Lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26.
oktober 2010
(Bekendtgørelse af straffeloven)
Herved
bekendtgøres straffeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29.
oktober 2009, med de ændringer, der
følger af § 1 i lov nr. 1107 af 1.
december 2009, § 1 i lov nr. 651 af
15. juni 2010, § 1 i lov nr. 711 af
25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 716
af 25. juni 2010.
De ændringer,
der følger af § 11 i lov nr. 718 af
25. juni 2010 om ændring af
konkursloven og forskellige andre
love, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet
for ikrafttræden af disse ændringer
fastsættes af justitsministeren, jf.
§ 55, stk. 1, i lov nr. 718 af 25.
juni 2010.
Almindelig del
1. kapitel
Indledende
bestemmelser
§ 1. Straf kan kun pålægges
for et forhold, hvis strafbarhed er
hjemlet ved lov, eller som ganske må
ligestilles med et sådant. Med
hensyn til de i kapitel 9 nævnte
retsfølger gælder en tilsvarende
regel.
§ 2. Denne lovs kapitler 1-11
finder, for så vidt ikke andet er
bestemt, anvendelse på alle
strafbare forhold.
2. kapitel
Almindelige
betingelser for strafferetlige
bestemmelsers anvendelse
§ 3. Er den ved en handlings
påkendelse gældende
straffelovgivning forskellig fra
den, der gjaldt ved handlingens
foretagelse, afgøres spørgsmålet om
strafbarhed og straf efter den
senere lov, dog at afgørelsen ikke
derved må blive strengere end efter
den ældre lov. Beror ophøret af
lovens gyldighed på ydre,
strafskylden uvedkommende forhold,
bliver handlingen at bedømme efter
den ældre lov.
Stk. 2. Bortfalder uden for
sidstnævnte tilfælde ved lov en
handlings strafbarhed, bortfalder
også den for sådan handling idømte,
men ikke fuldbyrdede straf. Den
dømte kan forlange, at spørgsmålet
om straffens bortfald ved
påtalemyndighedens foranstaltning
indbringes for den ret, der har
påkendt sagen i første instans.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 4. Hvorvidt den strafbare
handling skal medføre retsfølger af
sådan art som i §§ 56-61, 62-70, 73
og 79 nævnt, afgøres efter den ved
handlingens påkendelse gældende
lovgivning.
Stk. 2. Andre retsfølger af
handlingen indtræder, for så vidt
intet modsat er bestemt, kun, når
dette var hjemlet også ved den ved
handlingens foretagelse gældende
lovgivning.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 3,
stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på andre retsfølger af
handlingen end straf, hvis deres
indtræden var betinget af
handlingens strafbarhed.
§ 5. Hvor forhøjet straf
eller andre retsfølger er
foreskrevet i gentagelsestilfælde,
kommer afgørelser, der er truffet i
henhold til tidligere ret, i
betragtning efter deres indhold lige
med afgørelser efter den lov, i
henhold til hvilken den foreliggende
handling bedømmes.
§ 6. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages
1) i den danske stat,
2) på dansk fartøj, som
befinder sig inden for et fremmed
myndighedsområde, af en person, der
hører til fartøjet eller som
rejsende følger med dette, eller
3) på dansk fartøj, som
befinder sig uden for et
myndighedsområde.
§ 7. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages inden for et fremmed
myndighedsområde af en person, der
på tidspunktet for sigtelsen har
dansk indfødsret, er bosat i den
danske stat eller har lignende fast
ophold her i landet, hvis
1) handlingen også er
strafbar efter lovgivningen på
gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)
eller
2) gerningsmanden også på
gerningstidspunktet har den nævnte
tilknytning her til landet og
handlingen
a) omfatter seksuel
udnyttelse af børn eller kvindelig
omskæring eller
b) er rettet mod nogen, der
på gerningstidspunktet har den
nævnte tilknytning her til landet.
Stk. 2. Under dansk
straffemyndighed hører endvidere
handlinger, som foretages uden for
et myndighedsområde af en person,
der på tidspunktet for sigtelsen har
den i stk. 1 nævnte tilknytning her
til landet, hvis handlinger af den
pågældende art kan medføre højere
straf end fængsel i 4 måneder.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, og
stk. 2 finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til handlinger foretaget
af en person, som på tidspunktet for
sigtelsen har indfødsret eller er
bosat i Finland, Island, Norge eller
Sverige, og som opholder sig her i
landet.
§ 7 a. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages inden for et fremmed
myndighedsområde, og som er rettet
mod nogen, der på
gerningstidspunktet har dansk
indfødsret, er bosat i den danske
stat eller har lignende fast ophold
her i landet, hvis handlingen også
er strafbar efter lovgivningen på
gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)
og efter dansk lovgivning kan
medføre straf af fængsel i mindst 6
år.
Stk. 2. Dansk
straffemyndighed efter stk. 1 er
betinget af, at handlingen omfatter
1) forsætligt drab,
2) grov vold,
frihedsberøvelse eller røveri,
3) en almenfarlig
forbrydelse,
4) en forbrydelse mod
kønssædeligheden eller incest eller
5) kvindelig omskæring.
Stk. 3. Under dansk
straffemyndighed hører endvidere
handlinger, som foretages uden for
et myndighedsområde, og som er
rettet mod nogen, der på
gerningstidspunktet har den i stk. 1
nævnte tilknytning her til landet,
hvis handlinger af den pågældende
art kan medføre højere straf end
fængsel i 4 måneder.
§ 7 b. Når dansk
straffemyndighed over for en
juridisk person er betinget af
dobbelt strafbarhed, omfatter det
ikke et krav om, at lovgivningen på
gerningsstedet hjemler strafansvar
for en juridisk person.
§ 8. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages uden for den danske
stat, uden hensyn til hvor
gerningsmanden hører hjemme, når
1) handlingen krænker den
danske stats selvstændighed,
sikkerhed, forfatning eller
offentlige myndigheder eller en
embedspligt mod staten,
2) handlingen krænker
interesser, hvis retsbeskyttelse i
den danske stat forudsætter en
særlig tilknytning til denne,
3) handlingen krænker en
forpligtelse, som det ifølge lov
påhviler gerningsmanden at iagttage
i udlandet,
4) handlingen krænker en
tjenestepligt, som påhviler
gerningsmanden over for dansk
fartøj,
5) handlingen er omfattet af
en international bestemmelse, ifølge
hvilken Danmark er forpligtet til at
have straffemyndighed, eller
6) udlevering af sigtede til
retsforfølgning i et andet land
afslås, og handlingen, for så vidt
den er foretaget inden for et
fremmed myndighedsområde, er
strafbar efter lovgivningen på
gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)
og handlingen efter dansk lovgivning
kan medføre straf af fængsel i
mindst 1 år.
§ 8 a. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages uden for den danske
stat, når handlinger af den
pågældende art er omfattet af
statutten for Den Internationale
Straffedomstol, hvis handlingen er
foretaget af en person, der på
tidspunktet for sigtelsen
1) har dansk indfødsret, er
bosat i den danske stat eller har
lignende fast ophold her i landet
eller
2) befinder sig her i landet.
§ 8 b. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger,
som foretages uden for den danske
stat, når handlingen er omfattet af
§ 183 a og er foretaget af en
person, der på tidspunktet for
sigtelsen
1) har dansk indfødsret, er
bosat i den danske stat eller har
lignende fast ophold her i landet
eller
2) befinder sig her i landet.
Stk. 2. Retsforfølgning for
handlinger omfattet af stk. 1 kan
tillige omfatte overtrædelser af
§§ 237 og 244-248, som er begået i
forbindelse med overtrædelsen af
§ 183 a.
§ 9. Handlinger anses for
foretaget, hvor gerningsmanden
befandt sig ved handlingens
foretagelse. For så vidt angår
juridiske personer, anses handlinger
for foretaget, hvor den eller de
handlinger, som medfører ansvar for
den juridiske person, er foretaget.
Stk. 2. Hvis en handlings
strafbarhed afhænger af eller
påvirkes af en indtrådt eller
tilsigtet følge, anses handlingen
tillige for foretaget, hvor
virkningen er indtrådt, eller hvor
gerningsmanden har forsæt til, at
virkningen skulle indtræde.
Stk. 3. Forsøgs- og
medvirkenshandlinger anses for
foretaget i den danske stat, hvis
gerningsmanden befandt sig her i
landet ved handlingens foretagelse,
uanset om lovovertrædelsen
fuldbyrdes eller tilsigtes
fuldbyrdet uden for den danske stat.
Stk. 4. Når en del af en
lovovertrædelse er begået i den
danske stat, anses lovovertrædelsen
i sin helhed for at være begået her
i landet.
§ 9 a. En lovovertrædelse,
der vedrører tekst-, lyd- eller
billedmateriale m.v., som ved
handlinger i udlandet er gjort
alment tilgængeligt her i landet
gennem internettet eller et lignende
system til spredning af information,
anses for begået i den danske stat,
hvis materialet har særlig relation
her til landet.
§ 10. Når en handling
retsforfølges her i landet, skal
afgørelsen om såvel straf som andre
retsfølger af handlingen træffes
efter dansk lovgivning.
Stk. 2. Når dansk
straffemyndighed er betinget af
dobbelt strafbarhed, kan der ikke
idømmes strengere straf end hjemlet
ved lovgivningen på gerningsstedet.
§ 10 a. En person, over for
hvem der uden for den danske stat er
afsagt en straffedom, kan ikke
retsforfølges her i landet for den
samme handling, når dette er
udelukket ifølge Danmarks
internationale forpligtelser om
anerkendelse af straffedommes
retskraft.
Stk. 2. I andre tilfælde kan
en person, over for hvem der uden
for den danske stat er afsagt en
straffedom, ikke retsforfølges her i
landet for den samme handling, hvis
1) personen er endeligt
frifundet,
2) den idømte sanktion er
fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse
eller er bortfaldet efter
lovgivningen i domslandet eller
3) personen er fundet
skyldig, uden at der er fastsat
nogen sanktion.
Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke,
når
1) den udenlandske straffedom
vedrører handlinger, der
a) anses for foretaget i den
danske stat i medfør af § 9 eller
§ 9 a eller
b) er omfattet af § 7,
stk. 1, nr. 2, eller § 8, nr. 1
eller 2,
2) retsforfølgning her i
landet finder sted i medfør af
retsplejelovens § 985 a eller
3) anerkendelse af den
udenlandske straffedom vil være
åbenbart uforenelig med danske
retsprincipper.
Stk. 4. I de tilfælde, der er
nævnt i stk. 3, nr. 1, kan
retsforfølgning her i landet ikke
ske, når retsforfølgning i
domslandet er sket efter anmodning
fra den danske anklagemyndighed.
§ 10 b. Sker der
retsforfølgning mod en person, som
uden for den danske stat er pålagt
en sanktion for samme handling, skal
den sanktion, der pålægges her i
landet, nedsættes, i det omfang den
udenlandske sanktion er fuldbyrdet.
§ 11. Er en person, der har
dansk indfødsret, er bosat i den
danske stat eller har lignende fast
ophold her i landet, i en fremmed
stat straffet for en handling, der
efter dansk ret kan medføre
frakendelse eller fortabelse af kald
eller erhverv eller anden rettighed,
kan frakendelse heraf ske efter
offentlig påtale her i landet.
§ 12. Anvendelsen af §§ 6-11
begrænses ved de i folkeretten
anerkendte undtagelser.
3. kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§ 13. Handlinger foretagne i
nødværge er straffri, for så vidt de
har været nødvendige for at modstå
eller afværge et påbegyndt eller
overhængende uretmæssigt angreb og
ikke åbenbart går ud over, hvad der
under hensyn til angrebets
farlighed, angriberens person og det
angrebne retsgodes betydning er
forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen
grænserne for lovligt nødværge,
bliver han dog straffri, hvis
overskridelsen er rimeligt begrundet
i den ved angrebet fremkaldte skræk
eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler
finder anvendelse på handlinger, som
er nødvendige for på retmæssig måde
at skaffe lovlige påbud adlydt,
iværksætte en lovlig pågribelse
eller hindre en fanges eller
tvangsanbragt persons rømning.
§ 14. En handling, der ellers
ville være strafbar, straffes ikke,
når den var nødvendig til afværgelse
af truende skade på person eller
gods, og lovovertrædelsen måtte
anses for at være af forholdsvis
underordnet betydning.
§ 15. Handlinger foretagne af
børn under 14 år straffes ikke.
§ 16. Personer, der på
gerningstiden var utilregnelige på
grund af sindssygdom eller
tilstande, der må ligestilles
hermed, straffes ikke. Tilsvarende
gælder personer, der var mentalt
retarderede i højere grad. Befandt
gerningsmanden sig som følge af
indtagelse af alkohol eller andre
rusmidler forbigående i en tilstand
af sindssygdom eller i en tilstand,
der må ligestilles hermed, kan straf
dog pålægges, når særlige
omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Personer, der på
gerningstiden var mentalt
retarderede i lettere grad, straffes
ikke, medmindre særlige
omstændigheder taler for at pålægge
straf. Tilsvarende gælder personer,
der befandt sig i en tilstand, som
ganske må ligestilles med mental
retardering.
§§ 17-18. (Ophævet)
§ 19. Uagtsomhed straffes ved
de i denne lov omhandlede
lovovertrædelser kun, når det er
særlig hjemlet. På andre
lovovertrædelser er de pågældende
straffebud anvendelige, også når
lovovertrædelsen er begået af
uagtsomhed, medmindre det modsatte
har særlig hjemmel.
§ 20. Hvor straf eller
forhøjet straf betinges af, at en
forsætlig lovovertrædelse har en
bestemt uforsætlig følge, indtræder
denne straf dog kun, når sådan følge
kan tilregnes gerningsmanden som
uagtsom, eller han har undladt efter
evne at afværge den, efter at han er
blevet opmærksom på faren.
4. kapitel
Forsøg og
medvirken
§ 21. Handlinger, som sigter
til at fremme eller bevirke
udførelsen af en forbrydelse,
straffes, når denne ikke fuldbyrdes,
som forsøg.
Stk. 2. Den for
lovovertrædelsen foreskrevne straf
kan ved forsøg nedsættes, navnlig
når forsøget vidner om ringe styrke
eller fasthed i det forbryderiske
forsæt.
Stk. 3. For så vidt ikke
andet er bestemt, straffes forsøg
kun, når der for lovovertrædelsen
kan idømmes en straf, der overstiger
fængsel i 4 måneder.
§ 22. Forsøg straffes ikke,
når gerningsmanden frivilligt og
ikke på grund af tilfældige
hindringer for gerningens udførelse
eller for opnåelsen af det ved denne
tilsigtede øjemed afstår fra
iværksættelsen eller hindrer
fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret
fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham
uafvidende, var mislykkedes eller ad
anden vej var afværget.
§ 23. Den for en
lovovertrædelse givne
straffebestemmelse omfatter alle,
der ved tilskyndelse, råd eller dåd
har medvirket til gerningen.
Straffen kan nedsættes for den, der
kun har villet yde en mindre
væsentlig bistand eller styrke et
allerede fattet forsæt, samt når
forbrydelsen ikke er fuldbyrdet
eller en tilsigtet medvirken er
mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan
ligeledes nedsættes for den, der
medvirker til krænkelse af et
særligt pligtforhold, men selv står
uden for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke
andet er bestemt, kan straf for
medvirken ved lovovertrædelser, der
ikke straffes med højere straf end
fængsel i 4 måneder, bortfalde, når
den medvirkende kun har villet yde
en mindre væsentlig bistand eller
styrke et allerede fattet forsæt,
samt når hans medvirken skyldes
uagtsomhed.
§ 24. Den medvirkende
straffes ikke, hvis han under de i
§ 22 angivne betingelser hindrer
fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret
fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham
uafvidende, var mislykkedes eller ad
anden vej var afværget.
5. kapitel
Strafansvar
for juridiske personer
§ 25. En juridisk person kan
straffes med bøde, når det er
bestemt ved eller i medfør af lov.
§ 26. Bestemmelser om
strafansvar for selskaber m.v.
omfatter, medmindre andet er
bestemt, enhver juridisk person,
herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber,
foreninger, fonde, boer, kommuner og
statslige myndigheder.
Stk. 2. Endvidere omfatter
sådanne bestemmelser
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt
disse navnlig under hensyn til deres
størrelse og organisation kan
sidestilles med de i stk. 1 nævnte
selskaber.
§ 27. Strafansvar for en
juridisk person forudsætter, at der
inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes
en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den
juridiske person som sådan. For så
vidt angår straf for forsøg, finder
§ 21, stk. 3, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Statslige myndigheder
og kommuner kan alene straffes i
anledning af overtrædelser, der
begås ved udøvelse af virksomhed,
der svarer til eller kan sidestilles
med virksomhed udøvet af private.
§§ 28-30. (Ophævet)
6. kapitel
Straffene
§ 31. De almindelige straffe
er fængsel og bøde.
§ 32. (Ophævet)
§ 33. Fængsel idømmes på
livstid eller på tid, ikke under 7
dage og ikke over 16 år.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der
er hjemmel til at forhøje den straf,
der er foreskrevet for en
lovovertrædelse, kan der dog idømmes
fængsel indtil 20 år.
Stk. 3. En gerningsmand, der
ikke var fyldt 18 år, da gerningen
blev udført, kan ikke idømmes
fængsel på livstid.
Stk. 4. Når fængsel idømmes
for kortere tid end 3 måneder,
fastsættes straffen i dage, ellers i
måneder og år.
§§ 34-37. (Ophævet)
§ 38. Når to tredjedele af
straffetiden, dog mindst 2 måneder,
er udstået, afgør justitsministeren
eller den, han bemyndiger dertil, om
den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve
kan ske tidligere, når særlige
omstændigheder taler derfor, og den
dømte har udstået halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2 måneder.
Bestemmelse herom træffes af
justitsministeren eller den, som han
med hensyn til bestemte grupper af
sager bemyndiger dertil.
Stk. 3. Prøveløsladelse kan i
almindelighed ikke ske, når den
resterende straffetid er mindre end
30 dage.
Stk. 4. Prøveløsladelse kan
ikke ske med hensyn til den
ubetingede del af en dom efter § 58,
stk. 1.
Stk. 5. Løsladelse på prøve
forudsætter, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelsen utilrådelig, at
der er sikret ham passende ophold og
arbejde eller andet underhold, og at
han erklærer at ville overholde de
vilkår for løsladelsen, som
fastsættes efter § 39, stk. 2.
§ 39. Løsladelse betinges af,
at den pågældende ikke i prøvetiden
begår strafbart forhold. Prøvetiden
kan ikke overstige 3 år. Hvis den
resterende straffetid overstiger 3
år, kan der dog fastsættes en
prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2. Det kan fastsættes
som vilkår for løsladelsen, at den
pågældende i hele prøvetiden eller
en del af denne undergives tilsyn.
Yderligere vilkår kan fastsættes
efter reglerne i § 57. Vilkår om
ophold i hjem, hospital eller anden
institution har ikke gyldighed for
længere tidsrum end den resterende
straffetid.
§ 40. Begår den prøveløsladte
nyt strafbart forhold i prøvetiden,
og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han
sigtes for forholdet, træffer retten
afgørelse i overensstemmelse med
§ 61, stk. 2, således at
reststraffen ligestilles med en
betinget dom. Har prøveløsladelse i
medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4,
været forbundet med vilkår om
samfundstjeneste, skal der ved
fastsættelse af en fællesstraf tages
hensyn til omfanget af den udførte
samfundstjeneste.
Stk. 2. Overtræder den
prøveløsladte i øvrigt de fastsatte
vilkår, kan justitsministeren
1) tildele advarsel,
2) ændre vilkårene og
forlænge prøvetiden inden for den i
§ 39 fastsatte længstetid eller
3) under særlige
omstændigheder bestemme, at han skal
indsættes til udståelse af
reststraffen.
Stk. 3. Begår den
prøveløsladte strafbart forhold i
prøvetiden, uden at der rejses
tiltale herfor, finder reglerne i
stk. 2 tilsvarende anvendelse. Det
samme gælder, såfremt den
prøveløsladte i udlandet dømmes for
strafbart forhold begået i
prøvetiden, uden at der i
forbindelse med dommen er taget
stilling til spørgsmålet om
fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4. Afgørelse efter
stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes
inden prøvetidens udløb.
Stk. 5. Træffes der ikke
bestemmelse om fuldbyrdelse af
reststraffen efter stk. 1 eller
stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen
for udstået på det tidspunkt, da
prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6. Såfremt
genindsættelse er bestemt i medfør
af stk. 2, jf. stk. 3, kan fornyet
prøveløsladelse ske, selv om de
tidsmæssige betingelser i § 38,
stk. 1 og 2, eller § 40 a, stk. 1,
ikke er opfyldt med hensyn til
reststraffen. Ved afgørelse efter 1.
pkt. skal der tages hensyn til
omfanget af samfundstjeneste, som
den pågældende har udført i medfør
af § 40 a, stk. 3 eller 4. Med
hensyn til prøvetid efter sådan
prøveløsladelse gælder de i § 39
fastsatte tider med fradrag af den
tid, i hvilken den pågældende
tidligere har været prøveløsladt.
§ 40 a. Når halvdelen af
straffetiden, dog mindst 4 måneder,
er udstået, kan justitsministeren
eller den, ministeren bemyndiger
dertil, ud over de i § 38, stk. 2,
nævnte tilfælde beslutte, at den
dømte skal løslades på prøve, hvis
hensynet til retshåndhævelsen
skønnes ikke at tale imod det, og
1) den dømte har ydet en
særlig indsats for ikke på ny at
begå kriminalitet, herunder ved at
deltage i behandlings- eller
uddannelsesforløb, eller
2) den dømtes forhold taler
derfor.
Stk. 2. Det fastsættes som
vilkår for prøveløsladelse efter
stk. 1, at den dømte undergives
tilsyn indtil det tidspunkt, hvor
der er forløbet to tredjedele af
straffetiden. Efter dette tidspunkt
kan der fastsættes vilkår om, at den
pågældende fortsat undergives
tilsyn.
Stk. 3. Som vilkår for
prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan fastsættes et eller flere
yderligere vilkår efter reglerne i
§ 57 og vilkår om, at den dømte skal
udføre ulønnet samfundstjeneste.
Stk. 4. Som vilkår for
prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2,
fastsættes, at den dømte skal udføre
ulønnet samfundstjeneste. Der kan
fastsættes yderligere vilkår efter
reglerne i § 57.
Stk. 5. Vilkår om
samfundstjeneste kan ikke udstrækkes
ud over to tredjedele af
straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan
dog træffe afgørelse om, at vilkår
om samfundstjeneste skal have en
varighed ud over dette tidspunkt,
hvis særlige grunde taler derfor,
dog ikke ud over den samlede
straffetid.
Stk. 6. Prøveløsladelse i
medfør af denne bestemmelse
forudsætter, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelse utilrådelig, at
der er sikret den dømte passende
ophold og arbejde eller andet
underhold, samt at den dømte er
egnet til og erklærer sig villig til
at overholde de vilkår for
løsladelsen, som fastsættes efter
stk. 3 og 4.
Stk. 7. Bestemmelserne i
§ 38, stk. 4, § 39, stk. 1 og
stk. 2, 3. pkt., § 40 og § 63,
stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 41. Når 12 år af en straf
af fængsel på livstid er udstået,
afgør justitsministeren, om den
dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve
forudsætter, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelse utilrådelig, at
der er sikret den pågældende
passende ophold og arbejde eller
andet underhold, og at den
pågældende erklærer at ville
overholde de vilkår for løsladelsen,
som fastsættes efter stk. 3, 3. pkt.
Stk. 3. Løsladelse betinges
af, at den dømte ikke i prøvetiden
begår strafbart forhold, og at den
pågældende overholder de vilkår, som
måtte være fastsat. Prøvetiden kan
ikke overstige 5 år. § 57 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 42. Begår den prøveløsladte
nyt strafbart forhold i prøvetiden,
og foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved den
pågældende sigtes for forholdet, kan
retten ved dom træffe afgørelse om,
at den pågældende skal genindsættes
til udståelse af livstidsstraffen.
Når omstændighederne taler derfor,
kan retten i stedet idømme straf
alene for det nye forhold, eventuelt
i forbindelse med en ændring af
vilkårene for prøveløsladelsen.
Stk. 2. Overtræder den
prøveløsladte i øvrigt vilkårene,
finder § 40, stk. 2-5, jf. § 41,
stk. 3, tilsvarende anvendelse.
§ 43. Ved hel eller delvis
eftergivelse af en straf ved
betinget benådning kan det
fastsættes som vilkår for
benådningen, at bestemmelserne i
§ 40, stk. 1-5, eller § 42 finder
tilsvarende anvendelse.
§§ 44-49. (Ophævet)
§ 50. Bøde tilfalder
statskassen.
Stk. 2. Bøde kan idømmes som
tillægsstraf til anden strafart, når
tiltalte ved lovovertrædelsen har
opnået eller tilsigtet at opnå
økonomisk vinding for sig selv eller
andre.
Stk. 3. Den bødefældte kan
ikke kræve bøden betalt eller
erstattet af andre.
§ 51. Når bøde i henhold til
denne lov idømmes eller vedtages i
retten, fastsættes bødestraffen i
dagbøder. Dette gælder dog ikke
bøder, der pålægges som tillægsstraf
til anden retsfølge. Dagbødernes
antal bestemmes under hensyn til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de
i § 80 nævnte omstændigheder til
mindst 1 og højst 60. Størrelsen af
den enkelte dagbod fastsættes til et
beløb svarende til den pågældendes
gennemsnitlige dagsindtægt, idet der
dog ved beløbets fastsættelse bør
tages hensyn til bødefældtes
livsvilkår, herunder hans formue,
forsørgerpligter og andre forhold,
der indvirker på betalingsevnen.
Dagboden kan dog ikke fastsættes til
et lavere beløb end 2 kr.
Stk. 2. Når bøde skal
fastsættes for en forseelse, hvorved
den pågældende har opnået eller
tilsigtet at opnå betydelig
økonomisk vinding for sig selv eller
andre, og anvendelsen af dagbøder
vil medføre, at bødebeløbet ansættes
lavere, end det skønnes rimeligt
under hensyn til størrelsen af den
fortjeneste, der enten er eller
kunne være opnået ved
lovovertrædelsen, kan retten dog i
stedet for dagbøder anvende anden
straf af bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af
andre bøder vil der inden for de
grænser, som hensynet til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de
i § 80 nævnte omstændigheder
tilsteder, være at tage særligt
hensyn til den skyldiges
betalingsevne og til den opnåede
eller tilsigtede fortjeneste eller
besparelse.
Stk. 4. Politiet kan hos
andre offentlige myndigheder
indhente de oplysninger, der er
nødvendige for bødefastsættelsen.
Endvidere kan politiet fra registre,
der føres af offentlige myndigheder,
herunder domstolene, kræve de
oplysninger om den pågældendes
forhold, som findes af betydning for
bødefastsættelsen. Oplysningerne
meddeles skriftligt eller ved
direkte dataoverførsel.
§ 52. (Ophævet)
§ 53. Indgår en bøde ikke,
træder i dennes sted en
forvandlingsstraf af fængsel.
§ 54. Når en bøde idømmes af
eller vedtages for en domstol,
træffer retten samtidig med bødens
fastsættelse afgørelse om
forvandlingsstraffens varighed. Når
bøden er fastsat som dagbod,
iagttages ved forvandlingsstraffens
beregning, at 1 dags fængsel svarer
til 1 dagbod, dog at
forvandlingsstraffen ikke kan sættes
lavere end 2 dage. Er bøden fastsat
på anden måde, kan
forvandlingsstraffen ikke sættes
lavere end 2 dage og ikke højere end
60 dage. I særlige tilfælde kan
forvandlingsstraffen dog forhøjes
indtil 9 måneder.
Stk. 2. Er en del af bøden
betalt, bliver forvandlingsstraffen
forholdsvis at nedsætte, dog
således, at en del af en dag regnes
som en hel dag, og at
forvandlingsstraffen ikke kan
nedsættes under ovennævnte
mindstetid. Er en del af bøden
afsonet, men resten tilbydes betalt,
tages ved beregningen af denne rest
alene hensyn til de hele dage, hvori
forvandlingsstraf er udstået.
Stk. 3. For bøder, der
idømmes juridiske personer,
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 55. Bøde på 10.000 kr.
eller derunder, som er vedtaget
efter tilkendegivelse fra politiet,
afsones efter følgende skala:
|
|
|
|
Bøden:
|
Forvandlings-
straffen:
|
0 - 499 kr.
|
2 dage
|
500 - 999
kr.
|
4 dage
|
1.000 -
3.999 kr.
|
6 dage
|
4.000 -
5.999 kr.
|
8 dage
|
6.000 -
10.000 kr.
|
10 dage
|
|
For andre bøder,
der ikke er idømt af eller vedtaget
for en domstol, fastsættes
forvandlingsstraffen af byretten i
den retskreds, hvor den pågældende
bor eller opholder sig.
Stk. 2. Bestemmelserne i
§ 54, stk. 1, sidste punktum, og
stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
7. kapitel
Betingede
domme
§ 56. Finder retten det
upåkrævet, at straf kommer til
fuldbyrdelse, bestemmes det i
dommen, at spørgsmålet om
straffastsættelse udsættes og
bortfalder efter en prøvetid.
Stk. 2. Såfremt det må anses
for mere formålstjenligt, kan retten
fastsætte straffen og bestemme, at
fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder
ved udløbet af prøvetiden.
Stk. 3. Udsættelsen betinges
af, at den dømte ikke i prøvetiden
begår strafbart forhold, og at han
overholder de vilkår, som måtte være
fastsat i medfør af § 57. Prøvetiden
fastsættes af retten og kan i
almindelighed ikke overstige 3 år.
Under særlige omstændigheder kan dog
fastsættes en prøvetid på indtil 5
år.
§ 57. Retten kan som vilkår
for udsættelsen bestemme, at den
dømte i hele prøvetiden eller en del
af denne skal undergives tilsyn.
Endvidere kan retten fastsætte andre
vilkår, som findes formålstjenlige,
herunder at den dømte
1) overholder særlige
bestemmelser vedrørende opholdssted,
arbejde, uddannelse, anvendelse af
fritid eller samkvem med bestemte
personer,
2) tager ophold i egnet hjem
eller institution; for sådant ophold
fastsættes ved dommen en længstetid,
der i almindelighed ikke kan
overstige 1 år,
3) afholder sig fra misbrug
af alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter,
4) underkaster sig
afvænningsbehandling for misbrug af
alkohol, narkotika eller lignende
medikamenter, om fornødent på
hospital eller i særlig institution,
5) underkaster sig en
struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling af mindst et
års varighed,
6) underkaster sig
psykiatrisk behandling, om fornødent
på hospital,
7) retter sig efter
tilsynsmyndighedens bestemmelser om
indskrænkninger i rådigheden over
indtægter og formue og om opfyldelse
af økonomiske forpligtelser,
8) betaler erstatning for
tab, der er forvoldt ved
lovovertrædelsen,
9) efter kommunens afgørelse
undergives foranstaltninger efter
§ 52 i lov om social service,
eventuelt af nærmere angiven art, og
efterkommer de forskrifter, kommunen
meddeler den pågældende.
§ 58. Skønnes anvendelse af
ubetinget fængselsstraf påkrævet,
men taler oplysningerne om tiltaltes
personlige forhold for anvendelse af
betinget dom efter § 56, kan retten
bestemme, at en del af den
forskyldte straf, dog højst 6
måneder, skal fuldbyrdes, medens
dommen i øvrigt gøres betinget.
Stk. 2. I forbindelse med
betinget dom kan der idømmes bøde,
selv om sådan straf ikke er hjemlet
for den pågældende lovovertrædelse.
§ 59. De i medfør af § 57
fastsatte vilkår kan senere ændres
eller ophæves ved retskendelse efter
begæring fra anklagemyndigheden
eller den dømte. Begæring fra den
dømte fremsættes over for
anklagemyndigheden, der snarest
muligt indbringer spørgsmålet for
retten. Tages en begæring fra den
dømte ikke til følge, kan han ikke
fremsætte ny begæring, før der er
forløbet et halvt år fra kendelsens
afsigelse.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte
spørgsmål indbringes for den byret,
som har pådømt sagen i første
instans, eller byretten i den
retskreds, hvor den dømte bor eller
opholder sig. Såfremt sagen er
pådømt ved landsret i første
instans, træffes afgørelsen af
byretten i den retskreds, hvor den
dømte bor eller opholder sig.
§ 60. Hvis den dømte
overtræder de i medfør af § 57
fastsatte vilkår, kan retten i den
anledning
1) tildele advarsel,
2) ved kendelse ændre
vilkårene og forlænge prøvetiden
inden for den i § 56, stk. 3,
fastsatte længstetid,
3) ved dom fastsætte straf
eller anden retsfølge for den
begåede lovovertrædelse eller - hvis
straf er fastsat i den betingede dom
- træffe afgørelse om fuldbyrdelse
af denne straf. § 58, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Med hensyn til de i
stk. 1 nævnte retsafgørelser finder
§ 59, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
§ 61. Såfremt der inden
prøvetidens udløb foretages
rettergangsskridt mod den dømte,
hvorved han sigtes for strafbart
forhold, der er begået før den
betingede dom, fastsætter retten
retsfølgen for dette forhold og den
tidligere pådømte lovovertrædelse.
Stk. 2. Begår den dømte nyt
strafbart forhold i prøvetiden, og
foretages der inden dennes udløb
rettergangsskridt, hvorved han
sigtes for forholdet, fastsætter
retten en ubetinget straf eller
anden retsfølge for dette forhold og
den tidligere pådømte
lovovertrædelse. Herved finder
bestemmelserne i § 88, stk. 2-4,
tilsvarende anvendelse. Når
omstændighederne taler derfor, kan
retten i stedet
1) idømme ubetinget straf
alene for det nye forhold, eventuelt
i forbindelse med en ændring af
vilkårene i den betingede dom, eller
2) afsige ny betinget dom
vedrørende begge lovovertrædelser
eller alene for det nye forhold i
overensstemmelse med reglerne i
dette eller det følgende kapitel.
§ 61 a. (Ophævet)
8. kapitel
Samfundstjeneste
§ 62. Såfremt betinget dom
efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke
findes tilstrækkelig, kan retten,
hvis tiltalte findes egnet hertil,
afsige betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Stk. 2. Afgørelsen om
udsættelse af fængselsstraf træffes
efter reglerne i § 56, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Udsættelsen betinges
af, at den dømte ikke i en prøvetid
begår strafbart forhold, og at han
overholder de i medfør af § 63
fastsatte vilkår.
§ 63. Som vilkår for
udsættelsen af fængselsstraf
bestemmes, at den dømte skal udføre
ulønnet samfundstjeneste i mindst 30
og højst 240 timer. Den fastsatte
arbejdspligt skal opfyldes inden for
en længstetid, der udmåles i forhold
til antallet af arbejdstimer.
Stk. 2. Den i medfør af
stk. 1 fastsatte længstetid kan af
tilsynsmyndigheden forlænges, hvis
særlige grunde taler derfor, dog
ikke ud over prøvetiden.
Tilsynsmyndighedens afgørelse om
forlængelse af længstetiden
indbringes efter anmodning fra den
dømte for retten.
Stk. 3. I dommen fastsættes
en prøvetid på højst 2 år. Det kan i
dommen bestemmes, at prøvetiden
ophører, når længstetiden for
arbejdsforpligtelsens opfyldelse er
udløbet.
Stk. 4. Den dømte undergives
tilsyn i prøvetiden. Retten kan
endvidere, hvis det findes
formålstjenligt, fastsætte vilkår
som nævnt i § 57. Tilsynet ophører,
og eventuelle vilkår efter § 57
bortfalder, når længstetiden for
arbejdspligtens opfyldelse er
udløbet, medmindre andet er bestemt
i dommen.
§ 64. I forbindelse med
betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste kan der idømmes
ubetinget fængselsstraf eller bøde
efter reglerne i § 58. En i medfør
af § 58, stk. 1, fastsat
fængselsstraf kan dog ikke overstige
3 måneder.
§ 65. Bestemmelserne i § 59
om ændring eller ophævelse af vilkår
finder tilsvarende anvendelse på de
i medfør af § 63 trufne
bestemmelser.
§ 66. Hvis den dømte
overtræder vilkåret om
samfundstjeneste eller andet vilkår,
kan retten
1) træffe afgørelse om
ubetinget fængselsstraf for den
begåede lovovertrædelse eller
2) bestemme, at betinget dom
skal opretholdes, eventuelt i
forbindelse med en forlængelse af
længstetiden for samfundstjeneste og
af prøvetiden inden for den i § 63
nævnte grænse.
Stk. 2. Ved fastsættelse af
ubetinget straf efter stk. 1, nr. 1,
kan § 58, stk. 1, anvendes. En
betinget delstraf efter denne
bestemmelse træder da i stedet for
dommen til samfundstjeneste, og
hertil kan knyttes de i medfør af
§ 63, stk. 4, fastsatte vilkår.
Uanset disse bestemmelser kan der i
forbindelse med fortsat
samfundstjeneste idømmes en
ubetinget fængselsstraf på indtil 3
måneder.
Stk. 3. Ved fastsættelse af
straf skal der tages hensyn til
omfanget af den samfundstjeneste,
som den dømte har udført. En i
medfør af § 56, stk. 2, fastsat
straf kan nedsættes.
Stk. 4. Afgørelser om
fuldbyrdelse af en udsat straf
træffes ved dom, andre afgørelser
ved kendelse. § 59, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 67. Reglerne i § 61 finder
tilsvarende anvendelse i sager om
personer, som efter betinget dom med
vilkår om samfundstjeneste sigtes
for et strafbart forhold begået før
eller efter dommen.
Stk. 2. Såfremt en ubetinget
delstraf idømmes efter § 58, stk. 1,
eller § 61, stk. 2, nr. 1, træder
for den øvrige strafs vedkommende en
betinget dom efter 7. kapitel i
stedet for dommen til
samfundstjeneste. Uanset
bestemmelsen i 1. pkt. kan der i
forbindelse med fortsat
samfundstjeneste idømmes en
ubetinget frihedsstraf på indtil 3
måneder.
Stk. 3. § 66, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
9. kapitel
Andre
retsfølger af den strafbare handling
§ 68. Hvis en tiltalt
frifindes for straf i medfør af
§ 16, kan retten træffe bestemmelse
om anvendelse af andre
foranstaltninger, der findes
formålstjenlige for at forebygge
yderligere lovovertrædelser. Såfremt
mindre indgribende foranstaltninger
som tilsyn, bestemmelser vedrørende
opholdssted eller arbejde,
afvænningsbehandling, psykiatrisk
behandling m.v. ikke findes
tilstrækkelige, kan det bestemmes,
at den pågældende skal anbringes i
hospital for sindslidende, i
institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller
under tilsyn med mulighed for
administrativ anbringelse eller i
egnet hjem eller institution til
særlig pleje eller forsorg.
Anbringelse i forvaring kan ske
under de betingelser, der er nævnt i
§ 70.
§ 68 a. Medfører en
foranstaltning efter § 68 eller
§ 72, jf. § 68, at den dømte skal
anbringes i institution, eller giver
foranstaltningen mulighed herfor,
fastsættes en længstetid på 5 år for
denne foranstaltning. Længstetiden
omfatter også foranstaltninger, som
senere fastsættes efter § 72, jf.
§ 68, og som medfører en lempelse af
den hidtidige foranstaltning. Under
særlige omstændigheder kan retten
efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved kendelse
fastsætte en ny længstetid på 2 år.
Stk. 2. I de tilfælde, der er
omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i
almindelighed ingen længstetid, hvis
den dømte findes skyldig i drab,
røveri, frihedsberøvelse, alvorlig
voldsforbrydelse, trusler af den i
§ 266 nævnte art, brandstiftelse,
voldtægt eller anden alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller i
forsøg på en af de nævnte
forbrydelser. Er der ikke fastsat en
længstetid, indbringer
anklagemyndigheden spørgsmålet om
ændring eller endelig ophævelse af
foranstaltningen for retten 5 år
efter afgørelsen, medmindre
spørgsmålet har været forelagt for
retten inden for de sidste to år.
Derefter forelægges spørgsmålet for
retten mindst hvert andet år.
Stk. 3. Ved andre
foranstaltninger end de i stk. 1
nævnte fastsættes en længstetid for
foranstaltningen, der ikke kan
overstige 3 år. Under særlige
omstændigheder kan retten efter
anmodning fra anklagemyndigheden ved
kendelse forlænge længstetiden. Den
samlede tid for foranstaltningen kan
ikke overstige 5 år.
§ 69. Befandt gerningsmanden
sig ved den strafbare handlings
foretagelse i en tilstand, der var
betinget af mangelfuld udvikling,
svækkelse eller forstyrrelse af de
psykiske funktioner, og som ikke er
af den i § 16 nævnte beskaffenhed,
kan retten, såfremt det findes
formålstjenligt, i stedet for at
idømme straf træffe bestemmelse om
foranstaltninger som nævnt i § 68,
2. pkt.
§ 69 a. Medfører en
foranstaltning efter § 69, at den
dømte skal anbringes i institution,
eller giver foranstaltningen
mulighed herfor, fastsættes en
længstetid på 5 år for denne
foranstaltning og en længstetid for
opholdet, der i almindelighed ikke
kan overstige 1 år. Længstetiden på
5 år omfatter også foranstaltninger,
som senere fastsættes efter § 72,
jf. § 69 og § 68, 2. pkt., og som
medfører en lempelse af den
hidtidige foranstaltning. Under
særlige omstændigheder kan retten
efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved kendelse
fastsætte en ny længstetid på 2 år
for foranstaltningen eller en ny
længstetid for opholdet.
Stk. 2. I de tilfælde, der er
omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i
almindelighed ingen længstetid for
foranstaltningen, hvis den dømte
findes skyldig i drab, røveri,
frihedsberøvelse, alvorlig
voldsforbrydelse, trusler af den i
§ 266 nævnte art, brandstiftelse,
voldtægt eller anden alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller i
forsøg på en af de nævnte
forbrydelser. § 68 a, stk. 2, 2. og
3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Ved andre
foranstaltninger end de i stk. 1
nævnte fastsættes en længstetid for
foranstaltningen, der ikke kan
overstige 3 år. Under særlige
omstændigheder kan retten efter
anmodning fra anklagemyndigheden ved
kendelse forlænge længstetiden. Den
samlede tid for foranstaltningen kan
ikke overstige 5 år.
§ 70. En person kan dømmes
til forvaring, hvis
1) han findes skyldig i drab,
røveri, frihedsberøvelse, alvorlig
voldsforbrydelse, trusler af den i
§ 266 nævnte art eller
brandstiftelse eller i forsøg på en
af de nævnte forbrydelser, og
2) det efter karakteren af
det begåede forhold og oplysningerne
om hans person, herunder navnlig om
tidligere kriminalitet, må antages,
at han frembyder nærliggende fare
for andres liv, legeme, helbred
eller frihed, og
3) anvendelse af forvaring i
stedet for fængsel findes påkrævet
for at forebygge denne fare.
Stk. 2. En person kan
endvidere dømmes til forvaring, hvis
1) han findes skyldig i
voldtægt eller anden alvorlig
sædelighedsforbrydelse eller i
forsøg herpå, og
2) det efter karakteren af
det begåede forhold og oplysningerne
om hans person, herunder om
tidligere kriminalitet, må antages,
at han frembyder væsentlig fare for
andres liv, legeme, helbred eller
frihed, og
3) anvendelse af forvaring i
stedet for fængsel findes påkrævet
for at forebygge denne fare.
§ 71. Såfremt der bliver tale
om at dømme en tiltalt til
anbringelse i institution eller i
forvaring efter reglerne i §§ 68-70,
kan der af retten beskikkes ham en
bistandsværge, så vidt muligt en
person af hans nærmeste pårørende,
der sammen med den beskikkede
forsvarer skal bistå tiltalte under
sagen.
Stk. 2. Er tiltalte dømt til
anbringelse som nævnt i stk. 1,
eller giver afgørelsen mulighed for
sådan anbringelse, skal der
beskikkes ham en bistandsværge.
Denne skal holde sig underrettet om
den dømtes tilstand og drage omsorg
for, at opholdet og andre
foranstaltninger ikke udstrækkes
længere end nødvendigt. Beskikkelsen
ophører, når foranstaltningen
endeligt ophæves.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
antagelse og vederlæggelse af
bistandsværger samt om disses
opgaver og nærmere beføjelser.
§ 72. Det påhviler
anklagemyndigheden at påse, at en
foranstaltning efter §§ 68, 69 eller
70 ikke opretholdes i længere tid og
videre omfang end nødvendigt.
Stk. 2. Bestemmelse om
ændring eller endelig ophævelse af
en foranstaltning efter §§ 68, 69
eller 70 træffes ved kendelse efter
anmodning fra den dømte,
bistandsværgen, anklagemyndigheden,
institutionens ledelse eller
kriminalforsorgen. Anmodning fra den
dømte, bistandsværgen,
institutionens ledelse eller
kriminalforsorgen fremsættes over
for anklagemyndigheden, der snarest
muligt indbringer spørgsmålet for
retten. Tages en anmodning fra den
dømte eller bistandsværgen ikke til
følge, kan ny anmodning ikke
fremsættes, før der er forløbet et
halvt år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 59,
stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse på afgørelser efter
stk. 2. Er der spørgsmål om ændring
af foranstaltningen på grund af ny
lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet
dog af den ret, der behandler sagen
vedrørende overtrædelsen.
§ 73. Er den, der har begået
en strafbar handling, efter dennes
foretagelse, men før dom er afsagt,
kommet i en ikke blot forbigående
tilstand af den i § 16 eller § 69
nævnte art, afgør retten, om straf
skal idømmes eller bortfalde. Hvis
det findes formålstjenligt, kan
retten bestemme, at foranstaltninger
efter § 68 eller § 69 skal anvendes
i stedet for straf, eller indtil
straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Stk. 2. Bestemmelserne i
§§ 71-72 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Såfremt en person,
der idømmes straf, i medfør af
stk. 1, 2. pkt., anbringes i
institution, medregnes varigheden af
sådant ophold i straffetiden.
§ 73 a. Justitsministeren kan
efter forhandling med
socialministeren og indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætte regler
om meddelelse af tilladelse til
udgang m.v. til personer, der er
anbragt i hospital for sindslidende
m.v. i henhold til en afgørelse
truffet i medfør af §§ 68 eller 69.
Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte, at
afgørelser, der træffes i medfør af
disse regler, ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 74. (Ophævet)
§ 74 a. Hvis en person, der
på gerningstiden ikke var fyldt 18
år, har begået grovere personfarlig
kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet, kan retten bestemme,
at den pågældende skal undergive sig
en struktureret, kontrolleret
socialpædagogisk behandling af 2 års
varighed, hvis det må anses for
formålstjenligt for at forebygge
yderligere lovovertrædelser.
Stk. 2. Retten kan give den
dømte pålæg svarende til de vilkår,
der kan fastsættes efter § 57.
Længstetiden for ophold i
døgninstitution eller godkendt
opholdssted er 1 år og 6 måneder,
heraf højst 12 måneder i en sikret
afdeling på en døgninstitution for
børn og unge. Begår en person, der
er undergivet en foranstaltning
efter stk. 1, ny kriminalitet, kan
retten i stedet for at idømme straf
forlænge foranstaltningen, herunder
længstetiderne efter 2. pkt., med
indtil 6 måneder.
Stk. 3. Den dømte kan kræve
afgørelser om overførsel til en
sikret afdeling i en døgninstitution
for børn og unge og afgørelser om
overførsel fra ambulant behandling
til anbringelse på en
døgninstitution for børn og unge
eller godkendt opholdssted indbragt
for retten til prøvelse. Det samme
gælder, i det omfang de sociale
myndigheder med hjemmel i dommen
træffer afgørelse om, at den
pågældende skal forblive i
institution ud over det i dommen
fastsatte tidsrum for opholdet.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
Sagens indbringelse for retten har
ikke opsættende virkning.
Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Justitsministeren kan
efter forhandling med
socialministeren fastsætte regler om
meddelelse af tilladelse til udgang
m.v. til personer, der er undergivet
en foranstaltning efter stk. 1 og 2.
Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte, at
afgørelser, der træffes i medfør af
disse regler, ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 75. Udbyttet ved en
strafbar handling eller et hertil
svarende beløb kan helt eller delvis
konfiskeres. Savnes der fornødent
grundlag for at fastslå beløbets
størrelse, kan der konfiskeres et
beløb, som skønnes at svare til det
indvundne udbytte.
Stk. 2. Såfremt det må anses
for påkrævet for at forebygge
yderligere lovovertrædelser, eller
særlige omstændigheder i øvrigt
taler derfor, kan der ske
konfiskation af
1) genstande, der har været
brugt eller bestemt til at bruges
ved en strafbar handling,
2) genstande, der er
frembragt ved en strafbar handling,
og
3) genstande, med hensyn til
hvilke der i øvrigt er begået en
strafbar handling.
Stk. 3. I stedet for
konfiskation af de i stk. 2 nævnte
genstande kan der konfiskeres et
beløb svarende til deres værdi eller
en del heraf.
Stk. 4. I stedet for
konfiskation efter stk. 2 kan der
træffes bestemmelse om
foranstaltninger vedrørende
genstandene til forebyggelse af
yderligere lovovertrædelser.
Stk. 5. Når en forening
opløses ved dom, kan dens formue,
arkiv, protokoller og lignende
konfiskeres.
§ 76. Konfiskation efter
§ 75, stk. 1, kan ske hos den, hvem
udbyttet er tilfaldet umiddelbart
ved den strafbare handling.
Stk. 2. Konfiskation af de i
§ 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande
og værdier kan ske hos den, der er
ansvarlig for lovovertrædelsen, og
hos den, på hvis vegne han har
handlet.
Stk. 3. Særligt sikrede
rettigheder over genstande, der
konfiskeres, bortfalder kun efter
rettens bestemmelse under
betingelser svarende til de i stk. 2
anførte.
Stk. 4. Har en af de i stk. 1
og 2 nævnte personer efter den
strafbare handling foretaget
dispositioner over udbytte eller
genstande af den i § 75, stk. 2,
omhandlede beskaffenhed eller
rettigheder herover, kan det
overdragne eller dets værdi
konfiskeres hos erhververen, såfremt
denne var bekendt med det
overdragnes forbindelse med den
strafbare handling eller har udvist
grov uagtsomhed i denne henseende,
eller hvis overdragelsen er sket som
gave.
Stk. 5. Såfremt en person,
der har konfiskationsansvar efter
stk. 1-4, dør, bortfalder hans
ansvar. Dette gælder dog ikke
konfiskation efter § 75, stk. 1.
§ 76 a. Der kan foretages hel
eller delvis konfiskation af
formuegoder, der tilhører en person,
som findes skyldig i en strafbar
handling, når
1) handlingen er af en sådan
karakter, at den kan give betydeligt
udbytte, og
2) den efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller
derover eller er en overtrædelse af
lovgivningen om euforiserende
stoffer.
Stk. 2. Under betingelser som
nævnt i stk. 1 kan der foretages hel
eller delvis konfiskation af
formuegoder, som den pågældendes
ægtefælle eller samlever har
erhvervet, medmindre
1) formuegodet er erhvervet
mere end 5 år før den strafbare
handling, som danner grundlag for
konfiskation efter stk. 1, eller
2) ægteskabet eller
samlivsforholdet ikke bestod på
tidspunktet for erhvervelsen.
Stk. 3. Under betingelser som
nævnt i stk. 1 kan der foretages hel
eller delvis konfiskation af
formuegoder overdraget til en
juridisk person, som den pågældende
alene eller sammen med sine nærmeste
har en bestemmende indflydelse på.
Det samme gælder, hvis den
pågældende oppebærer en betydelig
del af den juridiske persons
indtægter. Konfiskation kan dog ikke
ske, hvis formuegodet er overdraget
til den juridiske person mere end 5
år før den strafbare handling, som
danner grundlag for konfiskation
efter stk. 1.
Stk. 4. Konfiskation efter
stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den
pågældende sandsynliggør, at et
formuegode er erhvervet på lovlig
måde eller for lovligt erhvervede
midler.
Stk. 5. I stedet for
konfiskation af bestemte formuegoder
efter stk. 1-3 kan der konfiskeres
et beløb svarende til deres værdi
eller en del heraf.
§ 77. Sker der konfiskation
efter § 75, stk. 1, eller § 76 a, og
har nogen erstatningskrav i
anledning af lovovertrædelsen, kan
det konfiskerede anvendes til
dækning af erstatningskravet.
Stk. 2. Det samme gælder
genstande og værdier konfiskeret
efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der
ved dommen træffes bestemmelse
derom.
Stk. 3. Har den dømte i et af
de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde
betalt den forurettede erstatning
efter dommen, nedsættes
konfiskationsbeløbet tilsvarende.
§ 77 a. Genstande, som på
grund af deres beskaffenhed i
forbindelse med andre foreliggende
omstændigheder må befrygtes at ville
blive brugt ved en strafbar
handling, kan konfiskeres, for så
vidt det må anses for påkrævet for
at forebygge den strafbare handling.
Der kan under samme betingelser ske
konfiskation af andre formuegoder,
herunder penge. § 75, stk. 4, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 78. Strafbart forhold
medfører ikke tab af borgerlige
rettigheder, herunder ret til
virksomhed i henhold til almindeligt
næringsbrev eller sønæringsbevis.
Stk. 2. Den, der er dømt for
strafbart forhold, kan dog udelukkes
fra at udøve virksomhed, som kræver
en særlig offentlig autorisation
eller godkendelse, såfremt det
udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af
stillingen eller hvervet.
Stk. 3. Spørgsmål om,
hvorvidt det udviste forhold er til
hinder for udøvelse af en i stk. 2
omhandlet virksomhed, skal af
anklagemyndigheden på begæring enten
af den, der har fået afslag på
ansøgning om sådan autorisation
eller godkendelse, eller af
vedkommende myndighed indbringes for
retten. § 59, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Afgørelsen
træffes ved kendelse. Såfremt
afgørelsen går ud på udelukkelse fra
den pågældende virksomhed, kan
spørgsmålet på ny indbringes for
retten, dog tidligst efter 2 års
forløb. Autorisation eller
godkendelse kan også inden udløbet
af denne frist meddeles af
vedkommende myndighed.
§ 79. Den, som udøver en af
de i § 78, stk. 2, omhandlede
virksomheder, kan ved dom for
strafbart forhold frakendes retten
til fortsat at udøve den pågældende
virksomhed eller til at udøve den
under visse former, såfremt det
udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af
stillingen.
Stk. 2. Det samme gælder, når
særlige omstændigheder taler derfor,
om udøvelse af anden virksomhed.
Efter samme regel kan der ske
frakendelse af retten til at være
stifter af eller direktør eller
medlem af bestyrelsen i et selskab
med begrænset ansvar, et selskab
eller en forening, som kræver særlig
offentlig godkendelse, eller en
fond.
Stk. 3. Frakendelsen sker på
tid fra 1 til 5 år, regnet fra
endelig dom, eller indtil videre, i
hvilket tilfælde spørgsmålet om
fortsat udelukkelse fra den
pågældende virksomhed efter 5 års
forløb kan indbringes for retten
efter de i § 78, stk. 3, indeholdte
regler. Når særlige omstændigheder
taler derfor, kan justitsministeren
tillade, at indbringelse for retten
sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5
års frist er forløbet.
Stk. 4. Retten kan under
behandlingen af de i stk. 1 og 2
nævnte sager ved kendelse udelukke
den pågældende fra at udøve
virksomheden, indtil sagen er
endeligt afgjort. Det kan ved dommen
i sagen bestemmes, at anke ikke har
opsættende virkning.
10. kapitel
Straffens
fastsættelse
§ 80. Ved straffens
fastsættelse skal der under
hensyntagen til ensartethed i
retsanvendelsen lægges vægt på
lovovertrædelsens grovhed og på
oplysninger om gerningsmanden.
Stk. 2. Ved vurderingen af
lovovertrædelsens grovhed skal der
tages hensyn til den med
lovovertrædelsen forbundne skade,
fare og krænkelse samt til, hvad
gerningsmanden indså eller burde
have indset herom. Ved vurderingen
af oplysninger om gerningsmanden
skal der tages hensyn til dennes
almindelige personlige og sociale
forhold, dennes forhold før og efter
gerningen samt dennes bevæggrunde
til gerningen.
§ 81. Det skal ved straffens
fastsættelse i almindelighed indgå
som skærpende omstændighed,
1) at gerningsmanden
tidligere er straffet af betydning
for sagen,
2) at gerningen er udført af
flere i forening,
3) at gerningen er særligt
planlagt eller led i omfattende
kriminalitet,
4) at gerningsmanden
tilsigtede, at gerningen skulle have
betydelig alvorligere følger, end
den fik,
5) at gerningsmanden har
udvist særlig hensynsløshed,
6) at gerningen har baggrund
i andres etniske oprindelse, tro,
seksuelle orientering eller
lignende,
7) at gerningen har baggrund
i den forurettedes lovlige ytringer
i den offentlige debat,
8) at gerningen er begået i
udførelsen af offentlig tjeneste
eller hverv eller under misbrug af
stilling eller særligt
tillidsforhold i øvrigt,
9) at gerningsmanden har fået
en anden til at medvirke til
gerningen ved tvang, svig eller
udnyttelse af dennes unge alder
eller betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold,
10) at gerningsmanden har
medvirket til kriminalitet udført af
et barn under 14 år,
11) at gerningsmanden har
udnyttet forurettedes værgeløse
stilling,
12) at gerningen er begået af
en person, der udstår straf eller
anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter,
13) at gerningen er begået af
en tidligere indsat over for
institutionen eller en person med
ansættelse ved institutionen.
§ 81 a. Den straf, der er
foreskrevet i denne lovs §§ 119, 123
og 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf.
§ 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247,
og § 252, stk. 1, kan forhøjes
indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i et
gensidigt opgør, som foregår mellem
grupper af personer, og hvor der
flere gange som led i opgøret enten
er anvendt skydevåben eller anvendt
våben eller eksplosivstoffer, som på
grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde
betydelig skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af dennes
lovs § 180.
Stk. 2. Ved fastsættelse af
straffen for overtrædelse af dennes
lovs § 180, § 183, stk. 2, og § 237
skal det i almindelighed indgå som
en særdeles skærpende omstændighed,
hvis lovovertrædelsen har baggrund i
et gensidigt opgør som nævnt i
stk. 1.
§ 82. Det skal ved straffens
fastsættelse i almindelighed indgå
som formildende omstændighed,
1) at gerningsmanden ikke var
fyldt 18 år, da gerningen blev
udført,
2) at gerningsmanden har høj
alder, når anvendelse af den
sædvanlige straf er unødvendig eller
skadelig,
3) at gerningen grænser til
at være omfattet af en
straffrihedsgrund,
4) at gerningsmanden har
handlet i undskyldelig uvidenhed om
eller undskyldelig misforståelse af
retsregler, der forbyder eller
påbyder handlingens foretagelse,
5) at gerningen er udført i
en oprørt sindstilstand, der er
fremkaldt af forurettede eller
personer med tilknytning til denne
ved et uretmæssigt angreb eller en
grov fornærmelse,
6) at gerningen er begået som
følge af tvang, svig eller
udnyttelse af gerningsmandens unge
alder eller betydelige økonomiske
eller personlige vanskeligheder,
manglende indsigt, letsind eller et
bestående afhængighedsforhold,
7) at gerningen er begået
under indflydelse af stærk
medfølelse eller sindsbevægelse,
eller der foreligger andre særlige
oplysninger om gerningsmandens
sindstilstand eller omstændighederne
ved gerningen,
8) at gerningsmanden
frivilligt har afværget eller søgt
at afværge den fare, der er forvoldt
ved den strafbare handling,
9) at gerningsmanden
frivilligt har angivet sig selv og
aflagt fuldstændig tilståelse,
10) at gerningsmanden har
givet oplysninger, som er afgørende
for opklaringen af strafbare
handlinger begået af andre,
11) at gerningsmanden har
genoprettet eller søgt at genoprette
den skade, der er forvoldt ved den
strafbare handling,
12) at gerningsmanden på
grund af den strafbare handling
frakendes en af de i § 79 omhandlede
rettigheder eller påføres andre
følger, der kan sidestilles med
straf,
13) at straffesagen mod
gerningsmanden ikke er afgjort inden
for en rimelig tid, uden at det kan
bebrejdes gerningsmanden,
14) at der er gået så lang
tid, siden den strafbare handling
blev foretaget, at anvendelse af den
sædvanlige straf er unødvendig.
§ 83. Straffen kan nedsættes
under den foreskrevne strafferamme,
når oplysninger om gerningen,
gerningsmandens person eller andre
forhold afgørende taler herfor.
Under i øvrigt formildende
omstændigheder kan straffen
bortfalde.
§ 84. Det er en betingelse
for anvendelsen af bestemmelser om
forhøjet straf eller andre
retsfølger i gentagelsestilfælde, at
gerningsmanden, inden den pågældende
på ny forbrød sig, i den danske stat
er fundet skyldig i en begået
strafbar handling, som loven
tillægger gentagelsesvirkning på den
nu begåede, eller forsøg på eller
medvirken til en sådan.
Stk. 2. Retten kan tillægge
straffedomme afsagt uden for den
danske stat samme
gentagelsesvirkning som de her i
landet afsagte.
Stk. 3. Gentagelsesvirkningen
ophører, når der, førend den nye
strafbare handling blev begået, er
forløbet 10 år, efter at den
tidligere straf er udstået, endeligt
eftergivet eller bortfaldet. Er den
tidligere straf en bødestraf, regnes
den nævnte frist fra datoen for den
endelige dom eller bødens
vedtagelse. Med hensyn til betingede
domme regnes fristen fra den
endelige dom.
§ 85. (Ophævet)
§ 86. Har den dømte været
anholdt, varetægtsfængslet eller
indlagt til mentalundersøgelse,
afkortes et antal dage svarende til
det antal påbegyndte døgn,
frihedsberøvelsen eller indlæggelsen
har varet, i den idømte
fængselsstraf. Frihedsberøvelser,
der ikke har varet i mindst 24
timer, medfører ikke afkortning. Har
den dømte under frihedsberøvelsen
været isoleret efter rettens
bestemmelse, afkortes yderligere et
antal dage svarende til en dag for
hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn,
hvor den dømte har været isoleret.
Dommen skal indeholde oplysning om
varigheden af frihedsberøvelser,
indlæggelser og isolation, der
medfører afkortning. Retten kan
undtagelsesvis bestemme, at hele
straffen skal anses for udstået,
selv om den idømte straf er længere
end den tid, hvori den dømte har
været frihedsberøvet eller indlagt.
Hvis en anke afvises eller
frafaldes, træffes en sådan
afgørelse ved beslutning af den
overordnede ret. Er bødestraf idømt,
skal det i dommen bestemmes, at
bøden eller en del af denne skal
anses for udstået.
Stk. 2. Ved dom efter § 58,
stk. 1, skal afkortning ske i den
ubetingede del af straffen. Det kan
dog i dommen bestemmes, at
afkortning ikke eller kun delvis
skal ske i den ubetingede del af
straffen.
Stk. 3. Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 finder også anvendelse
ved retsafgørelser efter § 60,
stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den
betinget dømte før afgørelsen har
været anholdt eller
varetægtsfængslet.
Stk. 4. Har den dømte været
anholdt, varetægtsfængslet eller
indlagt til mentalundersøgelse i
udlandet, bestemmer retten, i
hvilket omfang der skal ske
afkortning i den idømte straf.
Stk. 5. Bestemmelserne i
stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for personer,
der indsættes til afsoning af
fængselsstraf efter at have været
anholdt eller varetægtsfængslet på
grund af overtrædelse af vilkår for
benådning eller prøveløsladelse.
§ 87. (Ophævet)
§ 88. Har nogen ved en eller
flere handlinger begået flere
lovovertrædelser, fastsættes der for
disse en fælles straf inden for den
foreskrevne strafferamme eller, hvis
flere strafferammer kommer i
betragtning, den strengeste af
disse. Under særdeles skærpende
omstændigheder kan straffen
overstige den højeste for nogen af
lovovertrædelserne foreskrevne straf
med indtil det halve.
Stk. 2. Medfører en af
lovovertrædelserne fængsel, en anden
bøde, kan retten i stedet for en
fælles fængselsstraf idømme bøde ved
siden af fængsel.
Stk. 3. Medfører en af
lovovertrædelserne dagbod, en anden
af dem bødestraf af anden art,
fastsætter retten en fælles straf af
dagbod, medmindre det efter
omstændighederne skønnes rettest at
fastsætte straf for hver
overtrædelse for sig.
Stk. 4. Medfører en af
lovovertrædelserne foranstaltning
efter §§ 68-70 eller § 74 a, medens
der for en anden er forskyldt straf,
kan retten bestemme, at denne straf
bortfalder.
§ 89. Findes nogen, som
allerede er dømt til straf,
yderligere skyldig i en forud for
dommen begået strafbar handling,
bliver en tillægsstraf at idømme,
for så vidt samtidig påkendelse
ville have medført forhøjelse af
straffen. Tillægsstraf kan idømmes i
kortere tid end foreskrevet i § 33.
Dersom fuldbyrdelse af den tidligere
idømte straf ikke er afsluttet,
følges så vidt muligt reglerne i
§ 88.
§ 89 a. I forbindelse med en
dom, hvorved en person idømmes
foranstaltning efter §§ 68-70 eller
§ 74 a, kan retten træffe
bestemmelse om bortfald af en
tidligere idømt straf, som ikke er
fuldbyrdet.
Stk. 2. Idømmes en person,
der er undergivet foranstaltning
efter §§ 68-70 eller § 74 a, straf,
kan retten træffe bestemmelse om
bortfald af den tidligere idømte
foranstaltning.
§§ 90-91. (Ophævet)
11. kapitel
Ophør af den
strafbare handlings retsfølger
§ 92. En lovovertrædelse
straffes ikke, når der er indtrådt
forældelse efter §§ 93-94.
§ 93. Forældelsesfristen er
1) 2 år, når der ikke er
hjemlet højere straf end fængsel i 1
år for overtrædelsen.
2) 5 år, når der ikke er
hjemlet højere straf end fængsel i 4
år.
3) 10 år, når der ikke er
hjemlet højere straf end fængsel i
10 år.
4) 15 år, når der ikke er
hjemlet højere straf end fængsel på
bestemt tid.
Stk. 2. Forældelsesfristen er
i intet tilfælde mindre end 5 år for
1) overtrædelse af denne lovs
§ 296, stk. 2, § 297, stk. 2, og
§ 302, stk. 2,
2) overtrædelse af skatte-,
told-, afgifts- eller
tilskudslovgivningen, hvorved der
opnås eller kan opnås uberettiget
vinding.
Stk. 3. For overtrædelse af
denne lovs § 223, stk. 1, og §§ 224
og 225, jf. § 223, stk. 1, er
forældelsesfristen i intet tilfælde
mindre end 10 år.
Stk. 4. Har nogen ved samme
handling begået flere
lovovertrædelser, for hvilke der
efter stk. 1-3 gælder forskellige
forældelsesfrister, skal den længste
af disse frister anvendes med hensyn
til samtlige overtrædelser.
§ 93 a. Når en
lovovertrædelse er omfattet af en af
Danmark tiltrådt mellemfolkelig
overenskomst, ifølge hvilken
strafansvaret er uforældeligt,
indtræder forældelse ikke.
§ 93 b. Når en
lovovertrædelse er omfattet af denne
lovs § 157 a, indtræder forældelse
ikke.
§ 94. Forældelsesfristen
regnes fra den dag, da den strafbare
virksomhed eller undladelse er
ophørt.
Stk. 2. Når strafbarheden
afhænger af eller påvirkes af en
indtrådt følge eller anden senere
begivenhed, regnes fristen dog først
fra følgens eller begivenhedens
indtræden.
Stk. 3. Er forholdet begået
på et dansk skib uden for riget,
regnes fristen fra den dag, da
skibet er kommet til dansk havn.
Fristens begyndelsestidspunkt kan
dog ikke efter denne bestemmelse
udskydes i mere end 1 år.
Stk. 4. For overtrædelse af
denne lovs §§ 210, 216-220, 222,
223, 223 a, 228, § 229, stk. 1,
§ 235 a, stk. 1, § 245 a, § 246, jf.
§ 245 a, og § 262 a, stk. 2, regnes
forældelsesfristen dog tidligst fra
den dag, den forurettede fylder 18
år. Det samme gælder overtrædelse af
denne lovs §§ 224 og 225, jf.
§§ 216-220 og 222-223 a.
Stk. 5. Forældelsesfristen
afbrydes, når den pågældende gøres
bekendt med sigtelsen, eller når
anklagemyndigheden anmoder om
rettergangsskridt, hvorved den
pågældende sigtes for overtrædelsen.
Forældelsesfristen for en juridisk
persons ansvar kan afbrydes over for
en person, der efter retsplejelovens
§ 157 kan modtage forkyndelser på
den juridiske persons vegne.
Stk. 6. Frafaldes
forfølgningen, uden at beslutningen
herom omgøres af overordnet
anklagemyndighed inden for den
almindelige omgørelsesfrist, løber
forældelsesfristen videre, som om
forfølgning ikke havde fundet sted.
Dette gælder også, når forfølgning
standses på ubestemt tid. Skyldes
standsningen, at sigtede har
unddraget sig forfølgningen,
medregnes forfølgningstiden dog ikke
ved beregningen af
forældelsesfristen.
§ 95. Når en handling på
grund af forældelse ikke kan
straffes, kan den heller ikke
medføre retsfølger efter §§ 68-70,
§ 74 a, § 164, stk. 4, eller § 236,
konfiskation eller frakendelse af
rettigheder. For konfiskation er
forældelsesfristen dog i intet
tilfælde mindre end 5 år og for
konfiskation efter § 75, stk. 1,
ikke mindre end 10 år.
§ 96. Adgang til privat
påtale og til at begære offentlig
påtale bortfalder, når den
berettigede ikke har anlagt sag
eller fremsat begæring inden 6
måneder efter, at han har fået sådan
kundskab, at han har tilstrækkeligt
grundlag for sagsanlæg eller
fremsættelse af påtalebegæring.
Stk. 2. Er der flere
påtaleberettigede eller flere
skyldige, regnes fristen særskilt
for hver af dem. Såfremt fristen for
begæring om offentlig påtale er
overskredet for en af de skyldige,
men ikke for de øvrige, beror det
dog på anklagemyndighedens
afgørelse, om en begæring om påtale
mod disse skal tages til følge.
Stk. 3. Adgangen til at rejse
privat påtale eller begære offentlig
påtale bortfalder, når 6 måneder er
forløbet efter den forurettedes død.
Stk. 4. Fører en privat
påtalt sag ikke til afgørelse af
strafpåstanden, løber fristen
videre, således at den tid, hvori
forfølgning har fundet sted, ikke
medregnes.
Stk. 5. Bestemmelserne i
stk. 1-4 finder også anvendelse med
hensyn til de retsfølger, der
omtales i § 273, dog at
forældelsesfristen er 3 år.
§ 97. Idømt fængselsstraf og
andre retsfølger af frihedsberøvende
karakter bortfalder ved forældelse
efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. Forældelsesfristen er
1) 5 år for fængsel indtil 1
år samt for foranstaltninger efter
§ 74 a,
2) 10 år for fængsel i mere
end 1 år, men ikke over 4 år, samt
for foranstaltninger efter §§ 68 og
69,
3) 15 år for fængsel i mere
end 4 år, men ikke over 8 år, samt
for forvaring efter § 70 og
4) 20 år for fængsel på tid
over 8 år.
Stk. 3. Forældelsesfristen
regnes fra det tidspunkt, da dommen
efter lovgivningens almindelige
regler kunne fuldbyrdes.
Stk. 4. I forældelsesfristen
medregnes ikke den tid, i hvilken
1) fuldbyrdelse er udsat ved
betinget dom eller betinget
benådning,
2) den pågældende udstår
anden fængselsstraf eller er
undergivet anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende
karakter, eller
3) iværksættelsen af
fuldbyrdelsen hindres, fordi den
pågældende unddrager sig
fuldbyrdelsen.
Stk. 5. Forældelsesfristen
afbrydes, når fuldbyrdelsen
påbegyndes.
Stk. 6. Er der truffet
bestemmelse om genindsættelse efter
prøveløsladelse eller
prøveudskrivning eller efter
betinget benådning for en del af en
straf, regnes forældelsesfristen for
reststraffen eller den resterende
del af anden retsfølge fra
bestemmelsen om genindsættelse.
Afbrydes fuldbyrdelsen på anden måde
end ved prøveløsladelse,
prøveudskrivning eller benådning,
regnes fristen fra afbrydelsen, jf.
dog stk. 4, nr. 3.
§ 97 a. Hvis der ikke
forinden er indgivet begæring om
udpantning, bortfalder bøde efter
1) 5 år, når bøden ikke
overstiger 10.000 kr., og
2) 10 år, når bøden
overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. Forvandlingsstraf for
bøde bortfalder efter 3 år,
medmindre dens fuldbyrdelse er
påbegyndt forinden. For bøde på over
10.000 kr. er fristen dog 5 år.
Stk. 3. Konfiskation
bortfalder efter 5 år, medmindre der
forinden er indgivet begæring om
udlæg. Der kan dog ved dommen
fastsættes en frist på indtil 10 år.
En sådan frist kan også fastsættes
senere ved retskendelse. Spørgsmål
herom indbringes af
anklagemyndigheden for den ret, der
har pådømt sagen i første instans.
Stk. 4. De
forældelsesfrister, der omtales i
stk. 1 og 3, regnes fra det
tidspunkt, da afgørelsen efter
lovgivningens almindelige regler
kunne fuldbyrdes. I fristerne
medregnes ikke den tid, i hvilken
fuldbyrdelse er udsat ved betinget
dom eller betinget benådning.
§ 97 b. Strafferetlige
retsfølger kan ikke fuldbyrdes efter
den dømtes død.
Stk. 2. Anklagemyndigheden
kan dog indbringe spørgsmålet om
opretholdelse af en konfiskation for
den ret, der har pådømt sagen i
første instans. Konfiskationen kan
kun opretholdes, for så vidt angår
genstande eller beløb, der er
indvundet som udbytte ved den
strafbare handling, eller som svarer
til sådant udbytte. Retten kan ændre
bestemmelsen om konfiskation,
således at der i stedet for
genstande konfiskeres et beløb.
Rettens afgørelse træffes ved
kendelse.
Stk. 3. Afgørelser efter
§ 164, stk. 4, og § 273, stk. 2, kan
fuldbyrdes efter den dømtes død.
§ 97 c. På samme måde som for
straf kan der benådes for
konfiskation.
Særlig del
12. kapitel
Forbrydelser
mod statens selvstændighed og
sikkerhed
§ 98. Den, som foretager en
handling, der sigter til ved
udenlandsk bistand, ved
magtanvendelse eller ved trussel
derom at bringe den danske stat
eller nogen del af denne under
fremmed herredømme eller at løsrive
nogen del af staten, straffes med
fængsel indtil på livstid.
Stk. 2. Efter bestemmelsen i
stk. 1 straffes også den, som med
det nævnte formål iværksætter mere
omfattende sabotage, produktions-
eller trafikstandsning, samt den,
der deltager i sådan foranstaltning
vidende om, hvortil handlingen
sigter.
§ 99. Den, som foretager en
handling, der sigter til at påføre
den danske stat eller nogen med den
for krigstilfælde forbunden stat
krig, besættelse eller andre
fjendtligheder såsom blokade eller
anden tvangsforanstaltning, eller
som i øvrigt virker for, at den
danske stats bestemmelsesfrihed ved
udenlandsk bistand krænkes, straffes
med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2. Ved besættelse
forstås her og andetsteds i
kapitlerne 12 og 13 fremmed
besættelse af dansk statsområde, når
og sålænge den påtvinges landet ved
magtanvendelse eller trussel derom.
§ 100. Den, som ved
offentlige udtalelser tilskynder
til, eller som fremkalder øjensynlig
fare for fjendtlige forholdsregler
mod den danske stat, straffes med
fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, som ved
offentlige udtalelser tilskynder
til, eller som fremkalder øjensynlig
fare for fremmed magts indblanding i
den danske stats anliggender,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år.
§ 101. Den, som med krig,
besættelse eller andre
fjendtligheder for øje foretager
nogen handling, hvorved bistand til
fjenden forberedes, straffes med
fængsel indtil 16 år.
§ 102. Den, som under krig
eller besættelse yder fjenden
bistand ved råd eller dåd eller til
fremme af fjendtlig interesse
svækker den danske stats eller dens
forbundsfælles kampdygtighed,
straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Som bistand til
fjenden anses således følgende
forhold:
1) Hvervning til eller
tjenstgøring i fjendtlig krigs-
eller besættelsesmagts væbnede
styrker eller i tilknytning til
disse virkende militære eller
politimæssige korps eller lignende
korps eller organisationer.
2) Udførelse af hverv som
civil funktionær under fjendtlig
krigs- eller besættelsesmagts
politi- eller fængselsvæsen, for så
vidt hvervet omfatter deltagelse i
afhøring eller bevogtning af fanger.
3) Angiveri eller lignende
medvirken til, at nogen af fjendtlig
myndighed eller dermed samarbejdende
organisation eller person anholdes
eller udsættes for anholdelse eller
overlast.
4) Propaganda til fordel for
fjendtlig krigs- eller
besættelsesmagt, herunder virksomhed
som udgiver, redaktør eller
forretningsfører ved dagblad,
tidsskrift, forlag eller
pressebureau, der arbejder til
fremme af fjendtlig interesse.
5) Ydelse af væsentlig
økonomisk støtte til fremme af
propaganda af den under nr. 4 nævnte
art eller til parti eller
organisation, der på utilbørlig måde
samarbejder med den fjendtlige
krigs- eller besættelsesmagt eller
virker til fremme af dennes
interesser.
Stk. 3. Har angiveri, jf.
stk. 2, nr. 3, fundet sted under
sådanne omstændigheder, at
gerningsmanden har indset, at nogen
derved blev udsat for overhængende
fare for at miste livet, lide
alvorlig skade på legeme eller
helbred, blive ført ud af landet
eller blive berøvet friheden i
længere tid, eller er overtrædelse
af §§ 245, 246 eller 250 begået for
derved at fremtvinge forklaring
eller tilståelse eller i øvrigt som
led i mishandling af fanger, kan
fængsel på livstid idømmes.
§ 103. Den, som under krig
eller besættelse eller under truende
udsigt dertil misligholder en
kontrakt, der vedrører de af den
danske stat i den anledning trufne
foranstaltninger, eller som på anden
måde modvirker sådanne
foranstaltninger, straffes med
fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. Har misligholdelsen
fundet sted af grov uagtsomhed, er
straffen bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
§ 104. Den, som på utilbørlig
måde, direkte eller gennem
mellemled, i erhvervsmæssig
henseende samarbejder med fjendtlig
krigs- eller besættelsesmagt,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 8 år.
Stk. 2. Strafansvar efter
stk. 1 kan pålægges enhver, der har
haft en ledende stilling i
vedkommende virksomhed. Strafansvar
kan ligeledes pålægges andre i
virksomheden beskæftigede personer,
når der for deres vedkommende
foreligger en særlig stødende
optræden.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om
og i hvilken grad forholdet må anses
for utilbørligt, vil foruden
virksomhedens betydning for den
fjendtlige krigs- eller
besættelsesmagt navnlig være at tage
i betragtning, hvorvidt vedkommende
1) selv har været aktiv for
at få forretningsforbindelse
indledet, fortsat eller udvidet,
2) i fjendens interesse på
eget initiativ har foretaget en
omlægning af virksomheden eller ydet
eller forsøgt at yde større eller
hurtigere produktion end påkrævet,
3) har påkaldt fjendens
bistand overfor danske myndigheder
til fremme af sine interesser,
4) har hindret eller søgt at
hindre danske myndigheder i at få
fuld adgang til at blive bekendt med
virksomhedens forhold eller
5) har opnået eller søgt at
opnå urimelig fortjeneste eller
andre fordele, der ikke har været
forretningsmæssig rimeligt
begrundede.
§ 105. Den, som under
besættelse foretager en handling,
der sigter til at formå
besættelsesmagten eller nogen med
denne samarbejdende organisation
eller person til at krænke danske
myndigheders bestemmelsesfrihed,
eller som på utilbørlig måde
udnytter forbindelse med
besættelsesmagten eller nogen med
denne samarbejdende organisation
eller person til at skaffe sig eller
andre særlig fordel, straffes med
fængsel indtil 8 år.
§ 106. Den, som handler mod
statens tarv under varetagelsen af
et ham overdraget hverv til på
statens vegne at forhandle eller
afgøre noget med fremmed stat,
straffes med fængsel indtil 16 år.
§ 107. Den, som i fremmed
magts eller organisations tjeneste
eller til brug for personer, der
virker i sådan tjeneste, udforsker
eller giver meddelelse om forhold,
som af hensyn til danske stats-
eller samfundsinteresser skal holdes
hemmelige, straffes, hvad enten
meddelelsen er rigtig eller ej, for
spionage med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Såfremt det drejer
sig om de i § 109 nævnte forhold,
eller handlingen finder sted under
krig eller besættelse, kan straffen
stige indtil fængsel på livstid.
§ 108. Den, som, uden at
forholdet falder ind under § 107, i
øvrigt foretager noget, hvorved
fremmed efterretningsvæsen sættes i
stand til eller hjælpes til
umiddelbart eller middelbart at
virke inden for den danske stats
område, straffes med fængsel indtil
6 år.
Stk. 2. Såfremt det drejer
sig om efterretninger vedrørende
militære anliggender, eller
virksomheden finder sted under krig
eller besættelse, kan straffen stige
indtil fængsel i 12 år.
§ 109. Den, som røber eller
videregiver meddelelse om statens
hemmelige underhandlinger,
rådslagninger eller beslutninger i
sager, hvorpå statens sikkerhed
eller rettigheder i forhold til
fremmede stater beror, eller som
angår betydelige samfundsøkonomiske
interesser over for udlandet,
straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte
handlinger uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 110. Den, som forfalsker,
ødelægger eller bortskaffer noget
dokument eller anden genstand, der
er af betydning for statens
sikkerhed eller rettigheder i
forhold til fremmede stater,
straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte
handlinger uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 110 a. Med bøde eller
fængsel indtil 3 år straffes den,
som forsætligt eller uagtsomt uden
behørig tilladelse
1) beskriver, fotograferer
eller på anden måde afbilder danske
ikke almentilgængelige militære
forsvarsanlæg, depoter, enheder,
våben, materiel el. lign., eller som
mangfoldiggør eller offentliggør
sådanne beskrivelser eller
afbildninger,
2) offentliggør bestemmelser,
der vedrører danske stridskræfters
mobilisering og andet
krigsberedskab.
Stk. 2. Med bøde straffes
den, som forsætligt eller uagtsomt
uden behørig tilladelse optager
fotografier fra luftfartøj over
dansk statsområde eller offentliggør
sådanne ulovligt optagne
fotografier.
§ 110 b. Med fængsel indtil 8
år straffes den, som medvirker til
neutralitetskrænkelser mod den
danske stat fra en fremmed magts
side.
§ 110 c. Den, som overtræder
bestemmelser eller forbud, som i
henhold til lov måtte være givet til
værn for statens forsvars- eller
neutralitetsforanstaltninger,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. Med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder eller under
særligt skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 4 år straffes den,
som overtræder bestemmelser eller
forbud, som i henhold til lov måtte
være givet til gennemførelse af
statens forpligtelser som medlem af
Forenede Nationer.
Stk. 3. Med samme straf som i
stk. 2 straffes den, der overtræder
bestemmelser indeholdt i eller
udstedt i medfør af forordninger,
som er vedtaget med hjemmel i
artikel 60, 301 eller 308 i
traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, og som tager
sigte på helt eller delvis at
afbryde eller indskrænke de
finansielle eller økonomiske
forbindelser med et eller flere
lande uden for Den Europæiske Union
eller på tilsvarende sanktioner over
for enkeltpersoner, grupper af
personer eller juridiske personer.
Stk. 4. Begås en forbrydelse
som nævnt i stk. 1, 2 eller 3
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 2 år.
§ 110 d. Begås nogen af de i
kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede
forbrydelser mod et fremmed
statsoverhoved eller lederen af en
fremmed diplomatisk mission, kan den
der foreskrevne straf forhøjes med
indtil det halve, medmindre
forholdet er omfattet af kapitel 13.
§ 110 e. Med bøde eller
fængsel indtil 2 år straffes den,
der offentlig forhåner en fremmed
nation, en fremmed stat, dens flag
eller andet anerkendt nationalmærke
eller De Forenede Nationers eller
Det Europæiske Råds flag.
§ 110 f. De i dette kapitel
omhandlede forbrydelser er i alle
tilfælde genstand for offentlig
påtale, der sker efter
justitsministerens påbud.
13. kapitel
Forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste
statsmyndigheder, terrorisme m.v.
§ 111. Den, som foretager en
handling, der sigter til ved
udenlandsk bistand, ved
magtanvendelse eller trussel derom
at forandre statsforfatningen eller
sætte den ud af kraft, straffes med
fængsel indtil på livstid.
§ 112. Den, som foretager
nogen handling, der sigter til at
berøve kongen eller den, der med
hjemmel i forfatningen fører
regeringen, livet, straffes med
fængsel ikke under 6 år.
§ 113. Den, som antaster
Folketingets sikkerhed eller frihed
eller i øvrigt foretager nogen
handling, der sigter til ved
magtanvendelse eller trussel derom
at aftvinge Folketinget nogen
beslutning eller hindre det i frit
at udøve sin virksomhed, straffes
med fængsel indtil 16 år eller under
særligt skærpende omstændigheder på
livstid.
Stk. 2. Samme straf kommer
til anvendelse på den, der på
tilsvarende måde angriber eller øver
tvang mod kongen eller den, der med
hjemmel i forfatningen fører
regeringen, eller mod ministrene,
Rigsretten eller Højesteret.
§ 114. For terrorisme
straffes med fængsel indtil på
livstid den, som med forsæt til at
skræmme en befolkning i alvorlig
grad eller uretmæssigt at tvinge
danske eller udenlandske offentlige
myndigheder eller en international
organisation til at foretage eller
undlade at foretage en handling
eller at destabilisere eller
ødelægge et lands eller en
international organisations
grundlæggende politiske,
forfatningsmæssige, økonomiske eller
samfundsmæssige strukturer begår en
eller flere af følgende handlinger,
når handlingen i kraft af sin
karakter eller den sammenhæng, hvori
den begås, kan tilføje et land eller
en international organisation
alvorlig skade:
1) Manddrab efter § 237.
2) Grov vold efter § 245
eller § 246.
3) Frihedsberøvelse efter
§ 261.
4) Forstyrrelse af
trafiksikkerheden efter § 184,
stk. 1, retsstridige forstyrrelser i
driften af almindelige
samfærdselsmidler m.v. efter § 193,
stk. 1, eller groft hærværk efter
§ 291, stk. 2, hvis disse
overtrædelser begås på en måde, der
kan bringe menneskeliv i fare eller
forårsage betydelige økonomiske tab.
5) Kapring af transportmidler
efter § 183 a.
6) Overtrædelser af
lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer under særlig
skærpende omstændigheder efter § 192
a.
7) Brandstiftelse efter
§ 180, sprængning, spredning af
skadevoldende luftarter,
oversvømmelse, skibbrud, jernbane-
eller anden transportulykke efter
§ 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig
forurening af vandforsyningen efter
§ 186, stk. 1, sundhedsfarlig
forurening af ting bestemt til
almindelig udbredelse m.v. efter
§ 187, stk. 1.
8) Besiddelse eller
anvendelse m.v. af radioaktive
stoffer efter § 192 b.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som med det i stk. 1
nævnte forsæt transporterer våben
eller eksplosivstoffer.
Stk. 3. Endvidere straffes på
samme måde den, der med det i stk. 1
nævnte forsæt truer med at begå en
af de i stk. 1 og 2 nævnte
handlinger.
§ 114 a. Begås en af de i nr.
1-6 nævnte handlinger, uden at
forholdet omfattes af § 114, kan
straffen overstige den højeste for
lovovertrædelsen foreskrevne straf
med indtil det halve. Hvis den
højeste straf, der er foreskrevet
for den pågældende handling, er
mindre end 4 års fængsel, kan
straffen dog stige til fængsel
indtil 6 år.
1) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller
2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a,
§ 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245,
246, 250, § 252, stk. 1, § 266,
§ 288 eller § 291, stk. 1 eller 2,
når handlingen er omfattet af
artikel 1 i konventionen af 16.
december 1970 om bekæmpelse af
ulovlig bemægtigelse af
luftfartøjer, artikel 1 i
konventionen af 23. september 1971
til bekæmpelse af ulovlige
handlinger mod den civile luftfarts
sikkerhed eller artikel II i
protokollen af 24. februar 1988 til
bekæmpelse af ulovlige
voldshandlinger i lufthavne, der
betjener den internationale civile
luftfart.
2) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller
2, § 184, stk. 1, §§ 237, 244, 245,
246, 250, § 252, stk. 1, § 260,
§ 261, stk. 1 eller 2, § 266 eller
§ 291, stk. 1 eller 2, når
handlingen er omfattet af artikel 2
i konventionen af 14. december 1973
om forebyggelse af og straf for
forbrydelser mod internationalt
beskyttede personer, herunder
diplomatiske repræsentanter.
3) Overtrædelse af § 261,
stk. 1 eller 2, når handlingen er
omfattet af artikel 1 i den
internationale konvention af 17.
december 1979 imod gidseltagning.
4) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller
2, § 186, stk. 1, §§ 192 a, 192 b,
237, 244, 245, 246, 260, 266, 276,
278, 279, 279 a, 281, 288 eller
§ 291, stk. 2, når handlingen er
omfattet af artikel 7 i
IAEA-konventionen (Det
Internationale Atomenergiagenturs
konvention) af 26. oktober 1979 om
fysisk beskyttelse af nukleare
materialer.
5) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller
2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a,
§ 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245,
246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 288
eller § 291, stk. 1 eller 2, når
handlingen er omfattet af artikel 3
i konventionen af 10. marts 1988 til
bekæmpelse af ulovlige handlinger
mod søfartssikkerheden eller artikel
2 i protokollen af 10. marts 1988
til bekæmpelse af ulovlige
handlinger mod sikkerheden for
fastgjorte platforme, der befinder
sig på kontinentalsokkelen.
6) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller
2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186,
stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1,
§§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252,
stk. 1, § 266 eller § 291, stk. 2,
når handlingen er omfattet af
artikel 2 i den internationale
konvention af 15. december 1997 til
bekæmpelse af terrorbombninger.
§ 114 b. Med fængsel indtil
10 år straffes den, som
1) direkte eller indirekte
yder økonomisk støtte til,
2) direkte eller indirekte
tilvejebringer eller indsamler
midler til eller
3) direkte eller indirekte
stiller penge, andre formuegoder
eller finansielle eller andre
lignende ydelser til rådighed for
en person, en
gruppe eller en sammenslutning, der
begår eller har til hensigt at begå
handlinger omfattet af § 114 eller
§ 114 a.
§ 114 c. Med fængsel indtil
10 år straffes den, som hverver en
person til at begå eller fremme
handlinger omfattet af § 114 eller
§ 114 a eller til at slutte sig til
en gruppe eller sammenslutning for
at fremme, at gruppen eller
sammenslutningen begår handlinger af
denne karakter. Under særlig
skærpende omstændigheder kan
straffen stige til fængsel indtil 16
år. Som særlig skærpende
omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor der er tale om
overtrædelser af systematisk eller
organiseret karakter.
Stk. 2. Med fængsel indtil 6
år straffes den, som hverver en
person til at begå eller fremme
handlinger omfattet af § 114 b eller
til at slutte sig til en gruppe
eller sammenslutning for at fremme,
at gruppen eller sammenslutningen
begår handlinger af denne karakter.
Stk. 3. Med fængsel indtil 6
år straffes den, som lader sig
hverve til at begå handlinger
omfattet af § 114 eller § 114 a.
§ 114 d. Med fængsel indtil
10 år straffes den, som træner,
instruerer eller på anden måde
oplærer en person til at begå eller
fremme handlinger omfattet af § 114
eller § 114 a med viden om, at
personen har til hensigt at anvende
færdighederne til dette formål.
Under særlig skærpende
omstændigheder kan straffen stige
til fængsel indtil 16 år. Som særlig
skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor der er tale
om overtrædelser af systematisk
eller organiseret karakter.
Stk. 2. Med fængsel indtil 6
år straffes den, som træner,
instruerer eller på anden måde
oplærer en person til at begå eller
fremme handlinger omfattet af § 114
b med viden om, at personen har til
hensigt at anvende de tillærte
færdigheder til dette formål.
Stk. 3. Med fængsel indtil 6
år straffes den, som lader sig
træne, instruere eller på anden måde
oplære til at begå handlinger
omfattet af § 114 eller § 114 a.
§ 114 e. Med fængsel indtil 6
år straffes den, som i øvrigt
fremmer virksomheden for en person,
en gruppe eller en sammenslutning,
der begår eller har til hensigt at
begå handlinger omfattet af §§ 114,
114 a, 114 b, 114 c eller 114 d.
§ 114 f. Den, som, uden at
forholdet omfattes af §§ 114-114 e,
deltager i eller yder væsentlig
økonomisk eller anden væsentlig
støtte til korps, gruppe eller
sammenslutning, der har til hensigt
ved magtanvendelse at øve
indflydelse på offentlige
anliggender eller fremkalde
forstyrrelse af samfundsordenen,
straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 114 g. Den, som, uden at
forholdet omfattes af §§ 114-114 f,
deltager i ulovlig militær
organisation eller gruppe, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 114 h. Med fængsel indtil 6
år straffes den, der under skærpende
omstændigheder i strid med
lovgivningen om ikke spredning af
masseødelæggelsesvåben m.v.
1) udfører produkter med
dobbelt anvendelse uden tilladelse,
2) til brug for
myndighedernes afgørelser om
produkter med dobbelt anvendelse
giver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier
oplysninger af betydning for sagens
afgørelse eller
3) handler i strid med
vilkår, der er fastsat i
myndighedernes afgørelser om
produkter med dobbelt anvendelse.
§ 115. Begås, uden at
forholdet falder ind under §§ 112 og
113, nogen af de i kapitlerne 25, 26
og 27 omhandlede forbrydelser mod
kongen eller den, der med hjemmel i
forfatningen fører regeringen,
forhøjes de i de nævnte bestemmelser
foreskrevne straffe indtil det
dobbelte.
Stk. 2. Begås nogen af de
nævnte forbrydelser mod dronningen,
enkedronningen eller tronfølgeren,
kan straffen forhøjes med indtil det
halve.
§ 116. Den, som hindrer
foretagelsen af valg til
Folketinget, Færøernes lagting eller
til kommunale eller andre offentlige
råd eller myndigheder eller gør
forsøg herpå, eller som forvansker
et valgs udfald eller umuliggør
opgørelsen, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2. Samme straf finder
anvendelse, når sådanne handlinger
foretages ved lovhjemlede
umiddelbare stemmeafgivninger i
offentlige anliggender.
§ 117. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år straffes den, som ved de
i § 116 omhandlede valg eller
stemmeafgivninger
1) uberettiget skaffer sig
eller andre adgang til at deltage i
afstemningen,
2) ved ulovlig tvang (§ 260),
ved frihedsberøvelse eller ved
misbrug af overordnelsesforhold
søger at formå nogen til at stemme
på en bestemt måde eller til at
undlade at stemme,
3) ved svig bevirker, at
nogen mod sin hensigt afholder sig
fra at stemme, eller at hans
stemmeafgivning bliver ugyldig eller
virker anderledes end tilsigtet,
4) yder, lover eller tilbyder
formuefordel for at påvirke nogen
til at stemme på en vis måde eller
til at undlade at stemme,
5) modtager, fordrer eller
lader sig tilsige formuefordel for
at stemme på en vis måde eller for
at undlade at stemme.
§ 118. Den, som ved
magtanvendelse eller trussel derom
eller under udnyttelse af frygt for
fremmed magts indgriben hindrer
eller søger at hindre offentlige
myndigheder i den frie udøvelse af
deres virksomhed, straffes, når
handlingen foretages med det formål
at øve indflydelse på offentlige
anliggender eller fremkalde
forstyrrelse af samfundsordenen, med
fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Samme straf finder
anvendelse på den, som i den i
stk. 1 nævnte hensigt og ved
anvendelse af de der nævnte midler
alvorligt krænker ytringsfriheden
eller hindrer foreninger eller andre
sammenslutninger i frit at udøve
deres lovlige virksomhed.
Stk. 3. Med samme straf anses
endvidere den, der i den i stk. 1
nævnte hensigt og under anvendelse
af de der nævnte midler begår den i
§ 193 omhandlede forbrydelse eller
lignende almenskadelig handling.
§ 118 a. De i §§ 111-115 og
118 omhandlede forbrydelser er i
alle tilfælde genstand for offentlig
påtale, der sker efter
justitsministerens påbud.
14. kapitel
Forbrydelser
mod den offentlige myndighed m.v.
§ 119. Den, som med vold
eller trussel om vold overfalder
nogen, hvem det påhviler at handle i
medfør af offentlig tjeneste eller
hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af
samme, eller som på lige måde søger
at hindre en sådan person i at
foretage en lovlig tjenestehandling
eller at tvinge ham til at foretage
en tjenestehandling, straffes med
bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som, uden at forholdet
falder ind under stk. 1, fremsætter
trusler om vold, om frihedsberøvelse
eller om sigtelse for strafbart
eller ærerørigt forhold mod nogen,
der af det offentlige er tillagt
domsmyndighed eller myndighed til at
træffe afgørelse vedrørende
retsforhold eller vedrørende
håndhævelse af statens
straffemyndighed, i anledning af
udførelsen af tjenesten eller
hvervet, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at
foretage en lovlig tjenestehandling
eller at tvinge ham til at foretage
en tjenestehandling.
Stk. 3. Lægger nogen ellers
de nævnte personer hindringer i
vejen for udførelsen af deres
tjeneste eller hverv, straffes han
med bøde eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder. Ved fastsættelse af
straffen skal det indgå som en
skærpende omstændighed, at forholdet
er begået, mens eller i umiddelbar
forlængelse af at der i området
foregår grov forstyrrelse af ro og
orden på offentligt sted.
§ 120. De i § 119 foreskrevne
straffe finder, når de dér nævnte
handlinger iværksættes ved hjælp af
opløb, anvendelse på dem, der
anstifter til eller leder opløbet,
og på de deltagere, som undlader at
efterkomme øvrighedens lovlig
forkyndte påbud til mængden om at
skilles.
§ 121. Den, som med hån,
skældsord eller anden fornærmelig
tiltale overfalder nogen af de i
§ 119 nævnte personer under
udførelsen af hans tjeneste eller
hverv eller i anledning af samme,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
§ 122. Den, som uberettiget
yder, lover eller tilbyder nogen,
der virker i dansk, udenlandsk eller
international offentlig tjeneste
eller hverv, gave eller anden fordel
for at formå den pågældende til at
gøre eller undlade noget i
tjenesten, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.
§ 123. Den, som med trussel
om vold forulemper, eller som med
vold, ulovlig tvang efter § 260,
trusler efter § 266 eller på anden
måde begår en strafbar handling mod
en person, dennes nærmeste eller
andre med tilknytning til denne i
anledning af personens forventede
eller allerede afgivne forklaring
til politiet eller i retten,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 8 år.
§ 124. Den, der flygter som
anholdt eller fængslet, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der befrier en
anholdt, fængslet eller
tvangsanbragt person, såvel som den,
der tilskynder eller hjælper en
sådan person til at undvige eller
holder den undvegne skjult.
Stk. 3. Den, som ulovligt
sætter sig i forbindelse med nogen
fængslet eller tvangsanbragt person,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder.
Stk. 4. Den, der i et
arresthus eller lukket fængsel som
anholdt eller fængslet uretmæssigt
besidder en mobiltelefon eller
lignende kommunikationsudstyr,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder. På samme måde
straffes besøgende og andre
udefrakommende, som uretmæssigt
medtager en mobiltelefon eller
lignende kommunikationsudstyr i et
arresthus eller lukket fængsel.
Stk. 5. Bestemmelserne i
stk. 1-3 gælder også i forhold til
personer i forvaring samt personer,
der i stedet for varetægtsfængsel i
forbindelse med straffuldbyrdelse
uden for kriminalforsorgen eller i
medfør af straffelovens § 74 a er
frihedsberøvet i institution m.v.
Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt.,
gælder også i forhold til personer i
forvaring.
§ 125. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år straffes den, som
1) for at unddrage nogen fra
forfølgning for en forbrydelse eller
straf holder ham skjult, hjælper ham
til flugt eller udgiver ham for en
anden,
2) tilintetgør, forvansker
eller bortskaffer genstande af
betydning for en offentlig
undersøgelse eller udsletter en
forbrydelses spor.
Stk. 2. Den, der foretager de
nævnte handlinger for at unddrage
sig selv eller nogen af sine
nærmeste fra forfølgning eller
straf, straffes ikke.
§ 125 a. Den, som for
vindings skyld og under i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder gør
sig skyldig i menneskesmugling efter
udlændingelovens § 59, stk. 7, nr.
1-5, straffes med fængsel indtil 8
år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor andres liv udsættes
for fare, eller hvor der er tale om
overtrædelser af mere systematisk
eller organiseret karakter.
§ 126. Den, som fjerner eller
ødelægger noget ved offentlig
foranstaltning anbragt segl eller
mærke, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Med bøde eller
fængsel indtil 3 måneder straffes
den, som borttager eller beskadiger
nogen ved offentlig foranstaltning
opslået bekendtgørelse.
§ 127. Den, som unddrager sig
krigstjeneste eller bevirker eller
medvirker til, at nogen værnepligtig
ikke opfylder værnepligten, eller
som tilskynder værnepligtige eller
personer, der hører til krigsmagten,
til ulydighed mod tjenstlige
befalinger, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Sker det under krig
eller truende udsigt dertil, er
straffen fængsel indtil 6 år.
§ 128. Den, som i den danske
stat foretager hvervning til fremmed
krigstjeneste, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
§ 129. Den, som uberettiget
giver offentlig meddelelse om det
ved de i § 116 nævnte valghandlinger
og stemmeafgivninger foregåede eller
om forhandlinger af fortrolig
karakter inden for offentlige råd og
myndigheder, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 måneder. På samme
måde straffes den, som uberettiget
giver offentlig meddelelse om
forhandlinger inden for kommissioner
og udvalg, der er nedsat af
regeringen, såfremt det enten af
regeringen eller af vedkommende
kommission eller udvalg selv er
fastsat og offentlig meddelt, at
forhandlingerne er hemmelige.
§ 129 a. Med bøde eller
fængsel indtil 2 år straffes den,
der offentliggør bevidst usande
gengivelser eller falske citater af
meddelelser om faktiske forhold
fremsat i retsmøder eller givet i
Folketingets, kommunale eller
offentlige råds eller myndigheders
møder.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der ved bevidst
usandfærdigt offentligt at tillægge
regeringen eller nogen anden
offentlig myndighed en handling, som
den ikke har foretaget, skader
landets interesser i forhold til
udlandet.
§ 130. Den, som udøver en ham
ikke tilkommende offentlig
myndighed, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
§ 131. Med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, som
offentligt eller i retsstridig
hensigt udgiver sig for at have en
offentlig myndighed eller offentlig
bemyndigelse til en virksomhed,
eller som uden offentlig
bemyndigelse udøver en virksomhed,
til hvilken en sådan kræves, eller
vedblivende udøver en virksomhed,
til hvilken retten er ham frakendt.
Stk. 2. Med bøde eller under
særlig skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 4 måneder straffes
den, som medvirker til, at en
person, der er frakendt retten til
at udøve en virksomhed, udøver
denne.
§ 132. Med bøde straffes den,
som forsætligt eller ved uagtsomhed
på retsstridig måde benytter
1) kendetegn eller dragt, som
er forbeholdt dansk eller fremmed
offentlig myndighed eller
militærpersoner,
2) kendetegn eller
betegnelse, som er forbeholdt
personer, indretninger og materiel,
der er bestemt til at yde hjælp til
sårede eller syge i krig, eller
3) kendetegn eller navn for
mellemstatlige organisationer.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse med
hensyn til efterligninger af de
nævnte kendetegn, dragter og
betegnelser.
§ 132 a. Den, der deltager i
fortsættelsen af en forenings
virksomhed, efter at den foreløbig
er forbudt af regeringen eller
opløst ved dom, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
15. kapitel
Forbrydelser
mod den offentlige orden og fred
§ 133. Den, som fremkalder
opløb med det forsæt at øve eller
true med vold på person eller gods,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes de, der ved et opløb, under
hvilket nævnte formål er lagt for
dagen, optræder som opløbets ledere,
samt enhver deltager, der undlader
at efterkomme øvrighedens lovligt
forkyndte påbud til mængden om at
skilles.
Stk. 3. Begås der under
sådant opløb nogen under dets formål
hørende forbrydelse, straffes
opløbets anstiftere eller ledere
efter den bestemmelse, der gælder
for den pågældende forbrydelse.
§ 134. Deltagere i et opløb,
der vidende om, at påbud om at
skilles er forkyndt på foreskreven
måde, ikke efterkommer dette,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder.
§ 134 a. Deltagere i slagsmål
eller i anden grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted
straffes, såfremt de har handlet
efter aftale eller flere i forening,
med fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
§ 134 b. Den, der i
forbindelse med møder, forsamlinger,
optog eller lignende på offentligt
sted færdes med ansigtet helt eller
delvis tildækket med hætte, maske,
bemaling eller lignende på en måde,
der er egnet til at hindre
identifikation, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som på offentligt sted
besidder genstande, der må anses for
bestemt til tildækning af ansigtet
under de i stk. 1 nævnte
omstændigheder.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2
nævnte forbud gælder ikke for
tildækning af ansigtet, der
foretages for at beskytte mod
vejrliget, eller som tjener andet
anerkendelsesværdigt formål.
§ 135. Med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder straffes den, som
ved ugrundet påkaldelse af hjælp,
misbrug af faresignal el. lign.
forårsager udrykning af politi,
ambulance, redningsberedskabet eller
sø- eller luftredningstjenesten.
§ 136. Den, som uden derved
at have forskyldt højere straf
offentlig tilskynder til
forbrydelse, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Den, der offentligt
udtrykkeligt billiger en af de i
denne lovs 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 137. Den, som søger at
forhindre afholdelsen af lovlig
offentlig sammenkomst, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der ved larm eller
uorden forstyrrer offentlig samling
af Folketinget, Færøernes lagting,
kommunale eller andre offentlige
råd, gudstjeneste eller anden
offentlig kirkelig handling, eller
som på usømmelig måde forstyrrer
ligfærd.
§ 138. Den, som forsætligt
eller ved grov uagtsomhed bringer
sig i beruset tilstand, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år, hvis
han i denne tilstand udsætter andres
person eller betydeligere
formueværdier for fare.
§ 139. Den, som krænker
gravfreden eller gør sig skyldig i
usømmelig behandling af lig,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som gør sig skyldig i
usømmelig behandling af ting, der
hører til en kirke og anvendes til
kirkeligt brug.
§ 140. Den, der offentlig
driver spot med eller forhåner noget
her i landet lovligt bestående
religionssamfunds troslærdomme eller
gudsdyrkelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 141. Den, som er vidende
om, at nogen af de i §§ 98, 99, 102,
106, 109, 110, 111, 112 og 113
omhandlede forbrydelser mod staten
eller de øverste statsmyndigheder
eller en forbrydelse, der medfører
fare for menneskers liv eller
velfærd eller for betydelige
samfundsværdier, tilsigtes begået,
og som ikke gør, hvad der står i
hans magt, for at forebygge
forbrydelsen eller dens følger, om
fornødent ved anmeldelse til
øvrigheden, straffes, hvis
forbrydelsen bliver begået eller
forsøgt, med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. Den, der undlader at
foretage sådanne
forebyggelseshandlinger, straffes
dog ikke, hvis deres foretagelse for
ham selv eller hans nærmeste ville
medføre fare for liv, helbred eller
velfærd.
§ 142. Med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder straffes den, som
undlader på opfordring at yde nogen,
hvem offentlig myndighed tilkommer,
en bistand, hvorved ulykke eller
forbrydelse, der udsætter andres
liv, helbred eller velfærd for fare,
skal afvendes, skønt sådan bistand
kunne ydes uden fare eller opofrelse
af større betydning.
§ 143. (Ophævet)
16. kapitel
Forbrydelser i
offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§ 144. Den, der i udøvelse af
dansk, udenlandsk eller
international offentlig tjeneste
eller hverv uberettiget modtager,
fordrer eller lader sig tilsige en
gave eller anden fordel, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 145. Kræver eller modtager
nogen, som virker i offentlig
tjeneste eller hverv, for privat
vindings skyld kendelse for
tjenestehandling, skat eller afgift,
der ikke skyldes, straffes han med
bøde eller fængsel indtil 6 år.
Beholder han for privat vindings
skyld sådan i god tro oppebåren
ydelse efter at være blevet
opmærksom på fejlen, straffes han
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 146. Begår nogen, der har
domsmyndighed, eller hvem der
tilkommer offentlig myndighed til at
træffe afgørelse i retsforhold, der
vedrører private, uretfærdighed ved
sagens afgørelse eller behandling,
straffes han med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2. Begås handlingen med
forsæt til velfærdsfortabelse for
nogen, er straffen fængsel indtil 16
år.
§ 147. Når nogen, hvem det
påhviler at virke til håndhævelse af
statens straffemyndighed, derved
anvender ulovlige midler for at opnå
tilståelse eller forklaring eller
foretager en lovstridig anholdelse,
fængsling, ransagning eller
beslaglæggelse, straffes han med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 148. Når nogen, hvem
domsmyndighed eller anden offentlig
myndighed til at træffe afgørelse i
retsforhold tilkommer, eller hvem
det påhviler at virke for
håndhævelse af statens
straffemyndighed, forsætlig eller
ved grov uagtsomhed undlader at
iagttage den lovbestemte
fremgangsmåde med hensyn til sagens
eller enkelte retshandlingers
behandling eller med hensyn til
anholdelse, fængsling, ransagning,
beslaglæggelse eller lignende
forholdsregler, straffes han med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 149. Når nogen, hvem en
fanges bevogtning eller fuldbyrdelse
af domme i straffesager påhviler,
lader en sigtet undvige, hindrer
dommens fuldbyrdelse eller bevirker,
at den fuldbyrdes på mildere måde
end foreskrevet, straffes han med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 150. Når nogen, som virker
i offentlig tjeneste eller hverv,
misbruger sin stilling til at tvinge
nogen til at gøre, tåle eller
undlade noget, straffes han med
fængsel indtil 3 år.
§ 151. Den, som tilskynder
eller medvirker til, at nogen, der
er underordnet vedkommende i
offentlig tjeneste eller hverv,
forbryder sig i denne tjeneste,
straffes, uden hensyn til om den
underordnede kan straffes eller på
grund af vildfarelse eller af andre
grunde er straffri, efter den for
den pågældende forbrydelse gældende
bestemmelse.
§ 152. Den, som virker eller
har virket i offentlig tjeneste
eller hverv, og som uberettiget
videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, hvortil den
pågældende i den forbindelse har
fået kendskab, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Begås det i stk. 1
nævnte forhold med forsæt til at
skaffe sig eller andre uberettiget
vinding, eller foreligger der i
øvrigt særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige
til fængsel indtil 2 år. Som særligt
skærpende omstændighed anses navnlig
tilfælde, hvor videregivelsen eller
udnyttelsen er sket under sådanne
omstændigheder, at det påfører andre
en betydelig skade eller indebærer
en særlig risiko herfor.
Stk. 3. En oplysning er
fortrolig, når den ved lov eller
anden gyldig bestemmelse er betegnet
som sådan, eller når det i øvrigt er
nødvendigt at hemmeligholde den for
at varetage væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser.
§ 152 a. Bestemmelsen i § 152
finder tilsvarende anvendelse på
den, som i øvrigt er eller har været
beskæftiget med opgaver, der udføres
efter aftale med en offentlig
myndighed. Det samme gælder den, som
virker eller har virket ved
telefonanlæg, der er anerkendt af
det offentlige.
§ 152 b. Med samme straf som
efter § 152 straffes den, som udøver
eller har udøvet en virksomhed eller
et erhverv i medfør af offentlig
beskikkelse eller anerkendelse, og
som uberettiget videregiver eller
udnytter oplysninger, som er
fortrolige af hensyn til private
interesser, og hvortil den
pågældende i den forbindelse har
fået kendskab.
Stk. 2. Med samme straf som
efter § 152 straffes endvidere den,
som virker eller har virket som
ansat ved De Europæiske
Fællesskabers Statistiske Kontor,
eller som arbejder eller har
arbejdet i kontorets lokaler, og som
uberettiget videregiver eller
udnytter fortrolige statistiske
oplysninger, hvortil den pågældende
i den forbindelse har fået kendskab.
§ 152 c. Bestemmelserne i
§§ 152-152 b gælder også for de
pågældende personers medhjælpere.
§ 152 d. Bestemmelserne i
§§ 152-152 c finder tilsvarende
anvendelse på den, som uden at have
medvirket til gerningen uberettiget
skaffer sig eller udnytter
oplysninger, der er fremkommet ved
en sådan overtrædelse.
Stk. 2. Med samme straf
straffes den, der uden at have
medvirket til gerningen uberettiget
videregiver oplysninger om
enkeltpersoners rent private
forhold, jf. forvaltningslovens
§ 28, stk. 1, som er fremkommet ved
overtrædelse af §§ 152-152 c.
Stk. 3. På samme måde
straffes den, som uden at have
medvirket til gerningen uberettiget
videregiver oplysninger, der er
fortrolige af hensyn til statens
sikkerhed eller rigets forsvar.
§ 152 e. Bestemmelserne i
§§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde,
hvor den pågældende:
1) er forpligtet til at
videregive oplysningen eller
2) handler i berettiget
varetagelse af åbenbar
almeninteresse eller af eget eller
andres tarv.
§ 152 f. Overtrædelse af
§§ 152-152 d, hvorved der alene er
krænket private interesser, er
undergivet privat påtale.
Stk. 2. Offentlig påtale kan
dog ske, når den forurettede anmoder
herom.
§§ 153-154. (Ophævet)
§ 155. Misbruger nogen, som
virker i offentlig tjeneste eller
hverv, sin stilling til at krænke
privates eller det offentliges ret,
straffes han med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Sker det for at
skaffe sig eller andre uberettiget
fordel, kan fængsel indtil 2 år
anvendes.
§ 156. Når nogen, som virker
i offentlig tjeneste eller hverv,
nægter eller undlader at opfylde
pligt, som tjenesten eller hvervet
medfører, eller at efterkomme lovlig
tjenstlig befaling, straffes han med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Uden for foranstående bestemmelse
falder hverv, hvis udførelse hviler
på offentlige valg.
§ 157. Når nogen, som virker
i offentlig tjeneste eller hverv,
gør sig skyldig i grov eller oftere
gentagen forsømmelse eller
skødesløshed i tjenestens eller
hvervets udførelse eller i
overholdelsen af de pligter, som
tjenesten eller hvervet medfører,
straffes den pågældende med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder. Uden
for foranstående bestemmelse falder
hverv, hvis udførelse hviler på
offentlige valg.
§ 157 a. Ved fastsættelse af
straf for en overtrædelse af denne
lov skal det indgå som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er
begået ved tortur.
Stk. 2. Overtrædelsen anses
for begået ved tortur, hvis den er
begået i udøvelsen af dansk,
udenlandsk eller international
offentlig tjeneste eller hverv ved
at tilføje en anden person skade på
legeme eller helbred eller stærk
fysisk eller psykisk smerte eller
lidelse
1) for at skaffe oplysninger
eller en tilståelse fra nogen,
2) for at afstraffe, skræmme
eller tvinge nogen til at gøre, tåle
eller undlade noget eller
3) på grund af den
pågældendes politiske overbevisning,
køn, race, hudfarve, nationale eller
etniske oprindelse, tro eller
seksuelle orientering.
§ 157 b. Bestemmelserne i
§§ 145-157 gælder tilsvarende i
udøvelse af udenlandsk eller
international offentlig tjeneste
eller hverv, hvis handlingen er
omfattet af § 157 a.
17. kapitel
Falsk
forklaring og falsk anklage
§ 158. Den, som afgiver falsk
forklaring for retten, herunder ved
anvendelse af telekommunikation,
straffes med fængsel indtil 4 år.
Bestemmelsen finder tillige
anvendelse på falsk forklaring for
en udenlandsk ret.
Stk. 2. Med samme straf anses
den, der afgiver falsk forklaring
for De Europæiske Fællesskabers
Domstol.
Stk. 3. Angår det falske
udsagn alene noget, som er uden
betydning for det forhold, der søges
oplyst, kan straffen gå ned til
bøde.
§ 159. Afgiver nogen falsk
forklaring som sigtet i en offentlig
straffesag eller under afhøring i
tilfælde, hvor forklaring ifølge
loven ikke må kræves, straffes han
ikke.
Stk. 2. Afgives falsk
forklaring under afhøring for retten
i tilfælde, hvor den afhørte var
berettiget til at nægte forklaring,
kan straffen nedsættes og under i
øvrigt formildende omstændigheder
bortfalde.
§ 160. Gør nogen sig skyldig
i grov uagtsomhed ved afgivelse af
urigtig forklaring i et tilfælde,
der ellers ville være strafbart
efter § 158 eller § 159, stk. 2, er
straffen bøde eller fængsel indtil 4
måneder.
§ 161. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år straffes den, som
udenfor det i § 158 nævnte tilfælde
for eller til en offentlig myndighed
afgiver en falsk erklæring på tro og
love eller på lignende højtidelig
måde, hvor sådan form er påbudt
eller tilstedt.
§ 162. Den, som ellers for
eller til en offentlig myndighed
afgiver urigtig erklæring om
forhold, angående hvilke han er
pligtig at afgive forklaring,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
§ 163. Den, som i øvrigt til
brug i retsforhold, der vedkommer
det offentlige, skriftligt eller ved
andet læsbart medie afgiver urigtig
erklæring eller bevidner noget, som
den pågældende ikke har viden om,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
§ 164. Den, der afgiver
urigtige oplysninger til offentlig
myndighed med forsæt til, at en
uskyldig derved bliver sigtet, dømt
eller undergivet strafferetlig
retsfølge for et strafbart forhold,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der tilintetgør,
forvansker eller bortskaffer bevis
eller tilvejebringer falsk bevis med
forsæt til, at nogen derved sigtes
eller dømmes for et strafbart
forhold.
Stk. 3. Den, der foretager en
handling som nævnt i stk. 1 og 2 med
forsæt til, at han selv eller en
anden med dennes samtykke derved
bliver sigtet, dømt eller undergivet
strafferetlig retsfølge for et
strafbart forhold, som han ikke har
begået, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Efter den
forurettedes begæring kan det i
dommen bestemmes, at domsslutningen
og så meget af domsgrundene, som
retten skønner fornødent, ved
offentlig foranstaltning skal
kundgøres i en eller flere
offentlige tidender.
§ 164 a. Den, som undlader at
oplyse omstændigheder, der bestemt
taler for, at en for en forbrydelse
sigtet eller dømt er uskyldig, skønt
dette kunne ske uden at udsætte den
pågældende eller dennes nærmeste for
fare for liv, helbred eller velfærd
eller for forfølgning for
vedkommende forbrydelse, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 165. Den, der til offentlig
myndighed anmelder en strafbar
handling, der ikke er begået, såvel
som den, der til sådan myndighed
indgiver falske klagemål, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
18. kapitel
Forbrydelser
vedrørende betalingsmidler
§ 166. Den, som eftergør
eller forfalsker penge for at bringe
dem i omsætning som ægte, eller som
i samme hensigt forskaffer sig eller
andre eftergjorte eller forfalskede
penge, straffes med fængsel indtil
12 år.
§ 167. Lige med eftergørelse
og forfalskning straffes udgivelse
af eftergjorte eller forfalskede
penge. Har udgiveren modtaget
pengene i god tro, kan straffen
nedsættes til bøde.
§ 168. Den, der udgiver
penge, som han formoder er
eftergjorte eller forfalskede,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 år. Har udgiveren modtaget
pengene i god tro, kan straffen
bortfalde.
§ 169. Med bøde straffes den,
som forfærdiger, indfører eller
udspreder genstande, som ved form og
udstyr frembyder væsentlig ydre
lighed med penge eller med et til
almindeligt omløb bestemt
værdipapir.
§ 169 a. Med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der uretmæssigt
fremstiller, skaffer sig eller
udbreder falske elektroniske penge
med forsæt til, at de anvendes som
ægte.
Stk. 2. Ved falske
elektroniske penge forstås midler,
der uden at være ægte elektroniske
penge er egnede til at blive brugt
som sådanne.
Stk. 3. Straffen kan stige
til fængsel i 6 år, hvis handlingen
er af særlig grov beskaffenhed,
herunder navnlig på grund af den
måde, den er udført på, eller på
grund af beløbets størrelse.
§ 170. Med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder straffes den, som
uden hjemmel i lovgivningen
forfærdiger, indfører eller udgiver
på ihændehaveren lydende
forskrivninger, der fremtræder som
bestemt til i snævrere eller videre
kredse at benyttes som
betalingsmiddel mand og mand
imellem, eller som må forventes at
ville blive benyttet på denne måde.
Uden for foranstående bestemmelse
falder fremmede pengesedler.
19. kapitel
Forbrydelser
vedrørende bevismidler
§ 171. Den, der gør brug af
et falsk dokument til at skuffe i
retsforhold, straffes for
dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument
forstås en skriftlig eller
elektronisk med betegnelse af
udstederen forsynet tilkendegivelse,
der fremtræder som bestemt til at
tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk,
når det ikke hidrører fra den
angivne udsteder, eller der er givet
det et indhold, som ikke hidrører
fra denne.
§ 172. Straffen for
dokumentfalsk er bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 2. Er dokumentfalsk af
særlig grov karakter, eller er et
større antal forhold begået, kan
straffen stige til fængsel i 6 år.
§ 173. Med straf som i § 172
angivet anses den, der benytter et
med ægte underskrift forsynet
dokument til at skuffe i
retsforhold, når underskriften ved
hjælp af en vildfarelse er opnået på
et andet dokument eller på et
dokument af andet indhold end af
underskriveren tilsigtet.
§ 174. Den, som i retsforhold
gør brug af et ægte dokument som
vedrørende en anden person end den,
hvem det virkelig angår, eller på
anden mod dokumentets bestemmelse
stridende måde, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 175. Den, der for at skuffe
i retsforhold i offentligt dokument
eller bog, i privat dokument eller
bog, som det ifølge lov eller
særligt pligtforhold påhviler den
pågældende at udfærdige eller føre,
eller i læge-, tandlæge-,
jordemoder- eller dyrlægeattest
afgiver urigtig erklæring om noget
forhold, angående hvilket
erklæringen skal tjene som bevis,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der i retsforhold gør
brug af et sådant dokument eller en
sådan bog som indeholdende sandhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse, når dokumentet eller
bogen er udfærdiget eller føres på
andet læsbart medie.
§ 176. Med bøde eller fængsel
indtil 3 år straffes den, der for at
skuffe i samhandelen gør brug af
genstande, som uberettiget er
forsynet med offentligt stempel
eller mærke, der skal afgive borgen
for genstandens ægthed, art, godhed
eller mængde.
Stk. 2. Med bøde eller
fængsel indtil 1 år straffes den,
der på samme måde gør brug af
genstande, som uberettiget er
forsynet med privat stempel, mærke
eller anden betegnelse, der tjener
til at angive noget genstanden
vedrørende forhold, som er af
betydning for samhandelen.
Stk. 3. Med straf som ovenfor
angivet anses den, der på samme måde
gør brug af genstande, på hvilke
lovligt anbragt stempel, mærke eller
betegnelse er forvansket eller
fjernet.
§ 177. Med fængsel indtil 8
år anses den, der gør brug af
eftergjort eller forfalsket
stempelpapir, stempelmærker, andre
til berigtigelse af offentlige
skatter og afgifter tjenende mærker
samt postfrimærker. Med en
forholdsmæssig mindre straf anses
den, der gør brug af tidligere
benyttet papir eller mærker, på
hvilke tegnet på den tidligere
benyttelse er fjernet.
Stk. 2. Reglen i § 169 finder
tilsvarende anvendelse med hensyn
til stempelmærker, postfrimærker og
lignende frigørelsesmidler.
§ 178. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år straffes den, som for at
skille nogen ved hans ret
tilintetgør, bortskaffer eller helt
eller delvis ubrugbargør et
bevismiddel, der er tjenligt til at
benyttes som sådant i et
retsforhold.
§ 179. Den, som for at skuffe
med hensyn til grænserne for
grundejendom, grundrettigheder eller
rettigheder med hensyn til vandløb
eller vandstrækninger sætter falsk
skelsten eller andet mærke for disse
eller flytter, borttager, forvansker
eller ødelægger sådant mærke,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
20. kapitel
Almenfarlige
forbrydelser
§ 180. Sætter nogen ild til
egen eller fremmed ejendom under
sådanne omstændigheder, at han
indser, at andres liv derved
udsættes for overhængende fare,
eller det sker med forsæt til at
volde omfattende ødelæggelse af
fremmed ejendom eller til at
befordre oprør, plyndring eller
anden sådan forstyrrelse af
samfundsordenen, straffes han med
fængsel indtil på livstid.
§ 181. Forvolder nogen ellers
ildebrand på fremmed ejendom,
straffes han med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der med forsæt til at
besvige brandforsikringen eller
krænke panthaveres rettigheder eller
med lignende retsstridigt forsæt
forvolder ildebrand på egen ejendom
eller på andens ejendom med ejerens
samtykke.
Stk. 3. Straffen kan stige
til fængsel i 10 år, hvis der
foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
§ 182. Den, som af uagtsomhed
forvolder ildsvåde på fremmed
ejendom eller til skade for fremmed
formueinteresse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
§ 183. Den, der med forsæt
til skade på andres person eller
formue forvolder sprængning,
spredning af skadevoldende
luftarter, oversvømmelse, skibbrud,
jernbane- eller anden
transportulykke, straffes med
fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Foretages en af de i
stk. 1 nævnte handlinger under de i
§ 180 angivne omstændigheder, er
straffen fængsel indtil på livstid.
Stk. 3. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 2 år.
§ 183 a. Den, som ved ulovlig
tvang, jf. § 260, tager kontrollen
over et luftfartøj, et skib eller et
andet kollektivt transportmiddel
eller godstransportmiddel eller
griber ind i dets manøvrering,
straffes med fængsel indtil på
livstid.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som ved ulovlig tvang,
jf. § 260, tager kontrollen over et
offshoreanlæg.
§ 184. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 6 år straffes den, der uden
at være strafskyldig efter § 183
eller § 183 a forstyrrer sikkerheden
for jernbaners, fartøjers,
motorkøretøjers eller lignende
transportmidlers drift eller
sikkerheden for færdsel på
offentlige færdselsveje.
Stk. 2. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 185. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år straffes den, som,
uagtet det var ham muligt uden
særlig fare eller opofrelse for sig
selv eller andre, undlader gennem
betimelig anmeldelse eller på anden
efter omstændighederne tjenlig måde
efter evne at afværge ildsvåde,
sprængning, spredning af
skadevoldende luftarter,
oversvømmelse, søskade,
jernbaneulykke eller lignende
ulykke, der medfører fare for
menneskeliv.
§ 186. Den, som forvolder
fare for menneskers liv eller
sundhed ved at fremkalde almindelig
mangel på drikkevand eller ved at
tilsætte vandbeholdninger,
vandledninger eller vandløb
sundhedsfarlige stoffer, straffes
med fængsel indtil 10 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 1 år.
§ 187. Med fængsel indtil 10
år straffes
1) den, der tilsætter ting,
som er bestemt til forhandling eller
udbredt benyttelse, gift eller andre
stoffer, som medfører, at tingens
benyttelse efter dens bestemmelse
udsætter menneskers sundhed for
fare,
2) den, der, når sådanne ting
er således fordærvede, at nydelsen
eller brugen af dem er på nævnte
måde sundhedsfarlig, undergiver dem
en behandling, der er egnet til at
skjule deres fordærvede tilstand,
3) den, der med fortielse af
den foretagne behandling stiller til
salg eller i øvrigt søger at udbrede
ting, der er behandlet som under 1)
eller 2) nævnt.
Stk. 2. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 1 år.
§ 188. Den, som uden at være
strafskyldig efter § 187, nr. 3, med
fortielse af tingens sundhedsfarlige
beskaffenhed stiller til salg eller
i øvrigt søger udbredt
1) nærings- eller
nydelsesmidler, der på grund af
fordærvelse, mangelfuld
tilberedelse, opbevaringsmåde eller
af lignende grunde er
sundhedsfarlige,
2) brugsgenstande, der ved
sædvanlig benyttelse udsætter
menneskers sundhed for fare,
straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 189. Den, som stiller til
salg eller i øvrigt søger udbredt
som lægemidler eller
forebyggelsesmidler mod sygdomme
ting, om hvilke han ved, at de er
uegnede til det angivne formål, og
at deres benyttelse hertil udsætter
menneskers liv eller sundhed for
fare, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 190. Udsættes under
tilsvarende betingelser som i
§§ 186-189 angivet alene husdyrs liv
eller sundhed for fare, er straffen
bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 191. Den, som i strid med
lovgivningen om euforiserende
stoffer til et større antal personer
eller mod betydeligt vederlag eller
under andre særligt skærpende
omstændigheder overdrager
euforiserende stoffer, straffes med
fængsel indtil 10 år. Angår
overdragelsen en betydelig mængde
særlig farligt eller skadeligt stof,
eller har overdragelsen af et sådant
stof i øvrigt haft en særlig farlig
karakter, kan straffen stige til
fængsel i 16 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der i strid med
lovgivningen om euforiserende
stoffer indfører, udfører, køber,
udleverer, modtager, fremstiller,
forarbejder eller besidder sådanne
stoffer med forsæt til at overdrage
dem som nævnt i stk. 1.
§ 191 a. (Ophævet)
§ 192. Den, som ved
overtrædelse af de forskrifter, der
ved lov eller i medfør af lov er
givet til forebyggelse eller
modarbejdelse af smitsom sygdom,
forvolder fare for, at sådan sygdom
vinder indgang eller udbredes blandt
mennesker, straffes med fængsel
indtil 3 år.
Stk. 2. Er sygdommen en
sådan, der ifølge lovgivningen skal
undergives eller på den tid, da
handlingen begås, er undergivet
offentlig behandling, eller mod hvis
indførelse i riget der er truffet
særlige forholdsregler, er straffen
fængsel indtil 6 år.
Stk. 3. Den, som på den
angivne måde forvolder fare for, at
smitsom sygdom finder indgang eller
udbredes blandt husdyr eller nytte-
eller kulturplanter, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
§ 192 a. Med fængsel fra 1 år
indtil 6 år straffes den, der
overtræder lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer ved under særlig
skærpende omstændigheder at indføre,
udføre, transportere, erhverve,
overdrage, besidde, bære, anvende,
tilvirke, udvikle eller med henblik
på udvikling forske i
1) skydevåben eller
2) andre våben eller
eksplosivstoffer, når våbnet eller
eksplosivstofferne på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet
til at forvolde betydelig skade.
Stk. 2. Den, der i øvrigt
overtræder lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer under særlig
skærpende omstændigheder, straffes
med fængsel indtil 6 år.
§ 192 b. Den, der med forsæt
til skade på andres person eller til
betydelig skade på andres ting eller
på miljøet modtager, besidder,
overdrager eller ændrer radioaktive
stoffer eller fremstiller eller
besidder en eksplosiv nuklear
anordning eller en anordning, der er
beregnet til at sprede radioaktive
stoffer eller kan udsende
ioniserende stråling, straffes med
fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Med fængsel indtil 12
år straffes den, der med forsæt til
skade på andres person eller til
betydelig skade på andres ting eller
på miljøet eller til at tvinge nogen
til at foretage eller undlade at
foretage en handling
1) anvender radioaktive
stoffer eller anordninger, der
udsender ioniserende stråling,
2) fjerner, ændrer eller
beskadiger en nødvendig beskyttelse
mod spredning af radioaktive stoffer
eller mod ioniserende stråling eller
3) anvender eller beskadiger
et nukleart anlæg med den følge, at
der sker udslip af radioaktive
stoffer eller fremkaldes fare
derfor.
Stk. 3. Foretages en af de i
stk. 2 nævnte handlinger under de i
§ 180 angivne omstændigheder eller
med den følge, at der sker
omfattende skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare derfor,
er straffen fængsel indtil på
livstid.
Stk. 4. Begås forbrydelsen
uagtsomt, er straffen bøde eller
fængsel indtil 2 år.
21. kapitel
Forskellige
almenskadelige handlinger
§ 193. Den, der på
retsstridig måde fremkalder
omfattende forstyrrelse i driften af
almindelige samfærdselsmidler,
offentlig postbesørgelse, telegraf-
eller telefonanlæg, radio- eller
fjernsynsanlæg, informationssystemer
eller anlæg, der tjener til
almindelig forsyning med vand, gas,
elektrisk strøm eller varme,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen
groft uagtsomt, er straffen bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 194. Den, der borttager,
ødelægger eller beskadiger
offentlige mindesmærker eller
genstande, som er bestemte til
almindelig nytte eller pryd, hører
til offentlige samlinger eller er
særlig fredlyste, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 år.
§ 195. Den, som stiller
levnedsmidler til salg, der ham
bevidst er eftergjort eller
forfalsket, uden at deres særlige
beskaffenhed på utvetydig måde er
angivet på varen selv eller på dens
etikette eller indpakning samt på
fakturaen, hvis en sådan udstedes,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder.
§ 196. Med fængsel indtil 6
år straffes den, der under skærpende
omstændigheder i strid med
miljølovgivningen
1) forurener luft, vand, jord
eller undergrund med den følge, at
der sker betydelig skade på miljøet
eller fremkaldes nærliggende fare
derfor, eller
2) opbevarer eller
bortskaffer affald eller lignende
stoffer med den følge, at der sker
betydelig skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare derfor.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der i strid med
miljølovgivningen forurener luft,
vand, jord eller undergrund eller
opbevarer eller bortskaffer affald
eller lignende stoffer, når der er
tale om overtrædelser af mere
systematisk eller organiseret
karakter.
22. kapitel
Betleri og
skadelig erhvervsvirksomhed
§ 197. Den, der imod
politiets advarsel gør sig skyldig i
betleri, eller som tillader, at
nogen under 18 år, der hører til
hans husstand, betler, straffes med
fængsel indtil 6 måneder. Under
formildende omstændigheder kan
straffen bortfalde. Advarsel efter
denne bestemmelse har gyldighed for
5 år.
§§ 198-202. (Ophævet)
§ 203. Den, som søger erhverv
ved hasardspil eller væddemål af
tilsvarende art, der ikke ifølge
særlig bestemmelse er tilladt, eller
ved at fremme sådant spil, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Retten afgør, om det
vundne udbytte skal inddrages eller
tilbagebetales.
§ 204. Den, som på offentligt
sted yder husrum til eller
foranstalter utilladt hasardspil,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2. Lige med offentligt
sted anses foreningslokaler, når
enten enhver eller enhver af en vis
samfundsklasse som regel kan opnå
optagelse i foreningen, eller
utilladt hasardspil indgår i
foreningens formål, eller der
erlægges særlig betaling for
deltagelse i spillet.
Stk. 3. Den, som på
offentligt sted deltager i utilladt
hasardspil, straffes med bøde.
§§ 205-207. (Ophævet)
23. kapitel
Forbrydelser i
familieforhold
§ 208. Den, der indgår
ægteskab eller lader sit partnerskab
registrere, og som i forvejen er
gift eller er part i et registreret
partnerskab, straffes med fængsel
indtil 3 år eller, hvis den anden
person har været uvidende om det
bestående ægteskab eller
registrerede partnerskab, med
fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen af
grov uagtsomhed, er straffen fængsel
indtil 1 år.
Stk. 3. Den, som uden selv at
være gift eller være part i et
registreret partnerskab indgår
ægteskab eller registreret
partnerskab med en person, der
allerede er gift eller er part i et
registreret partnerskab, straffes
med fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Det skal betragtes
som en formildende omstændighed for
den, der i forvejen er gift eller
part i et registreret partnerskab,
hvis det seneste ægteskab eller
registrerede partnerskab ikke kan
omstødes. Under samme betingelse kan
straffen for den person, der hverken
er gift eller part i et registreret
partnerskab, helt bortfalde.
§ 209. (Ophævet)
§ 210. Den, der har samleje
med en slægtning i nedstigende
linje, straffes med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2. Den, der har samleje
med sin broder eller søster,
straffes med fængsel indtil 2 år.
Straffen kan bortfalde for den, der
ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3. Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til kønslig
omgængelse med en person af samme
køn og med hensyn til anden kønslig
omgængelse end samleje.
§§ 211-212. (Ophævet)
§ 213. Den, som ved vanrøgt
eller nedværdigende behandling
krænker sin ægtefælle, sit barn
eller nogen hans myndighed eller
forsorg undergiven person under 18
år eller en i opstigende linie
beslægtet eller besvogret, eller som
ved modvillig at unddrage sig en ham
over for nogen af de nævnte personer
påhvilende forsørgelses- eller
bidragspligt udsætter dem for nød,
straffes med fængsel indtil 2 år.
§ 214. (Ophævet)
§ 215. Den, som unddrager en
person under 18 år forældres eller
anden rette vedkommendes myndighed
eller forsorg eller bidrager til, at
han unddrager sig sådan myndighed
eller forsorg, straffes efter
reglerne i § 261.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der ulovligt fører
barnet ud af landet.
24. kapitel
Forbrydelser
mod kønssædeligheden
§ 216. Den, der tiltvinger
sig samleje ved vold eller trussel
om vold, straffes for voldtægt med
fængsel indtil 8 år. Med vold
sidestilles hensættelse i en
tilstand, i hvilken den pågældende
er ude af stand til at modsætte sig
handlingen.
Stk. 2. Straffen kan stige
til fængsel i 12 år, hvis voldtægten
har haft en særlig farlig karakter
eller der i øvrigt foreligger
særligt skærpende omstændigheder.
§ 217. Den, som skaffer sig
samleje ved anden ulovlig tvang, jf.
§ 260, end vold eller trussel om
vold, straffes med fængsel indtil 4
år.
§ 218. Den, der ved
udnyttelse af en persons sindssygdom
eller mentale retardering skaffer
sig samleje uden for ægteskab med
den pågældende, straffes med fængsel
indtil 4 år.
Stk. 2. Den, der skaffer sig
samleje uden for ægteskab med en
person, der befinder sig i en
tilstand, i hvilken den pågældende
er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, straffes med fængsel
indtil 4 år, medmindre forholdet er
omfattet af § 216.
§ 219. Den, der er ansat
eller tilsynsførende ved fængsel,
forsorgshjem, børne- eller
ungdomshjem, hospital for
sindslidende, institution for
personer med vidtgående psykiske
handicap eller lignende institution,
og som har samleje med nogen, der er
optaget i institutionen, straffes
med fængsel indtil 4 år.
§ 220. Den, som ved groft
misbrug af en persons tjenstlige
eller økonomiske afhængighed skaffer
sig samleje uden for ægteskab med
den pågældende, straffes med fængsel
indtil 1 år eller, såfremt forholdet
er begået over for en person under
21 år, med fængsel indtil 3 år.
§ 221. Med fængsel indtil 6
år straffes den, der tilsniger sig
samleje med en person, der
vildfarende anser samlejet som
ægteskabeligt eller forveksler
gerningsmanden med en anden.
§ 222. Den, som har samleje
med et barn under 15 år, straffes
med fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. Har barnet været
under 12 år, eller har
gerningsmanden skaffet sig samlejet
ved tvang eller fremsættelse af
trusler, kan straffen stige til
fængsel indtil 12 år.
Stk. 3. Ved fastsættelse af
straffen efter stk. 1 og stk. 2,
1. led, skal det indgå som en
skærpende omstændighed, at
gerningsmanden har skaffet sig
samlejet ved udnyttelse af sin
fysiske eller psykiske overlegenhed.
§ 223. Den, som har samleje
med en person under 18 år, der er
den skyldiges adoptivbarn, stedbarn
eller plejebarn eller er betroet den
pågældende til undervisning eller
opdragelse, straffes med fængsel
indtil 4 år.
Stk. 2. Med samme straf anses
den, som under groft misbrug af en
på alder og erfaring beroende
overlegenhed forfører en person
under 18 år til samleje.
§ 223 a. Den, der som kunde
mod betaling eller løfte om betaling
har samleje med en person under 18
år, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
§ 224. Bestemmelserne i
§§ 216-223 a finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til anden
kønslig omgængelse end samleje.
§ 225. Bestemmelserne i
§§ 216-220 og 222-223 a finder
tilsvarende anvendelse med hensyn
til kønslig omgængelse med en person
af samme køn.
§ 226. Har i de tilfælde,
hvor efter foranstående bestemmelser
gerningens strafbarhed afhænger af
den krænkede persons fra det normale
afvigende åndelige eller legemlige
tilstand eller af personens alder,
gerningsmanden handlet uden kendskab
til pågældendes tilstand eller
alder, og handlingen af denne grund
ikke kan tilregnes ham som
forsætlig, bliver, hvis han dog har
handlet uagtsomt, en forholdsmæssig
mindre straf at anvende.
§ 227. Straf efter §§ 216-226
kan nedsættes eller bortfalde, når
de personer, mellem hvilke kønslig
omgængelse har fundet sted, er
indtrådt i ægteskab med hinanden
eller har ladet deres partnerskab
registrere.
§ 228. Den, der
1) forleder nogen til at søge
fortjeneste ved kønslig usædelighed
med andre,
2) for vindings skyld
forleder nogen til kønslig
usædelighed med andre eller afholder
nogen, der driver erhverv ved
kønslig usædelighed, fra at opgive
det, eller
3) holder bordel,
straffes for
rufferi med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der tilskynder eller
bistår en person under 21 år til at
søge erhverv ved kønslig
usædelighed, samt den, der medvirker
til en persons befordring ud af
riget, for at denne i udlandet skal
drive erhverv ved kønslig
usædelighed eller benyttes til sådan
usædelighed, når den befordrede
person er under 21 år eller uvidende
om formålet.
§ 229. Den, der fremmer
kønslig usædelighed ved for vindings
skyld eller i oftere gentagne
tilfælde at optræde som mellemmand,
eller som udnytter en andens erhverv
ved kønslig usædelighed, straffes
med fængsel indtil 3 år eller under
formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. Den, der udlejer
værelse i hotel eller gæstgiveri til
benyttelse til erhvervsmæssig utugt,
straffes med fængsel indtil 1 år
eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 230. Den, der optager
utugtige fotografier, film eller
lignende af en person under 18 år
med forsæt til at sælge eller på
anden måde at udbrede materialet,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 6 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor barnets liv udsættes
for fare, hvor der anvendes grov
vold, hvor der forvoldes barnet
alvorlig skade, eller hvor der er
tale om optagelser af mere
systematisk eller organiseret
karakter. § 226 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 231. Har den, som skal
dømmes efter §§ 228 eller 229,
tidligere været dømt for nogen i
disse bestemmelser omhandlet
forbrydelse, eller har han for en
berigelsesforbrydelse været dømt til
fængsel, kan straffen forhøjes med
indtil det halve.
§ 232. Den, som ved uterligt
forhold krænker blufærdigheden eller
giver offentlig forargelse, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 år.
§ 233. Den, som opfordrer
eller indbyder til utugt eller
stiller usædelig levevis til skue på
en måde, der er egnet til at
forulempe andre eller vække
offentlig forargelse, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 234. Den, som sælger
utugtige billeder eller genstande
til en person under 16 år, straffes
med bøde.
§ 235. Den, som udbreder
utugtige fotografier eller film,
andre utugtige visuelle gengivelser
eller lignende af personer under 18
år, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 6 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor barnets liv udsættes
for fare, hvor der anvendes grov
vold, hvor der forvoldes barnet
alvorlig skade, eller hvor der er
tale om udbredelse af mere
systematisk eller organiseret
karakter.
Stk. 2. Den, som besidder
eller mod vederlag eller gennem
internettet eller et lignende system
til spredning af information gør sig
bekendt med utugtige fotografier
eller film, andre utugtige visuelle
gengivelser eller lignende af
personer under 18 år, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2
omfatter ikke besiddelse af utugtige
billeder af en person, der er fyldt
15 år, hvis den pågældende har givet
sit samtykke til besiddelsen.
§ 235 a. Den, der rekrutterer
eller i øvrigt medvirker til, eller
som udnytter, at en person under 18
år deltager i en forestilling med
utugtig optræden, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år eller
under særlig skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6
år. Som særlig skærpende
omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor barnets liv udsættes
for fare, hvor der anvendes grov
vold, hvor der forvoldes barnet
alvorlig skade, eller hvor der er
tale om forestillinger af mere
systematisk eller organiseret
karakter.
Stk. 2. Den, der som tilskuer
overværer en forestilling som nævnt
i stk. 1 med deltagelse af en person
under 18 år, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
§ 236. Når nogen dømmes efter
§§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller
223, stk. 2, eller efter §§ 224, 225
eller 226, jf. en af fornævnte
bestemmelser, eller efter § 232, kan
der ved dommen gives den pågældende
pålæg om ikke at indfinde sig i
offentlige parker eller anlæg, på
fælleder, ved skoler og legepladser,
ved opdragelseshjem, ved
sindssygehospitaler og institutioner
for personer med vidtgående psykiske
handicap, i bestemt angivne skove og
på bestemt angivne badeanstalter og
strandbredder.
Stk. 2. Der vil derhos ved
dommen kunne gives personer, der
dømmes efter de i stk. 1 nævnte
paragraffer eller efter §§ 228 og
229, pålæg om, at de ikke må lade
børn under 18 år tage ophold i deres
bolig eller uden politiets
tilladelse selv tage ophold hos
personer, hos hvem der opholder sig
børn under nævnte alder. Pålægget
gælder dog ikke med hensyn til børn,
over for hvilke den domfældte har
forsørgelsespligt.
Stk. 3. Når der er forløbet 3
år efter straffens udståelse, kan
den dømte forlange spørgsmålet om
ophævelse af et pålæg efter stk. 1
eller 2 forelagt retten. Begæringen
fremsættes over for
anklagemyndigheden, der snarest
muligt indbringer spørgsmålet for
retten. § 59, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Afgørelsen
træffes ved kendelse. Tages
begæringen ikke til følge, kan den
dømte ikke fremsætte ny begæring,
før der er forløbet 3 år fra
kendelsens afsigelse. Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan
justitsministeren tillade, at
indbringelse for retten sker før
udløbet af denne frist.
Stk. 4. Overtrædelse af de i
henhold til stk. 1 og 2 meddelte
pålæg straffes med fængsel indtil 4
måneder.
25. kapitel
Forbrydelser
mod liv og legeme
§ 237. Den, som dræber en
anden, straffes for manddrab med
fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 238. Dræber en moder sit
barn under eller straks efter
fødselen, og det må formodes, at hun
har handlet i nød, af frygt for
vanære eller under påvirkning af en
ved fødselen fremkaldt svækkelse,
forvirring eller rådvildhed,
straffes hun med fængsel indtil 4
år.
Stk. 2. Er forbrydelsen ikke
fuldbyrdet, og har handlingen ikke
påført barnet skade, kan straf
bortfalde.
§ 239. Den, som dræber en
anden efter dennes bestemte
begæring, straffes med fængsel
indtil 3 år.
§ 240. Den, som medvirker
til, at nogen berøver sig selv
livet, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.
§ 241. Den, som uagtsomt
forvolder en andens død, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4
måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel
indtil 8 år. Er forholdet begået i
forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54,
stk. 1 eller 2, eller særlig
hensynsløs kørsel, anses dette som
en særlig skærpende omstændighed.
§§ 242-243. (Ophævet)
§ 244. Den, som øver vold mod
eller på anden måde angriber en
andens legeme, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 år.
§ 245. Den, som udøver et
legemsangreb af særlig rå, brutal
eller farlig karakter eller gør sig
skyldig i mishandling, straffes med
fængsel indtil 6 år. Har et sådant
legemsangreb haft betydelig skade på
legeme eller helbred til følge, skal
dette betragtes som en særlig
skærpende omstændighed.
Stk. 2. Den, som uden for de
i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en
anden person skade på legeme eller
helbred, straffes med fængsel indtil
6 år.
§ 245 a. Den, som ved et
legemsangreb med eller uden samtykke
bortskærer eller på anden måde
fjerner kvindelige ydre kønsorganer
helt eller delvis, straffes med
fængsel indtil 6 år.
§ 246. Har et legemsangreb,
der er omfattet af § 245 eller § 245
a, været af en så grov beskaffenhed
eller haft så alvorlige skader eller
døden til følge, at der foreligger
særdeles skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel i 10
år.
§ 247. Begås nogen af de
lovovertrædelser, der er nævnt i
§§ 244-246, af en person, der
tidligere er dømt for forsætligt
legemsangreb eller for en
forbrydelse, der har været forbundet
med forsætlig vold, kan straffen
forhøjes med indtil det halve.
Stk. 2. Det samme gælder, når
en lovovertrædelse som nævnt i
§§ 244-246 begås over for en person,
der efter karakteren af sit arbejde
er særlig udsat for vold.
§ 248. For legemsangreb under
slagsmål, eller når den angrebne har
øvet gengæld mod angriberen, kan
straffen under særlig formildende
omstændigheder bortfalde.
§ 249. Den, som uagtsomt
tilføjer nogen betydelig skade på
legeme eller helbred, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder
eller under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 8
år. Er forholdet begået i
forbindelse med spirituskørsel,
overtrædelse af færdselslovens § 54,
stk. 1 eller 2, eller særlig
hensynsløs kørsel, anses dette som
en særlig skærpende omstændighed.
§ 250. Den, som hensætter en
anden i hjælpeløs tilstand eller
forlader en under den pågældendes
varetægt stående person i en sådan
tilstand, straffes med fængsel
indtil 8 år.
§ 251. En kvinde, der ved sin
barnefødsel på uforsvarlig måde
udsætter barnet for alvorlig fare,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år.
§ 252. Med fængsel indtil 8
år straffes den, der for vindings
skyld, af grov kådhed eller på
lignende hensynsløs måde volder
nærliggende fare for nogens liv
eller førlighed.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der på hensynsløs måde
forvolder fare for, at nogen smittes
med en livstruende og uhelbredelig
sygdom.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter efter forhandling med
sundhedsministeren, hvilke sygdomme
der er omfattet af stk. 2.
§ 253. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år straffes den, som,
uagtet det var ham muligt uden
særlig fare eller opofrelse for sig
selv eller andre, undlader
1) efter evne at hjælpe
nogen, der er i øjensynlig livsfare,
eller
2) at træffe de
foranstaltninger, som af
omstændighederne kræves til redning
af nogen tilsyneladende livløs,
eller som er påbudt til omsorg for
personer, der er ramt af skibbrud
eller anden tilsvarende ulykke.
Stk. 2. Med fængsel indtil 2
år straffes den, som overtræder
stk. 1 i forbindelse med flugt fra
et færdselsuheld, hvorved nogen er
tilføjet betydelig personskade.
§ 254. Med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder straffes den, som
forsætligt eller uagtsomt overlader
barn under 15 år, sindssyg, mentalt
retarderet eller beruset person
farligt våben eller sprængstof.
§§ 255-259. (Ophævet)
26. kapitel
Forbrydelser
mod den personlige frihed
§ 260. Med bøde eller fængsel
indtil 2 år straffes for ulovlig
tvang den, som
1) ved vold eller ved trussel
om vold, om betydelig skade på gods,
om frihedsberøvelse eller om at
fremsætte usand sigtelse for
strafbart eller ærerørigt forhold
eller at åbenbare privatlivet
tilhørende forhold tvinger nogen til
at gøre, tåle eller undlade noget,
2) ved trussel om at anmelde
eller åbenbare et strafbart forhold
eller om at fremsætte sande
ærerørige beskyldninger tvinger
nogen til at gøre, tåle eller
undlade noget, for så vidt
fremtvingelsen ikke kan anses
tilbørlig begrundet ved det forhold,
som truslen angår.
Stk. 2. Tvinges nogen til at
indgå ægteskab, kan straffen stige
til fængsel indtil 4 år.
Stk. 3. Tvinges nogen til at
bære en beklædningsgenstand, der
skjuler vedkommendes ansigt, kan
straffen stige til fængsel indtil 4
år.
§ 261. Den, som berøver en
anden friheden, straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Sker det for vindings
skyld, eller har frihedsberøvelsen
været langvarig eller bestået i, at
nogen uberettiget holdes i forvaring
som sindssyg eller mentalt
retarderet eller bringes i fremmed
krigstjeneste eller i fangenskab
eller anden afhængighed i fremmed
land, er straffen fængsel indtil 12
år.
Stk. 3. Den, som ved grov
uagtsomhed forvolder en
frihedsberøvelse af den i stk. 2
nævnte art, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
§ 262. (Ophævet)
§ 262 a. For menneskehandel
straffes med fængsel indtil 8 år
den, der rekrutterer, transporterer,
overfører, huser eller efterfølgende
modtager en person, hvor der
anvendes eller har været anvendt
1) ulovlig tvang efter § 260,
2) frihedsberøvelse efter
§ 261,
3) trusler efter § 266,
4) retsstridig fremkaldelse,
bestyrkelse eller udnyttelse af en
vildfarelse eller
5) anden utilbørlig
fremgangsmåde
med henblik på
udnyttelse af den pågældende ved
kønslig usædelighed, tvangsarbejde,
slaveri eller slaverilignende
forhold eller fjernelse af organer.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der med henblik på
udnyttelse af den pågældende ved
kønslig usædelighed, tvangsarbejde,
slaveri eller slaverilignende
forhold eller fjernelse af organer
1) rekrutterer,
transporterer, overfører, huser
eller efterfølgende modtager en
person under 18 år eller
2) yder betaling eller anden
fordel for at opnå samtykke til
udnyttelsen fra en person, som har
myndighed over den forurettede, og
den, der modtager sådan betaling
eller anden fordel.
27. kapitel
Freds- og
ærekrænkelser
§ 263. Med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, som
uberettiget
1) bryder eller unddrager
nogen et brev, telegram eller anden
lukket meddelelse eller optegnelse
eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til
andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat
hemmeligt aflytter eller optager
udtalelser fremsat i enrum,
telefonsamtaler eller anden samtale
mellem andre eller forhandlinger i
lukket møde, som han ikke selv
deltager i, eller hvortil han
uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 2. Med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der uberettiget
skaffer sig adgang til en andens
oplysninger eller programmer, der er
bestemt til at bruges i et
informationssystem.
Stk. 3. Begås de i stk. 1
eller 2 nævnte forhold med forsæt
til at skaffe sig eller gøre sig
bekendt med oplysninger om en
virksomheds erhvervshemmeligheder
eller under andre særligt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige
til fængsel indtil 6 år. På samme
måde straffes de i stk. 2 nævnte
forhold, når der er tale om
overtrædelser af mere systematisk
eller organiseret karakter.
§ 263 a. Med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der uretmæssigt
erhvervsmæssigt sælger eller i en
videre kreds udbreder en kode eller
andet adgangsmiddel til et ikke
offentligt tilgængeligt
informationssystem, hvortil adgangen
er beskyttet med kode eller anden
særlig adgangsbegrænsning.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der uretmæssigt
videregiver et større antal koder
eller andre adgangsmidler som nævnt
i stk. 1.
Stk. 3. På samme måde
straffes den, der uretmæssigt
skaffer sig eller videregiver en
kode eller andet adgangsmiddel som
nævnt i stk. 1 til
1) et samfundsvigtigt
informationssystem, jf. § 193, eller
2) et informationssystem, der
behandler følsomme oplysninger, som
er omfattet af § 7, stk. 1, eller
§ 8, stk. 1, i lov om behandling af
personoplysninger, om flere
personers personlige forhold.
Stk. 4. Sker den i stk. 1-3
nævnte videregivelse m.v. under
særligt skærpende omstændigheder, er
straffen fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor
videregivelsen m.v. sker i særlig
stort omfang eller indebærer særlig
risiko for betydelig skade.
§ 264. Med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, som
uberettiget
1) skaffer sig adgang til
fremmed hus eller andet ikke frit
tilgængeligt sted,
2) undlader at forlade
fremmed grund efter at være
opfordret dertil.
Stk. 2. Begås det i stk. 1,
nr. 1, nævnte forhold med forsæt til
at skaffe sig eller gøre sig bekendt
med oplysninger om en virksomheds
erhvervshemmeligheder, eller
foreligger der i øvrigt særligt
skærpende omstændigheder, kan
straffen stige til fængsel indtil 6
år. Som særligt skærpende
omstændighed anses navnlig tilfælde,
hvor forholdet er begået under
sådanne omstændigheder, at det
påfører andre en betydelig skade
eller indebærer en særlig risiko
herfor.
§ 264 a. Den, som uberettiget
fotograferer personer, der befinder
sig på et ikke frit tilgængeligt
sted, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder. Det samme
gælder den, der ved hjælp af kikkert
eller andet apparat uberettiget
iagttager sådanne personer.
§ 264 b. (Ophævet)
§ 264 c. De i §§ 263, 264 og
264 a indeholdte straffebestemmelser
finder tilsvarende anvendelse på
den, der uden at have medvirket til
gerningen skaffer sig eller
uberettiget udnytter oplysninger,
som er fremkommet ved overtrædelsen.
§ 264 d. Med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder straffes
den, der uberettiget videregiver
meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold
eller i øvrigt billeder af den
pågældende under omstændigheder, der
åbenbart kan forlanges unddraget
offentligheden. Bestemmelsen finder
også anvendelse, hvor meddelelsen
eller billedet vedrører en afdød
person.
§ 265. Den, der krænker
nogens fred ved trods forud af
politiet given advarsel at trænge
ind på ham, forfølge ham med
skriftlige henvendelser eller på
anden lignende måde forulempe ham,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år. En af politiet meddelt
advarsel har gyldighed for 5 år.
§ 266. Den, som på en måde,
der er egnet til hos nogen at
fremkalde alvorlig frygt for eget
eller andres liv, helbred eller
velfærd, truer med at foretage en
strafbar handling, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
§ 266 a. Med bøde eller
fængsel indtil 1 år straffes den,
der, uden at forholdet omfattes af
§§ 136 og 266, offentligt fremsætter
udtalelser, der tilstræber at
fremkalde voldshandlinger eller
hærværk.
§ 266 b. Den, der offentligt
eller med forsæt til udbredelse i en
videre kreds fremsætter udtalelse
eller anden meddelelse, ved hvilken
en gruppe af personer trues,
forhånes eller nedværdiges på grund
af sin race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse, tro eller
seksuelle orientering, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens
udmåling skal det betragtes som en
særligt skærpende omstændighed, at
forholdet har karakter af
propagandavirksomhed.
§ 266 c. Den, der, efter at
en sag har fundet sin afgørelse, med
hensyn til denne på ny fremsætter de
underkendte beskyldninger mod den
samme person så hyppigt, at deres
fremsættelse udarter til
forfølgelse, straffes, når
oplysningerne er egnet til at skade
den pågældende i offentlighedens
omdømme, med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder.
§ 267. Den, som krænker en
andens ære ved fornærmelige ord
eller handlinger eller ved at
fremsætte eller udbrede sigtelser
for et forhold, der er egnet til at
nedsætte den fornærmede i
medborgeres agtelse, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 267 a. (Ophævet)
§ 268. Er en sigtelse fremsat
eller udbredt mod bedre vidende,
eller har gerningsmanden savnet
rimelig grund til at anse den for
sand, straffes gerningsmanden for
bagvaskelse, og den i § 267 nævnte
straf kan da stige til fængsel i 2
år.
§ 269. En sigtelse er
straffri, når dens sandhed bevises,
såvel som når den, der i god tro
fremsætter sigtelsen, har været
forpligtet til at udtale sig eller
har handlet til berettiget
varetagelse af åbenbar
almeninteresse eller af eget eller
andres tarv.
Stk. 2. Straf kan bortfalde,
når der oplyses omstændigheder, som
gav føje til at anse sigtelsen for
sand.
§ 270. Er sigtelsens
fremsættelse ved sin form utilbørlig
fornærmende, kan straf efter § 267
anvendes, selv om sandhedsbevis
føres; det samme gælder, såfremt
gerningsmanden ikke har haft rimelig
anledning til at fremsætte
fornærmelsen.
Stk. 2. Dersom den fornærmede
alene nedlægger påstand om straf
efter denne paragraf, tilstedes
bevis for sigtelsens sandhed ikke
ført, medmindre almene hensyn
afgørende taler derfor.
§ 271. Bevis tilstedes ikke
ført for en strafbar handling, for
hvilken den, som sigtes, ved endelig
dom i ind- eller udland er frikendt.
Stk. 2. Sandhedsbevis for en
pådømt strafbar handling fritager
ikke for straf, når den fornærmede
henset til handlingens karakter,
tidspunktet, da den blev begået, og
hans forhold i øvrigt havde rimeligt
krav på, at det pågældende forhold
ikke nu blev fremdraget.
§ 272. Straf efter § 267 kan
bortfalde, når handlingen er
fremkaldt ved utilbørlig adfærd af
den forurettede, eller denne har
øvet gengæld mod fornærmeren.
§ 273. Er en ærefornærmende
sigtelse ubeføjet, bliver der efter
den fornærmedes påstand i
domsslutningen at optage en
bemærkning herom.
Stk. 2. Den, der dømmes for
en ærefornærmende sigtelse, kan
efter den fornærmedes påstand
tilpligtes til ham at udrede en af
retten fastsat sum til bestridelse
af omkostningerne ved kundgørelse i
en eller flere offentlige tidender
enten af domsslutningen alene eller
tillige af domsgrundene. Dette
gælder, selv om dommen alene lyder
på mortifikation efter bestemmelsen
i stk. 1.
§ 274. Den, som fremsætter
eller udbreder ærefornærmende
udtalelser mod en afdød, straffes
med bøde eller, hvis bagvaskelse
foreligger, med fængsel indtil 4
måneder.
Stk. 2. Ærefornærmende
udtalelser, der fremsættes mod nogen
20 år efter hans død, kan kun
påtales, når den i § 268 nævnte
betingelse foreligger.
§ 275. Forbrydelserne i dette
kapitel er undergivet privat påtale.
Dette gælder dog ikke dem, der er
nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.
Stk. 2. I de i §§ 263-265
nævnte tilfælde kan offentlig påtale
ske, når den forurettede anmoder
herom. Det samme gælder, når nogen,
der virker eller på den tid, hvorom
talen er, virkede i offentlig
tjeneste eller hverv, sigtes for et
forhold, der kan medføre eller kunne
have medført stillingens eller
hvervets fortabelse, samt når en
sigtelse fremsættes i navnløs eller
med urigtigt eller opdigtet navn
forsynet skrivelse.
§ 275 a. (Ophævet)
28. kapitel
Formueforbrydelser
§ 276. For tyveri straffes
den, som uden besidderens samtykke
borttager en fremmed rørlig ting for
at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding ved dens
tilegnelse. Med rørlig ting
sidestilles her og i det følgende en
energimængde, der er fremstillet,
opbevaret eller taget i brug til
frembringelse af lys, varme, kraft
eller bevægelse eller i andet
økonomisk øjemed.
§ 277. For ulovlig omgang med
hittegods straffes den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding tilegner sig en
fremmed rørlig ting, som ikke er i
nogens varetægt, eller som ved
ejerens forglemmelse eller på
lignende tilfældig måde er kommet i
gerningsmandens varetægt.
§ 278. For underslæb straffes
den, som for derigennem at skaffe
sig eller andre uberettiget vinding
1) tilegner sig en fremmed
rørlig ting, der er i hans varetægt,
uden at forholdet falder ind under
§ 277,
2) fragår modtagelsen af
pengelån eller andet lån til eje
eller af en ydelse, for hvilken der
skal svares vederlag,
3) uretmæssig forbruger ham
betroede penge, selv om han ikke var
forpligtet til at holde disse
afsondrede fra sin egen formue.
Stk. 2. Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 1, omfatter ikke
dispositioner over købte genstande,
med hensyn til hvilke en sælger har
forbeholdt sig ejendomsret, indtil
købesummen er betalt.
§ 279. For bedrageri straffes
den, som, for derigennem at skaffe
sig eller andre uberettiget vinding,
ved retsstridigt at fremkalde,
bestyrke eller udnytte en
vildfarelse bestemmer en anden til
en handling eller undladelse,
hvorved der påføres denne eller
nogen, for hvem handlingen eller
undladelsen bliver afgørende, et
formuetab.
§ 279 a. For databedrageri
straffes den, som for derigennem at
skaffe sig eller andre uberettiget
vinding retsstridigt ændrer,
tilføjer eller sletter oplysninger
eller programmer til elektronisk
databehandling eller i øvrigt
retsstridigt søger at påvirke
resultatet af sådan databehandling.
§ 280. For mandatsvig
straffes, for så vidt forholdet ikke
falder ind under §§ 276-279 a, den,
som for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding
påfører en anden formuetab
1) ved misbrug af en for ham
skabt adgang til at handle med
retsvirkning for denne eller
2) ved i et formueanliggende,
som det påhviler ham at varetage for
den anden, at handle mod dennes
tarv.
§ 281. For afpresning
straffes, for så vidt forholdet ikke
falder ind under § 288,
1) den, som, for derigennem
at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, truer nogen med
vold, betydelig skade på gods eller
frihedsberøvelse, med at fremsætte
usand sigtelse for strafbart eller
ærerørigt forhold eller åbenbare
privatlivet tilhørende forhold,
2) den, som truer nogen med
at anmelde eller åbenbare et
strafbart forhold eller med at
fremsætte sande ærerørige
beskyldninger for derigennem at
skaffe sig eller andre en vinding,
der ikke er tilbørligt begrundet ved
det forhold, som har givet anledning
til truslens fremsættelse.
§ 282. For åger straffes den,
som udnytter en anden persons
betydelige økonomiske eller
personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold til i et
aftaleforhold at opnå eller betinge
en ydelse, der står i væsentligt
misforhold til modydelsen, eller som
der ikke skal ydes vederlag for.
§ 283.
1) For skyldnersvig straffes
den, som for derigennem at skaffe
sig eller andre uberettiget vinding
1) afhænder, pantsætter eller
på anden måde råder over ham
tilhørende gods, hvorover tredjemand
har erhvervet en rettighed, med
hvilken handlingen er uforenelig,
2) efter at hans bo er taget
under konkursbehandling, eller
forhandling om tvangsakkord uden for
konkurs er åbnet, foretager
handlinger, der går ud på, at boets
ejendele og fordringer ikke kommer
fordringshaverne til gode,
3) ved falske foregivender,
forstikkelse, proformaretshandler,
betydelige gaver, uforholdsmæssigt
forbrug, salg til underpris,
betaling af eller
sikkerhedsstillelse for uforfaldne
gældsposter eller på anden lignende
måde unddrager sine ejendele eller
fordringer fra at tjene sine
fordringshavere eller nogen enkelt
af disse til fyldestgørelse.
Stk. 2. Er handlinger af den
under nr. 3 angivne art foretaget
til begunstigelse af en
fordringshaver, bliver denne dog kun
at straffe, hvis han på en tid, da
han forudså, at skyldnerens konkurs
eller betalingsstandsning var
umiddelbart forestående, har bestemt
skyldneren til at yde ham sådan
begunstigelse.
§ 284. (Ophævet)
§ 285. De i §§ 276 og 278-283
nævnte forbrydelser straffes med
fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I
de i § 283, stk. 2, nævnte tilfælde
kan straffen såvel for skyldneren
som for den begunstigede
fordringshaver gå ned til bøde.
Stk. 2. Ulovlig omgang med
hittegods straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
§ 286. Straffen kan stige til
fængsel indtil 6 år, når de i
§§ 276, 281 og 282 nævnte
forbrydelser er af særlig grov
beskaffenhed navnlig på grund af
udførelsesmåden, eller fordi
forbrydelsen er udført af flere i
forening eller under medtagelse af
våben eller andet farligt redskab
eller middel, eller på grund af de
stjålne genstandes betydelige værdi
eller de forhold, under hvilke de
befandt sig, eller når et større
antal forbrydelser er begået.
Stk. 2. Straffen kan stige
til fængsel indtil 8 år, når de i
§§ 278-280 og 283 nævnte
forbrydelser er af særlig grov
beskaffenhed navnlig på grund af
udførelsesmåden, eller fordi
forbrydelsen er udført af flere i
forening, eller som følge af
omfanget af den opnåede eller
tilsigtede vinding, eller når et
større antal forbrydelser er begået.
§ 287. Er nogen af de
forbrydelser, der er nævnt i
§§ 276-283, af mindre strafværdighed
på grund af de omstændigheder,
hvorunder handlingen er begået, de
tilvendte genstandes eller det lidte
formuetabs ringe betydning eller af
andre grunde, er straffen bøde.
Under i øvrigt formildende
omstændigheder kan straffen
bortfalde.
Stk. 2. Forsøg på
forbrydelse, der er omfattet af
stk. 1, er strafbart.
§ 288. For røveri straffes
med fængsel indtil 6 år den, som for
derigennem at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding ved vold eller
trussel om øjeblikkelig anvendelse
af vold
1) fratager eller aftvinger
nogen en fremmed rørlig ting,
2) bringer en stjålen ting i
sikkerhed eller
3) tvinger nogen til en
handling eller undladelse, der
medfører formuetab for den
overfaldne eller nogen, for hvem
denne handler.
Stk. 2. Straffen kan stige
til fængsel i 10 år, når et røveri
er af særlig grov beskaffenhed
navnlig på grund af dets særlig
farlige karakter, udførelsesmåden
eller omfanget af den opnåede eller
tilsigtede vinding, eller når et
større antal forbrydelser er begået.
§ 289. Med fængsel indtil 8
år straffes den, som for derigennem
at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding gør sig skyldig
i overtrædelse af særlig grov
karakter af skatte-, told-, afgifts-
eller tilskudslovgivningen eller af
§ 289 a.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1
finder kun anvendelse, hvis der i
den i stk. 1 nævnte lovgivning er
henvist til denne bestemmelse.
§ 289 a. Med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der til brug for
afgørelser om betaling eller
tilbagebetaling af told eller
afgifter til eller udbetaling eller
tilbagebetaling af tilskud eller
støtte fra danske myndigheder eller
De Europæiske Fællesskabers
institutioner eller andre
fællesskabsorganer giver urigtige
eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger, herunder
undlader at opfylde en
oplysningspligt af betydning for
sagens afgørelse med forsæt til at
unddrage sig eller andre betaling
eller med forsæt til at opnå
uberettiget udbetaling til sig eller
andre.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der uretmæssigt
udnytter en lovligt opnået fordel
med hensyn til betalinger som nævnt
i stk. 1, og den, der uretmæssigt
anvender udbetalinger som nævnt i
stk. 1 til andre formål end dem, de
oprindelig var bevilget til. Dette
gælder dog ikke ydelser, der
bevilges til privat brug.
Stk. 3. Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 finder kun anvendelse,
hvor anden lovgivning ikke
indeholder en tilsvarende
regulering.
Stk. 4. Overtrædelser af
stk. 1 eller stk. 2 af særlig grov
karakter straffes efter § 289.
§ 290. For hæleri straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder den, som uberettiget
modtager eller skaffer sig eller
andre del i udbytte, der er opnået
ved en strafbar lovovertrædelse, og
den, der uberettiget ved at skjule,
opbevare, transportere, hjælpe til
afhændelse eller på lignende måde
efterfølgende virker til at sikre en
anden udbyttet af en strafbar
lovovertrædelse.
Stk. 2. Straffen kan stige
til fængsel i 6 år, når hæleriet er
af særlig grov beskaffenhed navnlig
på grund af forbrydelsens
erhvervsmæssige karakter eller som
følge af den opnåede eller
tilsigtede vinding, eller når et
større antal forbrydelser er begået.
Stk. 3. Straf efter denne
bestemmelse kan ikke pålægges den,
som modtager udbytte til sædvanligt
underhold fra familiemedlemmer eller
samlever, eller den, der modtager
udbytte som normalt vederlag for
sædvanlige forbrugsvarer, brugsting
eller tjenester.
§ 291. Den, der ødelægger,
beskadiger eller bortskaffer ting,
der tilhører en anden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder.
Stk. 2. Øves der hærværk af
betydeligt omfang eller af mere
systematisk eller organiseret
karakter, eller er gerningsmanden
tidligere fundet skyldig efter
nærværende paragraf eller efter
§ 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2,
§ 184, stk. 1, § 193 eller § 194,
kan straffen stige til fængsel i 6
år.
Stk. 3. Forvoldes skaden
under de i stk. 2 nævnte
omstændigheder af grov uagtsomhed,
er straffen bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 4. Ved fastsættelse af
straffen efter stk. 1 og 2 skal det
indgå som en skærpende omstændighed,
at forholdet er begået, mens eller i
umiddelbar forlængelse af at der i
området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted.
§ 292. Den, der ved at
ødelægge, beskadige eller bortskaffe
sine ejendele unddrager dem fra at
tjene sine fordringshavere eller
nogen enkelt af disse til
fyldestgørelse, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år.
§ 293. Den, som uberettiget
bruger en ting, der tilhører en
anden, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år, medmindre
forholdet er omfattet af § 293 a.
Under skærpende omstændigheder,
navnlig når tingen ikke bringes
tilbage efter brugen, kan straffen
stige til fængsel i 2 år.
Stk. 2. Den, der uberettiget
hindrer en anden i helt eller delvis
at råde over ting, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år. Straffen
kan stige til fængsel i 2 år, hvor
der er tale om overtrædelser af mere
systematisk eller organiseret
karakter, eller der i øvrigt
foreligger særligt skærpende
omstændigheder.
§ 293 a. For brugstyveri af
motorkøretøj straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder
den, der uberettiget bruger et
motorkøretøj, der tilhører en anden.
Under særligt skærpende
omstændigheder, herunder navnlig i
gentagelsestilfælde, kan straffen
stige til fængsel i 4 år.
§ 294. Den, som ulovligt
tager sig selv til rette, straffes
med bøde.
§ 295. Den, som i ferske
vande eller på søterritoriet i strid
med privates eller det offentliges
ret foretager inddæmning eller
anbringer faste indretninger,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder.
§ 296. Med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder straffes
den, som
1) udspreder urigtige eller
vildledende oplysninger, hvorved
prisen på værdipapirer eller
tilsvarende aktiver kan påvirkes
væsentligt,
2) giver urigtige eller
vildledende oplysninger om juridiske
personers forhold
a) i offentlige meddelelser
om økonomiske forhold,
b) i lovpligtige regnskaber,
c) i beretninger, regnskaber
eller erklæringer til
generalforsamling eller lignende
organ eller den juridiske persons
ledelse,
d) ved anmeldelse til en
registreringsmyndighed eller
e) i udbudsmateriale
vedrørende den juridiske persons
stiftelse eller kapitaludvidelse
samt vedrørende salg af andele eller
udstedelse eller salg af konvertible
obligationer,
3) groft overtræder den for
en juridisk person gældende
lovgivning vedrørende
a) kapitaltilførsel eller
b) anvendelse af den
juridiske persons midler,
4) groft undlader at opfylde
krav i den for en juridisk person
gældende lovgivning om
a) førelse af
forhandlingsprotokoller,
b) førelse af fortegnelser og
oplysningspligter vedrørende
ejerandele eller
c) handlepligter ved
konstateret kapitaltab.
Stk. 2. Begås en handling
eller undladelse som nævnt i stk. 1
af grov uagtsomhed, er straffen bøde
eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 4 måneder.
§ 297. Med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder straffes
den, som udspreder urigtige eller
vildledende oplysninger, hvorved
prisen på varer, fast ejendom eller
tilsvarende aktiver kan påvirkes
væsentligt.
Stk. 2. Begås en handling som
nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed,
er straffen bøde eller under
skærpende omstændigheder fængsel
indtil 4 måneder.
§ 298. Med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, som,
uden at betingelserne for at anvende
§ 279 foreligger,
1) ved urigtige foregivender
angående betalingsevnen skaffer sig
eller andre lån eller kredit med den
følge, at formuetab dermed påføres,
2) ved forbrug af forudbetalt
vederlag sætter sig ud af stand til
at levere modydelsen,
3) bortfjerner sig uden at
betale logi, fortæring, befordring
eller anden ydelse, ved hvilken det
har været en kendelig forudsætning,
at betaling erlægges forinden
bortfjernelsen,
4) uden erlæggelse af den
fastsatte betaling tilsniger sig
adgang til forestilling, udstilling
eller forsamling eller til
befordring med offentligt
samfærdselsmiddel eller til
benyttelse af anden almentilgængelig
indretning.
§ 299. Med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder straffes
den, som, uden at betingelserne for
at anvende § 280 foreligger,
1) i et formueanliggende, som
det påhviler ham at varetage for en
anden, ved tilsidesættelse af sin
pligt påfører denne et betydeligt
formuetab, som ikke erstattes inden
dom i første instans,
2) ved varetagelse af en
andens formueanliggender for sig
selv eller andre på pligtstridig
måde modtager, fordrer eller lader
sig tilsige gave eller anden fordel,
såvel som den, der yder, lover eller
tilbyder en sådan gave eller anden
fordel.
§ 299 a. Med fængsel indtil 6
år straffes den, der under særligt
skærpende omstændigheder gør sig
skyldig i overtrædelse af
markedsføringslovens § 19. Som
særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor
handlingen har medført betydelig
skade, eller der er fremkaldt
nærliggende fare herfor.
§ 299 b. Med fængsel indtil 6
år straffes den, der for derigennem
at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding eller som i
øvrigt under særlig skærpende
omstændigheder gør sig skyldig i
1) ophavsretskrænkelser af
særlig grov karakter, jf.
ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller
ulovlig import af særlig grov
karakter, jf. ophavsretslovens § 77,
stk. 2,
2) varemærkekrænkelser af
særlig grov karakter, jf.
varemærkelovens § 42, stk. 2,
3) designindgreb af særlig
grov karakter, jf. designlovens
§ 36, stk. 2,
4) patentindgreb af særlig
grov karakter, jf. patentlovens
§ 57, stk. 2,
5) brugsmodelindgreb af
særlig grov karakter, jf.
brugsmodellovens § 54, stk. 2, eller
6) overtrædelse af særlig
grov karakter af § 91, jf. § 94,
stk. 2, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
§ 300.
2) Med bøde eller fængsel indtil
1 år straffes
1) den, som på en tid, da han
indser eller burde indse, at han er
ude af stand til at fyldestgøre sine
fordringshavere, betydeligt
forværrer sin formuestilling ved
stiftelse af ny gæld eller betaler
eller stiller sikkerhed for
betydelige forfaldne gældsposter,
2) den, som påfører sine
fordringshavere betydeligt tab ved
ødsel levemåde, ved spil, ved
vovelige foretagender, der ikke står
i forhold til hans formue, ved i høj
grad uordentlig forretningsførelse
eller anden letsindig adfærd,
3) den skyldner og
tillidsmand, som ved afgivelse af de
til åbning af forhandling om
tvangsakkord uden for konkurs
fornødne erklæringer giver urigtige
oplysninger eller gør sig skyldig i
grov skødesløshed.
§ 300 a. Med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som, uden at betingelserne for
at anvende § 279 foreligger, på
retsstridig måde forsætligt eller
groft uagtsomt bevirker, at en
person, der befinder sig i en
vildfarelse, af denne grund
bestemmes til en handling eller
undladelse, og derved påfører ham
eller nogen, for hvem handlingen
eller undladelsen bliver afgørende,
et betydeligt formuetab.
§ 300 b. Med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som, uden at betingelserne for
at anvende § 282 foreligger, ved
indgåelse af en aftale på utilbørlig
måde benytter sig af modpartens
økonomiske vanskeligheder eller i
øvrigt af dennes underlegne
stilling.
§ 300 c. Med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som overdrager et krav, der
hidrører fra en andens handling af
den i § 282, § 300 a eller § 300 b
nævnte beskaffenhed, eller som gør
et sådant krav gældende, såfremt han
ved erhvervelsen af kravet udviste
grov uagtsomhed med hensyn til dets
beskaffenhed. På samme måde straffes
den, som i øvrigt groft uagtsomt
drager utilbørlig fordel af en
andens handling af den i § 282,
§ 300 a eller § 300 b nævnte
beskaffenhed.
§ 301. Med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder straffes
den, der med forsæt til uberettiget
anvendelse fremstiller, skaffer sig,
besidder eller videregiver
1) oplysninger, som
identificerer et betalingsmiddel,
der er tildelt andre, eller
2) genererede
betalingskortnumre.
Stk. 2. Sker den i stk. 1
nævnte videregivelse m.v. i en
videre kreds eller under i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder, er
straffen fængsel indtil 6 år.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på ægte
betalingskort.
§ 301 a. Med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der uretmæssigt
skaffer sig eller videregiver koder
eller andre adgangsmidler til
informationssystemer, hvortil
adgangen er forbeholdt betalende
brugere, og som er beskyttet med
kode eller anden særlig
adgangsbegrænsning.
Stk. 2. Sker den i stk. 1
nævnte videregivelse m.v. under
særligt skærpende omstændigheder, er
straffen fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor
videregivelse m.v. sker
erhvervsmæssigt, i en videre kreds
eller under omstændigheder, hvor der
er særlig risiko for omfattende
misbrug.
§ 302. Med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder straffes,
for så vidt forholdet ikke falder
ind under § 296, den, som særlig
groft overtræder lovgivningens krav
til
1) bogføring, herunder
registrering af transaktioner og
udfærdigelse af regnskabsmateriale,
2) opbevaring af
regnskabsmateriale, herunder
beskrivelser af bogføring og
systemer til opbevaring og
fremfindelse af materiale, herunder
adgangskoder m.v. og
krypteringsnøgler,
3) offentlige myndigheders
adgang til regnskabsmateriale i
henhold til den for disse
myndigheder særligt gældende
lovgivning samt
4) aflæggelse af
årsregnskaber eller tilsvarende
regnskaber.
Stk. 2. Begås en handling
eller undladelse som nævnt i stk. 1
af grov uagtsomhed, er straffen bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 303. Den, som udviser grov
uagtsomhed ved at tilforhandle sig
eller på anden lignende måde modtage
ting, der er erhvervet ved en
berigelsesforbrydelse, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 304.
3) Med bøde eller fængsel indtil
4 måneder straffes den, som i
tilfælde, hvor afgørelse om et
formueanliggende træffes ved
afstemning, skaffer sig eller andre
adgang til uberettiget at deltage i
denne eller til at afgive flere
stemmer, end der tilkommer ham,
eller bevirker, at afstemningen
forvanskes.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, som ved afstemninger i
et konkurs- eller gældsfragåelsesbo
eller under forhandling om
tvangsakkord uden for konkurs ved
usande foregivender påvirker
stemmegivningen eller yder, lover
eller tilbyder, modtager, fordrer
eller lader sig tilsige formuefordel
for at stemme i en bestemt retning
eller for at undlade at stemme.
§ 304 a. Den, som uberettiget
yder, lover eller tilbyder nogen,
der her i landet eller i udlandet
virker som voldgiftsdommer, en gave
eller anden fordel for at formå den
pågældende til at gøre eller undlade
noget under udøvelsen af dette
hverv, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde
straffes den, der her i landet eller
i udlandet virker som
voldgiftsdommer, og som under
udøvelsen af dette hverv uberettiget
modtager, fordrer eller lader sig
tilsige en gave eller anden fordel.
§ 305. De i § 291, stk. 1 og
3, § 293, stk. 2, § 298 og § 299
omhandlede lovovertrædelser påtales
kun efter den forurettedes begæring,
medmindre almene hensyn kræver
påtale.
Stk. 2. De i § 294 omhandlede
lovovertrædelser er undergivet
privat påtale.
29. kapitel
Særlige
bestemmelser om juridiske personer
§ 306. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i 5.
kapitel for overtrædelse af denne
lov.
Lov nr. 438 af
31. maj 2000 (Tidsbegrænsning af
foranstaltninger efter straffelovens
§§ 68 og 69)4)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2000.
Stk. 2.
Straffelovens § 68 a og § 69 a som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1
og 3, finder anvendelse på
foranstaltninger efter straffelovens
§§ 68 og 69, der idømmes efter
lovens ikrafttræden. Det samme
gælder foranstaltninger, der efter
lovens ikrafttræden fastsættes efter
straffelovens § 72, jf. §§ 68 og 69,
og som medfører en skærpelse af
foranstaltningen.
Lov nr. 441 af
31. maj 2000 (Forældelse, styrket
indsats mod seksuelt misbrug af børn
og unge samt IT-efterforskning)5)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2000.
Stk. 2.
De i § 1 nævnte bestemmelser i
straffelovens § 94, stk. 4, og § 97,
stk. 4 og 6, gælder også for
lovovertrædelser, der er begået, og
retsfølger, der er pålagt, før
lovens ikrafttræden. Bestemmelserne
finder dog ikke anvendelse i
tilfælde, hvor forældelse efter de
hidtidige regler er indtrådt før
lovens ikrafttræden.
Lov nr. 433 af
31. maj 2000 (Ændringer som følge af
straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse
af hæftestraffen og prøveløsladelse
af livstidsdømte m.v.)6)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 30
Loven
træder i kraft den 1. juli 2001.
§ 31
Stk. 1.
Hvis der efter lovens ikrafttræden
skal idømmes straf for en tidligere
begået overtrædelse af de i §§ 1-29
nævnte love, for hvilken hæfte
indtil 30 dage ville være forskyldt,
idømmes fængsel med samme antal dage
som hæfte.
Stk. 2.
Ville højere straf af hæfte end
nævnt i stk. 1 være forskyldt, kan
en lavere straf af fængsel idømmes,
dog ikke mindre end 30 dage eller
mere end 4 måneder.
§ 32
Stk. 1.
Efter lovens ikrafttræden kan der
ikke idømmes hæftestraf, selv om
straffebestemmelser i anden
lovgivning forsat giver mulighed
herfor.
Stk. 2.
Ved anvendelse af
straffebestemmelser uden for de i
§§ 1-29 nævnte love, hvor hæfte
indgår i strafferammen, kan der i
stedet for hæfte idømmes fængsel
indtil 4 måneder.
Stk. 3.
§ 31 finder tilsvarende anvendelse.
§ 33
Stk. 1.
Ved fastsættelse af
forvandlingsstraf for bøde
vedrørende en lovovertrædelse, der
er begået før lovens ikrafttræden,
finder § 31 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Loven har ikke virkning for
hæftestraf eller forvandlingsstraf
af hæfte, som er idømt eller fastsat
før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 258 af 8.
maj 2002 (Gennemførelse af
EU-retshjælpskonventionen, den 2.
tillægsprotokol til Europarådets
retshjælpskonvention og
EU-rammeafgørelse om fælles
efterforskningshold)7)
indeholder følgende bestemmelser om
strafansvar og ikrafttræden:
§ 3
Stk. 1.
Bestemmelserne i straffelovens
kapitel 14 om forbrydelser mod den
offentlige myndighed m.v. og kapitel
16 om forbrydelser i offentlig
tjeneste eller hverv m.v. finder
også anvendelse, når forholdet er
begået mod eller af embedsmænd fra
en anden stat under udførelse af
opgaver i Danmark efter artikel 12
og 13 i konvention af 29. maj 2000
om gensidig retshjælp i straffesager
mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater samt tilsvarende
bestemmelser i andre EU-retsakter
eller efter artikel 18 og 20 i 2.
tillægsprotokol af 8. november 2001
til den europæiske konvention af 20.
april 1959 om gensidig retshjælp i
straffesager.
Stk. 2.
Forvolder en embedsmand fra en anden
medlemsstat skade under udførelse af
opgaver i Danmark efter artikel 12
og 13 i konvention af 29. maj 2000
om gensidig retshjælp i straffesager
mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater samt tilsvarende
bestemmelser i andre EU-retsakter
eller efter artikel 18 og 20 i 2.
tillægsprotokol af 8. november 2001
til den europæiske konvention af 20.
april 1959 om gensidig retshjælp i
straffesager, som efter dansk ret
medfører erstatningspligt, udbetales
erstatning af justitsministeren.
§ 6
Loven
træder i kraft den 1. juli 2002.
Lov nr. 364 af
24. maj 2005 (Forældelse, skærpelse
af straffen for falske afsonere
m.v.)8)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 2.
§ 1, nr. 6, træder dog i kraft dagen
efter bekendtgørelse i Lovtidende.9)
Lov nr. 1107 af
1. december 2009 (Styrket indsats
mod omfattende forstyrrelse af den
offentlige orden m.v.)10)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
træder i kraft den 3. december 2009.
Lov nr. 651 af
15. juni 2010 (Skærpelse af straffen
for ulovlig tvang i forbindelse med
brug af ansigtstildækkende
beklædning samt ansigtstildækkende
beklædning under vidneforklaring)11)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven
træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 711 af
25. juni 2010 (Ungdomskriminalitet)12)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven
træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 716 af
25. juni 2010 (Skærpet indsats mod
vanvidskørsel, indførelse af
alkolåsordning og udvidet mulighed
for udenretlig vedtagelse af
førerretsfrakendelse m.v.)13)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Lov nr. 718 af
25. juni 2010 (Rekonstruktion m.v.)14)
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 55
Stk. 1.
Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2-9.
(Udelades)
Stk. 10.
Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2,
§ 300, nr. 3, og § 304, stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 11, nr. 1,
3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse på forhandling om
tvangsakkord.
Justitsministeriet, den 26.
oktober 2010
Lars Barfoed
/ Anette
Arnsted
Bilag
Indholdsfortegnelse
|
Almindelig
del
|
|
|
|
|
1.
|
kapitel
|
Indledende
bestemmelser
|
§§
|
1-2
|
2.
|
kapitel
|
Almindelige
betingelser
for
strafferetlige
bestemmelsers
anvendelse
|
§§
|
3-12
|
3.
|
kapitel
|
Strafbarhedsbetingelser
|
§§
|
13-20
|
4.
|
kapitel
|
Forsøg og
medvirken
|
§§
|
21-24
|
5.
|
kapitel
|
Strafansvar
for
juridiske
personer
|
§§
|
25-27
|
6.
|
kapitel
|
Straffene
|
§§
|
31-55
|
7.
|
kapitel
|
Betingede
domme
|
§§
|
56-61
|
8.
|
kapitel
|
Samfundstjeneste
|
§§
|
62-67
|
9.
|
kapitel
|
Andre
retsfølger
af den
strafbare
handling
|
§§
|
68-79
|
10.
|
kapitel
|
Straffens
fastsættelse
|
§§
|
80-89 a
|
11.
|
kapitel
|
Ophør af den
strafbare
handlings
retsfølger
|
§§
|
92-97 c
|
|
Særlig del
|
|
12.
|
kapitel
|
Forbrydelser
mod statens
selvstændighed
og sikkerhed
|
§§
|
98-110 f
|
13.
|
kapitel
|
Forbrydelser
mod
statsforfatningen
og de
øverste
statsmyndigheder,
terrorisme
m.v.
|
§§
|
111-118 a
|
14.
|
kapitel
|
Forbrydelser
mod den
offentlige
myndighed
m.v.
|
§§
|
119-132 a
|
15.
|
kapitel
|
Forbrydelser
mod den
offentlige
orden og
fred
|
§§
|
133-142
|
16.
|
kapitel
|
Forbrydelser
i offentlig
tjeneste
eller hverv
m.v.
|
§§
|
144-157 b
|
17.
|
kapitel
|
Falsk
forklaring
og falsk
anklage
|
§§
|
158-165
|
18.
|
kapitel
|
Forbrydelser
vedrørende
betalingsmidler
|
§§
|
166-170
|
19.
|
kapitel
|
Forbrydelser
vedrørende
bevismidler
|
§§
|
171-179
|
20.
|
kapitel
|
Almenfarlige
forbrydelser
|
§§
|
180-192 b
|
21.
|
kapitel
|
Forskellige
almenskadelige
handlinger
|
§§
|
193-196
|
22.
|
kapitel
|
Betleri og
skadelig
erhvervsvirksomhed
|
§§
|
197-204
|
23.
|
kapitel
|
Forbrydelser
i
familieforhold
|
§§
|
208-215
|
24.
|
kapitel
|
Forbrydelser
mod
kønssædeligheden
|
§§
|
216-236
|
25.
|
kapitel
|
Forbrydelser
mod liv og
legeme
|
§§
|
237-254
|
26.
|
kapitel
|
Forbrydelser
mod den
personlige
frihed
|
§§
|
260-262 a
|
27.
|
kapitel
|
Freds- og
ærekrænkelser
|
§§
|
263-275
|
28.
|
kapitel
|
Formueforbrydelser
|
§§
|
276-305
|
29.
|
kapitel
|
Særlige
bestemmelser
om juridiske
personer
|
§
|
306
|
|
Officielle
noter
1) I § 283, stk. 1, nr. 2,
ændres », eller forhandling om
tvangsakkord uden for konkurs er
åbnet« til: »eller
rekonstruktionsbehandling er
indledt«, og i § 283, stk. 2, ændres
»betalingsstandsning« til:
»rekonstruktionsbehandling«, jf. §
11, nr. 1 og 2, i lov nr. 718 af 25.
juni 2010 om ændring af konkursloven
og forskellige andre love.
Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden,
jf. lovens § 55, stk. 1, der er
gengivet i bekendtgørelsens
slutning.
2) I § 300, nr. 3, ændres »til
åbning af forhandling om
tvangsakkord uden for konkurs« til:
»under rekonstruktionsbehandling«,
jf. § 11, nr. 3, i lov nr. 718 af
25. juni 2010 om ændring af
konkursloven og forskellige andre
love. Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden,
jf. lovens § 55, stk. 1, der er
gengivet i bekendtgørelsens
slutning.
3) I § 304, stk. 2, ændres
»forhandling om tvangsakkord uden
for konkurs« til:
»rekonstruktionsbehandling«, jf. §
11, nr. 4, i lov nr. 718 af 25. juni
2010 om ændring af konkursloven og
forskellige andre love.
Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden,
jf. lovens § 55, stk. 1, der er
gengivet i bekendtgørelsens
slutning.
4) Lovændringen vedrører § 68 a,
§ 69, § 69 a, § 72, stk. 1-2, § 73,
stk. 1, 1. pkt., og § 97, stk. 2,
nr. 2.
5) Lovændringen vedrører § 93,
stk. 3, 1. pkt., § 94, stk. 4, § 97,
stk. 4, § 97, stk. 6, 2. pkt., § 230
og § 235.
6) Lovændringen vedrører § 7,
§ 8, § 21, § 23, § 31, § 32, § 33,
§ 34, § 35, § 36, § 39, § 40 a,
§ 41, § 42, § 43, § 44, § 45, § 46,
§ 47, § 48, § 49, § 50, § 51, § 52,
§ 53, § 54, § 55, § 57, § 58, § 59,
§ 60, § 61, § 61 a, § 62, § 63,
§ 64, § 65, § 66, § 72, § 74, § 78,
§ 83, § 86, § 87, § 88, § 89, § 90,
§ 91, § 97 § 100, § 103, § 104,
§ 109, § 110, § 110 a, § 110 c,
§ 110 e, § 114, § 117, § 119, § 121,
§ 122, § 123, § 124, § 125, § 126,
§ 127, § 128, § 129, § 129 a, § 130,
§ 131, § 132 a, § 133, § 134, § 134
a, § 135, § 136, § 137, § 138,
§ 139, § 140, § 141, § 142, § 143,
§ 144, § 147, § 148, § 149, § 150,
§ 152, § 153, § 155, § 156, § 158,
§ 160, § 161, § 162, § 163, § 164,
§ 165, § 167, § 168, § 170, § 172,
§ 174, § 175, § 176, § 178, § 179,
§ 182, § 183, § 184, § 185, § 186,
§ 187, § 188, § 189, § 192, § 193,
§ 194, § 195 § 197, § 202, § 203,
§ 204, § 206, § 208, § 213, § 214,
§ 223 a, § 229, § 232, § 233, § 235,
§ 236, § 239, § 240, § 241, § 244,
§ 249, § 251, § 252, § 253, § 254,
§ 255, § 260, § 261, § 262, § 263,
§ 264, § 264 a, § 264 d, § 265,
§ 266, § 266 a, § 266 b, § 266 c,
§ 267, § 268, § 274, § 285, § 291,
§ 292, § 293, § 295, § 296, § 298,
§ 299, § 300, § 300 a, § 300 b,
§ 300 c, 302, § 303 og § 304.
7) Lovændringen vedrører § 158,
stk. 1, 1. pkt.
8) Lovændringen vedrører § 93,
§ 93 a, § 94, § 97 a og § 164.
9) Loven er kundgjort i
Lovtidende den 25. maj 2005.
10) Lovændringen vedrører § 119,
stk. 3, og § 291.
11) Lovændringen vedrører § 260.
12) Lovændringen vedrører § 15,
§ 33, stk. 3, og § 81.
13) Lovændringen vedrører § 241,
2. pkt., og § 249, 2. pkt.
14) Lovændringen vedrører § 283,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, § 300, nr.
3, og § 304, stk. 2.