Lovforslag
nr. 171 fremsat den 28. marts 2008
af justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven,
våbenloven og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Styrkelse af
indsatsen mod ulovlige skydevåben og
knive på offentligt tilgængelige
steder)
§ 1
I straffeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af
23. oktober 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 114 a, nr. 1
og nr. 4-6
, ændres »192 a« til: »192 a,
stk. 2«.
2. I
§ 192 a
indsættes som stk. 1:
»Den, som besidder, bærer
eller anvender skydevåben i strid
med lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer under særlig
skærpende omstændigheder, straffes
med fængsel indtil 4 år, når
overtrædelsen sker på offentligt
tilgængeligt sted.«
Stk. 1 bliver herefter stk. 2.
§ 2
I retsplejeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af
23. oktober 2007, som ændret ved lov
nr. 67 af 11. februar 2008,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 762, stk. 2,
nr. 2, indsættes efter »§ 134
a,«: »§ 192 a, stk. 1,«.
§ 3
I lov om våben og
eksplosivstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1316 af 26.
november 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter litra a som nyt
litra:
»b) kulsyredrevne hardball-
og paintballvåben,«
Litra b-d bliver herefter litra
c-e.
2. I
§ 2, stk. 1, 2.
pkt., ændres »litra a og b«
til: »litra a-c«.
3.
§ 10, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2 . Består
overtrædelsen i besiddelse af
skydevåben under særlig skærpende
omstændigheder, herunder gentagne
tilfælde af besiddelse af
skydevåben, er straffen fængsel
indtil 2 år.«
4.
§ 10, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3 . Overtrædelse af
§ 4, stk. 1, straffes med fængsel
indtil 2 år, under særlig
formildende omstændigheder dog med
bøde.«
§ 4
I lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1337 af 3.
december 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 78 a
indsættes som stk. 3:
»Stk. 3 . Tilladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan ikke meddeles
personer, der er idømt fængselsstraf
i indtil 14 dage for overtrædelse af
lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer, medmindre straffen
tillige er idømt for overtrædelse af
anden lovgivning, og den eller de
skete overtrædelser af lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer ikke
har været af væsentlig betydning for
straffens længde.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 5
Loven træder i kraft den 1.
juli 2008.
§ 6
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan
dog ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1.
|
Indledning
|
|
2.
|
Besiddelse af
skydevåben på
offentligt
tilgængelige steder
|
|
|
2.1.
|
Gældende ret
|
|
|
2.2.
|
Lovforslagets
udformning
|
|
3.
|
Varetægtsfængsling
|
|
|
3.1.
|
Gældende ret
|
|
|
3.2.
|
Lovforslagets
udformning
|
|
4.
|
Besiddelse af knive
på offentligt
tilgængelige steder
mv.
|
|
|
4.1.
|
Gældende ret
|
|
|
4.2
|
Lovforslagets
udformning
|
|
5.
|
Kulsyredrevne
hardball- og
paintballvåben
|
|
|
5.1.
|
Gældende ret
|
|
|
5.2.
|
Lovforslagets
udformning
|
|
6.
|
Fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol
(fodlænkeordningen)
|
|
|
6.1.
|
Gældende ret
|
|
|
6.2.
|
Lovforslagets
udformning
|
|
7.
|
Lovforslagets
økonomiske og
administrative
konsekvenser
|
|
8.
|
Hørte myndigheder
mv.
|
|
Indledning
1.1. Formålet med
lovforslaget er at styrke indsatsen
mod ulovlig besiddelse af skydevåben
og knive på offentligt tilgængelige
steder.
Det foreslås at
indsætte en ny bestemmelse i
straffeloven om ulovlig besiddelse
mv. af skydevåben på offentligt
tilgængelige steder med en
strafferamme på 4 års fængsel, og
der lægges i den forbindelse op til
en væsentlig skærpelse af straffen i
sådanne sager.
Det foreslås
endvidere, at der bliver mulighed
for af hensyn til retshåndhævelsen
at varetægtsfængsle i sager om
ulovlig besiddelse mv. af skydevåben
under særlig skærpende
omstændigheder på offentligt
tilgængelige steder.
Med henblik på at
skærpe straffen for ulovlig
besiddelse af knive på offentligt
tilgængelige steder foreslås
våbenloven ændret således, at der i
alle tilfælde skal udmåles en
frihedsstraf, medmindre særlig
formildende omstændigheder begrunder
en bødestraf. Det foreslås samtidig,
at der ikke skal være mulighed for
at fuldbyrde en idømt frihedsstraf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol (såkaldt
fodlænke) for personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 14 dage for
overtrædelse af våbenlovgivningen.
Endelig indeholder
lovforslaget en våbenteknisk
begrundet ændring af våbenloven, som
indebærer, at kulsyredrevne
hardball- og paintballvåben
sidestilles med luftdrevne hardball-
og paintballvåben. Begge disse
våbentyper vil således efter
forslaget kunne fremstilles og
indføres uden tilladelse, og
personer over 18 år vil kunne
erhverve, besidde, bære eller
anvende dem uden tilladelse.
1.2. Ud over disse
lovgivningsmæssige initiativer har
Rigspolitiet allerede taget en række
initiativer med henblik på at styrke
indsatsen mod ulovlige våben mv.
Rigspolitiet har bl.a. i november
2007 udsendt en rundskrivelse til
alle landets politikredse om en
intensivering af indsatsen mod
illegale skydevåben i kriminelle
miljøer, hvor det bl.a.
understreges, at politikredsene som
led i Rigspolitiets strategi fra
2005 for en forstærket indsats mod
de kriminelle grupper, der begår
alvorligere kriminalitet, skal
gennemføre en systematisk ordens- og
kontrolmæssig indsats og herunder
foretage visitationer og
ransagninger med henblik på
beslaglæggelse af våben. Strategien
forudsætter, at den retshåndhævende
indsats over for de nævnte grupper
og netværk, herunder særligt i sager
vedrørende ulovlig besiddelse eller
anvendelse af skydevåben, er præget
af hurtighed og konsekvens, og at
sådanne sager skal søges fremmet
mest muligt.
Efter politilovens
§ 6 kan politiet beslutte, at der i
områder, hvor der vurderes at være
en forøget risiko for personfarlig
kriminalitet, i en vis periode kan
foretages stikprøvekontrol af, om
nogen besidder eller bærer ulovlige
våben på offentligt tilgængeligt
sted. Etableringen af sådanne
visitationszoner har efter
Rigspolitiets opfattelse en
præventiv virkning, idet kriminelle
personer i videre omfang end ellers
undlader at besidde våben, når de
befinder sig i de berørte områder.
Det er derfor Rigspolitiets
opfattelse, at politikredsene i
videst muligt omfang bør overveje
etablering af visitationszoner, hvor
det kan være relevant. Det kan på
denne baggrund forventes, at
politikredsene fremover vil øge
brugen af visitationszoner og ved
intensive stikprøvekontroller sikre,
at zonerne får en reel effekt.
Politiet er
endvidere i gang med at undersøge
behovet og mulighederne for med
henblik på at forebygge og opklare
kriminalitet at tv-overvåge særligt
udsatte områder. Rigspolitiet har
således bl.a. i samarbejde med
Nordjyllands Politi besluttet at
iværksætte et forsøg med
tv-overvågning af Jomfru Ane Gade i
Aalborg med henblik på at afdække de
tekniske, juridiske, politimæssige
og økonomiske forhold ved
tv-overvågning af et offentligt
tilgængeligt område. Der er
endvidere som et led i
finanslovsaftalen afsat 5 mio. kr.
årligt i 2008 og 2009 til opsætning
af tv-overvågningsudstyr på udsatte
steder.
Med henblik på at
sikre en særlig hurtig
sagsbehandling vil
Justitsministeriet efter drøftelse
med Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Domstolsstyrelsen og Direktoratet
for Kriminalforsorgen endvidere tage
skridt til at udvide de nuværende
målsætninger for
sagsbehandlingstiderne i voldssager
ved politiet, anklagemyndigheden,
domstolene og kriminalforsorgen til
også at omfatte sager om ulovlig
besiddelse af skydevåben og knive på
offentligt tilgængelige steder.
Målsætningerne bør efter
Justitsministeriets opfattelse for
politiet og anklagemyndigheden
omfatte sager, hvor der forventes
idømt ubetinget fængsel, og for
domstolene sager, der afgøres med
ubetinget fængsel. Svarende til,
hvad der gælder for målsætningerne i
voldssager, bør målsætningerne ikke
gælde for sager, der omfatter andre
lovovertrædelser af væsentlig
betydning for strafudmålingen.
Dette indebærer
for politiet og
anklagemyndigheden, at det
samlede tidsforbrug fra sagens start
(gerningsmanden er identificeret),
og indtil sagen indbringes for
retten, ikke bør overstige 30 dage.
Målsætningen for behandlingstiden
ved domstolene
bør være 37 dage. Heraf udgør
berammelsestiden, dvs. tiden fra
sagen modtages i retten, til
hovedforhandlingen kan indledes, 30
dage, mens der er afsat 7 dage til
hovedforhandling og domsafsigelse.
For
strafafsoningen bør
målsætningen være, at afsoningen for
dømte, som ikke er
varetægtsfængslede, iværksættes
senest 30 dage efter, at der
foreligger fuldbyrdelsesordre.
1.3.
Justitsministeriet vil i givet fald,
når de foreslåede ændringer har
været i kraft i ca. 1 år, give
Folketingets Retsudvalg en
orientering om erfaringerne med
anvendelsen af de nye regler,
herunder med henblik på, om den
foreslåede begrænsning i brugen af
fodlænkeordningen ved helt korte
frihedsstraffe for overtrædelse af
våbenlovgivningen bør opretholdes.
2.
Besiddelse af
skydevåben på offentligt
tilgængelige steder
2.1. Gældende ret
2.1.1. Efter
våbenlovens § 2, stk. 1, er det
forbudt uden tilladelse fra
justitsministeren ved overdragelse
at erhverve eller at besidde, bære
eller anvende bl.a. skydevåben og
ammunition hertil.
Straffen for
overtrædelse af våbenloven er bøde,
fængsel indtil 4 måneder eller under
skærpende omstændigheder fængsel
indtil 2 år, jf. våbenlovens § 10,
stk. 1. Består overtrædelsen i
besiddelse af skydevåben under
særlig skærpende omstændigheder,
herunder besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder eller
gentagne tilfælde af besiddelse af
skydevåben, er straffen fængsel
indtil 2 år, jf. § 10, stk. 2.
Våbenlovens § 10,
stk. 2, blev indsat ved lov nr. 411
af 10. juni 1997 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og
våbenloven (Styrkelse af politiets
muligheder for at efterforske
alvorlig kriminalitet, konfiskation,
øget vidnebeskyttelse og skærpelse
af straffen for våbenbesiddelse
mv.). Formålet med lovændringen var
hovedsageligt at skærpe straffene i
de tilfælde, hvor skydevåben
medbringes eller opbevares under
omstændigheder, hvor der er en
nærliggende risiko for, at våbnene
vil blive anvendt til angreb eller
forsvar i f.eks. opgør mellem
forskellige rockergrupper.
Skærpelsen omfatter imidlertid også
personer uden tilknytning til
rockermiljøet.
Det fremgår af
forarbejderne til våbenlovens § 10,
stk. 2, jf. Folketingstidende
1996-97, Tillæg A, side 2511, bl.a.,
at straffen for besiddelse af
skydevåben med
tilhørende ammunition på
offentligt tilgængelige steder i
førstegangstilfælde forudsættes at
være mindst 4 måneders fængsel. Det
er ikke et krav, at våbnet er ladt,
men den, der er i besiddelse af
våbnet, skal samtidig være i
besiddelse af ammunition på sin
person, i en medbragt taske, i det
køretøj, hvori den pågældende
antræffes, eller på lignende let
tilgængelig måde. I
gentagelsestilfælde, herunder når
der foreligger flere forhold til
samtidig pådømmelse, forudsættes
straffen at være 6-8 måneders
fængsel.
Det fremgår af
forarbejderne, at der herudover
f.eks. kan være tale om besiddelse
af skydevåben under særlig skærpende
omstændigheder, hvis våbnet bæres
under et indbrud eller brugstyveri
af en bil, hvor der kan være fare
for, at våbnet anvendes. Anvendelse
af våbnet til at fremsætte trusler,
der er omfattet af straffelovens
§ 266, er også en særlig skærpende
omstændighed. Straffen vil her
afhænge af karakteren af de forhold,
hvorunder våbnet er båret, men det
er forudsat, at der bliver tale om
straf for våbenbesiddelsen, der er
noget større end 4 måneders fængsel.
Forarbejderne
indeholder ingen særlige angivelser
af strafniveauet i sager om
besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder
uden tilhørende
ammunition. I Rigsadvokatens
meddelelse nr. 6/2005 om
sanktionspåstande i våbenlovssager
er anført, at det må afgøres ud fra
en konkret vurdering af de faktiske
omstændigheder i forbindelse med
besiddelsen af våbnet, hvorvidt
anklagemyndigheden skal nedlægge
påstand om frihedsstraf.
Rigsadvokaten har oplyst, at det på
det foreliggende grundlag ikke er
muligt generelt at vurdere
strafniveauet i sager, hvor der
alene er tale om besiddelse af
skydevåben på offentligt
tilgængeligt sted uden tilhørende
ammunition, men at det dog må lægges
til grund, at strafniveauet i disse
sager ligger under strafniveauet i
sager, hvor der er tale om
besiddelse af skydevåben med
tilhørende ammunition på offentligt
sted.
Tilfælde, hvor en
person har
tilladelse til at besidde et
skydevåben, men besidder det
på et offentligt tilgængeligt sted
under omstændigheder, der er i strid
med tilladelsen, vil efter
bestemmelsens forarbejder normalt
ikke være omfattet af våbenlovens
§ 10, stk. 2. Som eksempel kan
nævnes den situation, at et medlem
af en skytteforening, som har
tilladelse til at transportere
våbnet mellem hjemmet og skydebanen,
efter et besøg på skydebanen under
undskyldelige omstændigheder
medtager våbnet under et ærinde i
byen, hvor der i øvrigt ikke er
grund til at antage, at den
pågældende kan tænkes at bruge
våbnet uden for foreningen. I
sådanne tilfælde er det forudsat, at
den pågældende som hidtil idømmes en
bødestraf, jf. våbenlovens § 10,
stk. 1.
Det er i
forarbejderne endvidere anført, at
det ikke kan udelukkes, at der kan
forekomme tilfælde, hvor besiddelse
af skydevåben med ammunition på
offentligt tilgængelige steder sker
under sådanne
særlig formildende omstændigheder,
at der ikke er grundlag for at
henføre forholdet under våbenlovens
§ 10, stk. 2. Som eksempel nævnes
bl.a. tilfælde, hvor en person
transporterer våbnet for en anden,
som har våbentilladelse, f.eks. et
medlem af en skytteforening, som
efter skydetræning har et hastende
ærinde og derfor beder et
familiemedlem, som ikke har
våbentilladelse, om at transportere
våbnet til bopælen. Sådanne tilfælde
forudsættes bedømt efter § 10,
stk. 1.
Efter
straffelovens § 192 a straffes den,
som i strid med lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer indfører,
udfører, transporterer, erhverver,
overdrager, besidder, bærer,
anvender, tilvirker, udvikler eller
med henblik på udvikling forsker i
våben eller eksplosivstoffer, som på
grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde
betydelig skade, med fængsel indtil
6 år.
Bestemmelsen
finder alene anvendelse på våben og
eksplosivstoffer, som er af
særdeles farlig
karakter, og som derfor er
egnede til at forvolde betydelig
skade, f.eks. panserværnsraketter og
automatiske skydevåben, herunder
maskinpistoler. Øvrige skydevåben er
ikke omfattet af straffelovens § 192
a.
Det er i
bestemmelsens forarbejder, jf.
Folketingstidende 1996-97, Tillæg A,
side 2513, forudsat, at straffen for
overtrædelse af straffelovens § 192
a som udgangspunkt vil være mindst
10-12 måneders fængsel. Er våbnet
anvendt til f.eks. trusler, jf.
straffelovens § 266, bliver der
normalt tale om en betydeligt højere
straf.
Hvis et skydevåben
affyres under omstændigheder, hvor
der opstår nærliggende fare for
nogens liv eller førlighed, vil den
pågældende kunne straffes efter
straffelovens § 252, stk. 1, om
hensynsløs fareforvoldelse. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis et
skydevåben affyres et sted, hvor en
eller flere personer er til stede.
Efter omstændighederne (afhængigt af
gerningsmandens forsæt) vil der også
kunne opstå spørgsmål om straf for
vold (straffelovens §§ 244-246)
eller drab (straffelovens § 237),
eventuelt forsøg herpå.
2.2. Lovforslagets udformning
2.2.1. Som det
fremgår af pkt. 2.1 ovenfor, blev
straffen for bl.a. besiddelse af
skydevåben på offentligt
tilgængelige steder skærpet ved lov
nr. 411 af 10. juni 1997 om ændring
af straffeloven, retsplejeloven og
våbenloven.
I den seneste tid
har der bl.a. været en række
voldsomme skudepisoder, hvor der er
anvendt skydevåben på offentligt
tilgængelige steder. Det er
Rigspolitiets vurdering, at der er
en betydelig mængde skydevåben i
omløb, og at der i hvert fald blandt
kriminelle grupper og netværk i den
seneste tid har været en stigende
anvendelse af skydevåben i
forbindelse med konfrontationer.
Rigspolitiet er
ikke i besiddelse af statistisk
materiale, der generelt kan belyse
antallet af sager på landsplan, hvor
personer ulovligt har besiddet eller
anvendt skydevåben, men Rigspolitiet
har i forbindelse med arbejdet med
monitering af visse kriminelle
grupper og netværk (bander) i 2007
registreret 28 episoder på
landsplan, hvor skydevåben har været
anvendt i det offentlige rum.
Endvidere har Københavns Politi
oplyst, at man i 2007 har
registreret 13 sager, hvor der i det
offentlige rum er afgivet skud med
skarp ammunition, og at man i 2007
har registreret 134 sager, hvor
personer i det offentlige rum har
været i besiddelse af skydevåben
beregnet til skarp ammunition. Det
er Rigspolitiets vurdering, at man –
med de forbehold, som må følge af,
at København er en storby – må kunne
lægge til grund, at der også i
landets øvrige politikredse er tale
om et betydeligt antal sager, hvor
en person i det offentlige rum har
været i besiddelse af skydevåben
eller har afgivet skud med skarp
ammunition.
Som anført i pkt.
1.2 ovenfor har Rigspolitiet
allerede taget en række initiativer
med henblik på at styrke indsatsen
mod ulovlige skydevåben mv. På den
ovenfor anførte baggrund er der
herudover efter Justitsministeriets
opfattelse også behov for at styrke
det strafferetlige værn mod ulovlig
besiddelse mv. af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder,
således at der sker en betydelig
skærpelse af straffene på dette
område.
Dette bør efter
Justitsministeriets opfattelse både
omfatte tilfælde, hvor skydevåben
besiddes med tilhørende ammunition,
og hvor skydevåben besiddes uden
ammunition. Også besiddelse af et
ikke-skarpladt våben vil således
kunne være en medvirkende faktor
til, at en konflikt f.eks. optrappes
og udvikler sig betydeligt mere
voldeligt, end det ellers ville have
været tilfældet, hvis våbnet f.eks.
anvendes til trusler eller lignende,
og hvis andre aktører i konflikten
også er i besiddelse af våben.
Hertil kommer, at
det i nogle tilfælde formentlig vil
kunne være mere eller mindre
tilfældigt, om våbnet bæres sammen
med ammunition eller ej, og navnlig
hvis der er tale om personer fra
kriminelle miljøer, vil disse
antagelig ofte i praksis meget
hurtigt kunne fremskaffe ammunition
til et våben, de har med sig. En
strafskærpelse, der omfatter
besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder både
med og uden ammunition, vil
endvidere afspejle, at enhver
besiddelse af ulovlige skydevåben på
offentligt tilgængelige steder er en
særdeles alvorlig overtrædelse af
våbenlovgivningen, der potentielt
indebærer en betydelig risiko for
andre menneskers liv eller helbred.
Det foreslås på
denne baggrund at indsætte en ny
bestemmelse i straffeloven (som
§ 192 a, stk. 1), hvorefter den, som
besidder bærer eller anvender
skydevåben i strid med lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer under
særlig skærpende omstændigheder,
straffes med fængsel indtil 4 år,
når overtrædelsen sker på et
offentligt tilgængeligt sted.
2.2.2. Den
foreslåede bestemmelse omfatter den,
der besidder,
bærer eller anvender
skydevåben på offentligt
tilgængelige steder. Dette svarer
som udgangspunkt til de handlinger,
der er omfattet af forbuddet i
våbenlovens § 2, stk. 1.
Bestemmelsen
omfatter besiddelse mv. af
skydevåben på
offentligt tilgængelige steder,
hvor der efter Justitsministeriets
opfattelse bør ske en betydelig
skærpelse af straffen for ulovlig
våbenbesiddelse som følge af den
potentielle fare for andre
menneskers sikkerhed.
Den foreslåede
bestemmelse er udformet sådan, at
der skal være tale om besiddelse mv.
af skydevåben i strid med
våbenlovgivningen
under særlig
skærpende omstændigheder på
offentligt tilgængelige steder.
Hermed sigtes først og fremmest til
det pågældende skydevåbens
farlighed, hvilket bør fastlægges
med udgangspunkt i våbenlovens
regulering af skydevåben, som er
baseret på en generel vurdering af
våbnenes farlighed. Det er således
forudsat, at besiddelse mv. af
skydevåben på offentligt
tilgængelige steder som udgangspunkt
vil være omfattet af den foreslåede
bestemmelse, medmindre der er tale
om skydevåben, som det alene er
forbudt at besidde for personer
under 18 år, jf. våbenlovens § 1,
stk. 2, litra a, jf. § 2, stk. 1, 2.
pkt. (som udgangspunkt luft- og
fjederbøsser, bortset fra armbrøster
og slangebøsser).
Det bemærkes, at
Justitsministeriet den 19. december
2007 har sendt et udkast til
bekendtgørelse om ændring af
våbenbekendtgørelsen i høring,
hvorefter luft- og fjedervåben med
en anslagsenergi ved mundingen for
den samlede haglvægt på over 10
joule på grund af deres farlighed
omfattes af forbuddet i våbenlovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1,
1. pkt. Luftdrevne hardball- og
paintballvåben, som på grund af den
anvendte ammunition (plastikkugler
eller kugler bestående af
gelatineskaller med farvestof eller
massivt gummi) er væsentligt mindre
farlige end almindelige luft- og
fjedervåben, er dog ikke omfattet af
udkastet. Denne ændring vil i givet
fald indebære, at også besiddelse af
de nævnte luft- og fjedervåben på
offentligt tilgængeligt sted vil
være omfattet af forslaget til
straffelovens § 192 a, stk. 1. I de
indkomne høringssvar vedrørende
bekendtgørelsen er der rejst nogle
spørgsmål af mere teknisk karakter,
som er under afklaring.
Bekendtgørelsen forventes udstedt i
løbet af foråret.
Udgangspunktet vil
således være, at besiddelse mv. af
skydevåben, der er omfattet af det
generelle forbud i våbenlovens § 1,
stk. 1, nr. 1, vil være omfattet af
forslaget til straffelovens § 192 a,
stk. 1, når besiddelsen mv. sker på
offentligt tilgængeligt sted.
Lovforslaget
indebærer, at ulovlig besiddelse på
offentligt tilgængelige steder af
skydevåben, bortset fra visse mindre
farlige skydevåben, fremover som
udgangspunkt skal straffes efter den
foreslåede § 192 a, stk. 1, i
straffeloven og ikke efter
våbenlovens § 10, stk. 2.
Der vil ligesom
efter den gældende bestemmelse i
våbenlovens § 10, stk. 2, kunne
forekomme tilfælde, hvor besiddelsen
af de omhandlede skydevåben på
offentligt tilgængeligt sted sker
under specielle
konkrete omstændigheder, der
ikke kan anses for særlig skærpende,
således at overtrædelsen ikke er
omfattet af den foreslåede
bestemmelse, jf. herved pkt. 2.1.1
ovenfor om tilfælde, hvor en person
transporterer våbnet for en anden,
som har våbentilladelse, f.eks. et
medlem af en skytteforening, som
efter skydetræning har et hastende
ærinde og derfor beder et
familiemedlem, som ikke har
våbentilladelse, om at transportere
våbnet til bopælen. Tilsvarende bør
tilfælde, hvor en person har
tilladelse til
at besidde et skydevåben, men
besidder det på et offentligt
tilgængeligt sted under
omstændigheder, der er i strid med
tilladelsen, i almindelighed heller
ikke henføres under den foreslåede
bestemmelse, jf. også pkt. 2.1.1
ovenfor om den gældende bestemmelse
i våbenlovens § 10, stk. 2. Sådanne
tilfælde vil som hidtil normalt
skulle bedømmes efter våbenlovens
§ 10, stk. 1.
2.2.3. Med den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 192 a, stk. 1,
lægges der op til en væsentlig
skærpelse af straffen for ulovlig
besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder. Det
forudsættes således, at straffen for
besiddelse af
skydevåben med tilhørende ammunition
på offentligt tilgængelige steder i
førstegangstilfælde normalt vil være
6 måneders fængsel (mod i dag 4
måneder). Det er som efter den
gældende bestemmelse i våbenlovens
§ 10, stk. 2, ikke et krav, at
våbnet er ladt, men den, der er i
besiddelse af våbnet, skal samtidig
være i besiddelse af ammunition på
sin person, i en medbragt taske, i
det køretøj, hvori den pågældende
antræffes, eller på anden lignende
let tilgængelig måde. I
gentagelsestilfælde, herunder når
der foreligger flere forhold til
samtidig pådømmelse, forudsættes
straffen at være 8-10 måneders
fængsel (mod i dag 6-8 måneder).
Ved besiddelse af
skydevåben uden
tilhørende ammunition på
offentligt tilgængelige steder
forudsættes det, at straffen i
førstegangstilfælde fremover normalt
vil være 4 måneders fængsel. I
gentagelsestilfælde, herunder når
der foreligger flere forhold til
samtidig pådømmelse, forudsættes
straffen at være 6-8 måneders
fængsel. Dette indebærer en
betydelig skærpelse af straffen i
forhold til i dag, hvor det, som
nævnt i pkt. 2.1.1 ovenfor, beror på
en konkret vurdering, om der bliver
tale om frihedsstraf.
Hvis der herudover
foreligger yderligere skærpende
omstændigheder, f.eks. såfremt
skydevåbenet bæres i forbindelse med
et indbrud
eller
brugstyveri af en bil eller
anvendes til
trusler, hvor der kan være
særlig fare for, at våbnet anvendes,
vil straffen for våbenbesiddelsen
afhænge af karakteren af de forhold,
hvorunder våbnet er båret, men det
forudsættes, at der i sådanne
tilfælde bliver tale om en straf for
våbenbesiddelsen, der ligger noget
over de angivne strafniveauer.
Såfremt
skydevåbnet ikke blot har været i
gerningsmandens besiddelse, men også
har været
affyret på offentligt
tilgængeligt sted, men uden konkret
at have medført fare for andre
menneskers liv eller førlighed,
forudsættes straffen at være noget
over de ovennævnte 6 måneders
fængsel i førstegangstilfælde. Dette
vil f.eks. være tilfældet, hvis et
skydevåben affyres, hvor der ikke er
andre mennesker til stede, som kan
blive ramt.
Hvis affyringen af
skydevåbnet har indebåret en
overtrædelse af straffelovens § 252
om fremkaldelse af nærliggende fare
for andres liv eller førlighed, vil
der skulle straffes for overtrædelse
af både den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 192 a, stk. 1, og
straffelovens § 252. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis et
skydevåben affyres et sted, hvor en
eller flere personer risikerer at
blive ramt, jf. pkt. 2.1.3 ovenfor.
Den samlede strafudmåling for
overtrædelse af både straffelovens
§ 192 a, stk. 1, og § 252 vil i
sådanne tilfælde bero på sagens
konkrete omstændigheder, herunder
bl.a. de nærmere omstændigheder
omkring affyringen af våbnet og den
fare, der har været for andre
personers liv eller førlighed. Det
forudsættes, at straffen under alle
omstændigheder vil ligge betydeligt
over de 6 måneders fængsel, der som
nævnt forudsættes at være straffen,
hvor skydevåbnet alene har været i
gerningsmandens besiddelse (og ikke
affyret) på offentligt tilgængeligt
sted.
Det bemærkes, at
fastsættelsen af straffen fortsat
vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af
sagens omstændigheder, og det
angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag
foreligger omstændigheder, der taler
herfor.
Der tilsigtes med
lovforslaget ikke ændringer af
straffen for
besiddelse af våben på bopælen eller
andre ikke offentligt tilgængelige
steder, der som hidtil vil
skulle straffes efter våbenlovens
§ 10, stk. 1 eller 2.
Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2
(forslaget til straffelovens § 192
a, stk. 1), og bemærkningerne
hertil.
2.2.4. Den
foreslåede indsættelse af et nyt
stk. 1 i straffelovens § 192 a om
ulovlig besiddelse af skydevåben
under særlig skærpende
omstændigheder på offentligt
tilgængelige steder vil medføre, at
en sådan overtrædelse efter
omstændighederne kan give grundlag
for udvisning også efter reglen i
udlændingelovens § 22, nr. 6, som
henviser til bl.a. straffelovens
§ 192 a. En sådan overtrædelse vil
endvidere bl.a. være omfattet af
reglen i udlændingelovens § 11,
stk. 7, nr. 3, om begrænsning i
adgangen til at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse.
3.
Varetægtsfængsling
3.1. Gældende ret
Efter
retsplejelovens § 762, stk. 1, kan
en person varetægtsfængsles, når der
er begrundet mistanke om, at den
pågældende har begået en
lovovertrædelse, som er undergivet
offentlig påtale, såfremt
lovovertrædelsen har en strafferamme
på mindst fængsel i 1 år og 6
måneder eller derover. Herudover
skal der være bestemte grunde til at
antage, at den pågældende vil
unddrage sig retsforfølgning, på fri
fod vil begå ny kriminalitet eller
vil vanskeliggøre forfølgningen i
sagen, navnlig ved at fjerne spor
eller advare eller påvirke andre.
Efter
retsplejelovens § 762, stk. 2, kan
en person endvidere under visse
betingelser varetægtsfængsles af
hensyn til retshåndhævelsen (såkaldt
retshåndhævelsesarrest). Efter
retsplejelovens § 762, stk. 2, nr.
1, kan der således ske
varetægtsfængsling, når der
foreligger en særligt bestyrket
mistanke om, at den sigtede har
begået en lovovertrædelse, som er
undergivet offentlig påtale, og som
efter loven kan medføre fængsel i 6
år eller derover, og hensynet til
retshåndhævelsen efter oplysningerne
om forholdets grovhed skønnes at
kræve, at den pågældende ikke er på
fri fod. Varetægtsfængsling efter
bestemmelsen antages at forudsætte,
at gerningsmanden forventes idømt en
»langvarig fængselsstraf mv.«, dvs.
en ubetinget fængselsstraf på i
størrelsesordenen mindst 8-10
måneder.
Efter
retsplejelovens § 762, stk. 2, nr.
2, kan der endvidere
varetægtsfængsles, når der
foreligger en særligt bestyrket
mistanke om, at den pågældende har
begået en række nærmere angivne
lovovertrædelser (navnlig vold mv.),
såfremt lovovertrædelsen efter
oplysningerne om forholdets grovhed
kan ventes at ville medføre en
ubetinget dom på fængsel i mindst 60
dage, og hensynet til
retshåndhævelsen skønnes at kræve,
at sigtede ikke er på fri fod.
Efter
retsplejelovens § 762, stk. 3, kan
varetægtsfængsling ikke anvendes,
hvis lovovertrædelsen kan ventes at
ville medføre straf af bøde eller
fængsel i højst 30 dage, eller hvis
frihedsberøvelsen vil stå i
misforhold til den herved forvoldte
forstyrrelse af sigtedes forhold,
sagens betydning og den retsfølge,
som kan ventes, hvis den pågældende
findes skyldig
(proportionalitetsprincippet).
Som det fremgår af
pkt. 2.1.1 ovenfor, er strafferammen
for overtrædelse af våbenloven,
herunder besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængeligt sted, op til
2 års fængsel, jf. våbenlovens § 10,
stk. 1 og 2. Der er således efter de
gældende regler i et vist omfang
mulighed for varetægtsfængsling
efter retsplejelovens § 762, stk. 1,
hvis der foreligger bestemte grunde
til at antage, at den pågældende vil
unddrage sig forfølgningen, på fri
fod vil begå ny kriminalitet eller
vil vanskeliggøre forfølgningen i
sagen, navnlig ved at fjerne spor
eller advare eller påvirke andre.
Derimod kan der
ikke ske varetægtsfængsling af
hensyn til retshåndhævelsen efter
retsplejelovens § 762, stk. 2, i
sager om overtrædelse af våbenloven,
herunder besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder. Der
er alene mulighed for
retshåndhævelsesarrest i sager om
besiddelse af særligt farlige
skydevåben efter den gældende
bestemmelse i straffelovens § 192 a,
der har en strammeramme på op til 6
års fængsel, jf. retsplejelovens
§ 762, stk. 2, nr. 1.
3.2. Lovforslagets udformning
Strafferetsplejeudvalgets betænkning
nr. 1496/2008 om
retshåndhævelsesarrest i
sædelighedssager indeholder en række
mere generelle overvejelser om
anvendelsen af
retshåndhævelsesarrest, jf. navnlig
betænkningen side 41-48 og pkt.
3.1.4 i de almindelige bemærkninger
til det samtidig fremsatte
lovforslag om ændring af
retsplejeloven
(retshåndhævelsesarrest i visse
sædelighedssager).
Efter
Justitsministeriets opfattelse taler
de hensyn, der begrunder
varetægtsfængsling af hensyn til
retshåndhævelsen i sager om bl.a.
vold og hensynsløs fareforvoldelse
(straffelovens § 252), for, at der
også i sager om besiddelse mv. af
ulovlige skydevåben på offentligt
tilgængelige steder bør være
mulighed for retshåndhævelsesarrest
navnlig på grund af risikoen for, at
et medbragt skydevåben faktisk
anvendes med deraf følgende særlig
fare for andre menneskers liv eller
helbred.
Det foreslås på
den baggrund at tilføje den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 192 a, stk. 1, i
opregningen i retsplejelovens § 762,
stk. 2, nr. 2, således at der kan
ske varetægtsfængsling, hvis der
foreligger en særligt bestyrket
mistanke om en overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 192 a, stk. 1, der
efter oplysningerne om forholdets
grovhed kan ventes at ville medføre
en ubetinget dom på fængsel i mindst
60 dage, og hensynet til
retshåndhævelsen skønnes at kræve,
at sigtede ikke er på fri fod.
Den foreslåede
adgang til retshåndhævelsesarrest i
visse sager om ulovlig
våbenbesiddelse vil kunne anvendes i
tilfælde, hvor det ud fra de
konkrete omstændigheder skønnes, at
det med henblik på at fastholde en
fornøden konsekvens i
retshåndhævelsen af hensyn til
retsbevidstheden er påkrævet at
fængsle den formodede gerningsmand,
selv om der ikke foreligger en
endelig dom.
Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1
(forslaget til retsplejelovens
§ 762, stk. 2, nr. 2), og
bemærkningerne hertil.
4.
Besiddelse af
knive på offentligt tilgængelige
steder mv.
4.1. Gældende ret
Efter våbenlovens
§ 4, stk. 1, er det forbudt på
offentligt tilgængelige steder,
uddannelsessteder, i ungdomsklubber,
fritidsordninger og lignende at bære
eller besidde kniv eller dolk,
medmindre det sker som led i
erhvervsudøvelse, til brug ved jagt,
lystfiskeri eller sportsudøvelse
eller har et andet lignende
anerkendelsesværdigt formål.
Forbuddet omfatter dog ikke
foldeknive med en klinge på højst 7
cm, der ikke kan fastlåses i
udfoldet position.
Bestemmelsen blev
oprindelig indsat i våbenloven ved
lov nr. 861 af 23. december 1987.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne
til lovforslaget, jf.
Folketingstidende 1987-88, Tillæg A,
spalte 1775-1808, at det efter
bestemmelsen er forbudt at gå med
kniv, hvis den bæres blot til pynt
eller lignende, eller den ikke skal
bruges til noget bestemt. Det er
heller ikke tilladt at bære kniv
f.eks. med henblik på at skulle
forsvare sig selv eller andre, hvis
der eventuelt skulle opstå en
truende situation.
Skal kniven
derimod anvendes som værktøj i
(lovligt) erhverv eller bruges i
forbindelse med jagt, lystfiskeri og
sportsudøvelse, er det tilladt at
bære den på offentligt sted. Det
gælder også, når kniven bæres, mens
den pågældende person er på vej
direkte til eller fra den pågældende
aktivitet. Opregningen i lovteksten
er ikke udtømmende, jf. ordene
»eller andet lignende
anerkendelsesværdigt formål«.
Således vil kniv også kunne bæres
som led i anden lovlig
fritidsaktivitet. Dette gælder
f.eks. for spejdere og andre, der
dyrker friluftsvirksomhed og i den
forbindelse anvender kniv.
Herudover er der
en række andre tilfælde, hvor det ud
fra formålet med bestemmelsen er
tilladt at bære kniv på offentligt
sted. Her tænkes navnlig på
situationer, hvor det i forbindelse
med transport af kniv fra ét sted
til et andet ikke kan undgås, at
kniven medbringes på (passerer)
offentligt område. Kniven er f.eks.
købt i en forretning og skal bringes
hjem til bopælen.
Ved lov nr. 217 af
31. marts 2004 fik § 4, stk. 1, sin
nuværende affattelse. Bestemmelsens
stedlige anvendelsesområde blev
udvidet fra offentligt tilgængelige
steder til også at omfatte
uddannelsessteder, ungdomsklubber,
fritidsordninger og lignende. Ud
over at bære
kniv kom bestemmelsen endvidere til
også at omfatte
besiddelse af kniv, hvilket
betyder, at også besiddelse af knive
i biler på offentligt tilgængelige
steder uden et anerkendelsesværdigt
formål er forbudt. Endelig blev
undtagelsen vedrørende foldeknive
indsnævret fra at gælde foldeknive
med en klinge på højst 7 cm til kun
at gælde foldeknive med en klinge på
højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i
udfoldet position.
Straffebestemmelsen vedrørende
overtrædelse af våbenlovens § 4,
stk. 1, findes i våbenlovens § 10,
stk. 3, som ligeledes fik sin
nuværende affattelse ved ovennævnte
ændringslov fra 2004. Efter
bestemmelsen straffes overtrædelse
af § 4, stk. 1, med bøde. Er den
pågældende tidligere straffet for
overtrædelse af § 4, stk. 1, er
straffen fængsel indtil 2 år.
Efter våbenlovens
§ 4, stk. 2, kan justitsministeren
udstede regler om et (generelt)
forbud mod bl.a. at besidde eller
bære visse knive. I henhold hertil
er der i § 14 i våbenbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 449 af 9. juni
2005) fastsat et forbud mod bl.a. at
besidde eller bære en række særlig
farlige knive uden tilladelse fra
politiet.
Forbuddet – der
gælder generelt og således ikke er
begrænset til offentligt
tilgængelige steder mv. – omfatter
blandt andet knive, hvis klinge
overstiger 12 cm, medmindre de er
udformet til og bæres eller besiddes
med henblik på anvendelse i erhverv,
til husholdningsbrug eller ved jagt,
lystfiskeri eller sportsdykning, jf.
bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nr.
1, jf. stk. 3. Herudover omfatter
forbuddet en række andre knive, der
har en særlig farlig konstruktion,
herunder springknive og
enhåndsbetjente foldeknive, jf.
§ 14, stk. 1, nr. 2-8.
I henhold til
bekendtgørelsens § 43, stk. 4,
straffes overtrædelse af § 14,
stk. 1, med bøde. I
tredjegangstilfælde eller derover er
straffen fængsel indtil 2 år, under
særlig formildende omstændigheder
dog bøde.
Bæres eller
besiddes en særlig farlig kniv, jf.
våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1,
uden politiets tilladelse og uden et
anerkendelsesværdigt formål på
offentligt tilgængelige steder,
uddannelsessteder, i ungdomsklubber,
fritidsordninger og lignende,
foreligger der en overtrædelse af
både våbenlovens § 4, stk. 1, og
våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1.
De nuværende
bødetakster mv. i sager om
overtrædelse af våbenlovens § 4,
stk. 1, fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget vedrørende
ovennævnte ændringslov nr. 217 af
31. marts 2004, jf.
Folketingstidende 2003-04, Tillæg A,
spalte 3109-3176, og af
Rigsadvokatens meddelelse nr. 6/2005
om sanktionspåstande i
våbenlovssager.
Ved overtrædelse
af våbenlovens § 4, stk. 1, uden
samtidig overtrædelse af
våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1
(ulovlig besiddelse af »almindelige«
knive på offentligt tilgængelige
steder mv.), forudsættes der fastsat
en bøde på 3.000 kr. i
førstegangstilfælde.
I sager, hvor der
foreligger en overtrædelse af både
våbenlovens § 4, stk. 1, og
våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1
(ulovlig besiddelse af særlig
farlige knive på offentligt
tilgængelige steder mv.),
forudsættes der fastsat en bøde på
5.000 kr. i førstegangstilfælde.
Straffen for
overtrædelse af våbenlovens § 4,
stk. 1, forudsættes i
andengangstilfælde fastsat til
fængsel i 7 dage. Hvis betingelserne
herfor er opfyldt, kan straffen
gøres betinget med vilkår om
samfundstjeneste. Der kan endvidere
forekomme tilfælde, hvor ubetinget
frihedsstraf i andengangstilfælde
vil forekomme urimelig henset til de
omstændigheder, hvorunder kniven mv.
har været medbragt, og i sådanne
tilfælde er der mulighed for at
idømme bøde.
Det bemærkes, at
straffen for en eventuel samtidig
overtrædelse af
våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1,
i andengangstilfælde eller derover
absorberes af straffen for
overtrædelse af våbenlovens § 4,
stk. 1.
I
tredjegangstilfælde er
udgangspunktet en frihedsstraf på
mindst 14 dages fængsel.
Rigsadvokaten har i sin meddelelse
oplyst, at straffene i disse
tilfælde som hovedregel har været
ubetingede.
Lovforarbejderne
til våbenlovens § 10, stk. 3,
indeholder ingen nærmere
retningslinjer for strafniveauet i
fjerde- og femtegangstilfælde. Fra
retspraksis kan imidlertid nævnes en
dom vedrørende et
fjerdegangstilfælde, som er omtalt i
underbilag 1 til bilag 1 i
lovforslaget vedrørende lovændringen
fra 2004, hvor der blev idømt 20
dages fængsel, og en dom vedrørende
et femtegangstilfælde, som er
refereret i Tidsskrift for
Kriminalret, 2003, side 189, hvor
der blev idømt fængsel i 30 dage.
4.2. Lovforslagets udformning
I lyset af den
seneste tids voldsepisoder, der har
involveret brug af kniv, har
Justitsministeriet overvejet,
hvordan man kan bekæmpe denne form
for personfarlig kriminalitet og
således forhindre nye knivoverfald.
Straffen for at
overtræde forbuddet mod at bære
eller besidde kniv på offentligt
tilgængelige steder mv., jf.
våbenlovens § 4, stk. 1, er i dag i
førstegangstilfælde en bøde på enten
3.000 kr. eller 5.000 kr. afhængig
af knivens art, jf. pkt. 4.1
ovenfor. Efter Justitsministeriets
opfattelse er der imidlertid behov
for en betydelig skærpelse af
straffene på dette område, således
at det på en tydelig og forståelig
måde tilkendegives, at forbuddet mod
at bære kniv på offentligt
tilgængelige steder skal overholdes.
Det er
Justitsministeriets vurdering, at
det vil have en præventiv effekt at
gennemføre en strafskærpelse,
hvorefter ulovlig besiddelse af kniv
på offentligt tilgængelige steder
som udgangspunkt skal straffes med
frihedsstraf allerede i
førstegangstilfælde.
Det foreslås på
den baggrund, at våbenlovens § 10,
stk. 3, affattes således, at
overtrædelse af § 4, stk. 1,
straffes med fængsel indtil 2 år,
under særlig formildende
omstændigheder dog med bøde.
Det forudsættes i
den forbindelse, at der i
førstegangstilfælde af
overtrædelse af § 4, stk. 1, som
altovervejende hovedregel fastsættes
en kort ubetinget frihedsstraf på 7
dages fængsel.
For unge under 18
år kan straffen dog gøres betinget
med vilkår om samfundstjeneste, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis der
foreligger særlig formildende
omstændigheder, kan der – både for
lovovertrædere over og under 18 år –
i førstegangstilfælde idømmes bøde i
stedet for fængsel. Der kan således
forekomme tilfælde, hvor en
frihedsstraf i førstegangstilfælde
vil forekomme urimelig henset til de
omstændigheder, hvorunder kniven har
været medbragt.
Særlig formildende
omstændigheder kan navnlig tænkes at
foreligge i tilfælde, hvor en person
oprindelig har haft et
anerkendelsesværdigt formål (i
våbenlovens forstand) med at bære
eller besidde kniv på offentligt
tilgængeligt sted, men på grund af
f.eks. et svinkeærinde eller en
forglemmelse efterfølgende er kommet
i en situation, hvor det ikke
(længere) er lovligt at bære eller
besidde den pågældende kniv.
Der kan således
efter omstændighederne foreligge
særlig formildende omstændigheder,
hvis der f.eks. er tale om en
person, som efter en arbejdsdag,
fisketur, spejdertur eller lignende,
hvor vedkommende lovligt har båret
eller været i besiddelse af en kniv,
foretager et restaurationsbesøg med
kniven i lommen eller tasken i
stedet for at tage direkte hjem og
dermed overtræder forbuddet i
våbenlovens § 4, stk. 1.
Hvis en person
bærer kniv på steder eller under
omstændigheder, hvor der er en
nærliggende risiko for, at der kan
opstå tilspidsede situationer af
potentiel voldelig karakter – f.eks.
i værtshusmiljøer i aften- eller
nattetimerne – vil der dog kun
sjældent foreligge særlig
formildende omstændigheder, uanset
om den pågældende person tidligere
på dagen har haft et
anerkendelsesværdigt formål med at
bære kniven.
Hvis der
foreligger særlig formildende
omstændigheder, forudsættes der som
hidtil idømt en bøde på 3.000 kr.
Hvis forholdet samtidig udgør en
overtrædelse af
våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1,
forudsættes bøden fastsat til 5.000
kr.
Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 4
(forslaget til våbenlovens § 10,
stk. 3), og bemærkningerne hertil,
hvor bl.a. strafudmålingen i
gentagelsestilfælde er omtalt.
5.
Kulsyredrevne
hardball- og paintballvåben
5.1. Gældende ret
Det er i dag
forbudt for enhver at indføre,
fremstille, erhverve, besidde, bære
eller anvende
kulsyredrevne hardball- og
paintballvåben uden tilladelse fra
justitsministeren, jf. våbenlovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1,
1. pkt.
Det er derimod
alene forbudt for personer under 18
år at erhverve, besidde, bære eller
anvende
luftdrevne hardball- og
paintballvåben uden tilladelse, jf.
våbenlovens § 2, stk. 1, 2. pkt.,
jf. § 1, stk. 2, litra a. Personer
over 18 år kan uden særlig
tilladelse erhverve, besidde, bære
eller anvende sådanne våben.
Ammunition til
hardball- og paintballvåben er ikke
omfattet af våbenloven.
5.2. Lovforslagets udformning
Rigspolitiet har
oplyst, at våben, der anvender
kulsyre som drivmiddel, typisk er
væsentligt svagere end luftdrevne
våben, og Rigspolitiet ser derfor
ikke nogen våbenteknisk begrundelse
for at skelne mellem de nævnte
våbentyper.
På den baggrund og
under hensyn til, at hardball- og
paintballvåben alene anvender
plastikkugler eller kugler bestående
af gelatineskaller med farvestof
eller massivt gummi, foreslås det,
at kulsyredrevne hardball- og
paintballvåben sidestilles med
luftdrevne hardball- og
paintballvåben. Dette indebærer, at
personer over 18 år fremover uden
særlig tilladelse vil kunne
erhverve, besidde, bære eller
anvende begge typer våben.
Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 3, nr. 1
(forslaget til våbenlovens § 1,
stk. 2, litra b), og bemærkningerne
hertil.
6.
Fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
(fodlænkeordningen)
6.1. Gældende ret
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 78 a,
stk. 1, kan personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3 måneder,
efter ansøgning gives tilladelse
til, at straffen udstås på bopælen
under intensiv overvågning og
kontrol (den såkaldte
fodlænkeordning), såfremt den
pågældende person på
gerningstidspunktet ikke var fyldt
25 år (§ 78 a, stk. 1, nr. 1), eller
straffen er idømt for overtrædelse
af færdselsloven (§ 78 a, stk. 1.
nr. 2).
Tilladelsen til at
udstå straffen på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
meddeles af justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 78 a,
stk. 1. Tilladelsen forudsætter, at
en række betingelser er opfyldt, og
at den pågældende i øvrigt skønnes
egnet til denne afsoningsform, jf.
§ 78 b.
Justitsministeriet
har den 12. marts 2008 fremsat
lovforslag om ændring af
straffuldbyrdelsesloven (Udvidelse
af ordningen vedrørende fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol) (L 97).
Lovforslaget indebærer, at
fodlænkeordningen udvides, så den
kommer til at omfatte alle personer,
der idømmes fængselsstraf i indtil 3
måneder, uanset den dømtes alder og
forseelsens art.
6.2. Lovforslagets udformning
Som der nærmere er
redegjort for under pkt. 1.2, finder
Justitsministeriet det særligt
væsentligt, at der reageres hurtigt
og konsekvent i sager om ulovlig
besiddelse af skydevåben og knive på
offentligt tilgængelige steder, og
Justitsministeriet vil derfor bl.a.
tage initiativ til, at de nuværende
målsætninger for
sagsbehandlingstiderne i voldssager
mv. udvides til også at omfatte
disse lovovertrædelser. Det vil
bl.a. indebære, at afsoningen for
dømte, som ikke er
varetægtsfængslede, så vidt muligt
skal iværksættes senest 30 dage
efter, at der er givet
fuldbyrdelsesordre.
Tilladelse til at
afsone med fodlænke forudsætter, at
der på baggrund af den dømtes
ansøgning gennemføres en særlig
visitationsprocedure, og der skal i
tilknytning hertil udarbejdes en
egnethedsvurdering af den dømte. Den
nødvendige sagsbehandlingstid, før
denne afsoningsform i givet fald kan
iværksættes, medfører, at afsoning i
fodlænke i praksis ikke vil kunne
iværksættes inden for den nævnte
tidsramme.
Det er et
hovedformål med fodlænkeordningen at
fremme den dømtes fortsatte
tilknytning til arbejdsmarkedet
gennem arbejde eller uddannelse.
Dette hensyn gør sig gældende i
væsentlig mindre grad for dømte, der
skal afsone helt korte
frihedsstraffe på op til 14 dage,
idet afsoningen her i de fleste
tilfælde vil kunne gennemføres uden
en negativ påvirkning af den
pågældendes uddannelsesforløb eller
arbejdssituation. Endvidere er det
ved disse helt korte straffe
vanskeligt at tilrettelægge et
effektivt kriminalitetsforebyggende
program for den dømte, som er et
vigtigt led i fodlænkeordningen.
Med den foreslåede
ændring af våbenlovens § 10, stk. 3,
lægges der op til, at overtrædelse
af våbenlovens § 4, stk. 1, om
ulovlig besiddelse af knive på
offentligt tilgængelige steder mv. i
førstegangstilfælde som
altovervejende hovedregel skal
medføre en kort ubetinget
frihedsstraf på 7 dages fængsel og i
andengangstilfælde 14 dages fængsel.
Denne del af lovforslaget må antages
at ville medføre en betydelig
ressourcemæssig belastning af
kriminalforsorgen, hvis de dømte
skal have mulighed for at afsone
disse helt korte straffe med
fodlænke, idet det bemærkes, at det
administrative arbejde med
visitation, egnethedsvurdering,
praktisk iværksættelse mv. af en
afsoning i hjemmet med fodlænke er
det samme uanset straffens længde.
På den anførte
baggrund finder Justitsministeriet,
at der ikke bør være mulighed for at
afsone helt korte fængselsstraffe på
op til og med 14 dages fængsel for
overtrædelse af våbenlovgivningen på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol.
Det foreslås
derfor at indsætte en bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 78 a,
stk. 3, der undtager fængselsstraffe
indtil 14 dage for overtrædelse af
våbenlovgivningen fra
fodlænkeordningen, dog således, at
dette ikke gælder, hvis straffen
tillige er idømt for overtrædelse af
anden lovgivning, og overtrædelsen
af våbenlovgivningen ikke har været
af væsentlig betydning for straffens
længde, jf. lovforslagets § 4.
Som nævnt i pkt.
6.1 har Justitsministeriet den 12.
marts 2008 fremsat et lovforslag om
ændring af straffuldbyrdelsesloven
(L 97), hvorefter fodlænkeordningen
udvides, så den kommer til at
omfatte alle personer, der idømmes
fængselsstraf i indtil 3 måneder
uanset den dømtes alder og
forseelsens art. Såfremt lovforslag
L 97 vedtages, vil
Justitsministeriet fremsætte et
ændringsforslag, der tilpasser
nærværende lovforslag redaktionelt,
idet den foreslåede undtagelse for
helt korte frihedsstraffe for
overtrædelse af våbenlovgivningen i
givet fald også bør gælde for dømte
over 25 år.
Da der kan være en
vis usikkerhed om, hvordan de
foreslåede ændringer af
straffebestemmelserne vil virke, vil
Justitsministeriet anmode
Rigsadvokaten om at følge effekten
af strafskærpelserne, og
kriminalforsorgen vil løbende følge
belægsudviklingen.
Justitsministeriet vil i givet fald
på baggrund heraf over for
Folketingets Retsudvalg redegøre for
erfaringerne med de nye regler, når
de har været i kraft i ca. et år,
herunder med henblik på, om den
foreslåede begrænsning i adgangen
til at anvende fodlænkeordningen i
sager om overtrædelse af
våbenlovgivningen bør opretholdes.
Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1,
(forslaget til
straffuldbyrdelseslovens § 78 a,
stk. 3), og bemærkningerne hertil.
7.
Lovforslagets
økonomiske og administrative
konsekvenser
Med lovforslaget
skærpes straffen for ulovlig
besiddelse af skydevåben og knive på
offentlig tilgængelige steder.
Strafskærpelserne forventes at
medføre en forøgelse af strafmassen,
når de er slået fuldt igennem. Med
den nuværende belægssituation i
kriminalforsorgen kan forøgelsen
rummes inden for den eksisterende
kapacitet. Kriminalforsorgen følger
løbende belægsudviklingen, og
Rigsadvokaten vil følge effekten af
strafskærpelserne, jf. også Aftale
mellem regeringen, Dansk Folkeparti
og Ny Alliance om flerårsaftale for
kriminalforsorgen 2008-2011 af 28.
februar 2008.
Lovforslaget
skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet eller borgerne.
Lovforslaget har
ingen miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
|
Positive
konsekvenser/
Mindreudgifter
|
Negative
konsekvenser/
merudgifter
|
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
|
Ingen
|
Strafskærpelserne
forventes at medføre
en forøgelse af
strafmassen. Med den
nuværende
belægssituation i
kriminalforsorgen
kan forøgelsen
rummes inden for den
eksisterende
kapacitet.
Kriminalforsorgen
følger løbende
belægsudviklingen,
og Rigsadvokaten vil
følge effekten af
strafskærpelserne.
|
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
|
Ingen
|
Ingen af betydning
|
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
borgerne
|
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet til
EU-retten
|
Lovforslaget
indeholder ikke
EU-retlige aspekter
|
8.
Hørte myndigheder
mv.
Et udkast til
lovforslaget har været sendt til
høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre og Vestre
Landsret, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Foreningen af Offentlige Anklagere,
Politiforbundet i Danmark,
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Advokatrådet, Landsforeningen af
Beskikkede Advokater, Institut for
Menneskerettigheder,
Retssikkerhedsfonden, Dansk
Retspolitisk Forening, Amnesty
International, Børne- og
Ungdomsorganisationernes Landsråd,
Danmarks Jægerforbund, Dansk
Bøssemager- og Våbenhandlerforening,
Dansk Erhverv, Dansk
Firmaidrætsforbund, Dansk
Knivforening, Dansk Skytte Union,
Danske Våbenhandleres
Brancheforening, De Danske
Skytteforeninger, Det
Kriminalpræventive Råd, Foreningen
af Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører,
Kriminalforsorgsforeningen, Dansk
Fængselsforbund og HK Landsklubben
Kriminalforsorgen.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de
foreslåede bestemmelser og
ændringer sammenholdt med de
gældende regler.
Til § 1
(Straffeloven)
Til nr. 1 (§ 114 a, nr. 1 og nr.
4-6)
Der er tale om en
konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 2
(forslag til straffelovens § 192
a, stk. 1).
Til nr. 2 (§ 192 a, stk. 1)
Det foreslås at indsætte et nyt
stk. 1 i straffelovens § 192 a,
hvorefter den, som besidder
bærer eller anvender skydevåben
i strid med lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer under
særlig skærpende omstændigheder,
straffes med fængsel indtil 4
år, når overtrædelsen sker på et
offentligt tilgængeligt sted.
Det er en forudsætning for at
anvende bestemmelsen, at der
foreligger en overtrædelse af
våbenloven.
Bestemmelsen vedrører alene
besiddelse mv. af skydevåben på
offentligt
tilgængelige steder.
Herved forstås som efter den
gældende bestemmelse i
våbenlovens § 10, stk. 2,
steder, hvortil der er
almindelig adgang, herunder
veje, parker, offentlige
transportmidler, restauranter,
butikker, butikscentre,
forlystelsessteder og offentlige
kontorer. Besiddelse af
skydevåben i en bil, der
befinder sig på offentligt
tilgængeligt sted, vil også være
omfattet af begrebet.
Med betingelsen om, at der skal
være tale om besiddelse mv. af
skydevåben på offentligt
tilgængeligt steder
under
særlig skærpende omstændigheder,
sigtes først og fremmest til det
medtagne skydevåbens farlighed.
Besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder
vil som udgangspunkt være
omfattet af den foreslåede
bestemmelse, medmindre der er
tale om skydevåben, som det
alene er forbudt at besidde for
personer under 18 år, jf.
våbenlovens § 1, stk. 2, litra
a, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt. (som
udgangspunkt luft- og
fjederbøsser, bortset fra
armbrøster og slangebøsser).
Lovforslaget indebærer, at
ulovlig besiddelse af skydevåben
under særlig skærpende
omstændigheder på offentligt
tilgængelige steder fremover som
udgangspunkt skal straffes efter
forslaget til straffelovens
§ 192 a, stk. 1, og ikke efter
våbenlovens § 10, stk. 2. Der
henvises herved også til den
foreslåede ændring af
våbenlovens § 10, stk. 2, jf.
lovforslagets § 3, nr. 3.
Der vil ligesom efter den
gældende bestemmelse i
våbenlovens § 10, stk. 2, kunne
forekomme tilfælde, hvor
besiddelsen af de omhandlede
skydevåben på offentligt
tilgængeligt sted sker under
specielle
konkrete omstændigheder,
der ikke kan anses for særlig
skærpende, således at
overtrædelsen ikke er omfattet
af den foreslåede bestemmelse.
Det samme vil i almindelighed
gælde tilfælde, hvor en person
har
tilladelse til at besidde et
skydevåben, men besidder
det på et offentligt
tilgængeligt sted i strid med
tilladelsen. Sådanne tilfælde
vil som hidtil normalt skulle
bedømmes efter våbenlovens § 10,
stk. 1. Der henvises herom i det
hele til pkt. 2.2 i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Med lovforslaget lægges der op
til en væsentlig skærpelse af
straffen for besiddelse mv. af
skydevåben på offentligt
tilgængelige steder, jf. pkt.
2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, der indeholder en
nærmere beskrivelse af det
forudsatte strafniveau efter den
foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 192 a, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt.
2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
(retsplejeloven)
Til nr. 1 (§ 762, stk. 2, nr. 2)
Det foreslås, at der også i
sager om ulovlig besiddelse mv.
af skydevåben på offentligt
tilgængelige steder omfattet af
forslaget til straffelovens
§ 192 a, stk. 1 (lovforslagets
§ 1, nr. 2), bliver mulighed for
at varetægtsfængsle af hensyn
til retshåndhævelsen efter
retsplejelovens § 762, stk. 2,
nr. 2. Det vil være en
betingelse for
varetægtsfængsling på dette
grundlag, at der foreligger en
særligt bestyrket mistanke om en
overtrædelse af forslaget til
straffelovens § 192 a, stk. 1,
der efter oplysningerne om
forholdets grovhed kan ventes at
ville medføre en ubetinget dom
på fængsel i mindst 60 dage, og
at hensynet til retshåndhævelsen
skønnes at kræve, at sigtede
ikke er på fri fod.
Den foreslåede adgang til
retshåndhævelsesarrest i visse
sager om ulovlig våbenbesiddelse
vil kunne anvendes i tilfælde,
hvor det ud fra de konkrete
omstændigheder skønnes, at det
med henblik på at fastholde en
fornøden konsekvens i
retshåndhævelsen af hensyn til
retsbevidstheden er påkrævet at
fængsle den formodede
gerningsmand, selv om der ikke
foreligger en endelig dom.
Der henvises i øvrigt til pkt.
3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
(våbenloven)
Til nr. 1 (§ 1, stk. 2)
Med den foreslåede ændring
sidestilles kulsyredrevne
hardball- og paintballvåben med
luftdrevne hardball- og
paintballvåben. Dette indebærer,
at kulsyredrevne hardball- og
paintballvåben ligesom
luftdrevne hardball- og
paintballvåben fremover kan
fremstilles og indføres uden
tilladelse. Personer over 18 år
kan endvidere erhverve, besidde,
bære og anvende både luftdrevne
og kulsyredrevne hardball- og
paintballvåben uden tilladelse.
Efter våbenlovens § 2, stk. 1,
2. pkt., vil det derimod fortsat
være forbudt for personer under
18 år at erhverve, besidde, bære
eller anvende hardball- og
paintballvåben uden tilladelse,
uanset om våbnene anvender luft
eller kulsyre som drivmiddel.
Der henvises i øvrigt til pkt.
5.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1)
Der er tale om en
konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 3, nr. 1.
Til nr. 3 (§ 10, stk. 2)
Som følge af lovforslagets § 1,
nr. 2, der indebærer, at
besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder
fremover som udgangspunkt vil
skulle straffes efter den
foreslåede bestemmelse i
straffeloven § 192 a, stk. 1,
foreslås det, at ulovlig
besiddelse af skydevåben på
offentligt tilgængelige steder
ikke længere nævnes som en
skærpende omstændighed i
våbenlovens § 10, stk. 2.
Til nr. 4 (§ 10, stk. 3)
Med den foreslåede ændring af
bestemmelsen tilsigtes en
skærpelse af straffen for
overtrædelse af § 4, stk. 1,
således at der i
førstegangstilfælde af
overtrædelse af § 4, stk. 1, som
altovervejende hovedregel
fastsættes en kort ubetinget
frihedsstraf på 7 dages fængsel.
For unge under 18 år kan
straffen dog gøres betinget med
vilkår om samfundstjeneste, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Hvis der foreligger særlig
formildende omstændigheder, jf.
nærmere herom pkt. 4.2 i de
almindelige bemærkninger, kan
der – både for lovovertrædere
over og under 18 år – i
førstegangstilfælde idømmes bøde
i stedet for fængsel.
I disse tilfælde forudsættes der
som hidtil idømt en bøde på
3.000 kr. Hvis forholdet
samtidig udgør en overtrædelse
af våbenbekendtgørelsens § 14,
stk. 1, forudsættes bøden
fastsat til 5.000 kr.
I
andengangstilfælde
forudsættes der som
altovervejende hovedregel idømt
en ubetinget frihedsstraf på 14
dages fængsel. Dette gælder som
udgangspunkt også for unge under
18 år. Også i andengangstilfælde
kan der – både for
lovovertrædere over og under 18
år – imidlertid foreligge
sådanne særlig formildende
omstændigheder, at der alene bør
idømmes en bøde.
I
tredjegangstilfælde
forudsættes der som
altovervejende hovedregel idømt
en ubetinget frihedsstraf på
mindst 20 dage. Der vil i
tredjegangstilfælde og derudover
kun i helt sjældne tilfælde
kunne tænkes at være tale om
sådanne særlig formildende
omstændigheder, at
udgangspunktet om frihedsstraf
kan fraviges.
I tilknytning til de foreslåede
strafskærpelser skal det
generelt bemærkes, at
fastsættelse af straffen fortsat
vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde
af samtlige sagens
omstændigheder, og at de angivne
strafpositioner vil kunne
fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt.
4.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 4
(straffuldbyrdelsesloven)
Til nr. 1 (§ 78 a, stk. 3)
Det foreslås at indsætte en
bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens § 78 a,
stk. 3, hvorefter tilladelse til
afsoning på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
ikke kan meddeles for personer,
der er idømt fængselsstraf
indtil 14 dage for overtrædelse
af våbenlovgivningen, medmindre
straffen tillige er idømt for
overtrædelse af anden
lovgivning, og den eller de
skete overtrædelser af
våbenlovgivningen ikke har været
af væsentlig betydning for
straffens længde.
Bestemmelsen indebærer navnlig,
at personer, der i
førstegangstilfælde idømmes 7
dages fængsel for ulovlig
besiddelse af kniv på offentligt
tilgængeligt sted, jf.
våbenlovens § 4, stk. 1, eller i
andengangstilfælde idømmes 14
dages fængsel, ikke vil kunne
opnå tilladelse til at afsone på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol.
Det forudsættes, at overtrædelse
af våbenlovgivningen ikke anses
for at have haft væsentlig
betydning for den samlede
fængselsstrafs længde, hvis det
kan lægges til grund, at
straffen for overtrædelse af
våbenlovgivningen ikke udgør
mere end en tredjedel af den
samlede straf. Det forudsættes,
at politidirektøren, når sagen
fremsendes til kriminalforsorgen
efter domfældelsen, afgiver en
udtalelse om, hvorvidt
eventuelle overtrædelser af
anden lovgivning end
våbenlovgivningen har været af
væsentlig betydning for den
samlede strafs længde.
Hvis den samlede straf, der
ønskes afsonet med fodlænke,
overstiger 14 dage, gælder den
foreslåede bestemmelse ikke,
uanset om der indgår en straf på
14 dages fængsel eller mindre
for overtrædelse af
våbenlovgivningen.
Der henvises i øvrigt til pkt.
6.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. juli 2008.
Til § 6
Bestemmelsen vedrører lovens
territoriale gyldighedsområde og
indebærer, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland. Lovens
§ 1 kan dog ved kongelig
anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med
de ændringer, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Bilag
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
|
|
|
§ 1
|
|
|
I straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1260 af 23.
oktober 2007,
foretages følgende
ændringer:
|
|
|
|
§ 114 a.
Begås en af de i nr.
1-6 nævnte
handlinger, uden at
forholdet omfattes
af § 114, kan
straffen overstige
den højeste for
lovovertrædelsen
foreskrevne straf
med indtil det
halve. Hvis den
højeste straf, der
er foreskrevet for
den pågældende
handling, er mindre
end 4 års fængsel,
kan straffen dog
stige til fængsel
indtil 6 år.
|
|
|
1) Overtrædelse af
§ 180, § 181,
stk. 1, § 183,
stk. 1 eller 2,
§ 183 a, § 184,
stk. 1, § 192 a,
§ 193, stk. 1,
§§ 237, 244, 245,
246, 250, § 252,
stk. 1, § 266, § 288
eller § 291, stk. 1
eller 2, når
handlingen er
omfattet af artikel
1 i konventionen af
16. december 1970 om
bekæmpelse af
ulovlig bemægtigelse
af luftfartøjer,
artikel 1 i
konventionen af 23.
september 1971 til
bekæmpelse af
ulovlige handlinger
mod den civile
luftfarts sikkerhed
eller artikel II i
protokollen af 24.
februar 1988 til
bekæmpelse af
ulovlige
voldshandlinger i
lufthavne, der
betjener den
internationale
civile luftfart.
|
|
1. I § 114 a,
nr. 1 og nr. 4-6,
ændres »192 a« til:
»192 a, stk. 2«.
|
2) (Udelades)
|
|
|
3) (Udelades)
|
|
|
4) Overtrædelse af
§ 180, § 181,
stk. 1, § 183,
stk. 1 eller 2,
§ 186, stk. 1,
§§ 192 a, 192 b,
237, 244, 245, 246,
260, 266, 276, 278,
279, 279 a, 281, 288
eller § 291, stk. 2,
når handlingen er
omfattet af artikel
7 i
IAEA-konventionen
(Det Internationale
Atomenergiagenturs
konvention) af 26.
oktober 1979 om
fysisk beskyttelse
af nukleare
materialer.
|
|
|
5) Overtrædelse af
§ 180, § 181,
stk. 1, § 183,
stk. 1 eller 2,
§ 183 a, § 184,
stk. 1, § 192 a,
§ 193, stk. 1,
§§ 237, 244, 245,
246, § 252, stk. 1,
§§ 260, 266, 288
eller § 291, stk. 1
eller 2, når
handlingen er
omfattet af artikel
3 i konventionen af
10. marts 1988 til
bekæmpelse af
ulovlige handlinger
mod
søfartssikkerheden
eller artikel 2 i
protokollen af 10.
marts 1988 til
bekæmpelse af
ulovlige handlinger
mod sikkerheden for
fastgjorte
platforme, der
befinder sig på
kontinentalsokkelen.
|
|
|
6) Overtrædelse af
§ 180, § 181,
stk. 1, § 183,
stk. 1 eller 2,
§ 183 a, § 184,
stk. 1, § 186,
stk. 1, § 192 a,
§ 193, stk. 1,
§§ 237, 244, 245,
246, 250, § 252,
stk. 1, § 266 eller
§ 291, stk. 2, når
handlingen er
omfattet af artikel
2 i den
internationale
konvention af 15.
december 1997 til
bekæmpelse af
terrorbombninger.
|
|
|
|
|
|
|
|
2. I § 192 a
indsættes som
stk. 1:
|
§ 192 a. Den,
som i strid med
lovgivningen om
våben og
eksplosivstoffer
indfører, udfører,
transporterer,
erhverver,
overdrager,
besidder, bærer,
anvender, tilvirker,
udvikler eller med
henblik på udvikling
forsker i våben
eller
eksplosivstoffer,
som på grund af
deres særdeles
farlige karakter er
egnet til at
forvolde betydelig
skade, straffes med
fængsel indtil 6 år.
|
|
»Den, som besidder,
bærer eller anvender
skydevåben i strid
med lovgivningen om
våben og
eksplosivstoffer
under særlig
skærpende
omstændigheder,
straffes med fængsel
indtil 4 år, når
overtrædelsen sker
på offentligt
tilgængeligt sted.«
Stk. 1 bliver
herefter stk. 2.
|
|
|
|
|
|
§ 2
|
|
|
I retsplejeloven,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1261 af 23.
oktober 2007 som
ændret ved lov nr.
67 af 11. februar
2008, foretages
følgende ændring:
|
|
|
|
§ 762.
(Udelades)
|
|
|
Stk. 2. En
sigtet kan endvidere
varetægtsfængsles,
når der foreligger
en særligt bestyrket
mistanke om, at han
har begået
|
|
|
1) en
lovovertrædelse, som
er undergivet
offentlig påtale, og
som efter loven kan
medføre fængsel i 6
år eller derover, og
hensynet til
retshåndhævelsen
efter oplysningerne
om forholdets
grovhed skønnes at
kræve, at sigtede
ikke er på fri fod,
eller
|
|
|
2) en overtrædelse
af straffelovens
§ 119, stk. 1,
§ 123, § 134 a,
§§ 244-246, § 250
eller § 252, såfremt
lovovertrædelsen
efter oplysningerne
om forholdets
grovhed kan ventes
at ville medføre en
ubetinget dom på
fængsel i mindst 60
dage og hensynet til
retshåndhævelsen
skønnes at kræve, at
sigtede ikke er på
fri fod.
|
|
1. I § 762,
stk. 2, nr. 2,
indsættes efter
»§ 134 a,«: »§ 192
a, stk. 1,«.
|
|
|
|
|
|
§ 3
|
|
|
I lov om våben og
eksplosivstoffer,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1316 af 26.
november 2007,
foretages følgende
ændringer:
|
§ 1.
(Udelades)
|
|
|
Stk. 2.
Undtaget fra
forbuddet er:
|
|
|
a) Luft- og
fjederbøsser,
bortset fra de i
stk. 1, nr. 6,
nævnte, og
ammunition hertil,
|
|
|
|
|
1. I § 1,
stk. 2, indsættes
efter litra a som
nyt litra:
|
b)
indstikningspatroner
af kaliber ikke over
4,5 mm og dertil
hørende ammunition
med kugleformet
projektil og
patronlængde ikke
over 12 mm,
|
|
»b) kulsyredrevne
hardball- og
paintballvåben,«
Litra b-d bliver
herefter litra c-e.
|
c) slagteapparater,
der udelukkende kan
anvendes til
slagtning, og
ammunition, der
udelukkende kan
anvendes dertil,
|
|
|
d) pyrotekniske
artikler.
|
|
|
Stk. 3-6. (Udelades)
|
|
|
|
|
|
§ 2. Det er
forbudt uden
tilladelse fra
justitsministeren
eller den,
ministeren
bemyndiger dertil,
ved overdragelse at
erhverve genstande
eller stoffer, der
er omfattet af
forbuddet i § 1,
eller at besidde,
bære eller anvende
sådanne genstande
eller stoffer. Det
samme gælder for
personer under 18 år
med hensyn til de
genstande, der er
omfattet af § 1,
stk. 2, litra a og
b.
|
|
2. I § 2,
stk. 1, 2. pkt.,
ændres »litra a og
b« til: »litra a-c«.
|
Stk. 2-3.
(Udelades)
|
|
|
§ 10.
(Udelades)
|
|
|
Stk. 2.
Består overtrædelsen
i besiddelse af
skydevåben under
særlig skærpende
omstændigheder,
herunder besiddelse
af skydevåben med
tilhørende
ammunition på
offentligt
tilgængelige steder
eller gentagne
tilfælde af
besiddelse af
skydevåben, er
straffen fængsel
indtil 2 år.
|
|
3.§ 10,
stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Består overtrædelsen
i besiddelse af
skydevåben under
særlig skærpende
omstændigheder,
herunder gentagne
tilfælde af
besiddelse af
skydevåben, er
straffen fængsel
indtil 2 år.«
|
Stk. 3.
Overtrædelse af § 4,
stk. 1, straffes med
bøde. Straffen kan
stige til fængsel i
2 år, når den
pågældende tidligere
er straffet for
overtrædelse af § 4,
stk. 1.
Stk. 4-5.
(Udelades)
|
|
4.§ 10,
stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Overtrædelse af § 4,
stk. 1, straffes med
fængsel indtil 2 år,
under særlig
formildende
omstændigheder dog
med bøde.«
|
|
|
|
|
|
§ 4
|
|
|
I lov om
fuldbyrdelse af
straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1337 af 3.
december 2007,
foretages følgende
ændring:
|
|
|
|
§ 78 a.
Justitsministeren
eller de, der
bemyndiges dertil,
kan efter ansøgning
fra personer, der er
idømt fængselsstraf
i indtil 3 måneder,
meddele tilladelse
til, at straffen
udstås på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol efter
reglerne i §§ 78 b-
78 f, såfremt
1) den pågældende
person på
gerningstidspunktet
ikke var fyldt 25 år
eller
2) straffen er idømt
for overtrædelse af
færdselsloven
Stk. 2.
(udelades)
|
|
1. I § 78 a
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Tilladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan
ikke meddeles
personer, der er
idømt fængselsstraf
i indtil 14 dage for
overtrædelse af
lovgivningen om
våben og
eksplosivstoffer,
medmindre straffen
tillige er idømt for
overtrædelse af
anden lovgivning, og
den eller de skete
overtrædelser af
lovgivningen om
våben og
eksplosivstoffer
ikke har været af
væsentlig betydning
for straffens
længde.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 4
|
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter regler om
den administrative
behandling af
ansøgninger om
strafudståelse på
bopælen under
intensiv overvågning
og kontrol.
Justitsministeren
kan i forbindelse
hermed bestemme, at
der kun tillægges
ansøgninger indgivet
inden udløbet af
bestemte frister
opsættende virkning,
således at
straffuldbyrdelsen
udsættes.
|