Lov nr.
84 af 28. januar 2014
om
ændring af retsplejeloven, lov om
retsafgifter, konkursloven og lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Sagstilgangen til Højesteret m.v.)
VI MARGRETHE DEN
ANDEN, af Guds Nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har
vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
§ 1
I retsplejeloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af
24. september 2013, som ændret
senest ved lov nr. 1621 af 26.
december 2013, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6, 1. pkt.,
indsættes efter »byretternes«: »og
Sø- og Handelsrettens«.
2.
§ 20, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
I ankesager i landsretten, der i 1.
instans er behandlet under medvirken
af sagkyndige, kan retten bestemme,
at retten under hovedforhandlingen
skal tiltrædes af indtil samme antal
sagkyndige, som har medvirket i 1.
instans.«
3. I
§ 225, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2)
sager mellem erhvervsdrivende, hvor
fagkundskab til sø-, land-, luft- og
jernbanetransport har væsentlig
betydning,«.
Nr. 2-4 bliver
herefter nr. 3-5.
4. I
§ 225, stk. 2,
nr. 2, der bliver nr. 3,
indsættes efter »lov om
markedsføring«: », lov om finansiel
virksomhed«.
5.
§ 225, stk. 2,
nr. 3, der bliver nr. 4,
affattes således:
»4)
sager, hvor anvendelsen af
varemærkeloven, fællesmærkeloven,
designloven, patentloven, lov om
brugsmodeller, lov om beskyttelse af
halvlederprodukters udformning
(topografi), plantenyhedsloven eller
ophavsretslovens regulering af
rettigheder til brugskunst eller
edb-programmer har væsentlig
betydning,«.
6. I
§ 225, stk. 2,
nr. 4, der bliver nr. 5,
ændres »betydning.« til: »betydning,
og«.
7. I
§ 225, stk. 2,
indsættes som
nr. 6:
»6)
sager mellem erhvervsdrivende, hvor
anvendelse af lov om markedsføring
har væsentlig betydning.«
8. I
§ 226, stk. 1,
indsættes efter »principiel
karakter«: »og har generel betydning
for retsanvendelsen og
retsudviklingen eller væsentlig
samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt«.
9.
§ 226, stk. 4,
2. pkt., ophæves.
10.
I § 226
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Landsretten påser af egen drift, at
betingelserne for henvisning i stk.
1 er opfyldt. Er betingelserne ikke
opfyldt, afviser landsretten at
behandle sagen i 1. instans og
sender sagen til byretten til
fortsat behandling. Landsrettens
afgørelse træffes ved kendelse.«
11.
§ 227
affattes således:
Ȥ 227.
Byretten kan efter anmodning fra en
part henvise en sag vedrørende
ansættelsesforhold mellem
arbejdsgivere og deres ansatte til
behandling ved Sø- og Handelsretten,
hvis sagen er af principiel karakter
og fagkundskab til
arbejdsmarkedsforhold har væsentlig
betydning.
Stk. 2.
Byretten kan efter anmodning fra en
part henvise en sag om ophavsret,
som ikke er omfattet af § 225, stk.
2, nr. 4, til Sø- og Handelsretten,
hvis sagen er af principiel karakter
og fagkundskab til erhvervsforhold
har væsentlig betydning.
Stk. 3.
Reglerne i § 226, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse.«
12.
I § 253, stk.
4, indsættes efter 2. pkt.:
»For afgørelser,
der er truffet af Sø- og
Handelsretten, indgives anmodningen
om tilladelse til landsret eller
Højesteret efter reglerne i § 368,
stk. 4 og 5, og § 392 a.«
13.
I § 368, stk.
3, udgår »og af Sø- og
Handelsretten«.
14.
I § 368
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4.
Domme, der er afsagt af Sø- og
Handelsretten, kan af parterne ankes
til Højesteret eller landsret. Anke
kan ske til Højesteret, hvis sagen
er af principiel karakter og har
generel betydning for
retsanvendelsen og retsudviklingen
eller væsentlig samfundsmæssig
rækkevidde i øvrigt, eller hvis
andre særlige grunde i øvrigt taler
for, at sagen behandles af
Højesteret som 2. instans. Anke til
landsret sker til den landsret, i
hvis kreds sagen skulle have været
anlagt efter reglerne i kapitel 22,
hvis sagen ikke var blevet anlagt
ved Sø- og Handelsretten.
Stk. 5.
Når en part anker en dom afsagt af
Sø- og Handelsretten til landsret,
har andre parter i sagen, også selv
om der alene påstås stadfæstelse,
krav på, at ankesagen behandles af
Højesteret, hvis betingelserne i
stk. 4, 2. pkt., er opfyldt. Ønsker
en anden part, at ankesagen
behandles af Højesteret, indbringer
denne part ankesagen for Højesteret
ved at afgive et svarskrift til
Højesteret med kopi til landsretten
inden udløbet af den frist, som
landsretten har fastsat for
afgivelse af svarskrift.
Stk. 6.
Højesteret påser af egen drift, at
betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5,
for anke til Højesteret er opfyldt.
Er betingelserne for anke til
Højesteret ikke opfyldt, afviser
Højesteret anken ved kendelse. I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 4, kan
sagen herefter inden den ordinære
ankefrists udløb eller, hvis den
ordinære ankefrist udløber inden 2
uger, inden 2 uger efter afsigelsen
af Højesterets kendelse om ankens
afvisning indbringes for
landsretten. Indbringes sagen
senere, finder § 372, stk. 2, 3.-7.
pkt., tilsvarende anvendelse. I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 5,
fortsættes sagens behandling ved
landsretten.«
Stk. 4 og 5
bliver herefter stk. 7 og 8.
15.
I § 368, stk.
5, der bliver stk. 8, udgår
»til Højesteret«.
16.
I § 368
indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Ved særskilt anke af en bestemmelse
om sagsomkostninger i en dom, der er
afsagt af Sø- og Handelsretten,
finder stk. 4-6 tilsvarende
anvendelse.«
17.
§ 372, stk. 1,
affattes således:
»Ankefristen er 4 uger ved anke fra
byret til landsret og 8 uger ved
anke fra landsret til Højesteret.
Ankefristen er 8 uger ved anke fra
Sø- og Handelsretten til Højesteret
eller til landsret. Fristen regnes
fra dommens afsigelse.«
18.
I § 392, stk.
1, udgår »eller af Sø- og
Handelsretten«.
19.
I § 392
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
»Stk. 2.
En kendelse om afvisning, der
afsiges af en landsret efter § 226,
stk. 5, kan kæres til Højesteret.«
Stk. 2 bliver
herefter stk. 3.
20.
I § 392, stk.
2, 1. pkt., som bliver stk.
3, 1. pkt., udgår »eller Sø- og
Handelsrettens«.
21.
Efter § 392 indsættes:
Ȥ 392 a.
Kendelser og beslutninger, der
afsiges af Sø- og Handelsretten
efter reglerne i § 253, kan kæres
til landsretten, hvis landsretten
tillader det, jf. § 253, stk. 4.
Stk. 2. I
andre tilfælde kan Sø- og
Handelsrettens kendelser og
beslutninger kæres til landsretten
med Procesbevillingsnævnets
tilladelse. Sådan tilladelse kan
gives, hvis kæren vedrører spørgsmål
af principiel karakter. Ansøgning om
kæretilladelse skal indgives til
nævnet, inden 2 uger efter at
afgørelsen er truffet.
Procesbevillingsnævnet kan dog
undtagelsesvis give tilladelse, hvis
ansøgning indgives senere, men inden
6 måneder efter at afgørelsen er
truffet.«
22.
I § 427, stk.
2, ændres »Østre Landsret.«
til: »den landsret, i hvis kreds
sagen skulle have været anlagt efter
reglerne i kapitel 22, hvis sagen
ikke var blevet anlagt ved Sø- og
Handelsretten.«.
23.
I § 762, stk.
2, nr. 2, indsættes efter
»225, jf.«: »§ 216, stk. 2,«.
§ 2
I lov om
retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse
nr. 936 af 8. september 2006, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 519
af 28. maj 2013, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 8
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Afvises anke af Højesteret efter
retsplejelovens § 368, stk. 6, jf.
stk. 4, svares ikke ny afgift, hvis
den, der har indbragt sagen for
Højesteret, derefter rettidigt
indbringer sagen for landsretten.«
§ 3
I konkursloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6.
januar 2014, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 254
ændres »§ 392, stk. 2,« til: »§ 392,
stk. 3,«.
§ 4
I lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj
2012, som ændret ved § 2 i lov nr.
628 af 12. juni 2013, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 121, stk. 1,
3. pkt., ændres »§ 392, stk.
2, 3.-5. pkt.,« til: »§ 392, stk. 3,
3.-5. pkt.,«.
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar
2014.
Stk. 2.
Loven finder alene anvendelse på
afgørelser, der træffes efter lovens
ikrafttræden. For afgørelser truffet
før lovens ikrafttræden finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Reglerne om retternes saglige
kompetence som ændret ved denne lovs
§ 1, nr. 3-11, finder anvendelse i
sager, der anlægges efter lovens
ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §
3 kan ved kongelig anordning sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Givet på
Amalienborg, den 28. januar 2014
Under Vor
Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Karen
Hækkerup