Kapitel 1 Lovens område og den
centrale myndighed
Kapitel 2 Almindelige
bestemmelser om fuldbyrdelse af
straf
Kapitel 3 Almindelige
bestemmelser
Kapitel 4 Straffuldbyrdelsens
iværksættelse
Kapitel 5 Udsættelse og
benådning
Kapitel 6 Beregning af
straffetiden
Kapitel 7 Valg af
afsoningsinstitution m.v. og senere
overførsel mellem
afsoningsinstitutioner
Kapitel 8 Indsattes
rettigheder og pligter under
opholdet i afsoningsinstitutionen
Kapitel 9 Indsattes kontakt
til samfundet uden for institutionen
Kapitel 10 Indgreb over for
den indsatte
Kapitel 11 Disciplinærstraf,
konfiskation og modregning af
erstatningsbeløb
Kapitel 12 Strafafbrydelse
Kapitel 13 Fuldbyrdelse af
fængselsstraf i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v.
uden for kriminalforsorgen
Kapitel 13 a Fuldbyrdelse
af straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Kapitel 14 Løsladelse
Kapitel 15 Særlige spørgsmål
vedrørende sagsbehandlingen ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf
Kapitel 16 Fuldbyrdelse af
bødestraffe
Kapitel 17 Gennemførelse af
betingede domme
Kapitel 18 Gennemførelse af
domme med vilkår om samfundstjeneste
Kapitel 19 Fuldbyrdelse af
forvaring
Kapitel 20 Erstatning i
anledning af indgreb under
fuldbyrdelse af straf m.v.
Kapitel 21 Betaling for ophold
i kriminalforsorgens institutioner
Kapitel 21 a Adgang
til indkomstregisteret
Kapitel 22 Klageregler m.v.
Kapitel 23 Ikrafttræden m.v.
Den fulde
tekst
Bekendtgørelse af
lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
Herved
bekendtgøres lov om fuldbyrdelse af
straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 207 af 18. marts 2005, med de
ændringer, der følger af lov nr. 367
af 24. maj 2005, § 14 i lov nr. 430
af 6. juni 2005, lov nr. 304 af 19.
april 2006, § 7 i lov nr. 538 af 8.
juni 2006, § 1, nr. 1-3, i lov nr.
1558 af 20. december 2006, § 2 i lov
nr. 395 af 30. april 2007 og § 2 i
lov nr. 527 af 6. juni 2007.
Den ændring, der
følger af § 1, nr. 4, i lov nr. 1558
af 20. december 2006, er ikke
indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet
for ikrafttræden af denne ændring
fastsættes af justitsministeren, jf.
§ 2, stk. 2, i lov nr. 1558 af 20.
december 2006.
Afsnit I
Indledende
bestemmelser
Kapitel 1
Lovens område og
den centrale myndighed
Lovens område
§ 1.
Efter reglerne i denne lov
fuldbyrdes
1)
fængselsstraffe,
2)
bødestraffe,
3)
betingede domme,
4)
samfundstjeneste og
5)
forvaring.
Den centrale
myndighed
§ 2.
Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, varetager den
centrale ledelse og administration
af fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte
straffe m.v.
Kapitel 2
Almindelige
bestemmelser om fuldbyrdelse af
straf
§ 3.
Fuldbyrdelse af en straf skal ske
med fornøden hensyntagen såvel til
straffens gennemførelse som til
behovet for at hjælpe eller påvirke
den dømte til at leve en
kriminalitetsfri tilværelse.
§ 4.
Der må ikke under fuldbyrdelsen af
straf pålægges en person andre
begrænsninger i tilværelsen end
sådanne, der er fastsat ved lov
eller er en følge af selve straffen.
Afsnit II
Fængselsstraffe
Kapitel 3
Almindelige
bestemmelser
§ 5.
Justitsministeren fastsætter regler
om indretningen af institutioner
under kriminalforsorgen til
fuldbyrdelse af fængselsstraf og om
sådanne institutioners opdeling i
åbne og lukkede institutioner.
§ 6.
Justitsministeren fastsætter regler
om erstatning til indsatte i
kriminalforsorgens institutioner for
følger af ulykkestilfælde m.v.
§ 7.
En person, der er idømt
fængselsstraf, har også før
straffuldbyrdelsens iværksættelse
ret til at få nærmere rådgivning hos
kriminalforsorgen om sine
arbejdsmæssige, uddannelsesmæssige,
sociale og personlige forhold i
forbindelse med fuldbyrdelsen.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af den i stk. 1
nævnte rådgivning.
Kapitel 4
Straffuldbyrdelsens iværksættelse
§ 8.
Fuldbyrdelsen af en fængselsstraf
skal iværksættes snarest muligt.
Stk. 2.
For dømte, der er på fri fod efter
dommen, iværksættes fuldbyrdelsen,
når den dømte modtages i en
institution under kriminalforsorgen.
Stk. 3.
For dømte, der er varetægtsfængslet
efter dommen eller allerede udstår
frihedsstraf, iværksættes
fuldbyrdelsen, når kriminalforsorgen
giver meddelelse til den pågældende
herom.
Stk. 4.
For dømte, der efter reglerne i
kapitel 13 a er meddelt tilladelse
til strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol,
iværksættes fuldbyrdelsen, når
kriminalforsorgen giver meddelelse
til den pågældende herom.
§ 9.
Er den dømte ikke varetægtsfængslet
efter endelig dom, indkaldes den
pågældende til fuldbyrdelse af
fængselsstraffen. Indkaldelse sker
efter regler fastsat af
justitsministeren.
Stk. 2.
Søger den dømte om særlig hurtig
påbegyndelse af straffuldbyrdelsen,
skal ansøgningen så vidt muligt
imødekommes.
Kapitel 5
Udsættelse og
benådning
§ 10.
Justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan bestemme, at
fuldbyrdelsen af en fængselsstraf
eller en del af denne skal udsættes,
når
1)
hensynet til den dømte, herunder
dennes arbejds-, uddannelses-,
familie- eller helbredsmæssige
forhold taler herfor, og
2)
hensynet til retshåndhævelsen
ikke taler imod udsættelse af
straffuldbyrdelsen.
§ 11.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om
udsættelse af straffuldbyrdelsen og
om den administrative behandling af
sager om benådning.
Justitsministeren kan i forbindelse
hermed bestemme, at der kun
tillægges ansøgninger indgivet inden
udløbet af bestemte frister
opsættende virkning efter § 12.
§ 12.
Søger en dømt på fri fod rettidigt
om udsættelse af straffuldbyrdelsen
eller om benådning, skal
straffuldbyrdelsen udsættes, indtil
der er truffet afgørelse i sagen.
Stk. 2.
Såfremt den dømte tidligere har fået
straffuldbyrdelsen udsat eller har
fået afslag på en ansøgning om
udsættelse eller benådning, skal
straffuldbyrdelsen kun udsættes
under behandlingen af den nye
ansøgning, når denne indeholder nye
væsentlige oplysninger, hvis
rigtighed så vidt muligt er
godtgjort, eller der i øvrigt er
særlig grund til at afvente
afgørelsen af den nye ansøgning.
§ 13.
Udsættelse af straffuldbyrdelsen
betinges af, at den dømte ikke begår
strafbart forhold. Udsættelse kan
endvidere betinges af, at den dømte
i øvrigt overholder fastsatte
vilkår, herunder undergiver sig
tilsyn af kriminalforsorgen.
Stk. 2.
Såfremt den dømte ikke overholder de
vilkår, der er fastsat for
tilladelsen til udsættelse af
straffuldbyrdelsen, eller nye
oplysninger tilvejebringes,
hvorefter den dømte, før tilladelsen
blev givet, havde begået strafbart
forhold, kan tilladelsen
tilbagekaldes, således at
fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
herefter påbegyndes snarest muligt.
Kapitel 6
Beregning af
straffetiden
§ 14.
Kriminalforsorgen skal ved en
beregning af straffetiden fastlægge
1)
tidspunktet for løsladelse efter
udståelse af hele straffen,
2)
tidspunktet for eventuel
prøveløsladelse efter udståelse
af 2/3 af en tidsbestemt straf,
jf. straffelovens § 38, stk. 1,
og
3)
tidspunktet for eventuel
prøveløsladelse efter udståelse
af 12 år af en straf af fængsel
på livstid, jf. straffelovens
§ 41, stk. 1.
Stk. 2.
Er den dømte varetægtsfængslet efter
endelig dom, anses fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen for påbegyndt den
dag, dommen er afsagt.
Stk. 3.
Er den dømte på fri fod efter
endelig dom, anses fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen for påbegyndt, når
den dømte modtages eller anholdes
med henblik på straffuldbyrdelsens
iværksættelse.
§ 15.
Den dømte skal gøres bekendt med
straffetidsberegningen snarest
muligt efter, at fuldbyrdelsen af
frihedsstraffen er iværksat.
§ 16.
Såfremt straffuldbyrdelsen afbrydes
eller forudsætningerne for
straffetidsberegningen i øvrigt
ændres, foretager kriminalforsorgen
en omberegning af straffetiden. Den
dømte skal snarest muligt gøres
bekendt med den ændrede
straffetidsberegning.
§ 17.
Skal den dømte afsone flere
fængselsstraffe i forlængelse af
hinanden, foretages
straffetidsberegningen som en samlet
beregning, der omfatter alle de
pågældende straffe.
§ 18.
Ved beregningen af straffetiden
foretages fradrag efter reglerne i
straffelovens § 86 for anholdelse,
varetægtsfængsling og indlæggelse
til mentalundersøgelse.
Stk. 2.
Ved beregningen af straffetiden
foretages endvidere fradrag for
anholdelse, varetægtsfængsling og
indlæggelse til mentalundersøgelse i
en anden sag under
straffuldbyrdelsen, såfremt påtale
opgives eller tiltalte frifindes.
Fradrag foretages med et antal dage
svarende til det antal påbegyndte
døgn, som frihedsberøvelsen har
varet, med tillæg af 50 pct. og
oprundet til nærmeste hele antal
dage. Fradrag foretages dog kun i de
tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen afbrydes, jf. § 75.
Stk. 3.
Ved beregningen af straffetiden
foretages desuden fradrag, når den
indsatte uforskyldt har været
anbragt i forhørscelle, strafcelle
eller sikringscelle eller udelukket
fra fællesskab, jf. § 106, stk. 1,
nr. 2 og 3. Fradrag foretages med et
antal dage svarende til 50 pct. af
det antal påbegyndte døgn, indgrebet
har varet, og oprundet til nærmeste
hele antal dage.
Stk. 4. I
det omfang der foretages fradrag
efter stk. 2, ydes der ikke
erstatning for frihedsberøvelsen
efter retsplejelovens kapitel 93 a.
I det omfang der foretages fradrag
efter stk. 3, ydes der endvidere
ikke erstatning for indgreb efter
§ 106, stk. 1, nr. 2 og 3.
§ 19.
Justitsministeren fastsætter regler
om straffetidsberegningen.
Kapitel 7
Valg af
afsoningsinstitution m.v. og senere
overførsel mellem
afsoningsinstitutioner
Institutioner
m.v.
§ 20.
Fængselsstraf fuldbyrdes i fængsel
eller i arresthus.
Stk. 2.
Fængselsstraf kan dog efter reglerne
i § 78 om anbringelse i og
overførsel til særlig institution
m.v. i særlige tilfælde fuldbyrdes i
kriminalforsorgens pensioner og i
institutioner m.v. uden for
kriminalforsorgen.
Stk. 3. I
særlige tilfælde kan fængselsstraf
endvidere fuldbyrdes på den dømtes
bopæl under intensiv overvågning og
kontrol efter reglerne i §§ 78 a-78
f.
Anbringelse i
fængsel eller arresthus
§ 21.
Fængselsstraf fuldbyrdes normalt i
fængsel.
Stk. 2.
Kortvarig fængselsstraf kan
fuldbyrdes i arresthus, i det omfang
det er nødvendigt af hensyn til den
samlede udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 3.
Fængselsstraf kan endvidere
fuldbyrdes i arresthus, hvis
1)
det må anses for nødvendigt for
at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
2)
der er bestemte grunde til at
antage, at den dømtes farlighed
eller kriminalitet gør det
nødvendigt for at forebygge
undvigelse, brandstiftelse eller
indsmugling eller handel med
euforiserende stoffer,
3)
det må anses for nødvendigt for
at beskytte den dømte mod
overgreb eller
4)
den dømte efter de lægelige
oplysninger bør anbringes i
Vestre Hospital.
Stk. 4.
Fængselsstraf kan i øvrigt kun
fuldbyrdes i arresthus, hvis den
dømte selv ønsker det og
1)
har udgang til arbejde,
uddannelse eller anden godkendt
aktivitet eller
2)
særlige familiemæssige eller
andre personlige forhold taler
for det.
Anbringelse i
åbent eller lukket fængsel
§ 22.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel sker
normalt i åbent fængsel.
Stk. 2.
Fuldbyrdelse af straffen skal dog
ske i lukket fængsel, når straffen
er på 5 år eller mere. Fuldbyrdelsen
af straffen skal imidlertid også i
dette tilfælde ske i åbent fængsel,
hvis det ikke findes betænkeligt
efter det i øvrigt oplyste om den
dømte.
Stk. 3.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan
ske i lukket fængsel, hvis det må
anses for nødvendigt for at
forebygge overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen.
Stk. 4.
Det samme gælder, hvis der efter de
i øvrigt foreliggende oplysninger om
den dømte og efter kriminalitetens
art er bestemte grunde til at
antage, at den dømte ved anbringelse
i åbent fængsel vil
1)
undvige eller
2)
begå strafbart eller groft
disciplinært forhold eller
udvise anden adfærd, der er
åbenbart uforenelig med ophold i
åbent fængsel.
Stk. 5.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan
endvidere ske i lukket fængsel, hvis
1)
det må anses for nødvendigt for
at beskytte den dømte mod
overgreb eller
2)
den dømte efter de lægelige
oplysninger bør anbringes i
Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 6.
Fuldbyrdelse af straf i fængsel kan
desuden ske i lukket fængsel, hvis
den dømte selv ønsker det og særlige
familiemæssige eller andre
personlige forhold taler for det.
Valg af
afsoningsinstitution
§ 23.
Fængselsstraf skal, så vidt det er
praktisk muligt, fuldbyrdes i
nærheden af den dømtes hjemsted. Ved
afgørelsen af, i hvilket åbent eller
lukket fængsel eller i hvilket
arresthus den dømte skal anbringes,
skal der endvidere tages hensyn til
den dømtes egne ønsker, navnlig
vedrørende arbejds-, uddannelses-,
familie- eller helbredsmæssige
forhold.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1, 1. pkt., kan
fraviges
1)
ved kortvarig fængselsstraf,
2)
af hensyn til den samlede
udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens
institutioner,
3)
for at beskytte den dømte mod
overgreb,
4)
for at yde den dømte pædagogisk,
lægelig eller anden særlig
bistand,
5)
for at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
6)
for at forhindre, at den
indsatte undviger, eller
7)
for at undgå, at den indsatte
afsoner i en institution, hvor
en af den indsattes nærstående
gør tjeneste.
Overførsel af
indsatte fra lukket til åbent
fængsel
§ 24.
En indsat i et lukket fængsel skal
overføres til åbent fængsel, når
1)
betingelserne i § 22, stk. 3-6,
og § 25, stk. 2-4 og 6, ikke
længere er opfyldt, eller
2)
overførsel til åbent fængsel i
øvrigt ikke anses for
betænkelig.
Stk. 2.
Overførsel til åbent fængsel kan
undlades, hvis den resterende
straffetid er ganske kort.
Overførsel af
indsatte fra åbent til lukket
fængsel
§ 25.
En indsat i et åbent fængsel kan
overføres til lukket fængsel, når
1)
den pågældende er undveget eller
har forsøgt herpå,
2)
den pågældende er fundet i
besiddelse af en ikke ubetydelig
mængde euforiserende stoffer,
3)
der er bestemte grunde til at
antage, at den pågældende har
indsmuglet eller handlet med
euforiserende stoffer, eller
4)
der er bestemte grunde til at
antage, at den pågældende har
udøvet overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen.
Stk. 2.
En indsat i et åbent fængsel kan
endvidere overføres til lukket
fængsel, hvis det må anses for
nødvendigt for at forebygge overgreb
på medindsatte, personale eller
andre i institutionen.
Stk. 3.
Det samme gælder, når der efter de
nu foreliggende oplysninger er en
særlig bestyrket mistanke om, at den
indsatte ved fortsat ophold i åbent
fængsel vil
1)
undvige eller
2)
begå grovere strafbart eller
groft disciplinært forhold eller
udvise anden adfærd, der er
åbenbart uforenelig med fortsat
ophold i åbent fængsel.
Stk. 4.
En indsat i åbent fængsel kan også
overføres til lukket fængsel, hvis
1)
det må anses for nødvendigt for
at beskytte den pågældende mod
overgreb eller
2)
den pågældende efter de lægelige
oplysninger bør overføres til
Anstalten ved Herstedvester.
Stk. 5.
Under behandlingen af spørgsmålet om
overførsel til lukket fængsel kan
den indsatte midlertidigt anbringes
i arresthus, når der er grund til at
antage, at betingelserne for
overførsel er opfyldt. Såfremt den
indsatte samtykker heri, kan
anbringelsen i stedet ske i lukket
fængsel. Vedrører spørgsmålet
overførsel efter stk. 4 til
Anstalten ved Herstedvester, kan den
midlertidige anbringelse altid ske i
denne institution.
Stk. 6.
En indsat i åbent fængsel kan
desuden efter eget ønske overføres
til lukket fængsel, hvis særlige
familiemæssige eller andre
personlige forhold taler for det.
Overførsel af
indsatte mellem ensartede
afsoningsinstitutioner
§ 26.
En indsat kan overføres mellem åbne
fængsler, mellem lukkede fængsler
eller mellem arresthuse
1)
af hensyn til den samlede
udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens
institutioner,
2)
for at beskytte den indsatte mod
overgreb,
3)
for at yde den indsatte
pædagogisk, lægelig eller anden
særlig bistand,
4)
for at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
5)
hvis der er bestemte grunde til
at antage, at den indsatte har
udøvet overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen,
6)
hvis der er bestemte grunde til
at antage, at den indsatte vil
undvige, forvolde brand eller
indsmugle eller handle med
euforiserende stoffer og det må
anses for nødvendigt for at
forhindre den indsatte i at begå
forhold af denne karakter,
7)
hvis den indsatte selv ønsker
det og særlige familiemæssige
eller andre personlige forhold
taler for det, eller
8)
for at undgå, at den indsatte
afsoner i en institution, hvor
en af den indsattes nærstående
gør tjeneste.
Overførsel af
indsatte fra arresthus til fængsel
§ 27.
En indsat i et arresthus skal
overføres til fængsel, når
betingelserne i § 21, stk. 3 og 4,
og § 28, stk. 1 og 3, ikke længere
er opfyldt. Overførsel kan dog
undlades, hvis reststraffen er
kortvarig.
Stk. 2.
En indsat i et arresthus kan
endvidere overføres til fængsel
1)
af hensyn til den samlede
udnyttelse af pladserne i
kriminalforsorgens
institutioner,
2)
for at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i arresthuset eller
3)
af hensyn til muligheden for at
yde den indsatte pædagogisk,
lægelig eller anden særlig
bistand.
Stk. 3.
Afgørelsen af, om en overførsel
efter stk. 1 eller 2 skal ske til
åbent eller lukket fængsel, træffes
efter bestemmelserne i § 22, jf.
§§ 24 og 25.
Overførsel af
indsatte fra fængsel til arresthus
§ 28.
En indsat i et fængsel kan overføres
til arresthus, hvis
1)
det må anses for nødvendigt for
at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
2)
der er bestemte grunde til at
antage, at den indsatte vil
undvige, forvolde brand eller
indsmugle eller handle med
euforiserende stoffer og det må
anses for nødvendigt for at
forhindre den indsatte i at begå
forhold af denne karakter,
3)
det må anses for nødvendigt for
at beskytte den indsatte mod
overgreb eller
4)
den indsatte efter de lægelige
oplysninger bør overføres til
Vestre Hospital.
Stk. 2.
En indsat i et åbent fængsel kan
endvidere for et bestemt tidsrum af
højst 8 uger overføres til et
arresthus, såfremt denne overførsel
træder i stedet for en overførsel
til lukket fængsel efter § 25,
stk. 1, 2 eller 3.
Stk. 3.
En indsat i et fængsel kan desuden
overføres til arresthus, hvis den
indsatte selv ønsker det og
1)
har udgang til arbejde,
uddannelse eller anden godkendt
aktivitet eller
2)
særlige familiemæssige eller
andre personlige forhold taler
for det.
Valg af ny
afsoningsinstitution
§ 29.
Ved afgørelse om overførsel efter
§§ 24-28 finder bestemmelserne i
§ 23 tilsvarende anvendelse.
Administrative
bestemmelser
§ 30.
Justitsministeren fastsætter regler
om anbringelse og overførsel efter
§§ 21-29.
Kapitel 8
Indsattes
rettigheder og pligter under
opholdet i afsoningsinstitutionen
Vejledning og
planlægning
§ 31.
En indsat skal snarest efter at være
anbragt i institutionen vejledes af
denne om sine rettigheder, pligter
og øvrige forhold under
straffuldbyrdelsen.
Stk. 2.
Institutionen skal endvidere i
samarbejde med den indsatte snarest
efter indsættelsen udarbejde en plan
for strafudståelsen og tiden efter
løsladelsen. Denne plan skal
jævnligt sammenholdes med den
indsattes forhold under
strafudståelsen og om nødvendigt
søges tilpasset ændringer i disse
forhold.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte
regler, hvorved bestemmelsen i
stk. 2 kan begrænses i forhold til
indsatte, der alene skal udstå en
kortvarig straf.
Anvisninger
§ 32.
En indsat skal efterkomme de
anvisninger, som gives af
institutionens personale i
forbindelse med varetagelsen af
institutionens opgaver.
Fællesskab
§ 33.
En indsat skal så vidt muligt have
adgang til fællesskab med andre
indsatte.
Stk. 2.
Justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan bestemme, at
fællesskab i fængselsafdelinger
eller arresthuse, som er udpeget til
anbringelse af indsatte, hvis
tilstedeværelse skaber en særlig
risiko for overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen, skal gennemføres som
cellefællesskab med en anden indsat
i eget opholdsrum efter
kriminalforsorgens nærmere
bestemmelse.
Stk. 3.
Såfremt den indsatte selv ønsker det
og forholdene tillader det,
fuldbyrdes fængselsstraf uden eller
med begrænset fællesskab.
Stk. 4.
Såfremt den indsatte selv ønsker det
og forholdene tillader det,
fuldbyrdes fængselsstraf uden
fællesskab med indsatte af modsat
køn, bortset fra fællesskab i
arbejdstiden.
Stk. 5. I
øvrigt kan fængselsstraf kun
fuldbyrdes uden fællesskab efter
reglerne i §§ 63 og 64.
Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelse af fællesskab efter
stk. 1 og 2, herunder om adgangen
til at låse de indsatte inde, og om
de indsattes adgang til at kunne
aflåse eget opholdsrum.
§ 33 a.
Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, kan midlertidigt
begrænse eller ophæve fællesskabet i
institutionen eller dele af denne,
når helt ekstraordinære ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet, herunder når det under
hensyn til en generelt truende
stemning i institutionen er
nødvendigt af hensyn til
medindsattes eller personalets
sikkerhed.
Stk. 2.
En afgørelse om midlertidig
begrænsning eller ophævelse af
fællesskabet efter stk. 1 må ikke
have et omfang eller en udstrækning,
der er mere vidtgående, end de
ekstraordinære ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør. Foranstaltningen skal
ophæves, når det ordens- og
sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at
genetablere almindeligt fællesskab.
Stk. 3.
Begrænsningen eller ophævelsen af
fællesskabet skal gennemføres så
skånsomt, som omstændighederne
tillader det.
Stk. 4.
Institutionen skal dagligt overveje,
om en foranstaltning efter stk. 1
kan ophæves eller begrænses.
Institutionen skal løbende være
opmærksom på, om der er indsatte,
som, f.eks. på baggrund af
personalets observationer i
forbindelse med den daglige kontakt
med de indsatte, bør udtages af
foranstaltningen, f.eks. ved
overførsel til anden institution.
Stk. 5.
Institutionen skal så hurtigt som
muligt underrette
Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, om en afgørelse
efter stk. 1. Institutionen skal
endvidere dagligt underrette
direktoratet, så længe en sådan
afgørelse efter stk. 1 opretholdes.
Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om gennemførelse af
midlertidig begrænsning og ophævelse
af fællesskabet efter stk. 1.
Medindflydelse
§ 34.
De indsatte skal have mulighed for
at øve indflydelse på deres
tilværelse i institutionen gennem
valgte talsmænd.
Stk. 2.
På hver afdeling eller for bestemte
grupper af indsatte vælges en
talsmand. Alle indsatte kan vælges
som talsmand. Alle de indsatte eller
talsmændene har ret til at vælge en
fælles talsmand. Valg af talsmænd og
fælles talsmand foregår ved
skriftlig, hemmelig afstemning, der
kontrolleres af institutionen og
repræsentanter for de indsatte i
fællesskab.
Stk. 3.
De indsatte har ikke ret til at
deltage i drøftelser vedrørende
sager om enkeltpersoner eller sager,
der vedrører institutionens
sikkerhed.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af de indsattes
medindflydelse.
Deltagelse i
gudstjenester m.v.
§ 35.
En indsat har ret til at deltage i
gudstjenester, der afholdes i
institutionen. Såfremt ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør det
påkrævet, kan institutionens leder
eller den, der bemyndiges hertil,
dog nægte en indsat adgang til at
deltage i gudstjenester.
Stk. 2.
En indsat har ret til samtale med en
præst eller lignende fra sit
trossamfund.
Egne penge og
genstande
§ 36.
En indsat har ret til at medtage,
besidde og råde over egne genstande
i institutionen, medmindre dette er
uforeneligt med ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om begrænsninger i indsattes ret til
at medtage, besidde og råde over
egne genstande i institutionen.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om indsattes adgang til at medtage,
besidde og råde over egne penge i
institutionen.
Stk. 4.
En indsat har ikke ret til at
medtage, besidde og råde over
mobiltelefon og lignende
kommunikationsudstyr i
institutionen, medmindre dette er
foreneligt med ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn.
Justitsministeren fastsætter regler
om indsattes adgang til at medtage,
besidde og råde over mobiltelefoner
og lignende kommunikationsudstyr i
institutionen.
Udgivelse af blad
§ 37.
De indsatte i institutionen har ret
til at udgive blade.
Stk. 2.
Fængslet yder støtte til udgivelse
af ét blad.
Stk. 3.
Institutionens leder har adgang til
på forhånd at gennemlæse de
indsattes blade. Lederen kan forbyde
offentliggørelsen af bestemte
artikler, såfremt sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet eller
indholdet groft forulemper
enkeltpersoner.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
til gennemførelse af bestemmelserne
i stk. 2 og 3, herunder om
fastsættelse af vilkår for støtte
til udgivelsen og om mulighed for
inddragelse af denne støtte, såfremt
de fastsatte vilkår ikke overholdes.
Arbejde og
uddannelse m.v.
§ 38.
En indsat har ret og pligt til at
være beskæftiget ved deltagelse i
arbejde, uddannelse eller anden
godkendt aktivitet.
Stk. 2.
Justitsministeren kan, hvor
praktiske eller andre særlige hensyn
gør det nødvendigt, fastsætte
regler, hvorefter bestemmelsen i
stk. 1 fraviges for bestemte
institutioner eller bestemte grupper
af indsatte. Indsatte skal dog så
vidt muligt tilbydes beskæftigelse.
§ 39.
Valget af beskæftigelse træffes i
hvert enkelt tilfælde på grundlag af
en samlet vurdering af den indsattes
forhold.
Stk. 2.
Ved afgørelser efter stk. 1 skal der
så vidt muligt tages hensyn til den
indsattes eget ønske og til den
indsattes muligheder for at opnå
arbejde eller uddannelse uden for
fængslet. Den indsatte skal vejledes
om mulighederne for ved undervisning
eller anden uddannelse at afhjælpe
manglende skolekundskaber eller
mangel på erhvervsmæssig eller anden
uddannelse.
§ 40.
Institutionens arbejdspladser skal
være indrettet således, at
arbejdsforholdene for de indsatte er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarlige.
§ 41.
Justitsministeren fastsætter regler
om de indsattes beskæftigelse,
herunder om, at
beskæftigelsespligten skal
tilrettelægges under hensyn til de
indsattes religiøse tilhørsforhold.
§ 42.
En indsat skal have udbetalt
vederlag for sin beskæftigelse.
Vederlag skal også udbetales til
indsatte, der ikke kan tilbydes
beskæftigelse, eller som er uden
beskæftigelse efter § 38, stk. 2.
Det samme gælder indsatte, der på
grund af sygdom er fraværende fra
beskæftigelse.
Stk. 2.
Andre indsatte skal alene have
dækket deres personlige
fornødenheder, jf. dog stk. 3 og
§ 110, stk. 1.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om ydelser efter stk. 1 og 2 og kan
i den forbindelse fastsætte regler
om, at andre indsatte, der er
fraværende fra beskæftigelse, skal
have udbetalt vederlag for
beskæftigelse.
Fritiden
§ 43.
En indsat skal i videst muligt
omfang selv varetage praktiske
opgaver vedrørende sine personlige
forhold, herunder madlavning og
rengøring.
Stk. 2.
Institutionen skal tilbyde de
indsatte aktiviteter i fritiden.
Stk. 3.
En indsat har ret til dagligt at
tilbringe mindst én time i fri luft,
medmindre dette vil være uforeneligt
med institutionens varetagelse af
sikkerhedsmæssige hensyn eller den
indsatte er anbragt i sikringscelle
i medfør af § 66.
Forsorgsmæssig
bistand
§ 44.
Institutionen skal vejlede og bistå
en indsat med hensyn til den
pågældendes arbejdsmæssige,
uddannelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på
1)
at forbedre den pågældendes
muligheder for at leve en
kriminalitetsfri tilværelse og
2)
at begrænse de ulemper, som
følger af frihedsberøvelsen.
Stk. 2.
Institutionen skal i forbindelse med
sin virksomhed efter stk. 1 formidle
kontakt til personer, institutioner
og myndigheder, der efter anden
lovgivning kan yde bistand.
Sundhedsmæssig
bistand
§ 45.
En indsat har ret til lægebehandling
og anden sundhedsmæssig bistand.
Stk. 2.
Justitsministeren kan efter
forhandling med sundhedsministeren
fastsætte regler om tvangsbehandling
i Anstalten ved Herstedvester af
indsatte, der opfylder betingelserne
for tvangstilbageholdelse i loven om
frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien, og som ikke kan
overføres til en almindelig
psykiatrisk afdeling.
Stk. 3.
Behandlingen skal ske i
overensstemmelse med reglerne i den
i stk. 2 nævnte lov, herunder også
for så vidt angår adgang til at
klage til patientklagenævnet over
anstaltens beslutning om
tvangsbehandling. Patientrådgiver
beskikkes dog kun, hvis den
pågældende ikke i forvejen har en
bistandsværge efter straffelovens
§ 71.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
om sundhedsmæssig bistand til
indsatte.
Behandling
§ 45 a.
En indsat har ret til vederlagsfri
behandling mod stofmisbrug,
medmindre vedkommende forventes
løsladt inden for 3 måneder eller
ikke skønnes egnet og motiveret til
behandling.
Stk. 2.
Behandling mod stofmisbrug skal så
vidt muligt iværksættes senest 14
dage efter, at den indsatte har
fremsat begæring herom over for
kriminalforsorgen.
Kapitel 9
Indsattes kontakt
til samfundet uden for institutionen
Udgang
§ 46.
En indsat kan få tilladelse til
udgang, når
1)
udgangsformålet er rimeligt
begrundet i uddannelsesmæssige,
arbejdsmæssige,
behandlingsmæssige,
familiemæssige eller andre
personlige hensyn,
2)
der ikke er bestemte grunde til
at antage, at den indsatte i
forbindelse med udgang vil begå
ny kriminalitet, unddrage sig
fortsat straffuldbyrdelse eller
på anden måde misbruge
udgangstilladelsen, og
3)
hensynet til retshåndhævelsen
ikke i øvrigt taler imod
udgangstilladelsen.
Stk. 2.
Ved vurderingen af risikoen for
misbrug af udgangstilladelsen skal
det tillægges særlig vægt, hvis den
indsatte
1)
er dømt for farlig kriminalitet
og ikke har været løsladt i
tiden mellem dom og
strafudståelse,
2)
under strafudståelsen er
undveget eller har forsøgt
herpå,
3)
under strafudståelsen har begået
strafbart forhold,
4)
under strafudståelsen er
udeblevet fra en tidligere
udgang eller i øvrigt har
misbrugt en tilladelse til
udgang eller
5)
under en tidligere
strafudståelse har foretaget
handlinger som nævnt i nr. 2-4,
uden at betingelserne for
uledsaget udgang senere blev
fundet opfyldt, eller
6)
ikke er mødt til afsoning i
overensstemmelse med
tilsigelsen.
§ 47.
Tilladelse til udgang gives for et
bestemt tidsrum, der medregnes til
straffetiden.
§ 48.
Tilladelse til udgang betinges af,
at den indsatte under udgangen ikke
begår strafbart forhold eller i
øvrigt misbruger udgangstilladelsen.
Stk. 2.
Tilladelsen kan endvidere betinges
af andre vilkår, som findes
formålstjenlige for at undgå
misbrug, herunder at den indsatte
under udgangen
1)
ledsages af personale fra
institutionen,
2)
overnatter i arresthus, fængsel
eller en af kriminalforsorgens
pensioner,
3)
med mellemrum giver møde hos
kriminalforsorgen eller hos
politiet eller undergiver sig
lignende kontrolforanstaltninger
og
4)
undergiver sig vilkår som nævnt
i straffelovens § 57.
§ 49.
En tilladelse til udgang kan
tilbagekaldes, eller vilkårene for
tilladelsen ændres, såfremt
1)
den indsatte udebliver fra
udgang eller i øvrigt ikke
overholder de vilkår, der er
fastsat for udgangstilladelsen i
medfør af § 48, eller
2)
nye oplysninger om den indsattes
forhold giver bestemte grunde
til at antage, at den indsatte
vil misbruge den meddelte
udgangstilladelse.
§ 50.
Justitsministeren fastsætter regler
om tilladelse til udgang. Det kan i
forbindelse med sådanne regler
bestemmes, at tilladelse til udgang
først kan gives efter ophold i et
bestemt tidsrum i institutionen og
efter udståelse af en bestemt del af
straffen, samt at tilladelse til
udgang ikke kan gives i et tidsrum
af 3 måneder fra indsættelsen, hvis
den indsatte er udeblevet efter
tilsigelse til afsoning. Det kan
endvidere bestemmes, at den indsatte
efter udgangsmisbrug er afskåret fra
i et bestemt tidsrum at forlange en
afgørelse af spørgsmålet om
tilladelse til udgang.
Besøg m.v.
§ 51.
En indsat har ret til mindst ét
ugentligt besøg af mindst én times
varighed og så vidt muligt af to
timers varighed. Der kan i den
enkelte institution gives tilladelse
til besøg i videre omfang end nævnt
i 1. pkt.
Stk. 2.
En indsat har uden de i stk. 1
nævnte begrænsninger ret til at
modtage besøg af den advokat, der er
beskikket for eller valgt af den
pågældende som forsvarer i den
straffesag, der har ført til
indsættelse i institutionen, eller i
en verserende straffesag. Det samme
gælder besøg i øvrigt af advokater,
der efter retsplejelovens § 733 er
antaget af justitsministeren til at
beskikkes som offentlige forsvarere.
Stk. 3.
En udenlandsk indsat har uden de i
stk. 1 nævnte begrænsninger ret til
samtale med hjemlandets diplomatiske
eller konsulære repræsentanter.
§ 52.
Institutionen kan bestemme, at de
besøgende skal indhente forudgående
tilladelse fra institutionen til at
besøge den indsatte. Det kan gøres
til et vilkår for en
besøgstilladelse, at den besøgende
lader sin yderbeklædning og
medbragte effekter undersøge.
§ 53.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af de indsattes
ret til besøg. Justitsministeren
fastsætter endvidere regler om
begrænsninger i denne ret ud fra
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, herunder om adgang for
institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, til at træffe
bestemmelse om forbud mod besøg af
bestemte personer og om
gennemførelse af besøg under
overværelse af personale i
institutionen. Besøg af advokat, jf.
§ 51, stk. 2, skal dog altid være
uoverværet.
Stk. 2.
Institutionens leder fastsætter i
øvrigt regler om besøgenes
afvikling.
§ 54.
En indsat har ret til at have sit
barn under 3 år hos sig i
institutionen, hvis den indsatte
selv er i stand til at passe barnet.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelse af denne ret.
Brevveksling
§ 55.
En indsat har ret til brevveksling.
Stk. 2.
Institutionen kan uden retskendelse
åbne og lukke breve til og fra den
indsatte. Det sker i den indsattes
påsyn bortset fra de tilfælde, der
er omfattet af stk. 3.
Stk. 3.
Gennemlæsning af breve til og fra
den indsatte kan alene ske, hvis
dette af institutionen skønnes
påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller for
at beskytte den forurettede ved
lovovertrædelsen.
Stk. 4. I
tilfælde, hvor gennemlæsning har
fundet sted, kan et brev efter
bestemmelse af institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
tilbageholdes, hvis det af ordens-
eller sikkerhedsmæssige hensyn eller
af hensyn til beskyttelse af den
forurettede ved lovovertrædelsen
ikke bør afsendes.
Stk. 5.
Et tilsendt brev, der af grunde som
nævnt i stk. 4 ikke bør udleveres,
skal tilbagesendes. Et tilsendt brev
kan dog tilbageholdes, hvis det af
sikkerhedsmæssige hensyn anses for
påkrævet.
Stk. 6.
Afsenderen skal gøres bekendt med
tilbageholdelsen af brevet.
Orientering af afsenderen kan dog
undlades i indtil 4 uger, i det
omfang formålet med tilbageholdelsen
ellers ville forspildes.
Stk. 7.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af de indsattes
ret til brevveksling.
§ 56.
En indsat har ret til ukontrolleret
brevveksling med justitsministeren,
direktøren for kriminalforsorgen,
domstolene, herunder Den Særlige
Klageret, Procesbevillingsnævnet,
anklagemyndigheden og politiet,
Folketingets Ombudsmand, medlemmer
af Folketinget, Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, Den
Europæiske Torturkomité, FN's
Menneskerettighedskommission, FN's
Torturkomité og den advokat, der har
været beskikket for eller valgt af
den pågældende som forsvarer i den
straffesag, der har ført til
indsættelse i institutionen, eller i
en verserende straffesag. Det samme
gælder brevveksling i øvrigt med
advokater, der i medfør af
retsplejelovens § 733 er antaget af
justitsministeren til at beskikkes
som offentlige forsvarere.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om ukontrolleret brevveksling,
herunder om kontrol af afsenderens
identitet. Justitsministeren kan
endvidere fastsætte regler om adgang
til ukontrolleret brevveksling med
andre enkeltpersoner eller danske,
udenlandske eller internationale
offentlige myndigheder.
Telefonsamtaler
§ 57.
En indsat har, i det omfang det er
praktisk muligt, ret til at føre
telefonsamtaler.
Stk. 2.
Adgangen til at føre telefonsamtaler
kan nægtes, hvis dette findes
nødvendigt af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn eller af
hensyn til beskyttelse af den
forurettede ved lovovertrædelsen.
Stk. 3. I
lukkede institutioner påhøres eller
aflyttes telefonsamtalen af
personale i institutionen uden
retskendelse, medmindre dette ikke
findes nødvendigt af de i stk. 2
nævnte grunde. Såfremt
telefonsamtalen påhøres eller
aflyttes, skal samtaleparterne
forinden gøres bekendt hermed.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte
regler om gennemførelsen af de
indsattes ret til at føre
telefonsamtaler.
Aviser, bøger
m.v.
§ 58.
En indsat skal have mulighed for at
holde sig orienteret ved avislæsning
og gennem radio- og
fjernsynsudsendelser m.v.
Stk. 2.
En indsat har ret til at låne bøger
og tidsskrifter gennem det
offentlige biblioteksvæsen.
Stk. 3.
Udenlandske indsatte bør så vidt
muligt have adgang til aviser,
tidsskrifter, bøger m.v. på deres
eget sprog.
Kontakt til
medierne
§ 59.
En indsat har ret til i
institutionen at udtale sig og i den
forbindelse at lade sig fotografere
til medierne.
Stk. 2.
Denne ret kan dog begrænses af
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn, for at beskytte den
forurettede ved lovovertrædelsen
eller for i øvrigt at modvirke en
åbenbar krænkelse af retsfølelsen.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte
regler om gennemførelsen af de
indsattes ret efter stk. 1.
Kapitel 10
Indgreb over for
den indsatte
Undersøgelse af
den indsattes person og opholdsrum
§ 60.
Institutionen kan undersøge, hvilke
effekter en indsat har i sin
besiddelse i sit opholdsrum eller på
sin person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at
sikre, at ordensbestemmelser
overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages, herunder,
1)
når den indsatte indsættes i
institutionen,
2)
hvis den indsatte mistænkes for
uretmæssig besiddelse af
effekter,
3)
før og efter besøg eller
4)
før og efter fravær fra
institutionen eller
opholdsafdelingen.
Stk. 2.
Endvidere kan institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil, af
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn træffe bestemmelse om en
nærmere undersøgelse af den
indsattes person, hvis der er
bestemte grunde til at antage, at
den indsatte er i uretmæssig
besiddelse af effekter.
Stk. 3.
Undersøgelse må dog ikke
gennemføres, hvis det efter
indgrebets formål og den krænkelse
og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 4.
Undersøgelse skal foretages så
skånsomt, som omstændighederne
tillader.
Stk. 5.
Undersøgelse, der indebærer
afklædning, må kun foretages og
overværes af personer af samme køn
som den indsatte. Dette gælder dog
ikke for sundhedspersonale.
Stk. 6.
En undersøgelse som nævnt i stk. 2
må kun foretages under medvirken af
en læge. Lægen tager stilling til,
om indgrebets gennemførelse under
hensyn til den hermed forbundne
smerte og risiko samt den indsattes
tilstand er lægeligt forsvarligt.
Stk. 7.
Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, kan træffe
bestemmelse om tilbageholdelse af
effekter, der findes i den indsattes
besiddelse, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 8.
Endvidere kan institutionen
gennemlæse og institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
træffe bestemmelse om
tilbageholdelse af breve og andre
optegnelser, som findes i den
indsattes besiddelse, hvis det
skønnes påkrævet af ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn. § 56
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af undersøgelser
af den indsattes person og
opholdsrum.
§ 60 a.
Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, kan træffe
bestemmelse om, at en indsat skal
afgive urinprøve med henblik på at
undersøge for eventuel indtagelse af
euforiserende stoffer eller andre
stoffer, der er forbudt efter den
almindelige lovgivning.
Stk. 2.
§ 60, stk. 4 og 5, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelsen af
urinprøvekontrol.
Fotografering og
optagelse af fingeraftryk
§ 61.
Institutionen har ret til at
fotografere og optage fingeraftryk
af den indsatte med henblik på
senere identifikation.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte
regler om gennemførelsen af
fotografering og optagelse af
fingeraftryk efter stk. 1, herunder
om opbevaring og destruktion.
Magtanvendelse
§ 62.
Institutionen kan anvende magt over
for en indsat, hvis det er
nødvendigt
1)
for at afværge truende vold,
overvinde voldsom modstand eller
for at hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse,
2)
for at hindre undvigelse eller
standse undvegne eller
3)
for at gennemtvinge en påbudt
foranstaltning, når øjeblikkelig
gennemførelse af denne er
nødvendig og den indsatte
afviser eller undlader at følge
personalets anvisninger herom.
Stk. 2.
Magtanvendelse kan ske ved greb,
skjold, stav og tåregas.
Stk. 3.
Magtanvendelse må ikke gennemføres,
såfremt det efter indgrebets formål
og den krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at forvolde,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 4.
Magtanvendelse skal foretages så
skånsomt, som omstændighederne
tillader. Der skal gennemføres
lægetilsyn efter magtanvendelse,
hvis der er mistanke om sygdom,
herunder om tilskadekomst, hos den
indsatte i forbindelse med
anvendelsen af magt, eller hvis den
den indsatte selv anmoder om
lægehjælp.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler
om anvendelse af magt over for
indsatte.
Udelukkelse fra
fællesskab
§ 63.
Institutionens leder eller den, der
bemyndiges dertil, kan udelukke en
indsat fra fællesskab med andre
indsatte, hvis det er nødvendigt
1)
for at forebygge undvigelse,
strafbar virksomhed eller
voldsom adfærd,
2)
for at gennemføre
foranstaltninger, der er
nødvendige af sikkerhedshensyn
eller påkrævet for at gennemføre
en almindelig sundhedskontrol
eller forebygge smittefare,
eller
3)
fordi den indsatte udviser en
grov eller oftere gentagen
utilladelig adfærd, som er
åbenbart uforenelig med fortsat
ophold i fællesskab med andre
indsatte.
Stk. 2.
Såfremt der er grund til at antage,
at betingelserne i stk. 1 for
udelukkelse fra fællesskab er
opfyldt, kan institutionen
midlertidigt udelukke den indsatte
fra fællesskab med andre indsatte,
mens spørgsmålet om udelukkelse
behandles. Er der grund til at
antage, at betingelserne i § 25 for
overførsel til lukket fængsel eller
i § 26 for overførsel mellem
ensartede lukkede
afsoningsinstitutioner eller i § 28
for overførsel til arresthus er
opfyldt, kan institutionen også
midlertidigt udelukke den indsatte
fra fællesskab med andre indsatte,
mens spørgsmålet om overførsel
behandles.
Stk. 3.
En indsat, der udelukkes fra
fællesskab, isoleres i opholdsrum på
særlig afdeling, i eget opholdsrum
eller i et arresthus.
Stk. 4.
Hvis en indsat afsoner straf for
grov kriminalitet under anvendelse
af våben eller andre personfarlige
metoder og under fuldbyrdelsen af
straffen eller under forudgående
varetægtsfængsling er undveget eller
har forsøgt at undvige ved
anvendelse af våben eller andre
personfarlige metoder, kan det
bestemmes, at isolation skal
gennemføres på skift i særligt
sikrede afsnit og opholdsrum i
forskellige lukkede fængsler og
arresthuse, såfremt der er en særlig
bestyrket mistanke om, at den
indsatte på ny vil forsøge at
undvige.
Stk. 5.
Udelukkelse fra fællesskab må ikke
foretages, hvis udelukkelsen efter
indgrebets formål og den krænkelse
og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 6.
Udelukkelse fra fællesskab skal
gennemføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader.
Stk. 7.
Udelukkelse fra fællesskab skal
straks bringes til ophør, når
betingelserne herfor ikke længere er
opfyldt. Institutionen skal mindst
én gang om ugen overveje spørgsmålet
om helt eller delvis at bringe
udelukkelsen fra fællesskab til
ophør.
Stk. 8.
Justitsministeren fastsætter regler
om udelukkelse af indsatte fra
fællesskab med andre indsatte.
§ 64.
Bestemmelserne i § 63 omfatter ikke
institutionens afgørelse om, at
1)
en indsat kortvarigt af ordens-
eller sikkerhedsmæssige grunde
skal opholde sig i eget
opholdsrum eller i særlig
observationscelle, eller
2)
en indsat, der nægter at være
beskæftiget med en af
institutionen godkendt
aktivitet, skal opholde sig i
eget opholdsrum eller på andet
anvist opholdssted i
arbejdstiden.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om indsattes ophold efter stk. 1,
herunder om godkendelse og
anvendelse af observationsceller.
Sikringsmidler
Håndjern
§ 65.
Håndjern kan anvendes, hvis det er
nødvendigt
1)
for at afværge truende vold
eller overvinde voldsom
modstand,
2)
for at hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse eller
3)
for at hindre undvigelse.
Stk. 2.
Håndjern må dog ikke anvendes,
såfremt det efter indgrebets formål
og den krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at forvolde,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 3.
Håndjern skal anvendes så skånsomt,
som omstændighederne tillader. Der
skal gennemføres lægetilsyn, hvis
der er mistanke om sygdom, herunder
om tilskadekomst, hos den indsatte i
forbindelse med anvendelsen af
håndjern, eller hvis den indsatte
selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
om anvendelsen af håndjern, herunder
om lægetilsyn og andet tilsyn.
Sikringscelle
§ 66.
Efter bestemmelse af institutionens
leder eller den, der bemyndiges
dertil, kan en indsat anbringes i
sikringscelle og herunder
tvangsfikseres ved anvendelse af
bælte, hånd- og fodremme samt
handsker, hvis det er nødvendigt
1)
for at afværge truende vold
eller overvinde voldsom modstand
eller
2)
for at hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse.
Stk. 2.
Anbringelse i sikringscelle og
tvangsfiksering må dog ikke
foretages, såfremt det efter
indgrebets formål og den krænkelse
og det ubehag, som indgrebet må
antages at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 3.
Anbringelse i sikringscelle og
tvangsfiksering skal foretages så
skånsomt, som omstændighederne
tillader.
Stk. 4.
En indsat, der er tvangsfikseret,
skal have fast vagt.
Stk. 5.
Ved tvangsfiksering af en indsat i
sikringscelle skal institutionen
straks anmode en læge om at foretage
tilsyn med den indsatte. Lægen skal
tilse den pågældende, medmindre
lægen skønner sådant tilsyn åbenbart
unødvendigt.
Stk. 6.
Ved anbringelse i sikringscelle uden
tvangsfiksering skal der tilkaldes
læge, hvis der er mistanke om
sygdom, herunder om tilskadekomst,
hos den indsatte, eller hvis den
indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Stk. 7.
Justitsministeren fastsætter regler
om godkendelse af sikringsceller og
om anvendelsen af sikringsceller og
tvangsfiksering, herunder om
lægetilsyn og andet tilsyn.
Kapitel 11
Disciplinærstraf,
konfiskation og modregning af
erstatningsbeløb
Disciplinærstraf
§ 67.
En indsat kan af institutionens
leder eller den, der bemyndiges
dertil, ikendes disciplinærstraf
1)
ved overtrædelse af § 32,
2)
ved udeblivelse, undvigelse
eller forsøg herpå,
3)
ved tilsidesættelse af
beskæftigelsespligten efter
§ 38, stk. 1,
4)
ved nægtelse af afgivelse af
urinprøve efter § 60 a,
5)
ved indtagelse af alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige
lovgivning,
6)
ved overtrædelse af
straffelovgivningen, når
overtrædelsen tillige indebærer
en selvstændig krænkelse af
orden eller sikkerhed i
institutionen,
7)
ved overtrædelse af regler
fastsat af justitsministeren,
når det i reglerne er bestemt,
at overtrædelse kan medføre
disciplinærstraf, og
8)
ved overtrædelse af regler
fastsat af institutionens leder,
når det i reglerne er bestemt,
at overtrædelse kan medføre
disciplinærstraf.
§ 68.
Som disciplinærstraf kan anvendes
advarsel, bøde og strafcelle.
Stk. 2.
Strafcelle kan dog kun anvendes for
følgende forhold eller forsøg herpå:
1)
Udeblivelse eller undvigelse,
2)
indsmugling, besiddelse eller
indtagelse af alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige
lovgivning,
3)
nægtelse af afgivelse af
urinprøve efter § 60 a,
4)
indsmugling eller besiddelse af
våben og andre personfarlige
genstande,
5)
vold eller trusler om vold mod
medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
6)
groft hærværk og
7)
andre grove eller oftere
gentagne forseelser.
Stk. 3.
Disciplinærstraf i form af bøde og
strafcelle kan ikendes i forening.
Stk. 4.
Fuldbyrdelsen af disciplinærstraf
kan helt eller delvis undlades på
betingelse af, at den indsatte i en
bestemt periode ikke begår strafbart
forhold eller en ny
disciplinærforseelse.
§ 69.
Ved ikendelse af bøde som
disciplinærstraf fastsættes bødens
størrelse under hensyn til
overtrædelsens art og omfang. Bøden
kan dog højst udgøre et beløb
svarende til det almindelige
vederlag, der udbetales indsatte for
en uges beskæftigelse, med fradrag
af den del af vederlaget, som er
beregnet til dækning af personlige
fornødenheder.
Stk. 2.
En ikendt bøde kan modregnes i den
indsattes vederlag for beskæftigelse
efter § 42, stk. 1. Den indsatte
skal dog mindst have udbetalt en
ydelse til dækning af personlige
fornødenheder.
§ 70.
Ved ikendelse af strafcelle som
disciplinærstraf fastsættes
varigheden under hensyn til
overtrædelsens art og omfang til et
tidsrum af højst 4 uger.
Stk. 2.
En indsat, der er ikendt strafcelle,
anbringes i særlig afdeling eller
eget opholdsrum eller i et
arresthus. Under anbringelsen er den
indsatte udelukket fra fællesskab i
institutionen.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om udståelse af strafcelle.
Forhørscelle
§ 71.
Hvis der er begrundet mistanke om,
at en indsat har overtrådt
bestemmelser, der må antages at
medføre strafcelle som
disciplinærstraf, kan den indsatte
anbringes i forhørscelle, hvis det
er nødvendigt af hensyn til
gennemførelsen af undersøgelser i
disciplinærsagen.
Stk. 2.
Anbringelse i forhørscelle må ikke
udstrækkes i længere tid, end
undersøgelsen nødvendiggør, og kan
højst vare i 5 dage.
Stk. 3.
Den tid, som en indsat har været
anbragt i forhørscelle, fradrages i
udståelsen af strafcelle.
Stk. 4.
Anbringelse i forhørscelle sker
efter samme regler som udståelse af
strafcelle.
Behandling af
disciplinærsager
§ 72.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af disciplinærsager.
Konfiskation
§ 73.
Institutionen kan træffe bestemmelse
om konfiskation, når genstande og
penge er ulovligt indført, erhvervet
eller tilvirket i institutionen. Det
gælder dog ikke, hvis de tilhører
nogen, der ikke er ansvarlig for det
ulovlige forhold.
Stk. 2.
Institutionen kan endvidere træffe
bestemmelse om konfiskation, når
genstande og penge søges indsmuglet
til indsatte. Det gælder dog ikke,
hvis de tilhører tredjemand, der
ikke er ansvarlig for det ulovlige
forhold. Det gælder heller ikke,
hvis de tilhører den indsatte og den
indsatte godtgør ikke at have haft
kendskab til det ulovlige forhold.
Stk. 3.
Institutionen kan desuden træffe
bestemmelse om konfiskation, når
genstande og penge som nævnt i
stk. 1 findes på institutionens
område, hvis det ikke kan fastslås,
hvem de tilhører.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om
konfiskation.
Modregning af
erstatningsbeløb
§ 74.
Såfremt den indsatte under
fuldbyrdelsen har forvoldt skade på
institutionens ting ved en
erstatningspådragende adfærd, kan
institutionen bestemme, at
erstatningsbeløbet skal modregnes i
den indsattes vederlag for
beskæftigelse efter § 42, stk. 1.
Den indsatte skal dog mindst have
udbetalt en ydelse til dækning af
personlige fornødenheder.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om
modregning af erstatningsbeløb.
Kapitel 12
Strafafbrydelse
Strafafbrydelse
ved undvigelse, udeblivelse,
varetægtsfængsling m.v.
§ 75.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
afbrydes, hvis den dømte
1)
udebliver, undviger eller i
øvrigt selvforskyldt unddrager
sig straffuldbyrdelsen eller
2)
anholdes eller varetægtsfængsles
i mindst 24 timer.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om strafafbrydelse efter stk. 1.
Tilladelse til
strafafbrydelse
§ 76.
Justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan tillade, at
en straffuldbyrdelse midlertidigt
afbrydes, når
1)
ganske særlige omstændigheder af
f.eks. arbejds-, uddannelses-,
familie- eller helbredsmæssig
karakter taler imod en
umiddelbar fortsættelse af
straffuldbyrdelsen,
2)
fare for misbrug ikke antages at
foreligge og
3)
hensynet til retshåndhævelsen
ikke taler imod strafafbrydelse.
Stk. 2.
Tilladelse til strafafbrydelse
betinges af, at den pågældende ikke
begår strafbart forhold. Tilladelse
kan endvidere betinges af, at den
pågældende i øvrigt overholder
fastsatte vilkår, herunder
undergiver sig tilsyn af
kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Såfremt den pågældende ikke
overholder de vilkår, der er fastsat
for tilladelsen til strafafbrydelse,
eller nye oplysninger
tilvejebringes, hvorefter den dømte,
før tilladelsen blev givet, havde
begået strafbart forhold, kan
tilladelsen tilbagekaldes, således
at fuldbyrdelsen af fængselsstraffen
herefter genoptages snarest muligt.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
om strafafbrydelse efter stk. 1.
Genoptagelse af
straffuldbyrdelsen
§ 77.
Straffuldbyrdelsen genoptages, når
den indsatte på ny giver møde,
pågribes med henblik på fortsat
straffuldbyrdelse, eller når
kriminalforsorgen giver meddelelse
herom til den pågældende.
Kapitel 13
Fuldbyrdelse af
fængselsstraf i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner m.v.
uden for kriminalforsorgen
§ 78.
Justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan bestemme, at
den dømte midlertidigt eller for
hele eller resten af straffetiden
anbringes på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem eller
institution, når
1)
den dømte har behov for særlig
behandling eller pleje, som i
væsentlig grad kan tilgodeses i
den pågældende institution m.v.,
2)
der på grund af den dømtes
alder, helbredstilstand eller
andre særlige omstændigheder er
særlige grunde til ikke at
anbringe eller beholde den dømte
i fængsel eller arresthus og
3)
afgørende hensyn til
retshåndhævelsen ikke taler imod
anbringelse uden for fængsel og
arresthus.
Stk. 2.
Dømte, der er under 18 år, anbringes
i institution m.v. som omhandlet i
stk. 1, medmindre afgørende hensyn
til retshåndhævelsen taler imod
anbringelse uden for fængsel og
arresthus.
Stk. 3.
Anbringelse betinges af, at den
dømte ikke begår strafbart forhold.
Anbringelse kan endvidere betinges
af, at den dømte i øvrigt overholder
fastsatte vilkår, herunder
undergiver sig tilsyn af
kriminalforsorgen.
Stk. 4.
Såfremt den dømte ikke overholder de
vilkår, der er fastsat for
anbringelsen, eller nye oplysninger
tilvejebringes, hvorefter den dømte,
før tilladelsen blev givet, havde
begået strafbart forhold, kan den
pågældende tilbageføres eller
overføres til fængsel eller
arresthus.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler
om anbringelse af dømte i
institution m.v. uden for fængsel
eller arresthus.
Kapitel 13 a
Fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 a.
Justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan efter
ansøgning fra personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3 måneder,
meddele tilladelse til, at straffen
udstås på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol efter
reglerne i §§ 78 b- 78 f, såfremt
1)
den pågældende person på
gerningstidspunktet ikke var
fyldt 25 år eller
2)
straffen er idømt for
overtrædelse af færdselsloven.
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan
desuden meddeles personer, der før,
samtidig med eller efter en dom for
overtrædelse af færdselsloven
tillige er idømt straf for
overtrædelse af anden lovgivning,
hvis den eller de skete
overtrædelser af anden lovgivning
ikke har været af væsentlig
betydning for den samlede
fængselsstrafs længde og længden af
den samlede fængselsstraf ikke
overstiger 3 måneder.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om den administrative behandling af
ansøgninger om strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol. Justitsministeren kan i
forbindelse hermed bestemme, at der
kun tillægges ansøgninger indgivet
inden udløbet af bestemte frister
opsættende virkning, således at
straffuldbyrdelsen udsættes.
Betingelser for
meddelelse af tilladelse
§ 78 b.
Tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol kan meddeles, hvis
1)
den dømtes boligforhold er af en
sådan beskaffenhed, at
straffuldbyrdelse på bopælen kan
gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol,
2)
den dømtes beskæftigelsesforhold
i form af arbejde, uddannelse
el. lign. er af en sådan
beskaffenhed, at
straffuldbyrdelsen kan
gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol,
3)
den dømte, når denne tidligere
har udstået straf af fængsel
efter bestemmelserne i dette
kapitel, ikke i et tidsrum af 2
år forud for idømmelsen af den
straf, som ansøgningen vedrører,
er idømt højere straf end bøde,
og
4)
personer, der har samme bopæl
som den dømte, og som er over 18
år, meddeler samtykke til, at
straffen kan fuldbyrdes på den
fælles bopæl.
Stk. 2.
Tilladelse til strafudståelse på
bopælen nægtes meddelt, hvis denne
fuldbyrdelsesform som følge af den
dømtes forhold ikke findes
hensigtsmæssig.
Stk. 3.
Kriminalforsorgen foretager til brug
for afgørelsen af, om den dømte
opfylder betingelserne i stk. 1, nr.
1-4, en nærmere undersøgelse af den
dømtes personlige forhold, herunder
vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt fysiske
og psykiske tilstand. Hvis
kriminalforsorgen finder det
fornødent, kan denne i forbindelse
med undersøgelsens foretagelse
bestemme, at den dømte skal aflægge
udåndingsprøver og urinprøver.
Stk. 4.
Hvis den dømte ikke medvirker til
den i stk. 3 nævnte undersøgelse,
kan tilladelse til strafudståelse på
bopælen ikke meddeles.
Vilkår
§ 78 c.
Tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol meddeles på vilkår af, at
den dømte i fuldbyrdelsesperioden
1)
ikke begår strafbart forhold,
2)
kun forlader sin bopæl inden for
de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum,
3)
kun forlader sin bopæl for at
deltage i aktiviteter, som
tilsynsmyndigheden har godkendt,
4)
ikke indtager alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er forbudt
efter den almindelige
lovgivning,
5)
ikke helt eller delvis udebliver
fra sit arbejde, uddannelse
el.lign.,
6)
deltager i et program efter
tilsynsmyndighedens nærmere
bestemmelse, der har til formål
at forbedre den dømtes
muligheder for fremover at leve
en kriminalitetsfri tilværelse,
7)
undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol, herunder elektronisk
kontrol m.v., og overholder de
forskrifter, som
kriminalforsorgen fastsætter til
gennemførelsen af tilsynet, samt
8)
holder tilsynsmyndigheden
underrettet om forhold af
betydning for straffuldbyrdelsen
på bopælen og møder op hos
tilsynsmyndigheden efter dennes
nærmere bestemmelse.
Stk. 2.
Der kan endvidere fastsættes andre
vilkår, der findes hensigtsmæssige,
herunder vilkår om, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden underkaster
sig en struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling.
Gennemførelse af
tilsyn, kontrol m.v.
§ 78 d.
Under fuldbyrdelsen fører
kriminalforsorgen tilsyn med den
dømte, herunder med overholdelsen af
de i § 78 c nævnte vilkår for
tilladelsen. Inden fuldbyrdelsen
iværksættes, skal tilsynsmyndigheden
vejlede den dømte om de rettigheder
og pligter, som tilsynet og de for
fuldbyrdelsen fastsatte vilkår
indebærer, herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelser.
Stk. 2.
Overtræder den dømte de vilkår, der
gælder for straffuldbyrdelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol, opfylder den dømte ikke
længere betingelserne herfor, eller
kan kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
gennemføres på grund af dennes
adfærd, afgiver tilsynsmyndigheden
indberetning herom til Direktoratet
for Kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om tilsynets gennemførelse, herunder
om tilsynets iværksættelse,
kontakthyppighed, elektronisk
overvågning, kontrolbesøg,
foretagelse af udåndingsprøver og
urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse
af tilladelse
§ 78 e.
Tilladelse til strafudståelse på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol kan tilbagekaldes af
justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, hvis
1)
den dømte anmoder derom,
2)
den dømte inden fuldbyrdelsens
iværksættelse har begået
strafbart forhold,
3)
den dømte på tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne frihedsberøves
af anden grund end til
fuldbyrdelse af den
fængselsstraf, tilladelsen
vedrører, eller
4)
den dømte på tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne ikke længere
opfylder de i § 78 b, stk. 1,
nr. 1, 2 og 4, nævnte
betingelser.
Stk. 2.
En tilladelse kan endvidere
tilbagekaldes, hvis den dømte under
fuldbyrdelsen overtræder et eller
flere af de i § 78 c, stk. 1, nr.
1-8, nævnte vilkår. Det samme
gælder, hvis den dømte overtræder et
vilkår fastsat i medfør af § 78 c,
stk. 2, eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og kontrol
med den dømte ikke kan gennemføres
på grund af dennes adfærd.
Stk. 3.
Den dømte underrettes snarest muligt
om tilbagekaldelsen af tilladelsen.
§ 78 f.
Tilbagekaldes en tilladelse til
strafudståelse på bopælen under
intensiv overvågning og kontrol
efter fuldbyrdelsens iværksættelse,
skal den dømte overføres til fængsel
eller arresthus til afsoning af
reststraffen.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan bestemme, at
den dømte midlertidigt skal
overføres til fængsel eller
arresthus, mens spørgsmålet om
tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om midlertidig overførsel af dømte
til fængsel eller arresthus.
Kapitel 14
Løsladelse
Tidspunkt for
løsladelsen
§ 79.
Løsladelse sker efter endt
strafudståelse eller i forbindelse
med prøveløsladelse, strafafbrydelse
eller benådning.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om tidspunktet for løsladelsen samt
om adgang til en kortere fremrykning
af dette tidspunkt, herunder i
tilfælde, hvor en fremrykning er
begrundet i væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller andre
særlige hensyn.
Beslutning om
prøveløsladelse
§ 80.
Såfremt den straf, der fuldbyrdes,
giver mulighed for prøveløsladelse
efter straffelovens § 38, stk. 1,
skal afgørelsen om prøveløsladelse
træffes på et sådant tidspunkt, at
en eventuel prøveløsladelse kan ske
straks efter udståelse af to
tredjedele af straffen. Ved
spørgsmål om prøveløsladelse efter
straffelovens § 41 skal afgørelsen
om prøveløsladelse træffes på et
sådant tidspunkt, at en eventuel
prøveløsladelse kan ske straks efter
udståelse af 12 år af straffen af
fængsel på livstid.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om
prøveløsladelse, herunder om pligt
til fornyet afgørelse af spørgsmålet
om prøveløsladelse fra straf af
fængsel på livstid senest 1 år efter
en afgørelse om nægtelse af
prøveløsladelse eller genindsættelse
til udståelse af sådan straf.
Gennemførelse af
tilsyn og eventuelle særvilkår ved
prøveløsladelse
Almindelige
bestemmelser om gennemførelse af
tilsyn m.v.
§ 81.
Tilsyn og andre vilkår (særvilkår),
der er fastsat efter straffelovens
§ 39, stk. 2, § 40 a, stk. 2-4,
eller § 41, stk. 3, gennemføres af
kriminalforsorgen, medmindre andet
er bestemt i afgørelsen. Vilkår om
samfundstjeneste, der er fastsat
efter straffelovens § 40 a, stk. 3
eller 4, gennemføres af
kriminalforsorgen. For gennemførelse
af vilkår om samfundstjeneste finder
reglerne i § 101, stk. 3, § 102 og
§ 103, stk. 1, i øvrigt tilsvarende
anvendelse.
§ 82.
Tilsynsmyndigheden skal vejlede den
prøveløsladte om de rettigheder og
pligter, som tilsynet og eventuelle
særvilkår indebærer, herunder om
virkninger af vilkårsovertrædelse.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal endvidere i
samarbejde med den prøveløsladte og
senest i forbindelse med tilsynets
iværksættelse udarbejde en plan for
tilsynsperioden og tiden derefter.
Denne plan skal jævnligt
sammenholdes med forholdene i
tilsynsperioden og om nødvendigt
søges tilpasset ændringer i disse
forhold.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte
regler, hvorved bestemmelsen i
stk. 2 kan begrænses i forhold til
prøveløsladte, der ikke skønnes at
have behov for bistand med hensyn
til den pågældendes
beskæftigelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på at
forbedre den pågældendes muligheder
for at leve en kriminalitetsfri
tilværelse.
Tilsyn m.v. af
kriminalforsorgen
§ 83.
Vilkår om tilsyn indebærer, at den
prøveløsladte skal holde sig i
kontakt med kriminalforsorgen efter
dennes nærmere bestemmelse, herunder
møde hos kriminalforsorgen og
modtage dennes besøg. Den
prøveløsladte skal give
kriminalforsorgen oplysning om bopæl
og beskæftigelse.
Stk. 2.
Den prøveløsladte skal overholde
særvilkår og give kriminalforsorgen
sådanne oplysninger, som
gennemførelsen af særvilkåret
nødvendiggør.
Stk. 3.
Den prøveløsladte skal på begæring
dokumentere afgivne oplysninger.
Stk. 4.
Den prøveløsladte skal i øvrigt
overholde de forskrifter, som
kriminalforsorgen fastsætter til
gennemførelsen af tilsynet og
eventuelle særvilkår.
§ 84.
Kriminalforsorgen skal tilbyde den
prøveløsladte vejledning og bistand
med hensyn til den pågældendes
beskæftigelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på at
forbedre den pågældendes muligheder
for at leve en kriminalitetsfri
tilværelse. Kriminalforsorgen skal i
den forbindelse formidle kontakt til
personer, institutioner og
myndigheder, der efter anden
lovgivning kan yde bistand.
§ 85.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelse af tilsyn og
eventuelle særvilkår, herunder om
tilsynets iværksættelse, om
kontakthyppighed og om samarbejde
med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 86.
Kriminalforsorgen skal træffe
foranstaltninger med henblik på at
genetablere tilsynet og sikre
overholdelsen af særvilkår, såfremt
den prøveløsladte unddrager sig
tilsynet eller gennemførelsen af
særvilkår.
Stk. 2.
Overtræder den prøveløsladte vilkår
for prøveløsladelsen, skal
kriminalforsorgen afgive
indberetning herom til Direktoratet
for Kriminalforsorgen, såfremt
vilkårsovertrædelsen må antages at
medføre en nærliggende risiko for
kriminalitet. Overtræder den
prøveløsladte vilkår om
samfundstjeneste, der er fastsat i
medfør af straffelovens § 40 a,
stk. 1, skal kriminalforsorgen
afgive indberetning herom til
Direktoratet for Kriminalforsorgen
uanset vurderingen af risikoen for
ny kriminalitet.
Stk. 3.
Overtræder den prøveløsladte i
øvrigt forskrifter eller vilkår, kan
kriminalforsorgen give et pålæg om
at overholde forskrifterne og
vilkårene. Er der tidligere givet
pålæg i anledning af tilsvarende
overtrædelse, afgives indberetning
til Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Stk. 4.
Der skal snarest efter modtagelsen
af de i stk. 2 og 3 nævnte
indberetninger træffes afgørelse om
eventuel reaktion som følge af
vilkårsovertrædelsen, jf.
straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og
§ 42, stk. 2.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om
vilkårsovertrædelse, herunder om
foranstaltninger efter stk. 1, om
afgivelse af indberetninger efter
stk. 2 og 3 og om meddelelse af
pålæg efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af
andre myndigheder end
kriminalforsorgen
§ 87.
Justitsministeren kan efter
forhandling med vedkommende minister
fastsætte regler om gennemførelse af
tilsyn m.v. af andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Gennemførelse af
tilsyn m.v. ved betinget benådning
og ved strafafbrydelse m.v.
§ 88.
Bestemmelserne i §§ 81-87 finder
tilsvarende anvendelse ved tilsyn og
særvilkår, der er fastsat ved
benådning i de tilfælde, der er
omfattet af straffelovens § 43, ved
strafafbrydelse eller i øvrigt i
medfør af bestemmelser i denne lov.
Kapitel 15
Særlige spørgsmål
vedrørende sagsbehandlingen ved
fuldbyrdelse af fængselsstraf
§ 89.
Spørgsmålene om tilladelse til
udgang, løsladelse på prøve,
overførsel til fortsat
straffuldbyrdelse i en anden
institution og andre væsentlige
spørgsmål vedrørende den indsatte
skal af institutionen jævnligt tages
op til overvejelse, uanset om den
indsatte anmoder herom.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om institutionernes pligt til
sagsbehandling som nævnt i stk. 1.
Afsnit III
Bødestraffe
Kapitel 16
Fuldbyrdelse af
bødestraffe
§ 90.
En bøde skal betales til politiet,
medmindre andet er bestemt i
afgørelsen.
Stk. 2.
Politiet kan på skyldnerens
anmodning tillade henstand med eller
afdragsvis betaling af bøden.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter
bestemmelser om opkrævning af bøder,
herunder om den administrative
behandling af sager om henstand med
eller afdragsvis betaling af bøder.
Stk. 4.
Politiets afgørelse om henstand med
eller afdragsvis betaling af bøder
kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 91.
Betales en bøde ikke, inddrives den
af restanceinddrivelsesmyndigheden,
medmindre inddrivelsesmyndigheden
skønner, at inddrivelse ikke er
mulig eller væsentligt vil forringe
den pågældendes levevilkår.
Stk. 2.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
inddrive bøder i straffesager, der
forfølges af det offentlige, ved
udpantning og ved indeholdelse i den
pågældendes indtægter efter reglerne
om inddrivelse af personlige skatter
i kildeskatteloven og reglerne i lov
om Det Fælles
Lønindeholdelsesregister. Pålæg om
indeholdelse gives af
restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
tillade henstand med eller
afdragsvis betaling af bøder.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren
bestemmelser om inddrivelse af
bøder, herunder om den
administrative behandling af sager
om henstand med eller afdragsvis
betaling af bøder og om eftergivelse
af bøder m.v.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte
bestemmelse om, at
restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelse om henstand med eller
afdragsvis betaling af bøder ikke
kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 92.
Skatteministeren fastsætter efter
forhandling med justitsministeren
regler om indeholdelse af indtægter
efter § 91, stk. 2, herunder om
indberetning til Det Fælles
Lønindeholdelsesregister, om
skyldnerens pligt til at give
restanceinddrivelsesmyndigheden
oplysninger til brug ved
indeholdelsen, om pligter og
erstatningsansvar for den
indeholdelsespligtige og om
udpantningsret for beløb, som den
indeholdelsespligtige hæfter for.
Stk. 2.
For forsætlig eller uagtsom
overtrædelse af bestemmelser, der er
fastsat i medfør af stk. 1, kan
fastsættes bødestraf. Der kan
tillige fastsættes bestemmelser om
strafansvar for selskaber m.v.
(juridiske personer) efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 93.
Fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf
for en bøde sker efter kapitel 2 om
almindelige bestemmelser for
fuldbyrdelse af straf og afsnit II
om fuldbyrdelse af fængselsstraffe,
jf. straffelovens §§ 53-55.
Afsnit IV
Betingede domme
og domme med vilkår om
samfundstjeneste
Kapitel 17
Gennemførelse af
betingede domme
Almindelige
bestemmelser om gennemførelse af
tilsyn m.v.
§ 94.
Tilsyn og andre vilkår (særvilkår),
der er fastsat efter straffelovens
§ 57, gennemføres af
kriminalforsorgen, medmindre andet
er bestemt i afgørelsen.
§ 95.
Tilsynsmyndigheden skal vejlede den
betinget dømte om de rettigheder og
pligter, som tilsynet og eventuelle
særvilkår indebærer, herunder om
virkninger af vilkårsovertrædelse.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden skal endvidere i
samarbejde med den dømte og snarest
efter tilsynets iværksættelse
udarbejde en plan for
tilsynsperioden og tiden derefter.
Denne plan skal jævnligt
sammenholdes med forholdene i
tilsynsperioden og om nødvendigt
søges tilpasset ændringer i disse
forhold.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte
regler, hvorved bestemmelsen i
stk. 2 kan begrænses i forhold til
betinget dømte, der ikke skønnes at
have behov for bistand med hensyn
til den pågældendes
beskæftigelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på at
forbedre den pågældendes muligheder
for at leve en kriminalitetsfri
tilværelse.
Tilsyn m.v. af
kriminalforsorgen
§ 96.
Vilkår om tilsyn indebærer, at den
betinget dømte skal holde sig i
kontakt med kriminalforsorgen efter
dennes nærmere bestemmelse, herunder
møde hos kriminalforsorgen og
modtage dennes besøg. Den betinget
dømte skal give kriminalforsorgen
oplysning om bopæl og beskæftigelse.
Stk. 2.
Den betinget dømte skal overholde
særvilkår og give kriminalforsorgen
sådanne oplysninger, som
gennemførelsen af særvilkåret
nødvendiggør.
Stk. 3.
Den betinget dømte skal på begæring
dokumentere afgivne oplysninger.
Stk. 4.
Den betinget dømte skal i øvrigt
overholde de forskrifter, som
kriminalforsorgen fastsætter til
gennemførelsen af tilsynet og
eventuelle særvilkår.
§ 97.
Kriminalforsorgen skal tilbyde den
betinget dømte vejledning og bistand
med hensyn til den pågældendes
beskæftigelsesmæssige, sociale og
personlige forhold med henblik på at
forbedre den pågældendes muligheder
for at leve en kriminalitetsfri
tilværelse. Kriminalforsorgen skal i
den forbindelse formidle kontakt til
personer, institutioner og
myndigheder, der efter anden
lovgivning kan yde bistand.
§ 98.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelse af tilsyn og
eventuelle særvilkår, herunder om
tilsynets iværksættelse, om
kontakthyppighed og om samarbejde
med andre myndigheder m.v.
Vilkårsovertrædelse
§ 99.
Kriminalforsorgen skal træffe
foranstaltninger med henblik på at
genetablere tilsynet og sikre
overholdelsen af særvilkår, såfremt
den betinget dømte unddrager sig
tilsynet eller gennemførelsen af
særvilkår.
Stk. 2.
Overtræder den betinget dømte vilkår
for den betingede dom, skal
kriminalforsorgen afgive
indberetning herom til
anklagemyndigheden, såfremt
vilkårsovertrædelsen må antages at
medføre en nærliggende risiko for
kriminalitet.
Stk. 3.
Overtræder den betinget dømte i
øvrigt forskrifter eller vilkår, kan
kriminalforsorgen give et pålæg om
at overholde forskrifterne og
vilkårene. Er der tidligere givet
pålæg i anledning af tilsvarende
overtrædelse, afgives indberetning
til anklagemyndigheden.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om
vilkårsovertrædelse, herunder om
foranstaltninger efter stk. 1, om
afgivelse af indberetninger efter
stk. 2 og 3 og om meddelelse af
pålæg efter stk. 3.
Tilsyn m.v. af
andre myndigheder end
kriminalforsorgen
§ 100.
Justitsministeren kan efter
forhandling med vedkommende minister
fastsætte regler om gennemførelse af
tilsyn m.v. af andre myndigheder end
kriminalforsorgen.
Kapitel 18
Gennemførelse af
domme med vilkår om samfundstjeneste
Bestemmelser om
gennemførelse af vilkår om
samfundstjeneste
§ 101.
Vilkår om samfundstjeneste, der er
fastsat efter straffelovens § 63,
gennemføres af kriminalforsorgen.
Stk. 2.
Vilkår om samfundstjeneste
indebærer, at den dømte skal opfylde
den fastsatte arbejdspligt inden for
den udmålte længstetid.
Samfundstjenesten skal afvikles
løbende over den udmålte længstetid
og må tidligst være afviklet, når
der er forløbet to tredjedele af
afviklingsperioden, medmindre der
foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Tilsynsmyndigheden træffer
bestemmelse om arbejdsstedet, hvor
samfundstjenesten skal udføres. Den
dømte skal i øvrigt overholde de
forskrifter, som kriminalforsorgen
fastsætter om gennemførelsen af
samfundstjenesten.
§ 102.
Justitsministeren fastsætter regler
om gennemførelse af vilkår om
samfundstjeneste, herunder om
erstatning for følger af
ulykkestilfælde m.v. under udførelse
af samfundstjeneste.
Vilkårsovertrædelse
§ 103.
Kriminalforsorgen skal føre kontrol
med, at den dømte opfylder den
fastsatte arbejdspligt.
Stk. 2.
Overtræder den dømte vilkåret om
samfundstjeneste eller de
forskrifter, som kriminalforsorgen
har givet om udførelsen af
samfundstjenesten, skal
kriminalforsorgen give den
pågældende pålæg om at overholde
vilkåret og forskrifterne. Er der
tidligere givet pålæg herom, afgives
indberetning til anklagemyndigheden.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af sager om
overtrædelse af vilkår om
samfundstjeneste.
Bestemmelser om
gennemførelse af andre vilkår
§ 104.
§§ 94-100 finder tilsvarende
anvendelse på gennemførelse af
vilkår, der er fastsat efter
straffelovens § 57.
Afsnit V
Forvaring
Kapitel 19
Fuldbyrdelse af
forvaring
§ 105.
Forvaring fuldbyrdes efter kapitel 2
om almindelige bestemmelser for
fuldbyrdelse af straf og afsnit II
om fuldbyrdelse af fængselsstraffe
med den undtagelse, at forvaring
normalt fuldbyrdes i Anstalten ved
Herstedvester.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om fuldbyrdelse af forvaring,
herunder om behandlingen af sager
vedrørende tilladelse til udgang,
overførsel til anden institution og
prøveudskrivning.
Afsnit VI
Fællesregler for
fuldbyrdelse af straffe m.v.
Kapitel 20
Erstatning i
anledning af indgreb under
fuldbyrdelse af straf m.v.
§ 106.
En indsat har ret til erstatning
efter reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a, såfremt den indsatte
uforskyldt har
1)
udstået fængselsstraf i for lang
tid,
2)
været anbragt i forhørscelle,
strafcelle eller sikringscelle
eller
3)
været udelukket fra fællesskab.
Stk. 2.
En dømt, der har udstået straf på
bopælen under intensiv overvågning
og kontrol, har ret til erstatning
efter reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a, hvis den dømte uforskyldt
har udstået straf i for lang tid.
§ 107.
Der kan tillægges den, der under
fuldbyrdelse af straf m.v. har været
udsat for andre uforskyldte indgreb
end de i § 106 nævnte, erstatning
efter reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a.
§ 108.
Krav om erstatning i medfør af § 106
eller § 107 skal fremsættes over for
kriminalforsorgen inden to måneder
efter, at indgrebet er ophørt.
Fremsættes kravet efter udløbet af
denne frist, kan det dog behandles,
såfremt overskridelsen findes
undskyldelig.
§ 109.
Justitsministeren fastsætter regler
om behandlingen af krav om
erstatning i anledning af indgreb
under fuldbyrdelse af straf m.v.
Kapitel 21
Betaling for
ophold i kriminalforsorgens
institutioner
§ 110.
Indsatte, der har indtægtsgivende
arbejde i eller uden for fængsel
eller arresthus, betaler for
opholdet.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder dømte, der under
ophold på kriminalforsorgens
pensioner har arbejdsindtægt eller
modtager offentlig ydelse til
underhold.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler
om betalingen.
Kapitel 21 a
Adgang til
indkomstregisteret
§ 110 a.
Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, kan få
terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret til
brug for fuldbyrdelse af straf.
Kapitel 22
Klageregler m.v.
Administrativ
klageadgang
§ 111.
Afgørelser, der i henhold til denne
lov er truffet af de lokale
kriminalforsorgsmyndigheder,
politiet eller
restanceinddrivelsesmyndigheden, kan
påklages til justitsministeren, jf.
dog § 90, stk. 4, og § 91, stk. 5.
Stk. 2.
Klage til justitsministeren skal
iværksættes inden to måneder efter,
at afgørelsen er meddelt den dømte.
Justitsministeren kan i særlige
tilfælde bortse fra overskridelse af
denne frist.
Stk. 3.
En klage til justitsministeren har
ikke opsættende virkning, medmindre
den, der har truffet afgørelsen,
eller justitsministeren træffer
bestemmelse herom.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler
om klagevejledning og om
behandlingen af klagesager.
Domstolsprøvelse
§ 112.
Endelige administrative afgørelser
kan inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den dømte, af
denne kræves indbragt til prøvelse
for retten, hvis der er tale om
1)
en afgørelse efter § 14 eller
§ 16 om straffetidsberegning,
medmindre klagen er begrundet i
uenighed om straffedommens
fortolkning, jf. retsplejelovens
§ 998,
2)
en afgørelse efter § 55, stk. 4,
om tilbageholdelse af brev,
såfremt afgørelsen er begrundet
i hensynet til beskyttelse af
den forurettede ved
lovovertrædelsen,
3)
en afgørelse efter § 70, stk. 1,
jf. § 67, om disciplinærstraf i
form af strafcelle i mere end 7
dage,
4)
en afgørelse efter § 73 om
konfiskation af genstande eller
penge, hvis værdi overstiger det
almindelige vederlag, der
udbetales indsatte for en uges
beskæftigelse,
5)
en afgørelse efter § 74 om
modregning af erstatningsbeløb,
der overstiger størrelsen af det
i nr. 4 nævnte ugentlige
vederlag,
6)
en afgørelse efter § 80 om
nægtelse af prøveløsladelse i
henhold til straffelovens § 38,
stk. 1, eller om nægtelse af
prøveløsladelse efter
straffelovens § 41, når 14 år af
straffen af fængsel på livstid
er udstået,
7)
en afgørelse efter § 86, stk. 4,
om genindsættelse af en
prøveløsladt til udståelse af
reststraf i henhold til
straffelovens § 40, stk. 2 eller
3, eller til udståelse af straf
af fængsel på livstid i henhold
til straffelovens § 42, stk. 2,
8)
en afgørelse efter § 88, jf.
§ 86, stk. 4, om indsættelse af
en betinget benådet til
udståelse af straf eller
reststraf i henhold til
straffelovens § 43 eller
9)
en afgørelse om nægtelse af
erstatning efter § 106 i
anledning af uforskyldt
udståelse af fængselsstraf i for
lang tid eller anbringelse i
strafcelle, jf. nr. 3.
§ 113.
Indbringelse af sagen sker for
byretten i den retskreds, hvor den
institution, som har truffet den
oprindelige afgørelse, er
beliggende. Er den indsatte senere
overført til en anden institution,
kan sagen i stedet indbringes for
byretten i den retskreds, hvor den
institution, som den dømte er
anbragt i, er beliggende. Er den
dømte ikke frihedsberøvet,
indbringes sagen for byretten i den
retskreds, hvor den dømte bor eller
opholder sig. Har den dømte ikke
kendt bopæl eller opholdssted,
indbringes sagen for Københavns
Byret.
Stk. 2.
Efter anmodning fra en af sagens
parter kan retten tillade, at en
indbragt sag overflyttes til en
anden ret, der er lovligt værneting
efter stk. 1, når dette på grund af
vidners bopæl, den indsattes
løsladelse eller af anden særlig
grund skønnes hensigtsmæssigt til
sagens fremme.
Stk. 3.
Afgørelse af, om sagen skal henvises
eller ikke, træffes ved kendelse. En
kendelse, hvorved sagen henvises,
kan ikke indbringes for højere ret.
§ 114.
Sagen indbringes for retten uden
unødigt ophold af justitsministeren,
der fremsender sagens akter med
oplysning om den påklagede afgørelse
og en redegørelse for de
omstændigheder, der påberåbes, samt
for de beviser, der kan have
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler
om sagernes indbringelse for retten.
§ 115.
Som sagens parter anses den dømte,
tredjemand, hvis genstande eller
penge konfiskeres, jf. §§ 73 og 123,
og justitsministeren.
Stk. 2.
Såfremt retten finder det fornødent,
beskikker den en advokat for den
dømte, medmindre denne selv har
antaget en sådan.
§ 116.
Sagen behandles på skriftligt
grundlag, medmindre retten bestemmer
andet. Retten kan stille krav om
tilvejebringelse af yderligere
oplysninger.
Stk. 2.
Behandles sagen mundtligt, træffer
retten bestemmelse om afhøring af
den dømte og andre og om
tilvejebringelse af beviser i
øvrigt. Retten indkalder selv parter
og vidner.
§ 117.
Sagens indbringelse for retten har
ikke opsættende virkning, medmindre
justitsministeren eller retten
bestemmer andet.
§ 118.
Retten afgør ved kendelse, om sagen
skal afvises, eller om afgørelsen
skal stadfæstes, ændres eller
ophæves.
§ 119.
Om salær og godtgørelse for udlæg
til den beskikkede advokat gælder
samme regler som i tilfælde, hvor
der er meddelt fri proces. Retten
kan, når der er særlig anledning til
det, pålægge den dømte helt eller
delvis at betale sagens
omkostninger.
Stk. 2.
Om sagsomkostninger i de tilfælde,
hvor der ikke er beskikket advokat,
gælder reglerne i retsplejelovens
kapitel 30.
§ 120.
Kendelser, der er afsagt af en
byret, kan kæres til landsretten af
dem, der efter § 115, stk. 1, er
parter i sagen.
Stk. 2.
Kære til landsretten sker ved
meddelelse til byretten. Meddelelse
kan ske mundtligt til retsbogen.
Retten sender meddelelsen og sagens
akter til landsretten.
Stk. 3.
Under kære behandles sagen efter
samme regler, som er fastsat for
byretsbehandlingen. I øvrigt gælder
reglerne i retsplejelovens kapitel
37 om kære. Bestemmelsen i
retsplejelovens § 398, stk. 2, 4.
pkt., finder dog kun anvendelse, når
den dømte ikke er frihedsberøvet.
§ 121.
Kendelser, der er afsagt af
landsretten, kan ikke kæres.
Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til kære, hvis sagen er
af principiel karakter. Ved
behandlingen af spørgsmålet om
kæretilladelse til Højesteret finder
reglerne i retsplejelovens § 392,
stk. 2, 3. og 4. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Ved kære til Højesteret finder § 120
tilsvarende anvendelse.
§ 122.
Såfremt en afgørelse efter § 112,
nr. 2 eller nr. 6, 1. led,
opretholdes, kan spørgsmålet på ny
indbringes for retten, når der er
forløbet 6 måneder fra kendelsens
afsigelse. Såfremt en afgørelse
efter § 112, nr. 6, 2. led,
opretholdes, kan spørgsmålet først
på ny indbringes for retten, når der
er forløbet 1 år fra kendelsens
afsigelse. Afgørelser efter § 112,
nr. 1, 3-5 og 7-9, kan ikke på ny
indbringes for retten.
Stk. 2.
Er der efter straffelovens § 40 sket
genindsættelse til udståelse af
reststraf, kan afgørelse om nægtelse
af prøveløsladelse først indbringes
for retten, når der er forløbet 6
måneder fra afgørelsen om
genindsættelse. Er der efter
straffelovens § 42 sket
genindsættelse til udståelse af
straf af fængsel på livstid, kan
afgørelse om nægtelse af
prøveløsladelse først indbringes for
retten, når der er forløbet 1 år fra
afgørelsen om genindsættelse.
§ 123.
Bestemmelserne i §§ 112-121 finder
tilsvarende anvendelse ved klage fra
andre end indsatte over en afgørelse
efter § 73 om konfiskation hos den
pågældende af genstande eller penge,
hvis værdi overstiger det
almindelige vederlag, der udbetales
til indsatte for en uges
beskæftigelse.
Kapitel 23
Ikrafttræden m.v.
§ 124.
Loven træder i kraft den 1. juli
2001.
Stk. 2.
§§ 112 og 123 finder anvendelse på
endelige administrative afgørelser,
der er truffet efter lovens
ikrafttræden.
§ 125.
Forslag om revision af loven
fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 2011-12.
§ 126.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Lov nr. 219
af 31. marts 2004 (Tidlig
prøveløsladelse af dømte)
1)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 3
Loven træder i
kraft den 1. april 2004.
Lov nr. 445
af 9. juni 2004 (Skærpet indsats
mod narko m.v.)
2)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli
2004.
Lov nr. 367
af 24. maj 2005 (Fuldbyrdelse af
straf på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol samt
begrænset fællesskab for
»negativt stærke« indsatte m.v.)
3)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 2
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1-3 og 7-9,
træder i kraft den 1. juli 2005 og
finder anvendelse på personer, der
idømmes fængselsstraf efter den 1.
marts 2005.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4-6, træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
4)
Lov nr. 430
af 6. juni 2005
(Konsekvensændringer som følge
af lov om opkrævning og
inddrivelse af visse fordringer
– samlingen af inddrivelsen i
Skatteministeriet)
5)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 70
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
6)
Stk. 2. Loven har virkning fra den
1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse,
der inden den 1. oktober 2005 er
påklaget til de hidtidige
administrative klageinstanser,
overgår til behandling i
Landsskatteretten den 1. januar
2006, hvis de hidtidige
klageinstanser ikke har
færdigbehandlet klagen inden denne
dato.
Lov nr. 304
af 19. april 2006 (Udvidelse af
ordningen vedrørende
fuldbyrdelse af straf på bopælen
under intensiv overvågning og
kontrol samt fratagelse af
mulighed for udgang ved
udeblivelse fra afsoning)
7)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
8)§ 1, nr. 2, finder anvendelse
på personer, der idømmes
fængselsstraf efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 538
af 8. juni 2006 (Politi- og
domstolsreform)
9)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 105
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 2-22 og
§ 106.
Stk. 2-22. (Udelades)
Lov nr. 1558
af 20. december 2006
(Behandlingsgaranti for indsatte
stofmisbrugere, undersøgelse af
indsatte personer, kundgørelse
af fængselsforskrifter m.v.)
10)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1.
januar 2007, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelse af
§ 1, nr. 4.
Lov nr. 395
af 30. april 2007 (Adgang til
oplysninger i
indkomstregisteret)
11)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
12)
Lov nr. 527
af 6. juni 2007 (Kriminalisering
af at besidde mobiltelefoner i
fængsler m.v.)
13)indeholder følgende
bestemmelse om ikrafttræden:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli
2007.
Justitsministeriet, den 3.
december 2007
Lene Espersen
/ William
Rentzmann
Officielle
noter
1) Lovændringen vedrører § 81 og
§ 86, stk. 2.
2) Lovændringen vedrører § 60 a,
§ 67, nr. 4-6, § 68, stk. 2, nr. 3,
§ 82, stk. 3, og § 95, stk. 3.
3) Lovændringen vedrører § 8,
stk. 4, overskriften til kapitel 7,
§ 20, stk. 3, § 33, stk. 2, § 33,
stk. 5, § 33 a, § 75, stk. 1, §§ 78
a-78 f og § 106, stk. 2.
4) Bekendtgjort i Lovtidende den
25. maj 2005.
5) Lovændringen vedrører § 90,
§ 91, § 92, stk. 1, og § 111,
stk. 1.
6) Bekendtgjort i Lovtidende den
7. juni 2005.
7) Lovændringen vedrører § 50,
2. pkt., og § 78 a, stk. 1 og 2.
8) Bekendtgjort i Lovtidende den
20. april 2006.
9) Lovændringen vedrører § 120,
stk. 3, 3. pkt.
10) Lovændringen vedrører § 18,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 2. pkt.,
§ 45 a og § 60, stk. 5, 1. pkt.
Disse ændringer er indarbejdet i
lovbekendtgørelsen. Lovændringen
vedrører endvidere § 123 a. Denne
ændring er ikke indarbejdet i
lovbekendtgørelsen, da tidspunktet
for ikrafttræden af denne ændring
fastsættes af justitsministeren.
11) Lovændringen vedrører § 110
a.
12) Bekendtgjort i Lovtidende
den 2. maj 2007.
13) Lovændringen vedrører § 36,
stk. 4.