Lovforslag
nr. 161 fremsat den 27. april
2005 af justitsministeren (Lene
Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Skærpelse af straffen for
uagtsomt manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel)
§ 1
I
straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 960 af 21.
september 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 241 indsættes som 2.
pkt.:
»Er forholdet
begået i forbindelse med
spirituskørsel eller særligt
hensynsløs kørsel, anses dette
som en særligt skærpende
omstændighed.«
2. I
§ 249 indsættes som 2.
pkt.:
»Er forholdet
begået i forbindelse med
spirituskørsel eller særligt
hensynsløs kørsel, anses dette
som en særligt skærpende
omstændighed.«
§ 2
Loven træder
i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3
Loven gælder
ikke for Færøerne og Grønland.
Lovens § 1 kan dog ved kongelig
anordning sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som
de særlige færøske forhold
tilsiger.
Bemærkninger
til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
|
Indledning
;............................................................................
...................
|
2
|
|
|
|
2.
|
Gældende ret
;............................................................................
..............
|
3
|
2.1.
|
Straffeloven
;............................................................................
..................
|
3
|
2.2.
|
Færdselsloven
;............................................................................
...............
|
4
|
|
|
|
3.
|
Retspraksis
;............................................................................
................
|
5
|
3.1.
|
Rigsadvokatens
redegørelse af 20.
januar 2004
...........................................
|
5
|
3.2.
|
Rigsadvokatens
redegørelse af 7. marts
2005
..............................................
|
6
|
|
|
|
4.
|
Justitsministeriets
overvejelser
............................................................
|
7
|
4.1.
|
Baggrunden for
lovforslaget
.......................................................................
|
7
|
4.2.
|
Lovforslagets udformning
;...........................................................................
|
8
|
|
|
|
5.
|
Lovforslagets økonomiske
og administrative
konsekvenser mv.
........ |
9
|
|
|
|
6.
|
Hørte myndigheder mv.
;.........................................................................
|
10
|
1. Indledning
Formålet med
lovforslaget er at opnå en
skærpelse af straffen for
uagtsomt manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse,
der sker i forbindelse med
særligt hensynsløs kørsel.
I retspraksis
er der et forskelligt
udgangspunkt for strafudmålingen
afhængigt af, om der er tale om
uagtsomt manddrab i forbindelse
med spirituskørsel eller
uagtsomt manddrab i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel.
Som udgangspunkt bliver
spiritusbilister straffet
hårdest.
Justitsministeriet finder, at
udgangspunktet for
strafudmålingen i normaltilfælde
ved uagtsomt manddrab forårsaget
af henholdsvis spirituskørsel og
særligt hensynsløs kørsel
fremover bør være ens. Det samme
gælder med hensyn til straffen
for uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse.
Det foreslås
på denne baggrund at ændre
straffelovens bestemmelser om
uagtsomt manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse,
således at det fremhæves, at det
ved strafudmålingen skal anses
som særligt skærpende
omstændigheder, at forholdet er
begået i forbindelse med
spirituskørsel eller særligt
hensynsløs kørsel. Det
forudsættes herved, at uagtsomt
manddrab/betydelig
legemsbeskadigelse, der sker i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel, fremover som
udgangspunkt straffes lige så
strengt som uagtsomt
manddrab/betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse
med spirituskørsel.
I
lovforslagets bemærkninger er
det nærmere angivet, hvilket
forhøjet strafniveau der
tilsigtes med lovforslaget. Det
skal samtidig understreges, at
fastsættelse af straffen fortsat
vil bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde
af samtlige sagens
omstændigheder, og at de angivne
strafniveauer vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag
foreligger andre skærpende eller
formildende omstændigheder.
2. Gældende
ret
2.1.
Straffeloven
Efter
straffelovens § 241 straffes
den, som uagtsomt forvolder en
andens død, med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel
indtil 8 år.
Straffelovens
§ 241 svarer for så vidt angår
det objektive gerningsindhold
til forsætligt drab (§ 237).
Forskellen mellem straffelovens
§ 237 og straffelovens § 241 er
således på det subjektive plan
(tilregnelsen).
Det er en
betingelse for domfældelse efter
straffelovens § 241, at døden
skal være forvoldt ved
gerningsmandens handling eller
en undladelse, og at handlingen
eller undladelsen kan tilregnes
gerningsmanden som uagtsom. Heri
ligger, at gerningsmanden ved
sin handling eller undladelse
har tilsidesat den
agtpågivenhed, som man af hensyn
til andre har pligt til at
udvise.
Det praktiske
anvendelsesområde for
straffelovens § 241 om uagtsomt
manddrab er navnlig sager om
grove færdselsovertrædelser
begået under kørsel med
motorkøretøj.
Bestemmelsen
i straffelovens § 241 om
uagtsomt manddrab suppleres af
bestemmelsen i straffelovens
§ 249 om uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse.
Efter
straffelovens § 249 straffes
den, som uagtsomt tilføjer nogen
betydelig skade på legeme eller
helbred, med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 8 år.
Straffelovens
§ 252 indeholder en almindelig
regel om forsætligt
fareforvoldende handlinger.
Efter § 252, stk. 1, straffes
med fængsel indtil 8 år den, der
for vindings skyld, af grov
kådhed eller på lignende
hensynsløs måde volder
nærliggende fare for nogens liv
eller førlighed.
Bestemmelsen
i straffelovens § 252, stk. 1,
er et konkret faredelikt. Det
indebærer, at der i det enkelte
tilfælde skal kunne føres bevis
for, at der objektivt set har
været fare for en anden persons
liv eller førlighed. Subjektivt
kræves det, at gerningsmanden
har handlet med forsæt – det vil
sige med kendskab til
situationens omstændigheder og
bevidsthed om, at der forvoldes
fare.
Ved lov nr.
380 af 6. juni 2002 om ændring
af straffeloven, retsplejeloven
og færdselsloven
(strafskærpelsesloven) blev
strafferammerne i straffelovens
§ 241, § 249 og § 252 forhøjet
fra fængsel indtil 4 år til
fængsel indtil 8 år. Ændringerne
havde til formål at skærpe
straffen for uagtsomt manddrab,
uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse og forsætlig
fareforvoldelse i forbindelse
med spirituskørsel eller særligt
hensynsløs kørsel. Der henvises
herom til Folketingstidende
2001-02, 2. samling, tillæg A,
side 2925-3068, tillæg B side
1284-1295, og Folketingets
forhandlinger side 3280-3312,
7181-7187 og 7733. Loven trådte
i kraft den 8. juni 2002.
I
bemærkningerne til lovforslaget
er det angivet, at straffen for
uagtsomt manddrab ved
spirituskørsel (i bemærkningerne
anvendt som samlet betegnelse
for spiritus- og promillekørsel)
i normaltilfældene forudsættes
forhøjet fra fængsel i 6-8
måneder til fængsel i 10-12
måneder. Forhøjelsen skulle
ligeledes slå igennem i sager om
uagtsomt manddrab i forbindelse
med overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1.
Efter denne bestemmelse må et
motordrevet køretøj ikke føres
af nogen, som på grund af mangel
på søvn, påvirkning af
opstemmende eller bedøvende
midler eller af lignende årsager
er ude af stand til at føre
køretøjet på betryggende måde.
Der kan være
skærpende omstændigheder, som
gør, at forholdet skal bedømmes
strengere end normalniveauet. En
skærpende omstændighed kan
f.eks. være, at gerningsmanden
tidligere er straffet for
spirituskørsel. Det vil også
være en skærpende omstændighed,
hvis kørslen i sig selv er
foregået på særligt hensynsløs
måde. I sådanne tilfælde, hvor
der er tale om uagtsomt manddrab
i forbindelse med
spirituskørsel, og hvor kørslen
i sig selv er foregået på en
særligt hensynsløs måde,
forudsættes det, at der
fastsættes en straf, der er
markant højere end de ovenfor
angivne 10-12 måneder.
Endvidere er
det i bemærkningerne til
lovforslaget forudsat, at
straffen for uagtsomt manddrab
uden spirituskørsel forhøjes fra
et strafniveau i normaltilfælde
på 3-4 måneders fængsel til 6-8
måneders fængsel, hvor kørslen i
sig selv har karakter af at være
særligt hensynsløs. Der henvises
til Folketingstidende 2001-02,
2. samling, tillæg A, side
2937-2938.
Ændringen af
strafmaksimum i straffelovens
§ 249 tilsigtede som
udgangspunkt en tilsvarende
forholdsmæssig forhøjelse i
sager om uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, der sker i
forbindelse med spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel.
Eksempelvis blev det forudsat,
at der i sager om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse ved
spirituskørsel, som hidtil var
blevet straffet med 1-3 måneders
fængsel, efter lovændringen
skulle straffes med omkring 2-5
måneders fængsel. Der henvises
herom til Folketingstidende
2001-02, 2. samling, tillæg A,
side 2937-2938.
Med hensyn
til straffelovens § 252 er det i
bemærkningerne anført, at
lovforslaget som udgangspunkt
tilsigter en tilsvarende
forholdsmæssig forhøjelse i
sager om forsætlig
fareforvoldelse, der sker i
forbindelse med spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel,
jf. Folketingstidende 2001-02,
2. samling, tillæg A, side
2937-2938.
2.2.
Færdselsloven
Færdselslovens § 118, stk. 6,
indeholder en strafbestemmelse
om særligt hensynsløs kørsel.
Efter færdselslovens § 118,
stk. 6, kan straffen for
overtrædelse af færdselsloven
under de i § 126, stk. 2, nr. 1,
nævnte omstændigheder stige til
fængsel ind til 1 år, jf.
nedenfor om § 126, stk. 2, nr.
1.
Bestemmelsen
er indsat ved lov nr. 498 af 7.
juni 2001 om ændring af
færdselsloven (Skærpelse af
straffen for grove
færdselslovsovertrædelser og
indførelse af kørselsforbud).
Loven trådte i kraft den 1. juli
2001. Færdselslovens § 118,
stk. 6, giver mulighed for at
idømme fængselsstraf i tilfælde
af særligt hensynsløs kørsel,
hvor der ikke samtidig
foreligger en overtrædelse af
straffelovens bestemmelser om
vold, forsætligt eller uagtsomt
manddrab, grov uagtsom
legemsbeskadigelse, forsætlig
fareforvoldelse mv. Bestemmelsen
i færdselslovens § 118, stk. 6,
får således selvstændig
betydning, hvor det ikke vil
være muligt at dømme efter
straffelovens bestemmelser. Der
henvises til Folketingstidende
2000-01, tillæg A, side
7019-7040, tillæg B, side
1408-1410, og Folketingets
forhandlinger side 7887-7893,
8580 og 9225.
Som eksempler
på bestemmelsens
anvendelsesområde er i
bemærkningerne bl.a. nævnt grov
kap- eller væddekørsel på gade
og vej eller grov chikanekørsel,
jf. Folketingstidende 2000-01,
tillæg A, side 7023.
Med hensyn
til spørgsmålet om strafudmåling
fremgår det af bemærkningerne
til lovforslaget, at det er
nærliggende at tage udgangspunkt
i strafniveauet for frihedsstraf
for de mindst alvorlige tilfælde
af spirituskørsel. Det vil
således være naturligt, at
strafpositionen i
førstegangstilfælde svarer til
strafpositionen ved de mindst
alvorlige tilfælde af
spirituskørsel, f.eks. 10-14
dages fængsel. Dette
udgangspunkt kan fraviges såvel
i skærpende som formildende
retning – herunder til
bødeområdet – afhængig af
forholdets karakter inden for
strafferammen på fængsel i
indtil 1 år. Det forudsættes
endvidere i bemærkningerne, at
frihedsstraffen i almindelighed
gøres betinget på vilkår af, at
den dømte udfører
samfundstjeneste, og at der i
disse tilfælde idømmes en
tillægsbøde på 1.000 kr. pr.
25.000 kr. årlig bruttoindtægt.
Hvis kørslen er foregået i et
brugsstjålet køretøj, anvendes
betinget dom som udgangspunkt
ikke. Der henvises til
Folketingstidende 2000-01,
tillæg A, side 7024.
Færdselslovens bestemmelser om
frakendelse af førerretten
findes i §§ 125-129. Efter
færdselslovens § 125 og § 126
kan frakendelse anvendes ved
flere typer af
færdselslovsovertrædelser. I
færdselsloven skelnes mellem
ubetinget og betinget
frakendelse.
Efter
færdselslovens § 126, stk. 1,
nr. 1, skal retten til at føre
de i § 125 nævnte køretøjer
frakendes føreren af et sådant
køretøj, såfremt han under
tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden
har voldt skade på person eller
ting eller fremkaldt fare
herfor. Førerretsfrakendelsen
sker betinget.
Om
anvendelsesområdet for
færdselslovens § 126, stk. 1,
nr. 1, fremgår det af
bemærkningerne til bestemmelsen
(Folketingstidende 1974-75, 2.
samling, tillæg A, spalte
1995-1996), at disse situationer
i nogle tilfælde er
karakteriseret ved, at kørslen
er hensynsløs, chancepræget
eller hasarderet, men
frakendelse er i disse tilfælde
ikke afhængig af bevis for et
særligt dadelværdigt subjektivt
forhold. Bestemmelsen anvendes
også i tilfælde, hvor der er
tale om enkeltstående
kørselsfejl, hvor der ikke er
sket en forsætlig eller uagtsom
tilsidesættelse af
færdselsreglerne, f.eks. ved en
»klapfejl«, herunder et øjebliks
uopmærksomhed fra førerens side
eller en fejlbetjening af
køretøjet, eller ved vanskelige
trafikale forhold, f.eks.
dårlige oversigtsforhold, glat
føre, tåge eller solblænding.
Det følger
endvidere af færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1, at
førerretten som hovedregel skal
frakendes ubetinget, hvis
føreren forsætligt har voldt
skade på andres person eller
ting, forsætligt har fremkaldt
fare herfor eller i øvrigt har
ført motordrevet køretøj på
særligt hensynsløs måde.
Om
anvendelsesområdet for
færdselslovens § 126, stk. 2,
nr. 1, om særligt hensynsløs
kørsel er i bemærkningerne
(Folketingstidende 1974-75, 2.
samling, tillæg A, spalte
1996-1997) anført følgende:
»En sådan
kørsel er karakteriseret ved, at
føreren bevidst sætter sig ud
over hensynet til andres
sikkerhed. I modsætning til,
hvad der er tilfældet med hensyn
til anvendelsen af § 126,
stk. 1, nr. 1, stilles der
således her altid krav om en
kvalificeret form for
tilregnelse. Bestemmelsen vil
eksempelvis omfatte kørsel, der
retter sig mod at forulempe
eller bringe en anden trafikant
i fare (chikanekørsel),
hasarderet kørsel, f.eks. for at
unddrage sig forfølgning, hård
og pågående kørsel, der medfører
konkret skadeforvoldelse eller
farefremkaldelse, og som udføres
med bevidsthed om, at den fører
til forulempelse eller
farefremkaldelse, samt grove
former for kapkørsel, flokkørsel
og lignende ’chokkørsel’.
Bestemmelsen vil også omfatte
kørsel med køretøjer uden eller
med meget betydelig nedsat
bremse- eller styreevne eller
andre mangler, der kan føre til
nærliggende risiko for andre
traffikanter, når risikoen har
stået eller måttet stå føreren
klart. I den forslåede
formulering ligger endvidere, at
de følger, som kørslen har haft
i form af personskade eller
materiel skade, ikke kan
tillægges betydning. Om kørslen
resulterer i sådanne skader, vil
ofte bero på tilfældige
omstændigheder, som ikke har
nogen virkelig sammenhæng med
kørslens karakter. For så vidt
angår personskade er forslaget
på dette punkt næppe ganske
overensstemmende med de hidtil
anlagte synspunkter, idet man
efter gældende praksis også i
relation til
frakendelsesspørgsmålet har lagt
vægt på, om der er sket
personskade af et sådant omfang,
at der har været grundlag for at
dømme for uagtsomt manddrab
efter straffelovens § 241 eller
uagtsom legemsbeskadigelse efter
straffelovens § 249. Man har
imidlertid ikke fundet, at de
hensyn til skadelidtes og
omgivelsernes reaktion, som må
antages at ligge bag denne
praksis, bør tillægges afgørende
betydning for valget mellem
betinget og ubetinget
frakendelse.«
Folketingets
Retsudvalg tilsluttede sig disse
synspunkter med følgende
bemærkninger (Folketingstidende
1974-75, 2. samling, tillæg B,
spalte 966-967):
»Hvad angår
grænsen mellem de betingede og
ubetingede tilfælde af
frakendelse efter det nye
system, kan udvalget med hensyn
til karakteriseringen af
begrebet ’på særlig hensynsløs
måde’ tilslutte sig de eksempler
på en sådan kørsel, der er
anført i lovforslagets
bemærkninger, herunder at der
kan blive tale om ubetinget
frakendelse ikke blot ved
egentlig hasarderet kørsel, men
også når en hård og pågående
kørsel tillige er farlig for
andre og føreren må have været
klar over dette. F.eks. må den,
der kører med betydelig
hastighed og gentagne gange
negligerer vejkryds og
fodgængere i fodgængerovergange,
eller som i tæt trafik gentagne
gange overskrider fuldt optrukne
spærrelinier, således at der
herved opstår farlige
situationer, som regel siges at
have kørt på særlig hensynsløs
måde. Det samme gælder som
anført i lovforslagets
bemærkninger den, der anvender
et køretøj uden eller med meget
betydelig nedsat bremse- eller
styreevne eller andre mangler,
der kan føre til nærliggende
risiko for andre trafikanter,
når risikoen har stået eller
måttet stå føreren klart.«
Det er
således karakteristisk for den
særligt hensynsløse kørsel, at
føreren bevidst sætter sig ud
over hensynet til andres
sikkerhed
Bestemmelserne i færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
nr. 1, om frakendelse finder – i
modsætning til strafbestemmelsen
i færdselslovens § 118, stk. 6 –
anvendelse også i tilfælde, hvor
der samtidig sker domfældelse
for overtrædelse af
straffelovens §§ 241, 249 eller
252.
Ved lov nr.
267 af 21. april 2004 om ændring
af færdselsloven
(Klippekortsystem, skærpede
sanktioner ved
hastighedsovertrædelser m.v.) er
§ 126 ændret, således at § 126,
stk. 2, er blevet til stk. 4.
Denne ændring, der er en følge
af klippekortsordningen, er
endnu ikke trådt i kraft.
Justitsministeren har den 23.
februar 2005 fremsat forslag nr.
L 7 til lov om ændring af
færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse i sager
om spirituskørsel m.v.).
Lovforslaget er en
genfremsættelse af det
lovforslag nr. L 148, der blev
fremsat den 15. december 2004,
jf. Folketingstidende 2004-05,
1. samling, side 4301, og som
bortfaldt som følge af
afholdelse af folketingsvalg.
Med forslaget ændres § 126,
stk. 1, nr. 1, til § 125,
stk. 1, nr. 1, og § 126, stk. 2,
nr. 1, bliver § 126, stk. 1, nr.
3.
3.
Retspraksis
3.1.
Rigsadvokatens redegørelse af
20. januar 2004
Under
behandlingen af lovforslag nr. L
118 af 26. februar 2002
tilkendegav justitsministeren,
at Justitsministeriet ville
anmode Rigsadvokaten om nøje at
følge retspraksis med henblik på
at kunne belyse udviklingen i
strafniveauet efter lovens
ikrafttræden. Der henvises til
Justitsministeriets besvarelse
af 15. maj 2002 af spørgsmål nr.
16 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven
(Skærpelse af straffen for
voldtægt, vold, uagtsomt
manddrab, uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, forsætlig
fareforvoldelse, biltyveri, grov
forstyrrelse af ro og orden,
menneskesmugling og
menneskehandel mv.) (L 118 –
bilag 14).
Justitsministeriet anmodede
efter lovens vedtagelse i 2002
Rigsadvokaten om nøje at følge
retspraksis med henblik på at
kunne belyse udviklingen i
strafniveauet efter lovens
ikrafttræden.
Den 20.
januar 2004 afleverede
Rigsadvokaten 6 redegørelser til
Justitsministeriet om
udviklingen i strafniveauet
efter ikrafttræden af lov nr.
380 af 6. juni 2002.
Rigsadvokatens redegørelser er
sammen med Justitsministeriets
notits om udviklingen i
strafniveauet efter
strafskærpelsesloven og
justitsministerens
pressemeddelelse
»Strafskærpelser virker« sendt
til Folketingets Retsudvalg den
26. februar 2004 (Alm. del –
bilag 537).
Rigsadvokatens redegørelse af
20. januar 2004 om straffene i
sager om uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241, uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse
efter straffelovens § 249 og
forsætlig fareforvoldelse efter
straffelovens § 252 i
forbindelse med spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel
omfatter 7 domme, hvor den
tiltalte er dømt for
overtrædelse af straffelovens
§ 241 i forbindelse med
spiritus- eller promillekørsel
eller i forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel.
Det er på
baggrund af de indberettede
sager og udtalelser fra de
regionale statsadvokater
Rigsadvokatens opfattelse, at
dommene generelt er i
overensstemmelse med de
retningslinier, der er angivet
vedrørende § 241 i forarbejderne
til loven.
Det fremgår
af Rigsadvokatens redegørelse af
20. januar 2004, at der
foreligger 7 domme, hvor den
tiltalte er dømt for
overtrædelse af straffelovens
§ 249 uden samtidig domfældelse
for overtrædelse af
straffelovens § 241. I 5 af
disse sager er der idømt fængsel
i 3 eller 4 måneder.
Rigsadvokaten anfører, at de
beskrevne domme – bortset fra en
enkelt dom (hvor dommen
imidlertid var i
overensstemmelse med
anklagemyndighedens påstand) –
ikke giver anledning til
bemærkninger.
Af
Rigsadvokatens redegørelse
fremgår endvidere, at
statsadvokaterne i et vist
omfang har fundet det nødvendigt
at anke byretsdomme om
overtrædelse af straffelovens
§§ 241 og 249 til landsretten
med henblik på skærpelse. Flere
af statsadvokaterne har i den
forbindelse udtalt, at
landsretspraksis følger
forarbejderne. Også
Rigsadvokatens gennemgang af de
konkrete sager viser, at der
generelt er overensstemmelse med
retningslinierne i
forarbejderne. På den baggrund
er det Rigsadvokatens
opfattelse, at den tilsigtede
skærpelse med enkelte
undtagelser er slået igennem i
retspraksis.
3.2.
Rigsadvokatens redegørelse af 7.
marts 2005
Den 5.
november 2004 stillede medlem af
Folketinget Peter Skaarup (DF)
følgende spørgsmål (S 655) til
justitsministeren til mundtlig
besvarelse:
»Er
ministeren enig i, at straffen
for hasarderet kørsel med
uagtsomt manddrab til følge bør
sidestilles med straffen for
spirituskørsel med uagtsomt
manddrab til følge?«
Justitsministeren tilkendegav
den 10. november 2004 i sin
mundtlige besvarelse, at hun var
enig i, at der kunne være
anledning til at overveje
nærmere, om det er rimeligt at
opretholde forskellige
udgangspunkter for
strafudmålingen ved uagtsomt
manddrab forårsaget af
henholdsvis spirituskørsel og
særligt hensynsløs kørsel, men
at en nærmere stillingtagen til
dette spørgsmål forudsatte
yderligere oplysninger om den
gældende retspraksis på området,
herunder om de konkrete forholds
indvirken på domstolenes
strafudmåling i de enkelte
sager.
For at belyse
strafniveauet bad
Justitsministeriet i november
2004 Rigsadvokaten om en
redegørelse for retspraksis
vedrørende uagtsomt manddrab
forårsaget af henholdsvis
spirituskørsel og særligt
hensynsløs kørsel. Det ønskedes
i den forbindelse nærmere
belyst, om der bedømt ud fra
omstændighederne i de enkelte
sager synes at være nogle
karakteristika, der kan begrunde
en differentiering af
strafniveauet i
normaltilfældene.
Rigsadvokaten
afleverede den 7. marts 2005 en
redegørelse til
Justitsministeriet om straffene
i sager om uagtsomt manddrab
efter straffelovens § 241 i
forbindelse med spirituskørsel
eller særlig hensynsløs kørsel.
Redegørelsen er optaget som
bilag 1 til lovforslaget.
Redegørelsen
omfatter domme afsagt i perioden
fra den 1. august 2003 til
udgangen af november 2004
vedrørende sager, hvor der er
domfældt for overtrædelse af
straffelovens § 241 og
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53,
overtrædelse af straffelovens
§ 241 og færdselslovens § 54,
stk. 1, eller overtrædelse af
straffelovens § 241 og § 252
eller særligt hensynsløs kørsel,
jf. færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1.
Indberetningsperioden ligger i
umiddelbar forlængelse af den
indberetningsordning, som var
grundlaget for Rigsadvokatens
redegørelse af 20. januar 2004,
jf. pkt. 3.1. ovenfor.
Det fremgår
af Rigsadvokatens redegørelse af
7. marts 2005, at politikredsene
har indberettet i alt 36 domme.
Herudover er der i redegørelsen
inddraget 6 domme, som indgik i
redegørelsen af 20. januar 2004.
7 domme vedrører uagtsomt
manddrab i forbindelse med
særligt hensynsløs kørsel, 24
domme vedrører uagtsomt manddrab
i forbindelse med
spirituskørsel, 9 domme vedrører
uagtsomt manddrab i forbindelse
med spirituskørsel og særligt
hensynsløs kørsel og 2 domme
vedrører uagtsomt manddrab i
forbindelse med overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1. For
en nærmere omtale af dommene
henvises til pkt. 4.1. i
redegørelsen.
Sammenfattende viser de domme,
der er refereret i redegørelsen,
at der i størstedelen af sagerne
er fastsat straffe i
overensstemmelse med
udgangspunkterne i forarbejderne
til lovændringen i 2002. I nogle
tilfælde er der fastsat straffe,
som umiddelbart forekommer at
være mildere end de
udgangspunkter for
straffastsættelsen, som fremgår
af forarbejderne, men i de
fleste tilfælde synes der at
have foreligget konkrete,
formildende omstændigheder,
f.eks. en lav alkoholpromille
eller personlige forhold, som
efter almindelige
strafudmålingsprincipper kan
begrunde en mildere straf.
Af
Rigsadvokatens redegørelse af 7.
marts 2005 fremgår det, at der
også i retspraksis ved
straffastsættelsen
differentieres mellem uagtsomt
manddrab begået i forbindelse
med spirituskørsel og uagtsomt
manddrab begået i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel.
Uagtsomt manddrab i forbindelse
med spirituskørsel straffes
således strengere end uagtsomt
manddrab i forbindelse med
særligt hensynsløs kørsel. Der
henvises til redegørelsens pkt.
4.1. og 4.2.
Det fremgår
af de domme i redegørelsen, som
vedrører uagtsomt manddrab i
forbindelse med spirituskørsel,
at ulykken i de fleste
tilfælde er forårsaget af, at
føreren har mistet kontrollen
over køretøjet og har påkørt
træer eller lignende, eller at
føreren har fejlbedømt afstand
og hastighed mv. i forbindelse
med overhaling eller svingning,
hvorved der er sket sammenstød.
Endvidere er der en del sager,
hvor ulykken er forårsaget af,
at føreren er kørt over i den
modsatte vejbane eller har ført
køretøjet for langt til højre,
hvorved der er sket påkørsel af
modkørende bilister eller
personer i vejkanten.
Det er
karakteristisk for mange af
disse sager, at føreren –
bortset fra sin
spirituspåvirkethed – ikke
forsætligt har tilsidesat de
almindelige færdselsregler ved
at køre på en hasarderet og
hensynsløs måde, men at ulykken
er forårsaget ved førerens
uopmærksomhed, ved en
fejlbedømmelse af
færdselssituationen eller ved,
at føreren ikke har været i
stand til at holde køretøjet i
den rigtige vejbane.
Den manglende
kørefærdighed er efter
redegørelsen normalt forårsaget
af spiritusindtagelsen, som
medfører en længere
reaktionstid, formindskelse af
motoriske færdigheder, nedsat
dømmekraft og en urealistisk
vurdering af færdselsforholdene
og kørslen. Spirituskørsel er
således risikobetonet kørsel.
Med hensyn
til uagtsomt manddrab i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel er dommene
i redegørelsen karakteriseret
ved, at føreren bevidst sætter
sig ud over hensynet til andres
sikkerhed ved grovere
overtrædelser af
færdselsreglerne. Som det
fremgår af oversigten over
dommene vedrørende særligt
hensynsløs kørsel, vedrører de
fleste af sagerne betydelige
hastighedsovertrædelser,
herunder også i områder med
mange fodgængere og andre
trafikanter, kørsel venstre om
helleanlæg, kørsel over for rødt
lys samt væddeløbskørsel.
Der er
således typisk tale om
forsætlige overtrædelser af
færdselsreglerne, og hvor
føreren indså eller burde indse
risikoen for at forvolde skade
eller fremkalde fare.
Efter
Rigsadvokatens opfattelse er
denne adfærd som fører af et
motorkøretøj ikke mindre
alvorlig eller mindre
risikobetonet end
spirituskørslen, hvor kørslen –
bortset fra
spirituspåvirketheden – ofte
ikke sker på en særligt
uforsvarlig måde. Det kan ifølge
Rigsadvokaten endda anføres, at
mange tilfælde af særligt
hensynsløs kørsel er mere
dadelværdige end kørsel i
spirituspåvirket tilstand med en
lav promille. Efter
Rigsadvokatens opfattelse
forekommer det derfor ikke
mindre strafværdigt, at man ved
bevidst særligt hensynsløs
kørsel forvolder andres død, end
når dette skyldes
spirituskørsel.
Med hensyn
til strafudmålingen vil det
derfor efter Rigsadvokatens
opfattelse være velbegrundet at
sidestille særligt hensynsløs
kørsel med kørsel i
spirituspåvirket tilstand i de
situationer, hvor kørslen
resulterer i personskade eller
død, således at udgangspunktet
for straffastsættelsen ved
uagtsomt manddrab i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel
ligesom ved spirituskørsel
fastsættes til fængsel i 10-12
måneder i stedet for det
nuværende udgangspunkt på
fængsel i 6-8 måneder.
I
redegørelsen er det i
tilknytning hertil anført, at en
sådan forhøjelse efter
Rigsadvokatens opfattelse bør
overvejes i alle de tilfælde,
der er omfattet af
færdselslovens § 126, stk. 2,
nr. 1, om særligt hensynsløs
kørsel, jf. ovenfor under pkt.
2.2.
Derimod er
der efter Rigsadvokatens
opfattelse ikke grundlag for at
overveje en generel forhøjelse
af straffen i de tilfælde, hvor
uagtsomt manddrab sker i
forbindelse med kørsel under
tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden,
jf. færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor under
pkt. 2.2.
4.
Justitsministeriets overvejelser
4.1.
Baggrunden for lovforslaget
Som anført
ovenfor under pkt. 2.1. blev der
ved lov nr. 380 af 6. juni 2002
om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og færdselsloven
(strafskærpelsesloven)
gennemført en skærpelse af
straffen bl.a. for uagtsomt
manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse
med spirituskørsel og særligt
hensynsløs kørsel.
Før
skærpelsen af straffene for
uagtsomt manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse var
der i retspraksis en vis forskel
i udgangspunktet for
strafudmålingen afhængigt af, om
der var tale om uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel eller uagtsomt
manddrab i forbindelse med
særligt hensynsløs kørsel.
Ved ændringen
i 2002 af straffelovens § 241 og
§ 249 blev der ikke lagt op til
ændringer på dette punkt. Det er
således som anført ovenfor under
pkt. 2.1. angivet i
bemærkningerne til lovforslaget,
at straffen for uagtsomt
manddrab ved spirituskørsel i
normaltilfældene forudsattes
forhøjet fra fængsel i 6-8
måneder til fængsel i 10-12
måneder. Tilsvarende er det
angivet, at den udmålte straf
for uagtsomt manddrab uden
spirituskørsel, men hvor kørslen
i sig selv har været særligt
hensynsløs, i normaltilfældene
burde forhøjes fra 3-4 måneders
fængsel til 6-8 måneders
fængsel. Der henvises til
Folketingstidende 2001-02, 2.
samling, tillæg A, side
2937-2938.
Af
Rigsadvokatens redegørelse af 7.
marts 2005 fremgår det, at der
også i retspraksis ved
straffastsættelsen
differentieres mellem uagtsomt
manddrab begået i forbindelse
med spirituskørsel og uagtsomt
manddrab begået i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel.
Uagtsomt manddrab i forbindelse
med spirituskørsel straffes
således i normaltilfældene som
hovedregel strengere end
uagtsomt manddrab i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel.
Som det
fremgår af beskrivelsen af
retspraksis under pkt. 3, er
uagtsomt manddrab i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel
karakteriseret ved forsætlige og
grove overtrædelser af
færdselsloven, hvor føreren
indså eller burde indse risikoen
for at forvolde skade eller
fremkalde fare, og hvor føreren
herved bevidst sætter sig ud
over hensynet til andres
sikkerhed. Det kan f.eks. være
betydelige
hastighedsovertrædelser i
områder med mange fodgængere og
andre trafikanter, kørsel
venstre om helleanlæg eller over
for rødt lys eller
væddeløbskørsel.
Både særligt
hensynsløs kørsel og
spirituskørsel medfører ofte
meget alvorlige ulykker i
trafikken. Særligt hensynsløs
kørsel er efter
Justitsministeriets opfattelse
ikke mindre alvorlig eller
mindre risikobetonet end
spirituskørsel. Det forekommer
derfor efter Justitsministeriets
opfattelse ikke mindre
strafværdigt, når særligt
hensynsløs kørsel forvolder
andres død, end når dette
skyldes spirituskørsel.
Justitsministeriet finder
derfor, at der ikke bør
opretholdes forskellige
udgangspunkter for
strafudmålingen ved uagtsomt
manddrab forårsaget af
henholdsvis spirituskørsel og
særligt hensynsløs kørsel.
På den
baggrund foreslås det at ændre
straffelovens bestemmelse om
uagtsomt manddrab (straffelovens
§ 241) med henblik på at skærpe
straffen for uagtsomt manddrab i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel. Der foreslås
en tilsvarende ændring for så
vidt angår uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse
(straffelovens § 249), der sker
i forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel.
4.2.
Lovforslagets udformning
Efter
straffelovens § 241 straffes
den, som uagtsomt forvolder en
andens død, med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel
indtil 8 år. Tilsvarende
straffes efter straffelovens
§ 249 den, som uagtsomt tilføjer
nogen betydelig skade på legeme
eller helbred, med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel
indtil 8 år.
Det foreslås
at indsætte et nyt 2. pkt. i
straffelovens § 241 og § 249,
hvori det angives, at hvis
forholdet er begået i
forbindelse med spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel,
anses dette som en særligt
skærpende omstændighed.
Justitsministeren har den 23.
februar 2005 fremsat forslag nr.
L 7 til lov om ændring af
færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse i sager
om spirituskørsel m.v.). Med
lovforslaget foreslås
færdselslovens § 53 ændret,
således at enhver overtrædelse
af lovens forbud mod at føre
motordrevet køretøj med en
alkoholpromille under eller
efter kørslen på over 0,50
fremover betegnes
spirituskørsel.
Betegnelsen
spirituskørsel i det foreslåede
nye 2. pkt. i straffelovens
§ 241 og § 249 omfatter i
overensstemmelse med den
foreslåede bestemmelse i
færdselslovens § 53, stk. 1,
kørsel med en alkoholpromille på
over 0,50.
Det skal
understreges, at der ikke er
tale om en udtømmende opregning
af særligt skærpende
omstændigheder, men derimod
alene en eksemplifikation af
tilfælde, der forekommer ofte i
praksis.
Med
lovforslaget forudsættes det, at
der i retspraksis sker en
forhøjelse af
strafudmålingsniveauet i sager
om uagtsomt manddrab (§ 241) i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel, således at
straffen for uagtsomt manddrab
ved særligt hensynsløs kørsel,
der i normaltilfældene i dag
straffes med 6-8 måneders
fængsel, forhøjes til fængsel i
10-12 måneder i
normaltilfældene. Det svarer til
straffen for uagtsomt manddrab,
der sker i forbindelse med
spirituskørsel. Herved
sidestilles særligt hensynsløs
kørsel med spirituskørsel i
tilfælde, hvor kørslen
resulterer i uagtsomt manddrab.
Fastsættelse
af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige
sagens omstændigheder, og det
angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger andre skærpende
eller formildende
omstændigheder.
En skærpende
omstændighed, som gør, at
forholdet skal bedømmes
strengere end normalniveauet,
kan f.eks. være, at
gerningsmanden tidligere er
straffet for spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel.
Det vil også
kunne være en skærpende
omstændighed, hvis
gerningsmanden tidligere er
straffet for anden risikobetonet
kørsel, som har medført betinget
eller ubetinget frakendelse af
førerretten, og som har været
udtryk for betydelig
uansvarlighed som fører af et
motorkøretøj.
Navnlig kan
der imidlertid være grund til at
understrege, at det forudsættes,
at tilfælde, hvor der i
forbindelse med den særligt
hensynsløse kørsel har
foreligget en kombination af
flere grove overtrædelser af
færdselsloven, bedømmes strengt.
Det kan f.eks. være tilfælde,
hvor der er tale om betydelig
uansvarlig kørsel over en
længere strækning med både
betydelige
hastighedsoverskridelser og
kørsel over for rødt lys eller
kørsel venstre om helleanlæg i
områder med mange trafikanter. I
sådanne tilfælde bør der
forekomme straffe, som ligger
væsentligt over normalniveauet
på de ovenfor angivne 10-12
måneders fængsel.
Det
forudsættes, at forhøjelsen af
strafudmålingsniveauet i sager
om uagtsomt manddrab i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel slår igennem i
de tilfælde, der er omfattet af
færdselslovens § 126, stk. 2,
nr. 1, om særligt hensynsløs
kørsel. Det kan f.eks. være ved
betydelige
hastighedsovertrædelser, kørsel
venstre om helleanlæg eller over
for rødt lys i områder med mange
fodgængere og andre trafikanter
eller ved væddeløbskørsel. Om
bestemmelsens anvendelsesområde
henvises i øvrigt til det, der
er anført ovenfor under pkt.
2.2.
Derimod bør
den foreslåede forhøjelse af
strafniveauet i sager om
uagtsomt manddrab i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel i
overensstemmelse med det af
Rigsadvokaten anførte ikke
omfatte tilfælde, der alene er
omfattet af færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 1, om kørsel
under tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden. Det hænger
sammen med, at frakendelse af
førerretten efter færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 1, ikke – i
modsætning til færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1 –
forudsætter et særligt
dadelværdigt subjektivt forhold.
Bestemmelsen i færdselslovens
§ 126, stk. 1, nr. 1, omfatter
således også f.eks.
enkeltstående kørselsfejl, hvor
der ikke sker en forsætlig eller
uagtsom tilsidesættelse af
færdselsreglerne. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.2.
Lovforslaget
tilsigter endvidere en
tilsvarende forholdsmæssig
forhøjelse i sager om uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse
(§ 249), der sker i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel.
Det forudsættes således, at
uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse ved særligt
hensynsløs kørsel efter
lovændringen i normaltilfældene
skal straffes med omkring 2-5
måneders fængsel. Det svarer til
straffen i normaltilfældene for
uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, der sker i
forbindelse med spirituskørsel.
Ud over de
ovenfor nævnte forhøjelser
tilsigter forslaget ikke nogen
forhøjelser af
strafudmålingsniveauet i sager
om overtrædelse af straffelovens
§ 241 og § 249.
Særligt om
sager vedrørende straffelovens
§ 252 bemærkes, at den
udmålingspraksis, som domstolene
fremover på baggrund af
lovforslaget vil fastlægge i
forhold til sager omfattet af
straffelovens § 241 og § 249, må
forventes at få afsmittende
betydning for domstolenes
udmåling af straf i sager
omfattet af straffelovens § 252,
hvor der har foreligget
forsætlig fareforvoldelse.
5.
Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser mv.
Med
lovforslaget forudsættes som
anført ovenfor under pkt. 4.2.,
at der sker en forhøjelse af
strafudmålingsniveauet i sager
om uagtsomt manddrab (§ 241) i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel omfattet af
færdselslovens § 126, stk. 2,
nr. 1, således at særligt
hensynsløs kørsel sidestilles
med spirituskørsel i tilfælde,
hvor kørslen resulterer i
uagtsomt manddrab. Lovforslaget
indebærer herved, at straffen i
disse sager i normaltilfældene
forhøjes med 4 måneders fængsel.
Endvidere tilsigtes en lignende
forholdsmæssig forhøjelse af
strafudmålingsniveauet i sager
om uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse (§ 249), der
sker i forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel omfattet af
færdselslovens § 126, stk. 2,
nr. 1. Herved tilsigtes en
forhøjelse af straffen i disse
sager på 1-2 måneders fængsel.
Lovforslaget vil som angivet
herudover kunne få afsmittende
betydning for domstolenes
udmåling af straf i sager
omfattet af straffelovens § 252,
hvor der sker forsætlig
fareforvoldelse i forbindelse
med særligt hensynsløs kørsel.
De
omstændigheder, der efter
lovforslaget vil begrunde en
skærpet strafudmåling,
foreligger kun i få tilfælde
hvert år, og strafforhøjelserne
kan derfor ikke formodes at
ville indebære nogen stigning i
den samlede strafmasse af
betydning.
Lovforslaget skønnes ikke at
have administrative eller
økonomiske konsekvenser for det
offentlige af betydning.
Lovforslaget har ikke økonomiske
eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet
eller borgerne.
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
|
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
|
Negative konsekvenser/
Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
amtskommuner
|
Ingen
|
Ingen
af betydning
|
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og amtskommuner
|
Ingen
|
Ingen
|
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser for
borgerne |
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet til EU-retten
|
Ingen
EU-retlige aspekter
|
6. Hørte
myndigheder mv.
Et udkast til
lovforslag har været sendt i
høring hos: Præsidenterne for
Østre og Vestre Landsret,
Københavns Byret samt retterne i
Århus, Odense, Aalborg og
Roskilde, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,
Politidirektøren i København,
Foreningen af Politimestre i
Danmark,
Politifuldmægtigforeningen,
Politiforbundet i Danmark,
Advokatrådet, Landsforeningen af
beskikkede advokater, Institut
for Menneskerettigheder,
Retspolitisk Forening og Rådet
for Større Færdselssikkerhed.
Bemærkninger
til lovforslagets enkelte
bestemmelser
I bilag 2
til lovforslaget er de
foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de nugældende
regler.
Til § 1
Straffeloven
Til nr. 1
(straffelovens § 241)
Det foreslås
at indsætte et nyt 2. pkt. i
straffelovens § 241, hvori det
præciseres, at hvis forholdet er
begået i forbindelse med
spirituskørsel eller særligt
hensynsløs kørsel, anses dette
som en særligt skærpende
omstændighed.
Betegnelsen
spirituskørsel omfatter kørsel
med en alkoholpromille på over
0,50.
Der er ikke
tale om en udtømmende opregning
af særligt skærpende
omstændigheder, men derimod
alene en eksemplifikation af
tilfælde, der forekommer ofte i
praksis.
Det
forudsættes herved, at straffen
for uagtsomt manddrab ved
særligt hensynsløs kørsel, der i
normaltilfældene i dag straffes
med 6-8 måneders fængsel,
forhøjes til fængsel i 10-12
måneder i normaltilfældene,
således at straffen kommer til
at svare til straffen for
uagtsomt manddrab ved
spirituskørsel.
Fastsættelse
af straffen vil fortsat bero på
domstolenes konkrete vurdering i
det enkelte tilfælde af samtlige
sagens omstændigheder, og det
angivne strafniveau vil kunne
fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger andre skærpende
eller formildende
omstændigheder.
En skærpende
omstændighed, som gør, at
forholdet skal bedømmes
strengere end normalniveauet,
kan f.eks. være, at
gerningsmanden tidligere er
straffet for spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel.
Det vil også
kunne være en skærpende
omstændighed, hvis
gerningsmanden tidligere er
straffet for anden risikobetonet
kørsel, som har medført betinget
eller ubetinget frakendelse af
førerretten, og som har været
udtryk for betydelig
uansvarlighed som fører af et
motorkøretøj.
Navnlig kan
der imidlertid være grund til at
understrege, at det forudsættes,
at tilfælde, hvor der i
forbindelse med den særligt
hensynsløse kørsel har
foreligget en kombination af
flere grove overtrædelser af
færdselsloven, bedømmes strengt.
Det kan f.eks. være tilfælde,
hvor der er tale om betydelig
uansvarlig kørsel over en
længere strækning med både
betydelige
hastighedsoverskridelser og
kørsel over for rødt lys eller
kørsel venstre om helleanlæg i
områder med mange trafikanter. I
sådanne tilfælde bør der
forekomme straffe, som ligger
væsentligt over normalniveauet
på de ovenfor angivne 10-12
måneders fængsel.
Det
forudsættes, at forhøjelsen af
strafudmålingsniveauet i sager
om uagtsomt manddrab i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel slår igennem i
de tilfælde, der er omfattet af
færdselslovens § 126, stk. 2,
nr. 1, om særligt hensynsløs
kørsel. Det kan f.eks. være ved
betydelige
hastighedsovertrædelser, kørsel
venstre om helleanlæg eller over
for rødt lys i områder med mange
fodgængere og andre trafikanter
eller ved væddeløbskørsel.
Derimod
omfatter den forudsatte
forhøjelse af strafniveauet i
sager om uagtsomt manddrab i
forbindelse med særligt
hensynsløs kørsel ikke tilfælde,
der alene er omfattet af
færdselslovens § 126, stk. 1,
nr. 1, om kørsel under
tilsidesættelse af væsentlige
hensyn til færdselssikkerheden.
Der henvises
i øvrigt til pkt. 4 i de
almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 2, nedenfor.
Til nr. 2
(straffelovens § 249)
Det foreslås
at indsætte et nyt 2. pkt. i
straffelovens § 249. Forslaget
skal således ses i sammenhæng
med forslaget om en tilsvarende
ændring af straffelovens § 241
om uagtsomt manddrab.
I
bestemmelsens 2. pkt. præciseres
det, at hvis forholdet er begået
i forbindelse med spirituskørsel
eller særligt hensynsløs kørsel,
anses dette som en særligt
skærpende omstændighed.
Betegnelsen
spirituskørsel omfatter kørsel
med en alkoholpromille på over
0,50.
Der er ikke
tale om en udtømmende opregning
af særligt skærpende
omstændigheder, men derimod
alene en eksemplifikation af
tilfælde, der forekommer ofte i
praksis.
Det
forudsættes, at uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse ved
særligt hensynsløs kørsel efter
lovændringen skal straffes med
omkring 2-5 måneders fængsel i
normaltilfældene. Det svarer til
straffen ved uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, der sker i
forbindelse med spirituskørsel.
Der henvises
i øvrigt til pkt. 4 i de
almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1, ovenfor.
Til § 2
Det foreslås,
at loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i
Lovtidende med virkning for
lovovertrædelser, der begås
efter lovens ikrafttræden, jf.
straffelovens § 3, stk. 1.
Til § 3
Bestemmelsen
fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde. Bestemmelsen
indebærer, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland. Lovens
§ 1 kan dog sættes i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning.
Da der gælder en særlig
kriminallov for Grønland, er der
ikke foreslået en tilsvarende
hjemmel til at sætte loven i
kraft for Grønland.
Bilag 1
RIGSADVOKATEN
Marts
2005
J.nr.
2004-709-0018
Straffene
i sager om uagtsomt manddrab
efter straffelovens § 241
i forbindelse med
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel
1.
Indledning
Ved lov
nr. 380 af 6. juni 2002 om
ændring af straffeloven,
retsplejeloven og
færdselsloven (Skærpelse af
straffen for voldtægt, vold,
uagtsomt manddrab, uagtsom
betydelig
legemsbeskadigelse,
forsætlig fareforvoldelse,
biltyveri, grov forstyrrelse
af ro og orden,
menneskesmugling og
menneskehandel m.v.) blev
strafferammerne for uagtsomt
manddrab, uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse og
forsætlig fareforvoldelse
(straffelovens § 241, § 249
og § 252) forhøjet fra
fængsel indtil 4 år til
fængsel indtil 8 år. Loven
trådte i kraft den 8. juni
2002.
Ved
skrivelse af 12. juni 2003
anmodede Justitsministeriet
mig om inden udgangen af
2003 at afgive en
redegørelse om udviklingen i
strafniveauet efter lovens
ikrafttræden.
I februar
2004 fremsendte jeg til
Justitsministeriet en
redegørelse om straffene i
sager om uagtsomt manddrab
efter straffelovens § 241,
uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse efter
straffelovens § 249 og
forsætlig fareforvoldelse
efter straffelovens § 252 i
forbindelse med
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel.
Redegørelsen indeholdt en
beskrivelse af de
strafskærpelser, der var
tilsigtet ved lov nr. 380 af
6. juni 2002, en oversigt
over konkrete sager, der
kunne belyse strafniveauet,
samt en vurdering af
strafniveauet efter
lovændringen. Redegørelsens
konklusion var, at den ved
lov nr. 380 af 6. juni 2002
tilsigtede strafskærpelse må
anses at være slået i gennem
i praksis.
Ved
skrivelse af 19. november
2004 har Justitsministeriet
anmodet mig om en
redegørelse for retspraksis
vedrørende uagtsomt manddrab
forårsaget af henholdsvis
spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel. Det
ønskes i den forbindelse
nærmere belyst, om der
bedømt ud fra
omstændighederne i de
enkelte sager synes at være
nogle karakteristika, der
kan begrunde en
differentiering af
strafniveauet i
normaltilfældene.
Justitsministeriet har
endvidere anmodet om, at
redegørelsen indeholder
nærmere oplysninger om, i
hvilket omfang konfiskation
af køretøjer er anvendt i
praksis i sager om særlig
hensynsløs kørsel.
Denne
redegørelse indeholder en
beskrivelse af de relevante
lovbestemmelser og
lovændringen i 2002 (afsnit
2). Grundlaget for
redegørelsen er beskrevet i
afsnit 3. I afsnit 4.1.
redegøres for konkrete sager
om uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241 i
forbindelse med
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel. I afsnit
4.2. foretages en
sammenligning af domme
vedrørende uagtsomt manddrab
i forbindelse med
henholdsvis spirituskørsel
og/eller særlig hensynsløs
kørsel. I afsnit 4.3.
beskrives de kriterier, der
navnlig her betydning ved
bedømmelsen af den tiltaltes
kørsel og den forskyldte
straf. I afsnit 4.4. og 4.5.
findes mine overvejelser om
henholdsvis strafudmåling og
konfiskation.
Bilaget
til redegørelsen indeholder
en beskrivelse af de sager,
der har dannet grundlag for
undersøgelsen.
2.
Relevante bestemmelser i
straffeloven og
færdselsloven
2.1.
Straffelovens bestemmelse om
uagtsomt manddrab
Straffelovens § 241 om
uagtsomt manddrab er efter
lov nr. 380 af 6 juni 2002
affattet således:
Ȥ 241.
Den, som uagtsomt forvolder
en andens død, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4
måneder eller under
skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 8 år.«
Straffelovens § 241 svarer i
objektiv henseende til
forsætligt drab. Forskellen
mellem straffelovens § 237
om manddrab og § 241 om
uagtsomt ligger således på
det subjektive plan.
En
betingelse for domfældelse
for overtrædelse af
straffelovens § 241 er, at
døden skal være forvoldt af
en handling eller undladelse
fra den tiltaltes side, og
at handlingen eller
undladelsen kan tilregnes
den tiltaltes som uagtsom.
Heri ligger, at den tiltalte
ved sin handling eller
undladelse har tilsidesat
den agtpågivenhed, som det
af hensyn til andre var hans
pligt at udvise.
Anvendelsesområdet for
straffelovens § 241 er
navnlig sager om grove
færdselsforseelser begået
under kørsel med
motorkøretøj. En udvist
uagtsomhed, som f.eks. ville
være tilstrækkelig til at
den pågældende pådrog sig et
erstatningsansvar efter den
almindelige culparegel eller
strafansvar efter
færdselsloven, er ikke
nødvendigvis tilstrækkelig
tilregnelse til domfældelse
for overtrædelse af
straffelovens § 241.
Der
gælder således ikke den
samme uagtsomhedsnorm i alle
sammenhænge. Det betyder, at
en uagtsomhed meget vel kan
tænkes at være for ringe til
at opfylde
tilregnelseskravene i
straffeloven, men alligevel
medfører straf efter
færdselslovgivningen.
Som
eksempel herpå kan nævnes en
dom afsagt af Vestre
Landsret refereret i TfK
2000, side 165, hvor den
tiltalte havde bakket en
sættevogn ind i en
indkørsel. Under bakningen
blev sættevognen påkørt af
en personbil, hvis fører
blev dræbt. Den tiltalte
blev fundet skyldig i
overtrædelse af
færdselslovens §§ 3 og 18
ved ikke at have sikret sig,
at bakningen kunne udføres
uden fare og ulempe.
Lastvognens lygter og
havariblink var synlige på
lang afstand. Landsretten
fandt ikke, at tiltalte
havde udvist en sådan grad
af uagtsomhed, at han var
skyldig i overtrædelse af
straffelovens § 241.
Om en
øvre grænse i relation til
straffelovens § 241
bemærkes, at den bilist, der
kører med en meget stor
fart, muligvis er klar over
risikoen for, at han kan
komme til at dræbe en anden.
Hvis han rent faktisk
påkører og dræber en anden,
men har fortrængt risikoen –
sagt til sig selv, at det
ikke ville ske – har han
alene handlet uagtsomt i
forhold til drabet. I den
strafferetlige litteratur om
forsæt nævnes det som et
eksempel, at den, som
indvilliger i risikoen for
trafikdrab – dvs. siger til
sig selv, at det er der ikke
noget at gøre ved – kan have
forsæt til drab efter
straffelovens § 237 i form
af dolus eventualis. Der er
imidlertid så vidt vides
ikke hidtil domfældt for
drab ved grov hensynsløs
kørsel, der medfører
dødsfald, og det er heller
ikke i forarbejderne til den
sidste ændring af
straffelovens § 241 i 2002
nævnt, at dette skulle være
en mulighed, selv om denne
lovændring særligt angik
trafikdrab.
Om
straffene i sager om uagtsom
manddrab samt i sager om
overtrædelse af
straffelovens § 249 og § 252
fremgår følgende af
forarbejderne til
lovændringen i 2002
(lovforslagets almindelige
bemærkninger pkt. 2.3.3.):
»Hensynsløs og farlig adfærd
i trafikken medfører ofte
meningsløse dødsfald og
meget alvorlige skader. Når
et menneske bliver dræbt
eller kommer alvorligt til
skade i trafikken, er det en
menneskelig tragedie for
både ofret og dennes
pårørende.
Det
nuværende strafniveau i
sager om uagtsomt manddrab,
uagtsom legemsbeskadigelse
og forsætlig
fareforvoldelse, der sker i
forbindelse med samtidig
overtrædelse af
færdselsloven, afspejler
efter Justitsministeriets
opfattelse ikke i
tilstrækkelig grad den
krænkelse af ofret, der
finder sted. Samfundets
klare afstandtagen fra denne
form for kriminalitet bør
derfor i højere grad komme
til udtryk i straffelovens
strafferammer.
På den
baggrund foreslår
Justitsministeriet, at
strafmaksimum i
straffelovens § 241, § 249
og § 252 sættes op fra de
nuværende 4 år til 8 års
fængsel.
Med
forslaget forudsættes det,
at der i retspraksis sker en
forhøjelse af
strafudmålingsniveauet i
sager om uagtsomt manddrab
ved spirituskørsel (her i
bemærkningerne anvendt som
samlebetegnelse for både
spiritus- og
promillekørsel), således at
straffen for uagtsomt
manddrab ved spirituskørsel
i normaltilfældene forhøjes
fra fængsel i 6-8 måneder
til fængsel i 10-12 måneder.
Der kan
være skærpende
omstændigheder, som gør, at
forholdet skal bedømmes
strengere end
normalniveauet. En skærpende
omstændighed kan f.eks.
være, at gerningsmanden
tidligere er straffet for
spirituskørsel.
Det vil
også være en skærpende
omstændighed, hvis kørslen i
sig selv er foregået på
særlig hensynsløs måde. Som
det fremgår af pkt.
2.3.2.1., vil straffen i
sådanne tilfælde blive
udmålt i niveauet omkring 1
års fængsel. Det
forudsættes, at der i sager,
hvor der er tale om uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel, og hvor
kørslen i sig selv er
foregået på en særlig
hensynsløs måde, fremover
fastsættes en straf, der er
markant højere end de
ovenfor angivne 10-12
måneder.
Endvidere
forudsættes det, at straffen
for uagtsomt manddrab uden
spirituskørsel forhøjes fra
det nuværende strafniveau på
3-4 måneders fængsel til 6-8
måneders fængsel i tilfælde,
hvor kørslen i sig selv har
karakter af at være særlig
hensynsløs.
Lovforslaget tilsigter
endvidere som udgangspunkt
en tilsvarende
forholdsmæssig forhøjelse i
sager om uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse
(straffelovens § 249) og
forsætlig fareforvoldelse
(straffelovens § 252), der
sker i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse
af færdselslovens § 54,
stk. 1, eller særlig
hensynsløs kørsel.
Eksempelvis forudsættes det,
at der i sager om betydelig
legemsbeskadigelse ved
spirituskørsel, som i dag
straffes med 1-3 måneders
fængsel, efter lovændringen
skal straffes med omkring
2-5 måneders fængsel.«
Det
fremgår endvidere af de
almindelige bemærkninger til
lovforslaget i afsnit 1.2.,
at fastsættelse af straffen
fortsat vil bero på
domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte
tilfælde af samtlige sagens
omstændigheder, og at de
angivne strafniveauer vil
kunne fraviges i op- eller
nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag
foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder.
Af de
specielle bemærkninger til
§ 241 fremgår:
»Det
forudsættes således, at
straffen for uagtsomt
manddrab ved spirituskørsel
(her i bemærkningerne
anvendt som samlet
betegnelse for spiritus- og
promillekørsel), der i
normaltilfældene i dag af
domstolene straffes med 6-8
måneders fængsel, i
retspraksis forhøjes til
fængsel i 10-12 måneders
fængsel. Det er hensigten,
at forhøjelsen også skal slå
igennem i sager om uagtsomt
manddrab i forbindelse med
overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1.
Der kan
være skærpende
omstændigheder, som gør, at
forholdet skal bedømmes
strengere end
normalniveauet. En skærpende
omstændighed kan f.eks.
være, at gerningsmanden
tidligere er straffet for
spirituskørsel.
Det vil
også være en skærpende
omstændighed, hvis kørslen i
sig selv er foregået på
særlig hensynsløs måde. Som
det fremgår af pkt. 2.3.2.1.
i de almindelige
bemærkninger, vil straffen i
sådanne tilfælde, hvor der
er tale om uagtsomt manddrab
i forbindelse med
spirituskørsel, og hvor
kørslen i sig selv er
foregået på en særlig
hensynsløs måde, i dag blive
udmålt i niveauet omkring 1
års fængsel. Det
forudsættes, at der i sager
af denne karakter fremover
fastsættes en straf, der er
markant højere end de
ovenfor angivne 10-12
måneder.
Endvidere
forudsættes det, at straffen
for uagtsomt manddrab uden
spirituskørsel forhøjes fra
det nuværende strafniveau på
3-4 måneders fængsel til 6-8
måneders fængsel, hvor
kørslen i sig selv har
karakter af at være særlig
hensynsløs.«
Endvidere
findes i bilag 4 til
lovforslaget en beskrivelse
af det hidtidige strafniveau
for overtrædelse af
straffelovens bestemmelser
om uagtsomt manddrab, grov
uagtsom legemsbeskadigelse
og forsætlig fareforvoldelse
i færdselssager.
2.2.
Relevante bestemmelser i
færdselsloven
Færdselsloven indeholder i
§ 118, stk. 6, en
straffebestemmelse om særlig
hensynsløs kørsel.
Bestemmelsen henviser til
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, om
førerretsfrakendelse ved
særlig hensynsløs kørsel.
Endvidere findes i § 126,
stk. 1, nr. 1, en regel om
førerretsfrakendelse ved
kørsel under tilsidesættelse
af væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden.
Ifølge
færdselslovens § 118,
stk. 6, kan straffen for
overtrædelse af
færdselsloven stige til
fængsel indtil 1 år, hvis
der foreligger
omstændigheder som nævnt i
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1. Bestemmelsen
gør det muligt at idømme
frihedsstraf i tilfælde af
særlig hensynsløs kørsel,
herunder ved forsætlig
fareforvoldelse og skade,
hvor der ikke samtidig
foreligger en overtrædelse
af f.eks. straffelovens
§ 241, 246 eller 252.
Bestemmelsen anvendes
således, hvor det ikke vil
være muligt at idømme
frihedsstraf efter
straffelovens bestemmelser.
Udgangspunktet for
sanktionen ved anvendelse af
færdselslovens § 118,
stk. 6, er ifølge
bestemmelsens forarbejder
10-14 dages fængsel, som kan
fraviges i såvel skærpende
som formildende retning
herunder til bødeområdet.
Det er endvidere forudsat,
at frihedsstraffen i
almindelighed gøres betinget
på vilkår af, at den dømte
udfører samfundstjeneste,
samtidig med, at der idømmes
en tillægsbøde. Som
udgangspunkt kan betinget
dom dog ikke anvendes, hvis
kørslen er foregået i et
brugsstjålet køretøj.
Færdselslovens § 126 er
affattet således:
Ȥ 126.
Retten til at føre de i
§ 125 nævnte køretøjer skal
endvidere frakendes føreren
af et sådant køretøj,
såfremt han:
1) under
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden har
voldt skade på person eller
ting eller fremkaldt fare
herfor,
Nr. 2-6.
(Udeladt)
Stk. 2.
Frakendelsen sker betinget,
medmindre føreren:
1)
forsætlig har voldt skade på
andres person eller ting,
forsætlig har fremkaldt
nærliggende fare herfor
eller i øvrigt har ført
motordrevet køretøj på
særlig hensynsløs måde,
Nr. 2-5.
(Udeladt)«
Færdselsloven § 126 angår
førerretsfrakendelse. Som
det fremgår af bestemmelsen,
sker førerretsfrakendelsen
betinget, såfremt føreren
har ført et motorkøretøj
under tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden,
hvorimod frakendelsen sker
ubetinget, hvis
motorkøretøjet er ført på en
særlig hensynsløs måde.
Bestemmelsen skelner således
mellem kørsel, der sker
under tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, og
kørsel, som kan betegnes som
særlig hensynsløs.
Anvendelsesområdet for
færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1, om
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden er
beskrevet således i
forarbejderne til
bestemmelsen (FT 1974-1975,
2. samling, tillæg A, sp.
1995-1996):
»Med
udtrykket »under
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden« sigtes
der for det første til
tilfælde, hvor grundlæggende
og sikkerhedsmæssigt
betydningsfulde
færdselsregler er
tilsidesat. Er der tale om
overtrædelse af sådanne
fundamentale færdselsregler,
vil frakendelse i
overensstemmelse med
gældende praksis kunne ske,
selv om der ikke foreligger
en særligt kvalificeret form
for tilregnelse i form af
forsæt, grov uagtsomhed,
bevidst uagtsomhed eller
lignende. Efter
Justitsministeriets mening
er det både af
generalpræventive grunde og
af hensyn til mulighederne
for at fastlægge en
nogenlunde ensartet og
overskuelig praksis af
væsentlig betydning, at
frakendelse i disse tilfælde
ikke gøres afhængig af bevis
for et særligt dadelværdigt
subjektivt forhold.
Tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden vil
endvidere kunne foreligge,
hvor kørslen – selv om der
ikke er tale om overtrædelse
af fundamentale
færdselsregler – må
karakteriseres som
hensynsløs, hasarderet eller
chancepræget. I begge
situationer kræves det
tillige, at kørslen har
voldt skade eller fremkaldt
fare herfor. Med reglen om
farefremkaldelse har det
ikke været hensigten at
stille krav om, at der
nødvendigvis skal foreligge
en aktuel fare. Det vil
efter omstændighederne være
tilstrækkeligt, at der ved
overtrædelsen af den
pågældende færdselsregel
typisk skabes en farlig
situation. Netop den i
subjektiv henseende
dadelværdige kørsel, f.eks.
overhaling under
overskridelse af dobbelte
spærrelinier, vil ofte være
karakteriseret ved, at den –
selv om der ikke fremkaldes
nogen konkret overhængende
fare – er egnet til at
fremkalde fare.«
Anvendelsesområdet for
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, om særlig
hensynsløs kørsel er
beskrevet således i
forarbejderne til
bestemmelsen (FT 1974-1975,
2. samling, tillæg A, sp.
1996-1997):
»Foruden
tilfælde, hvor der
foreligger forsætlig
skadetilføjelse, f.eks.
forsætlig påkørsel, skal
ubetinget frakendelse ske,
hvor føreren forsætlig har
fremkaldt nærliggende fare
for skadetilføjelse eller i
øvrigt har kørt på en særlig
hensynsløs måde. En sådan
kørsel er karakteriseret
ved, at føreren bevidst
sætter sig ud over hensynet
til andres sikkerhed. I
modsætning til, hvad der er
tilfældet med hensyn til
anvendelsen af § 126,
stk. 1, nr. 1, stilles der
således her altid krav om en
kvalificeret form for
tilregnelse. Bestemmelsen
vil eksempelvis omfatte
kørsel, der retter sig mod
at forulempe eller bringe en
anden trafikant i fare
(chikanekørsel), hasarderet
kørsel, f.eks. for at
unddrage sig forfølgning,
hård og pågående kørsel, der
medfører konkret
skadeforvoldelse eller
farefremkaldelse, og som
udføres med bevidsthed om,
at den fører til
forulempelse eller
farefremkaldelse, samt grove
former for kapkørsel,
flokkørsel og lignende
»chokkørsel«. Bestemmelsen
vil også omfatte kørsel med
køretøjer uden eller med
meget betydelig nedsat
bremse- eller styreevne
eller andre mangler, der kan
føre til nærliggende risiko
for andre trafikanter, når
risikoen har stået eller
måttet stå føreren klart. I
den foreslåede formulering
ligger endvidere, at de
følger, som kørslen har haft
i form af personskade eller
materiel skade, ikke kan
tillægges betydning. Om
kørslen resulterer i sådanne
skader, vil ofte bero på
tilfældige omstændigheder,
som ikke har nogen virkelig
sammenhæng med kørslens
karakter. For så vidt angår
personskade er forslaget på
dette punkt næppe ganske
overensstemmende med de
hidtil anlagte synspunkter,
idet man efter gældende
praksis også i relation til
frakendelsesspørgsmålet har
lagt vægt på, om der er sket
personskade af et sådant
omfang, at der har været
grundlag for at dømme for
uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241 eller
uagtsom legemsbeskadigelse
efter straffelovens § 249.
Man har imidlertid ikke
fundet, at de hensyn til
skadelidtes og omgivelsernes
reaktion, som må antages at
ligge bag denne praksis, bør
tillægges afgørende
betydning for valget mellem
betinget og ubetinget
frakendelse.«
Retsudvalget tilsluttede sig
disse synspunkter med
følgende bemærkninger (FT
1974-1975, 2. samling,
tillæg B, sp. 966-967):
»Hvad
angår grænsen mellem de
betingede og ubetingede
tilfælde af frakendelse
efter det nye system, kan
udvalget med hensyn til
karakteriseringen af
begrebet »på særlig
hensynsløs måde« tilslutte
sig de eksempler på en sådan
kørsel, der er anført i
lovforslagets bemærkninger,
herunder at der kan blive
tale om ubetinget
frakendelse ikke blot ved
egentlig hasarderet kørsel,
men også når en hård og
pågående kørsel tillige er
farlig for andre og føreren
må have været klar over
dette. F.eks. må den, der
kører med betydelig
hastighed og gentagne gange
negligerer vejkryds og
fodgængere i
fodgængerovergange, eller
som i tæt trafik gentagne
gange overskrider fuldt
optrukne spærrelinier,
således at der herved opstår
farlige situationer, som
regel siges at have kørt på
særlig hensynsløs måde. Det
samme gælder som anført i
lovforslagets bemærkninger
den, der anvender et køretøj
uden eller med meget
betydelig nedsat bremse-
eller styreevne eller andre
mangler, der kan føre til
nærliggende risiko for andre
trafikanter, når risikoen
har stået eller måttet stå
føreren klart.«
Karakteristisk for den
særlig hensynsløse kørsel er
således, at føreren bevidst
sætter sig ud over hensynet
til andres sikkerhed,
hvilket ikke er en
betingelse for så vidt angår
den, som ved sin kørsel har
tilsidesat væsentlige hensyn
til færdselssikkerheden.
Bestemmelserne i § 126,
stk. 1, nr. 1, og stk. 2,
nr. 1, om
førerretsfrakendelse finder
– i modsætning til
færdselslovens § 118, stk. 6
– anvendelse også i
tilfælde, hvor der samtidig
sker domfældelse efter
straffelovens bestemmelser i
§ 241, § 249 og § 252.
Ved lov
nr. 267 af 21. april 2004 er
§ 126 er ændret, således at
stk. 2 er blevet til stk. 4.
Denne ændring af § 126, som
er en følge af indførelsen
af et klippekortsystem,
træder i kraft på et af
justitsministeren endnu ikke
fastsat tidspunkt.
2.3.
Straffelovens bestemmelse om
forsætlig fareforvoldelse
Straffelovens § 252 om
forsætlig fareforvoldelse er
efter lov nr. 380 af 6 juni
2002 affattet således:
Ȥ 252.
Med fængsel indtil 8 år
straffes den, der for
vindings skyld, af grov
kådhed eller på lignende
hensynsløs måde volder
nærliggende fare for nogens
liv eller førlighed.
Stk. 2-3.
(Udeladt)«
Straffelovens § 252, stk. 1,
er i modsætning til
færdselslovens § 126 et
konkret faredelikt, som
forudsætter, at der i det
givne tilfælde har været
fare for en anden persons
liv eller førlighed. Det er
således ikke tilstrækkeligt,
at handlingen generelt set
er farlig. Anvendelse af
denne bestemmelse
forudsætter, at der
foreligger forsæt.
Der er i
teorien uenighed om,
hvorvidt der bør straffes i
sammenstød mellem
straffelovens § 241 og
§ 252, stk. 1. Denne
uenighed genfindes i
praksis. Således er der i
dom 32 i bilaget til denne
redegørelse frifundet for
overtrædelse af
straffelovens § 252, stk. 1,
i forhold til den dræbte,
men dømt herfor i forhold
til anden person, hvis liv
eller førlighed konkret var
i fare som følge af
tiltaltes kørsel. I dom 7 er
der straffet både for
overtrædelse af
straffelovens § 241 og § 252
i et tilfælde, hvor tiltalte
førte bil med en hastighed
på 125 km/t mod tilladt 60
km/t, hvorved han påkørte en
fodgænger, der krydsede
gaden. Der er ikke
oplysninger i dommen om, at
der forelå konkret fare for
andre.
Strafferammen i
straffelovens § 252 blev ved
lov nr. 380 af 6. juni 2002
forhøjet fra fængsel indtil
4 år til fængsel indtil 8
år. Om denne forhøjelse
henvises til de almindelige
bemærkninger til
lovforslaget, der er
gengivet under afsnit 2.1.
ovenfor, der tager sigte på
den situation, hvor der ikke
samtidig straffes for
overtrædelse af
straffelovens § 241 eller
§ 249.
2.4.
Færdselslovens § 133 a om
konfiskation af motorkøretøj
Bestemmelsen i
færdselslovens § 133 a om
konfiskation af motorkøretøj
er affattet således:
Ȥ 133 a.
Ved særlige grove eller
gentagne overtrædelser af
færdselsloven kan der ske
konfiskation af det ved
overtrædelsen anvendte
motorkøretøj, såfremt det må
anses for påkrævet for at
forebygge yderligere
overtrædelser af
færdselsloven og såfremt
konfiskationen ikke er
urimelig.
Stk. 2. I
øvrigt gælder borgerlig
straffelovs regler om
konfiskation.«
Færdselslovens § 133 a giver
udtrykkelig hjemmel til
konfiskation af
motorkøretøjer ved særlig
grove eller gentagne
overtrædelser af
færdselsloven. Bestemmelsen,
som supplerer straffelovens
regler om konfiskation,
anvendes navnlig ved grove
eller gentagne tilfælde af
spirituskørsel, ved gentagne
kørsler i frakendelsestiden
og ved gentagne kørsler,
hvor føreren på intet
tidspunkt har erhvervet
kørekort.
I
forarbejderne til
færdselslovens § 133 a om
konfiskation af
motorkøretøjer er der bl.a.
anført således om
bestemmelsens anvendelse (FT
1990/1991, 2. samling,
tillæg A, sp. 1196):
»Efter
Justitsministeriets
opfattelse bør domstolene i
videre omfang end tilfældet
er i dag benytte
konfiskation af de anvendte
motorkøretøj som en
yderligere sanktion ved
særlig grove eller gentagne
overtrædelser af
færdselsloven. Det er
navnlig hensigten, at
konfiskation skal kunne ske
i følgende typer af
færdselslovsovertrædelser:
1. Grove
eller gentagne tilfælde af
spirituskørsel, herunder
også enkeltstående tilfælde,
hvor forholdet er udtryk for
en særlig hensynsløs
tilsidesættelse af
færdselssikkerheden,
2.
gentagne kørsler i
frakendelsestiden, der viser
en manglende respekt for
førerrettens frakendelse
uden at antallet af kørsler
tilnærmelsesvis nærmer sig
8-10 kørsler i
frakendelsestiden, og
3.
gentagne kørsler uden
nogensinde at have erhvervet
kørekort.
Det vil
for alle ovennævnte tilfælde
gælde, at det er en
forudsætning for
konfiskation, at denne må
anses for påkrævet for at
forebygge yderligere
overtrædelser af
færdselsloven. Endvidere må
konfiskationen ikke være
urimelig.«
Som det
fremgår af bestemmelsens
ordlyd og forarbejder, er
det ikke en betingelse for
konfiskation af et
motorkøretøj, at den
pågældende tidligere er
straffet for eksempelvis
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel. Men da
det tillige er en betingelse
for konfiskation, at denne
må anses for påkrævet for at
forebygge yderligere
overtrædelser af
færdselsloven, vil der i
praksis næppe være
tilstrækkeligt grundlag for
konfiskation, medmindre den
pågældende tidligere er
straffet for overtrædelse af
færdselsloven. Konfiskation
kunne dog eventuelt tænkes,
f.eks. hvis den pågældende
har ført motorkøretøj,
selvom hans førerret er
inddraget administrativt, og
han dermed har udvist
manglende respekt for
inddragelsen.
Justitsministeren har den
23. februar 2005 fremsat
lovforslag om ændring af
færdselsloven, herunder om
ændring af færdselslovens
§ 133 a, som ifølge
lovforslaget skal have
følgende affattelse:
Ȥ 133 a.
Ved grove eller gentagne
overtrædelser af
færdselsloven kan der ske
konfiskation af det ved
overtrædelsen anvendte
motordrevne køretøj, hvortil
der kræves kørekort, hvis
det må anses for påkrævet
for at forebygge yderligere
overtrædelser af
færdselsloven. Under
tilsvarende betingelser kan
der ske konfiskation af et
motordrevet køretøj, hvortil
der kræves kørekort, der
ejes af den person, der
havde foretaget
overtrædelsen, selv om
køretøjet ikke er anvendt
ved overtrædelsen.
Stk. 2.
Konfiskation skal ske, hvis
ejeren af køretøjet har
gjort sig skyldig i
spirituskørsel med en
promille over 1,20, der
medfører ubetinget
frakendelse af førerretten,
og den pågældende 2 gange
tidligere inden for de
seneste 3 år, før det nye
forhold er begået, har gjort
sig skyldig i spirituskørsel
med en promille over 1,20,
der har medført ubetinget
frakendelse af førerretten.
Konfiskation skal ske, selv
om køretøjet ikke er anvendt
ved den aktuelle
overtrædelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 kan
fraviges, når særlige grunde
undtagelsesvis taler herfor.
Stk. 4. I
øvrigt gælder straffelovens
regler om konfiskation.«
I de
almindelige bemærkninger til
lovforslaget er der under
punkt 9.1.3. bl.a. anført
således:
»Justitsministeriet er enig
i, at en øget anvendelse af
muligheden for konfiskation
dels vil mindske risikoen
for, at den pågældende begår
grove yderligere eller
gentagne
færdselslovsovertrædelser,
dels vil styrke den
præventive effekt af reglen.
Justitsministeriet kan på
den baggrund tiltræde, at
anvendelsesområdet for
færdselslovens
konfiskationsbestemmelse
udvides i forhold til den
gældende bestemmelse i § 133
a, stk. 1. Bestemmelsen i
§ 133 a, stk. 1, finder som
hidtil anvendelse både i
forbindelse med
spirituskørsel og i
forbindelse med andre grove
færdselslovsovertrædelser,
f.eks. ved særlig hensynsløs
kørsel. Med den foreslåede
ændring tilsigtes en udvidet
brug af konfiskation i
forbindelse med grove
færdselslovsovertrædelser,
hvad enten der er tale om
spirituskørsel, kørsel i
frakendelsestiden, særlig
hensynsløs kørsel eller
andre grove overtrædelser.«
Og
videre:
»Justitsministeriet vil
anmode Rigsadvokaten om nøje
at følge anvendelsen i
praksis af den obligatoriske
konfiskationsregel.
Justitsministeriet vil
endvidere anmode
Rigsadvokaten om at overveje
behovet for retningslinier
på området med henblik på at
sikre, at anklagemyndigheden
i videre omfang end i dag
nedlægger påstand om
konfiskation af det anvendte
køretøj. Justitsministeriet
vil i den forbindelse anmode
Rigsadvokaten om også at
overveje behovet for
retningslinier for
konfiskation af køretøjer,
som ejes af tredjemand, med
henblik på at sikre, at
anklagemyndigheden er
tilstrækkelig opmærksom på
muligheden for konfiskation
i disse tilfælde.«
3.
Grundlaget for denne
redegørelse
Ved
skrivelse af 2. december
2004 til samtlige
politimestre samt
Politidirektøren i København
anmodede jeg politikredsene
om at indsende kopi af domme
afsagt i perioden fra den 1.
august 2003 til udgangen af
november 2004 vedrørende
sager, hvor der var domfældt
for:
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og
spiritus/promillekørsel, jf.
færdselslovens § 53,
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og
færdselslovens § 54, stk. 1,
eller
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og
forsætlig fareforvoldelse,
jf. straffelovens § 252,
eller særlig hensynsløs
kørsel, jf. færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1.
Indberetningsperioden er
valgt således, at den ligger
i umiddelbar forlængelse af
den indberetningsordning,
som var grundlaget for min
redegørelse af januar 2004,
der er nævnt ovenfor under
punkt 1.
4.
Vurdering og overvejelser
vedrørende straffene og
konfiskation
4.1. De
konkrete sager, der er
indberettet af
politikredsene
Politikredsene har hertil
indberettet i alt 36 domme,
hvor der i perioden fra den
1. august 2003 til udgangen
af november 2004 er domfældt
for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel, uagtsomt
manddrab i forbindelse med
overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1,
og uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel.
Vedrørende enkelte af de 36
indberettede domme er der
efter udgangen af november
2004 afsagt en ankedom.
Ankedommen er i disse
tilfælde inddraget i
redegørelsen.
Endvidere
har jeg i denne redegørelse
inddraget seks domme, som
indgik i min redegørelse fra
januar 2004. Denne tidligere
redegørelse indeholdt syv
domme vedrørende
overtrædelse af
straffelovens § 241, men den
ene (dom 1 i
2004-redegørelsen) var under
anke og er efterfølgende
indberettet som en af de
ovennævnte 36 domme.
Grundlaget for denne
redegørelse er således i alt
42 sager, som er beskrevet
nærmere i bilaget til
redegørelsen.
Dommenes
resultat er gengivet i
skemaet nedenfor:
§ 241 i forbindelse
med særlig
hensynsløs kørsel
|
§ 241 i forbindelse
med spirituskørsel
|
§ 241 i forbindelse
med spirituskørsel
og særlig hensynsløs
kørsel |
Dom 1-2 (60 dage)
Dom 3 (4 måneder)
Dom 4-5 (6 måneder)
Dom 6 (9 måneder,
fællesstraf)
Dom 7 (10 måneder)
|
Dom 8 (60 dage og
bøde)
Dom 9 (4 måneder)
Dom 10 (6 måneder)
Dom 11-14 (10
måneder)
Dom 15 (1 år, heraf
8 måneder betinget)
Dom 16 (1 år, heraf
6 måneder betinget
med særvilkår)
Dom 17–22 (1 år)
Dom 23 (1 år og 1
måned)
Dom 24-26 (1 år og 3
måneder)
Dom 27 (1 år og 4
måneder)
Dom 28-29 (1 år og 6
måneder,
fællesstraffe)
Dom 30 (3 år)
|
Dom 31 (6 måneder)
Dom 32 (7 måneder,
tillægsstraf)
Dom 33 (10 måneder)
Dom 34 (1 år og 3
måneder)
Dom 35-37 (1 år og 6
måneder)
Dom 38-39 (2 år)
Dom 40 (2 år og 6
måneder)
|
Udgangspunktet for
straffastsættelse i sager om
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel bør
ifølge forarbejderne til
ændringen i 2002 af
straffelovens § 241 være
fængsel i 6-8 måneder.
Strafudmålingen i dom 1
(fængsel i 60 dage) og dom 2
(fængsel i 60 dage) ligger
væsentligt under dette
niveau, mens strafudmålingen
i dom 3 (fængsel i 4
måneder) ligger under.
Dom 1
(fængsel i 60 dage), som er
en ankedom, vedrører et
tilfælde, hvor tiltalte
skiftede kørebane på grund
af en forankørende, som var
standset for rødt lys,
hvorefter tiltalte kørte ind
i det lysregulerede kryds
for rødt lys. I krydset
påkørte tiltalte en
venstresvingende bilist,
hvilket medførte, at
tiltalte mistede kontrollen
med bilen og påkørte to
fodgængere, som begge blev
dræbt. Det er i dommen
anført, at tiltalte havde
ført bilen på en særlig
hensynsløs måde.
Anklagemyndigheden havde
under sagen påstået
stadfæstelse.
Dom 2
(fængsel i 60 dage) vedrører
et tilfælde, hvor tiltalte,
som ikke tidligere var
straffet, i tættere bebygget
område førte en bil med ca.
90 km/t. I en
venstresvingskurve mistede
tiltalte kontrollen med
bilen, som skred over i
modsatte kørebanehalvdel,
hvor den påkørte en
modkørende varebil og
efterfølgende en
knallertkører, som blev
dræbt. Det er i dommen
anført, at tiltaltes kørsel
har været hensynsløs, men
dommen indeholder ingen
begrundelse for
strafudmålingen. Dommen er
anket af anklagemyndigheden
med påstand om skærpelse.
Dom 3
(fængsel i 4 måneder), som
er en ankedom, vedrører et
tilfælde, hvor tiltalte, som
ikke tidligere var straffet,
i tættere bebygget område
foretog en overhaling i
modsatte kørebane og
fortsatte kørslen venstre om
et helleanlæg, hvorefter han
i venstre vognbane påkørte
en fodgænger, som blev
dræbt. Kørslen venstre om
helleanlægget synes efter
det i dommen anførte at være
sket som en undvigemanøvre.
Ved byrettens dom blev
straffen udmålt til fængsel
i 20 dage. Landsretten
forhøjede under hensyn til
kørslens hensynsløse
karakter og under henvisning
til forarbejderne til
straffelovens § 241 straffen
til fængsel i 4 måneder.
I dom 4
og dom 5 (begge fængsel i 6
måneder), dom 6 (9 måneder)
og dom 7 (fængsel i 10
måneder) er straffen fastsat
i overensstemmelse med
udgangspunktet i
forarbejderne eller højere.
Henset
til, at dom 2 (fængsel i 60
dage) er under anke, er det
alene dom 1 (fængsel i 60
dage) og dom 3 (fængsel i 4
måneder), som giver mig
anledning til bemærkninger.
Dom 1 forekommer mild, og
anklagemyndighedens påstand
burde efter min opfattelse
have været skærpelse. I dom
3 blev der ved
strafudmålingen henvist til
forarbejderne til
straffelovens § 241,
hvorefter straffen blev
væsentligt forhøjet i
forhold til byrettens
resultat. Straffastsættelsen
i landsretten er som anført
sket under henvisning til
lovforarbejderne. Dette
sammenholdt med den af
byretten udmålte straf på
fængsel i 20 dage indikerer
efter min opfattelse, at
tiltaltes hensynsløse kørsel
konkret af såvel by- som
landsret er vurderet til at
være af mildere karakter. I
ingen af dommene var den
tiltalte straffet af
betydning for sagen.
Udgangspunktet for
straffastsættelse i sager om
uagtsomt manddrab i
forbindelse med promille- og
spirituskørsel bør
ifølge forarbejderne til
ændringen i 2002 af
straffelovens § 241 være
fængsel i 10-12 måneder.
Dom 8
(fængsel i 60 dage og bøde),
dom 9 (fængsel i 4 måneder)
og dom 10 (fængsel i 6
måneder) ligger under dette
niveau.
Dom 8,
der alene medførte en straf
på fængsel i 60 dage og en
bøde, er speciel, fordi der
var tale om fastsættelse af
en tillægsstraf i medfør af
straffelovens § 89 til en
dom for røveri på fængsel i
1 år og 3 måneder. Endvidere
var tiltaltes promille 0,55
og derfor kun lige omfattet
af de i forarbejderne
angivne retningslinier.
Straffen forekommer dog
alligevel mild, men sagen
blev ikke forelagt
statsadvokaten inden
ankefristens udløb.
I dom 9
blev straffastsættelsen på 4
måneders fængsel af byretten
begrundet med, at den
tiltaltes alkoholpromille
var i området 0,50 til 0,80.
Sagen blev anket af
anklagemyndigheden med
påstand om skærpelse, men
landsretten stadfæstede
byrettens dom. Den dræbte
var passager i tiltaltes
bil. Tiltalte var ikke
tidligere straffet af
betydning for sagen.
I dom 10
er straffastsættelsen på
fængsel i 6 måneder ikke
nærmere begrundet, men det
fremgår af dommen, at den
dræbte var passager i
tiltaltes bil. Den tiltalte
var ikke tidligere straffet
af betydning for sagen.
I dommene
15 og 16 blev straffen
delvist betinget.
I dom 15
blev straffen udmålt til
fængsel i 1 år, men 8
måneder blev gjort betinget,
da der alene var tale om
promillekørsel (1,03), og
fordi afdøde, der var
passager i bilen, selv havde
valgt at deltage i kørslen
efter et værtshusbesøg. Den
tiltalte var ikke tidligere
straffet.
I dom 16
blev straffen ligeledes
udmålt til fængsel i 1 år,
hvoraf 6 måneder blev gjort
betinget. Om strafudmålingen
henviste retten til
Højesterets dom i UfR 1996,
side 1017, hvoraf det
fremgår, at udgangspunktet
for straffastsættelsen burde
være fængsel i 6-8 måneder
samt til, at strafferammen i
straffelovens § 241 var
hævet fra 4 til 8 år. Om
valget af delvist betinget
dom anførte retten, at
tiltalte var i
misbrugsbehandling. Fortsat
misbrugsbehandling blev
fastsat som vilkår til den
betingede del af dommen. Den
tiltalte var ikke straffet
af betydning for sagen.
I dommene
11-30 er straffene fastsat i
niveauet mellem 10 måneder
til og med 3 år. Der er
således i disse sager udmålt
straffe svarende til
udgangspunktet på fængsel i
10-12 måneder eller højere
straffe.
Udgangspunktet for
straffastsættelse i sager
uagtsomt manddrab i
forbindelse med promille- og
spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel bør
ifølge forarbejderne til
straffelovens § 241 være
markant højere end fængsel i
10-12 måneder.
Strafudmålingen i dom 31 og
32 ligger væsentligt under
dette niveau, mens
strafudmålingen i dom 33
ligger under.
Dom 31
(fængsel i 6 måneder)
vedrører et tilfælde, hvor
den tiltalte, som tidligere
var frakendt førerretten
betinget for
hastighedsoverskridelse, med
en alkoholpromille på 0,63
på en landevej med ca. 150
km/t foretog en overhaling.
Herefter kørte han ind i en
forankørende bil, hvori tre
personer blev dræbt. Dommen
indeholder ingen nærmere
begrundelse for
strafudmålingen.
Dom 32
(fængsel i 7 måneder), som
er en ankedom, vedrører et
tilfælde, hvor den tiltalte,
som ikke tidligere var
straffet, med en
alkoholpromille på 0,53
kørte væddeløbskørsel med en
medtiltalt, hvis liv eller
førlighed han tillige
udsatte for fare, jf.
straffelovens § 252,
hvorefter han kørte frontalt
ind i en højresvingende bil,
hvis fører blev dræbt.
Dom 33
(fængsel i 10 måneder)
vedrører et tilfælde, hvor
den tiltalte, som ikke
tidligere var straffet af
betydning for sagen, med en
alkoholpromille på 0,70
førte en bil i en
motorvejskurve med mindst
160 km/t, hvor højst
tilladte hastighed var 90
km/t, hvilket medførte, at
han mistede kontrollen over
bilen, som påkørte
autoværnet, hvorved
tiltaltes ven, der var
passagerer i bilen, blev
dræbt. Straffastsættelsen er
begrundet med den
påvirkning, færdselsuheldet
har haft på tiltaltes
personlige forhold. Disse er
ikke nærmere oplyst i
dommen.
I dom
34-40 er straffen fastsat
mellem 1 år og 3 måneder og
2 år og 6 måneder, hvilket
svarer til angivelsen i
forarbejderne om en straf,
der markant overstiger 10-12
måneder.
Det er
alene dommene 31, 32 og 33,
der giver mig anledning til
bemærkninger. I dommene 31
og 32 har den tiltaltes
alkoholpromille været meget
lav og har således kun lige
været omfattet af de i
forarbejderne angivne
retningslinier. I dom 31 var
tiltalte endvidere tidligere
frakendt førerretten
betinget for
hastighedsoverskridelse, og
dommen forekommer derfor
mild, selvom tiltaltes
alkoholpromille var lav. I
dom 33 var den dræbte
tiltaltes ven, og
straffastsættelsen er
begrundet med den påvirkning
færdselsuheldet har haft på
tiltaltes personlige
forhold. Hertil kommer, at
tiltaltes alkoholpromille
var forholdsvis lav.
Uden for
de i skemaet opregnede
tilfælde er der indberettet
to domme (dom 41 og 42),
hvor der er domfældt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med overtrædelse
af færdselslovens § 54,
stk. 1. Begge domme
vedrører bilister, som er
faldet i søvn under kørslen,
og i begge tilfælde medførte
dette, at andre trafikanter
blev dræbt.
I dom 41
(betinget fængsel i 30 dage)
blev tiltaltes kørsel
henført under færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1,
hvorfor han blev frakendt
førerretten ubetinget.
I dom 42
(fængsel i 10 måneder)
anførte landsretten, at der
ikke var grundlag for at
anse den tiltaltes kørsel
for særlig hensynsløs, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, hvorfor
førerretten blev frakendt
tiltalte betinget. Straffen
blev fastsat til fængsel i
10 måneder, idet der blev
henvist til bemærkningerne
til ændringen af
straffelovens § 241 i 2002,
hvoraf det fremgår, at
forhøjelsen også skal slå
igennem i sager om uagtsomt
manddrab i forbindelse med
overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1.
Der er
således en væsentlig forskel
i strafudmålingen i dom 41
og dom 42. Det er min
opfattelse, at dom 41 burde
have været anket af
anklagemyndigheden med
påstand om skærpelse.
Sammenfattende viser de
refererede domme, at der i
størsteparten af sagerne er
fastsat straffe i
overensstemmelse med
udgangspunkterne i
forarbejderne til
lovændringen i 2002. I nogle
tilfælde er der dog fastsat
straffe, som umiddelbart
forekommer at være mildere
end de udgangspunkter for
straffastsættelsen, der
fremgår af forarbejderne. I
de fleste af disse tilfælde
synes der dog at kunne peges
på konkrete formildende
omstændigheder, f.eks. en
lav alkoholpromille eller
personlige forhold, som
efter almindelige
strafudmålingsprincipper kan
begrunde en mildere straf.
4.2.
Sammenligning af domme om
uagtsomt manddrab i
forbindelse med henholdsvis
spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel.
Som
anført er der i
forarbejderne til ændringen
i 2002 af straffelovens
§ 241 fastsat en
differentiering af
strafniveauet for uagtsomt
manddrab begået i
forbindelse med
spirituskørsel og i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel.
Det
fremgår således af
forarbejderne, at straffen
for uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel som
udgangspunkt forudsættes
udmålt til fængsel i 6-8
måneder, og at straffen for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med promille- og
spirituskørsel forudsættes
udmålt til fængsel i 10-12
måneder.
Af de
ovenfor under punkt 4.1.
nævnte domme fremgår det, at
der også i retspraksis ved
straffastsættelsen
differentieres mellem
uagtsomt manddrab begået i
forbindelse med
spirituskørsel og uagtsomt
manddrab begået i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel.
Som
eksempel herpå kan nævnes
dom 21, hvor den tiltalte,
som ikke tidligere var
straffet af betydning for
sagen, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved med en alkoholpromille
på 1,18 at have foretaget en
overhaling uden at sikre
sig, at der var
tilstrækkelig afstand til
modkørende, hvorfor han
måtte foretage en
undvigemanøvre til højre,
hvorved han påkørte det
overhalede køretøj og
mistede kontrollen over
bilen, som skred ind på en
cykelsti, hvor den ramte en
cyklist, som blev dræbt.
Straffen blev fastsat til
fængsel i 1 år, der svarer
til udgangspunktet for
straffastsættelsen.
Til
sammenligning kan nævnes dom
3, som er en ankedom, hvor
den tiltalte, som ikke
tidligere var straffet, blev
dømt for uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, ved at
have foretaget en overhaling
i modsatte kørebane i
tættere bebygget område og
fortsat kørslen venstre om
et helleanlæg, hvorefter han
i venstre vognbane påkørte
en fodgænger, som blev
dræbt. Straffen blev fastsat
til fængsel i 4 måneder, men
som det fremgår ovenfor
under afsnit 4.1. skyldes
dette formentlig, at
tiltaltes hensynsløse kørsel
er vurderet til at være af
mildere karakter.
Endvidere
kan nævnes dom 9 og dom 1,
som begge er ankedomme.
I dom 9
blev den tiltalte dømt for
med en alkoholpromille på
0,74 som fører af personbil
at have undladt at holde en
efter forholdene passende
hastighed, hvilket medførte,
at han mistede kontrollen
over bilen, der ramte et
træ, hvorved en passager i
tiltaltes bil blev dræbt.
Straffen blev fastsat til
fængsel i 4 måneder.
Landsretten begrundede
straffastsættelsen, der
ligger væsentligt under
udgangspunktet på fængsel i
10-12 måneder, med den lave
promille.
I dom 1
blev den tiltalte dømt for
at have skiftet kørebane på
grund af en forankørende,
som var standset for rødt
lys, hvorefter tiltalte
kørte ind i det
lysregulerede kryds for rødt
lys. I krydset påkørte
tiltalte en venstresvingende
bilist, hvilket medførte, at
tiltalte mistede kontrollen
med bilen og påkørte to
fodgængere, som begge blev
dræbt. Straffen blev fastsat
til fængsel i 60 dage. Det
skal dog bemærkes, at
anklagemyndighedens påstand
for landsretten var
stadfæstelse. Påstanden
burde efter min opfattelse
have været skærpelse, idet
udgangspunktet for
straffastsættelsen ifølge
forarbejderne er 6-8
måneder.
Begge de
nævnte eksempler viser, at
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel, men uden
samtidig hensynsløs kørsel,
straffes strengere end
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel. Dette
fremgår også af skemaet
ovenfor i afsnit 4.1., hvor
den højeste straf for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel er fængsel
i 10 måneder, mens der er
adskillige sager om uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel, der har
medført straffe på fængsel i
10 måneder (4 sager) eller 1
år (8 sager) eller endnu
højere straffe.
4.3.
Relevante kriterier ved
bedømmelsen af tiltaltes
kørsel
Som
anført ovenfor under punkt
2.2. skelnes der i
færdselslovens § 126 mellem
en kørsel, der sker under
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden (stk. 1,
nr. 1), og en kørsel, som
kan betegnes som særlig
hensynsløs (stk. 2, nr. 1).
I
bestemmelsens forarbejder og
i retspraksis synes navnlig
følgende kriterier at være
afgørende for, hvorvidt
kørslen bedømmes som særlig
hensynsløs, jf. § 126,
stk. 2, nr. 1:
·
førerens subjektive
tilregnelse
·
chikanekørsel
·
hasarderet kørsel, f.eks. i
forbindelse med flugt fra
politiet
· hård og
pågående kørsel, som bevidst
medfører skade eller
farefremkaldelse
· kørsel
med et køretøj med væsentlig
nedsat bremse- eller
styreevne eller manglende
lys
·
betydelige
hastighedsoverskridelser og
manglende opmærksomhed i
forbindelse med høj
hastighed
·
overskridelse af fuldt
optrukne spærrelinier,
hvorved der opstår farlige
situationer
·
væddeløbskørsel
· kørsel
på fortov og cykelsti
·
fremkørsel mod rødt lys i
trafikerede kryds
·
hasarderede overhalinger
· fortsat
kørsel, selv om føreren har
følt sig træt og derefter er
faldet i søvn
·
påkørsel af fodgængere i
fodgængerfelt
· kørsel
mod færdselsretningen på
motorvej (spøgelsesbilister)
Hertil
kommer de forhold, hvor der
ved kørslen tillige
realiseres en overtrædelse
straffelovens § 252, stk. 1,
om forsætlig hensynsløs
fareforvoldelse. En sådan
kørsel vil formentlig altid
være omfattet af
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1.
De domme
i denne redegørelse, der
angår særlig hensynsløs
kørsel, jf. § 126, stk. 2,
nr. 1, omfatter følgende
forhold:
· skiftet
vognbane på grund af en for
rødt lys standset
forankørende, hvorefter
tiltalte med 80 km/t i et
stærkt trafikeret kryds i et
beboet område kørte over for
rødt lys (dom 1)
· kørt
med 90 km/t i en vejkurve i
bymæssigt område (dom 2)
·
overhaling i modsatte
kørebanehalvdel venstre om
et helleanlæg (dom 3)
·
chikane-/kapkørsel med høj
hastighed (dom 4)
· ført
bil i mørke med meget høj
hastighed uden at have sin
fulde opmærksomhed på vejen
(dom 5)
·
slingrende kørsel med
lastbil (dom 6)
· kørt
med 125 km/t, uagtet højest
tilladte hastighed var 60
km/t, og dermed forsætligt
fremkaldt nærliggende fare
for andres person (dom 7).
·
overhaling på våd landevej i
mørke med 150 km/t (dom 31)
·
væddeløbskørsel (dom 32)
· kørt
ind i en motorvejskurve med
160 km/t. Højest tilladte
hastighed var 90 km/t (dom
33)
· kørt
139 km/t. Højest tilladte
hastighed var 70 km/t (dom
34)
· med høj
hastighed kørt over i
modsatte kørebanehalvdel
(dom 35)
· kørt
med 100 km/t i tættere
bebygget område venstre om
helleanlæg om natten i bil
uden lys (dom 36)
· kørt
helt tæt på forankørende to
gange og i forbindelse med
overhaling af den
forankørende forsøgt at køre
umiddelbart ind foran den
forankørende, hvorved dennes
bil blev ramt (dom 37)
· kørt på
fortovet (dom 38)
· kørt
med 150 km/t i glat føre
venstre om to helleanlæg,
uagtet højest tilladte
hastighed var 50 km/t (dom
39)
· meget
høj hastighed i forbindelse
med overhaling på landevej
(dom 40)
Følgende
forhold bedømmes ifølge
bestemmelsens forarbejder og
praksis navnlig som kørsel
under tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, jf.
§ 126, stk. 1, nr. 1:
·
alvorlige klapfejl
·
hensynsløs, chancepræget og
hasarderet kørsel, som ikke
indebærer overtrædelse af
fundamentale færdselsregler,
men som alligevel kan være
farlig
·
overtrædelse af fundamentale
færdselsregler så som
vigepligt og fremkørsel mod
rødt lys
·
påkørsel af fodgængere i
fodgængerfelt
·
hastighedsoverskridelser
·
væsentlige mangler ved
køretøjet
I
grænsetilfælde vil valget
mellem anvendelse af
færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1, og § 126,
stk. 2, nr. 1, formentlig
typisk ske på grundlag af de
omstændigheder ved kørslen,
som muliggør en vurdering af
førerens subjektive
tilregnelse.
4.4.
Overvejelser om
strafudmåling
Det
fremgår af de domme i
bilaget, der vedrører
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel (dom
8-30), at ulykken i de
fleste tilfælde er
forårsaget af, at tiltalte
har mistet kontrollen over
køretøjet og påkørt træer
eller lignende, eller har
fejlbedømt afstand og
hastighed m.v. i forbindelse
med overhalinger eller
svingning, hvorved der er
sket sammenstød med andre
køretøjer. Endvidere er der
en del sager, hvor ulykken
er forårsaget af, at
tiltalte er kørt over i den
modsatte vejbane eller har
ført køretøjet for langt til
højre, hvorved der er sket
påkørsel af modkørende
bilister eller personer i
vejkanten.
Det er
karakteristisk for mange af
disse sager, at den tiltalte
– bortset fra sin
spirituspåvirkethed – ikke
forsætligt har tilsidesat de
almindelige færdselsregler
ved at køre på en hasarderet
og hensynsløs måde, men at
ulykken er forårsaget ved
førerens uopmærksomhed, ved
en fejlbedømmelse af
færdselssituationen eller
ved, at føreren ikke har
været i stand til at holde
køretøjet i den rigtige
vejbane.
Den
manglende kørefærdighed er
normalt forårsaget af
spiritusindtagelsen, som
medfører en længere
reaktionstid, formindskelse
af de motoriske færdigheder,
nedsat dømmekraft og en
urealistisk vurdering af
færdselsforholdene og
kørslen. Strafhensynet bag
forbudet mod spiritus- og
promillekørsel er da også at
forhindre, at
motorkøretøjer, der kan
volde betydelig skade, føres
af personer, som ikke er i
stand til at føre køretøjet
på en forsvarlig måde, og at
begrænse risikoen for
færdselsulykker.
Spirituskørsel kan således
karakteriseres som
risikobetonet kørsel.
Dommene i
denne redegørelse, som
vedrører uagtsomt
manddrab i forbindelse med
særlig hensynsløs kørsel
(dom 1-7 og 31-40), er
karakteriseret ved, at
føreren bevidst sætter sig
ud over hensynet til andres
sikkerhed ved grovere
overtrædelser af
færdselsloven. Som det
fremgår af oversigten i
afsnit 4.3. over dommene
vedrørende særlig hensynsløs
kørsel, vedrører de fleste
af sagerne betydelige
hastighedsovertrædelser,
herunder også på steder med
mange fodgængere og andre
trafikanter, kørsel venstre
om helleanlæg, kørsel over
for rødt lys samt
væddeløbskørsel.
Der er
her typisk tale om
forsætlige overtrædelser af
færdselsreglerne, og hvor
føreren indså eller burde
have indset risikoen for
skadeforvoldelse eller
farefremkaldelse.
Denne
adfærd som fører af et
motorkøretøj er efter min
opfattelse ikke mindre
alvorlig eller mindre
risikobetonet end spiritus-
eller promillekørsel, hvor
kørslen bortset fra
spirituspåvirketheden ofte
ikke sker på en særlig
uforsvarlig måde. Det kan
endda anføres, at mange
tilfælde af særlig
hensynsløs kørsel er mere
dadelværdige end kørsel i
spirituspåvirket tilstand
med en lav promille. Ved
spirituskørsel med en lav
promille kan det således
tænkes, at det ikke står
føreren klart, at han er for
påvirket af spiritus til
lovligt at føre bil.
Det
forekommer mig derfor ikke
mindre strafværdigt, at en
bevidst særlig hensynsløs
kørsel forvolder andres død,
end når dette skyldes
spirituskørsel.
Det vil
derfor med hensyn til
strafudmåling efter min
opfattelse være velbegrundet
at sidestille kørsel af
denne art med kørsel i
spirituspåvirket tilstand i
de situationer, hvor kørslen
resulterer i personskade
eller død, således at
udgangspunktet for
straffastsættelsen ved
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel ligesom
ved spirituskørsel
fastsættes til fængsel i
10-12 måneder mod det
nugældende udgangspunkt på
fængsel i 6-8 måneder.
En sådan
forhøjelse af straffene bør
efter min opfattelse
overvejes i alle de
tilfælde, der er omfattet af
§ 126, stk. 2, nr. 1, om
særlig hensynsløs kørsel,
jf. herom nærmere
bestemmelsens forarbejder,
der er beskrevet i afsnit
2.2. ovenfor, og de tilfælde
fra praksis, der er
beskrevet i afsnit 4.3.
Det bør i
givet fald ligesom ved
spirituskørsel anses som en
skærpende omstændighed, hvis
den tiltalte tidligere er
fundet skyldig i
risikobetonet kørsel. Her
bør det efter min opfattelse
indgå ikke blot, om den
tiltalte forud er dømt for
spiritus- eller
promillekørsel eller særlig
hensynsløs kørsel, men også
om tiltalte er fundet
skyldig i andre
overtrædelser af
færdselsloven, der har
medført betinget eller
ubetinget frakendelse af
førerretten, og som viser,
at den pågældende tidligere
har udvist betydelig
uansvarlighed som fører af
et motorkøretøj.
Fastsættelse af straffen i
de konkrete sager vil
fortsat på domstolenes
vurdering i de enkelte
sager. I den forbindelse vil
der formentlig i de fleste
tilfælde også kunne lægges
vægt på en række andre
strafudmålingsfaktorer. I de
domme, der indgår i denne
redegørelse, synes der
navnlig at være blevet lagt
vægt på graden af
hensynsløshed ved kørslen,
om denne er foregået over en
længere strækning, de
færdselsmæssige forhold på
stedet, antallet af dræbte
og tilskadekomne og på, om
tiltalte har tilsidesat sin
pligt til at hjælpe. Også de
personlige forhold har
spillet ind i enkelte sager,
men bør dog på dette område
ligesom det i øvrigt er
tilfældet ved
færdselslovsovertrædelser
tillægges en mindre
fremtrædende betydning.
Derimod
er der efter min opfattelse
ikke grundlag for at
overveje en generel
forhøjelse af straffen i de
tilfælde, hvor der sker
uagtsomt manddrab i
forbindelse med kørsel under
tilsidesættelse af
væsentlige hensyn til
færdselssikkerheden, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 1, nr. 1. Disse
situationer er i nogle
tilfælde karakteriseret ved,
at kørslen er hensynsløs,
chancepræget eller
hasarderet, jf.
forarbejderne til
bestemmelsen, der er
beskrevet i afsnit 2.2. Det
fremgår imidlertid også af
forarbejderne, at
frakendelse i disse tilfælde
ikke er afhængig af bevis
for et særligt dadelværdigt
subjektivt forhold.
Bestemmelsen anvendes derfor
også i tilfælde, hvor der er
tale om enkeltstående
kørselsfejl, hvor der ikke
er sket en forsætlig eller
uagtsom tilsidesættelse af
færdselsreglerne, f.eks. ved
»klapfejl«, herunder et
øjebliks uopmærksomhed fra
førerens side eller en
fejlbetjening af køretøjet,
eller ved vanskelige
trafikale forhold, f.eks.
dårlige oversigtsforhold,
glat føre, tåge eller
solblænding.
På den
baggrund bør en eventuel
strafforhøjelse efter min
opfattelse alene ske i
tilfælde af uagtsomt
manddrab i forbindelse med
en kørsel, der kan henføres
under § 126, stk. 2, nr. 1.
4.5.
Overvejelser om konfiskation
Der er i
ingen af de sager om
overtrædelse af
straffelovens § 241, som
indgår i denne redegørelse,
nedlagt påstand om
konfiskation af den
tiltaltes køretøj. Dette
kunne f.eks. have været
aktuelt i dom 30, hvor den
tiltalte tidligere mange
gange var dømt for spiritus-
og promillekørsel, men der
var tale om en bil, som var
lånt af en bekendt.
Endvidere kunne konfiskation
have været overvejet i dom
40, hvis ikke kørslen var
foregået i en brugsstjålet
bil.
Som det
fremgår af afsnit 2.4. om
anvendelsesområdet for
bestemmelsen om konfiskation
i færdselslovens § 133 a,
kan der ske konfiskation ved
særlig grove overtrædelser
af færdselsloven, herunder
også ved enkeltstående
tilfælde, hvor forholdet er
udtryk for en særlig
hensynsløs tilsidesættelse
af færdselssikkerheden. Det
fremgår dog samtidig af
bestemmelsen, at
konfiskation skal anses for
påkrævet for at forebygge
yderligere overtrædelser af
færdselsloven. Dette er også
en betingelse i den nye
affattelse af færdselslovens
§ 133 a, der er foreslået
ved lovforslaget fremsat den
23. februar 2005.
Også
bestemmelsen i straffelovens
§ 75, stk. 2, hvorefter
genstande, der har været
brugt ved en strafbar
handling, kan konfiskeres,
hvis det må anses for
påkrævet for at forebygge
yderligere lovovertrædelser,
indeholder en forudsætning
om, at konfiskationen sker
af kriminalpræventive grunde
for at forhindre ny
kriminalitet.
En sådan
præventiv nyttevirkning af
inddragelsen af et køretøj,
som er anvendt ved
risikokørsel, kan efter min
opfattelse normalt kun
antages at foreligge, hvis
den tiltaltes adfærd
begrunder en risiko for, at
køretøjet på ny vil blive
brugt på lignende måde.
Denne forudsætning kan –
selv om kørslen har
forårsaget trafikdrab –
formentlig kun meget
sjældent tænkes at være
opfyldt i de situationer,
hvor en person for første
gang tiltales i en sag om
spiritus/promillekørsel
eller særlig hensynsløs
kørsel, hvis den pågældende
ikke tidligere er dømt for
grove
færdselslovsovertrædelser.
Konfiskation efter
færdselslovens § 133 a af
det køretøj, der er anvendt
ved kørslen, vil derfor
normalt kun blive aktuel,
hvis den tiltalte tidligere
er dømt for spiritus- eller
promillekørsel, særlig
hensynsløs kørsel eller
andre former for
risikobetonet kørsel og
derved har udvist en
gentagen uansvarlighed som
fører af motorkøretøj.
Jeg har
på den baggrund overvejet,
om der kunne være grundlag
for at foreslå en lettere
adgang til konfiskation ved
uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241 i
forbindelse med
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel.
Begrundelsen for at udvide
området for konfiskation
skulle – når begrundelsen
ikke er de præventive
hensyn, der er nævnt ovenfor
– i givet fald være, at der
i disse tilfælde er behov
for en yderligere
strafferetlig reaktion som
en misbilligelse af det
strafbare forhold, eller at
det i særlig grad er
stødende for
retsbevidstheden, hvis
gerningsmanden fortsat
bevarer rådigheden over
køretøjet.
Spirituskørsel, hvor der
ikke sker personskade,
medfører normalt bøder eller
kortere frihedsstraffe.
Ligeledes medfører særlig
hensynsløs kørsel, hvor
faren ikke realiseres, bøde
eller eventuelt en kortere
frihedsstraf efter
bestemmelsen i
færdselslovens § 118,
stk. 6.
Hvor
disse former for
risikokørsel resulterer i,
at andre personer bliver
dræbt, stiger straffen
ganske betydeligt, idet
udgangspunktet for
straffastsættelsen i disse
tilfælde som nævnt ovenfor
er fængsel i enten 6-8
måneder ved særlig
hensynsløs kørsel og 10-12
måneder ved
spiritus/promillekørsel med
en markant forhøjelse af
straffen, hvis der samtidig
er kørt på en særlig
hensynsløs måde.
Dette er
tilfældet, selv om den
udviste adfærd under kørslen
ikke er en anden end i de
situationer, hvor
omstændighederne
tilfældigvis ikke medfører
færdselsulykker. Straffen
ved spirituskørsel eller
særlig hensynsløs kørsel,
der forårsager trafikdrab,
er således meget strengere
end den straf, der ville
blive resultatet, hvis
straffen for spirituskørsel
eller særlig hensynsløs
kørsel blev lagt sammen med
den straf, der udmåles ved
uagtsomt manddrab, der ikke
skyldes spirituskørsel eller
særlig hensynsløs kørsel.
Som det
fremgår af det anførte, er
der således et stort spring
mellem straffen for
spiritus/promillekørsel,
hvor ingen skade sker, og
straffen, hvor kørslen
resulterer i uagtsomt
manddrab.
Der er på
den baggrund efter min
opfattelse næppe grundlag
for ud fra »pønalt« prægede
synspunkter – som en
yderligere »straf« – at
foreslå en udvidet mulighed
for at konfiskere det
køretøj, som er anvendt ved
kørslen.
Hertil
kommer, at uagtsomt manddrab
i forbindelse med
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel efter de
gældende regler medfører en
længere ubetinget
frakendelse af førerretten,
hvilket vil afholde de
fleste fra nye lignende
overtrædelser af
færdselsloven.
Endelig
bemærkes, at en ændring af
færdselslovens § 133 a i
overensstemmelse med det
forslag, som er fremsat af
justitsministeren i februar
2005, vil medføre en udvidet
adgang til konfiskation i
forbindelse med grove
færdselslovsovertrædelser,
hvad enten der er tale om
spirituskørsel, kørsel i
frakendelsestiden, særlig
hensynsløs kørsel eller
andre grove overtrædelser af
færdselsloven. Endvidere
indeholder forslaget en
regel om obligatorisk
konfiskation, når en person
for tredje gang kører
spirituskørsel.
Jeg
finder på den baggrund ikke,
at der er grundlag for at
foreslå ændringer med hensyn
til konfiskation af
køretøjet ved uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel. Det
bemærkes i den forbindelse
også, at retsfølgerne ved
overtrædelse af
straffelovens § 241 – hvor
der jo ikke har været forsæt
til skadeforvoldelse – ikke
bør fastsættes alene ud fra
den almindelige
følelsesmæssige reaktion på
trafikdrab.
Bilag
RIGSADVOKATEN
Marts
2005
J.nr.
2004-709-0018
Oversigt
over domme i sager om
uagtsomt manddrab efter
straffelovens § 241
i forbindelse med
spirituskørsel eller særlig
hensynsløs kørsel
Rigsadvokaten har anmodet
politikredsene om at
indsende kopi af domme
afsagt i perioden fra den 1.
august 2003 til udgangen af
november 2004 vedrørende
sager, hvor der er domfældt
for
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og
spiritus/promillekørsel, jf.
færdselslovens § 53,
–
overtrædelse af
straffelovens § 241 og
færdselslovens § 54, stk. 1,
eller
– o
vertrædelse af straffelovens
§ 241 og forsætlig
fareforvoldelse, jf. st
raffelovens § 252, eller
særlig hensynsløs kørsel,
jf. færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1.
Oversigten indeholder
ankedomme afsagt efter
udgangen af november 2004.
I
oversigten er der i alt 42
domme, hvoraf syv domme
vedrører uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, 23 domme
vedrører uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel, ti domme
vedrører uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel og to
domme vedrører uagtsomt
manddrab i forbindelse med
overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1.
Seks af
dommene i oversigten indgik
tillige i min redegørelse
fra januar 2004.
Oversigten er opbygget
sådan, at dommene med de
strengeste sanktioner inden
for hver kategori nævnes
sidst.
Uagtsomt
manddrab i forbindelse med
særlig hensynsløs kørsel
· Dom
1 – Østre Landsrets ankedom
af 14. november 2003 (U
2004.695 Ø)
·
Fængsel i 60 dage og
frakendelse af førerretten i
2 år
Den
tiltalte blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved at have
skiftet kørebane på grund af
en forankørende, som var
standset for rødt lys,
hvorefter tiltalte med 80
km/t kørte over for rødt lys
i et stærkt trafikeret kryds
i et beboet område. I
krydset påkørte tiltalte en
venstresvingende bilist,
hvilket medførte, at
tiltalte mistede kontrollen
med bilen og påkørte to
fodgængere, som afgik ved
døden.
· Dom
2 - Retten i Næstveds dom af
28. april 2004
·
Fængsel i 60 dage og
frakendelse af førerretten i
2 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved i tættere
bebygget område at have ført
en bil med ca. 90 km/t. I en
venstresvingskurve mistede
tiltalte kontrollen med
bilen, som skred over i
modsatte kørebanehalvdel,
hvor den påkørte en
modkørende varebil og
efterfølgende en
knallertkører, som blev
dræbt. Dommen er anket af
anklagemyndigheden med
påstand om skærpelse og er
berammet til domsforhandling
i Østre Landsret den 14.
marts 2005.
· Dom
3 – Østre Landsrets ankedom
af 17. maj 2004 (U 2004.2208
Ø)
·
Fængsel i 4 måneder og
frakendelse af førerretten i
3 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved at have
foretaget en overhaling i
modsatte kørebane i tættere
bebygget område og fortsat
kørslen venstre om et
helleanlæg, hvorefter han i
venstre vognbane påkørte en
fodgænger, som blev dræbt.
Om strafudmålingen anførte
landsretten bl.a.: »Straffen
forhøjes under hensyn til
kørslens hensynsløse
karakter og den ved lov nr.
380 af 6. juni 2002
tilsigtede strafskærpelse
til fængsel i 4 måneder. Det
tiltrædes, at der er truffet
bestemmelse om ubetinget
førerretsfrakendelse.
Frakendelsen, der regnes fra
landsrettens dom, forhøjes
til 3 år.«
· Dom
4 - Vestre Landsrets dom af
17. september 2003
·
Fængsel i 6 måneder og
frakendelse af førerretten i
5 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
overtrædelse af
færdselsloven samt
straffelovens § 241 og § 249
ved i forbindelse med
chikane-/kapkørsel på en
landevej med 120 km/t at
have kørt over i modsatte
vejbane, hvor han ramte en
modkørende personbil, som
herefter ramte en anden
personbil (en hvid Golf),
der deltog i
chikane-/kapkørslen. Tre
personer døde og tre
personer kom alvorligt til
skade. Tiltalte var 18 år på
gerningstidspunktet og kom
ikke selv til skade, men han
var svært præget af ulykken.
Statsadvokaten ankede dommen
til Vestre Landsret, som
stadfæstede byrettens dom.
Landsretten udtalte: »Efter
oplysningerne om den hvide
Golfs kørsel, der har været
medvirkende årsag til
ulykken, og under hensyn
til, at tiltalte er
ustraffet, tiltrædes det -
uanset de alvorlige følger
af kørslen - at
frihedsstraffen er fastsat
som sket«.
Førerretsfrakendelsen skete
i medfør af færdselslovens
§ 126, stk. 2, nr. 1.
· Dom
5 – Vestre Landsrets anke
dom af 16. januar 2004 (TfK
2004.218)
·
Fængsel i 6 måneder og
frakendelse af førerretten i
2 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse
i forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved uden at
have sin fulde opmærksomhed
på færdslen i mørke at have
ført personbil med væsentlig
højere hastighed en tilladt,
hvilket medførte, at han
måtte foretage en
undvigemanøvre på grund af,
at han for sent opdagede en
forankørende. I forbindelse
hermed mistede han
kontrollen over bilen, som
ramte et plankeværk, hvorved
en forsædepassager blev
dræbt og en bagsædepassager
kom alvorligt til skade.
Retten i Grenaa havde ved
dom af 26. maj 2003 gjort
frihedsstraffen straffen
betinget bl.a. under
henvisning til, at afdøde
var tiltaltes nære kammerat,
og til tiltaltes unge alder
(21 år på
gerningstidspunktet).
Landsretten fandt ikke
grundlag for at gøre
straffen helt eller delvist
betinget.
· Dom
6 – Vestre Landsrets anke
dom af 27. maj 2004 (TfK
2004.511)
·
Fængsel i 9 måneder
(fællesstraf) og frakendelse
af førerretten i 5 år
Den
tiltalte, som tidligere
gentagne gange var straffet
for kørsel i
frakendelsestiden og kørsel
uden at have erhvervet
kørekort samt for
promillekørsel i 1998 og
spirituskørsel i 1999, blev
dømt for uagtsomt manddrab i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved uden at
have erhvervet kørekort at
have ført en lastbil på en
slingrende måde, hvorunder
han overskred en spærrelinie
og kørte over i modsatte
kørebanehalvdel, hvor han
ramte en modkørende, som
blev dræbt. Om
strafudmålingen anførte
landsretten bl.a.: »Tiltalte
er tidligere gentagne gange
straffet for alvorlige
overtrædelser af
færdselsloven, herunder
kørsel i frakendelsestiden
og kørsel uden at have
erhvervet kørekort. På denne
baggrund og under hensyn til
alvoren af forhold 3 og til
den skærpelse af straffen
for uagtsomt manddrab ved
særlig hensynsløs kørsel,
som blev tilsigtet ved lov
nr. 380 af 6. juni 2002,
forhøjes fællesstraffen.«
Straffen var fastsat som en
fællesstraf med en tidligere
betinget dom uden
straffastsættelse for bl.a.
tyveri og kørsel uden
kørekort.
· Dom
7 – Retten i Odenses dom af
5. november 2003
·
Fængsel i 10 måneder og
frakendelse af førerretten i
5 år
Den
tiltalte, som var massivt
forstraffet for bl.a.
overtrædelser af
færdselsloven, herunder
betinget frakendt
førerretten, blev dømt for
uagtsomt manddrab og for
overtrædelse af
straffelovens § 252 om
forsætlig fareforvoldelse i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved i
prøvetiden for den betingede
frakendelse ved at have ført
en bil med en hastighed på
125 km/t mod tilladt 60
km/t, således at han ikke
kunne nå at bringe bilen til
standsning, hvorved han
påkørte en fodgænger, der
krydsede gaden, og som blev
dræbt.
Uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel
· Dom
8 – Retten i Vordingborgs
dom af 25. august 2003
·
Fængsel i 60 dage og en bøde
på 6.000 kr. (tillægsstraf),
ikke frakendelse af førerret
Den
tiltalte, som tidligere var
straffet for bl.a.
brugstyveri af motorkøretøj,
blev dømt for overtrædelse
af færdselsloven, herunder
53, stk. 3, og § 56, stk. 1,
samt straffelovens § 241 og
§ 293 a ved med en promille
på 0,55 og uden at have
erhvervet kørekort at have
ført en brugsstjålet bil på
en sådan måde, at han
påkørte et vejtræ, hvorved
en passager i bilen afgik
ved døden. Straffen blev i
medfør af straffelovens § 89
fastsat som en tillægsstraf
til en dom på fængsel i 1 år
og 3 måneder for røveri.
Dommen blev ikke forelagt
statsadvokaten inden
ankefristens udløb.
· Dom
9 – Vestre Landsrets ankedom
af 30. september 2004 (TfK
2004.702)
·
Fængsel i 4 måneder og
kørselsforbud
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet af betydning
for sagen, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
promillekørsel ved med en
alkoholpromille på 0,74 som
fører af personbil at have
undladt at holde en efter
forholdene passende
hastighed, hvilket medførte,
at han mistede kontrollen
over bilen, som skred ud og
ramte et træ, hvorved en
passager døde. Om
straffastsættelsen anførte
Retten i Randers i dom af 1.
juli 2004 følgende: »Ved
fastsættelsen af straffens
længde er der på den ene
side lagt vægt på
forhøjelsen af strafniveauet
ved promille- og
spirituskørsel i forbindelse
med overtrædelse af
straffelovens § 241 og på
den anden side, at promillen
har været i området 0,5 til
0,8 – nemlig 0,74.« Dommen
blev anket af
anklagemyndigheden med
påstand om skærpelse af
straffen. Vestre Landsret
stadfæstede dommen af de af
byretten anførte grunde.
· Dom
10 – R etten i Fredericias
dom af 5. november 2003
·
Fængsel i 6 måneder og
frakendelse af førerretten i
5 år
Den
tiltalte, der ikke tidligere
var straffet af betydning
for sagen, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel ved uden at
have erhvervet kørekort med
en alkoholpromille på 2,84
at have ført en personbil
med for høj hastighed,
således at han mistede
kontrollen over bilen, der
kørte ud på en mark og
rullede rundt, hvorved en
passager i bilen blev dræbt.
· Dom
11 – R etten i Sønderborgs
dom af 30. september 2003
·
Fængsel i 10 måneder og
frakendelse af førerretten i
2 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel ved med en
alkoholpromille på 1,46 i
forbindelse med en
overhaling at have kørt over
i modsatte vejbane, hvor han
ramte en modkørende bilist,
som blev dræbt.
· Dom
12 – Vestre Landsrets
ankedom af 19. januar 2005
·
Fængsel i 10 måneder og
frakendelse af førerretten i
5 år
Den
tiltalte, som tidligere var
straffet for bl.a. vold,
blev dømt for uagtsomt
manddrab i forbindelse med
promillekørsel ved med en
alkoholpromille på 0,99 at
have kørt over i modsatte
vejbane, hvor han ramte en
modkørende bilist, som blev
dræbt. Om strafudmålingen
anførte landsretten bl.a.:
»Ved lov nr. 380 af 6. juni
2002 er det forudsat, at der
sker en forhøjelse af
strafudmålingsniveauet i
sager om uagtsomt manddrab
ved spiritus- og
promillekørsel, således at
straffen i normaltilfælde
forhøjes til fængsel i 10-12
måneder. 4 voterende finder,
at straffen passende kan
fastsættes til fængsel i 10
måneder. 2 voterende finder,
at straffen passende kan
fastsættes til fængsel i 1
år.«
· Dom
13 – R etten i Aalborgs dom
af 6. august 2004
·
Fængsel i 10 måneder og
frakendelse af førerretten i
6 år
Den
tiltalte, som tidligere var
straffet for vold, blev dømt
for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved med en alkoholpromille
på 0,84 at have ført en
varebil i modsat kørebane,
hvorved han stødte sammen
med en modkørende, som
pådrog sig sådanne
kvæstelser, at hun kort
efter døde. Tiltalte blev
herudover dømt for at have
forladt uheldsstedet uden at
yde hjælp, jf.
færdselslovens § 9, stk. 1.
· Dom
14 – Retten i Holbæks dom af
17. marts 2004
·
Fængsel i 10 måneder,
tillægsbøde 1.500 kr. og
frakendelse af førerretten i
10 år
Den
tiltalte, som i 1990 og 1997
var straffet for
spirituskørsel, blev dømt
for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel, jf.
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved med en alkoholpromille
på 0,85 at have foretaget et
venstresving uden at sikre
sig, at dette kunne ske uden
fare, hvorefter tiltalte
blev påkørt af en bagfra
kommende motorcyklist, som
blev dræbt. Om
strafudmålingen anførte
retten bl.a. følgende:
»Straffen fastsættes til
fængsel i 10 måneder, jf.
straffelovens § 241 og
færdselslovens § 117,
stk. 1, jf. § 53, stk. 2.
Ved strafudmålingen er der
henset til den
strafskærpelse, der er
gennemført ved lov nr. 380
af 6. juni 2002. Af
forarbejderne til ændringen
af straffelovens § 241
fremgår bl.a., at det
forudsættes, at der i
retspraksis sker en
forhøjelse af
strafudmålingsniveauet,
således at straffen for
uagtsomt manddrab ved
spirituskørsel i
normaltilfælde forhøjes fra
6-8 måneders fængsel til
10-12 måneders fængsel.«
Dommen er anket af tiltalte
og er berammet til
domsforhandling i Østre
Landsret den 10. marts 2005.
· Dom
15 – Retten i Thisteds dom
af 10. marts 2004
·
Fængsel i 1 år, heraf 8
måneder betinget,
tillægsbøde 3.000 kr. og
betinget frakendelse af
førerretten
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
promillekørsel ved med en
alkoholpromille på 1,03 at
have undladt at afpasse
hastigheden efter
forholdene, hvilket
medførte, at hun mistede
kontrollen over bilen, som
kørte ud over en skrænt i
vejens venstre side og
landede på taget, hvorved en
passager i bilen blev dræbt.
Den dræbte havde forud for
uheldet været på værtshus
med tiltalte. Om
straffastsættelsen anførte
retten bl.a.: »Da der alene
er tale om 0/00 kørsel og
afdøde selv havde valgt at
deltage i kørslen findes det
forsvarligt at bestemme, at
8 måneder af straffen ikke
skal fuldbyrdes«.
· Dom
16 – R etten i Vordingborgs
dom af 27. september 2004
·
Fængsel i 1 år, hvoraf 6
måneder blev gjort betinget
med vilkår om bl.a.
misbrugsbehandling, og
frakendelse af førerretten i
8 år
Den
tiltalte, som tidligere var
straffet for bl.a. vold,
blev dømt for uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel ved med en
alkoholpromille på 1,53 på
motorcykel at have kørt ind
i fire personer, som opholdt
sig ved vejsiden, hvorved to
personer blev dræbt. Til
samtidig pådømmelse var to
tidligere begåede forhold
vedrørende spirituskørsel.
Som begrundelse for
strafudmålingen anførte
retten bl.a. følgende:
»Retten har lagt vægt på, at
Højesteret i U 1996.1017 H
har udtalt, at strafniveauet
for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel er 6-8
måneder, og at strafferammen
efterfølgende er blevet
hævet fra 4 til 8 år. Retten
har endvidere tillagt det
betydning, at tiltalte på
tidspunktet for ulykken var
sigtet 2 gange for
spirituskørsel, og at to
mennesker blev dræbt ved
ulykken. Endelig har retten
tillagt det betydning, at
tiltalte, trods han
administrativt var frataget
førerretten, erhvervede den
motorcykel, der blev anvendt
ved ulykken. Under hensyn
til tiltaltes personlige
forhold, herunder navnlig at
han fra september 2003 har
undergivet sig en
struktureret behandling mod
misbrug af alkohol og siden
januar 2004 en lignende
behandling mod hashmisbrug,
finder retten
undtagelsesvist, at en del
af straffen kan gøres
betinget på nedennævnte
vilkår. Ved Vordingborg rets
dom af 19. marts 2002 er
tiltalte straffet for vold.
Straffen blev gjort
betinget. Der ændres ikke på
vilkårene i denne dom. Ved
ovennævnte højesteretsdom
blev det endvidere udtalt,
at der i normaltilfælde
skulle ske frakendelse i et
tidsrum på 5 år. Da tiltalte
er fundet skyldig i
yderligere 2 tilfælde af
spirituskørsel og da
tiltalte, uanset en
administrativ fratagelse af
førerretten, erhvervede og
benyttede et køretøj,
hvortil der kræves kørekort,
finder retten, at
frakendelsen passende kan
udmåles til 8 år fra dommens
afsigelse.«
· Dom
17 - Østre Landsrets ankedom
af 24. september 2003
·
Fængsel i 1 år (fællesstraf)
og frakendelse af
førerretten for bestandig
Den
tiltalte, som 5 år tidligere
var frakendt førerretten i
2½ år for spirituskørsel,
blev dømt for overtrædelse
af færdselsloven, herunder
§ 53, stk. 1, samt
straffelovens § 241 og § 253
ved med en promille på 1,40
at have påkørt en fodgænger,
hvorefter tiltalte kørte fra
stedet uden at undersøge, om
fodgængeren var kommet noget
til. Tiltalte blev i
byretten idømt fængsel i 1
år og frakendt førerretten
for bestandig. Efter
byrettens dom, men inden
landsrettens dom, blev
tiltalte herudover idømt 10
dages fængsel for
spirituskørsel begået efter
byrettens dom. Landsrettens
dom var en fællesstraf, der
omfattede begge byretsdomme.
Førerretsfrakendelsen skete
i medfør af færdselslovens
§ 125.
· Dom
18 - Østre Landsrets ankedom
af 23. oktober 2003
·
Fængsel i 1 år og
frakendelse af førerretten i
7 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet af betydning
for sagen, blev dømt for
overtrædelse af
færdselsloven, herunder
§ 53, stk. 1 og 2, og § 54,
stk. 1, samt straffelovens
§ 241 ved med en promille på
0,83 og påvirket af hash på
en parkeringsplads at have
mistet herredømmet over sin
bil, hvorved han påkørte og
dræbte en bekendt, som han
netop havde sat af. Fem dage
efter kørte han på ny bil i
spirituspåvirket tilstand
med en promille på 1,42.
Landsretten stadfæstede
Retten i Glostrups dom,
hvori det om strafudmålingen
er anført, at der er taget
hensyn til den
strafskærpelse, der er
tilsigtet ved den ændring af
straffelovens § 241, som har
fundet sted ved lov nr. 380
af 6. juni 2002.
Førerretsfrakendelsen skete
i medfør af færdselslovens
§ 125.
· Dom
19 - Retten i Næstveds dom
af 18. marts 2003
·
Fængsel i 1 år og
frakendelse af førerretten i
10 år
Den
tiltalte, som tidligere var
straffet for spirituskørsel,
blev dømt for overtrædelse
af færdselsloven, herunder
§ 53, stk. 1, samt
straffelovens § 241 og
§ 249. Tiltalte rakte under
kørsel den ene hånd ned på
gulvet for at samle en dåse
op, hvorved han mistede
herredømmet over bilen, som
påkørte et vejtræ, hvorved
to passagerer blev dræbt og
en pådrog sig flere
knoglebrud. Tiltalte havde
en promille på 1,83.
Førerretsfrakendelsen skete
i medfør af færdselslovens
§ 125 og § 126, stk. 2, nr.
2 og 5. Statsadvokaten
tiltrådte politimesterens
indstilling om ikke at anke
dommen, da tiltalte selv var
kommet til skade
(hjernerystelse og skade på
skulderen), ligesom der ikke
var tale om en markant
afvigelse fra det i
forarbejderne angivne
strafniveau.
· Dom
20 – Retten i Thisteds dom
af 11. august 2003
·
Fængsel i 1 år, tillægsbøde
12.000 kr. og frakendelse af
førerretten i 5 år
Den
tiltalte, som i 1993 var
straffet for spirituskørsel,
blev dømt for uagtsomt
manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse
i forbindelse med
promillekørsel ved uden at
have erhvervet kørekort med
en alkoholpromille på mere
end 0,80 at have ført sin
bil på en slingrende måde,
således at hans bil
strejfede en modkørende bil,
der som følge heraf ramte
autoværnet i vejens modsatte
side. Derefter kørte
tiltalte frontalt ind i en
anden modkørende bil,
hvorved en person i den
fronttalt ramte bil blev
dræbt. To personer i den
strejfede bil kom alvorligt
til skade.
· Dom
21 – Retten i Nykøbing
Falsters dom af 15.
september 2003
·
Fængsel i 1 år og
frakendelse af førerretten i
6 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet af betydning
for sagen, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved med en alkoholpromille
på 1,18 at have foretaget en
overhaling uden at sikre
sig, at der var
tilstrækkelig afstand til
modkørende, hvorfor han
måtte foretage en
undvigemanøvre til højre,
hvorved han påkørte det
overhalede køretøj og
mistede kontrollen over
bilen, som skred ind over
cykelstien i vejens højre
side, hvor den ramte en
cyklist, som blev dræbt.
· Dom
22 – Vestre Landsrets
ankedom af 15. januar 2004
(U 2004.1161 V)
·
Fængsel i 1 år og
frakendelse af førerretten
for bestandig
Den
tiltalte, der i 1998 var
straffet for spirituskørsel,
og som ved Retten i
Sønderborgs dom af 12. april
2002 var straffet med 10
dages betinget fængsel for
promillekørsel samt frakendt
førerretten i 5 år, blev
dømt for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved i frakendelsestiden med
en alkoholpromille på 0,92
at have undladt at holde en
efter forholdene passende
lav hastighed, hvilket
bevirkede, at han efter at
være kørt ind i en snedrive
mistede kontrollen over
bilen, som fortsatte over i
modsatte vejbane, hvor den
stødte sammen med en
modkørende, hvorved en
passager i tiltaltes bil
blev dræbt. Om
strafudmålingen anførte
landsretten bl.a.: »Tiltalte
er tidligere straffet 2
gange for henholdsvis et
tilfælde af spirituskørsel
og et tilfælde af
promillekørsel. Det forhold,
der nu er til pådømmelse, er
begået i prøvetiden for den
seneste af disse afgørelser
og på et tidspunkt, hvor
tiltalte er fradømt
førerretten. På denne
baggrund og på baggrund af
den skærpelse af straffen
for uagtsomt manddrab, der
var tilsigtet ved lov nr.
380 af 6. juni 2002 om
ændring af straffeloven, bør
straffen, der fastsættes som
en fællesstraf med hensyn
til den betingede dom af 12.
april 2002, jf.
straffelovens § 61, stk. 2,
forhøjes til fængsel i 1 år.
Henvisningen til
straffelovens § 89 udgår. På
baggrund af tiltaltes
forstraffe for spiritus- og
promillekørsel og på
baggrund af karakteren af de
forhold, i hvilket tiltalte
nu har gjort sig skyldig,
frakendes tiltalte
førerretten for bestandig.«
· Dom
23 – Retten i Brøndbyernes
dom af 17. december 2003
·
Fængsel i 1 år og 1 måned
samt frakendelse af
førerretten i 5 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet af betydning
for sagen, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
promillekørsel ved med en
alkoholpromille på 0,95 at
have ført en bil med 100
km/t, uagtet højst tilladte
hastighed var 60 km/t,
hvorunder han påkørte en
kantsten og mistede
kontrollen over bilen, som
herefter påkørte nogle træer
og en el-mast, hvorved en
passager i bilen blev dræbt.
Om strafudmålingen anførte
retten« Vedrørende
straffastsættelsen lægger
retten navnlig vægt på, at
tiltalte – til trods for, at
han var bevidst om at have
fået for meget at drikke –
med 3 passagerer i bilen
valgte at køre med en helt
uforsvarlig høj hastighed.
På denne baggrund og henset
til bemærkningerne i
forbindelse med den
forhøjelse af strafferammen
for uagtsomt manddrab, som
skete ved lov nr. 380 af 6.
juni 2002, fastsættes
straffen efter straffelovens
§ 241 til fængsel i 1 år og
1 måned, idet bemærkes, at
der henset til
frihedsstraffens længde ikke
findes også at burde idømmes
bøde, jf. færdselslovens
§ 118 a, stk. 5.«
· Dom
24 – R etten i
Frederikshavns dom af 17.
august 2004
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder
samt frakendelse af
førerretten i 5 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel ved med en
alkoholpromille på 1,94 at
have ført varebil med en
hastighed på ikke under 120
km/t, uagtet højst tilladte
hastighed var 80 km/t,
hvorunder han kørte over i
modsatte kørebane, hvor han
frontalt ramte en
modkørende, som blev dræbt.
Vedrørende strafudmålingen
anførte retten bl.a.:
»Retten har ved
strafudmålingen lagt vægt på
den strafskærpelse, der var
tilsigtet ved den ændring af
strafferammen i
straffelovens § 241, der
fandt sted ved lov nr. 380
af 6. juni 2002, når det
drejer sig om sager om
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel. Retten har
anset det som en skærpende
omstændighed, at tiltaltes
promille var 1,94, og at
hans hastighed udgjorde ikke
under 120 km i timen.«
· Dom
25 – Vestre Landsrets anke
dom af 24. marts 2004 (U
2004.1643 V)
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder
samt frakendelse af
førerretten i 8 år
Den
tiltalte blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel ved med en
alkoholpromille på 1,30 som
fører af en lastbilstrækker
at have påkørt to modkørende
biler i disses
kørebanehalvdel. Førerne af
de to biler blev begge
dræbt. Vedrørende
strafudmålingen anførte
landsretten bl.a.: »Tiltalte
har en aften i mørke som
fører af en lastbilstrækker
påkørt 2 modkørende biler i
disses kørebanehalvdel. Ved
ulykken blev førerne af de
to biler begge dræbt på
stedet. En tredje personbil
undveg i sidste øjeblik og
undgik derved at blive
involveret i ulykken.
Tiltalte havde i forbindelse
med kørslen en
alkoholpromille på 1,30. Der
foreligger ikke formildende
omstændigheder i relation
til tiltaltes kørsel eller
nogen form for egen skyld
fra de modkørende bilisters
side. Der er ikke rejst
tiltale mod tiltalte efter
færdselslovens § 41 eller
§ 42 for at have kørt for
hurtigt og efter
færdselslovens § 55 a,
stk. 1, for under kørslen at
have talt i mobiltelefon.
Gerningsindholdet i de
nævnte bestemmelser er
heller ikke beskrevet i
anklageskriftet, jf.
retsplejelovens § 831,
stk. 1, nr. 3. Ved
udmålingen af straffen tages
der derfor uanset tiltaltes
forklaring herom ikke hensyn
til de nævnte forhold. På
baggrund af det anførte og
under hensyn til den
skærpelse af strafniveauet i
bl.a. sager om uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel, der blev
tilsigtet ved gennemførelsen
af lov nr. 380 af 6. juni
2002 om ændring af
straffeloven m.v., finder
landsretten, at straffen
skal forhøjes til fængsel i
1 år og 3 måneder.
Frakendelsestiden på 8 år
findes efter forholdets
karakter passende bestemt.«
· Dom
26 – R etten i Svendborgs
dom af 18. november 2004
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder
og frakendelse af
førerretten i 8 år
Den
tiltalte, der i 2001 var
straffet for spirituskørsel
på knallert, blev dømt for
uagtsomt manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse
i forbindelse med
spirituskørsel ved med en
alkoholpromille på mellem
1,20 og 1,50 at have kørt
med en for høj hastighed og
som følge af manglende
agtpågivenhed at have mistet
kontrollen over bilen, som
kørte over i modsatte
kørebanehalvdel, hvor den
frontalt stødte sammen med
en modkørende, hvorved en
passager i tiltaltes bil
blev dræbt, og tre
passagerer i den modkørende
bil kom alvorligt til skade.
Om strafudmålingen anførte
retten bl.a.: »Retten har
lagt vægt på de ovenfor
anførte skærpende
omstændigheder ved kørslen
og på de særdeles alvorlige
konsekvenser, som ulykken
medførte, herunder en
passagerers død og alvorlig
invalidering af en 12-årig
dreng. Retten har endvidere
lagt vægt på den skærpelse
af straffen for uagtsomt
manddrab, der var tilsigtet
ved lov nr. 380 af 6. juni
2002 om ændring af
straffeloven.« Dommen er
anket, men domsforhandling
er endnu ikke berammet.
· Dom
27 – Vestre Landsrets
ankedom af 26. maj 2004
·
Fængsel i 1 år og 4 måneder
og frakendelse af
førerretten i 10 år
Den
tiltalte, som i 1999 var
straffet for promillekørsel
og i 2003 for
spirituskørsel, blev dømt
for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel ved med en
alkoholpromille på 1,86, og
selvom han var frakendt
førerretten, at have ført en
bil med mindst 100 km/t i et
sving, hvor højest tilladte
hastighed er 50 km/t,
hvorefter han mistede
kontrollen over bilen, der
skred ud og ramte et træ,
hvorved en passager i bilen
blev dræbt. Om
strafudmålingen anførte
Retten i Mariager: »Retten
betragter det som en
betydelig skærpende
omstændighed, at tiltalte
tidligere og så sent som i
februar 2003 har vedtaget
bøde/førerretsfrakendelse
for
promille/spirituskørsel.«
Landsretten stadfæstede
byrettens dom af de af
byretten anførte grunde.
· Dom
28 – R etten i Brædstrups
dom af 16. oktober 2003
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder
(fællesstraf) samt
frakendelse af førerretten
for bestandig
Den
tiltalte, der i 2002 var
straffet for spirituskørsel
og i 2003 for
promillekørsel, blev dømt
for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved den 5. august 2003 kl.
18.45 i frakendelsestiden at
have ført en brugsstjålet
bil efter at have indtaget
alkohol, hvorunder han
påkørte en lovligt opstillet
container, hvorved en
passagerer i bilen fik så
alvorlige kvæstelser, at han
senere døde. Tiltalte blev
tillige dømt for
tilsidesættelse af
hjælpepligt, idet han efter
uheldet forlod passageren i
hjælpeløs tilstand.
Blodprøve udtaget på
tiltalte ca. 13 timer efter
ulykken viste en
alkoholpromille med en
middelværdi på 0,043 og en
mindsteværdi på 0,00.
Tiltalte havde i retten
forklaret, at han i tiden op
til ulykken havde drukket
mange øl og var temmelig
beruset. Straffen var en
fællesstraf omfattende en
tidligere dom på 50 dages
betinget fængsel for bl.a.
hæleri, brugstyveri,
promillekørsel og flere
overtrædelser af
færdselsloven.
· Dom
29 – Retten i Roskildes dom
af 29. januar 2004
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder
(fællesstraf) samt
frakendelse af førerretten
for bestandig
Den
tiltalte, der i 1999 var
straffet for spirituskørsel
og ved Københavns Byrets dom
af 17. december 2001 for
promillekørsel i
frakendelsestiden idømt 50
dages fængsel, hvoraf de 30
dage blev gjort betinget,
blev dømt for uagtsomt
manddrab og uagtsom
betydelig legemsbeskadigelse
i forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved i frakendelsestiden med
en alkoholpromille på 1,07
at have kørt over for rødt
lys og i lyskrydset stødt
sammen med en fra siden
kommende bil, hvorved
føreren af den fra siden
kommende bil blev dræbt, og
to passagerer i denne kom
alvorligt til skade. Om
strafudmålingen anførte
retten bl.a.: »Retten
finder, at kørslen er
foregået under skærpende
omstændigheder og har ved
straffastsættelsen navnlig
lagt vægt på, at tiltalte
tidligere er straffet for
spirituskørsel, at han kørte
bilen i
frakendelsesperioden, at han
var spirituspåvirket, og at
han kørte ind i lyskrydset,
selv om lyssignalet viste
rødt i hans færdselsretning.
Straffen er en fællesstraf
og omfatter også den
betingede del af straffen i
dommen af 17. december 2001
på fængsel i 30 dage, jf.
straffelovens § 61, stk. 2.«
· Dom
30 – Højesterets dom af 9.
februar 2005
·
Fængsel i 3 år (fællesstraf)
og frakendelse af
førerretten for bestandig
Den
tiltalte, som 9 gange
tidligere var straffet for
overtrædelse af
straffelovens § 53, blev
dømt for uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel i
frakendelsestiden ved med en
alkoholpromille på 1,39 at
have kørt gennem et vejsving
med for høj hastighed,
hvorved ham mistede
kontrollen med bilen, som
kørte over i modsatte side
af vejen, hvor den ramte to
fodgængere, der blev dræbt.
Til samtidig pådømmelse var
endvidere et tidligere
begået forhold vedrørende
spirituskørsel med en
alkoholpromille på 1,91. Om
strafudmålingen anførte
Højesteret: »Efter det, som
byretten har lagt til grund,
kan kørslen ikke i sig selv
anses for særligt
hensynsløs. Tiltalte er
tidligere dømt otte gange
for spirituskørsel og én
gang for promillekørsel samt
for en lang række kørsler i
frakendelsestiden. Flere af
disse kørsler var forbundet
med uheld. Han er nu dømt
for to spirituskørsler
begået i prøvetiden efter en
tidligere betinget dom for
spirituskørsel, hvoraf
kørslen den 9. juni 2003
forvoldte to fodgængeres
død. Højesteret tiltræder,
at der herved foreligger
sådanne skærpende
omstændigheder, at der bør
fastsættes en længerevarende
fængselsstraf, jf. herved
bemærkningerne til lov nr.
380 af 6. juni 2002. Tre
dommere finder, at straffen
passende kan fastsættes til
fængsel i 3 år. To dommere
udtaler: Da kørslen den 9.
juni 2003 – uanset følgerne
af denne – ikke i sig selv
er foregået på særlig
hensynsløs måde, og da det
navnlig er [tiltaltes]
tidligere straffe for
spirituskørsel, der kan
begrunde en skærpelse af
straffen, stemmer vi for, at
denne passende kan
fastsættes til fængsel i 2
år og 6 måneder.«
Uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel
· Dom
31 – R etten i Vejles dom af
13. april 2004
·
Fængsel i 6 måneder, bøde på
7.500 kr. og frakendelse af
førerretten i 5 år og 6
måneder
Den
tiltalte, der tidligere var
frakendt førerretten
betinget for
hastighedsoverskridelse,
blev dømt for uagtsomt
manddrab i forbindelse med
promillekørsel og særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved med en
alkoholpromille på 0,63
efter en overhaling på
landevej med ca. 150 km/t at
have kørt ind i en
forankørende bil, hvorved
tre personer i denne blev
dræbt.
· Dom
32 – Østre Landsrets anke
dom af 2. september 2004
(TfK 2004.653)
·
Fængsel i 7 måneder
(tillægsstraf) og
frakendelse af førerretten i
5 år
Den
tiltalte, som ved sagens
pådømmelse i byretten var
ustraffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
promillekørsel ved med en
alkoholpromille på 0,53 på
hensynsløs måde at have kørt
væddeløbskørsel med en
medtiltalt, hvis liv eller
førlighed han tillige
udsatte for fare, jf.
straffelovens § 252,
hvorefter han kørte
fronttalt ind i en
højresvingende bil, hvis
fører blev dræbt. Tiltalte
blev ved Retten i Odense
frifundet for uagtsomt
manddrab og for at have
forvoldt fare for andres
liv, men blev for en række
overtrædelser af
færdselsloven idømt 14 dages
fængsel betinget med bl.a.
vilkår om samfundstjeneste.
Dommen blev anket af
anklagemyndigheden. Straffen
blev af Østre Landsret
fastsat som en tillægsstraf
til en mellemkommende dom
for ulovlig tvang i
forbindelse med brugstyveri
af en knallert på fængsel i
30 dage betinget med bl.a.
vilkår om samfundstjeneste,
som var en fællesstraf med
den indankede dom.
· Dom
33 – R etten i Gentoftes dom
af 29. oktober 2004
·
Fængsel i 10 måneder og
frakendelse af førerretten i
5 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet af betydning
for sagen, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
promillekørsel og særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved med en
alkoholpromille på 0,70 at
have ført en bil med mindst
160 km/t i en
motorvejskurve, hvor højst
tilladte hastighed var 90
km/t, hvilket medførte, at
han mistede kontrollen over
bilen, som påkørte
autoværnet, hvorved en
passagerer i bilen blev
dræbt. Om strafudmålingen
anførte retten bl.a.:
»Domsmandsretten har ved
straffastsættelsen lagt vægt
navnlig på den påvirkning,
færdselsuheldet har haft på
tiltaltes personlige
forhold.«
· Dom
34 – Vestre Landsrets
ankedom af 13. januar 2005.
·
Fængsel i 1 år og 3 måneder
og frakendelse af
førerretten i 8 år
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab i
forbindelse med
spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved med en
alkoholpromille på 1,42 at
have ført personbil med en
hastighed på ikke under 139
km/t, uagtet højst tilladte
hastighed var 70 km/t,
hvorved han mistede
kontrollen over bilen, som
kørte ud i højre rabat,
derpå tværs over vejen og
ind i en skrænt, hvor den
væltede. En passager i bilen
blev dræbt. Retten i Randers
udmålte ved dom af 5.
oktober 2004 straffen til
fængsel i 1 år og
førerretsfrakendelsen til 7
år og anførte som
begrundelse herfor følgende:
»Straffen er fastsat under
hensyntagen til den
skærpelse af straffen for
uagtsomt manddrab, der var
tilsigtet ved lov nr. 380 af
6. juni 2002 om ændring af
straffeloven. Retten har
endvidere lagt vægt på
tiltaltes unge alder og gode
personlige forhold, og på
omstændighederne i
forbindelse med kørslen,
herunder at [dræbte]
tidligere på aftenen havde
kørt bilen.« Vestre Landsret
skærpede straffen og anførte
som begrundelse herfor
følgende: »Tiltalte har ved
i spirituspåvirket tilstand
at have kørt med en
hastighed af mindst 139 km/t
på et sted, hvor
hastighedsgrænsen var 70
km/t, ført bilen på en
særlig hensynsløs måde. 5
voterende udtaler herefter:
På baggrund af forarbejderne
til den ændring af
straffelovens § 241, der
blev gennemført i 2002,
findes straffen uanset de
formildende omstændigheder,
som byretten har fremhævet,
at burde forhøjes til
fængsel i 1 år og 3 måneder.
1 voterende udtaler: Jeg
finder byrettens udmåling af
straffen passende og stemmer
derfor for at stadfæste
byrettens strafudmåling. Der
træffes afgørelse efter
stemmeflertallet. Samtlige
voterende finder under
hensyn til, at kørslen har
fundet sted på en særlig
hensynsløs måde, at
frakendelsen af førerretten
bør ske i 8 år fra den 16.
juni 2004. Med de anførte
ændringer stadfæster
landsretten dommen.«
· Dom
35 - Østre Landsrets ankedom
af 1. juli 2003
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder
og frakendelse af
førerretten i 10 år
Den
tiltalte, som var frakendt
førerretten betinget for
promillekørsel, blev dømt
for overtrædelse af
færdselsloven, herunder
§ 53, stk. 1, og
straffelovens § 241 ved med
en promille på 1,43 med høj
hastighed at have ført sin
bil over i modsatte
kørebanehalvdel, hvorved han
påkørte en modkørende
cyklist, der blev dræbt.
Byretten havde udmålt
straffen til fængsel i 1 år.
Landsretten forhøjede
straffen og anførte som
begrundelse herfor:
»Tiltalte er ved byretten
fundet skyldig i uagtsomt
manddrab forvoldt under
spirituskørsel, der er
foregået på en særlig
hensynsløs måde. Ved lov nr.
380 af 6. juni 2002 om
ændring af strafferammen i
§ 241 fra 4 til 8 år er i et
tilfælde som det
foreliggende tilsigtet en
markant højere straf end
10-12 måneders fængsel.
Under hensyn hertil og til
tiltaltes forstraffe, finder
tre voterende, at straffen
bør skærpes til fængsel i 1
år og 6 måneder, medens tre
voterende finder, at
straffen bør skærpes til
fængsel i 1 år og 9
måneder.«
Førerretsfrakendelsen skete
i medfør af færdselslovens
§ 125 og § 126, stk. 2, nr.
1.
· Dom
36 – R etten i Fredericias
dom af 4. oktober 2004
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder
samt frakendelse af
førerretten i 8 år
Den på
gerningstidspunktet 17-årige
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab og for på
særlig hensynsløs måde at
have forvoldt fare for
andres liv, jf.
straffelovens § 252, ved i
forbindelse med
promillekørsel med en
alkoholpromille på 1,12 at
have ført en uindregistreret
bil uden lys med 100 km/t i
tættere bebygget område,
hvorunder han mistede
kontrollen over bilen og
kørte ind på en cykelsti,
hvor han ramte to cyklister,
hvoraf den ene blev dræbt.
Om strafudmålingen anførte
retten bl.a.: »Retten har på
den ene side taget hensyn
til, at tiltalte alene er 17
år, men på den anden side
har retten lagt vægt på
omstændighederne i
forbindelse med kørslen, at
denne skete uagtet tiltalte
havde en promille på mindst
1,12, at tiltalte kørte med
en hastighed på op mod 100
km/t, at tiltalte kørte uden
at have lygterne tændt, og
på at tiltalte kørte venstre
om helleanlægget. Retten har
ikke fundet grundlag for
alene at anse tiltalte med
en ungdomssanktion, jf.
straffelovens § 74 a, og
retten har ikke fundet
grundlag for at anse
tiltalte med en
kombinationsdom.«
· Dom
37 – Østre Landsrets ankedom
af 21. februar 2005
·
Fængsel i 1 år og 6 måneder
og frakendelse af
førerretten i 8 år
Den
tiltalte, som i 2003 var
straffet for spirituskørsel
og senere samme år for
kørsel i frakendelsestiden
med hastighedsoverskridelse,
blev dømt for uagtsomt
manddrab i forbindelse med
promillekørsel i
frakendelsestiden ved med en
alkoholpromille på 1,03 at
have foretaget overhaling af
en anden personbil uden at
holde tilstrækkelig afstand
til den overhalede, ligesom
han trak ind foran den
overhalede og stødte sammen
med denne, hvorved en
forsædepassager i tiltaltes
bil blev dræbt. Ved Retten i
Odenses dom af 20. januar
2004 blev tiltaltes kørsel
ikke henført under
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, om særlig
hensynsløs kørsel. Retten i
Odense udmålte straffen til
fængsel i 10 måneder og
førerretsfrakendelsen til 5
år. Som begrundelse for at
forhøje straffen anførte
Østre Landsret følgende:
»Efter bevisførelsen,
herunder navnlig den af
[vidnet] afgivne forklaring,
findes det bevist, at
tiltalte – efter to gange at
have kørt helt tæt på
[vidnets] Mazda – overhalede
denne og i forbindelse
hermed forsøgte at køre
umiddelbart ind foran,
hvorved tiltaltes bil ramte
Mazdaen, og tiltaltes bil
forulykkede, og [dræbte],
der var passager i tiltaltes
bil, blev påført sådanne
kvæstelser, at hun senere
afgik ved døden. Ved at have
ført bil under de anførte
omstændigheder findes
tiltalte skyldig i den
rejste tiltale for
overtrædelse af
færdselsloven i forhold 1,
ligesom det tiltrædes, at
tiltalte er fundet skyldig i
overtrædelse af
straffelovens § 241.
Tiltalte er således skyldig
i uagtsomt manddrab forvoldt
under kørsel på særlig
hensynsløs måde og med en
promille på 1,03. Under
hensyn hertil og til, at
tiltalte tidligere er dømt
for spirituskørsel, forhøjes
straffen til fængsel i 1 år
og 6 måneder og – i
overensstemmelse med
anklagemyndighedens påstand
– førerretsfrakendelsen til
8 år. Førerretsfrakendelsen
sker tillige i medfør af
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1.«
· Dom
38 – Retten i Århus dom af
16. august 2004
·
Fængsel i 2 år og
frakendelse af førerretten i
10 år
Den
tiltalte, som i 1995 var
straffet for spirituskørsel
og i 2000 frakendt
førerretten for
hastighedsoverskridelse,
blev dømt for uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel og særlig
hensynsløs kørsel, jf.
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, ved med en
promille på mellem 1,20 og
1,50 at have påkørt to
personer, som stod på
fortovet, hvoraf den ene
blev dræbt. Tiltalte
flygtede fra uheldsstedet.
Om strafudmålingen anførte
retten: »Retten har ved
strafudmålingen tillagt det
vægt, at tiltalte var blevet
advaret mod kørsel, at han
tidligere er blevet dømt for
spirituskørsel, og at han
forlod uheldsstedet uden
undersøgelser overhovedet,
selvom hans frontrude i
højre side var gået itu.«
· Dom
39 – Vestre Landsrets
ankedom af 29. januar 2004
·
Fængsel i 2 år og
frakendelse af førerretten
for bestandig
Den
tiltalte, som i 1999 var
straffet for spirituskørsel
og promillekørsel, blev dømt
for uagtsomt manddrab og
uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i
forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
ved i frakendelsestiden med
en alkoholpromille på 1,14
og påvirket af narkotika at
have ført en bil med mindst
150 km/t mod højest tilladt
50 km/t i glat føre og
hvorunder han førte bilen
venstre om to helleanlæg,
hvorefter han mistede
kontrollen over bilen, som
kørte over i modsatte
kørebane og ramte en
modkørende, der blev dræbt,
ligesom en passagerer i
tiltaltes bil kom alvorligt
til skade. Herudover blev
tiltalte dømt for
spirituskørsel ved dagen
forinden med en
alkoholpromille på 2,45 at
have ført en
registreringspligtig
knallert. Om strafudmålingen
anførte landsretten bl.a.:
»Ved gennemførelsen af lov
nr. 380 af 6. januar 2002
var det forudsat, at
normalstraffen for uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spiritus- og promillekørsel
blev forhøjet til fængsel i
10-12 måneder, og at der i
tilfælde, hvor kørslen er
foregået på en særlig
hensynsløs måde, skal
fastsættes en straf, der er
markant højere end det
anførte niveau. På denne
baggrund og på baggrund af
de omstændigheder, som
byretten har fremhævet, og
under hensyntagen til de 2
kørsler i frakendelsestiden,
heraf den ene som
spirituskørsel, som tiltalte
tidligere har gjort sig
skyldig i, fastsættes
straffen til fængsel i 2 år.
Det tiltrædes, at
førerretten er frakendt
tiltalte for bestandig.«
Færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1, er ikke
citeret i dommen, men henset
til landsrettens
begrundelse, findes tiltalte
tillige at have gjort sig
skyldig i særlig hensynsløs
kørsel.
· Dom
40 – R etten i Korsørs dom
af 4. september 2003
·
Fængsel i 2 år og 6 måneder
og frakendelse af
førerretten i 10 år
Den
tiltalte, som var massivt
forstraffet bl.a. for grov
vold begået med bil, blev
dømt for bl.a. uagtsomt
manddrab i forbindelse med
spirituskørsel efter
færdselslovens § 53, stk. 2,
og særlig hensynsløs kørsel
ved uden at have erhvervet
kørekort med en
alkoholpromille på 0,21 og
under påvirkning af
euforiserende stoffer med
meget høj hastighed i
forbindelse med en
overhaling at have mistet
kontrollen over en
brugsstjålet bil, hvorefter
han på modsatte vejbanes
cykelsti påkørte en cyklist,
som blev dræbt. Tiltalte
flygtede fra uheldsstedet.
Om strafudmålingen anførte
retten: »Domsmandsretten er
enige om, at grovheden af
forhold 14 [refererede
forhold] sammenholdt med
tiltaltes forstraffe bør
tillægges betydelig vægt i
skærpende retning. 2
voterende stemmer for at
anse tiltalte efter de
ovennævnte bestemmelser med
fængsel i 2 år og 6 måneder.
1 voterende stemmer for at
anse tiltalte med fængsel i
3 år og 6 måneder.« Ved
dommen blev tiltalte
endvidere dømt for en række
andre lovovertrædelser bl.a.
tyveri, hæleri,
våbenbekendtgørelsen og lov
om euforiserende stoffer.
Uagtsomt
manddrab i forbindelse med
overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1
· Dom
41 – Retten i Århus dom af
26. maj 2003
·
Fængsel i 30 dage betinget
og frakendelse af
førerretten i 1 år og 6
måneder
Den
tiltalte, som tidligere var
frakendt førerretten
betinget for
hastighedsovertrædelse, blev
dømt for uagtsomt manddrab
og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i
forbindelse med særlig
hensynsløs kørsel ved som
fører af en varebil at være
faldet i søvn, hvorved han
påkørte en forankørende, som
derved mistede kontrollen
over sin bil, påkørte et
autoværn og blev dræbt,
ligesom en passager i
forankørende bil kom
alvorligt til skade. Som
begrundelse for
strafudmålingen anførte
retten således: »Straffen
fastsættes efter
straffelovens § 241 og § 249
samt færdselslovens § 117,
stk. 5, jf. § 54, stk. 1, og
§ 118, stk. 1, jf. stk. 3,
til fængsel i 30 dage.
Fuldbyrdelsen af straffen
findes at kunne udsættes,
hvorved retten tillige har
henset til indholdet af de
skrivelser, der efter
trafikulykken er blevet
fremsendt til tiltalte og
dennes omkringboende. I det
retten som anført ovenfor
finder, at tiltalte, selvom
denne må have følt sig træt,
har valgt at fortsætte
kørslen og herved til sidst
er faldet i søvn, findes
hans kørsel at måtte
henføres under
færdselslovens § 126,
stk. 2, nr. 1«
· Dom
42 – Vestre Landsrets
ankedom af 17. juni 2004
·
Fængsel i 10 måneder samt
betinget frakendelse af
førerretten
Den
tiltalte, som ikke tidligere
var straffet, blev dømt for
uagtsomt manddrab ved at
have ført personbil, uagtet
at han på grund af mangel på
søvn, jf. færdselslovens
§ 54, stk. 1, befandt sig i
en sådan tilstand, at han
var ude af stand til at føre
køretøjet på fuldt
betryggende måde, hvorunder
han kørte over i modsatte
kørebane, hvor han frontalt
ramte en modkørende, som
blev dræbt. Retten i Grenaa
havde i dom af 13. januar
2004 bl.a. anført, at det i
bemærkningerne til ændringen
af straffelovens § 241 i
2002 var anført, at det var
hensigten, at forhøjelsen
også skulle slå i gennem i
sagen om uagtsomt manddrab i
forbindelse med overtrædelse
af færdselslovens § 54,
stk. 1. Ved Retten i Grenaas
dom blev tiltalte frakendt
førerretten i 2 år. Vestre
Landsret ændrede Retten i
Grenaas bestemmelse herom
med følgende begrundelse: »4
voterende finder, at der
ikke er omstændigheder ved
tiltaltes kørsel, der giver
grundlag for at anse kørslen
for særlig hensynsløs. Da
der herefter alene er
grundlag for betinget
frakendelse af førerretten,
jf. færdselslovens § 126,
stk. 2, stemmer disse
voterende for, at byrettens
dom ændres, således at
tiltalte frakendes
førerretten betinget«.
Landsretten stadfæstede i
øvrigt dommen.
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
|
|
|
§ 1 |
|
|
I
straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 960 af 21.
september 2004,
foretages følgende
ændringer:
|
|
|
|
§ 241. Den,
som uagtsomt
forvolder en andens
død, straffes med
bøde eller fængsel
indtil 4 måneder
eller under særligt
skærpende
omstændigheder med
fængsel indtil 8 år.
|
|
1. I § 241
indsættes som 2.
pkt.:
»Er forholdet begået
i forbindelse med
spirituskørsel eller
særligt hensynsløs
kørsel, anses dette
som en særligt
skærpende
omstændighed.«
|
|
|
|
§ 249. Den,
som uagtsomt
tilføjer nogen
betydelig skade på
legeme eller
helbred, straffes
med bøde eller
fængsel indtil 4
måneder eller under
særligt skærpende
omstændigheder med
fængsel indtil 8 år.
|
|
2. I § 249
indsættes som 2.
pkt.:
»Er forholdet begået
i forbindelse med
spirituskørsel eller
særligt hensynsløs
kørsel, anses dette
som en særligt
skærpende
omstændighed.«
|