Lov nr.
733 af 25. juni 2014
om
ændring
af straffeloven, retsplejeloven, lov
om våben og eksplosivstoffer, lov om
politiets virksomhed og lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Initiativer mod rocker- og
bandekriminalitet m.v.)
VI MARGRETHE DEN
ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har
vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
§ 1
I straffeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1028 af
22. august 2013, som ændret ved lov
nr. 1620 af 26. december 2013, lov
nr. 168 af 26. februar 2014 og § 3 i
lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 38, stk. 4,
ændres »§ 39, stk. 2« til: »§ 39,
stk. 2 og 3«.
2. I
§ 38
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis
den dømte af politiet skønnes at
have tilknytning til en gruppe af
personer, som er aktivt involveret i
en verserende voldelig konflikt med
en anden gruppe af personer, og
politiet oplyser, at der inden for
den gruppe, som den dømte skønnes at
have tilknytning til, som led i
konflikten enten er anvendt
skydevåben eller er anvendt våben
eller eksplosivstoffer, som på grund
af deres særdeles farlige karakter
er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af § 180.«
3. I
§ 39
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Ved løsladelse på prøve af en
person, som er dømt for overtrædelse
af § 191 eller § 192 a eller for en
forbrydelse, der har været forbundet
med forsætlig vold eller trusler,
som er idømt fængsel i 1 år eller
derover, og som af politiet skønnes
at have tilknytning til en gruppe af
personer, hvor de pågældende
personer tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet,
fastsættes, hvis ikke særlige
omstændigheder taler herimod, vilkår
om, at den pågældende i prøvetiden
ikke opholder sig sammen med eller
på anden måde har kontakt med andre
med tilknytning til den pågældende
gruppe, medmindre der er tale om
nærtstående eller der er tale om
ophold eller kontakt som led i
varetagelsen af et
anerkendelsesværdigt formål.«
4. I
§ 40 a, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
Ȥ 39, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.«
5. I
§ 40 a, stk. 4,
indsættes som
3. pkt.:
Ȥ 39, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.«
6. I
§ 40 a, stk. 7,
indsættes efter »§ 38, stk. 3«: »og
5«.
7. I
§ 41, stk. 2,
ændres »stk. 3, 3. pkt.« til: »stk.
4, 3. pkt., og stk. 5.«
8. I
§ 41
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis
den dømte af politiet skønnes at
have tilknytning til en gruppe af
personer, som er aktivt involveret i
en verserende voldelig konflikt med
en anden gruppe af personer, og
politiet oplyser, at der inden for
den gruppe, som den dømte skønnes at
have tilknytning til, som led i
konflikten enten er anvendt
skydevåben eller er anvendt våben
eller eksplosivstoffer, som på grund
af deres særdeles farlige karakter
er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af § 180.«
Stk. 3 bliver
herefter stk. 4.
9. I
§ 41
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
For en dømt, som af politiet skønnes
at have tilknytning til en gruppe af
personer, hvor de pågældende
personer tilsammen står bag
omfattende og alvorlig kriminalitet,
fastsættes, hvis ikke særlige
omstændigheder taler herimod, vilkår
om, at den pågældende i prøvetiden
ikke opholder sig sammen med eller
på anden måde har kontakt med andre
med tilknytning til den pågældende
gruppe, medmindre der er tale om
nærtstående eller der er tale om
ophold eller kontakt som led i
varetagelsen af et
anerkendelsesværdigt formål.«
10.
I § 42, stk. 2,
ændres »§ 41, stk. 3,« til: »§ 41,
stk. 4 og 5,«.
11.
I § 81 a, stk.
1, ændres »§§ 119, 123 og
245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. §
245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, og
§ 252, stk. 1, kan forhøjes indtil
det dobbelte, hvis lovovertrædelsen
har baggrund i et gensidigt opgør,
som foregår mellem grupper af
personer, og hvor der flere gange
som led i opgøret enten er anvendt
skydevåben eller anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af denne
lovs § 180« til: »§§ 119, 123 og
244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245,
jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246,
jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1,
§ 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, §
266, § 285, stk. 1, jf. § 281, §
286, stk. 1, jf. § 281, og § 288 kan
forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i en
konflikt mellem grupper af personer,
hvor der som led i konflikten enten
er anvendt skydevåben eller er
anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af
deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af denne
lovs § 180«.
12.
I § 81 a, stk.
2, ændres »et gensidigt
opgør« til: »en konflikt«.
13.
I § 192 a
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen for
ulovlig besiddelse af skydevåben
efter stk. 1, nr. 1, skal det indgå
som en skærpende omstændighed, at
skydevåbnet besiddes på offentligt
tilgængeligt sted. Besiddes der
samtidig ammunition, der kan affyres
med skydevåbnet, skal dette indgå
som en yderligere skærpende
omstændighed ved
straffastsættelsen.«
§ 2
I retsplejeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af
24. september 2013, som ændret
senest ved § 7 i lov nr. 403 af 28.
april 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 115 indsættes:
Ȥ 115 a.
Politiet kan videregive fortrolige
oplysninger vedrørende personer, der
er fyldt 18 år, til forældre eller
andre, herunder familiemedlemmer,
der har lignende tætte relationer
til den pågældende person, hvis
videregivelsen må anses for
nødvendig som led i en
kriminalitetsforebyggende indsats
over for personen.«
2. I
§ 747, stk. 4,
indsættes som
2. pkt.:
»Det samme gælder
en anmodning efter stk. 2, hvis
anmodningen indeholder begæring
herom.«
3.
§ 769, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Er der afsagt dom i sagen, hvorved
den tiltalte er idømt ubetinget
fængsel i mere end 30 dage for en
lovovertrædelse, som er undergivet
offentlig påtale, kan den tiltalte
endvidere varetægtsfængsles, når
hensynet til retshåndhævelsen
skønnes at kræve, at den tiltalte
ikke er på fri fod, under
hensyntagen til, at den tiltalte har
tilknytning til en gruppe af
personer, som er aktivt involveret i
en verserende voldelig konflikt med
en anden gruppe af personer, og at
der inden for den gruppe, som den
dømte har tilknytning til, som led i
konflikten enten er anvendt
skydevåben eller er anvendt våben
eller eksplosivstoffer, som på grund
af deres særdeles farlige karakter
er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af
straffelovens § 180.«
§ 3
I lov om våben og
eksplosivstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22.
oktober 2012, som ændret ved § 1 i
lov nr. 431 af 1. maj 2013 og lov
nr. 1623 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1,
indsættes efter »i besiddelse af«:
»eller overdrager«.
2. I
§ 3, stk. 3,
nr. 2, ændres »våbenhandlere«
til: »erhvervsdrivende med generel
tilladelse som nævnt i § 4 b, stk.
1«.
3.
§ 4 b
affattes således:
Ȥ 4 b.
Justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil, kan
efter ansøgning meddele
erhvervsdrivende generel tilladelse
til med henblik på erhvervsmæssig
handel eller anden erhvervsmæssig
virksomhed at erhverve og besidde de
i § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 7-10, og §
4, stk. 2, nævnte genstande.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelser om vilkår og
betingelser for udstedelse og
anvendelse af tilladelser efter stk.
1.«
4. I
§ 10, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved fastsættelse
af straffen skal det særlig anses
for skærpende, at gerningsmanden
flere gange tidligere er straffet
for overtrædelse af § 4, stk. 1.«
§ 4
I lov nr. 444 af
9. juni 2004 om politiets
virksomhed, som ændret ved § 19 i
lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 4 i
lov nr. 501 af 12. juni 2009, § 2 i
lov nr. 1107 af 1. december 2009 og
§ 1 i lov nr. 249 af 30. marts 2011,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 23, stk. 3,
1. pkt., ændres »eller
fængsel indtil 6 måneder« til:
»eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder«.
§ 5
I lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj
2012, som ændret ved § 2 i lov nr.
628 af 12. juni 2013 og § 4 i lov
nr. 84 af 28. januar 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 26
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
En indsat i fængselsafdelinger eller
arresthuse udpeget til anbringelse
af indsatte, hvis tilstedeværelse
skaber en særlig risiko for overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i institutionen, kan overføres
til andre tilsvarende
fængselsafdelinger eller arresthuse,
når hensynet til at forebygge
konflikter, styrke sikkerheden eller
modvirke ny kriminalitet taler
herfor.«
2. I
§ 46
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Udgang kan ikke finde sted, hvis den
dømte af politiet skønnes at have
tilknytning til en gruppe af
personer, som er aktivt involveret i
en verserende voldelig konflikt med
en anden gruppe af personer, og
politiet oplyser, at der inden for
den gruppe, som den dømte skønnes at
have tilknytning til, som led i
konflikten enten er anvendt
skydevåben eller er anvendt våben
eller eksplosivstoffer, som på grund
af deres særdeles farlige karakter
er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af
straffelovens § 180.«
3. I
§ 81, 1. pkt.,
ændres »§ 39, stk. 2, § 40 a, stk.
2-4, eller § 41, stk. 3« til: »§ 39,
stk. 2 eller 3, § 40 a, stk. 2-4,
eller § 41, stk. 4 eller 5«.
4.
Efter kapitel 15 indsættes i
afsnit II:
»Kapitel 15 a
Forsøgsordning
med elektronisk overvågning ved
prøveløsladelse og udgang
§ 89 a.
Justitsministeren kan iværksætte en
forsøgsordning, hvor det som vilkår
for prøveløsladelse eller
udgangstilladelse fra en eller flere
institutioner kan fastsættes, at den
dømte skal undergive sig elektronisk
overvågning af sin færden.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter nærmere regler
om forsøgsordningen.«
§ 6
Loven
træder i kraft den 1. juli 2014.
§ 7
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1-10, og §§ 4 og 5
kan ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Lovens § 4 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Grønland med de ændringer,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på
Christiansborg Slot, den 25.
juni 2014
Under Vor
Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karen
Hækkerup