Lovforslag
nr. 174 fremsat den 30. marts 2011
af justitsministeren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om ændring af
straffeloven
(Udvidelse af »noget for
noget-ordningen« om tidlig
prøveløsladelse af dømte m.v.)
§ 1
I straffeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1235 af
26. oktober 2010, som ændret ved
§ 11 i lov nr. 718 af 25. juni 2010,
§ 1 i lov nr. 1549 af 21. december
2010 og § 1 i lov nr. 1552 af 21.
december 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 40 a, stk. 1,
ændres »4 måneder« til: »2 måneder«.
2. I
§ 40 a, stk. 1,
nr. 1, ændres »behandlings-
eller uddannelsesforløb« til:
»behandlingsforløb,
uddannelsesforløb eller
arbejdstræning«.
3. I
§ 110 c,
stk. 3, indsættes efter
»traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab«: »eller
artikel 215 eller 352 i traktaten om
Den Europæiske Unions
Funktionsmåde«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1.
juni 2011.
§ 3
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Lovens § 1,
nr. 1 og 2, kan dog ved kongelig
anordning sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
|
|
|
Almindelige
bemærkninger
|
|
|
|
1.
|
Indledning
|
2.
|
Gældende ret
|
|
2.1.
|
Prøveløsladelse
efter
straffelovens
§ 38
|
|
2.2.
|
Prøveløsladelse
efter
straffelovens
§ 40 a
|
|
2.3.
|
Overtrædelse
af vilkår
for
prøveløsladelse
|
3.
|
Forslag i
analyserapport
om
kriminalforsorgens
fremtidige
kapacitets-
og
sikkerhedsbehov
|
4.
|
Justitsministeriets
overvejelser
|
5.
|
De
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
for det
offentlige
|
6.
|
De
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
mv.
|
7.
|
De
administrative
konsekvenser
for borgerne
|
8.
|
De
miljømæssige
konsekvenser
|
9.
|
Forholdet
til
EU-retten
|
10.
|
Hørte
myndigheder
mv.
|
11.
|
Sammenfattende
skema
|
|
1. Indledning
Formålet med
lovforslaget er at udvide den
eksisterende såkaldte noget for
noget-ordning med tidligere
prøveløsladelse af indsatte, der
yder en særlig indsats for at ruste
sig mod tilbagefald til kriminalitet
mv. Lovforslaget falder dermed godt
i tråd med regeringens målsætning om
at fastholde tilliden til, at
mennesker kan forbedre sig.
Den gældende
ordning indebærer, at dømte –
medmindre hensynet til
retshåndhævelsen taler imod det –
kan prøveløslades, når halvdelen af
straffen, dog mindst 4 måneder er
udstået, hvis den dømte har ydet en
særlig indsats for ikke på ny at
begå kriminalitet, herunder ved at
deltage i behandlings- eller
uddannelsesforløb, eller hvis den
dømtes forhold taler for det.
Med lovforslaget
lægges der op til at lempe noget for
noget-ordningens tidsmæssige
betingelser, så prøveløsladelse
fremover vil kunne ske, når
halvdelen af straffen, dog mindst 2
måneder (mod altså i dag 4 måneder),
er afsonet, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt. Endvidere
foreslås det, at såkaldt
arbejdstræning fremover skal kunne
udgøre en særlig indsats, som efter
en konkret vurdering kan begrunde
tidligere prøveløsladelse.
Den foreslåede
udvidelse vil medvirke til at lette
kapacitetspresset på fængslerne.
Kriminalforsorgen oplever således i
øjeblikket et stort kapacitetspres.
Det skyldes dels strafskærpelserne
på bande- og våbenområdet og
politiets succes med at få et stort
antal bande- og rockermedlemmer i
fængsel, dels at politi- og
domstolsreformen er slået igennem
med mere effektiv strafforfølgelse
som resultat.
Herudover foreslås
det med lovforslaget, at der som
følge af ikrafttrædelsen af
Lissabon-Traktaten foretages visse
konsekvensændringer i straffelovens
§ 110 c, stk. 3.
2. Gældende ret
Reglerne om
prøveløsladelse af dømte, der udstår
tidsbestemte fængselsstraffe, findes
i straffelovens §§ 38-40 a.
2.1. Prøveløsladelse efter
straffelovens § 38
2.1.1.
Efter straffelovens § 38, stk. 1,
afgør justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, om den dømte
skal løslades på prøve, når 2/3 af
straffetiden, dog mindst 2 måneder,
er udstået. Prøveløsladelse efter
denne bestemmelse forudsætter alene,
at den dømtes forhold ikke gør
prøveløsladelsen utilrådelig, at der
er sikret den pågældende passende
ophold og arbejde eller andet
underhold, og at den pågældende
erklærer at ville overholde de
vilkår, der i medfør af § 39,
stk. 2, fastsættes for løsladelsen,
jf. § 38, stk. 5.
Efter straffelovens
§ 38, stk. 2, kan løsladelse på
prøve ske tidligere, når særlige
omstændigheder taler derfor, og den
dømte har udstået halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2 måneder.
Bestemmelse herom træffes af
justitsministeren eller den, som med
hensyn til bestemte grupper af sager
bemyndiges dertil. Denne bestemmelse
anvendes bl.a. i forbindelse med
prøveløsladelse efter enten 1/2
eller 7/12 af straffetiden af
udenlandske strafafsonere, der skal
udvises efter løsladelsen. Som det
fremgår af bestemmelsens ordlyd, er
det en betingelse for
prøveløsladelse efter udståelse af
halvdelen af straffetiden, at
»særlige omstændigheder« taler
herfor. Ifølge forarbejderne til
bestemmelsen er der herved især
tænkt på de undtagelsestilfælde,
hvor særlige grunde, herunder
navnlig mulighed for en særlig
gunstig arbejdsmæssig placering,
taler for, at der sker løsladelse en
kortere tid, før 2/3 af straffetiden
er udstået, jf. Folketingstidende
1964-65, tillæg A, sp. 957 f.
Endvidere kan bestemmelsen f.eks.
finde anvendelse, hvor
prøveløsladelse af hensyn til
alvorlig sygdom hos den indsatte
eller dennes pårørende ikke findes
at burde afvente, at den pågældende
har afsonet 2/3 af straffetiden.
Prøveløsladelse
efter straffelovens § 38, stk. 1 og
2, kan i almindelighed ikke ske, når
den resterende straffetid er mindre
end 30 dage, jf. straffelovens § 38,
stk. 3. Prøveløsladelse kan
endvidere ifølge § 38, stk. 4, ikke
ske med hensyn til den ubetingede
del af en såkaldt kombinationsdom
efter § 58, stk. 1. Efter § 58,
stk. 1, kan retten, hvis den skønner
det påkrævet at anvende ubetinget
fængselsstraf, men oplysningerne om
tiltaltes personlige forhold taler
for anvendelse af en betinget dom,
bestemme, at en del af den idømte
straf, dog højst 6 måneder, skal
fuldbyrdes, mens den resterende del
af straffen gøres betinget.
2.1.2.
Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1.
pkt., skal prøveløsladelse efter
§ 38, stk. 1 og 2, som
fast vilkår
betinges af, at den
pågældende ikke i prøvetiden begår
strafbart forhold. Prøvetiden kan
ikke overstige 3 år. Hvis den
resterende straffetid overstiger 3
år, kan der dog fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år.
Der kan herudover
fastsættes
tillægsvilkår i form af
tilsyn og særvilkår, jf. § 39,
stk. 2. Det kan således fastsættes
som vilkår for prøveløsladelsen, at
den pågældende i hele prøvetiden
eller en del af denne undergives
tilsyn. Der kan yderligere
fastsættes vilkår efter reglerne i
straffelovens § 57. Bestemmelsen
giver retten mulighed for at
fastsætte de vilkår, som findes
formålstjenlige, herunder at den
dømte overholder særlige
bestemmelser vedrørende opholdssted,
arbejde, uddannelse, anvendelse af
fritid eller samkvem med bestemte
personer, tager ophold i egnet hjem
eller institution eller underkaster
sig afvænningsbehandling for misbrug
af alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter, om fornødent på
hospital eller i særlig institution.
Vilkår om ophold i hjem, hospital
eller anden institution har ikke
gyldighed for længere tidsrum end
den resterende straffetid, jf. § 39,
stk. 2, 3. pkt.
2.1.3.
Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal
løslades på prøve efter
straffelovens § 38, stk. 1, træffes
som udgangspunkt af fængslet eller
arresthuset, jf. § 25, stk. 1, i
bekendtgørelse om løsladelse af
dømte, der udstår fængselsstraf
(løsladelsesbekendtgørelsen). I
visse nærmere angivne tilfælde,
herunder hvis den indsatte udstår
fængsel i 8 år eller derover,
træffes afgørelsen dog af
Direktoratet for Kriminalforsorgen
efter indstilling fra fængslet eller
arresthuset, jf. bekendtgørelsens
§ 26.
Afgørelse om,
hvorvidt indsatte skal løslades på
prøve efter straffelovens § 38,
stk. 2, træffes som udgangspunkt af
Direktoratet for Kriminalforsorgen
efter indstilling fra fængslet eller
arresthuset, jf. § 28 i
løsladelsesbekendtgørelsen. I visse
nærmere angivne tilfælde, herunder
hvis der er tale om udenlandske
indsatte, der udstår fængselsstraf i
indtil 8 år, og som efter udståelse
af straffen skal udvises med
indrejseforbud, træffes afgørelsen
dog af fængslet eller arresthuset,
jf. bekendtgørelsens § 29.
2.2. Prøveløsladelse efter
straffelovens § 40 a
2.2.1.
Ved lov nr. 219 af 31. marts 2004 om
ændring af straffeloven og lov om
fuldbyrdelse af straf mv. (Tidlig
prøveløsladelse af dømte) blev der
indsat en bestemmelse i
straffelovens § 40 a om
prøveløsladelse efter udståelse af
halvdelen af straffetiden (noget for
noget-ordningen).
Ifølge
straffelovens § 40 a, stk. 1, kan
justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil,
beslutte, at dømte efter en konkret
vurdering kan prøveløslades, når
halvdelen af straffetiden, dog
mindst 4 måneder, er udstået, hvis
hensynet til retshåndhævelsen ikke
skønnes at tale imod det, og
betingelserne i § 40 a, stk. 1, nr.
1 eller nr. 2 er opfyldt, jf. straks
nedenfor. Bestemmelsen er alene
relevant ved domme på over 6
måneders fængsel, da indsatte med
domme på 6 måneders fængsel kan
prøveløslades efter 4 måneder på
mere lempelige betingelser efter
bestemmelsen om ordinær
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 38, stk. 1, jf. punkt 2.1.1
ovenfor.
Efter § 40 a,
stk. 1, nr. 1, kan der
for det første
ske prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden af dømte,
der har ydet en særlig indsats for
ikke på ny at begå kriminalitet,
herunder ved at indgå i et
behandlings- eller uddannelsesforløb
i forbindelse med afsoningen. En
særlig indsats kan ifølge lovens
forarbejder f.eks. bestå i, at den
indsatte under fængselsopholdet
gennemfører et relevant
uddannelsesforløb eller deltager i
afvænningsbehandling for et
eventuelt alkohol- eller stofmisbrug
eller i et særligt
adfærdskorrigerende program. Det
beror på en konkret vurdering i det
enkelte tilfælde, om den indsatte
kan anses for at have ydet den
nævnte særlige indsats. Der henvises
til Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 4446.
Efter § 40 a,
stk. 1, nr. 2, kan der
for det andet
ske prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden, hvis den
dømtes forhold taler derfor. Efter
lovens forarbejder er bestemmelsen
møntet på indsatte, hvis forhold
samlet set taler for, at det er
unødvendigt, at den pågældende
afsoner resten af straffen i
fængsel, hvis der i stedet
fastsættes vilkår om
samfundstjeneste. Det drejer sig om
indsatte, som typisk har gode og
stabile personlige forhold og et
godt socialt netværk samt er uden
misbrugsproblemer, og hvis
forbrydelse ikke er udtryk for et
kriminelt mønster. Det er endvidere
en forudsætning for prøveløsladelse,
at den pågældendes afsoningsforløb
har været i det væsentlige
problemfrit, dvs. at den indsatte
ikke f.eks. flere gange er udeblevet
fra udgang eller har begået
kriminalitet under afsoningen eller
alvorligt har chikaneret
fængselspersonale eller andre
indsatte. Der henvises til
Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 4447.
Baggrunden for, at
mindst 4 måneder af straffetiden
skal være udstået, før der kan ske
prøveløsladelse efter § 40 a, er
ifølge lovens forarbejder, at
vurderingen af, om den indsatte har
gjort en særlig indsats under
afsoningen, forudsætter, at den
indsatte har haft lejlighed til over
en vis tid at vise vilje og evne til
at forbedre sine muligheder for ikke
på ny at begå kriminalitet. Det
fremgår endvidere af forarbejderne,
at vurderingen af, om en indsats
forhold samlet set er så gode, at
det skønnes unødvendigt, at den
pågældende afsoner reststraffen i
fængslet, tilsvarende vil
forudsætte, at fængselsmyndighederne
har haft mulighed for at følge den
pågældende i en vis periode. Der
henvises til Folketingstidende
2003-04, tillæg A, side 4440-4441.
Efter § 40 a,
stk. 1, er prøveløsladelse efter
halvdelen af straffetiden i alle
tilfælde betinget af, at hensynet
til retshåndhævelsen ikke taler imod
det. Dette indebærer efter lovens
forarbejder, at der skal udvises
meget betydelig varsomhed med at
anvende de foreslåede nye
bestemmelser om prøveløsladelse
efter halv tid i forhold til
personer, der afsoner straf for
visse meget alvorlige forbrydelser,
jf. Folketingstidende 2003-04,
tillæg A, side 4447.
Prøveløsladelsen
efter § 40 a forudsætter endvidere,
at
den dømtes forhold ikke gør
prøveløsladelsen utilrådelig,
at
der er sikret den pågældende
passende ophold og arbejde eller
andet underhold, og
at
den pågældende er egnet til og
erklærer sig villig til overholde de
vilkår, der i medfør af § 40 a,
stk. 3 og 4, jf. nedenfor,
fastsættes for løsladelsen, jf. § 40
a, stk. 6. Det svarer – bortset fra
kravet om, at den dømte skal være
egnet til at overholde vilkårene for
løsladelsen – til, hvad der i medfør
af § 38, stk. 5, gælder for
prøveløsladelse efter § 38, stk. 1
og 2.
2.2.2.
Prøveløsladelse efter § 40 a skal
som fast vilkår betinges af, at den
pågældende ikke i prøvetiden begår
strafbart forhold. Prøvetiden kan
ikke overstige 3 år. Hvis den
resterende straffetid overstiger 3
år, kan der dog fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år, jf. § 40 a,
stk. 7, jf. § 39, stk. 1.
Herudover skal
prøveløsladelse efter § 40 a som
fast vilkår betinges af, at den
dømte undergives tilsyn indtil det
tidspunkt, hvor der er forløbet 2/3
af straffetiden. Efter dette
tidspunkt kan der fastsættes vilkår
om, at den pågældende fortsat
undergives tilsyn, jf. § 40 a,
stk. 2.
Endvidere kan der
fastsættes tillægsvilkår efter
reglerne i straffelovens § 57, jf.
§ 40 a, stk. 3, 2. led, og stk. 4,
2. pkt.
Desuden kan
prøveløsladelse efter § 40 a,
stk. 1, nr. 1 (om særlig indsats),
betinges af, at den dømte udfører
ulønnet samfundstjeneste, jf. § 40
a, stk. 3, 1. led. Det fremgår af
lovforarbejderne, at vilkår om
samfundstjeneste i forhold til
personer, som løslades efter denne
bestemmelse, kan være relevant, hvor
der ikke (længere) er særlige
behandlingsbehov eller behov for
uddannelse mv., som kan følges op
med vilkår efter § 57, men hvor der
bør sikres et fortsat pønalt
element, som samtidig er egnet til
at støtte den pågældendes
resocialisering, jf.
Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 4441.
Prøveløsladelse
efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 (om den
dømtes forhold), skal som fast
vilkår betinges af, at den dømte
udfører ulønnet samfundstjeneste,
jf. § 40 a, stk. 4, 1. pkt.
I praksis udmåles
antallet af timer, der skal afvikles
som samfundstjeneste, som
udgangspunkt således, at den
indsatte skal afvikle ½ times
samfundstjeneste for hver dag, den
pågældende bliver løsladt forud for
det tidspunkt, hvor 2/3 af
straffetiden er forløbet. Antallet
af samfundstjenestetimer skal dog
fastsættes til mindst 30 og højst
240 timer, jf. straffelovens § 63,
stk. 1, 1. pkt., jf. § 40 a, stk. 7.
Det følger af
straffelovens § 40 a, stk. 5, at
vilkår om samfundstjeneste ikke kan
udstrækkes ud over 2/3 af
straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan
dog træffe afgørelse om, at vilkår
om samfundstjeneste skal have en
varighed ud over dette tidspunkt,
hvis særlige grunde taler derfor,
dog ikke ud over den samlede
straffetid.
Det fremgår af
lovens forarbejder, at baggrunden
for bestemmelsen er, at et vilkår om
samfundstjeneste i tilknytning til
prøveløsladelse ikke bør kunne
udstrækkes ud over det tidspunkt,
hvor den dømte ellers ville have
afsonet 2/3 af straffetiden og
derfor som hovedregel ville være
blevet løsladt uden vilkår om
samfundstjeneste efter bestemmelsen
i § 38, stk. 1. I modsat fald ville
en tidlig prøveløsladelse i denne
henseende kunne opfattes som mindre
attraktiv end den ordinære
prøveløsladelse efter 2/3 tid. Det
fremgår videre af forarbejderne, at
de særlige grunde, som kan føre til
en afgørelse om, at vilkår om
samfundstjeneste skal have en
varighed ud over 2/3 af
straffetiden, f.eks. kan bestå i, at
den pågældende på grund af sygdom,
graviditet eller lignende ikke har
kunnet udføre den fastsatte
arbejdsforpligtelse inden for det
nævnte tidsrum. Det ville i disse
tilfælde kunne virke urimeligt, hvis
den prøveløsladte måtte genindsættes
i fængslet, alene fordi
samfundstjeneste ikke kunne kræves
udført efter tidspunktet for 2/3 af
straffetiden. I de nævnte særlige
situationer vil det endvidere vil
være muligt administrativt at træffe
beslutning om at nedsætte
samfundstjenestens varighed, idet
det i almindelighed antages, at den
prøveløsladende myndighed uden
udtrykkelig lovhjemmel senere kan
begrænse eller ophæve fastsatte
vilkår. Der henvises til
Folketingstidende 2003-04, tillæg A,
side 4441-4442.
2.2.3.
Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal
løslades på prøve efter
straffelovens § 40 a, træffes af
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
efter indstilling fra fængslet eller
arresthuset, jf. § 30 i
løsladelsesbekendtgørelsen.
2.3. Virkning af overtrædelse af
vilkår for prøveløsladelse
2.3.1.
Hvis en prøveløsladt
begår et nyt
strafbart forhold i prøvetiden,
og der foretages
rettergangsskridt inden prøvetidens
udløb, hvorved den pågældende sigtes
for forholdet, fastsætter retten i
medfør af straffelovens § 40,
stk. 1, 1. pkt., jf. § 61, stk. 2,
som udgangspunkt en ubetinget
fællesstraf for det nye strafbare
forhold og reststraffen for den
tidligere pådømte lovovertrædelse.
Har prøveløsladelse i medfør af § 40
a, stk. 3 eller 4, været forbundet
med vilkår om samfundstjeneste, skal
der ved fastsættelsen af en
fællesstraf tages hensyn til
omfanget af den udførte
samfundstjeneste, jf. § 40, stk. 1,
2. pkt.
Det følger af § 40,
stk. 1, 1. pkt., at reststraffen
efter prøveløsladelse ligestilles
med en betinget dom, og de samme
reaktionsmuligheder, som efter § 61,
stk. 2, kan anvendes ved strafbart
forhold begået i prøvetiden for en
betinget dom, finder anvendelse, når
en lovovertrædelse er begået i
prøvetiden for en prøveløsladelse.
Når omstændighederne taler derfor,
kan retten således i stedet for en
fællesstraf 1) idømme ubetinget
straf alene for det nye forhold,
eventuelt i forbindelse med en
ændring af vilkårene for
prøveløsladelsen, eller 2) afsige
betinget dom vedrørende begge
lovovertrædelser eller alene for det
nye forhold i overensstemmelse med
reglerne i straffelovens kapitel 7
om betingede domme eller kapitel 8
om samfundstjeneste.
2.3.2.
Hvis en prøveløsladt
overtræder de
fastsatte tillægsvilkår, kan
justitsministeren i medfør af
straffelovens § 40, stk. 2, 1)
tildele den pågældende en advarsel,
2) ændre vilkårene og forlænge
prøvetiden inden for den i § 39
fastsatte længstetid eller 3) under
særlige omstændigheder bestemme, at
den pågældende skal indsættes til
udståelse af reststraffen.
Det samme gælder
efter § 40, stk. 3, hvis den
prøveløsladte begår strafbart
forhold i prøvetiden, uden at der
rejses tiltale herfor, eller hvis
den prøveløsladte i udlandet dømmes
for strafbart forhold begået i
prøvetiden, uden at der i
forbindelse med dommen er taget
stilling til spørgsmålet om
fuldbyrdelse af reststraffen.
Hvis der ikke
træffes bestemmelse om fuldbyrdelse
af reststraffen efter § 40, stk. 1
eller 2, jf. stk. 3, anses straffen
i medfør af § 40, stk. 5, for
udstået på det tidspunkt, da
prøveløsladelsen fandt sted.
Hvis genindsættelse
er bestemt i medfør af § 40, stk. 2,
jf. stk. 3, kan fornyet
prøveløsladelse ifølge § 40, stk. 6,
ske, selv om de tidsmæssige
betingelser i § 38, stk. 1 og 2,
eller § 40 a, stk. 1, ikke er
opfyldt med hensyn til reststraffen.
Ved afgørelse om fornyet
prøveløsladelse i sådanne tilfælde
skal der tages hensyn til omfanget
af samfundstjeneste, som den
pågældende har udført i medfør af
§ 40 a, stk. 3 eller 4. Med hensyn
til prøvetid efter sådan
prøveløsladelse gælder de i § 39
fastsatte tider med fradrag af den
tid, i hvilken den pågældende
tidligere har været prøveløsladt.
Bestemmelsen i
stk. 6 åbner således mulighed for en
kortvarig tilbageføring til afsoning
efterfulgt af ny prøveløsladelse,
når en vilkårsovertrædelse har ført
til beslutning om genindsættelse.
3. Forslag i analyse om
kriminalforsorgens fremtidige
kapacitets- og sikkerhedsbehov
3.1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Justitsministeriet og
Finansministeriet har i februar 2011
færdiggjort en analyse af
kriminalforsorgens fremtidige
kapacitets- og sikkerhedsbehov.
Formålet med analysen er at
kortlægge og vurdere et eventuelt
øget kapacitets- og sikkerhedsbehov
i kriminalforsorgen i lyset af, at
belægget i kriminalforsorgens
institutioner er stigende, og at
indsatte fra rocker- og bandemiljøet
giver udfordringer for sikkerheden i
institutionerne.
På baggrund af
udviklingen i belæg og strafmasse
konkluderes det i analysen, at der
vil mangle ca. 220 nye lukkede
pladser i 2011, hvis belægsmålet på
92 pct. skal overholdes.
Der peges i
analysen på en række tiltag, der har
til formål at afhjælpe
kriminalforsorgens kapacitetsbehov.
Et af forslagene er at udvide
anvendelsesområdet for noget for
noget-ordningen om tidligere
prøveløsladelse af indsatte, der har
gjort en særlig indsats mv., jf.
straffelovens § 40 a.
Det anføres i
analysen, at noget for
noget-ordningen siden indførelsen i
2004 har vist sig meget
velfungerende. Ifølge analysen er
137 dømte i perioden fra den 1. juli
2005 til den 30. juni 2006 blevet
løsladt efter ordningen, og heraf er
kun 13 personer – svarende til 9,5
pct. – recidiveret inden 2 år efter
prøveløsladelsen. Samtidig fremgår
det, at den gennemsnitlige
recidivprocent for fængselsdømte,
der i samme periode blev løsladt
efter afsoning i fængsel, til
sammenligning var 30,3 pct.
3.2. Det
påpeges i analysen, at der i
forbindelse med prøveløsladelser
efter § 40 a, stk. 1, nr. 1,
fastsættes mærkbare vilkår -
herunder vilkår om, at den
pågældende skal fortsætte den
indsats, som den pågældende har ydet
under afsoningen, eller om
samfundstjeneste - og at vilkår om
samfundstjeneste er et obligatorisk
vilkår ved prøveløsladelser, der
meddeles i medfør af straffelovens
§ 40 a, stk. 1, nr. 2.
På den baggrund
foreslås det, at prøveløsladelse
fremover skal kunne ske, når
halvdelen af straffetiden, dog
mindst 2 måneder (mod i dag 4
måneder) er afsonet.
3.3. Det
påpeges endvidere i analysen, at
arbejde inden for fængslets arbejds-
og økonomidrift, f.eks.
bygningsvedligeholdelse,
gangmandsarbejde og
produktionsvirksomhed, efter
gældende regler og praksis typisk
ikke vil udgøre en særlig indsats
med henblik på at kvalificere sig
til en kriminalitetsfri tilværelse,
som efter straffelovens § 40 a,
stk. 1, nr. 1, kan begrunde tidlig
prøveløsladelse. Indsatte, der ikke
har erfaring med at være beskæftiget
enten på grund af konjunkturbestemte
forhold eller på grund af egne
forhold, har imidlertid ofte behov
for arbejdstræning enten i fængslet
eller uden for fængslet i form af
frigang.
På den baggrund
foreslås det i analysen, at
arbejdstræning fremover efter en
konkret vurdering skal kunne udgøre
en særlig indsats, der kan begrunde
tidlig prøveløsladelse efter
straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1.
3.4. Det
foreslås desuden i analysen, at
personer med længere domme i videre
omfang end i dag skal have mulighed
for at få fuldt udbytte af noget for
noget-ordningen.
Som udgangspunkt
kan indsatte i lukkede institutioner
med domme på 5 års fængsel eller
derover først få tilladelse til
uledsaget udgang, når en tredjedel
af straffetiden er afsonet. Hvis den
indsatte er idømt 8 års fængsel
eller derover, kan tilladelsen først
meddeles, når halvdelen af
straffetiden er udstået.
Direktoratet for Kriminalforsorgen
kan dog dispensere fra disse
tidsmæssige betingelser, hvis
særlige omstændigheder taler for
det. Denne mulighed administreres i
dag meget restriktivt. Da
prøveløsladelse forudsætter
gennemførelse og vurdering af et
udslusningforløb med uledsaget
udgang, kan indsatte med domme på 5
års fængsel eller derover, som
opfylder betingelserne for tidlig
prøveløsladelse efter noget for
noget-ordningen, således i en række
tilfælde først løslades lidt senere
end efter halv tid.
Med henblik på at
gøre det muligt at tilrettelægge
udslusningsforløbet således, at
prøveløsladelse i de relevante
tilfælde kan ske efter halv tid,
foreslås det i analysen, at indsatte
med domme på 5 års fængsel eller
derover, som skønnes at kunne
opfylde betingelserne for tidlig
prøveløsladelse efter noget for
noget-ordningen, i videre omfang end
i dag skal have mulighed for at
påbegynde et uledsaget
udgangsforløb, før de ovennævnte
tidsmæssige betingelser er opfyldt.
Forslaget vil kunne
gennemføres administrativt ved, at
Direktoratet for Kriminalforsorgen i
overensstemmelse med det ovenfor
anførte lemper den restriktive
praksis for meddelelse af
dispensation fra de tidsmæssige
betingelser for uledsaget udgang.
3.5.
Endvidere foreslås det i analysen,
at fængslerne fremover får
kompetencen til at træffe afgørelse
om prøveløsladelse efter noget for
noget-ordningen af indsatte, der
afsoner domme på under 8 måneders
fængsel. I dag træffes afgørelsen af
Direktoratet for Kriminalforsorgen
efter indstilling fra det pågældende
fængsel.
Det er
forventningen, at en overførsel af
afgørelseskompetencen til fængslerne
vil medføre en nedbringelse af
sagsbehandlingstiden i de pågældende
sager.
Forslaget kan
gennemføres administrativt ved en
ændring af kompetencereglerne i § 30
i bekendtgørelse nr. 318 af 19.
april 2006 om løsladelse af dømte,
der udstår fængselsstraf
(løsladelsesbekendtgørelsen).
3.6. Ud
over de ovennævnte forslag
vedrørende noget for noget-ordningen
indeholder analysen også andre
forslag til initiativer, som vil
kunne medvirke til at lette
kapacitetspresset på
kriminalforsorgen, og som kan
gennemføres administrativt. Det
drejer sig navnlig om anbringelse af
flere dømte i åbent fængsel, mere
systematisk udarbejdelse af
personundersøgelser for unge under
25 år med henblik på øget anvendelse
af betingede domme med vilkår om
samfundstjeneste for denne
persongruppe og konvertering af en
række åbne pladser til lukkede
pladser.
4. Justitsministeriets overvejelser
4.1. Som
det fremgår af punkt 3.1 ovenfor,
viser analysen af kriminalforsorgens
fremtidige kapacitets- og
sikkerhedsbehov, at noget for
noget-ordningen om tidlig
prøveløsladelse af dømte efter
straffelovens § 40 a er meget
velfungerende, idet recidivet hos
dømte, der løslades efter ordningen,
er langt lavere end det
gennemsnitlige recidiv for
fængselsdømte.
Det er
Justitsministeriets opfattelse, at
mulighederne for tidlig
prøveløsladelse efter ordningen bør
udvides med henblik på at motivere
flere indsatte til at yde en særlig
indsats, der kan modvirke
tilbagefald til kriminalitet.
Retshåndhævelsesmæssige hensyn taler
efter Justitsministeriets opfattelse
ikke afgørende imod en sådan
udvidelse, idet der som vilkår for
tidlig prøveløsladelse vil blive
fastsat mærkbare vilkår, jf. punkt
2.2.2 ovenfor.
Endvidere vil en
udvidelse af ordningen efter § 40 a
kunne medvirke til at lette
kapacitetspresset på
kriminalforsorgen.
4.2. I
overensstemmelse med analysen af
kriminalforsorgens fremtidige
kapacitets- og sikkerhedsbehov, jf.
punkt 3.2 ovenfor, foreslås det at
lempe de tidsmæssige betingelser for
prøveløsladelse efter § 40 a,
stk. 1, så prøveløsladelse fremover
vil kunne ske, når halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2 (mod i
dag 4) måneder, er afsonet.
Herved vil
ordningen kunne finde anvendelse på
dømte med en på dom på over 3
måneders fængsel i modsætning til i
dag, hvor ordningen alene er
relevant for dømte med en dom på
over 6 måneders fængsel, jf. punkt
2.2.1 ovenfor.
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 78 a kan
der efter ansøgning fra personer,
der er idømt en fængselsstraf indtil
5 måneder, meddeles tilladelse til,
at straffen udstås i fodlænke.
Lempelsen af de tidsmæssige
betingelser indebærer således, at
personer med en dom på over 3
måneders fængsel, der udstår
straffen i fodlænke, også vil kunne
være omfattet af ordningen i
modsætning til i dag, hvor denne
gruppe af dømte ikke er omfattet.
Ordningen vil ikke være relevant for
indsatte med en dom på 3 måneders
fængsel og derunder, da der i disse
tilfælde vil kunne ske
prøveløsladelse efter 2 måneder
efter de mere lempelige betingelser
for ordinær prøveløsladelse efter
2/3 tid, jf. straffelovens § 38,
stk. 1.
Anvendelse i
praksis af den foreslåede lempelse
af de tidsmæssige betingelser
forudsætter, at der i løbet af en
periode på ned til 2 måneder dels
kan foretages en vurdering af, om
den indsatte har ydet en sådan
indsats eller har sådanne forhold,
at betingelserne for tidlig
prøveløsladelse i straffelovens § 40
a, stk. 1, nr. 1 eller 2, er
opfyldt, dels kan træffes afgørelse
om prøveløsladelse så betids, at
afgørelsen i givet fald kan
effektueres ved periodens udløb.
Det er
Justitsministeriets opfattelse, at
disse tidsmæssige rammer vil kunne
håndteres i praksis.
Justitsministeriet lægger herved
vægt på, at ordningen med
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 40 a har været gældende i ca. 7
år, og at der således hos
institutionerne er opnået et godt
kendskab til ordningen, herunder
hvilke krav der stilles for at komme
i betragtning til en tidlig
prøveløsladelse. Endvidere agter
Justitsministeriet (Direktoratet for
Kriminalforsorgen) administrativt at
gennemføre forslaget fra analysen
om, at fængslerne får kompetence til
at træffe afgørelse om
prøveløsladelse efter § 40 a for
indsatte med domme under 8 måneders
fængsel, jf. punkt 3.5 ovenfor, i
modsætning til i dag, hvor
afgørelsen i alle tilfælde træffes
af Direktoratet for
Kriminalforsorgen efter indstilling
fra fængslerne. Dermed vil
sagsbehandlingstiden blive kortere.
For personer, der udstår straffen i
fodlænke, vil kompetencen blive
henlagt til tilsynsmyndigheden,
således som det i dag gælder for
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 38, stk. 1.
Den foreslåede
lempelse af de tidsmæssige
betingelser indebærer i øvrigt, at
der bliver kortere tid til at
afvikle den samfundstjeneste på
mindst 30 timer, som der i nogle
tilfælde kan og i andre tilfælde
skal fastsættes vilkår om ved
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 40 a, jf. punkt 2.2.2 ovenfor. Som
det ligeledes fremgår af punkt
2.2.2, kan vilkår om
samfundstjeneste som udgangspunkt
ikke udstrækkes ud over 2/3 af
straffetiden, jf. § 40 a, stk. 5, 1.
pkt. Ved en dom på f.eks. fire
måneders fængsel, hvor der i medfør
af § 40 a vil ske prøveløsladelse
med vilkår om samfundstjeneste efter
halv tid, dvs. efter 2 måneder, skal
samfundstjenesten således som
udgangspunkt være afviklet i løbet
af ca. 3 uger. Vilkåret vil dog
kunne udstrækkes til hele den
resterende straffetid på 2 måneder,
hvis særlige grunde i den enkelte
sag taler derfor, jf. § 40 a,
stk. 5, 2. pkt.
Justitsministeriet
har på den baggrund overvejet, om
der for indsatte med kortere
fængselsstraffe, som prøveløslades
efter § 40 a, bør ske en nedsættelse
af det gældende minimum på 30 timers
samfundstjeneste. Ministeriet har
imidlertid ikke fundet grundlag
herfor, bl.a. fordi det vurderes at
være vanskeligt at få
samfundstjenestesteder til at
modtage en dømt med f.eks. kun 20
timers samfundstjeneste.
Justitsministeriet
har endvidere overvejet, om
udgangspunktet om, at vilkår om
samfundstjeneste ikke kan udstrækkes
ud over 2/3 af den samlede
straffetid, generelt bør fraviges
for indsatte med kortere
fængselsstraffe, som prøveløslades
efter § 40 a. Ministeriet finder
imidlertid, at det nævnte
udgangspunkt så vidt muligt bør
fastholdes for at undgå risikoen
for, at en tidlig prøveløsladelse
vil blive opfattet som mindre
attraktiv end den ordinære
prøveløsladelse efter 2/3 af
straffetiden, jf. også punkt 2.2.1
ovenfor.
Ikke desto mindre
må det forventes, at det ved kortere
fængselsstraffe i nogle tilfælde vil
vise sig praktisk umuligt for
kriminalforsorgen at tilrettelægge
samfundstjenesten således, at den er
fuldt afviklet inden for 2/3 af
straffetiden. Det er også tænkeligt,
at nogle indsatte selv ønsker, at
samfundstjenesten afvikles over en
lidt længere periode. Det
forudsættes med lovforslaget, at der
i begge de nævnte tilfælde i henhold
til den gældende bestemmelse i
straffelovens § 40 a, stk. 5, kan
træffes afgørelse om, at vilkåret om
samfundstjeneste skal have en
varighed ud over 2/3 af
straffetiden, dog ikke ud over den
samlede straffetid.
4.3. Som
foreslået i analysen, jf. punkt 3.3
ovenfor, finder Justitsministeriet
endvidere, at noget for
noget-ordningen efter straffelovens
§ 40 a bør udvides således, at
arbejdstræning efter en konkret
vurdering skal kunne udgøre en
særlig indsats, der kan begrunde
tidlig prøveløsladelse efter
straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1.
Ved arbejdstræning
forstås forløb, hvor den indsatte
lærer basale funktioner knyttet til
varetagelsen af et arbejde. Disse
funktioner kan bl.a. være social
omgang på arbejdspladsen, at modtage
og udføre en ordre fra en
overordnet, samarbejde med øvrige
ansatte, rettidighed og undervisning
i arbejdsmarkedsregler.
Arbejdstræning kan foregå i
fængslet, f.eks. i tilknytning til
et eller flere af fængslets
værksteder, eller i en godkendt
virksomhed i forbindelse med frigang
efter § 44 i udgangsbekendtgørelsen.
Målgruppen for
arbejdstræning er indsatte, der ikke
tidligere har varetaget et arbejde
over en længere sammenhængende
periode på grund af manglende basale
jobkvalifikationer, og indsatte, der
har været uden for arbejdsmarkedet i
et længere stykke tid og af den
grund ikke længere kan siges at have
de nødvendige basale kvalifikationer
til varetagelsen af et job.
Justitsministeriet
finder det formålstjenstligt, at
indsatte af denne karakter, som
ønsker at yde en særlig indsats for
ikke på ny at begå kriminalitet,
fremover kan kvalificere sig til
prøveløsladelse efter § 40 a,
stk. 1, nr. 1, gennem
arbejdstræning. Det vil bero på en
konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, om den indsatte kan anses
for at have ydet en særlig indsats
ved arbejdstræningen, der kan
begrunde tidlige prøveløsladelse.
4. Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil
frigøre et antal åbne
fængselspladser, der imidlertid vil
blive genanvendt med henblik på
at bidrage til håndteringen af det
kapacitetsbehov i kriminalforsorgen,
der blev identificeret i analysen af
kriminalforsorgens fremtidige
kapacitets- og sikkerhedsbehov fra
februar 2011. På den baggrund
skønnes forslaget ikke at have
økonomiske administrative
konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har
ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har
ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har
ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget
indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder mv.
Østre Landsret,
Vestre Landsret, Sø- og
Handelsretten, Samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Rigspolitiet,
Politiforbundet, Foreningen af
Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører,
Kriminalforsorgsforeningen, Dansk
Fængselsforbund, HK-Landsklubben for
Kriminalforsorgen, Landsklubben af
socialrådgivere ansat i
Kriminalforsorgen, Dansk
Socialrådgiverforening,
Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Institut for
Menneskerettigheder,
Kriminalpolitisk Forening (KRIM),
Retspolitisk Forening og
Retssikkerhedsfonden.
|
|
|
10.
Sammenfattende
skema
|
|
|
|
|
|
|
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
|
Negative
konsekvenser/merudgifter
|
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
|
Ingen af
betydning.
|
Ingen af
betydning.
|
Økonomiske
og
administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser
for borgerne
|
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet
til
EU-retten
|
Lovforslaget
indeholder
ikke
EU-retlige
aspekter.
|
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 40
a, stk. 1)
Det foreslås at
lempe de tidsmæssige betingelser for
prøveløsladelse i straffelovens § 40
a, stk. 1, så prøveløsladelse
fremover vil kunne ske, når
halvdelen af straffetiden er
afsonet, dog mindst 2 måneder (mod i
dag 4 måneder) er afsonet, hvis
betingelserne i § 40 a, stk. 1, nr.
1 eller nr. 2, er opfyldt.
Til nr. 2 (§ 40
a, stk. 1, nr. 1)
Den foreslåede
ændring af straffelovens § 40 a,
stk. 1, nr. 1, indebærer, at
arbejdstræning efter en konkret
vurdering vil kunne udgøre en særlig
indsats, der kan begrunde
prøveløsladelse, når halvdelen af
straffen er udstået.
Ved arbejdstræning
forstås forløb, hvor den indsatte
lærer basale funktioner knyttet til
varetagelsen af et arbejde. Disse
funktioner kan bl.a. være social
omgang på arbejdspladsen, at modtage
og udføre en ordre fra en
overordnet, samarbejde med øvrige
ansatte, rettidighed og undervisning
i arbejdsmarkedsregler.
Arbejdstræning kan foregå i
fængslet, f.eks. i tilknytning til
et eller flere af fængslets
værksteder, eller i en godkendt
virksomhed i forbindelse med frigang
efter § 44 i udgangsbekendtgørelsen.
Målgruppen for
arbejdstræning er indsatte, der ikke
tidligere har varetaget et arbejde
over en længere sammenhængende
periode på grund af manglende basale
jobkvalifikationer, og indsatte, der
har været uden for arbejdsmarkedet i
et længere stykke tid og af den
grund ikke længere kan siges at have
de nødvendige basale kvalifikationer
til varetagelsen af et job.
Det vil bero på en
konkret vurdering i det enkelte
tilfælde, om arbejdstræningen kan
siges at have udgjort en sådan
særlig indsats, at der kan ske
prøveløsladelse efter udståelse af
halvdelen af straffetiden.
Ud over lempelsen
af de tidsmæssige betingelser, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og at
arbejdstræning efter en konkret
vurdering vil kunne udgøre en særlig
indsats i straffelovens § 40 a’s
forstand, jf. lovforslagets § 1, nr.
2, er der ikke med lovforslaget
tilsigtet ændringer i kriterierne
for tidlig prøveløsladelse efter
straffelovens § 40 a.
Til nr. 3 (§ 110
c, stk. 3)
Der er tale om en
redaktionel ændring som følge af
EF-Traktatens ændrede titel og den
ændrede nummerering af artiklerne i
traktaten.
Lissabon-Traktaten,
som trådte i kraft den 1. december
2009, indebar således bl.a. en
ændring af den hidtidige benævnelse
af traktatgrundlaget. Traktaten om
oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab (EF-Traktaten) benævnes
med Lissabon-Traktaten ”Traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde”
(EUF-Traktaten).
Lissabon-Traktaten
indebar endvidere en omnummerering
af de hidtidige artikelnumre i
EU-Traktaten og EF-Traktaten. Bl.a.
er EUF-Traktatens artikel 215
således trådt i stedet for
EF-Traktatens artikel 60 og artikel
301. På den baggrund foreslås det,
at der i straffelovens § 110 c,
stk. 3, indsættes en henvisning til
EUF-Traktatens artikel 215.
EUF-Traktatens
artikel 352 er trådt i stedet for
EF-Traktatens artikel 308. Det
foreslås, at der i straffelovens
§ 110 c, stk. 3, indsættes en
henvisning til EUF-Traktatens
artikel 352. Baggrunden herfor er,
at det ikke på forhånd vil kunne
udelukkes, at Rådet i forbindelse
med foranstaltninger, der tager
sigte på helt eller delvis at
afbryde eller indskrænke finansielle
eller økonomiske forbindelser med
tredjelande, bestemte
enkeltpersoner, grupper eller
juridiske personer, vil kunne
henvise til EUF-Traktatens artikel
352, på samme måde som der tidligere
ville være henvist til EF-Traktatens
artikel 308.
Til § 2
Det foreslås, at
loven træder i kraft den 1. juni
2011.
Til § 3
Bestemmelsen
vedrører lovens territoriale
gyldighed og indebærer, at loven
ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det foreslås, at de
foreslåede ændringer i lovens § 1,
nr. 1 og 2, ved kongelig anordning
kan sættes i kraft for Færøerne med
de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Bilag 1
|
|
|
Lovforslaget
sammenholdt
med gældende
ret
|
|
|
|
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
|
|
|
§ 1
|
|
|
|
|
|
I
straffeloven,
jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1235 af
26. oktober
2010, som
ændret ved
§ 11 i lov
nr. 718 af
25. juni
2010, § 1 i
lov nr. 1549
af 21.
december
2010 og § 1
i lov nr.
1552 af 21.
december
2010,
foretages
følgende
ændringer:
|
|
|
|
§ 40 a.
Når
halvdelen af
straffetiden,
dog mindst 4
måneder, er
udstået, kan
justitsministeren
eller den,
ministeren
bemyndiger
dertil, ud
over de i
§ 38,
stk. 2,
nævnte
tilfælde
beslutte, at
den dømte
skal
løslades på
prøve, hvis
hensynet til
retshåndhævelsen
skønnes ikke
at tale imod
det, og
|
|
1. I
§ 40 a,
stk. 1,
ændres »4
måneder«
til: »2
måneder«.
|
1)
|
den dømte
har ydet en
særlig
indsats for
ikke på ny
at begå
kriminalitet,
herunder ved
at deltage i
behandlings-
eller
uddannelsesforløb,
eller
|
|
2. I
§ 40 a,
stk. 1, nr.
1,
indsættes
efter
»behandlings-
eller
uddannelsesforløb«:
»eller
arbejdstræning«.
|
2)
|
den dømtes
forhold
taler
derfor.
|
|
|
|
|
|
§ 110 c
|
|
|
Stk. 1.
---
|
|
|
Stk. 2.
---
|
|
|
Stk. 3.
Med samme
straf som i
stk. 2
straffes
den, der
overtræder
bestemmelser
indeholdt i
eller
udstedt i
medfør af
forordninger,
som er
vedtaget med
hjemmel i
artikel 60,
301 eller
308 i
traktaten om
oprettelse
af Det
Europæiske
Fællesskab,
og som tager
sigte på
helt eller
delvis at
afbryde
eller
indskrænke
de
finansielle
eller
økonomiske
forbindelser
med et eller
flere lande
uden for Den
Europæiske
Union eller
på
tilsvarende
sanktioner
over for
enkeltpersoner,
grupper af
personer
eller
juridiske
personer.
Stk. 4.
---
|
|
3. I
§ 110 c,
stk. 3,
indsættes
efter
»traktaten
om
oprettelse
af Det
Europæiske
Fællesskab«:
»eller
artikel 215
eller 352 i
traktaten om
Den
Europæiske
Unions
Funktionsmåde«.
|
|
|
|
|
|
§ 2
|
|
|
|
|
|
Loven træder
i kraft den
1. juni
2011.
|
|
|
|
|
|
§ 3
|
|
|
|
|
|
Loven gælder
ikke for
Færøerne og
Grønland.
Lovens § 1,
nr. 1 og 2,
kan dog ved
kongelig
anordning
sættes i
kraft for
Færøerne med
de
ændringer,
som de
færøske
forhold
tilsiger.
|
|