Lov nr 438
af 31. maj 2000 om ændring
af straffeloven
(Tidsbegrænsning af
foranstaltninger efter
straffelovens §§ 68 og 69)
VI MARGRETHE DEN
ANDEN, af Guds Nåde
Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget
og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
§ 1
I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 648 af
12. august 1997, som ændret
ved § 3 i lov nr. 403 af 26.
juni 1998, § 3 i lov nr. 473
af 1. juli 1998, lov nr. 141
af 17. marts 1999 og lov nr.
238 og 240, begge af 4.
april 2000, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 68
indsættes:
»§ 68 a. Medfører
en foranstaltning efter § 68
eller § 72, jf. § 68, at den
dømte skal anbringes i
institution, eller giver
foranstaltningen mulighed
herfor, fastsættes en
længstetid på 5 år for denne
foranstaltning. Længstetiden
omfatter også
foranstaltninger, som senere
fastsættes efter § 72, jf.
§ 68, og som medfører en
lempelse af den hidtidige
foranstaltning. Under
særlige omstændigheder kan
retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved
kendelse fastsætte en ny
længstetid på 2 år.
Stk. 2. I de
tilfælde, der er omhandlet i
stk. 1, fastsættes dog i
almindelighed ingen
længstetid, hvis den dømte
findes skyldig i drab,
røveri, frihedsberøvelse,
alvorlig voldsforbrydelse,
trusler af den i § 266
nævnte art, brandstiftelse,
voldtægt eller anden
alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller
i forsøg på en af de nævnte
forbrydelser. Er der ikke
fastsat en længstetid,
indbringer
anklagemyndigheden
spørgsmålet om ændring eller
endelig ophævelse af
foranstaltningen for retten
5 år efter afgørelsen,
medmindre spørgsmålet har
været forelagt for retten
inden for de sidste to år.
Derefter forelægges
spørgsmålet for retten
mindst hvert andet år.
Stk. 3. Ved
andre foranstaltninger end
de i stk. 1 nævnte
fastsættes en længstetid for
foranstaltningen, der ikke
kan overstige 3 år. Under
særlige omstændigheder kan
retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved
kendelse forlænge
længstetiden. Den samlede
tid for foranstaltningen kan
ikke overstige 5 år.«
2. § 69,
stk. 2, ophæves.
3. Efter § 69
indsættes:
»§ 69 a. Medfører
en foranstaltning efter
§ 69, at den dømte skal
anbringes i institution,
eller giver foranstaltningen
mulighed herfor, fastsættes
en længstetid på 5 år for
denne foranstaltning og en
længstetid for opholdet, der
i almindelighed ikke kan
overstige 1 år. Længstetiden
på 5 år omfatter også
foranstaltninger, som senere
fastsættes efter § 72, jf.
§ 69 og § 68, 2. pkt., og
som medfører en lempelse af
den hidtidige
foranstaltning. Under
særlige omstændigheder kan
retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved
kendelse fastsætte en ny
længstetid på 2 år for
foranstaltningen eller en ny
længstetid for opholdet.
Stk. 2. I de
tilfælde, der er omhandlet i
stk. 1, fastsættes dog i
almindelighed ingen
længstetid for
foranstaltningen, hvis den
dømte findes skyldig i drab,
røveri, frihedsberøvelse,
alvorlig voldsforbrydelse,
trusler af den i § 266
nævnte art, brandstiftelse,
voldtægt eller anden
alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller
i forsøg på en af de nævnte
forbrydelser. § 68 a,
stk. 2, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Ved
andre foranstaltninger end
de i stk. 1 nævnte
fastsættes en længstetid for
foranstaltningen, der ikke
kan overstige 3 år. Under
særlige omstændigheder kan
retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved
kendelse forlænge
længstetiden. Den samlede
tid for foranstaltningen kan
ikke overstige 5 år.«
4. § 72,
stk. 1, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Det
påhviler anklagemyndigheden
at påse, at en
foranstaltning efter §§ 68,
69 eller 70 ikke opretholdes
i længere tid og videre
omfang end nødvendigt.
Stk. 2.
Bestemmelse om ændring eller
endelig ophævelse af en
foranstaltning efter §§ 68,
69 eller 70 træffes ved
kendelse efter anmodning fra
den dømte, bistandsværgen,
anklagemyndigheden,
institutionens ledelse eller
Kriminalforsorgen. Anmodning
fra den dømte,
bistandsværgen,
institutionens ledelse eller
Kriminalforsorgen fremsættes
over for anklagemyndigheden,
der snarest muligt
indbringer spørgsmålet for
retten. Tages en anmodning
fra den dømte eller
bistandsværgen ikke til
følge, kan ny anmodning ikke
fremsættes, før der er
forløbet et halvt år fra
kendelsens afsigelse.«
Stk. 2
bliver herefter stk. 3.
5. I § 73,
stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 69, stk. 1,« til: »§ 69«.
6. I § 97,
stk. 2, nr. 2, ændres
»§§ 68-69« til: »§§ 68 og
69«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli
2000.
Stk. 2.
Straffelovens § 68 a og § 69
a som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1 og 3, finder
anvendelse på
foranstatninger efter
straffelovens §§ 68 og 69,
der idømmes efter lovens
ikrafttræden. Det samme
gælder foranstaltninger, der
efter lovens ikrafttræden
fastsættes efter
straffelovens § 72, jf.
§§ 68 og 69, og som medfører
en skærpelse af
foranstaltningen.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Loven
kan dog ved kongelig
anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne
med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold
tilsiger.
Givet på
Christiansborg Slot, den
31. maj 2000
Under Vor Kongelige Hånd
og Segl
Margrethe R.
/Frank Jensen