Lov om hæftelse
for børns erstatningsansvar
VI MARGRETHE DEN
ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har
vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
§ 1. Den, der har
forældremyndighed over et
hjemmeboende barn, hæfter
umiddelbart over for skadelidte for
skader, som barnet er
erstatningsansvarlig for efter den
almindelige erstatningsregel, med
indtil 7.500 kr. for hver
skadegørende handling eller
undladelse.
Stk. 2. Er der fælles
forældremyndighed, hæfter de, der
har forældremyndigheden, solidarisk
for det i stk. 1 nævnte beløb.
§ 2. Loven træder i kraft den
1. juli 2009 og finder anvendelse på
skader, der forvoldes ved
skadegørende handlinger eller
undladelser efter lovens
ikrafttræden.
§ 3. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft
for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på
Amalienborg, den 13. maj 2009
MARGRETHE R.
/ Brian
Mikkelsen