Uddrag fra

Uddrag fra "Retsplejeloven med bilove m.v., udgivet og kommenteret af Victor hansen, Landsdommer, Stephan Hurwitz, Dr. Juris, Professor ved Københavns Universitet, Erwin Munch-Petersen, Dr. Juris. Byretsdommer, lektor ved Københavns Universitet., G.E.C. Gads Forlag - København, M C M X X X l X"

Side 1031-1033:

".. § 766.

Stk. 1. Sigtede fremstilles i Retten fri for Baand. [Se også UfR 1883.1036 H]

Stk. 2. Ingen Tvang maa anvendes imod en Sigtet, der vægrer sig ved at svare i det hele eller paa enkelte spørgsmaal, eller som hindrer Afhørelsen ved forstilt Afsindighed eller paa lignende Maade. Kan saadant Forhold medføre Sagens Forhaling eller vanskeliggøre Forsvaret, bør Dommeren gøre ham opmærksom derpaa.

1. Stykke.

Bestemmelsen er i Forbindelse med reglerne i §'ens 2. Stk., § 765, 2. Stk. og § 767, 1. og 2. Stk., Udtryk for Rpl,s bestemte Afstandtagen fra Inkvisitoriske Forhørsmetoder. Loven forbyder Afhøring under enhver Form for fysisk Tvang. Hvis det til Undgaaelse af Vold eller Flugt bliver nødvendigt at anvende fysiske Magtmidler overfor Sigtede, maa Afhøringen udsættes, indtil Sigtede kan fremstilles fri for Baand.

2. Stykke.

1) "vægrer sig ved at svare"

Jfr. herved U 1929.363 (En mand, der, medens han var under Anholdelse som sigtet for en Lovovertrædelse, havde nægtet overfor Politiet at opgive Navn og Bopæl, kunde ikke anses strafskyldig efter Lov 21, 4. Februar 1871 § 11).

Afgiver Sigtede urigtig Forklaring, kan han ikke straffes for falsk Vidneforklaring, Strfl. § 159. Straffriheden udstrækkes dog ikke til Tilfælde, hvor Udsagnet indeholder Falsk Anklage mod Tredjemand (Strrfl. § 164), eller hvor Sigtede anstifter andre til Falsk Vidneforklaring, jfr. Krabbe, 101-02, Stephan Hurwitz, 270-71. Forsaavidt Sigtedes Udsagn iøvrigt indeholder et efter almindelige Regler strafbart Forhold, vil efter Omstændighederne hans Stilling som Sigtet kunne diskulpere ham for Ansvar for Udsagnet, naar dette er et led i hans Forsvar mod Sigtelsen, jfr. saaledes U 1925.749 (En Mand, der var sigtet for Bedrageri ved at give Pant i Tredjemands ting, nægtede under en Politiafhøring at have underskrevet Pantebrevet og at være noget skyldig efter dette. Ved denne Benægtelse fandtes han ikke at have gjort sig skyldig i et Forhold, der kunde tilregnes ham som selvstændig Berigelsesforbrydelse overfor Panthaveren).

Hvis den afhørte Person anser sig for sigtet, omend dette ikke er Tilfældet, maa en af ham afgivet urigtig Forklaring strafferetligt betragtes som afgivet af en Sigtet, da han mangler Forsæt til at afgive urigtig Vidneforklaring, jfr. Stephan Hurwitz, S. 269, U 1934. 625, jfr. også U 1938. 436 ff.

2) "medføre Sagens Forhaling eller vanskeliggøre Forsvaret"

Ogsaa i andre retninger kan Sigtedes Nægtelse af at udtale sig m.v. medføre for ham ugunstige Retsfølger, idet saadant Forhold dels indirekte vil kunne bevirke Fængsling eller Forlængelse af Fængsling, jfr. § 780, 1. Stk., 2) c, Heise i U 1938 B. 135, dels vil kunne bevirke, at der ved Straffens Fastsættelse ikke sker Afkortning i Henhold til Strfl. § 86. Herom bemærkes nærmere: 1) Den blotte Nægtelse af at udtale sig bør næppe hindre Afkortning, jfr. U 1933. 808, U 1933. 1018 Note 1, Heise i U 1938 B. 134, cfr. Krabbe, S. 194-95; 2) dersom Sigtede usandfærdigt har benægtet at være skyldig uden ivørigt at fremkomme med usandfærdige Paaskud, kan det være tvivlsomt, om dette bør faa indflydelse paa Afkortningen, jfr. paa den ene Side U 1937. 1012, der nægtede Afkortning formentlig paa Grund af Tiltaltes vedholdende Benægtelse, og i samme Retning Krabbe, 194-95, men paa den anden Side U 1933. 620 og Heise i U 1938 B. 135, der vil tilstede sædvanlig Afkortning uanset Sigtedes Benægtelse af hans skyld; 3) saafremt Sigtede fremsætter positiv usandfærdige Forklaringer (udover den blotte Benægtelse af skyld), simulerer sindssyg etc.,er der ingen Tvivl om, at dette bør indvirke paa hans Ret til Afkortning, jfr. Strfl. § 86 ("Varetægtsfængsel, der ikke kan tilskrives hans eget Forhold under Sagen"), jfr. U 1933. 1018 H (Sigtede havde overfor en Medsigtets og den Overfaldnes Forklaringer fastholdt en urimelig Forklaring om ikke at have Deltaget i Overfaldet), U 1934. 664 H (Sigtede havde foregivet intet at kunne huske og havde søgt at give det Udseende af, at han var sindssyg), U 1936. 686 H (haardnakket Benægtelse og forskellige urigtige Forklaringer).

Dersom Sigtedes Forhold iflg. det anførte bør faa Betydning m. H. T. Strafafkortning, er det fremdeles tvivlsomt, hvorvidt Afkortning helt bør undlades, eller om Afkortning kun skal bortfalde i det Omfang, hvori den usande Forklaring medfører, at Fængslingen er blevet mere langvarig, end hvis Sigtede havde nægtet at udtale sig, jfr. i sidstnævnte Retning Heise i U 1938 B. 135, der ved Afkortningen alene vil bortse fra den Tid af Varetægtsfængslingen, der medgaar til Undersøgelser, som skyldes de egentlig usande Forklaringer.

§ 767.

Stk. 1. Sigtede skal tiltales med Ro og Værdighed. Spørgsmaalene til ham bør være bestemte, tydelige og saaledes stillede, at det er ham klart, hvad han bekræfter eller benægter med sine Svar, og intet Spørgsmaal maa fremsættes saaledes, at noget, der er benægtet eller ikke vedgaaet, forudsættes som tilstaaet.

Stk. 2. Løfter, urigtige Foregivender eller Trusler maa ikke anvendes. ej heller maa Afhøringen forlænges i det Øjemed at femskaffe en Tilstaaelse.

Stk. 3. Det er ikke Sigtede tilladt at raadføre sig med en Forsvarer angaaende den umiddelbare Besvarelse af de ham gjorte Spørgsmaal. Stk. 4. Er Sigtede under 15 Aar, finder Reglerne i § 184, 2det Stykke, Anvendelse.

1. Stykke.

Det heri indeholdte Forbud mod kaptiøse Spørgsmaal maa suppleres med den i § 183 indeholdte Grundsætning, hvorefter suggestive Spørgsmaal (overfor Vidner) saavidt muligt bør undgaas. .."