Kapitel 1 Lovens område og den
centrale myndighed
Kapitel 2 Almindelige
bestemmelser om fuldbyrdelse af
straf
Kapitel 3 Almindelige
bestemmelser
Kapitel 4 Straffuldbyrdelsens
iværksættelse
Kapitel 5 Udsættelse og
benådning
Kapitel 6 Beregning af
straffetiden
Kapitel 7 Valg af
afsoningsinstitution m.v. og senere
overførsel mellem
afsoningsinstitutioner
Kapitel 8 Indsattes
rettigheder og pligter under
opholdet i afsoningsinstitutionen
Kapitel 9 Indsattes kontakt
til samfundet uden for institutionen
Kapitel 10 Indgreb over for
den indsatte
Kapitel 11 Disciplinærstraf,
konfiskation og modregning af
erstatningsbeløb
Kapitel 12 Strafafbrydelse
Kapitel 13 Fuldbyrdelse af
fængselsstraf i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v.
uden for kriminalforsorgen
Kapitel 13 a Fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Kapitel 14 Løsladelse
Kapitel 15 Særlige spørgsmål
vedrørende sagsbehandlingen ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf
Kapitel 16 Fuldbyrdelse af
bødestraffe
Kapitel 17 Gennemførelse af
betingede domme
Kapitel 18 Gennemførelse af
domme med vilkår om samfundstjeneste
Kapitel 19 Fuldbyrdelse af
forvaring
Kapitel 20 Erstatning i
anledning af indgreb under
fuldbyrdelse af straf m.v.
Kapitel 21 Betaling for ophold
i kriminalforsorgens institutioner
Kapitel 21 a Adgang til
indkomstregisteret
Kapitel 22 Klageregler m.v.
Kapitel 22 a Kundgørelse
Kapitel 23 Ikrafttræden m.v.
Bekendtgørelse af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
Herved
bekendtgøres lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1337 af 3. december 2007, med de
ændringer, der følger af § 1, nr. 4,
i lov nr. 1558 af 20. december 2006,
lov nr. 496 af 17. juni 2008, § 4 i
lov nr. 500 af 17. juni 2008, § 17 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008,
lov nr. 348 af 6. maj 2009, § 5 i
lov nr. 501 af 12. juni 2009, § 3 i
lov nr. 536 af 26. maj 2010 og lov
nr. 712 af 25. juni 2010.
Afsnit I
Indledende
bestemmelser
Kapitel 1
Lovens område og
den centrale myndighed
Lovens område
§ 1. Efter reglerne i denne
lov fuldbyrdes
1) fængselsstraffe,
2) bødestraffe,
3) betingede domme,
4) samfundstjeneste og
5) forvaring.
Den centrale
myndighed
§ 2. Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
varetager den centrale ledelse og
administration af fuldbyrdelsen af
de i § 1 nævnte straffe m.v.
Kapitel 2
Almindelige
bestemmelser om fuldbyrdelse af
straf
§ 3. Fuldbyrdelse af en straf
skal ske med fornøden hensyntagen
såvel til straffens gennemførelse
som til behovet for at hjælpe eller
påvirke den dømte til at leve en
kriminalitetsfri tilværelse.
§ 4. Der må ikke under
fuldbyrdelsen af straf pålægges en
person andre begrænsninger i
tilværelsen end sådanne, der er
fastsat ved lov eller er en følge af
selve straffen.
Afsnit II
Fængselsstraffe
Kapitel 3
Almindelige
bestemmelser
§ 5. Justitsministeren
fastsætter regler om indretningen af
institutioner under
kriminalforsorgen til fuldbyrdelse
af fængselsstraf og om sådanne
institutioners opdeling i åbne og
lukkede institutioner.
§ 6. Justitsministeren
fastsætter regler om erstatning til
indsatte i kriminalforsorgens
institutioner for følger af
ulykkestilfælde m.v.
§ 7. En person, der er idømt
fængselsstraf, har også før
straffuldbyrdelsens iværksættelse
ret til at få nærmere rådgivning hos
kriminalforsorgen om sine
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige,
sociale og personlige forhold i
forbindelse med fuldbyrdelsen.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelsen
af den i stk. 1 nævnte rådgivning.
Kapitel 4
Straffuldbyrdelsens iværksættelse
§ 8. Fuldbyrdelsen af en
fængselsstraf skal iværksættes
snarest muligt.
Stk. 2. For dømte, der er på
fri fod efter dommen, iværksættes
fuldbyrdelsen, når den dømte
modtages i en institution under
kriminalforsorgen.
Stk. 3. For dømte, der er
varetægtsfængslet efter dommen eller
allerede udstår frihedsstraf,
iværksættes fuldbyrdelsen, når
kriminalforsorgen giver meddelelse
til den pågældende herom.
Stk. 4. For dømte, der efter
reglerne i kapitel 13 a er meddelt
tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol, iværksættes
fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen
giver meddelelse til den pågældende
herom.
§ 9. Er den dømte ikke
varetægtsfængslet efter endelig dom,
indkaldes den pågældende til
fuldbyrdelse af fængselsstraffen.
Indkaldelse sker efter regler
fastsat af justitsministeren.
Stk. 2. Søger den dømte om
særlig hurtig påbegyndelse af
straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen
så vidt muligt imødekommes.
Kapitel 5
Udsættelse og
benådning
§ 10. Justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, kan
bestemme, at fuldbyrdelsen af en
fængselsstraf eller en del af denne
skal udsættes, når
1) hensynet til den dømte,
herunder dennes arbejds-,
uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssige forhold taler
herfor, og
2) hensynet til
retshåndhævelsen eller hensynet til
politiets forebyggende virksomhed
ikke taler imod udsættelse af
straffuldbyrdelsen.
§ 11. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
sager om udsættelse af
straffuldbyrdelsen og om den
administrative behandling af sager
om benådning. Justitsministeren kan
i forbindelse hermed bestemme, at
der kun tillægges ansøgninger
indgivet inden udløbet af bestemte
frister opsættende virkning efter
§ 12.
§ 12. Søger en dømt på fri
fod rettidigt om udsættelse af
straffuldbyrdelsen eller om
benådning, skal straffuldbyrdelsen
udsættes, indtil der er truffet
afgørelse i sagen. Det gælder dog
ikke ved ansøgning om udsættelse
eller benådning, hvis
politidirektøren har underrettet
kriminalforsorgen om, at hensynet
til politiets forebyggende
virksomhed skønnes at kræve, at den
dømte påbegynder straffuldbyrdelsen
uden at afvente behandlingen af en
sådan ansøgning.
Stk. 2. Såfremt den dømte
tidligere har fået
straffuldbyrdelsen udsat eller har
fået afslag på en ansøgning om
udsættelse eller benådning, skal
straffuldbyrdelsen kun udsættes
under behandlingen af den nye
ansøgning, når denne indeholder nye
væsentlige oplysninger, hvis
rigtighed så vidt muligt er
godtgjort, eller der i øvrigt er
særlig grund til at afvente
afgørelsen af den nye ansøgning.
§ 13. Udsættelse af
straffuldbyrdelsen betinges af, at
den dømte ikke begår strafbart
forhold. Udsættelse kan endvidere
betinges af, at den dømte i øvrigt
overholder fastsatte vilkår,
herunder undergiver sig tilsyn af
kriminalforsorgen.
Stk. 2. Såfremt den dømte
ikke overholder de vilkår, der er
fastsat for tilladelsen til
udsættelse af straffuldbyrdelsen,
eller nye oplysninger
tilvejebringes, hvorefter den dømte,
før tilladelsen blev givet, havde
begået strafbart forhold, kan
tilladelsen tilbagekaldes, således
at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
herefter påbegyndes snarest muligt.
Kapitel 6
Beregning af
straffetiden
§ 14. Kriminalforsorgen skal
ved en beregning af straffetiden
fastlægge
1) tidspunktet for løsladelse
efter udståelse af hele straffen,
2) tidspunktet for eventuel
prøveløsladelse efter udståelse af
2/3 af en tidsbestemt straf, jf.
straffelovens § 38, stk. 1, og
3) tidspunktet for eventuel
prøveløsladelse efter udståelse af
12 år af en straf af fængsel på
livstid, jf. straffelovens § 41,
stk. 1.
Stk. 2. Er den dømte
varetægtsfængslet efter endelig dom,
anses fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen for påbegyndt den
dag, dommen er afsagt.
Stk. 3. Er den dømte på fri
fod efter endelig dom, anses
fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
for påbegyndt, når den dømte
modtages eller anholdes med henblik
på straffuldbyrdelsens
iværksættelse.
§ 15. Den dømte skal gøres
bekendt med straffetidsberegningen
snarest muligt efter, at
fuldbyrdelsen af frihedsstraffen er
iværksat.
§ 16. Såfremt
straffuldbyrdelsen afbrydes eller
forudsætningerne for
straffetidsberegningen i øvrigt
ændres, foretager kriminalforsorgen
en omberegning af straffetiden. Den
dømte skal snarest muligt gøres
bekendt med den ændrede
straffetidsberegning.
§ 17. Skal den dømte afsone
flere fængselsstraffe i forlængelse
af hinanden, foretages
straffetidsberegningen som en samlet
beregning, der omfatter alle de
pågældende straffe.
§ 18. Ved beregningen af
straffetiden foretages fradrag efter
reglerne i straffelovens § 86 for
anholdelse, varetægtsfængsling og
indlæggelse til mentalundersøgelse.
Stk. 2. Ved beregningen af
straffetiden foretages endvidere
fradrag for anholdelse,
varetægtsfængsling og indlæggelse
til mentalundersøgelse i en anden
sag under straffuldbyrdelsen,
såfremt påtale opgives eller
tiltalte frifindes. Fradrag
foretages med et antal dage svarende
til det antal påbegyndte døgn, som
frihedsberøvelsen har varet, med
tillæg af 50 pct. og oprundet til
nærmeste hele antal dage. Fradrag
foretages dog kun i de tilfælde,
hvor fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen afbrydes, jf. § 75.
Stk. 3. Ved beregningen af
straffetiden foretages desuden
fradrag, når den indsatte uforskyldt
har været anbragt i forhørscelle,
strafcelle eller sikringscelle eller
udelukket fra fællesskab, jf. § 106,
stk. 1, nr. 2 og 3. Fradrag
foretages med et antal dage svarende
til 50 pct. af det antal påbegyndte
døgn, indgrebet har varet, og
oprundet til nærmeste hele antal
dage.
Stk. 4. I det omfang der
foretages fradrag efter stk. 2, ydes
der ikke erstatning for
frihedsberøvelsen efter
retsplejelovens kapitel 93 a. I det
omfang der foretages fradrag efter
stk. 3, ydes der endvidere ikke
erstatning for indgreb efter § 106,
stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 19. Justitsministeren
fastsætter regler om
straffetidsberegningen.
Kapitel 7
Valg af
afsoningsinstitution m.v. og senere
overførsel mellem
afsoningsinstitutioner
Institutioner
m.v.
§ 20. Fængselsstraf
fuldbyrdes i fængsel eller i
arresthus.
Stk. 2. Fængselsstraf kan dog
efter reglerne i § 78 om anbringelse
i og overførsel til særlig
institution m.v. i særlige tilfælde
fuldbyrdes i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v.
uden for kriminalforsorgen.
Stk. 3. I særlige tilfælde
kan fængselsstraf endvidere
fuldbyrdes på den dømtes bopæl under
intensiv overvågning og kontrol
efter reglerne i §§ 78 a-78 f.
Anbringelse i
fængsel eller arresthus
§ 21. Fængselsstraf
fuldbyrdes normalt i fængsel.
Stk. 2. Kortvarig
fængselsstraf kan fuldbyrdes i
arresthus, i det omfang det er
nødvendigt af hensyn til den samlede
udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 3. Fængselsstraf kan
endvidere fuldbyrdes i arresthus,
hvis
1) det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
2) der er bestemte grunde til
at antage, at den dømtes farlighed
eller kriminalitet gør det
nødvendigt for at forebygge
undvigelse, brandstiftelse eller
indsmugling eller handel med
euforiserende stoffer,
3) det må anses for
nødvendigt for at beskytte den dømte
mod overgreb eller
4) den dømte efter de
lægelige oplysninger bør anbringes i
Vestre Hospital.
Stk. 4. Fængselsstraf kan i
øvrigt kun fuldbyrdes i arresthus,
hvis den dømte selv ønsker det og
1) har udgang til arbejde,
uddannelse eller anden godkendt
aktivitet eller
2) særlige familiemæssige
eller andre personlige forhold taler
for det.
Anbringelse i
åbent eller lukket fængsel
§ 22. Fuldbyrdelse af straf i
fængsel sker normalt i åbent
fængsel.
Stk. 2. Fuldbyrdelse af
straffen skal dog ske i lukket
fængsel, når straffen er på 5 år
eller mere. Fuldbyrdelsen af
straffen skal imidlertid også i
dette tilfælde ske i åbent fængsel,
hvis det ikke findes betænkeligt
efter det i øvrigt oplyste om den
dømte.
Stk. 3. Fuldbyrdelse af straf
i fængsel kan ske i lukket fængsel,
hvis det må anses for nødvendigt for
at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller andre i
institutionen.
Stk. 4. Det samme gælder,
hvis der efter de i øvrigt
foreliggende oplysninger om den
dømte og efter kriminalitetens art
er bestemte grunde til at antage, at
den dømte ved anbringelse i åbent
fængsel vil
1) undvige eller
2) begå strafbart eller groft
disciplinært forhold eller udvise
anden adfærd, der er åbenbart
uforenelig med ophold i åbent
fængsel.
Stk. 5. Fuldbyrdelse af straf
i fængsel kan endvidere ske i lukket
fængsel, hvis
1) det må anses for
nødvendigt for at beskytte den dømte
mod overgreb eller
2) den dømte efter de
lægelige oplysninger bør anbringes i
Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 6. Fuldbyrdelse af straf
i fængsel kan desuden ske i lukket
fængsel, hvis den dømte selv ønsker
det og særlige familiemæssige eller
andre personlige forhold taler for
det.
Valg af
afsoningsinstitution
§ 23. Fængselsstraf skal, så
vidt det er praktisk muligt,
fuldbyrdes i nærheden af den dømtes
hjemsted. Ved afgørelsen af, i
hvilket åbent eller lukket fængsel
eller i hvilket arresthus den dømte
skal anbringes, skal der endvidere
tages hensyn til den dømtes egne
ønsker, navnlig vedrørende arbejds-,
uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssige forhold.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1, 1.
pkt., kan fraviges
1) ved kortvarig
fængselsstraf,
2) af hensyn til den samlede
udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens institutioner,
3) for at beskytte den dømte
mod overgreb,
4) for at yde den dømte
pædagogisk, lægelig eller anden
særlig bistand,
5) for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
6) for at forhindre, at den
indsatte undviger, eller
7) for at undgå, at den
indsatte afsoner i en institution,
hvor en af den indsattes nærstående
gør tjeneste.
Overførsel af
indsatte fra lukket til åbent
fængsel
§ 24. En indsat i et lukket
fængsel skal overføres til åbent
fængsel, når
1) betingelserne i § 22,
stk. 3-6, og § 25, stk. 2-4 og 6,
ikke længere er opfyldt, eller
2) overførsel til åbent
fængsel i øvrigt ikke anses for
betænkelig.
Stk. 2. Overførsel til åbent
fængsel kan undlades, hvis den
resterende straffetid er ganske
kort.
Overførsel af
indsatte fra åbent til lukket
fængsel
§ 25. En indsat i et åbent
fængsel kan overføres til lukket
fængsel, når
1) den pågældende er undveget
eller har forsøgt herpå,
2) den pågældende er fundet i
besiddelse af en ikke ubetydelig
mængde euforiserende stoffer,
3) der er bestemte grunde til
at antage, at den pågældende har
indsmuglet eller handlet med
euforiserende stoffer, eller
4) der er bestemte grunde til
at antage, at den pågældende har
udøvet overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen.
Stk. 2. En indsat i et åbent
fængsel kan endvidere overføres til
lukket fængsel, hvis det må anses
for nødvendigt for at forebygge
overgreb på medindsatte, personale
eller andre i institutionen.
Stk. 3. Det samme gælder, når
der efter de nu foreliggende
oplysninger er en særlig bestyrket
mistanke om, at den indsatte ved
fortsat ophold i åbent fængsel vil
1) undvige eller
2) begå grovere strafbart
eller groft disciplinært forhold
eller udvise anden adfærd, der er
åbenbart uforenelig med fortsat
ophold i åbent fængsel.
Stk. 4. En indsat i åbent
fængsel kan også overføres til
lukket fængsel, hvis
1) det må anses for
nødvendigt for at beskytte den
pågældende mod overgreb eller
2) den pågældende efter de
lægelige oplysninger bør overføres
til Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 5. Under behandlingen af
spørgsmålet om overførsel til lukket
fængsel kan den indsatte
midlertidigt anbringes i arresthus,
når der er grund til at antage, at
betingelserne for overførsel er
opfyldt. Såfremt den indsatte
samtykker heri, kan anbringelsen i
stedet ske i lukket fængsel.
Vedrører spørgsmålet overførsel
efter stk. 4 til Anstalten ved
Herstedvester, kan den midlertidige
anbringelse altid ske i denne
institution.
Stk. 6. En indsat i åbent
fængsel kan desuden efter eget ønske
overføres til lukket fængsel, hvis
særlige familiemæssige eller andre
personlige forhold taler for det.
Overførsel af
indsatte mellem ensartede
afsoningsinstitutioner
§ 26. En indsat kan overføres
mellem åbne fængsler, mellem lukkede
fængsler eller mellem arresthuse
1) af hensyn til den samlede
udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens institutioner,
2) for at beskytte den
indsatte mod overgreb,
3) for at yde den indsatte
pædagogisk, lægelig eller anden
særlig bistand,
4) for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
5) hvis der er bestemte
grunde til at antage, at den
indsatte har udøvet overgreb på
medindsatte, personale eller andre i
institutionen,
6) hvis der er bestemte
grunde til at antage, at den
indsatte vil undvige, forvolde brand
eller indsmugle eller handle med
euforiserende stoffer og det må
anses for nødvendigt for at
forhindre den indsatte i at begå
forhold af denne karakter,
7) hvis den indsatte selv
ønsker det og særlige familiemæssige
eller andre personlige forhold taler
for det, eller
8) for at undgå, at den
indsatte afsoner i en institution,
hvor en af den indsattes nærstående
gør tjeneste.
Overførsel af
indsatte fra arresthus til fængsel
§ 27. En indsat i et
arresthus skal overføres til
fængsel, når betingelserne i § 21,
stk. 3 og 4, og § 28, stk. 1 og 3,
ikke længere er opfyldt. Overførsel
kan dog undlades, hvis reststraffen
er kortvarig.
Stk. 2. En indsat i et
arresthus kan endvidere overføres
til fængsel
1) af hensyn til den samlede
udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens institutioner,
2) for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i arresthuset eller
3) af hensyn til muligheden
for at yde den indsatte pædagogisk,
lægelig eller anden særlig bistand.
Stk. 3. Afgørelsen af, om en
overførsel efter stk. 1 eller 2 skal
ske til åbent eller lukket fængsel,
træffes efter bestemmelserne i § 22,
jf. §§ 24 og 25.
Overførsel af
indsatte fra fængsel til arresthus
§ 28. En indsat i et fængsel
kan overføres til arresthus, hvis
1) det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
2) der er bestemte grunde til
at antage, at den indsatte vil
undvige, forvolde brand eller
indsmugle eller handle med
euforiserende stoffer og det må
anses for nødvendigt for at
forhindre den indsatte i at begå
forhold af denne karakter,
3) det må anses for
nødvendigt for at beskytte den
indsatte mod overgreb eller
4) den indsatte efter de
lægelige oplysninger bør overføres
til Vestre Hospital.
Stk. 2. En indsat i et åbent
fængsel kan endvidere for et bestemt
tidsrum af højst 8 uger overføres
til et arresthus, såfremt denne
overførsel træder i stedet for en
overførsel til lukket fængsel efter
§ 25, stk. 1, 2 eller 3.
Stk. 3. En indsat i et
fængsel kan desuden overføres til
arresthus, hvis den indsatte selv
ønsker det og
1) har udgang til arbejde,
uddannelse eller anden godkendt
aktivitet eller
2) særlige familiemæssige
eller andre personlige forhold taler
for det.
Valg af ny
afsoningsinstitution
§ 29. Ved afgørelse om
overførsel efter §§ 24-28 finder
bestemmelserne i § 23 tilsvarende
anvendelse.
Administrative
bestemmelser
§ 30. Justitsministeren
fastsætter regler om anbringelse og
overførsel efter §§ 21-29.
Kapitel 8
Indsattes
rettigheder og pligter under
opholdet i afsoningsinstitutionen
Vejledning og
planlægning
§ 31. En indsat skal snarest
efter at være anbragt i
institutionen vejledes af denne om
sine rettigheder, pligter og øvrige
forhold under straffuldbyrdelsen.
Stk. 2. Institutionen skal
endvidere i samarbejde med den
indsatte snarest efter indsættelsen
udarbejde en plan for
strafudståelsen og tiden efter
løsladelsen. Denne plan skal
jævnligt sammenholdes med den
indsattes forhold under
strafudståelsen og om nødvendigt
søges tilpasset ændringer i disse
forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan
fastsætte regler, hvorved
bestemmelsen i stk. 2 kan begrænses
i forhold til indsatte, der alene
skal udstå en kortvarig straf.
Anvisninger
§ 32. En indsat skal
efterkomme de anvisninger, som gives
af institutionens personale i
forbindelse med varetagelsen af
institutionens opgaver.
Fællesskab
§ 33. En indsat skal så vidt
muligt have adgang til fællesskab
med andre indsatte.
Stk. 2. Justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil,
kan bestemme, at fællesskab i
fængselsafdelinger eller arresthuse,
som er udpeget til anbringelse af
indsatte, hvis tilstedeværelse
skaber en særlig risiko for overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i institutionen, skal
gennemføres som cellefællesskab med
en anden indsat i eget opholdsrum
efter kriminalforsorgens nærmere
bestemmelse.
Stk. 3. Såfremt den indsatte
selv ønsker det og forholdene
tillader det, fuldbyrdes
fængselsstraf uden eller med
begrænset fællesskab.
Stk. 4. Såfremt den indsatte
selv ønsker det og forholdene
tillader det, fuldbyrdes
fængselsstraf uden fællesskab med
indsatte af modsat køn, bortset fra
fællesskab i arbejdstiden.
Stk. 5. I øvrigt kan
fængselsstraf kun fuldbyrdes uden
fællesskab efter reglerne i §§ 63 og
64.
Stk. 6. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelse
af fællesskab efter stk. 1 og 2,
herunder om adgangen til at låse de
indsatte inde, og om de indsattes
adgang til at kunne aflåse eget
opholdsrum.
§ 33 a. Institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
kan midlertidigt begrænse eller
ophæve fællesskabet i institutionen
eller dele af denne, når helt
ekstraordinære ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør det
påkrævet, herunder når det under
hensyn til en generelt truende
stemning i institutionen er
nødvendigt af hensyn til
medindsattes eller personalets
sikkerhed.
Stk. 2. En afgørelse om
midlertidig begrænsning eller
ophævelse af fællesskabet efter
stk. 1 må ikke have et omfang eller
en udstrækning, der er mere
vidtgående, end de ekstraordinære
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn nødvendiggør.
Foranstaltningen skal ophæves, når
det ordens- og sikkerhedsmæssigt er
forsvarligt at genetablere
almindeligt fællesskab.
Stk. 3. Begrænsningen eller
ophævelsen af fællesskabet skal
gennemføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader det.
Stk. 4. Institutionen skal
dagligt overveje, om en
foranstaltning efter stk. 1 kan
ophæves eller begrænses.
Institutionen skal løbende være
opmærksom på, om der er indsatte,
som, f.eks. på baggrund af
personalets observationer i
forbindelse med den daglige kontakt
med de indsatte, bør udtages af
foranstaltningen, f.eks. ved
overførsel til anden institution.
Stk. 5. Institutionen skal så
hurtigt som muligt underrette
Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, om en afgørelse
efter stk. 1. Institutionen skal
endvidere dagligt underrette
direktoratet, så længe en sådan
afgørelse efter stk. 1 opretholdes.
Stk. 6. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
gennemførelse af midlertidig
begrænsning og ophævelse af
fællesskabet efter stk. 1.
Medindflydelse
§ 34. De indsatte skal have
mulighed for at øve indflydelse på
deres tilværelse i institutionen
gennem valgte talsmænd.
Stk. 2. På hver afdeling
eller for bestemte grupper af
indsatte vælges en talsmand. Alle
indsatte kan vælges som talsmand.
Alle de indsatte eller talsmændene
har ret til at vælge en fælles
talsmand. Valg af talsmænd og fælles
talsmand foregår ved skriftlig,
hemmelig afstemning, der
kontrolleres af institutionen og
repræsentanter for de indsatte i
fællesskab.
Stk. 3. De indsatte har ikke
ret til at deltage i drøftelser
vedrørende sager om enkeltpersoner
eller sager, der vedrører
institutionens sikkerhed.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelsen
af de indsattes medindflydelse.
Deltagelse i
gudstjenester m.v.
§ 35. En indsat har ret til
at deltage i gudstjenester, der
afholdes i institutionen. Såfremt
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet, kan
institutionens leder eller den, der
bemyndiges hertil, dog nægte en
indsat adgang til at deltage i
gudstjenester.
Stk. 2. En indsat har ret til
samtale med en præst eller lignende
fra sit trossamfund.
Egne penge og
genstande
§ 36. En indsat har ret til
at medtage, besidde og råde over
egne genstande i institutionen,
medmindre dette er uforeneligt med
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om begrænsninger i
indsattes ret til at medtage,
besidde og råde over egne genstande
i institutionen.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om indsattes
adgang til at medtage, besidde og
råde over egne penge i
institutionen.
Stk. 4. En indsat har ikke
ret til at medtage, besidde og råde
over mobiltelefon og lignende
kommunikationsudstyr i
institutionen, medmindre dette er
foreneligt med ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn.
Justitsministeren fastsætter regler
om indsattes adgang til at medtage,
besidde og råde over mobiltelefoner
og lignende kommunikationsudstyr i
institutionen.
Udgivelse af blad
§ 37. De indsatte i
institutionen har ret til at udgive
blade.
Stk. 2. Fængslet yder støtte
til udgivelse af ét blad.
Stk. 3. Institutionens leder
har adgang til på forhånd at
gennemlæse de indsattes blade.
Lederen kan forbyde
offentliggørelsen af bestemte
artikler, såfremt sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet eller
indholdet groft forulemper
enkeltpersoner.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler til gennemførelse
af bestemmelserne i stk. 2 og 3,
herunder om fastsættelse af vilkår
for støtte til udgivelsen og om
mulighed for inddragelse af denne
støtte, såfremt de fastsatte vilkår
ikke overholdes.
Arbejde og
uddannelse m.v.
§ 38. En indsat har ret og
pligt til at være beskæftiget ved
deltagelse i arbejde, uddannelse
eller anden godkendt aktivitet.
Stk. 2. Justitsministeren
kan, hvor praktiske eller andre
særlige hensyn gør det nødvendigt,
fastsætte regler, hvorefter
bestemmelsen i stk. 1 fraviges for
bestemte institutioner eller
bestemte grupper af indsatte.
Indsatte skal dog så vidt muligt
tilbydes beskæftigelse.
§ 39. Valget af beskæftigelse
træffes i hvert enkelt tilfælde på
grundlag af en samlet vurdering af
den indsattes forhold.
Stk. 2. Ved afgørelser efter
stk. 1 skal der så vidt muligt tages
hensyn til den indsattes eget ønske
og til den indsattes muligheder for
at opnå arbejde eller uddannelse
uden for fængslet. Den indsatte skal
vejledes om mulighederne for ved
undervisning eller anden uddannelse
at afhjælpe manglende
skolekundskaber eller mangel på
erhvervsmæssig eller anden
uddannelse.
§ 40. Institutionens
arbejdspladser skal være indrettet
således, at arbejdsforholdene for de
indsatte er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
§ 41. Justitsministeren
fastsætter regler om de indsattes
beskæftigelse, herunder om, at
beskæftigelsespligten skal
tilrettelægges under hensyn til de
indsattes religiøse tilhørsforhold.
§ 42. En indsat skal have
udbetalt vederlag for sin
beskæftigelse. Vederlag skal også
udbetales til indsatte, der ikke kan
tilbydes beskæftigelse, eller som er
uden beskæftigelse efter § 38,
stk. 2. Det samme gælder indsatte,
der på grund af sygdom er fraværende
fra beskæftigelse.
Stk. 2. Andre indsatte skal
alene have dækket deres personlige
fornødenheder, jf. dog stk. 3 og
§ 110, stk. 1.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om ydelser efter
stk. 1 og 2 og kan i den forbindelse
fastsætte regler om, at andre
indsatte, der er fraværende fra
beskæftigelse, skal have udbetalt
vederlag for beskæftigelse.
Fritiden
§ 43. En indsat skal i videst
muligt omfang selv varetage
praktiske opgaver vedrørende sine
personlige forhold, herunder
madlavning og rengøring.
Stk. 2. Institutionen skal
tilbyde de indsatte aktiviteter i
fritiden.
Stk. 3. En indsat har ret til
dagligt at tilbringe mindst én time
i fri luft, medmindre dette vil være
uforeneligt med institutionens
varetagelse af sikkerhedsmæssige
hensyn eller den indsatte er anbragt
i sikringscelle i medfør af § 66.
Forsorgsmæssig
bistand
§ 44. Institutionen skal
vejlede og bistå en indsat med
hensyn til den pågældendes
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige,
sociale og personlige forhold med
henblik på
1) at forbedre den
pågældendes muligheder for at leve
en kriminalitetsfri tilværelse og
2) at begrænse de ulemper,
som følger af frihedsberøvelsen.
Stk. 2. Institutionen skal i
forbindelse med sin virksomhed efter
stk. 1 formidle kontakt til
personer, institutioner og
myndigheder, der efter anden
lovgivning kan yde bistand.
Sundhedsmæssig
bistand
§ 45. En indsat har ret til
lægebehandling og anden
sundhedsmæssig bistand.
Stk. 2. Justitsministeren kan
efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler
om tvangsbehandling i Anstalten ved
Herstedvester af indsatte, der
opfylder betingelserne for
tvangstilbageholdelse i loven om
frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien, og som ikke kan
overføres til en almindelig
psykiatrisk afdeling.
Stk. 3. Behandlingen skal ske
i overensstemmelse med reglerne i
den i stk. 2 nævnte lov, herunder
også for så vidt angår adgang til at
klage til patientklagenævnet over
anstaltens beslutning om
tvangsbehandling. Patientrådgiver
beskikkes dog kun, hvis den
pågældende ikke i forvejen har en
bistandsværge efter straffelovens
§ 71.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler om sundhedsmæssig
bistand til indsatte.
Behandling
§ 45 a. En indsat har ret til
vederlagsfri behandling mod
stofmisbrug, medmindre vedkommende
forventes løsladt inden for 3
måneder eller ikke skønnes egnet og
motiveret til behandling.
Stk. 2. Behandling mod
stofmisbrug skal så vidt muligt
iværksættes senest 14 dage efter, at
den indsatte har fremsat begæring
herom over for kriminalforsorgen.
Kapitel 9
Indsattes kontakt
til samfundet uden for institutionen
Udgang
§ 46. En indsat kan få
tilladelse til udgang, når
1) udgangsformålet er
rimeligt begrundet i
uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige,
behandlingsmæssige, familiemæssige
eller andre personlige hensyn,
2) der ikke er bestemte
grunde til at antage, at den
indsatte i forbindelse med udgang
vil begå ny kriminalitet, unddrage
sig fortsat straffuldbyrdelse eller
på anden måde misbruge
udgangstilladelsen, og
3) hensynet til
retshåndhævelsen ikke i øvrigt taler
imod udgangstilladelsen.
Stk. 2. Ved vurderingen af
risikoen for misbrug af
udgangstilladelsen skal det
tillægges særlig vægt, hvis den
indsatte
1) er dømt for farlig
kriminalitet og ikke har været
løsladt i tiden mellem dom og
strafudståelse,
2) under strafudståelsen er
undveget eller har forsøgt herpå,
3) under strafudståelsen har
begået strafbart forhold,
4) under strafudståelsen er
udeblevet fra en tidligere udgang
eller i øvrigt har misbrugt en
tilladelse til udgang eller
5) under en tidligere
strafudståelse har foretaget
handlinger som nævnt i nr. 2-4, uden
at betingelserne for uledsaget
udgang senere blev fundet opfyldt,
eller
6) ikke er mødt til afsoning
i overensstemmelse med tilsigelsen.
§ 47. Tilladelse til udgang
gives for et bestemt tidsrum, der
medregnes til straffetiden.
§ 48. Tilladelse til udgang
betinges af, at den indsatte under
udgangen ikke begår strafbart
forhold eller i øvrigt misbruger
udgangstilladelsen.
Stk. 2. Tilladelsen kan
endvidere betinges af andre vilkår,
som findes formålstjenlige for at
undgå misbrug, herunder at den
indsatte under udgangen
1) ledsages af personale fra
institutionen,
2) overnatter i arresthus,
fængsel eller en af
kriminalforsorgens pensioner,
3) med mellemrum giver møde
hos kriminalforsorgen eller hos
politiet eller undergiver sig
lignende kontrolforanstaltninger og
4) undergiver sig vilkår som
nævnt i straffelovens § 57.
§ 49. En tilladelse til
udgang kan tilbagekaldes, eller
vilkårene for tilladelsen ændres,
såfremt
1) den indsatte udebliver fra
udgang eller i øvrigt ikke
overholder de vilkår, der er fastsat
for udgangstilladelsen i medfør af
§ 48, eller
2) nye oplysninger om den
indsattes forhold giver bestemte
grunde til at antage, at den
indsatte vil misbruge den meddelte
udgangstilladelse.
§ 50. Justitsministeren
fastsætter regler om tilladelse til
udgang. Det kan i forbindelse med
sådanne regler bestemmes, at
tilladelse til udgang først kan
gives efter ophold i et bestemt
tidsrum i institutionen og efter
udståelse af en bestemt del af
straffen, samt at tilladelse til
udgang ikke kan gives i et tidsrum
af 3 måneder fra indsættelsen, hvis
den indsatte er udeblevet efter
tilsigelse til afsoning. Det kan
endvidere bestemmes, at den indsatte
efter udgangsmisbrug er afskåret fra
i et bestemt tidsrum at forlange en
afgørelse af spørgsmålet om
tilladelse til udgang.
Besøg m.v.
§ 51. En indsat har ret til
mindst ét ugentligt besøg af mindst
én times varighed og så vidt muligt
af to timers varighed. Der kan i den
enkelte institution gives tilladelse
til besøg i videre omfang end nævnt
i 1. pkt.
Stk. 2. En indsat har uden de
i stk. 1 nævnte begrænsninger ret
til at modtage besøg af den advokat,
der er beskikket for eller valgt af
den pågældende som forsvarer i den
straffesag, der har ført til
indsættelse i institutionen, eller i
en verserende straffesag. Det samme
gælder besøg i øvrigt af advokater,
der efter retsplejelovens § 733 er
antaget af justitsministeren til at
beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 3. En udenlandsk indsat
har uden de i stk. 1 nævnte
begrænsninger ret til samtale med
hjemlandets diplomatiske eller
konsulære repræsentanter.
§ 52. Institutionen kan
bestemme, at de besøgende skal
indhente forudgående tilladelse fra
institutionen til at besøge den
indsatte. Det kan gøres til et
vilkår for en besøgstilladelse, at
den besøgende lader sin
yderbeklædning og medbragte effekter
undersøge.
§ 53. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelsen
af de indsattes ret til besøg.
Justitsministeren fastsætter
endvidere regler om begrænsninger i
denne ret ud fra ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
om adgang for institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
til at træffe bestemmelse om forbud
mod besøg af bestemte personer og om
gennemførelse af besøg under
overværelse af personale i
institutionen. Besøg af advokat, jf.
§ 51, stk. 2, skal dog altid være
uoverværet.
Stk. 2. Institutionens leder
fastsætter i øvrigt regler om
besøgenes afvikling.
§ 54. En indsat har ret til
at have sit barn under 3 år hos sig
i institutionen, hvis den indsatte
selv er i stand til at passe barnet.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelse
af denne ret.
Brevveksling
§ 55. En indsat har ret til
brevveksling.
Stk. 2. Institutionen kan
uden retskendelse åbne og lukke
breve til og fra den indsatte. Det
sker i den indsattes påsyn bortset
fra de tilfælde, der er omfattet af
stk. 3.
Stk. 3. Gennemlæsning af
breve til og fra den indsatte kan
alene ske, hvis dette af
institutionen skønnes påkrævet af
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn eller for at beskytte den
forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 4. I tilfælde, hvor
gennemlæsning har fundet sted, kan
et brev efter bestemmelse af
institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, tilbageholdes,
hvis det af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til beskyttelse af den
forurettede ved lovovertrædelsen
ikke bør afsendes.
Stk. 5. Et tilsendt brev, der
af grunde som nævnt i stk. 4 ikke
bør udleveres, skal tilbagesendes.
Et tilsendt brev kan dog
tilbageholdes, hvis det af
sikkerhedsmæssige hensyn anses for
påkrævet.
Stk. 6. Afsenderen skal gøres
bekendt med tilbageholdelsen af
brevet. Orientering af afsenderen
kan dog undlades i indtil 4 uger, i
det omfang formålet med
tilbageholdelsen ellers ville
forspildes.
Stk. 7. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelsen
af de indsattes ret til
brevveksling.
§ 56. En indsat har ret til
ukontrolleret brevveksling med
justitsministeren, direktøren for
kriminalforsorgen, domstolene,
herunder Den Særlige Klageret,
Procesbevillingsnævnet,
anklagemyndigheden og politiet,
Folketingets Ombudsmand, medlemmer
af Folketinget, Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Den
Europæiske Torturkomité, FN's
Menneskerettighedskommission, FN's
Torturkomité og den advokat, der har
været beskikket for eller valgt af
den pågældende som forsvarer i den
straffesag, der har ført til
indsættelse i institutionen, eller i
en verserende straffesag. Det samme
gælder brevveksling i øvrigt med
advokater, der i medfør af
retsplejelovens § 733 er antaget af
justitsministeren til at beskikkes
som offentlige forsvarere.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om ukontrolleret
brevveksling, herunder om kontrol af
afsenderens identitet.
Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om adgang til
ukontrolleret brevveksling med andre
enkeltpersoner eller danske,
udenlandske eller internationale
offentlige myndigheder.
Telefonsamtaler
§ 57. En indsat har, i det
omfang det er praktisk muligt, ret
til at føre telefonsamtaler.
Stk. 2. Adgangen til at føre
telefonsamtaler kan nægtes, hvis
dette findes nødvendigt af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn eller
af hensyn til beskyttelse af den
forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 3. I lukkede
institutioner påhøres eller aflyttes
telefonsamtalen af personale i
institutionen uden retskendelse,
medmindre dette ikke findes
nødvendigt af de i stk. 2 nævnte
grunde. Såfremt telefonsamtalen
påhøres eller aflyttes, skal
samtaleparterne forinden gøres
bekendt hermed.
Stk. 4. Justitsministeren kan
fastsætte regler om gennemførelsen
af de indsattes ret til at føre
telefonsamtaler.
Aviser, bøger
m.v.
§ 58. En indsat skal have
mulighed for at holde sig orienteret
ved avislæsning og gennem radio- og
fjernsynsudsendelser m.v.
Stk. 2. En indsat har ret til
at låne bøger og tidsskrifter gennem
det offentlige biblioteksvæsen.
Stk. 3. Udenlandske indsatte
bør så vidt muligt have adgang til
aviser, tidsskrifter, bøger m.v. på
deres eget sprog.
Kontakt til
medierne
§ 59. En indsat har ret til i
institutionen at udtale sig og i den
forbindelse at lade sig fotografere
til medierne.
Stk. 2. Denne ret kan dog
begrænses af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, for at
beskytte den forurettede ved
lovovertrædelsen eller for i øvrigt
at modvirke en åbenbar krænkelse af
retsfølelsen.
Stk. 3. Justitsministeren kan
fastsætte regler om gennemførelsen
af de indsattes ret efter stk. 1.
Kapitel 10
Indgreb over for
den indsatte
Undersøgelse af
den indsattes person og opholdsrum
§ 60. Institutionen kan
undersøge, hvilke effekter en indsat
har i sin besiddelse i sit
opholdsrum eller på sin person, hvis
en sådan undersøgelse er nødvendig
for at sikre, at ordensbestemmelser
overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages, herunder,
1) når den indsatte indsættes
i institutionen,
2) hvis den indsatte
mistænkes for uretmæssig besiddelse
af effekter,
3) før og efter besøg eller
4) før og efter fravær fra
institutionen eller
opholdsafdelingen.
Stk. 2. Endvidere kan
institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn træffe
bestemmelse om en nærmere
undersøgelse af den indsattes
person, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at den indsatte er i
uretmæssig besiddelse af effekter.
Stk. 3. Undersøgelse må dog
ikke gennemføres, hvis det efter
indgrebets formål og den krænkelse
og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4. Undersøgelse skal
foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader.
Stk. 5. Undersøgelse, der
indebærer afklædning, må kun
foretages og overværes af personer
af samme køn som den indsatte. Dette
gælder dog ikke for
sundhedspersonale.
Stk. 6. En undersøgelse som
nævnt i stk. 2 må kun foretages
under medvirken af en læge. Lægen
tager stilling til, om indgrebets
gennemførelse under hensyn til den
hermed forbundne smerte og risiko
samt den indsattes tilstand er
lægeligt forsvarligt.
Stk. 7. Institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
kan træffe bestemmelse om
tilbageholdelse af effekter, der
findes i den indsattes besiddelse,
hvis det skønnes påkrævet af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 8. Endvidere kan
institutionen gennemlæse og
institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, træffe
bestemmelse om tilbageholdelse af
breve og andre optegnelser, som
findes i den indsattes besiddelse,
hvis det skønnes påkrævet af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn. § 56
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelsen
af undersøgelser af den indsattes
person og opholdsrum.
§ 60 a. Institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
kan træffe bestemmelse om, at en
indsat skal afgive urinprøve med
henblik på at undersøge for eventuel
indtagelse af euforiserende stoffer
eller andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige lovgivning.
Stk. 2. § 60, stk. 4 og 5,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelsen
af urinprøvekontrol.
Fotografering og
optagelse af fingeraftryk
§ 61. Institutionen har ret
til at fotografere og optage
fingeraftryk af den indsatte med
henblik på senere identifikation.
Stk. 2. Justitsministeren kan
fastsætte regler om gennemførelsen
af fotografering og optagelse af
fingeraftryk efter stk. 1, herunder
om opbevaring og destruktion.
Magtanvendelse
§ 62. Institutionen kan
anvende magt over for en indsat,
hvis det er nødvendigt
1) for at afværge truende
vold, overvinde voldsom modstand
eller for at hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse,
2) for at hindre undvigelse
eller standse undvegne eller
3) for at gennemtvinge en
påbudt foranstaltning, når
øjeblikkelig gennemførelse af denne
er nødvendig og den indsatte afviser
eller undlader at følge personalets
anvisninger herom.
Stk. 2. Magtanvendelse kan
ske ved greb, skjold, stav og
tåregas.
Stk. 3. Magtanvendelse må
ikke gennemføres, såfremt det efter
indgrebets formål og den krænkelse
og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4. Magtanvendelse skal
foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Der skal
gennemføres lægetilsyn efter
magtanvendelse, hvis der er mistanke
om sygdom, herunder om
tilskadekomst, hos den indsatte i
forbindelse med anvendelsen af magt,
eller hvis den indsatte selv anmoder
om lægehjælp.
Stk. 5. Justitsministeren
fastsætter regler om anvendelse af
magt over for indsatte.
Stk. 6. Justitsministeren kan
iværksætte en forsøgsordning med
magtanvendelse ved brug af
peberspray i visse af
kriminalforsorgens institutioner.
Udelukkelse fra
fællesskab
§ 63. Institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
kan udelukke en indsat fra
fællesskab med andre indsatte, hvis
det er nødvendigt
1) for at forebygge
undvigelse, strafbar virksomhed
eller voldsom adfærd,
2) for at gennemføre
foranstaltninger, der er nødvendige
af sikkerhedshensyn eller påkrævet
for at gennemføre en almindelig
sundhedskontrol eller forebygge
smittefare, eller
3) fordi den indsatte udviser
en grov eller oftere gentagen
utilladelig adfærd, som er åbenbart
uforenelig med fortsat ophold i
fællesskab med andre indsatte.
Stk. 2. Såfremt der er grund
til at antage, at betingelserne i
stk. 1 for udelukkelse fra
fællesskab er opfyldt, kan
institutionen midlertidigt udelukke
den indsatte fra fællesskab med
andre indsatte, mens spørgsmålet om
udelukkelse behandles. Er der grund
til at antage, at betingelserne i
§ 25 for overførsel til lukket
fængsel eller i § 26 for overførsel
mellem ensartede lukkede
afsoningsinstitutioner eller i § 28
for overførsel til arresthus er
opfyldt, kan institutionen også
midlertidigt udelukke den indsatte
fra fællesskab med andre indsatte,
mens spørgsmålet om overførsel
behandles.
Stk. 3. En indsat, der
udelukkes fra fællesskab, isoleres i
opholdsrum på særlig afdeling, i
eget opholdsrum eller i et
arresthus.
Stk. 4. Hvis en indsat
afsoner straf for grov kriminalitet
under anvendelse af våben eller
andre personfarlige metoder og under
fuldbyrdelsen af straffen eller
under forudgående varetægtsfængsling
er undveget eller har forsøgt at
undvige ved anvendelse af våben
eller andre personfarlige metoder,
kan det bestemmes, at isolation skal
gennemføres på skift i særligt
sikrede afsnit og opholdsrum i
forskellige lukkede fængsler og
arresthuse, såfremt der er en særlig
bestyrket mistanke om, at den
indsatte på ny vil forsøge at
undvige.
Stk. 5. Udelukkelse fra
fællesskab må ikke foretages, hvis
udelukkelsen efter indgrebets formål
og den krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at forvolde,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 6. Udelukkelse fra
fællesskab skal gennemføres så
skånsomt, som omstændighederne
tillader.
Stk. 7. Udelukkelse fra
fællesskab skal straks bringes til
ophør, når betingelserne herfor ikke
længere er opfyldt. Institutionen
skal mindst én gang om ugen overveje
spørgsmålet om helt eller delvis at
bringe udelukkelsen fra fællesskab
til ophør.
Stk. 8. Justitsministeren
fastsætter regler om udelukkelse af
indsatte fra fællesskab med andre
indsatte.
§ 64. Bestemmelserne i § 63
omfatter ikke institutionens
afgørelse om, at
1) en indsat kortvarigt af
ordens- eller sikkerhedsmæssige
grunde skal opholde sig i eget
opholdsrum eller i særlig
observationscelle, eller
2) en indsat, der nægter at
være beskæftiget med en af
institutionen godkendt aktivitet,
skal opholde sig i eget opholdsrum
eller på andet anvist opholdssted i
arbejdstiden.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om indsattes
ophold efter stk. 1, herunder om
godkendelse og anvendelse af
observationsceller.
Sikringsmidler
Håndjern
§ 65. Håndjern kan anvendes,
hvis det er nødvendigt
1) for at afværge truende
vold eller overvinde voldsom
modstand,
2) for at hindre selvmord
eller anden selvbeskadigelse eller
3) for at hindre undvigelse.
Stk. 2. Håndjern må dog ikke
anvendes, såfremt det efter
indgrebets formål og den krænkelse
og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3. Håndjern skal
anvendes så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Der skal
gennemføres lægetilsyn, hvis der er
mistanke om sygdom, herunder om
tilskadekomst, hos den indsatte i
forbindelse med anvendelsen af
håndjern, eller hvis den indsatte
selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler om anvendelsen af
håndjern, herunder om lægetilsyn og
andet tilsyn.
Sikringscelle
§ 66. Efter bestemmelse af
institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, kan en indsat
anbringes i sikringscelle og
herunder tvangsfikseres ved
anvendelse af bælte, hånd- og
fodremme samt handsker, hvis det er
nødvendigt
1) for at afværge truende
vold eller overvinde voldsom
modstand eller
2) for at hindre selvmord
eller anden selvbeskadigelse.
Stk. 2. Anbringelse i
sikringscelle og tvangsfiksering må
dog ikke foretages, såfremt det
efter indgrebets formål og den
krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at forvolde,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3. Anbringelse i
sikringscelle og tvangsfiksering
skal foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader.
Stk. 4. En indsat, der er
tvangsfikseret, skal have fast vagt.
Stk. 5. Ved tvangsfiksering
af en indsat i sikringscelle skal
institutionen straks anmode en læge
om at foretage tilsyn med den
indsatte. Lægen skal tilse den
pågældende, medmindre lægen skønner
sådant tilsyn åbenbart unødvendigt.
Stk. 6. Ved anbringelse i
sikringscelle uden tvangsfiksering
skal der tilkaldes læge, hvis der er
mistanke om sygdom, herunder om
tilskadekomst, hos den indsatte,
eller hvis den indsatte selv anmoder
om lægehjælp.
Stk. 7. Justitsministeren
fastsætter regler om godkendelse af
sikringsceller og om anvendelsen af
sikringsceller og tvangsfiksering,
herunder om lægetilsyn og andet
tilsyn.
Kapitel 11
Disciplinærstraf,
konfiskation og modregning af
erstatningsbeløb
Disciplinærstraf
§ 67. En indsat kan af
institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, ikendes
disciplinærstraf
1) ved overtrædelse af § 32,
2) ved udeblivelse,
undvigelse eller forsøg herpå,
3) ved tilsidesættelse af
beskæftigelsespligten efter § 38,
stk. 1,
4) ved nægtelse af afgivelse
af urinprøve efter § 60 a,
5) ved indtagelse af alkohol,
euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning,
6) ved overtrædelse af
straffelovgivningen, når
overtrædelsen tillige indebærer en
selvstændig krænkelse af orden eller
sikkerhed i institutionen,
7) ved overtrædelse af regler
fastsat af justitsministeren, når
det i reglerne er bestemt, at
overtrædelse kan medføre
disciplinærstraf, og
8) ved overtrædelse af regler
fastsat af institutionens leder, når
det i reglerne er bestemt, at
overtrædelse kan medføre
disciplinærstraf.
§ 68. Som disciplinærstraf
kan anvendes advarsel, bøde og
strafcelle.
Stk. 2. Strafcelle kan dog
kun anvendes for følgende forhold
eller forsøg herpå:
1) Udeblivelse eller
undvigelse,
2) indsmugling, besiddelse
eller indtagelse af alkohol,
euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning,
3) nægtelse af afgivelse af
urinprøve efter § 60 a,
4) indsmugling eller
besiddelse af våben og andre
personfarlige genstande,
5) vold eller trusler om vold
mod medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
6) groft hærværk og
7) andre grove eller oftere
gentagne forseelser.
Stk. 3. Disciplinærstraf i
form af bøde og strafcelle kan
ikendes i forening.
Stk. 4. Fuldbyrdelsen af
disciplinærstraf kan helt eller
delvis undlades på betingelse af, at
den indsatte i en bestemt periode
ikke begår strafbart forhold eller
en ny disciplinærforseelse.
§ 69. Ved ikendelse af bøde
som disciplinærstraf fastsættes
bødens størrelse under hensyn til
overtrædelsens art og omfang. Bøden
kan dog højst udgøre et beløb
svarende til det almindelige
vederlag, der udbetales indsatte for
en uges beskæftigelse, med fradrag
af den del af vederlaget, som er
beregnet til dækning af personlige
fornødenheder.
Stk. 2. En ikendt bøde kan
modregnes i den indsattes vederlag
for beskæftigelse efter § 42,
stk. 1. Den indsatte skal dog mindst
have udbetalt en ydelse til dækning
af personlige fornødenheder.
§ 70. Ved ikendelse af
strafcelle som disciplinærstraf
fastsættes varigheden under hensyn
til overtrædelsens art og omfang til
et tidsrum af højst 4 uger.
Stk. 2. En indsat, der er
ikendt strafcelle, anbringes i
særlig afdeling eller eget
opholdsrum eller i et arresthus.
Under anbringelsen er den indsatte
udelukket fra fællesskab i
institutionen.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om udståelse af
strafcelle.
Forhørscelle
§ 71. Hvis der er begrundet
mistanke om, at en indsat har
overtrådt bestemmelser, der må
antages at medføre strafcelle som
disciplinærstraf, kan den indsatte
anbringes i forhørscelle, hvis det
er nødvendigt af hensyn til
gennemførelsen af undersøgelser i
disciplinærsagen.
Stk. 2. Anbringelse i
forhørscelle må ikke udstrækkes i
længere tid, end undersøgelsen
nødvendiggør, og kan højst vare i 5
dage.
Stk. 3. Den tid, som en
indsat har været anbragt i
forhørscelle, fradrages i udståelsen
af strafcelle.
Stk. 4. Anbringelse i
forhørscelle sker efter samme regler
som udståelse af strafcelle.
Behandling af
disciplinærsager
§ 72. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
disciplinærsager.
Konfiskation
§ 73. Institutionen kan
træffe bestemmelse om konfiskation,
når genstande og penge er ulovligt
indført, erhvervet eller tilvirket i
institutionen. Det gælder dog ikke,
hvis de tilhører nogen, der ikke er
ansvarlig for det ulovlige forhold.
Stk. 2. Institutionen kan
endvidere træffe bestemmelse om
konfiskation, når genstande og penge
søges indsmuglet til indsatte. Det
gælder dog ikke, hvis de tilhører
tredjemand, der ikke er ansvarlig
for det ulovlige forhold. Det gælder
heller ikke, hvis de tilhører den
indsatte og den indsatte godtgør
ikke at have haft kendskab til det
ulovlige forhold.
Stk. 3. Institutionen kan
desuden træffe bestemmelse om
konfiskation, når genstande og penge
som nævnt i stk. 1 findes på
institutionens område, hvis det ikke
kan fastslås, hvem de tilhører.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
sager om konfiskation.
Modregning af
erstatningsbeløb
§ 74. Såfremt den indsatte
under fuldbyrdelsen har forvoldt
skade på institutionens ting ved en
erstatningspådragende adfærd, kan
institutionen bestemme, at
erstatningsbeløbet skal modregnes i
den indsattes vederlag for
beskæftigelse efter § 42, stk. 1.
Den indsatte skal dog mindst have
udbetalt en ydelse til dækning af
personlige fornødenheder.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
sager om modregning af
erstatningsbeløb.
Kapitel 12
Strafafbrydelse
Strafafbrydelse
ved undvigelse, udeblivelse,
varetægtsfængsling m.v.
§ 75. Fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen afbrydes, hvis den
dømte
1) udebliver, undviger eller
i øvrigt selvforskyldt unddrager sig
straffuldbyrdelsen eller
2) anholdes eller
varetægtsfængsles i mindst 24 timer.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om strafafbrydelse
efter stk. 1.
Tilladelse til
strafafbrydelse
§ 76. Justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, kan
tillade, at en straffuldbyrdelse
midlertidigt afbrydes, når
1) ganske særlige
omstændigheder af f.eks. arbejds-,
uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssig karakter taler imod
en umiddelbar fortsættelse af
straffuldbyrdelsen,
2) fare for misbrug ikke
antages at foreligge og
3) hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler imod
strafafbrydelse.
Stk. 2. Tilladelse til
strafafbrydelse betinges af, at den
pågældende ikke begår strafbart
forhold. Tilladelse kan endvidere
betinges af, at den pågældende i
øvrigt overholder fastsatte vilkår,
herunder undergiver sig tilsyn af
kriminalforsorgen.
Stk. 3. Såfremt den
pågældende ikke overholder de
vilkår, der er fastsat for
tilladelsen til strafafbrydelse,
eller nye oplysninger
tilvejebringes, hvorefter den dømte,
før tilladelsen blev givet, havde
begået strafbart forhold, kan
tilladelsen tilbagekaldes, således
at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
herefter genoptages snarest muligt.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler om strafafbrydelse
efter stk. 1.
Genoptagelse af
straffuldbyrdelsen
§ 77. Straffuldbyrdelsen
genoptages, når den indsatte på ny
giver møde, pågribes med henblik på
fortsat straffuldbyrdelse, eller når
kriminalforsorgen giver meddelelse
herom til den pågældende.
Kapitel 13
Fuldbyrdelse af
fængselsstraf i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v.
uden for kriminalforsorgen
§ 78. Justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil, kan
bestemme, at den dømte midlertidigt
eller for hele eller resten af
straffetiden anbringes på hospital,
i familiepleje, i egnet hjem eller
institution, når
1) den dømte har behov for
særlig behandling eller pleje, som i
væsentlig grad kan tilgodeses i den
pågældende institution m.v.,
2) der på grund af den dømtes
alder, helbredstilstand eller andre
særlige omstændigheder er særlige
grunde til ikke at anbringe eller
beholde den dømte i fængsel eller
arresthus og
3) afgørende hensyn til
retshåndhævelsen ikke taler imod
anbringelse uden for fængsel og
arresthus.
Stk. 2. Dømte, der er under
18 år, anbringes i institution m.v.
som omhandlet i stk. 1, medmindre
afgørende hensyn til
retshåndhævelsen taler imod
anbringelse uden for fængsel og
arresthus.
Stk. 3. Anbringelse betinges
af, at den dømte ikke begår
strafbart forhold. Anbringelse kan
endvidere betinges af, at den dømte
i øvrigt overholder fastsatte
vilkår, herunder undergiver sig
tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 4. Såfremt den dømte
ikke overholder de vilkår, der er
fastsat for anbringelsen, eller nye
oplysninger tilvejebringes,
hvorefter den dømte, før tilladelsen
blev givet, havde begået strafbart
forhold, kan den pågældende
tilbageføres eller overføres til
fængsel eller arresthus.
Stk. 5. Justitsministeren
fastsætter regler om anbringelse af
dømte i institution m.v. uden for
fængsel eller arresthus.
Kapitel 13 a
Fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 a.
Justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan efter
ansøgning fra personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 5 måneder,
meddele tilladelse til, at straffen
udstås på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter
reglerne i lovens §§ 78 b-78 f.
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1 kan ikke
meddeles personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 14 dage for
overtrædelse af lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer, medmindre
straffen tillige er idømt for
overtrædelse af anden lovgivning, og
den eller de skete overtrædelser af
lovgivningen om våben og
eksplosivstoffer ikke har været af
væsentlig betydning for straffens
længde.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om den administrative behandling af
ansøgninger om strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol. Justitsministeren kan i
forbindelse hermed bestemme, at der
kun tillægges ansøgninger indgivet
inden udløbet af bestemte frister
opsættende virkning, således at
straffuldbyrdelsen udsættes. En
ansøgning kan dog ikke tillægges
opsættende virkning, hvis
politidirektøren har underrettet
kriminalforsorgen om, at hensynet
til politiets forebyggende
virksomhed skønnes at kræve, at den
dømte påbegynder straffuldbyrdelsen
uden at afvente behandlingen af en
sådan ansøgning.
Betingelser for
meddelelse af tilladelse
§ 78 b. Tilladelse til
strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol kan
meddeles, hvis
1) den dømtes boligforhold er
af en sådan beskaffenhed, at
straffuldbyrdelse på bopælen kan
gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol,
2) den dømtes
beskæftigelsesforhold i form af
arbejde, uddannelse el. lign. er af
en sådan beskaffenhed, at
straffuldbyrdelsen kan gennemføres
under intensiv overvågning og
kontrol,
3) den dømte, når denne
tidligere har udstået straf af
fængsel efter bestemmelserne i dette
kapitel, ikke i et tidsrum af 2 år
forud for idømmelsen af den straf,
som ansøgningen vedrører, er idømt
højere straf end bøde, og
4) personer, der har samme
bopæl som den dømte, og som er over
18 år, meddeler samtykke til, at
straffen kan fuldbyrdes på den
fælles bopæl.
Stk. 2. Tilladelse til
strafudståelse på bopælen nægtes
meddelt, hvis denne
fuldbyrdelsesform som følge af den
dømtes forhold ikke findes
hensigtsmæssig, herunder hvis der er
grund til at antage, at den dømte
ikke vil overholde de vilkår, som
gælder for fuldbyrdelse på bopælen.
Stk. 3. Kriminalforsorgen
foretager til brug for afgørelsen
af, om den dømte opfylder
betingelserne i stk. 1, nr. 1-4, en
nærmere undersøgelse af den dømtes
personlige forhold, herunder
vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt fysiske
og psykiske tilstand. Hvis
kriminalforsorgen finder det
fornødent, kan denne i forbindelse
med undersøgelsens foretagelse
bestemme, at den dømte skal aflægge
udåndingsprøver og urinprøver.
Stk. 4. Hvis den dømte ikke
medvirker til den i stk. 3 nævnte
undersøgelse, kan tilladelse til
strafudståelse på bopælen ikke
meddeles.
Vilkår
§ 78 c. Tilladelse til
strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
meddeles på vilkår af, at den dømte
i fuldbyrdelsesperioden
1) ikke begår strafbart
forhold,
2) kun forlader sin bopæl
inden for de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum,
3) kun forlader sin bopæl for
at deltage i aktiviteter, som
tilsynsmyndigheden har godkendt,
4) ikke indtager alkohol,
euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning,
5) ikke helt eller delvis
udebliver fra sit arbejde,
uddannelse el.lign.,
6) deltager i et program
efter tilsynsmyndighedens nærmere
bestemmelse, der har til formål at
forbedre den dømtes muligheder for
fremover at leve en kriminalitetsfri
tilværelse,
7) undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol, herunder elektronisk
kontrol m.v., og overholder de
forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelsen af
tilsynet, samt
8) holder tilsynsmyndigheden
underrettet om forhold af betydning
for straffuldbyrdelsen på bopælen og
møder op hos tilsynsmyndigheden
efter dennes nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Der kan endvidere
fastsættes andre vilkår, der findes
hensigtsmæssige, herunder vilkår om,
at den dømte i fuldbyrdelsesperioden
underkaster sig en struktureret,
kontrolleret alkoholistbehandling.
Gennemførelse
af tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d. Under fuldbyrdelsen
fører kriminalforsorgen tilsyn med
den dømte, herunder med
overholdelsen af de i § 78 c nævnte
vilkår for tilladelsen. Inden
fuldbyrdelsen iværksættes, skal
tilsynsmyndigheden vejlede den dømte
om de rettigheder og pligter, som
tilsynet og de for fuldbyrdelsen
fastsatte vilkår indebærer, herunder
om virkninger af
vilkårsovertrædelser.
Stk. 2. Overtræder den dømte
de vilkår, der gælder for
straffuldbyrdelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol,
opfylder den dømte ikke længere
betingelserne herfor, eller kan
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol
med den dømte ikke gennemføres på
grund af dennes adfærd, afgiver
tilsynsmyndigheden indberetning
herom til Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om tilsynets
gennemførelse, herunder om tilsynets
iværksættelse, kontakthyppighed,
elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver og urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse
af tilladelse
§ 78 e. Tilladelse til
strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol kan
tilbagekaldes af justitsministeren
eller den, der bemyndiges dertil,
hvis
1) den dømte anmoder derom,
2) den dømte inden
fuldbyrdelsens iværksættelse har
begået strafbart forhold,
3) den dømte på tidspunktet
for fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne frihedsberøves af
anden grund end til fuldbyrdelse af
den fængselsstraf, tilladelsen
vedrører, eller
4) den dømte på tidspunktet
for fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne ikke længere
opfylder de i § 78 b, stk. 1, nr. 1,
2 og 4, nævnte betingelser.
Stk. 2. En tilladelse kan
endvidere tilbagekaldes, hvis den
dømte under fuldbyrdelsen overtræder
et eller flere af de i § 78 c,
stk. 1, nr. 1-8, nævnte vilkår. Det
samme gælder, hvis den dømte
overtræder et vilkår fastsat i
medfør af § 78 c, stk. 2, eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol
med den dømte ikke kan gennemføres
på grund af dennes adfærd.
Stk. 3. Den dømte underrettes
snarest muligt om tilbagekaldelsen
af tilladelsen.
§ 78 f. Tilbagekaldes en
tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol efter fuldbyrdelsens
iværksættelse, skal den dømte
overføres til fængsel eller
arresthus til afsoning af
reststraffen.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden
kan bestemme, at den dømte
midlertidigt skal overføres til
fængsel eller arresthus, mens
spørgsmålet om tilbagekaldelse
behandles.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om midlertidig
overførsel af dømte til fængsel
eller arresthus.
Kapitel 14
Løsladelse
Tidspunkt for
løsladelsen
§ 79. Løsladelse sker efter
endt strafudståelse eller i
forbindelse med prøveløsladelse,
strafafbrydelse eller benådning.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om tidspunktet for
løsladelsen samt om adgang til en
kortere fremrykning af dette
tidspunkt, herunder i tilfælde, hvor
en fremrykning er begrundet i
væsentlige beskæftigelsesmæssige
eller andre særlige hensyn.
Beslutning om
prøveløsladelse
§ 80. Såfremt den straf, der
fuldbyrdes, giver mulighed for
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 38, stk. 1, skal afgørelsen om
prøveløsladelse træffes på et sådant
tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter
udståelse af to tredjedele af
straffen. Ved spørgsmål om
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 41 skal afgørelsen om
prøveløsladelse træffes på et sådant
tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter
udståelse af 12 år af straffen af
fængsel på livstid.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
sager om prøveløsladelse, herunder
om pligt til fornyet afgørelse af
spørgsmålet om prøveløsladelse fra
straf af fængsel på livstid senest 1
år efter en afgørelse om nægtelse af
prøveløsladelse eller genindsættelse
til udståelse af sådan straf.
Gennemførelse af
tilsyn og eventuelle særvilkår ved
prøveløsladelse
Almindelige
bestemmelser om gennemførelse af
tilsyn m.v.
§ 81. Tilsyn og andre vilkår
(særvilkår), der er fastsat efter
straffelovens § 39, stk. 2, § 40 a,
stk. 2-4, eller § 41, stk. 3,
gennemføres af kriminalforsorgen,
medmindre andet er bestemt i
afgørelsen. Vilkår om
samfundstjeneste, der er fastsat
efter straffelovens § 40 a, stk. 3
eller 4, gennemføres af
kriminalforsorgen. For gennemførelse
af vilkår om samfundstjeneste finder
reglerne i § 101, stk. 3, § 102 og
§ 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende
anvendelse.
§ 82. Tilsynsmyndigheden skal
vejlede den prøveløsladte om de
rettigheder og pligter, som tilsynet
og eventuelle særvilkår indebærer,
herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelse.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden
skal endvidere i samarbejde med den
prøveløsladte og senest i
forbindelse med tilsynets
iværksættelse udarbejde en plan for
tilsynsperioden og tiden derefter.
Denne plan skal jævnligt
sammenholdes med forholdene i
tilsynsperioden og om nødvendigt
søges tilpasset ændringer i disse
forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan
fastsætte regler, hvorved
bestemmelsen i stk. 2 kan begrænses
i forhold til prøveløsladte, der
ikke skønnes at have behov for
bistand med hensyn til den
pågældendes beskæftigelsesmæssige,
sociale og personlige forhold med
henblik på at forbedre den
pågældendes muligheder for at leve
en kriminalitetsfri tilværelse.
Tilsyn m.v. af
kriminalforsorgen
§ 83. Vilkår om tilsyn
indebærer, at den prøveløsladte skal
holde sig i kontakt med
kriminalforsorgen efter dennes
nærmere bestemmelse, herunder møde
hos kriminalforsorgen og modtage
dennes besøg. Den prøveløsladte skal
give kriminalforsorgen oplysning om
bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2. Den prøveløsladte
skal overholde særvilkår og give
kriminalforsorgen sådanne
oplysninger, som gennemførelsen af
særvilkåret nødvendiggør.
Stk. 3. Den prøveløsladte
skal på begæring dokumentere afgivne
oplysninger.
Stk. 4. Den prøveløsladte
skal i øvrigt overholde de
forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelsen af
tilsynet og eventuelle særvilkår.
§ 84. Kriminalforsorgen skal
tilbyde den prøveløsladte vejledning
og bistand med hensyn til den
pågældendes beskæftigelsesmæssige,
sociale og personlige forhold med
henblik på at forbedre den
pågældendes muligheder for at leve
en kriminalitetsfri tilværelse.
Kriminalforsorgen skal i den
forbindelse formidle kontakt til
personer, institutioner og
myndigheder, der efter anden
lovgivning kan yde bistand.
§ 85. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelse
af tilsyn og eventuelle særvilkår,
herunder om tilsynets iværksættelse,
om kontakthyppighed og om samarbejde
med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 86. Kriminalforsorgen skal
træffe foranstaltninger med henblik
på at genetablere tilsynet og sikre
overholdelsen af særvilkår, såfremt
den prøveløsladte unddrager sig
tilsynet eller gennemførelsen af
særvilkår.
Stk. 2. Overtræder den
prøveløsladte vilkår for
prøveløsladelsen, skal
kriminalforsorgen afgive
indberetning herom til Direktoratet
for Kriminalforsorgen, såfremt
vilkårsovertrædelsen må antages at
medføre en nærliggende risiko for
kriminalitet. Overtræder den
prøveløsladte vilkår om
samfundstjeneste, der er fastsat i
medfør af straffelovens § 40 a,
stk. 1, skal kriminalforsorgen
afgive indberetning herom til
Direktoratet for Kriminalforsorgen
uanset vurderingen af risikoen for
ny kriminalitet.
Stk. 3. Overtræder den
prøveløsladte i øvrigt forskrifter
eller vilkår, kan kriminalforsorgen
give et pålæg om at overholde
forskrifterne og vilkårene. Er der
tidligere givet pålæg i anledning af
tilsvarende overtrædelse, afgives
indberetning til Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Stk. 4. Der skal snarest
efter modtagelsen af de i stk. 2 og
3 nævnte indberetninger træffes
afgørelse om eventuel reaktion som
følge af vilkårsovertrædelsen, jf.
straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og
§ 42, stk. 2.
Stk. 5. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
sager om vilkårsovertrædelse,
herunder om foranstaltninger efter
stk. 1, om afgivelse af
indberetninger efter stk. 2 og 3 og
om meddelelse af pålæg efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af
andre myndigheder end
kriminalforsorgen
§ 87. Justitsministeren kan
efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om
gennemførelse af tilsyn m.v. af
andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Gennemførelse af
tilsyn m.v. ved betinget benådning
og ved strafafbrydelse m.v.
§ 88. Bestemmelserne i
§§ 81-87 finder tilsvarende
anvendelse ved tilsyn og særvilkår,
der er fastsat ved benådning i de
tilfælde, der er omfattet af
straffelovens § 43, ved
strafafbrydelse eller i øvrigt i
medfør af bestemmelser i denne lov.
Kapitel 15
Særlige spørgsmål
vedrørende sagsbehandlingen ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf
§ 89. Spørgsmålene om
tilladelse til udgang, løsladelse på
prøve, overførsel til fortsat
straffuldbyrdelse i en anden
institution og andre væsentlige
spørgsmål vedrørende den indsatte
skal af institutionen jævnligt tages
op til overvejelse, uanset om den
indsatte anmoder herom.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om
institutionernes pligt til
sagsbehandling som nævnt i stk. 1.
Afsnit III
Bødestraffe
Kapitel 16
Fuldbyrdelse af
bødestraffe
§ 90. En bøde skal betales
til politiet, medmindre andet er
bestemt i afgørelsen.
Stk. 2. Politiet kan på
skyldnerens anmodning tillade
henstand med eller afdragsvis
betaling af bøden.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter bestemmelser om
opkrævning af bøder, herunder om den
administrative behandling af sager
om henstand med eller afdragsvis
betaling af bøder.
Stk. 4. Politiets afgørelse
om henstand med eller afdragsvis
betaling af bøder kan ikke
indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 91. Betales en bøde ikke,
inddrives den af
restanceinddrivelsesmyndigheden,
medmindre inddrivelsesmyndigheden
skønner, at inddrivelse ikke er
mulig eller væsentligt vil forringe
den pågældendes levevilkår.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
tillade henstand med eller
afdragsvis betaling af bøder.
Stk. 3. Skatteministeren
fastsætter efter forhandling med
justitsministeren bestemmelser om
inddrivelse af bøder, herunder om
den administrative behandling af
sager om henstand med eller
afdragsvis betaling af bøder og om
eftergivelse af bøder m.v.
Stk. 4. Justitsministeren kan
fastsætte bestemmelse om, at
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelse om henstand med eller
afdragsvis betaling af bøder ikke
kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 92. Skatteministeren
fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om
indeholdelse af indtægter, herunder
om indberetning til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, om
skyldnerens pligt til at give
restanceinddrivelsesmyndigheden
oplysninger til brug ved
indeholdelsen, om pligter og
erstatningsansvar for den
indeholdelsespligtige og om
udpantningsret for beløb, som den
indeholdelsespligtige hæfter for.
Stk. 2. For forsætlig eller
uagtsom overtrædelse af
bestemmelser, der er fastsat i
medfør af stk. 1, kan fastsættes
bødestraf. Der kan tillige
fastsættes bestemmelser om
strafansvar for selskaber m.v.
(juridiske personer) efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 93. Fuldbyrdelsen af
forvandlingsstraf for en bøde sker
efter kapitel 2 om almindelige
bestemmelser for fuldbyrdelse af
straf og afsnit II om fuldbyrdelse
af fængselsstraffe, jf.
straffelovens §§ 53-55.
Afsnit IV
Betingede domme
og domme med vilkår om
samfundstjeneste
Kapitel 17
Gennemførelse af
betingede domme
Almindelige
bestemmelser om gennemførelse af
tilsyn m.v.
§ 94. Tilsyn og andre vilkår
(særvilkår), der er fastsat efter
straffelovens § 57, gennemføres af
kriminalforsorgen, medmindre andet
er bestemt i afgørelsen.
§ 95. Tilsynsmyndigheden skal
vejlede den betinget dømte om de
rettigheder og pligter, som tilsynet
og eventuelle særvilkår indebærer,
herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelse.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden
skal endvidere i samarbejde med den
dømte og snarest efter tilsynets
iværksættelse udarbejde en plan for
tilsynsperioden og tiden derefter.
Denne plan skal jævnligt
sammenholdes med forholdene i
tilsynsperioden og om nødvendigt
søges tilpasset ændringer i disse
forhold.
Stk. 3. Justitsministeren kan
fastsætte regler, hvorved
bestemmelsen i stk. 2 kan begrænses
i forhold til betinget dømte, der
ikke skønnes at have behov for
bistand med hensyn til den
pågældendes beskæftigelsesmæssige,
sociale og personlige forhold med
henblik på at forbedre den
pågældendes muligheder for at leve
en kriminalitetsfri tilværelse.
Tilsyn m.v. af
kriminalforsorgen
§ 96. Vilkår om tilsyn
indebærer, at den betinget dømte
skal holde sig i kontakt med
kriminalforsorgen efter dennes
nærmere bestemmelse, herunder møde
hos kriminalforsorgen og modtage
dennes besøg. Den betinget dømte
skal give kriminalforsorgen
oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2. Den betinget dømte
skal overholde særvilkår og give
kriminalforsorgen sådanne
oplysninger, som gennemførelsen af
særvilkåret nødvendiggør.
Stk. 3. Den betinget dømte
skal på begæring dokumentere afgivne
oplysninger.
Stk. 4. Den betinget dømte
skal i øvrigt overholde de
forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter til gennemførelsen af
tilsynet og eventuelle særvilkår.
§ 97. Kriminalforsorgen skal
tilbyde den betinget dømte
vejledning og bistand med hensyn til
den pågældendes
beskæftigelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på at
forbedre den pågældendes muligheder
for at leve en kriminalitetsfri
tilværelse. Kriminalforsorgen skal i
den forbindelse formidle kontakt til
personer, institutioner og
myndigheder, der efter anden
lovgivning kan yde bistand.
§ 98. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelse
af tilsyn og eventuelle særvilkår,
herunder om tilsynets iværksættelse,
om kontakthyppighed og om samarbejde
med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 99. Kriminalforsorgen skal
træffe foranstaltninger med henblik
på at genetablere tilsynet og sikre
overholdelsen af særvilkår, såfremt
den betinget dømte unddrager sig
tilsynet eller gennemførelsen af
særvilkår.
Stk. 2. Overtræder den
betinget dømte vilkår for den
betingede dom, skal
kriminalforsorgen afgive
indberetning herom til
anklagemyndigheden, såfremt
vilkårsovertrædelsen må antages at
medføre en nærliggende risiko for
kriminalitet.
Stk. 3. Overtræder den
betinget dømte i øvrigt forskrifter
eller vilkår, kan kriminalforsorgen
give et pålæg om at overholde
forskrifterne og vilkårene. Er der
tidligere givet pålæg i anledning af
tilsvarende overtrædelse, afgives
indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
sager om vilkårsovertrædelse,
herunder om foranstaltninger efter
stk. 1, om afgivelse af
indberetninger efter stk. 2 og 3 og
om meddelelse af pålæg efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af
andre myndigheder end
kriminalforsorgen
§ 100. Justitsministeren kan
efter forhandling med vedkommende
minister fastsætte regler om
gennemførelse af tilsyn m.v. af
andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Kapitel 18
Gennemførelse af
domme med vilkår om samfundstjeneste
Bestemmelser om
gennemførelse af vilkår om
samfundstjeneste
§ 101. Vilkår om
samfundstjeneste, der er fastsat
efter straffelovens § 63,
gennemføres af kriminalforsorgen.
Stk. 2. Vilkår om
samfundstjeneste indebærer, at den
dømte skal opfylde den fastsatte
arbejdspligt inden for den udmålte
længstetid. Samfundstjenesten skal
afvikles løbende over den udmålte
længstetid og må tidligst være
afviklet, når der er forløbet to
tredjedele af afviklingsperioden,
medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 3. Tilsynsmyndigheden
træffer bestemmelse om
arbejdsstedet, hvor
samfundstjenesten skal udføres. Den
dømte skal i øvrigt overholde de
forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter om gennemførelsen af
samfundstjenesten.
§ 102. Justitsministeren
fastsætter regler om gennemførelse
af vilkår om samfundstjeneste,
herunder om erstatning for følger af
ulykkestilfælde m.v. under udførelse
af samfundstjeneste.
Vilkårsovertrædelse
§ 103. Kriminalforsorgen skal
føre kontrol med, at den dømte
opfylder den fastsatte arbejdspligt.
Stk. 2. Overtræder den dømte
vilkåret om samfundstjeneste eller
de forskrifter, som
kriminalforsorgen har givet om
udførelsen af samfundstjenesten,
skal kriminalforsorgen give den
pågældende pålæg om at overholde
vilkåret og forskrifterne. Er der
tidligere givet pålæg herom, afgives
indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
sager om overtrædelse af vilkår om
samfundstjeneste.
Bestemmelser om
gennemførelse af andre vilkår
§ 104. §§ 94-100 finder
tilsvarende anvendelse på
gennemførelse af vilkår, der er
fastsat efter straffelovens § 57.
Afsnit V
Forvaring
Kapitel 19
Fuldbyrdelse af
forvaring
§ 105. Forvaring fuldbyrdes
efter kapitel 2 om almindelige
bestemmelser for fuldbyrdelse af
straf og afsnit II om fuldbyrdelse
af fængselsstraffe med den
undtagelse, at forvaring normalt
fuldbyrdes i Anstalten ved
Herstedvester.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om fuldbyrdelse af
forvaring, herunder om behandlingen
af sager vedrørende tilladelse til
udgang, overførsel til anden
institution og prøveudskrivning.
Afsnit VI
Fællesregler for
fuldbyrdelse af straffe m.v.
Kapitel 20
Erstatning i
anledning af indgreb under
fuldbyrdelse af straf m.v.
§ 106. En indsat har ret til
erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a, såfremt
den indsatte uforskyldt har
1) udstået fængselsstraf i
for lang tid,
2) været anbragt i
forhørscelle, strafcelle eller
sikringscelle eller
3) været udelukket fra
fællesskab.
Stk. 2. En dømt, der har
udstået straf på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol, har
ret til erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a, hvis den
dømte uforskyldt har udstået straf i
for lang tid.
§ 107. Der kan tillægges den,
der under fuldbyrdelse af straf m.v.
har været udsat for andre
uforskyldte indgreb end de i § 106
nævnte, erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a.
§ 108. Krav om erstatning i
medfør af § 106 eller § 107 skal
fremsættes over for
kriminalforsorgen inden to måneder
efter, at indgrebet er ophørt.
Fremsættes kravet efter udløbet af
denne frist, kan det dog behandles,
såfremt overskridelsen findes
undskyldelig.
§ 109. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af
krav om erstatning i anledning af
indgreb under fuldbyrdelse af straf
m.v.
Kapitel 21
Betaling for
ophold i kriminalforsorgens
institutioner
§ 110. Indsatte, der har
indtægtsgivende arbejde i eller uden
for fængsel eller arresthus, betaler
for opholdet.
Stk. 2. Tilsvarende gælder
dømte, der under ophold på
kriminalforsorgens pensioner har
arbejdsindtægt eller modtager
offentlig ydelse til underhold.
Stk. 3. Justitsministeren
fastsætter regler om betalingen.
Kapitel 21 a
Adgang til
indkomstregisteret
§ 110 a. Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret til brug for
fuldbyrdelse af straf.
Kapitel 22
Klageregler m.v.
Administrativ
klageadgang
§ 111. Afgørelser, der i
henhold til denne lov er truffet af
de lokale
kriminalforsorgsmyndigheder,
politiet eller
restanceinddrivelsesmyndigheden, kan
påklages til justitsministeren, jf.
dog § 90, stk. 4, og § 91, stk. 4.
Stk. 2. Klage til
justitsministeren skal iværksættes
inden to måneder efter, at
afgørelsen er meddelt den dømte.
Justitsministeren kan i særlige
tilfælde bortse fra overskridelse af
denne frist.
Stk. 3. En klage til
justitsministeren har ikke
opsættende virkning, medmindre den,
der har truffet afgørelsen, eller
justitsministeren træffer
bestemmelse herom.
Stk. 4. Justitsministeren
fastsætter regler om klagevejledning
og om behandlingen af klagesager.
Domstolsprøvelse
§ 112. Endelige
administrative afgørelser kan inden
4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den dømte, af denne kræves
indbragt til prøvelse for retten,
hvis der er tale om
1) en afgørelse efter § 14
eller § 16 om straffetidsberegning,
medmindre klagen er begrundet i
uenighed om straffedommens
fortolkning, jf. retsplejelovens
§ 998,
2) en afgørelse efter § 55,
stk. 4, om tilbageholdelse af brev,
såfremt afgørelsen er begrundet i
hensynet til beskyttelse af den
forurettede ved lovovertrædelsen,
3) en afgørelse efter § 70,
stk. 1, jf. § 67, om
disciplinærstraf i form af
strafcelle i mere end 7 dage,
4) en afgørelse efter § 73 om
konfiskation af genstande eller
penge, hvis værdi overstiger det
almindelige vederlag, der udbetales
indsatte for en uges beskæftigelse,
5) en afgørelse efter § 74 om
modregning af erstatningsbeløb, der
overstiger størrelsen af det i nr. 4
nævnte ugentlige vederlag,
6) en afgørelse efter § 80 om
nægtelse af prøveløsladelse i
henhold til straffelovens § 38,
stk. 1, eller om nægtelse af
prøveløsladelse efter straffelovens
§ 41, når 14 år af straffen af
fængsel på livstid er udstået,
7) en afgørelse efter § 86,
stk. 4, om genindsættelse af en
prøveløsladt til udståelse af
reststraf i henhold til
straffelovens § 40, stk. 2 eller 3,
eller til udståelse af straf af
fængsel på livstid i henhold til
straffelovens § 42, stk. 2,
8) en afgørelse efter § 88,
jf. § 86, stk. 4, om indsættelse af
en betinget benådet til udståelse af
straf eller reststraf i henhold til
straffelovens § 43 eller
9) en afgørelse om nægtelse
af erstatning efter § 106 i
anledning af uforskyldt udståelse af
fængselsstraf i for lang tid eller
anbringelse i strafcelle, jf. nr. 3.
§ 113. Indbringelse af sagen
sker for byretten i den retskreds,
hvor den institution, som har
truffet den oprindelige afgørelse,
er beliggende. Er den indsatte
senere overført til en anden
institution, kan sagen i stedet
indbringes for byretten i den
retskreds, hvor den institution, som
den dømte er anbragt i, er
beliggende. Er den dømte ikke
frihedsberøvet, indbringes sagen for
byretten i den retskreds, hvor den
dømte bor eller opholder sig. Har
den dømte ikke kendt bopæl eller
opholdssted, indbringes sagen for
Københavns Byret.
Stk. 2. Efter anmodning fra
en af sagens parter kan retten
tillade, at en indbragt sag
overflyttes til en anden ret, der er
lovligt værneting efter stk. 1, når
dette på grund af vidners bopæl, den
indsattes løsladelse eller af anden
særlig grund skønnes hensigtsmæssigt
til sagens fremme.
Stk. 3. Afgørelse af, om
sagen skal henvises eller ikke,
træffes ved kendelse. En kendelse,
hvorved sagen henvises, kan ikke
indbringes for højere ret.
§ 114. Sagen indbringes for
retten uden unødigt ophold af
justitsministeren, der fremsender
sagens akter med oplysning om den
påklagede afgørelse og en
redegørelse for de omstændigheder,
der påberåbes, samt for de beviser,
der kan have betydning for sagens
afgørelse.
Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter regler om sagernes
indbringelse for retten.
§ 115. Som sagens parter
anses den dømte, tredjemand, hvis
genstande eller penge konfiskeres,
jf. §§ 73 og 123, og
justitsministeren.
Stk. 2. Såfremt retten finder
det fornødent, beskikker den en
advokat for den dømte, medmindre
denne selv har antaget en sådan.
§ 116. Sagen behandles på
skriftligt grundlag, medmindre
retten bestemmer andet. Retten kan
stille krav om tilvejebringelse af
yderligere oplysninger.
Stk. 2. Behandles sagen
mundtligt, træffer retten
bestemmelse om afhøring af den dømte
og andre og om tilvejebringelse af
beviser i øvrigt. Retten indkalder
selv parter og vidner.
§ 117. Sagens indbringelse
for retten har ikke opsættende
virkning, medmindre
justitsministeren eller retten
bestemmer andet.
§ 118. Retten afgør ved
kendelse, om sagen skal afvises,
eller om afgørelsen skal stadfæstes,
ændres eller ophæves.
§ 119. Om salær og
godtgørelse for udlæg til den
beskikkede advokat gælder samme
regler som i tilfælde, hvor der er
meddelt fri proces. Retten kan, når
der er særlig anledning til det,
pålægge den dømte helt eller delvis
at betale sagens omkostninger.
Stk. 2. Om sagsomkostninger i
de tilfælde, hvor der ikke er
beskikket advokat, gælder reglerne i
retsplejelovens kapitel 30.
§ 120. Kendelser, der er
afsagt af en byret, kan kæres til
landsretten af dem, der efter § 115,
stk. 1, er parter i sagen.
Stk. 2. Kære til landsretten
sker ved meddelelse til byretten.
Meddelelse kan ske mundtligt til
retsbogen. Retten sender meddelelsen
og sagens akter til landsretten.
Stk. 3. Under kære behandles
sagen efter samme regler, som er
fastsat for byretsbehandlingen. I
øvrigt gælder reglerne i
retsplejelovens kapitel 37 om kære.
Bestemmelsen i retsplejelovens
§ 398, stk. 2, 4. pkt., finder dog
kun anvendelse, når den dømte ikke
er frihedsberøvet.
§ 121. Kendelser, der er
afsagt af landsretten, kan ikke
kæres. Procesbevillingsnævnet kan
dog give tilladelse til kære, hvis
sagen er af principiel karakter.
Retsplejelovens § 392, stk. 2, 3.-5.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Ved kære til
Højesteret finder § 120 tilsvarende
anvendelse.
§ 122. Såfremt en afgørelse
efter § 112, nr. 2 eller nr. 6, 1.
led, opretholdes, kan spørgsmålet på
ny indbringes for retten, når der er
forløbet 6 måneder fra kendelsens
afsigelse. Såfremt en afgørelse
efter § 112, nr. 6, 2. led,
opretholdes, kan spørgsmålet først
på ny indbringes for retten, når der
er forløbet 1 år fra kendelsens
afsigelse. Afgørelser efter § 112,
nr. 1, 3-5 og 7-9, kan ikke på ny
indbringes for retten.
Stk. 2. Er der efter
straffelovens § 40 sket
genindsættelse til udståelse af
reststraf, kan afgørelse om nægtelse
af prøveløsladelse først indbringes
for retten, når der er forløbet 6
måneder fra afgørelsen om
genindsættelse. Er der efter
straffelovens § 42 sket
genindsættelse til udståelse af
straf af fængsel på livstid, kan
afgørelse om nægtelse af
prøveløsladelse først indbringes for
retten, når der er forløbet 1 år fra
afgørelsen om genindsættelse.
§ 123. Bestemmelserne i
§§ 112-121 finder tilsvarende
anvendelse ved klage fra andre end
indsatte over en afgørelse efter
§ 73 om konfiskation hos den
pågældende af genstande eller penge,
hvis værdi overstiger det
almindelige vederlag, der udbetales
til indsatte for en uges
beskæftigelse.
Kapitel 22 a
Kundgørelse
§ 123 a. Regler for indsatte
i kriminalforsorgens institutioner,
som fastsættes af institutionens
leder, indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2. Oplysning om
indholdet af reglerne fås ved
henvendelse til vedkommende
institution. Indsatte i
kriminalforsorgens institutioner
skal have adgang til at låne eller
gennemse et eksemplar af reglerne.
Kapitel 23
Ikrafttræden m.v.
§ 124. Loven træder i kraft
den 1. juli 2001.
Stk. 2. §§ 112 og 123 finder
anvendelse på endelige
administrative afgørelser, der er
truffet efter lovens ikrafttræden.
§ 125. Forslag om revision af
loven fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 2011-12.
§ 126. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Lov nr. 1558 af
20. december 2006
(Behandlingsgaranti for indsatte
stofmisbrugere, undersøgelse af
indsatte personer, kundgørelse af
fængselsforskrifter m.v.))
indeholder følgende bestemmelse om
ikrafttræden:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af §
1, nr. 4.
Lov nr. 496 af
17. juni 2008 (Udvidelse af
ordningen vedrørende fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol)2)
indeholder følgende bestemmelse om
ikrafttræden:
§ 2
Loven
træder i kraft den 1. juli 2008 og
finder anvendelse på personer, der
idømmes fængselsstraf efter denne
dato.
Lov nr. 500 af
17. juni 2008 (Styrkelse af
indsatsen mod ulovlige skydevåben og
knive på offentligt tilgængelige
steder)3)
indeholder følgende bestemmelse om
ikrafttræden:
§ 5
Loven
træder i kraft den 1. juli 2008.
Lov nr. 1336 af
19. december 2008
(Konsekvensændringer som følge af
lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige)) indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 167
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar
2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder
alene anvendelse på afgørelser om
lønindeholdelse, der træffes efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
(udelades)
Lov nr. 348 af 6.
maj 2009 (Forsøgsordning med
magtanvendelse ved brug af
peberspray)5)
indeholder følgende bestemmelse om
ikrafttræden:
§ 2
Loven
træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 501 af
12. juni 2009 (Styrket indsats mod
bandekriminalitet m.v.)6)
indeholder følgende bestemmelse om
ikrafttræden:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. juni
2009.
Stk. 2. §
10, nr. 2, § 12, stk. 1, og § 78 a,
stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., som ændret ved denne
lovs § 5, nr. 1-3, finder anvendelse
på personer, der idømmes
fængselsstraf efter den 15. juni
2009.
Stk. 3.
(udelades)
Lov nr. 536 af
26. maj 2010 (Tredjeinstansbevilling
til en del af en sag)7)
indeholder følgende bestemmelse om
ikrafttræden:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2010.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse, når
ansøgning om tredjeinstansbevilling
indgives til Procesbevillingsnævnet
efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 712 af
25. juni 2010 (Udvidelse af
ordningen vedrørende fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol)8)
indeholder følgende bestemmelse om
ikrafttræden:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2010 og finder anvendelse på
personer, der idømmes fængselsstraf
efter denne dato.
Justitsministeriet, den 5.
oktober 2010
Lars Barfoed
/ William
Rentzmann
Officielle
noter
) Lovændringen vedrører § 18,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt.,
§ 45 a og § 60, stk. 5, 1. pkt.
Disse ændringer trådte i kraft den
1. januar 2007. Efter bekendtgørelse
nr. 9 af 16. januar 2008 om
ikrafttræden af § 1, nr. 4, i lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. træder lovens § 1, nr. 4,
som vedrører § 123 a i lov om
fuldbyrdelse af straf m.v., i kraft
den 18. januar 2008.
2) Lovændringen vedrører § 78 a,
stk. 1-2.
3) Lovændringen vedrører § 78 a,
stk. 2-3.
5) Lovændringen vedrører § 62,
stk. 6.
6) Lovændringen vedrører § 10,
nr. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 78
a, stk. 3, 3. pkt., og § 78 b, stk.
2.
7) Lovændringen vedrører § 121,
stk. 1, 3. pkt.
8) Lovændringen vedrører § 78 a,
stk. 1.