afsoning m.v., kan der
fortsat ikke udbetales ydelser,
jf. de ovennævnte bestemmelser.
Det foreslås
i § 74 l, stk. 7 , og
§ 75 f, stk. 7 , at de
ydelser, der ikke er udbetalt,
mens medlemmet har været
frihedsberøvet på grund af
varetægtsfængel eller har
unddraget sig frihedsberøvelse,
efterbetales, hvis en
strafforfølgning ikke
efterfølges af en domfældelse.
Det betyder, at efterlønnen ikke
efterbetales, hvis
efterlønsmodtageren dømmes, men
at efterlønnen efterbetales,
hvis den pågældende frifindes,
eller hvis sagen bortfalder af
andre grunde. Hvis den
pågældende dør, inden der er
afsagt dom i straffesagen,
foreslås det dog, at der ikke
sker efterbetaling til afdødes
bo.
De
almindelige regler om forældelse
af ydelser samt om udbetaling af
renter finder anvendelse.
For så vidt
angår renter, fremgår det af
arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 46, stk. 2, jf. stk. 4, at
bl.a. efterlønsbeløb, der ikke
udbetales rettidigt, forrentes
med den aktuelt gældende
morarente efter rentelovens § 5
fra forfaldsdagen, medmindre den
forsinkede udbetaling skyldes
medlemmets forhold.
Efterløn
udbetales af de anerkendte
arbejdsløshedskasser, som er
undergivet tilsyn af
Arbejdsdirektoratet.
Det foreslås
i § 74 l, stk. 8, og
§ 75 f, stk. 8, at
kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
hvis en efterlønsmodtager
frihedsberøves ved strafafsoning
mv. eller indsættes i
varetægtsfængsel. Endvidere
foreslås i § 74 l, stk. 9
og § 75 f, stk. 9, at
politiet eller kriminalforsorgen
skal underrette
Arbejdsdirektoratet, hvis disse
myndigheder får formodning om,
at en person, der unddrager sig
frihedsberøvelse her i landet
som følge af strafbart forhold,
samtidig modtager efterløn.
Arbejdsdirektoratet videregiver
herefter, jf. forslagets § 74
l, stk. 10, og § 75, stk.
10, underretningerne fra
politiet eller kriminalforsorgen
til den arbejdsløshedskasse, som
den pågældende efterlønsmodtager
er medlem af. Det forudsættes,
at Arbejdsdirektoratet alene
videregiver oplysninger til
a-kassen efter at have
undersøgt, om den pågældende
aktuelt modtager efterløn fra
a-kassen. A-kassen kan med
hjemmel i
arbejdsløshedsforsikringsloven
behandle disse oplysninger.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Efter den
gældende bestemmelse i § 22,
stk. 3, i lov om fleksydelse kan
der ikke udbetales fleksydelse
til en person, som ved en
domstols- eller administrativ
afgørelse er berøvet sin frihed.
Med forslaget
skabes i § 22, stk. 4 og
5, hjemmel til også at
standse udbetalingen af
fleksydelse til en person, der
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet.
Forslaget indebærer, at
udbetalingen af fleksydelsen
ophører den dag, hvor personen
har unddraget sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Udbetalingen
af fleksydelse vil blive
genoptaget fra det tidspunkt,
hvor unddragelsen er ophørt, og
betingelserne for at modtage
fleksydelse i øvrigt er opfyldt.
Det betyder, at fleksydelsen
udbetales på ny, hvis sigtelsen
for det strafbare forhold er
bortfaldet. Indsættes den
pågældende derimod i
varetægtsfængsel eller til
afsoning m.v., kan der først
igen udbetales fleksydelse, når
frihedsberøvelsen er ophørt.
Det foreslås
i § 22, stk. 6, at
fleksydelse, der ikke er
udbetalt som følge af, at
fleksydelsesmodtageren har været
frihedsberøvet på grund af
varetægtsfængsel eller har
unddraget sig strafforfølgning,
efterbetales, hvis en
strafforfølgning ikke
efterfølges af en domfældelse.
Fleksydelsen bliver således kun
efterbetalt, hvis den pågældende
frifindes, eller hvis
straffesagen bortfalder af andre
grunde. Dør personen, inden der
er afsagt dom i straffesagen,
sker der dog ikke efterbetaling
til boet efter afdøde.
Efter
§ 22, stk. 7 , skal
kriminalforsorgen underrette
Arbejdsdirektoratet, der har
ansvaret for udbetaling af
fleksydelse, hvis en
fleksydelsesmodtager
frihedsberøves ved strafsoning
mv. eller indsættes i
varetægtsfængsel. Endelig
forslås i § 22, stk. 8,
at politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette Arbejdsdirektoratet,
når disse myndigheder får
formodning om, at en person, der
unddrager sig frihedsberøvelse
her i landet som følge af et
strafbart forhold, samtidig
modtager fleksydelse.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Efter
gældende ret kan der ikke ydes
dagpenge til personer, som på
grund af frihedsberøvelse,
varetægtsfængsling, fængsel
eller anden foranstaltning, der
træder i stedet for straf, ikke
har arbejde på det almindelige
arbejdsmarked. Dette fremgår
ikke direkte af lovens ordlyd,
men er en fortolkning af
uarbejdsdygtighedsbegrebet, jf.
§ 5 i lov om dagpenge ved sygdom
og fødsel. Dog kan en
lønmodtager eller en selvstændig
erhvervsdrivende, der udfører
arbejde på det almindelige
arbejdsmarked med tilladelse fra
kriminalforsorgen, opnå ret til
dagpenge, forudsat at de
almindelige betingelser for
retten til dagpenge er opfyldt.
Personer, der
er omfattet af
kriminalforsorgens
arbejdstilbud, er ikke omfattet
af lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel.
Den
foreslåede bestemmelse i
§ 36, stk. 1, præciserer, at
dagpengemodtagere, der efter en
domstols- eller administrativ
afgørelse er frihedsberøvet som
følge af et strafbart forhold,
mister retten til dagpenge.
Når
frihedsberøvelsen ophører, skal
kommunen foretage en ny
vurdering af, om betingelserne
for udbetaling af dagpenge er
opfyldt.
Den
foreslåede bestemmelses i
§ 36, stk. 2, er med en
redaktionel ændring en
gengivelse af den gældende § 36
om underretning fra
kriminalforsorgen til kommunen,
når en dagpengemodtager
undergives strafafsoning eller
andre frihedsberøvende
foranstaltninger, herunder
varetægtsfængsling.
Til nr. 2
En person,
der unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, kan efter
gældende ret få udbetalt
sygedagpenge eller
barseldagpenge.
Den
foreslåede bestemmelse i § 36
a, stk. 1 og 2, giver
kommunen hjemmel til at standse
udbetalingen af dagpenge,
såfremt en person unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet.
Der henvises herom til de
almindelige bemærkninger. Det er
både retten til dagpenge fra
arbejdsgiveren og retten til
dagpenge fra kommunen, der
ophører.
Dagpengeudbetalingen ophører fra
unddragelsestidspunktet.
Endvidere
foreslås det i § 36 a, stk.
3, at kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis en
dagpengemodtager unddrager sig
varetægtsfængsling mv. eller
straffuldbyrdelse. Der henvises
til de almindelige bemærkninger
herom.
Endelig
foreslås det i § 36 b, at
dagpenge, der ikke er udbetalt i
en periode, hvor personen var
frihedsberøvet på grund af
varetægtsfængsling eller unddrog
sig strafforfølgning, kan
efterbetales, hvis en
strafforfølgning ikke
efterfølges af domfældelse. Hvis
dagpengemodtageren dør, inden
der er afsagt dom i
straffesagen, kan der ifølge
forslaget ikke ske efterbetaling
til afdødes bo.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 10 i
lov om aktiv socialpolitik skal
kommunen løbende følge sager
efter loven for at sikre sig, at
betingelserne for at give hjælp
fortsat er opfyldt.
Det foreslås,
at der indsættes generelle
bestemmelser direkte i loven om
pligt for politiet og
kriminalforsorgen til at
underrette kommunen, hvis en
person, der modtager ydelser
efter lovens kapitler 4, 6 eller
7, er frihedsberøvet eller
unddrager sig frihedsberøvelse.
For så vidt
angår kontanthjælp, er det i
medfør af lovens § 29, nr. 2,
allerede administrativt fastsat
i bekendtgørelse nr. 559 af 21.
juni 2000, at kriminalforsorgen
har pligt til at underrette
kommunen, hvis kriminalforsorgen
ved, at en frihedsberøvet person
modtager kontanthjælp.
Efter
forslagets § 10 a får
politiet eller kriminalforsorgen
pligt til at underrette
kommunen, når disse myndigheder
får formodning om, at en person,
som er frihedsberøvet på grund
af et strafbart forhold, eller
som bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet,
samtidig modtager ydelser efter
kapitel 4, 6 eller 7 i loven.
Pligten til
underretning vil give kommunen
bedre og hurtigere mulighed for
at standse udbetalingen af
almindelig hjælp (kontanthjælp,
starthjælp, revalideringsydelse
og ledighedsydelse) efter loven,
når betingelserne for at yde
hjælpen, eksempelvis at man
udnytter sine arbejdsmuligheder,
følger et revalideringsforløb
eller står til rådighed for et
fleksjob, ikke længere er
opfyldt.
Der vil ikke
ske ændringer i den hjælp, der i
medfør af bekendtgørelse nr. 559
af 21. juni 2000 kan ydes til
personer, der er frihedsberøvet.
Der henvises
i øvrigt til de almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Efter § 16,
stk. 6, i lov om
børnepasningsorlov kan der ikke
udbetales orlovsydelse til en
person, der er berøvet sin
frihed, eller som unddrager sig
frihedsberøvelse.
Det foreslås,
at der i lighed med andre love,
hvori frihedsberøvelse og
unddragelse af frihedsberøvelse
medfører bortfald af ydelser,
indsættes en
underretningsbestemmelse i
§ 18 a, stk. 1 og 2, i lov
om børnepasningsorlov.
Det foreslås,
at underretningen skal gives til
arbejdsformidlingen, der efter
§ 18, stk. 1, i lov om
børnepasningsorlov administrerer
ordningen og har pligt til at
underrette
arbejdsløshedskasserne og
kommunerne om forhold af
betydning for udbetaling af
orlovsydelsen.
Til § 9
Til nr. 1
Efter de
gældende regler i § 2, stk. 1,
nr. 5, lov om statens
uddannelsesstøtte (SU) kan der
ikke udbetales SU, hvis den
uddannelsessøgende er
varetægtsfængslet eller afsoner
en dom. Med forslagets indføres
der i lovens § 2, stk. 4-5,
hjemmel til at standse
udbetalingen af SU til
uddannelsessøgende, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse her i
landet.
Ifølge den
foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 6, ophører udbetaling
af SU fra den måned, der følger
efter den måned, hvor den
uddannelsessøgende unddrager sig
frihedsberøvelse eller
straffuldbyrdelse.
SU, der er
modtaget med urette, som følge
af de foreslåede bestemmelser i
§ 2, stk. 4-5, kan kræves
tilbage med hjemmel i lovens
§ 29, stk. 3.
Det foreslås
endvidere, at der i lovens
§ 2, stk. 7 , indføres
hjemmel til at efterbetale
uddannelsesstøtte, hvis en
strafforfølgning, jf. stk. 4,
ikke efterfølges af en
domfældelse. Det er en
forudsætning, at den
uddannelsessøgende i den
periode, hvor SU har været
standset, har opfyldt de
almindelige støttebetingelser.
Til nr. 2
Ændringen er
en konsekvensrettelse, som følge
af ændringerne i nr. 1.
Til nr. 3
Det foreslås,
at uddannelsessøgende, der får
standset udbetalingen af
uddannelsesstøtte efter
bestemmelsen i nr. 1, får det
højeste fribeløb i de pågældende
måneder. Dette svarer til
fribeløbet, når en
uddannelsessøgende er under
afsoning i en af
kriminalforsorgens anstalter.
Til nr. 4
Det foreslås,
at politiet eller
kriminalforsorgen i medfør af
§ 39, stk. 5, skal
underrette styrelsen om
unddragelsen for
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Til nr. 5 og
6
Ændringerne
er en konsekvensrettelse som
følge af nr. 4.
Til § 10
Til nr. 1
Efter de
gældende regler i § 2, stk. 1,
nr. 6, i lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU) er
der ikke ret til SVU, hvis den
uddannelsessøgende er
varetægtsfængslet eller afsoner
en dom.
Med forslaget
indføres der i § 14 a, stk. 1
og 2, hjemmel til, at retten
til SVU bortfalder for
uddannelsessøgende, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse her i
landet. Ifølge forslagets
§ 14 a, stk. 3, bortfalder
SVU med udgangen af den
kalenderuge, hvor den
uddannelsessøgende unddrager sig
frihedsberøvelse eller
straffuldbyrdelse.
Når
unddragelsen ophører, finder de
almindelige regler om ansøgning
af SVU anvendelse. Er sigtelsen
bortfaldet, kan ansøgeren søge
om at få ansøgningen behandlet
på grundlag af forholdene på
tidspunktet for bortfald af SVU.
Dog er det en forudsætning for,
at der kan tildeles SVU med
tilbagevirkende kraft, at
ansøgeren fortsat opfylder
betingelserne for tildeling af
SVU.
Hvis den
person, der unddrager sig
strafforfølgning, dør, inden der
er afsagt dom i sagen, foreslås
det dog i § 14 a, stk. 4,
at der ikke sker
genoptagelse af sagen med
henblik på udbetaling af SVU til
afdødes bo.
Med hjemmel i
den foreslåede bemyndigelse i
§ 14 a, stk. 5, vil der blandt
andet kunne fastsættes regler
om, at den maksimale periode for
uddannelsen kan udvides, hvis
der ikke sker domfældelse, og
den uddannelsessøgende
genoptager uddannelsen
Til nr. 2
Med forslaget
indføres der i § 20 a
hjemmel til, at politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette styrelsen om
unddragelsen af strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse.
Til § 11
Til nr. 1
Reglerne om
hjælp til repatriering har til
formål at give udlændinge, der
ønsker at vende tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på
varigt ophold, mulighed for at
modtage økonomisk støtte til
tilbagevenden, hvis udlændingen
ikke har midler hertil.
Efter
repatrieringslovens § 7, stk. 2,
kan kommunalbestyrelsen yde
udlændinge, der er omfattet af
lovens § 3, stk. 1 og 7, hjælp
til rejseudgifter, transport af
personlige ejendele og
erhvervsudstyr,
etableringsomkostninger, køb af
erhvervsudstyr, medbragt
lægeordineret medicin, medbragte
hjælpemidler m.v. og
sygeforsikring. Hvis
sygeforsikring ikke eller kun
vanskeligt kan tegnes i
hjemlandet, kan
kommunalbestyrelsen i henhold
til § 7, stk. 4, yde hjælp til
dækning af udgifter til
behandling eller til en af
udlændingen tegnet
sygeforsikring. Efter
repatrieringslovens § 8 kan
kommunalbestyrelsen i ganske
særlige tilfælde yde hjælp i op
til 12 måneder til boligudgifter
for en familie, hvis et
familiemedlem vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland forud for resten af
familien.
Hjælp til
repatriering udbetales i
forbindelse med udlændingens
tilbagevenden til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland.
Hjælp til etablering udbetales
dog i to dele, således at første
rate udbetales ved
tilbagevenden. For udlændinge,
der har fortrydelsesret efter
udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, udbetales anden rate
efter fortrydelsesfristens
udløb. For andre udlændinge
udbetales anden rate af hjælp
til etablering 12 måneder efter
udrejsen af Danmark. Hjælp til
dækning af udgifter til
behandling eller til en af
udlændingen tegnet
sygeforsikring efter
bestemmelsen i § 7, stk. 4, jf.
ovenfor, udbetales ligeledes
efter udløb af
fortrydelsesfristen i
udlændingelovens § 17 a, stk. 1
eller 2, eller 12 måneder efter
udrejsen af Danmark.
Det foreslås,
at der i repatrieringsloven
fastsættes nærmere regler om, at
hjælp til repatriering ikke kan
udbetales til en udlænding, der
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet,
jf. de foreslåede bestemmelser i
§ 9 a, stk. 1 og 2.
De foreslåede
bestemmelser omfatter såvel
hjælp til repatriering, der
udbetales i forbindelse med
udlændingens tilbagevenden til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, som hjælp til
repatriering, der udbetales
efter udlændingens
tilbagevenden, jf. ovenfor.
Det er en
betingelse for
kommunalbestyrelsens afgørelse
om, at repatrieringshjælp ikke
kan udbetales, at udlændingen
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet.
Der henvises i den forbindelse
til afsnit 2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Kommunalbestyrelsens skal træffe
afgørelse om, at hjælp til
repatriering ikke kan udbetales,
når kommunalbestyrelsen får
kendskab til, at udlændingen
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet.
Med henblik
på at sikre, at
kommunalbestyrelsen får kendskab
til, at en udlænding unddrager
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet,
foreslås det, at politiet og
kriminalforsorgen får pligt til
at underrette
kommunalbestyrelsen herom,
såfremt politiet eller
kriminalforsorgen får formodning
om, at udlændingen har ansøgt om
eller modtager hjælp til
repatriering, jf. herved den
foreslåede bestemmelse i § 9
a, stk. 3. Underretning skal
gives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvori udlændingen
har eller senest har haft bopæl.
Der henvises i den forbindelse
til afsnit 2.5 i de almindelige
bemærkninger.
Modtager
kommunalbestyrelsen fra anden
side oplysning om, at en
udlænding, der har ansøgt om
eller modtager hjælp til
repatriering, bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet,
skal kommunalbestyrelsen efter
omstændighederne nærmere
undersøge rigtigheden heraf,
herunder eventuelt ved at rette
henvendelse til politiet eller
kriminalforsorgen. Såfremt det
kan bekræftes, at udlændingen
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, skal
kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om, at hjælp til
repatriering ikke kan udbetales
efter de foreslåede bestemmelser
i § 9 a, stk. 1 og 2.
Efter den
gældende bestemmelse i
repatrieringslovens § 7, stk. 5,
kan en udlænding kun modtage
hjælp til repatriering én gang.
Bestemmelsen indebærer, at en
udlænding, der én gang har fået
hjælp til repatriering, ikke på
et senere tidspunkt på ny kan
modtage hjælp til repatriering.
Dette gælder, også selvom der
måtte være tale om en anden form
for hjælp efter
repatrieringsloven end den
hjælp, der tidligere har været
ydet. Baggrunden for, at
udlændingen er vendt tilbage til
Danmark efter opholdet i
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland og derefter ønsker
at repatriere på ny, er
endvidere uden betydning.
Bestemmelsen
indebærer bl.a., at en
udlænding, der efter at have
modtaget hjælp til repatriering
vender tilbage til Danmark med
henblik på gennemførelse af
strafforfølgning eller
fuldbyrdelse af straf, ikke på
ny kan modtage hjælp til
repatriering.
Det foreslås
i den forbindelse, at
kommunalbestyrelsen efter
anmodning skal kunne træffe
afgørelse om, at hjælp til
repatriering, der endnu ikke er
udbetalt, kan udbetales, når
udlændingen ikke længere
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse, jf.
herved den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 4.
Det er en forudsætning, at
betingelserne for udbetaling af
hjælp til repatriering efter
§ 7, stk. 1 og 6, i øvrigt er
opfyldt, herunder at udlændingen
på ny vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland med henblik på at
tage varigt ophold.
Bestemmelsen
tager særligt sigte på de
tilfælde, hvor en udlænding som
led i repatriering var vendt
tilbage til hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, men hvor
anden rate af hjælp til
etablering og eventuel hjælp til
behandling eller til en af
udlændingen tegnet
sygeforsikring endnu ikke var
udbetalt, da udlændingen unddrog
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse. Med
bestemmelsen sikres, at en
udlænding, der efter
kommunalbestyrelsens afgørelse
om ophør af udbetaling af hjælp
til repatriering møder op til
strafforfølgning, men hvor
strafforfølgningen ikke fører
til idømmelse af frihedsstraf,
på ny kan vende tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland og modtage den del
af repatrieringshjælpen, der
endnu ikke er udbetalt, i
overensstemmelse med
kommunalbestyrelsens tidligere
afgørelse herom. Bestemmelsen
har endvidere til formål at
sikre, at en udlænding efter
afsoning af den straf, som
udlændingen unddrog sig, på ny
kan vende tilbage til det
pågældende land og modtage den
endnu ikke udbetalte del af
repatrieringshjælpen.
Til nr. 2
Reglerne om
udbetaling af
reintegrationsbistand har til
formål at give ældre og/eller
uarbejdsdygtige udlændinge, der
ønsker at vende hjem, men som
ikke har mulighed herfor på
grund af manglende
forsørgelsesgrundlag, økonomisk
grundlag for at repatriere.
Reintegrationsbistand kan ydes
til udlændinge, der er omfattet
af lovens § 3, stk. 1 eller 7,
og som opfylder de i lovens
§ 10, stk. 1, fastsatte
betingelser.
Reintegrationsbistand ydes som
udgangspunkt som en løbende,
månedlig bistand i 5 år, jf.
repatrieringslovens § 10, stk.
1, men udlændingen kan, inden
kommunalbestyrelsen træffer
afgørelse i sagen, anmode om i
stedet at modtage en løbende,
månedlig livslang
reintegrationsbistand, som udgør
80 pct. af
reintegrationsbistanden efter
§ 10, stk. 1, jf. lovens § 10,
stk. 2.
Det foreslås,
at der fastsættes nærmere regler
om, at udbetaling af
reintegrationsbistand ophører,
såfremt den pågældende udlænding
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet,
jf. herved de foreslåede
bestemmelser i § 10 a, stk. 1
og 2.
Det er en
betingelse for
kommunalbestyrelsens afgørelse
om ophør af
reintegrationsbistand, at
udlændingen bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse her i landet.
Der henvises i den forbindelse
til afsnit 2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Af
repatrieringslovens § 10, stk.
4, fremgår, at Den Sociale
Sikringsstyrelse forestår
udbetaling af
reintegrationsbistand, og at Den
Sociale Sikringsstyrelse i
forbindelse med den løbende
administration af udbetalingen
kan træffe afgørelse om
tilbagebetaling og ophør af
reintegrationsbistand i henhold
til nærmere regler herom fastsat
af ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration, jf.
herved bekendtgørelse nr. 1179
af 12. december 2003 om
betingelserne for og
fremgangsmåden ved udbetaling af
reintegrationsbistand.
Det foreslås,
at politiet og kriminalforsorgen
får pligt til at underrette Den
Sociale Sikringsstyrelse om, at
en udlænding bevidst unddrager
sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, såfremt
politiet eller kriminalforsorgen
får formodning om, at
udlændingen har ansøgt om eller
modtager reintegrationsbistand,
jf. herved den foreslåede
bestemmelse i § 10 a, stk. 3.
Der kan i den forbindelse
henvises til afsnit 2.5 i de
almindelige bemærkninger.
Reintegrationsbistand udbetales
månedsvis bagud fra den 1. i
måneden efter, at en udlænding
er repatrieret til sit hjemland
eller tidligere opholdsland, jf.
herved § 8, stk. 2, i
bekendtgørelsen om betingelserne
for og fremgangsmåden ved
udbetaling af
reintegrationsbistand.
Med den
foreslåede bestemmelse i § 10
a, stk. 4 , fastsættes, at
udbetaling af
reintegrationsbistand ophører
med virkning fra den måned, hvor
Den Sociale Sikringsstyrelse får
kendskab til, at udlændingen
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse. Hvis
reintegrationsbistanden er
udbetalt eller bogført på
modtagerens konto i et
pengeinstitut efter det
tidspunkt, hvor betingelserne
for udbetaling af
reintegrationsbistand ikke
længere er til stede, skal
beløbet kræves tilbagebetalt,
jf. § 10 i bekendtgørelse nr.
1179 af 12. december 2003 om
betingelserne for og
fremgangsmåden ved udbetaling af
reintegrationsbistand.
Det er efter
de gældende regler en
forudsætning for udbetaling af
reintegrationsbistand, at den
pågældende udlænding tager varig
bopæl i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, jf.
repatrieringslovens § 10, stk.
1, nr. 2. Udbetaling af
reintegrationsbistand ophører
således, hvis udlændingen
flytter fra hjemlandet eller det
tidligere opholdsland til et
andet land, herunder vender
tilbage til Danmark for at
gennemføre strafforfølgning
eller fuldbyrdelse af straf her
i landet.
Efter den
foreslåede bestemmelse i § 10
a, stk. 5 , kan
kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om, at udbetaling af
reintegrationsbistand kan
genoptages, når udlændingen ikke
længere unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, såfremt
betingelserne for udbetaling af
reintegrationsbistand efter § 10
i øvrigt er opfyldt.
Bestemmelsen
har til formål at sikre, at en
udlænding, der efter
kommunalbestyrelsens afgørelse
om ophør af
reintegrationsbistand møder op
til strafforfølgning, men hvor
strafforfølgningen ikke fører
til idømmelse af frihedsstraf,
kan vende tilbage til hjemlandet
eller det tidligere opholdsland
og modtage reintegrationsbistand
i overensstemmelse med
kommunalbestyrelsens tidligere
afgørelse herom. Bestemmelsen
har endvidere til formål at
sikre, at en udlænding efter
afsoning af den straf, som
udlændingen unddrog sig, kan
vende tilbage til det pågældende
land og modtage
reintegrationsbistand.
Det foreslås
i § 10 a, stk. 6 , at
kommunalbestyrelsen kan træffe
afgørelse om, at
reintegrationsbistand, der ikke
er udbetalt under ophør af
udbetalingen efter den
foreslåede bestemmelsen i
§ 10 a, stk. 1 , kan
efterbetales, hvis
strafforfølgning ikke fører til
domsfældelse. Den foreslåede
bestemmelse indebærer, at en
udlænding, der møder op til
strafforfølgning, uden at denne
fører til domsfældelse, kan få
efterbetalt den ophørte
reintegrationsbistand.
Det er en
forudsætning for efterbetaling
af reintegrationsbistanden, at
udlændingen vender tilbage til
hjemlandet eller det tidligere
opholdsland og fortsat opfylder
de øvrige betingelser for at
modtage reintegrationsbistand,
jf. repatrieringslovens § 10.
Til § 12
Det er efter
integrationsloven bl.a. en
betingelse for at modtage
introduktionsydelse, at
udlændingen står til rådighed
for arbejdsmarkedet, jf. herved
integrationslovens § 25, stk. 3.
Rådighedsbetingelsen indebærer
bl.a., at en udlænding, der
modtager introduktionsydelse,
skal tage imod tilbud om
rimeligt arbejde, jf. lovens
§ 25, stk. 3, og §§ 5 og 6 i
bekendtgørelse nr. 1185 af 12.
december 2003 om rådighed og om
nedsættelse eller ophør af
introduktionsydelse.
En udlænding,
der er frihedsberøvet eller
bevidst unddrager sig
strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse, står ikke til
rådighed for arbejdsmarkedet og
er derfor ikke berettiget til at
modtage introduktionsydelse.
Med henblik
på at sikre, at den
kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for udbetaling af
introduktionsydelse, får
kendskab til, at en udlænding,
der modtager
introduktionsydelse, er
frihedsberøvet, foreslås det, at
kriminalforsorgen skal
underrette kommunalbestyrelsen
om, at en udlænding er
frihedsberøvet, hvis
kriminalforsorgen får formodning
om, at udlændingen modtager
introduktionsydelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 25
c, stk. 1.
Frihedsberøvelse omfatter såvel
varetægtsfængsling som
indsættelse til afsoning i
fængsel eller arresthus.
Det foreslås
endvidere i § 25 c, stk. 2
, at politiet eller
kriminalforsorgen skal
underrette kommunalbestyrelsen,
hvis politiet eller
kriminalforsorgen får formodning
om, at en udlænding, der bevidst
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse her i
landet, modtager
introduktionsydelse.
Der kan i den
forbindelse henvises til afsnit
2.1 i de almindelige
bemærkninger.
Underretning
efter stk. 1 og 2 skal
gives til kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvori udlændingen
har eller senest har haft bopæl,
jf. den foreslåede § 25 c,
stk. 3.
En
kommunalbestyrelse, der modtager
underretning om, at en
udlænding, der modtager
introduktionsydelse, er
frihedsberøvet eller bevidst
unddrager sig strafforfølgning
eller straffuldbyrdelse her i
landet, skal træffe afgørelse
om, at udbetaling af
introduktionsydelse ophører,
idet udlændingen ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Kommunalbestyrelsen skal
endvidere træffe afgørelse om
tilbagebetaling af den
introduktionsydelse, som
udlændingen uberettiget har
modtaget, hvis betingelserne
herfor er opfyldt, jf.
integrationslovens § 41.
Udlændinge,
der er varetægtsfængslet eller
indsat til afsoning i fængsel
eller arresthus, modtager en
særlig ydelse efter de regler,
der fastsættes efter § 29, nr.
2, i lov om aktiv socialpolitik,
jf. integrationslovens § 27,
stk. 3. Der foretages ikke med
den foreslåede bestemmelse i
§ 25 c, stk. 1 , ændringer
af udlændingens ret til at
modtage en særlig ydelse under
varetægtsfængsling eller
indsættelse til afsoning, uanset
at den pågældende udlænding
samtidig har modtaget
introduktionsydelse uden at være
berettiget hertil.
Til § 13
Til stk. 1
Loven
foreslås at træde i kraft den 1.
juli 2005.
Til stk. 2
Personer, der har unddraget sig
frihedsberøvelse fra et
tidspunkt før lovens
ikrafttræden, foreslås omfattet
af loven med virkning fra lovens
ikrafttræden.
Til stk. 3 og
4
Det foreslås, at der ikke
udbetales en måneds pension ved
opholdets ophør til de
pensionister, der ved lovens
ikrafttræden har fået pensionen
udbetalt indtil udgangen af den
måned, der følger efter måneden,
hvor strafafsoningen er
påbegyndt efter den hidtil
gældende § 46 i lov om social
pension eller den hidtil
gældende § 45 i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension
m.v. Denne persongruppe er ikke
omfattet af forskydningen af
pensionsudbetalingen i
forbindelse med afsoningen,
hvorfor der ikke udbetales en
måneds pension ved opholdets
ophør.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
§ 1
I lov om social
pension, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1219 af 7.
december 2004, som
ændret ved § 2 i lov
nr. 1431 af 22.
december 2004, lov
nr. 1449 af 22.
december 2004 og § 2
i lov nr. 1450 af
22. december 2004,
foretages følgende
ændringer:
|
§ 34. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
ophold i boformer
m.v., jf. § 46,
genoptages
udbetalingen med
virkning fra
opholdets ophør.
|
|
1
. § 34
affattes således:
Ȥ 34. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
ophold i boformer
m.v., jf. § 46,
genoptages
udbetalingen med
virkning fra én
måned før opholdets
ophør. Hvis
pensionisten før
opholdet fik
udbetalt sin pension
forud, genoptages
udbetalingen dog med
virkning fra
opholdets ophør.
Stk. 2. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
unddragelse, jf.
§ 46 a, genoptages
udbetalingen med
virkning fra
unddragelsens ophør.
Udbetalingen
genoptages dog ikke,
hvis pensionisten i
umiddelbar
forlængelse af
unddragelsens ophør
indsættes til
strafafsoning i
fængsel eller
arresthus.
Stk. 3.. Stk.
1 – 2 finder
tilsvarende
anvendelse ved
varetægtsfængsel.«
|
§ 46.
Indsættes en person
til strafafsoning i
fængsel eller
arresthus, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, der følger
efter måneden, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. Dette
gælder også
varetægtsfængsling.
Er der rimelig
udsigt til, at den
pågældende vil kunne
løslades inden for
et tidsrum af
omkring 6 måneder
efter, at
strafafsoningen er
påbegyndt, kan den
pågældende dog af
pensionen få
udbetalt et beløb
til dækning af
udgifter til husleje
og lign. Under
varetægtsfængsling
kan perioden nævnt i
3. pkt. forlænges.
Efterfølges
varetægtsfængslingen
ikke af en
domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt
under
varetægtsfængslingen.
Stk. 2.
Socialministeren kan
fastsætte nærmere
regler om
1) udbetaling af
pension til
personer, der har
ophold i de
institutioner m.v.,
der er nævnt i stk.
1,
2) udbetaling af
pension til
personer, der er
anbragt i pleje i
private hjem eller
har ophold i et
bofællesskab, jf.
§ 91 i lov om social
service,
3) udbetaling af
pension til
personer, der har
ophold i boformer
omfattet af lov om
social service, men
for hvilke der ikke
er fastsat regler om
pensionens
udbetaling, og
4) udbetaling af
pension ydet efter
lovgivning i et
andet land.
|
|
2.
§ 46, stk. 1
affattes således:
Ȥ 46.
Indsættes en person
til strafafsoning i
fængsel eller
arresthus, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. Hvis
pensionisten inden
opholdet fik
udbetalt sin pension
forud, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, der følger
efter måneden, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. 1. og 2.
pkt. gælder også
varetægtsfængsling.«
|
|
|
3. Efter
§ 46, stk. 1
, indsættes som nye
stykker:
»Stk. 2. Er
der rimelig udsigt
til, at den
pågældende vil kunne
løslades inden for
et tidsrum af
omkring 6 måneder
efter, at
strafafsoningen er
påbegyndt, kan den
pågældende dog af
pensionen få
udbetalt et beløb
til dækning af
udgifter til husleje
og lignende. Under
varetægtsfængsling
kan perioden nævnt i
1. pkt. forlænges.
Stk. 3.
Efterfølges
varetægtsfængslingen
ikke af en
domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt
under
varetægtsfængslingen.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 4.
|
§ 46 a.
(Ophævet)
|
|
4. Efter
§ 46
indsættes:
Ȥ 46 a.
Udbetaling af
pension ophører for
personer, som
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af
pension ophører
endvidere for
personer, som
bevidst unddrager
sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Udbetaling af
pension ophører
efter stk. 1 og 2
med virkning fra det
tidspunkt, hvor
personen unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Hvis personen inden
unddragelsen fik sin
pension udbetalt
forud, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, hvor personen
unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 1, ikke af
en domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt,
mens personen
unddrog sig
strafforfølgning.
Pensionen
efterbetales dog
ikke til afdødes bo,
hvis personen afgår
ved døden, inden der
er afsagt dom i
sagen.
|
|
|
§ 46 b.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
kommunen om
unddragelsen, når
myndigheden får
formodning om, at en
person, der bevidst
unddrager sig
strafforfølgning,
jf. § 46 a, stk. 1,
eller
straffuldbyrdelse,
jf. § 46 a, stk. 2,
samtidig modtager
pension. For
personer med bopæl i
udlandet skal Den
Sociale
Sikringsstyrelse
underrettes.«
|
§ 53.
Opholdskommunen har
adgang til refusion
fra en tidligere
opholdskommune efter
§ 9 a i lov om
retssikkerhed og
administration på
det sociale område.
|
|
5. I § 53
ændres »§ 9 a«
til: »§ 9 c«.
|
|
|
§ 2
I
lov nr. 1164 af 19.
december 2003 om
højeste, mellemste,
forhøjet almindelig
og almindelig
førtidspension m.v.,
som ændret ved § 3 i
lov nr. 319 af 5.
maj 2004, § 3 i lov
nr. 1431 af 22.
december 2004 og § 3
i lov nr. 1450 af
22. december 2004,
foretages følgende
ændringer:
|
§ 34. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
ophold i boformer
m.v., jf. § 45,
genoptages
udbetalingen med
virkning fra
opholdets ophør.
|
|
1
. § 34
affattes således:
Ȥ 34. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
ophold i boformer
m.v., jf. § 45,
genoptages
udbetalingen med
virkning fra én
måned før opholdets
ophør. Hvis
pensionisten før
opholdet fik
udbetalt sin pension
forud, genoptages
udbetalingen dog med
virkning fra
opholdets ophør.
Stk. 2. Hvis
pensionen ikke har
været udbetalt under
unddragelse, jf.
§ 45 a, genoptages
udbetalingen med
virkning fra
unddragelsens ophør.
Udbetalingen
genoptages dog ikke,
hvis pensionisten i
umiddelbar
forlængelse af
unddragelsens ophør
indsættes til
strafafsoning i
fængsel eller
arresthus.
Stk. 3. Stk.
1 – 2 finder
tilsvarende
anvendelse ved
varetægtsfængsel.«
|
|
|
|
§ 45.
Indsættes en person
til strafafsoning i
fængsel eller
arresthus, udbetales
pensionen, herunder
bistands- og
plejetillæg, indtil
udgangen af den
måned, der følger
efter måneden, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. Dette
gælder også
varetægtsfængsling.
Er der rimelig
udsigt til, at den
pågældende vil kunne
løslades inden for
et tidsrum af
omkring 6 måneder
efter, at
strafafsoningen er
påbegyndt, kan den
pågældende dog af
pensionen få
udbetalt et beløb
til dækning af
udgifter til husleje
og lign. Under
varetægtsfængsling
kan perioden nævnt i
3. pkt. forlænges.
Efterfølges
varetægtsfængslingen
ikke af en
domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt
under
varetægtsfængslingen.
Stk. 2. Får
en person varigt
ophold i boformer
m.v. efter §§ 92-94
eller § 140 i lov om
social service,
udbetales et
eventuelt bistands-
eller plejetillæg
indtil udgangen af
den måned, der
følger efter
indflytningsmåneden.
Stk. 3.
Socialministeren kan
fastsætte nærmere
regler om
1) udbetaling af
pension, herunder
bistands- eller
plejetillæg, til
personer, der har
ophold i de
institutioner m.v.,
der er nævnt i stk.
1 og 2,
2) udbetaling af
pension, herunder
bistands- eller
plejetillæg, til
personer, der er
anbragt i pleje i
private hjem eller
har ophold i et
bofællesskab, jf.
§ 91 i lov om social
service,
3) udbetaling af
pension til
personer, der har
ophold i boformer
omfattet af lov om
social service, men
for hvilke der ikke
er fastsat regler om
pensionens
udbetaling, og
4) udbetaling af
pension ydet efter
lovgivning i et
andet land.
|
|
2.
§ 45, stk. 1
affattes således:
Ȥ 45.
Indsættes en person
til strafafsoning i
fængsel eller
arresthus, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. Hvis
pensionisten inden
opholdet fik
udbetalt sin pension
forud, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, der følger
efter måneden, hvor
strafafsoningen
påbegyndes. 1. og 2.
pkt. gælder også
varetægtsfængsling.«
|
|
|
|
|
|
3. Efter
§ 45, stk. 1
, indsættes som nye
stykker:
»Stk. 2. Er
der rimelig udsigt
til, at den
pågældende vil kunne
løslades inden for
et tidsrum af
omkring 6 måneder
efter, at
strafafsoningen er
påbegyndt, kan den
pågældende dog af
pensionen få
udbetalt et beløb
til dækning af
udgifter til husleje
og lignende. Under
varetægtsfængsling
kan perioden nævnt i
1. pkt. forlænges.
Stk. 3.
Efterfølges
varetægtsfængslingen
ikke af en
domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt
under
varetægtsfængslingen.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 4.
|
|
|
|
|
|
4. Efter
§ 45
indsættes:
Ȥ 45 a.
Udbetaling af
pension ophører for
personer, som
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af
pension ophører
endvidere for
personer, som
bevidst unddrager
sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Udbetaling af
pension ophører
efter stk. 1 og 2
med virkning fra det
tidspunkt, hvor
personen unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Hvis personen inden
unddragelsen fik sin
pension udbetalt
forud, udbetales
pensionen indtil
udgangen af den
måned, hvor personen
unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 1, ikke af
en domfældelse,
efterbetales den del
af pensionen, der
ikke er udbetalt,
mens personen
unddrog sig
strafforfølgning.
Pensionen
efterbetales dog
ikke til afdødes bo,
hvis personen afgår
ved døden, inden der
er afsagt dom i
sagen.
|
|
|
§ 45 b.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
kommunen om
unddragelsen, når
myndigheden får
formodning om, at en
person, der bevidst
unddrager sig
strafforfølgning,
jf. § 45 a, stk. 1,
eller
straffuldbyrdelse,
jf. § 45 a, stk. 2,
samtidig modtager
pension. For
personer med bopæl i
udlandet skal Den
Sociale
Sikringsstyrelse
underrettes.«
|
§ 64. Til
personer, der har
opnået ret til
pension efter den 1.
januar 1999,
udbetales pensionen
månedsvis bagud.
Stk. 2.
|
|
5. I
§ 64, stk. 1,
indsættes som
2. pkt .:
»Til personer, der
har opnået ret til
førtidspension den
1. januar 1999 eller
tidligere, udbetales
pensionen månedsvis
forud.« |
|
|
§ 3
I
lov om social
service, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 708 af 29. juni
2004, som ændret
senest ved § 1 i lov
nr. 1450 af 22.
december 2004,
foretages følgende
ændring:
1. Efter
§ 120
indsættes:
»Kapitel 24 a
Ophør af udbetaling
af ydelser i visse
særlige tilfælde
§ 120 a.
Udbetaling af
ydelser efter §§ 26
a, 29, 76, stk. 2,
77 og 84, ophører
for personer, som
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af
ydelser efter §§ 26
a, 29, 76, stk. 2,
77 og 84, ophører
endvidere for
personer, som
bevidst unddrager
sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Ophør
af udbetaling af en
bagudbetalt ydelse,
jf. stk. 1 og 2,
sker med virkning
fra det tidspunkt,
hvor personen
unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Ophør af udbetaling
af en forudbetalt
ydelse, jf. stk. 1
og 2, sker med
virkning for den
måned, der følger
efter den måned,
hvor pågældende
unddrog sig
strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 1, ikke af
en domfældelse,
efterbetales den del
af ydelsen, der ikke
er udbetalt, mens
personen unddrog sig
strafforfølgning.
Ydelsen efterbetales
dog ikke til afdødes
bo, hvis personen
afgår ved døden,
inden der er afsagt
dom i sagen.
|
|
|
§ 120 b.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
kommunen om
unddragelsen, når
myndigheden får
formodning om, at en
person, der bevidst
unddrager sig
strafforfølgning,
jf. § 120 a, stk. 1,
eller
straffuldbyrdelse
her i landet, jf.
§ 120 a, stk. 2,
samtidig modtager
ydelser, som er
omfattet af § 120 a,
stk. 1 og 2.«
|
|
|
|
|
|
§ 4
I
lov om
arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 708 af 13.
august 2003, som
senest ændret ved
§ 1 i lov nr. 191 af
24. marts 2004,
foretages følgende
ændringer:
|
§ 62. Der kan
kun udbetales
dagpenge til et
medlem, som står til
rådighed for
arbejdsmarkedet. Det
er en betingelse for
at være til
rådighed, at
medlemmet
1) er aktivt
arbejdssøgende,
2) kan og vil
overtage arbejde med
dags varsel,
3) kan og vil
deltage i
kontaktforløb og
tilbud efter lov om
en aktiv
beskæftigelsesindsats
og
4) giver
arbejdsformidlingen
de oplysninger, som
er nødvendige for,
at medlemmet kan
formidles arbejde og
gives tilbud efter
lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Dagpenge må ikke
udbetales til et
medlem,
1) som er sygt eller
i øvrigt ude af
stand til at påtage
sig arbejde af
normalt omfang,
2) som aftjener
værnepligt eller
unddrager sig denne,
3) som ved domstols-
eller administrativ
afgørelse er berøvet
sin frihed, eller
som unddrager sig
frihedsberøvelse,
4) som forsørges på
institution, eller
5) som af anden
grund ikke står til
rådighed for
arbejdsmarkedet.
Stk. 3.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
fastsætter efter
forhandling med
Beskæftigelsesrådet
nærmere regler for
anvendelsen af
bestemmelserne i
stk. 1 og 2. Der kan
herunder fastsættes
nærmere bestemmelser
om
1) de betingelser,
et medlem skal
opfylde for at kunne
anses for at stå til
rådighed for
arbejdsmarkedet,
2) medlemmets
kontakt med
arbejdsløshedskassen,
arbejdsformidlingen
og andre aktører i
forbindelse med den
aktive
beskæftigelsespolitik
samt
3) tab af
dagpengeret som
følge af manglende
rådighed og
generhvervelse af
dagpengeret.
|
|
1. I
§ 62
indsættes efter stk.
2 som nye stykker:
»Stk.3.
Kriminalforsorgen
skal underrette
Arbejdsdirektoratet,
hvis et medlem, der
modtager dagpenge,
undergives
strafafsoning eller
anden
frihedsberøvende
foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling,
som følge af et
strafbart forhold.
Stk. 4.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
Arbejdsdirektoratet,
når myndigheden får
formodning om, at et
medlem modtager
dagpenge, hvis
1) medlemmet bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
a) medlemmet er
varetægtsfængslet,
b) politiet
eftersøger medlemmet
med henblik på
varetægtsfængsling,
eller
c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) medlemmet bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet i
tilfælde, hvor
medlemmet er idømt
en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk.5.
Arbejdsdirektoratet
skal videregive
underretninger, jf.
stk. 3 og 4, til
medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 6.
|
§ 74 l.
Efterløn udbetales
bagud for 4
henholdsvis 5 uger,
således at hver
udbetalingsperiode
slutter næstsidste
søndag i en måned.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
kan ændre en
udbetalingsperiode,
når særlige forhold
taler herfor.
Direktøren
fastsætter efter
forhandling med
Beskæftigelsesrådet
nærmere regler om,
hvornår efterlønnen
skal være til
disposition for
medlemmet.
Stk. 2.
Efterløn kan ikke
udbetales til
medlemmer, der
opholder sig i lande
uden for
EØS-området,
Grønland og Færøerne
i længere tid.
Nærmere regler herom
fastsættes af
direktøren for
Arbejdsdirektoratet
efter forhandling
med
Beskæftigelsesrådet.
Stk. 3.
Efterløn kan ikke
udbetales til et
medlem, der arbejder
i lande uden for
EØS-området,
Grønland og
Færøerne, medmindre
arbejdet udføres som
udsendt for en dansk
arbejdsgiver.
Stk. 4.
Efterløn kan ikke
udbetales til et
medlem, som ved
domstols- eller
administrativ
afgørelse er berøvet
sin frihed.
Stk. 5.
Direktøren for
Arbejdsdirektoratet
kan efter
forhandling med
Beskæftigelsesrådet
fastsætte regler om
retten til efterløn,
hvis medlemmet er
omfattet af strejke
eller lockout
(konflikt).
|
|
2. I
§ 74 l
indsættes efter stk.
4 som nye stykker:
»Stk. 5.
Efterløn kan ikke
udbetales til et
medlem, som bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6.
Efterløn kan
endvidere ikke
udbetales til et
medlem, som bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 7.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 5, ikke af
en domfældelse,
efterbetales
efterløn, der ikke
er udbetalt, mens
medlemmet var
frihedsberøvet eller
unddrog sig
strafforfølgning.
Efterlønnen
efterbetales dog
ikke til afdødes bo,
hvis medlemmet afgår
ved døden, inden der
er afsagt dom i
sagen.
Stk. 8.
Kriminalforsorgen
skal underrette
Arbejdsdirektoratet,
hvis et medlem, der
modtager efterløn,
undergives
strafafsoning eller
anden
frihedsberøvende
foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling,
som følge af et
strafbart forhold.
Stk. 9. Når
politiet eller
kriminalforsorgen
får formodning om,
at et medlem, der
bevidst unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 5, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 6, samtidig
modtager efterløn,
skal
Arbejdsdirektoratet
underrettes om
unddragelsen.
Stk. 10.
Arbejdsdirektoratet
skal videregive
underretninger, jf.
stk. 8 og 9, til
medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
Stk. 5 bliver
herefter stk. 11.
|
|
|
|
§ 75 f.
Efterløn udbetales
bagud for 4
henholdsvis 5 uger,
således at hver
udbetalingsperiode
slutter næstsidste
søndag i en måned.
En
arbejdsløshedskasse
kan dog vælge at
udbetale efterløn
for en måned ad
gangen. Udbetalingen
sker månedsvis bagud
og ydes for indtil
160,33 timer pr.
måned. Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan ændre en
udbetalingsperiode,
når særlige forhold
taler herfor.
Direktøren
fastsætter nærmere
regler om, hvornår
efterlønnen skal
være til disposition
for medlemmet.
Stk. 2.
Efterløn kan ikke
udbetales til
medlemmer, der i
længere tid opholder
sig i lande uden for
EØS-området,
Grønland og
Færøerne. Nærmere
regler fastsættes af
direktøren for
Arbejdsdirektoratet.
Stk. 3. For
efterlønsmodtagere,
der på grund af
beskæftigelse i et
andet EØS-land
ifølge
lovvalgsreglerne i
forordning (EØF) nr.
1408/71 ikke kan
bevare deres
medlemskab af en
dansk
arbejdsløshedskasse,
finder § 74 m
tilsvarende
anvendelse. Det
samme gælder
efterlønsmodtagere,
der på grund af
arbejde på Færøerne
ikke kan bevare
deres medlemskab af
en dansk
arbejdsløshedskasse
ifølge aftalen af 1.
november 1993 mellem
Arbejdsministeriet
og Færøernes
landsstyre om
koordination af
arbejdsløshedsforsikring.
Stk. 4.
Efterløn kan ikke
udbetales til et
medlem, som ved
domstols- eller
administrativ
afgørelse er berøvet
sin frihed.
|
|
3. I
§ 75 f
indsættes som stk.
5-10:
»Stk. 5.
Efterløn kan ikke
udbetales til et
medlem, som bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 6.
Efterløn kan
endvidere ikke
udbetales til et
medlem, som bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 7.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 5, ikke af
en domfældelse,
efterbetales
efterløn, der ikke
er udbetalt, mens
medlemmet var
frihedsberøvet eller
unddrog sig
strafforfølgning.
Efterlønnen
efterbetales dog
ikke til afdødes bo,
hvis medlemmet afgår
ved døden, inden der
er afsagt dom i
sagen.
Stk. 8.
Kriminalforsorgen
skal underrette
Arbejdsdirektoratet,
hvis et medlem, der
modtager efterløn,
undergives
strafafsoning eller
anden
frihedsberøvende
foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling,
som følge af et
strafbart forhold.
Stk. 9. Når
politiet eller
kriminalforsorgen
får formodning om,
at et medlem, der
bevidst unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 5, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 6, samtidig
modtager efterløn,
skal
Arbejdsdirektoratet
underrettes om
unddragelsen.
Stk. 10.
Arbejdsdirektoratet
skal videregive
underretninger, jf.
stk. 8 og 9, til
medlemmets
arbejdsløshedskasse.«
|
|
|
|
|
|
§ 5
I
lov om fleksydelse,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 758 af 26.
august 2002, som
ændret ved § 4 i lov
nr. 417 af 10. juni
2003 og § 1 i lov
nr. 1413 af 22.
december 2004,
foretages følgende
ændring:
|
|
|
|
§ 22.
Fleksydelse
udbetales tidligst
med virkning fra
måneden efter, at
der er ansøgt om
fleksydelse.
Fleksydelsen
udbetales månedsvis
bagud fra den 1. i
måneden efter, at
der er ansøgt om
fleksydelse og
lovens betingelser
er opfyldt.
Stk. 2.
Fleksydelse
udbetales sidste
gang for den måned,
hvori modtageren
fylder 65 år.
Stk. 3.
Fleksydelse kan ikke
udbetales til en
person, som ved
domstols- eller
administrativ
afgørelse er berøvet
sin frihed.
|
|
1.
§ 22
indsættes som stk.
4-8:
»
Stk. 4.
Fleksydelse kan ikke
udbetales til en
person, som bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 5.
Fleksydelse kan
endvidere ikke
udbetales til en
person, som bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 6.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 4, ikke af
en domfældelse,
efterbetales
fleksydelse, der
ikke er udbetalt,
mens personen var
frihedsberøvet eller
unddrog sig
strafforfølgning.
Fleksydelsen
efterbetales dog
ikke til afdødes bo,
hvis personen afgår
ved døden, inden der
er afsagt dom i
sagen.
Stk. 7.
Kriminalforsorgen
skal underrette
Arbejdsdirektoratet,
hvis en person, der
modtager
fleksydelse,
undergives
strafafsoning eller
anden
frihedsberøvende
foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling,
som følge af et
strafbart forhold.
Stk. 8. Når
politiet eller
kriminalforsorgen
får formodning om,
at en person, der
bevidst unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 4, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 5, samtidig
modtager
fleksydelse, skal
Arbejdsdirektoratet
underrettes om
unddragelsen.«
|
|
|
|
|
|
§ 6
I
lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1047 af 28.
oktober 2004, som
ændret ved lov nr.
1424 af 22. december
2004 og lov nr. 1425
af 22. december
2004, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
|
§ 36.
Kriminalforsorgen
underretter
kommunen, såfremt en
dagpengemodtager
undergives
strafafsoning eller
andre
frihedsberøvende
foranstaltninger,
herunder
varetægtsfængsling.
|
|
1.
§ 36 affattes
således:
Ȥ 36.
Udbetalingen af
dagpenge ophører for
en person, som efter
domstols- eller
administrativ
afgørelse er
frihedsberøvet.
Udføres der under
frihedsberøvelsen
arbejde på det
almindelige
arbejdsmarked med
tilladelse fra
kriminalforsorgen,
er der dog ret til
dagpenge efter de
almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen
skal underrette
kommunen, hvis en
dagpengemodtager
undergives
strafafsoning eller
andre
frihedsberøvende
foranstaltninger,
herunder
varetægtsfængsling.«
|
|
|
2. Efter
§ 36
indsættes:
Ȥ 36 a.
Dagpengeudbetalingen
ophører for en
person, som bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Dagpengeudbetalingen
ophører endvidere
for en person, som
bevidst unddrager
sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Når
politiet eller
kriminalforsorgen
får formodning om,
at en person, der
bevidst unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2, samtidig
modtager dagpenge,
skal kommunen
underrettes om
unddragelsen.
§ 36 b.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. § 36 a, stk. 1,
ikke af en
domfældelse,
udbetaler kommunen
dagpenge for den
periode, hvor
personen var
frihedsberøvet eller
unddrog sig
strafforfølgning.
Dagpengene
efterbetales dog
ikke til afdødes bo,
hvis personen afgår
ved døden, inden der
er afsagt dom i
sagen.« |
|
|
§ 7
I
lov om aktiv
socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 709 af 13.
august 2003, som
ændret ved § 3 i lov
nr. 1168 af 19.
december 2003, § 1 i
lov nr. 282 af 26.
april 2004, § 1 i
lov nr. 423 af 9.
juni 2004 og § 1 i
lov nr. 1419 af 22.
december 2004,
foretages følgende
ændringer:
|
|
|
1. Efter § 10
indsættes:
Ȥ 10 a.
Kriminalforsorgen
skal underrette
kommunen, hvis
kriminalforsorgen
får formodning om,
at en person, der er
frihedsberøvet som
følge af et
strafbart forhold,
modtager ydelser
efter kapitel 4, 6
eller 7 i denne lov.
Stk. 2.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
kommunen, når
myndighederne får
formodning om, at en
person modtager
ydelser efter
kapitel 4, 6 eller 7
i denne lov, hvis
1) den pågældende
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet i
tilfælde, hvor
a) den pågældende er
varetægtsfængslet,
b) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) den pågældende
bevidst unddrager
sig
straffuldbyrdelse
her i landet i
tilfælde, hvor den
pågældende er idømt
en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.«
|
|
|
§ 8
I
lov om
børnepasningsorlov,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 193 af 23. marts
2004, foretages
følgende ændring:
|
§ 18.
Arbejdsformidlingen
administrerer
orlovsordningen og
har pligt til at
underrette
arbejdsløshedskasserne
og kommunerne om
forhold af betydning
for udbetaling af
orlovsydelsen.
Stk. 2.
Ansøgning om orlov
indgives til
arbejdsformidlingen,
der træffer
afgørelse om
bevilling af orlov.
Arbejdsformidlingen
kan tilbagekalde en
bevilling af orlov,
hvis betingelserne
for orloven ikke
længere er til
stede.
Stk. 3.
Orlovsydelsen til
medlemmer af en
arbejdsløshedskasse
udbetales af kassen.
Orlovsydelsen til
personer, der
modtager
ledighedsydelse
eller kontanthjælp
efter lov om aktiv
socialpolitik, og
til ikkeforsikrede,
udbetales af
kommunen. Kommunen
kan indhente
oplysninger om
orlovsansøgerens
økonomiske forhold,
herunder i
elektronisk form,
fra andre offentlige
myndigheder samt
arbejdsløshedskasser.
Stk. 4.
Staten yder forskud
eller refusion til
udbetaling af
orlovsydelse fra
arbejdsløshedskasserne.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere
regler om beregning,
udbetaling,
administration,
forskud, refusion,
tilsyn, regnskab og
revision i
forbindelse med
arbejdsløshedskassernes
udbetaling af
orlovsydelse.
Stk. 6.
Arbejdsformidlingen
kan yde
arbejdsgivere
bistand i
forbindelse med
indgåelse af
orlovsaftaler og med
ansættelse af ledige
i orlovsstillinger.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere
regler efter stk. 1
og 2, herunder
regler om
arbejdsløshedskassernes
opgaver, lediges og
selvstændige
erhvervsdrivendes
meddelelse til
arbejdsformidlingen,
arbejdsløshedskasserne
og kommunerne om
afholdelse af orlov
og meddelelse om
indgåelse af
orlovsaftaler.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere
regler om
selvstændige
erhvervsdrivendes
adgang til orlov
efter § 2 og om
beregning af
orlovsydelsen efter
§ 12. |
|
1. Efter
§ 18
indsættes:
Ȥ 18 a.
Kriminalforsorgen
skal underrette
arbejdsformidlingen,
hvis en person, der
modtager
orlovsydelse,
undergives
strafafsoning eller
anden
frihedsberøvende
foranstaltning,
herunder
varetægtsfængsling,
som følge af et
strafbart forhold.
Stk. 2.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
arbejdsformidlingen,
når myndighederne
får formodning om,
at en person
modtager
orlovsydelse, hvis
1) personen bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
a) personen er
varetægtsfængslet,
b) politiet
eftersøger personen
med henblik på
varetægtsfængsling,
eller
c) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) personen bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet i
tilfælde, hvor
personen er idømt en
ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.«
|
|
|
§ 9
I
lov om statens
uddannelsesstøtte,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 789 af 11.
september 2003, som
ændret ved lov nr.
1225 af 27. december
2003 og lov nr. 481
af 9. juni 2004,
foretages følgende
ændringer:
|
|
|
1. I
§ 2 indsættes
efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
Udbetalingen af
uddannelsesstøtte
ophører for
uddannelsessøgende,
som bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 5.
Udbetalingen af
uddannelsesstøtte
ophører endvidere
for
uddannelsessøgende,
som bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 6.
Udbetaling af
uddannelsesstøtte
ophører fra den
måned, der følger
efter måneden, hvor
den
uddannelsessøgende
unddrager sig
strafforfølgning,
jf. stk. 4, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 5.
Stk. 7.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 4, ikke af
en domfældelse,
efterbetales
uddannelsesstøtten,
der ikke er udbetalt
under ophøret, hvis
de øvrige
støttebetingelser er
opfyldt.
Uddannelsesstøtten
udbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis
personen afgår ved
døden, inden der er
afsagt dom i sagen.«
Stk. 4 bliver
herefter stk. 8.
|
§ 14. I
forbindelse med
fødsel eller
adoption får moderen
efter ansøgning
uddannelsesstøtte i
indtil 12 måneder,
jf. § 2, stk. 4, 2.
pkt. Støtten kan
efter ansøgning
udbetales med
dobbelte beløb i
indtil 6 måneder.
Stk. 2. I
forbindelse med
fødsel eller
adoption får faderen
efter ansøgning
uddannelsesstøtte i
indtil 6 måneder,
jf. § 2, stk. 4, 2.
pkt. Støtten kan
efter ansøgning
udbetales med
dobbelte beløb i
indtil 3 måneder.
|
|
2. I § 14,
stk. 1 og 2,
ændres »§ 2, stk. 4,
2. pkt.« til: »§ 2,
stk. 8, 2. pkt.«
|
§ 24. ---
Stk. 3.
Fribeløbet er 26.775
kr. pr. måned
(højeste fribeløb)
for hver måned i
støtteåret, hvor den
uddannelsessøgende
1) ikke gennemgår en
uddannelse i Danmark
eller i udlandet,
der giver ret til
uddannelsesstøtte
efter afsnit I,
2) ikke opfylder
aldersbetingelsen
for at få
uddannelsesstøtte,
jf. § 2, stk. 1, nr.
3, og stk. 2,
3) gennemgår en
uddannelse, der
giver ret til
uddannelsesstøtte,
men ikke er dansk
statsborger eller i
støttemæssig
henseende
ligestillet med
danske statsborgere,
jf. § 2, nr. 1,
4) i perioder, der i
øvrigt giver ret til
uddannelsesstøtte,
får anden offentlig
støtte, der
tilsigter at dække
leveomkostningerne,
jf. § 2, stk. 1, nr.
5, eller
5) ikke kan få
stipendium og
studielån, fordi
støttetiden, jf.
§ 17, er brugt, og
ikke får udbetalt
slutlån.
|
|
3. I § 24,
stk. 3,
indsættes som nyt
nummer 6:
»6) ikke kan få
stipendium og
studielån som følge
af bestemmelserne i
§ 2, stk. 4-5.«
|
|
|
4. I § 39
indsættes efter
stk. 4 som nyt
stykke:
» Stk. 5.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
styrelsen om
unddragelsen, når
myndigheden får
formodning om, at
den person, der
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse
her i landet, jf.
§ 2, stk. 4-5,
samtidig modtager
uddannelsesstøtte.«
Stk. 5-7 bliver
herefter stk. 6-8.
|
§ 42. De
afgørelser,
styrelsen kan
træffe, kan efter
undervisningsministerens
bestemmelse helt
eller delvis
henlægges til
vedkommende
uddannelsesinstitution.
Uddannelsesinstitutionen
kan indhente de
oplysninger, der er
nævnt i § 39,
stk. 1-3, jf.
stk. 7, nr. 1, hvis
afgørelserne er
henlagt til
institutionen.
Stk. 2.
|
|
5 . I
§ 42, stk. 1, 2.
pkt., ændres
»jf. stk. 7, nr. 1«
til: »jf. stk. 8,
nr. 1« .
|
§ 43 a.
Undervisningsministeren
kan fastsætte regler
om elektronisk
kommunikation mellem
den
uddannelsessøgende
eller låntageren og
uddannelsesinstitutionen,
styrelsen eller
efter forhandling
med finansministeren
Økonomistyrelsen.
Undervisningsministeren
kan herunder
fastsætte regler om
anvendelse af
digital signatur
eller anden sikker
personidentifikation
bl.a. i forbindelse
med ansøgninger om
uddannelsesstøtte,
lånedokumenter og
ved afgivelse af
oplysninger, jf.
§ 39, stk. 7, nr. 2,
3 og 6.
|
|
6. I § 43
a, stk. 1,
ændres »§ 39, stk.
7, nr. 2, 3 og 6«
til: Ȥ 39, stk. 8,
nr. 2, 3 og 6«.
|
|
|
§ 10
I
lov om statens
voksenuddannelsesstøtte
(SVU), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 654 af 6. juli
2003, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 480 af
9. juni 2004, § 1 i
lov nr. 1455 af 22.
december 2004 og § 1
i lov nr. 456 af 22.
december 2004,
foretages følgende
ændringer:
|
|
|
1. Efter § 14
indsættes:
Ȥ 14 a.
Retten til SVU
bortfalder for den
resterende del af
uddannelsesforløbet
for
uddannelsessøgende,
som bevidst
unddrager sig
strafforfølgning her
i landet i tilfælde,
hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Retten til SVU
bortfalder endvidere
for den resterende
del af
uddannelsesforløbet
for
uddannelsessøgende,
som bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Bortfald af SVU sker
med udgangen af den
kalenderuge, hvor
den
uddannelsessøgende
unddrager sig
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2.
Stk .4.
Efterfølges en
strafforfølgning,
jf. stk. 1, ikke af
en domfældelse, kan
ansøgeren søge om at
blive stillet, som
var der ikke sket
bortfald af SVU, jf.
stk. 1, såfremt
betingelserne for
tildeling i øvrigt
er opfyldt. SVU
udbetales dog ikke
til afdødes bo, hvis
personen afgår ved
døden, inden der er
afsagt dom i sagen.
Stk. 5.
Undervisningsministeren
kan fastsætte
nærmere regler om
ophør på grund af
unddragelse fra
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2, og om
fravigelse af den
maksimale periode
med SVU som følge
heraf.« |
|
|
2. Efter § 20
indsættes:
Ȥ 20 a.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
styrelsen om
unddragelsen, når
myndigheden får
formodning om, at
den person, der
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
eller
straffuldbyrdelse,
jf. § 14 a, stk.
1-2, samtidig
modtager SVU.«
|
|
|
§ 11
I
repatrieringsloven,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 21 af 15. januar
2004, foretages
følgende ændringer:
|
|
|
1. Efter § 9
indsættes:
»§ 9 a. Hjælp
til repatriering kan
ikke ydes til en
udlænding, som
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2. Hjælp
til repatriering kan
endvidere ikke ydes
til en udlænding,
som bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Får
politiet eller
kriminalforsorgen
formodning om, at en
udlænding, der
bevidst unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2, har
ansøgt om eller
modtager hjælp til
repatriering, skal
kommunalbestyrelsen
underrettes om
unddragelsen.
Underretning skal
gives til
kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvori
udlændingen har
eller senest har
haft bopæl.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
kan efter ansøgning
træffe afgørelse om,
at hjælp til
repatriering, som
ikke er udbetalt,
kan ydes, når
udlændingen ikke
længere unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2, såfremt
betingelserne for
udbetaling af hjælp
til repatriering
efter § 7, stk. 1 og
6, i øvrigt er
opfyldt.«
2. Efter § 10
indsættes:
Ȥ 10 a.
Udbetaling af
reintegrationsbistand
ophører for en
udlænding, som
bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet, i
tilfælde, hvor
1) den pågældende er
varetægtsfængslet,
2) politiet
eftersøger den
pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af
reintegrationsbistand
ophører endvidere
for en udlænding,
som bevidst
unddrager sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3. Får
politiet eller
kriminalforsorgen
formodning om, at en
udlænding, der
bevidst unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2, har
ansøgt om eller
modtager
reintegrationsbistand,
skal Den Sociale
Sikringsstyrelse
underrettes om
unddragelsen.
Stk. 4.
Udbetaling af
reintegrationsbistand
ophører med virkning
fra den måned, hvor
Den Sociale
Sikringsstyrelse får
kendskab til, at
udlændingen
unddrager sig
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
kan efter ansøgning
træffe afgørelse om,
at udbetaling af
reintegrationsbistand
kan genoptages, når
udlændingen ikke
længere unddrager
sig
strafforfølgning,
jf. stk. 1, eller
straffuldbyrdelse,
jf. stk. 2, såfremt
betingelserne for
udbetaling af
reintegrationsbistand
efter § 10 i øvrigt
er opfyldt.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
kan efter ansøgning
træffe afgørelse om,
at
reintegrationsbistand,
der ikke er
udbetalt, jf. stk.
1, kan efterbetales,
hvis
strafforfølgning
ikke fører til
domsfældelse.
Betingelserne for
udbetaling af
reintegrationsbistand
efter § 10 skal være
opfyldt.«
§ 12
I
lov om integration
af udlændinge i
Danmark, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1035 af 21.
november 2003, som
ændret ved § 4 i lov
nr. 1165 af 19.
december 2003, lov
nr. 1206 af 27.
december 2003, § 3 i
lov nr. 423 af 9.
juni 2004 og § 2 i
lov nr. 427 af 9.
juni 2004, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 25
b indsættes:
Ȥ 25 c.
Kriminalforsorgen
skal underrette
kommunalbestyrelsen,
hvis
kriminalforsorgen
får formodning om,
at en udlænding, der
er frihedsberøvet
som følge af et
strafbart forhold,
modtager
introduktionsydelse,
jf. § 25.
Stk. 2.
Politiet eller
kriminalforsorgen
skal underrette
kommunalbestyrelsen,
hvis politiet eller
kriminalforsorgen
får formodning om,
at en udlænding, der
modtager
introduktionsydelse,
jf. § 25,
1) bevidst unddrager
sig strafforfølgning
her i landet i
tilfælde, hvor den
pågældende er
varetægtsfængslet,
politiet eftersøger
den pågældende med
henblik på
varetægtsfængsling,
eller der foreligger
en
varetægtsfængslingskendelse,
eller
2) bevidst unddrager
sig
straffuldbyrdelse
her i landet, hvis
den pågældende er
idømt en ubetinget
fængselsstraf eller
anden strafferetlig
retsfølge, der
indebærer eller
giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Underretning efter
stk. 1 og 2 skal
gives til
kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvori
udlændingen har
eller har senest har
haft bopæl.«
|