Bilag 1
Konvention til beskyttelse
af Menneskerettigheder og
Grundlæggende
Frihedsrettigheder
(Som
ændret senest ved protokol
nr. 11 af 11. maj 1994)
Under
henvisning til
Verdenserklæringen om
Menneskerettigheder, som
blev udstedt af de Forenede
Nationers Generalforsamling
den 10. december 1948;
under
henvisning til, at denne
Erklæring tilsigter at sikre
en universel og effektiv
anerkendelse og overholdelse
af de deri opregnede
rettigheder;
under
henvisning til, at
Europarådets formål er at
tilvejebringe en nærmere
forening mellem dets
medlemmer, og at en af
måderne at opnå dette mål er
at opretholde og udvikle
menneskerettighederne og de
grundlæggende friheder;
idet
de bekræfter deres dybe tro
på disse grundlæggende
frihedsrettigheder, som er
grundlaget for retfærdighed
og fred i verden og bedst
håndhæves på den ene side af
et virkeligt demokratisk
regeringssystem og på den
anden side af en fælles
forståelse og en fælles
respekt for de
menneskerettigheder, hvortil
de bekender sig;
idet
de, som regeringer i
europæiske stater, besjælede
af samme ånd og med en
fælles arv af politiske
traditioner, idealer,
respekt for frihed og for
retsstatsprincippet er
besluttet på at tage de
første skridt til sikring af
den kollektive håndhævelse
af visse af de rettigheder,
der omhandles i
Verdenserklæringen;
er de
underskrivende regeringer,
der er medlemmer af
Europarådet, blevet enige om
følgende:
Artikel 1
Pligt til
at respektere
menneskerettighederne
De høje
kontraherende parter skal
sikre enhver person under
deres jurisdiktion de
rettigheder og friheder, som
er nævnt i denne konventions
afsnit I.
AFSNIT I
Rettigheder og friheder
Artikel 2
Ret til
livet
Stk.
1.
Ethvert menneskes ret til
livet skal beskyttes ved
lov. Ingen må forsætligt
berøves livet undtagen ved
fuldbyrdelse af en dødsdom,
afsagt af en domstol i
tilfælde, hvor der ved lov
er fastsat dødsstraf for den
pågældende forbrydelse.
Stk.
2.
Berøvelse af livet betragtes
ikke som sket i modstrid med
denne artikel, når den er en
følge af magtanvendelse, der
ikke går ud over det absolut
nødvendige:
a)
for at forsvare nogen
mod ulovlig vold;
b)
for at iværksætte en
lovlig anholdelse eller
forhindre flugt fra
lovlig frihedsberøvelse;
c)
for lovligt at
undertrykke optøjer
eller opstand.
Artikel 3
Forbud
mod tortur
Ingen må
underkastes tortur og ej
heller umenneskelig eller
nedværdigende behandling
eller straf.
Artikel 4
Forbud
mod slaveri og tvangsarbejde
Stk.
1.
Ingen
må holdes i slaveri eller
trældom.
Stk.
2.
Ingen
må pålægges at udføre
tvangs- eller pligtarbejde.
Stk.
3.
Ved
anvendelse af denne artikel
omfatter udtrykket »tvangs-
eller pligtarbejde« ikke:
a)
arbejde, som
sædvanligvis forlanges
udført under
frihedsberøvelse i
overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel
5 i denne konvention,
eller under betinget
løsladelse fra sådan
frihedsberøvelse;
b)
tjeneste af militær
karakter eller, for så
vidt angår personer, der
er militærnægtere af
samvittighedsgrunde i
lande, hvor dette
anerkendes, tjeneste,
der erstatter tvungen
militærtjeneste;
c)
tjeneste, der pålægges i
tilfælde af nødstilstand
eller ulykker, der truer
samfundets eksistens
eller velfærd;
d)
arbejde eller tjeneste,
der hører til de normale
borgerpligter.
Artikel 5
Ret til
frihed og sikkerhed
Stk.
1.
Enhver
har ret til frihed og
personlig sikkerhed. Ingen
må berøves friheden undtagen
i følgende tilfælde og i
overensstemmelse med den ved
lov foreskrevne
fremgangsmåde:
a)
lovlig frihedsberøvelse
af en person efter
domfældelse af en
kompetent domstol;
b)
lovlig anholdelse eller
anden frihedsberøvelse
af en person for ikke at
efterkomme en domstols
lovlige påbud eller for
at sikre opfyldelsen af
en ved lov foreskrevet
forpligtelse;
c)
lovlig anholdelse eller
anden frihedsberøvelse
af en person med det
formål at stille ham for
den kompetente retlige
myndighed, når der er
begrundet mistanke om,
at han har begået en
forbrydelse, eller
rimelig grund til at
anse det for nødvendigt
at hindre ham i at begå
en forbrydelse eller i
at flygte efter at have
begået en sådan;
d)
frihedsberøvelse af en
mindreårig ifølge lovlig
afgørelse med det formål
at føre tilsyn med hans
opdragelse eller lovlig
frihedsberøvelse for at
stille ham for den
kompetente retlige
myndighed;
e)
lovlig frihedsberøvelse
af personer for at
hindre spredning af
smitsomme sygdomme, af
personer, der er
sindssyge, alkoholikere,
narkomaner eller
vagabonder;
f)
lovlig anholdelse eller
anden frihedsberøvelse
af en person for at
hindre ham i uretmæssigt
at trænge ind i landet
eller af en person, mod
hvem der tages skridt
til udvisning eller
udlevering.
Stk.
2.
Enhver, der anholdes, skal
snarest muligt og på et
sprog, som han forstår,
underrettes om grundene til
anholdelsen og om enhver
sigtelse mod ham.
Stk.
3.
Enhver, der anholdes eller
frihedsberøves i henhold til
bestemmelserne i denne
artikels stk. 1, litra c,
skal ufortøvet stilles for
en dommer eller anden
øvrighedsperson, der ved lov
er bemyndiget til at udøve
domsmyndighed, og skal være
berettiget til at få sin sag
pådømt inden for en rimelig
frist, eller til at blive
løsladt i afventning af
rettergangen. Løsladelsen
kan gøres betinget af
sikkerhed for, at den
pågældende giver møde under
rettergangen.
Stk.
4.
Enhver, der berøves friheden
ved anholdelse eller anden
tilbageholdelse, har ret til
at indbringe sagen for en
domstol, for at denne
hurtigt kan træffe afgørelse
om lovligheden af
frihedsberøvelsen, og
beordre ham løsladt, hvis
frihedsberøvelsen ikke er
lovlig.
Stk.
5.
Enhver, der har været
anholdt eller frihedsberøvet
i strid med bestemmelserne i
denne artikel, skal have ret
til erstatning.
Artikel 6
Ret til
retfærdig rettergang
Stk.
1.
Enhver
har ret til en retfærdig og
offentlig rettergang inden
en rimelig frist for en
uafhængig og upartisk
domstol, der er oprettet ved
lov, når der skal træffes
afgørelse enten i en strid
om hans borgerlige
rettigheder og forpligtelser
eller angående en mod ham
rettet anklage for en
forbrydelse. Dommen skal
afsiges i et offentligt
møde, men pressen og
offentligheden kan udelukkes
helt eller delvis fra
retsforhandlingerne af
hensyn til sædeligheden, den
offentlige orden eller den
nationale sikkerhed i et
demokratisk samfund, når det
kræves af hensynet til
mindreårige eller til
beskyttelse af parternes
privatliv, eller under
særlige omstændigheder i det
efter rettens mening strengt
nødvendige omfang, når
offentlighed ville skade
retfærdighedens interesser.
Stk.
2.
Enhver, der anklages for en
lovovertrædelse, skal anses
for uskyldig, indtil hans
skyld er bevist i
overensstemmelse med loven.
Stk.
3.
Enhver, der er anklaget for
en lovovertrædelse, skal
mindst have ret til
følgende:
a)
at blive underrettet
snarest muligt,
udførligt og på et
sprog, som han forstår,
om indholdet af og
årsagen til den
sigtelse, der er rejst
mod ham;
b)
at få tilstrækkelig tid
og lejlighed til at
forberede sit forsvar;
c)
at forsvare sig
personligt eller ved
bistand af en forsvarer,
som han selv har valgt,
og, hvis han ikke har
tilstrækkelige midler
til at betale for
juridisk bistand, at
modtage den uden
betaling, når dette
kræves i retfærdighedens
interesse;
d)
at afhøre eller lade
afhøre imod ham førte
vidner og at få vidner
for ham tilsagt og
afhørt på samme
betingelser som vidner,
der føres imod ham;
e)
at få vederlagsfri
bistand af en tolk, hvis
han ikke forstår eller
taler det sprog, der
anvendes i retten.
Artikel 7
Ingen
straf uden retsregel
Stk.
1.
Ingen
kan kendes skyldig i et
strafbart forhold på grund
af en handling eller
undladelse, der ikke
udgjorde en forbrydelse
efter national eller
international ret på det
tidspunkt, da den blev
begået. Der kan heller ikke
pålægges en strengere straf
end den, der var anvendelig
på det tidspunkt, da
lovovertrædelsen blev
begået.
Stk.
2.
Denne
artikel er ikke til hinder
for, at en person domfældes
og straffes for en handling
eller undladelse, der på det
tidspunkt, da den blev
begået, var en forbrydelse
ifølge de af civiliserede
nationer anerkendte
almindelige retsprincipper.
Artikel 8
Ret til
respekt for privatliv og
familieliv
Stk.
1.
Enhver
har ret til respekt for sit
privatliv og familieliv, sit
hjem og sin korrespondance.
Stk.
2.
Ingen
offentlig myndighed må gøre
indgreb i udøvelsen af denne
ret, medmindre det sker i
overensstemmelse med loven
og er nødvendigt i et
demokratisk samfund af
hensyn til den nationale
sikkerhed, den offentlige
tryghed eller landets
økonomiske velfærd, for at
forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder.
Artikel 9
Ret til
at tænke frit og til
samvittigheds- og
religionsfrihed
Stk.
1.
Enhver
har ret til at tænke frit og
til samvittigheds- og
religionsfrihed; denne ret
omfatter frihed til at
skifte religion eller tro
samt frihed til enten alene
eller sammen med andre,
offentligt eller privat at
udøve sin religion eller tro
gennem gudstjeneste,
undervisning, andagt og
overholdelse af religiøse
skikke.
Stk.
2.
Frihed
til at udøve sin religion
eller tro skal kun kunne
underkastes sådanne
begrænsninger, som er
foreskrevet ved lov og er
nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den
offentlige tryghed, for at
beskytte den offentlige
orden, sundheden eller
sædeligheden eller for at
beskytte andres rettigheder
og friheder.
Artikel
10
Ytringsfrihed
Stk.
1.
Enhver
har ret til ytringsfrihed.
Denne ret omfatter
meningsfrihed og frihed til
at modtage eller meddele
oplysninger eller tanker,
uden indblanding fra
offentlig myndighed og uden
hensyn til landegrænser.
Denne artikel forhindrer
ikke stater i at kræve, at
radio-, fjernsyns- eller
filmforetagender kun må
drives i henhold til
bevilling.
Stk.
2.
Da
udøvelsen af disse
frihedsrettigheder medfører
pligter og ansvar, kan den
underkastes sådanne
formaliteter, betingelser,
restriktioner eller
straffebestemmelser, som er
foreskrevet ved lov og er
nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed,
territorial integritet eller
offentlig tryghed, for at
forebygge uorden eller
forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller
sædeligheden, for at
beskytte andres gode navn og
rygte eller rettigheder, for
at forhindre udspredelse af
fortrolige oplysninger,
eller for at sikre
domsmagtens autoritet og
upartiskhed.
Artikel
11
Forsamlings- og
foreningsfrihed
Stk.
1.
Enhver
har ret til frit at deltage
i fredelige forsamlinger og
til foreningsfrihed,
herunder ret til at oprette
og slutte sig til
fagforeninger for at
beskytte sine interesser.
Stk.
2.
Der må
ikke gøres andre
indskrænkninger i udøvelsen
af disse rettigheder end
sådanne, som er foreskrevet
ved lov og er nødvendige i
et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale
sikkerhed eller den
offentlige tryghed, for at
forebygge uro eller
forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder.
Denne artikel skal ikke
forhindre, at der pålægges
medlemmer af de væbnede
styrker, politiet eller
statsadministrationen
lovlige begrænsninger i
udøvelsen af disse
rettigheder.
Artikel
12
Ret til
at indgå ægteskab
Giftefærdige mænd og kvinder
har ret til at indgå
ægteskab og stifte familie i
overensstemmelse med de
nationale love om udøvelsen
af denne ret.
Artikel
13
Adgang
til effektive retsmidler
Enhver,
hvis rettigheder og friheder
efter denne konvention er
blevet krænket, skal have
adgang til effektive
retsmidler herimod for en
national myndighed, uanset
om krænkelsen er begået af
personer, der handler i
embeds medfør.
Artikel
14
Forbud
mod diskriminering
Nydelsen
af de i denne konvention
anerkendte rettigheder og
friheder skal sikres uden
forskel på grund af køn,
race, farve, sprog,
religion, politisk eller
anden overbevisning,
national eller social
oprindelse, tilhørsforhold
til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel eller
ethvert andet forhold.
Artikel
15
Fravigelse af forpligtelser
under offentlige
faretilstande
Stk.
1.
Under
krig eller anden offentlig
faretilstand, der truer
nationens eksistens, kan en
høj kontraherende part
træffe forholdsregler, der
fraviger dens forpligtelser
ifølge denne konvention, i
det omfang det er strengt
påkrævet af situationen, og
forudsat at sådanne
forholdsregler ikke er
uforenelige med dens andre
forpligtelser ifølge
folkeretten.
Stk.
2.
Der
kan ikke med hjemmel i denne
bestemmelse gøres afvigelse
fra artikel 2, undtagen ved
død som følge af lovlige
krigshandlinger, eller fra
artiklerne 3, 4, stk. 1, og
7.
Stk.
3.
Enhver
stat, som benytter sig af
denne ret til fravigelse,
skal holde Europarådets
generalsekretær fuldt
underrettet om de
forholdsregler, som den har
taget, og om grundene
dertil. Den skal også
underrette Europarådets
generalsekretær, når sådanne
forholdsregler er ophørt at
virke, og konventionens
bestemmelser igen er fuldt
ud i kraft.
Artikel
16
Indskrænkninger i
udlændinges politiske virke
Intet i
artiklerne 10, 11 og 14 må
anses for at være til hinder
for, at de høje
kontraherende parter
fastsætter indskrænkninger i
udlændinges politiske
virksomhed.
Artikel
17
Forbud
mod misbrug af rettigheder
Intet i
denne konvention må
fortolkes, som om den
medførte ret for nogen stat,
gruppe eller person til at
indlade sig på nogen
virksomhed eller udføre
nogen handling, der
tilsigter at tilintetgøre
nogen af de heri nævnte
rettigheder og friheder,
eller at begrænse dem i
videre omfang, end der er
hjemmel for i konventionen.
Artikel
18
Begrænsninger i brug af
indskrænkninger i
rettigheder
De
indskrænkninger, som er
tilladt efter denne
konvention i de her nævnte
rettigheder og friheder, må
ikke anvendes i nogen anden
hensigt end den, som de er
foreskrevet for.
Afsnit II
Den
europæiske
Menneskerettighedsdomstol
Artikel
19
Oprettelse af Domstolen
For at
sikre opfyldelsen af de
forpligtelser, de høje
kontraherende parter har
påtaget sig ved denne
konvention og de dertil
knyttede protokoller, skal
der oprettes en
Menneskerettighedsdomstol i
det følgende benævnt
»Domstolen«. Den skal
fungere på permanent basis.
Artikel
20
Dommernes
antal
Domstolen
skal bestå af et antal
dommere, der svarer til
antallet af de høje
kontraherende parter.
Artikel
21
Kriterier
for valg til dommer
Stk.
1.
Dommerne skal nyde den
højeste moralske anseelse og
må enten besidde de
kvalifikationer, der kræves
for udnævnelse til høje
juridiske embeder, eller
være retskyndige af
anerkendt sagkundskab.
Stk.
2.
Dommerne har sæde i
Domstolen som individuelle
personer.
Stk.
3.
Under
deres embedsperiode må
dommerne ikke påtage sig
noget hverv, som er
uforeneligt med deres
uafhængighed og upartiskhed
eller med kravene til et
fuldtidsembede. Alle
spørgsmål, der udspringer af
anvendelsen af denne
bestemmelse, afgøres af
Domstolen.
Artikel
22
Valg af
dommere
Stk.
1.
Dommerne vælges af Den
parlamentariske Forsamling
med hensyn til hver af de
høje kontraherende parter
ved flertal på grundlag af
en liste over tre
kandidater, der er opstillet
af den høje kontraherende
part.
Stk.
2.
Samme
fremgangsmåde følges ved
supplering af Domstolen ved
tiltrædelse af nye høje
kontraherende parter og ved
besættelse af pladser, der
måtte blive ledige.
Artikel
23
Embedsperiode
Stk.
1.
Dommerne vælges for et
tidsrum af 6 år. De kan
genvælges. For halvdelen af
de dommere, der vælges ved
første valg, ophører
embedsperioden dog efter 3
år.
Stk.
2.
De
dommere, hvis embedsperiode
ophører efter udløbet af
begyndelsesperioden på 3 år,
vælges ved lodtrækning, der
foretages af Europarådets
generalsekretær umiddelbart
efter, at de er blevet
valgt.
Stk.
3.
For i
videst muligt omfang at
sikre, at embedsperioden for
halvdelen af dommerne fornys
hvert tredje år, kan Den
parlamentariske Forsamling
før et forestående valg
bestemme, at embedsperioden
for en eller flere af
dommerne, som skal vælges,
skal være en anden end 6 år,
dog ikke over 9 år og ikke
under 3 år.
Stk.
4.
Når
det drejer sig om
embedsperioden for mere end
en dommer, og Den
parlamentariske Forsamling
anvender bestemmelsen i
foregående stykke, skal
Europarådets generalsekretær
umiddelbart efter valget
fordele de enkelte
embedsperioder ved
lodtrækning.
Stk.
5.
En
dommer, der vælges i stedet
for en dommer, hvis
embedsperiode ikke er
udløbet, skal beklæde
embedet for den resterende
del af forgængerens
embedsperiode.
Stk.
6.
Dommernes embedsperioder
udløber, når de fylder 70
år.
Stk.
7.
Dommerne skal beklæde
embedet, indtil andre er
valgt i deres sted. De skal
imidlertid fortsætte med at
behandle sager, som de
allerede har påbegyndt.
Artikel
24
Afskedigelse
En dommer
kan ikke afskediges fra sit
embede, medmindre de øvrige
dommere med et flertal på to
tredjedele beslutter, at han
ikke mere opfylder de
krævede betingelser.
Artikel
25
Justitskontor og juridiske
sekretærer
Domstolen
har et justitskontor, hvis
funktioner og organisation
bestemmes i Domstolens
regler. Domstolen bistås af
juridiske sekretærer.
Artikel
26
Domstolen
i plenum
Domstolen i plenum
a)
vælger sin præsident og
en eller to
vicepræsidenter for et
tidsrum af 3 år. De kan
genvælges;
b)
opretter kamre, der
fungerer for en bestemt
periode;
c)
vælger præsidenterne for
Domstolens kamre. Disse
kan genvælges;
d)
vedtager Domstolens
regler; og
e)
vælger en
justitssekretær og en
eller flere
vicejustitssekretærer.
Artikel
27
Komitéer,
kamre og Storkammeret
Stk.
1.
Ved
behandling af sager, der
forelægges Domstolen,
nedsætter Domstolen sig i
komitéer på 3 dommere, i
kamre på 7 dommere, og i et
Storkammer på 17 dommere.
Domstolens kamre nedsætter
komitéer, der fungerer for
en bestemt periode.
Stk.
2.
Der
skal som ex officio medlem
af kammeret og Storkammeret
sidde den dommer, der er
valgt for den stat, der er
part i sagen, og hvis der
ikke er en sådan dommer,
eller han er ude af stand
til at sidde som medlem,
vælger vedkommende stat en
person, der fungerer som
dommer.
Stk.
3.
Storkammeret omfatter også
Domstolens præsident,
vicepræsidenter,
præsidenterne for kamrene og
andre dommere, der er valgt
ifølge Domstolens regler.
Når en sag appelleres til
Storkammeret i medfør af
artikel 43, kan ingen dommer
fra det kammer, der afsagde
dommen, have sæde i
Storkammeret, med undtagelse
af præsidenten for kammeret
og den dommer, der har haft
sæde for den stat, der er
part i sagen.
Artikel
28
Komitéers
afvisning af klager
En komité
kan ved enstemmighed
beslutte at afvise en klage
eller slette en klage fra
listen over anmeldte klager,
som er indbragt i medfør af
artikel 34, hvis en sådan
beslutning kan træffes uden
yderligere behandling. En
sådan beslutning er endelig.
Artikel
29
Kamres
beslutninger om klagers
antagelse til behandling og
stillingtagen til klagens
grundlag
Stk.
1.
Hvis
der ikke tages beslutning i
medfør af artikel 28, tager
et kammer beslutning om,
hvorvidt individuelle
klager, der indbringes i
henhold til artikel 34, skal
antages til behandling og
tager stilling til klagens
grundlag.
Stk.
2.
Et
kammer tager beslutning om,
hvorvidt mellemstatslige
klager, der indbringes i
henhold til artikel 33, skal
antages til behandling, og
tager stilling til klagens
grundlag.
Stk.
3.
Beslutningen om sagens
antagelse til behandling
tages separat, medmindre
Domstolen i særlige tilfælde
træffer anden beslutning.
Artikel
30
Afgivelse
af jurisdiktion til
Storkammeret
Hvis der
i en sag, der verserer i et
kammer, opstår et væsentligt
spørgsmål, der berører
fortolkningen af
konventionen eller de dertil
knyttede protokoller, eller
hvis løsningen af et
spørgsmål i kammeret kan få
et resultat, der er
uforeneligt med en dom, der
tidligere er afsagt af
Domstolen, kan kammeret på
ethvert tidspunkt, før den
afsiger sin dom, afgive sin
jurisdiktion til
Storkammeret, medmindre en
af sagens parter rejser
indsigelse herimod.
Artikel
31
Storkammerets beføjelser
Storkammeret
a)
afgør klager, der
indgives enten i medfør
af artikel 33 eller
artikel 34, når et
kammer har afgivet sin
jurisdiktion i medfør af
artikel 30, eller hvis
sagen er blevet henvist
til det i medfør af
artikel 43, og
b)
behandler anmodninger om
rådgivende udtalelser,
der er forelagt i medfør
af artikel 47.
Artikel
32
Domstolens kompetence
Stk.
1.
Domstolens kompetence
udstrækker sig til alle
sager vedrørende
fortolkningen og anvendelsen
af denne konvention og de
dertil knyttede protokoller,
som indbringes for den i
medfør af artikel 33, 34 og
47.
Stk.
2.
Domstolen afgør selv
tvistigheder med hensyn til
sin kompetence.
Artikel
33
Mellemstatslige sager
Enhver af
de høje kontraherende parter
kan indbringe ethvert
påstået brud på
konventionens og de dertil
knyttede protokollers
bestemmelser foretaget af en
anden høj kontraherende
part.
Artikel
34
Individuelle klager
Domstolen
kan modtage klager fra
enhver person, enhver
ikke-statslig organisation
eller gruppe af
enkeltpersoner, der hævder
at være blevet krænket af en
af de høje kontraherende
parter i de rettigheder, der
er anerkendt ved denne
konvention eller de dertil
knyttede protokoller. De
høje kontraherende parter
forpligter sig til ikke på
nogen måde at lægge
hindringer i vejen for den
effektive udøvelse af denne
ret.
Artikel
35
Kriterier
for antagelse til behandling
i realiteten
Stk.
1.
Domstolen må kun optage
sagen til behandling, når
alle nationale retsmidler er
blevet udtømt i
overensstemmelse med de af
folkeretten almindeligt
anerkendte regler, og inden
for et tidsrum af 6 måneder
fra den dato, den endelige
afgørelse blev truffet.
Stk.
2.
Domstolen må ikke behandle
nogen individuel klage efter
artikel 34, som
a)
er anonym, eller
b)
i det væsentlige er
identisk med en sag, der
allerede er blevet
undersøgt af Domstolen
eller allerede har været
underkastet anden form
for international
undersøgelse eller
afgørelse, og som ikke
indeholder nye
oplysninger af
betydning.
Stk.
3.
Domstolen skal afvise en
klage, der forelægges den i
henhold til artikel 34, når
den anser den for uforenelig
med bestemmelserne i
nærværende konvention eller
de dertil knyttede
protokoller, for åbenbart
ugrundet eller for at være
misbrug af klageadgangen.
Stk.
4.
Domstolen skal afvise enhver
klage, som den anser for
uforenelig med denne
artikel. Den kan gøre dette
på ethvert trin i
proceduren.
Artikel
36
Tredjeparts intervention
Stk.
1.
I alle
sager, der er forelagt et
kammer eller Storkammeret,
har en høj kontraherende
part, som har en af sine
statsborgere som klager, ret
til at afgive skriftlige
bemærkninger og til at
deltage i høringer.
Stk.
2.
Domstolens præsident kan, af
hensyn til en retfærdig
rettergang, opfordre enhver
høj kontraherende part, som
ikke er part i sagen, eller
enhver impliceret person,
som ikke er klageren, til at
afgive skriftlige
bemærkninger eller til at
deltage i høringer.
Artikel
37
Sletning
af klager fra listen
Stk.
1.
Domstolen kan på ethvert
tidspunkt i sagsbehandlingen
beslutte at slette en klage
af sagslisten, såfremt det
på baggrund af
omstændighederne findes, at
a)
klageren ikke har til
hensigt at forfølge sin
klage, eller
b)
sagen er blevet løst,
eller
c)
det i øvrigt efter
Domstolens opfattelse
ikke længere er
begrundet at fortsætte
behandlingen af klagen.
Domstolen
skal dog fortsætte
behandlingen af en klage,
hvis respekten for
menneskerettighederne som
defineret i konventionen og
de dertil knyttede
protokoller tilsiger det.
Stk.
2.
Domstolen kan beslutte at
genoptage en klage på sin
sagsliste, hvis den mener,
at omstændighederne
berettiger en sådan
fremgangsmåde.
Artikel
38
Behandling af sagen og
proceduren ved forlig
Stk.
1.
Hvis
Domstolen antager en sag til
realitetsbehandling, skal
den
a)
fortsætte behandlingen
af klagen sammen med
parternes repræsentanter
og om nødvendigt
foranstalte en
undersøgelse, til hvis
effektive gennemførelse
vedkommende stater skal
stille alle nødvendige
midler til rådighed,
b)
stille sig til rådighed
for vedkommende parter
med det formål at opnå
et forlig på grundlag af
respekt for
menneskerettighederne
som defineret i
konventionen og de
dertil knyttede
protokoller.
Stk.
2.
Proceduren i henhold til
stykke 1.b er fortrolig.
Artikel
39
Opnåelse
af forlig
Hvis der
opnås et forlig, skal
Domstolen slette sagen af
sin sagsliste ved en
afgørelse, som indskrænker
sig til en kort konstatering
af kendsgerningerne og den
løsning, der er opnået.
Artikel
40
Offentlige høringer og
adgang til dokumenter
Stk.
1.
Høringer er offentlige,
medmindre Domstolen i
særlige tilfælde bestemmer
andet.
Stk.
2.
Dokumenter, der deponeres
hos justitssekretæren, skal
være tilgængelige for
offentligheden, medmindre
Domstolens præsident træffer
anden beslutning.
Artikel
41
Passende
erstatning
Hvis
Domstolen finder, at der er
sket en krænkelse af
konventionen eller de dertil
knyttede protokoller, og
hvis vedkommende høje
kontraherende parts interne
ret kun tillader delvis
skadesløsholdelse, skal
Domstolen om nødvendigt
tilkende den forurettede
part passende erstatning.
Artikel
42
Domme
afsagt af kamre
Domme
afsagt af kamre bliver
endelige i overensstemmelse
med bestemmelserne i artikel
44, stk. 2.
Artikel
43
Henvisning til Storkammeret
Stk.
1.
Indenfor en periode på 3
måneder fra datoen for den
dom, der er afsagt af et
kammer, kan enhver part i
sagen undtagelsesvis anmode
om, at sagen henvises til
Storkammeret.
Stk.
2.
Et
udvalg på 5 af Storkammerets
dommere skal godkende
anmodningen, hvis sagen
rejser et væsentligt
spørgsmål, der berører
fortolkningen eller
anvendelsen af konventionen
eller de dertil knyttede
protokoller, eller et
væsentligt emne af generel
vigtighed.
Stk.
3.
Hvis
udvalget godkender
anmodningen, skal
Storkammeret afgøre sagen
ved afsigelse af en dom.
Artikel
44
Endelige
domme
Stk.
1.
En dom
afsagt af Storkammeret er
endelig.
Stk.
2.
En dom
afsagt af et kammer bliver
endelig
a)
hvis parterne erklærer,
at de ikke vil anmode
om, at sagen henvises
til Storkammeret, eller
b)
3 måneder efter datoen
for dommen, hvis der
ikke er anmodet om
henvisning af sagen til
Storkammeret, eller
c)
hvis Storkammerets
udvalg afviser
anmodningen om
henvisning i henhold til
artikel 43.
Stk.
3.
Den
endelige dom skal
offentliggøres.
Artikel
45
Begrundelser for domme og
afgørelser
Stk.
1.
Både
domme og afgørelser, om
hvorvidt klager kan antages
til behandling eller ej,
skal ledsages af grunde.
Stk.
2.
Hvis
en dom helt eller delvis
ikke giver udtryk for
dommernes enstemmige mening,
er enhver dommer berettiget
til at afgive særskilt
votum.
Artikel
46
Dommes
bindende kraft og
fuldbyrdelse
Stk.
1.
De
høje kontraherende parter
forpligter sig til at rette
sig efter Domstolens
endelige afgørelse i enhver
sag, som de er parter i.
Stk.
2.
Domstolens endelige
afgørelse oversendes til
Ministerkomitéen, der skal
overvåge dens fuldbyrdelse.
Artikel
47
Rådgivende udtalelser
Stk.
1.
På
Ministerkomitéens anmodning
kan Domstolen afgive
rådgivende udtalelser om
juridiske spørgsmål
vedrørende fortolkningen af
konventionen og de til denne
knyttede protokoller.
Stk.
2.
Sådanne udtalelser kan ikke
vedrøre noget spørgsmål om
indholdet eller rækkevidden
af de rettigheder og
friheder, som fastsættes i
konventionens afsnit I og i
de til konventionen knyttede
protokoller, og heller ikke
andre spørgsmål, som
Domstolen eller
Ministerkomitéen måtte
skulle tage stilling til som
følge af et i henhold til
konventionen iværksat
retsskridt.
Stk.
3.
Ministerkomitéens beslutning
om at anmode Domstolen om en
rådgivende udtalelse kræver
et flertal af de
repræsentanter, som har ret
til at sidde i komitéen.
Artikel
48
Domstolens rådgivende
kompetence
Domstolen
afgør, om en anmodning fra
Ministerkomitéen om en
rådgivende udtalelse falder
ind under dens kompetence,
således som denne er
fastlagt i artikel 47.
Artikel
49
Begrundelse for rådgivende
udtalelser
Stk.
1.
Domstolens rådgivende
udtalelser skal ledsages af
grunde.
Stk.
2.
Såfremt den rådgivende
udtalelse helt eller delvis
ikke giver udtryk for
dommernes enstemmige mening,
er enhver af dommerne
berettiget til at afgive
særskilt votum.
Stk.
3.
Domstolens rådgivende
udtalelser oversendes til
Ministerkomitéen.
Artikel
50
Domstolens udgifter
Udgifterne til Domstolen
udredes af Europarådet.
Artikel
51
Dommernes
privilegier og immuniteter
Dommerne
har under udøvelsen af deres
hverv ret til de privilegier
og immuniteter, der
omhandles i artikel 40 i
Europarådets statut og i de
overenskomster, der er
indgået i henhold hertil.
AFSNIT
III
Forskellige bestemmelser
Artikel
52
Anmodning
om oplysninger fra
generalsekretæren
På
anmodning af Europarådets
generalsekretær skal enhver
af de høje kontraherende
parter give nærmere
oplysning om, hvorledes den
pågældende stats interne
lovgivning sikrer den
effektive gennemførelse af
bestemmelserne i denne
konvention.
Artikel
53
Sikring
af eksisterende
menneskerettigheder
Ingen
bestemmelse i denne
konvention må fortolkes som
en begrænsning i eller
afvigelse fra nogen af de
menneskerettigheder og
grundlæggende
frihedsrettigheder, som
måtte være tilsikret i
henhold til en høj
kontraherende parts
lovgivning eller i henhold
til anden overenskomst, den
er part i.
Artikel
54
Ministerkomitéens beføjelser
Ingen
bestemmelse i denne
konvention skal begrænse de
beføjelser, der er tillagt
Ministerkomitéen ved
Europarådets statut.
Artikel
55
Udelukkelse af andre midler
til afgørelse af tvister
Bortset
fra særlig aftale giver de
høje kontraherende parter
afkald på at påberåbe sig
traktater, overenskomster
eller deklarationer, der
består mellem dem, til i
form af en klage at
forelægge en tvist om
fortolkning eller anvendelse
af denne konvention til
afgørelse på anden måde end
fastsat i denne konvention.
Artikel
56
Anvendelsesområder
Stk.
1.
Enhver
stat kan ved sin
ratifikation eller når som
helst derefter ved en
notifikation til
Europarådets generalsekretær
erklære, at denne konvention
skal, under forbehold af
denne artikels stk. 4,
udstrækkes til alle eller
nogle af de områder, for
hvis internationale
forbindelser den er
ansvarlig.
Stk.
2.
Konventionen skal udstrækkes
til det område eller de
områder, der nævnes i
notifikationen, fra den 30.
dag efter, at Europarådets
generalsekretær har modtaget
denne notifikation.
Stk.
3.
Bestemmelserne i denne
konvention skal imidlertid i
sådanne områder anvendes med
skyldig hensyntagen til de
stedlige vilkår.
Stk.
4.
Enhver
stat, der har afgivet en
erklæring i overensstemmelse
med denne artikels stk. 1,
kan når som helst derefter
på et eller flere af de
områders vegne, som
notifikationen omfatter,
erklære, at den anerkender
Domstolens kompetence til at
modtage klager fra personer,
ikke-statslige
organisationer eller grupper
af enkeltpersoner som
fastsat i konventionens
artikel 34.
Artikel
57
Forbehold
Stk.
1.
Enhver
stat kan ved undertegnelsen
af denne konvention eller
ved deponeringen af
ratifikationsinstrumentet
tage forbehold med hensyn
til enhver særskilt
bestemmelse i konventionen,
i det omfang en lov, som på
det tidspunkt er i kraft på
dens område, ikke er i
overensstemmelse med
bestemmelsen. Forbehold af
generel karakter er ikke
tilladt i henhold til denne
artikel.
Stk.
2.
Ethvert forbehold, der tages
i henhold til denne artikel,
skal indeholde en kort
redegørelse for den
pågældende lov.
Artikel
58
Opsigelse
Stk.
1.
En høj
kontraherende part kan ikke
opsige denne konvention før
udløbet af 5 år fra den
dato, da den trådte i kraft
for dens vedkommende, og
efter et varsel på 6
måneder, der meddeles
Europarådets
generalsekretær, der skal
underrette de andre høje
kontraherende parter.
Stk.
2.
En
sådan opsigelse har ikke til
virkning, at den pågældende
høje kontraherende part
frigøres fra sine
forpligtelser ifølge denne
konvention med hensyn til
nogen handling, som kan
udgøre en overtrædelse af
denne konvention, og som er
udført før den dato, da
opsigelsen fik virkning.
Stk.
3.
På
samme vilkår skal enhver høj
kontraherende part, der
ophører med at være medlem
af Europarådet, ophøre med
at være part i denne
konvention.
Stk.
4.
Under
iagttagelse af
bestemmelserne i stk. 1-3
kan konventionen opsiges med
hensyn til ethvert område,
for hvilket den i medfør af
artikel 56 er blevet
erklæret anvendelig.
Artikel
59
Undertegnelse og
ratifikation
Stk.
1.
Denne
konvention er åben for
undertegnelse af
Europarådets medlemmer. Den
skal ratificeres.
Ratifikationsinstrumenterne
deponeres hos Europarådets
generalsekretær.
Stk.
2.
Denne
konvention træder i kraft,
når ti
ratifikationsinstrumenter er
blevet deponeret.
Stk.
3.
For så
vidt angår en signatarmagt,
der senere ratificerer
konventionen, træder denne i
kraft den dag,
ratifikationsinstrumentet
deponeres.
Stk.
4.
Europarådets generalsekretær
skal give alle medlemmerne
af Europarådet meddelelse om
konventionens ikrafttræden,
om navnene på de høje
kontraherende parter, der
har ratificeret den, og om
deponering af alle
ratifikationsinstrumenter,
som senere foretages.
Bilag 2
1.
Tillægsprotokol af 20. marts
1952, som ændret ved
protokol nr. 11 af 11. maj
1994.
Præambel
(udeladt her).
Artikel 1
Beskyttelse af ejendom
Enhver
fysisk eller juridisk person
har ret til respekt for sin
ejendom. Ingen må berøves
sin ejendom undtagen i
samfundets interesse og i
overensstemmelse med de
betingelser, der er fastsat
ved lov og følger af
folkerettens almindelige
principper.
Foranstående bestemmelser
skal imidlertid ikke på
nogen måde begrænse statens
ret til at håndhæve sådanne
love, som den anser for
nødvendige for at overvåge,
at ejendomsretten udøves i
overensstemmelse med
almenhedens interesse, eller
for at sikre betaling af
skatter, andre afgifter og
bøder.
Artikel 2
Ret til
uddannelse
Ingen må
nægtes retten til
uddannelse. Ved udøvelsen af
de funktioner, som staten
påtager sig i henseende til
uddannelse og undervisning,
skal den respektere
forældrenes ret til at sikre
sig, at sådan uddannelse og
undervisning sker i
overensstemmelse med deres
egen religiøse og
filosofiske overbevisning.
Artikel 3
Ret til
frie valg
De høje
kontraherende parter
forpligter sig til at lade
afholde frie, hemmelige valg
med passende mellemrum under
forhold, som sikrer folkets
frie meningstilkendegivelse
ved valget af medlemmer til
den lovgivende forsamling.
Artikel 4
Anvendelsesområder
Enhver af
de høje kontraherende parter
kan ved undertegnelsen eller
ratifikationen eller når som
helst derefter over for
Europarådets generalsekretær
afgive en erklæring om, i
hvilket omfang den
forpligter sig til at
udstrække bestemmelserne i
denne protokol til områder,
for hvis internationale
forbindelser den er
ansvarlig.
Enhver af
de høje kontraherende
parter, som har afgivet en
erklæring i medfør af
foranstående stykke, kan fra
tid til anden afgive en
yderligere erklæring,
hvorved den modificerer en
hvilken som helst tidligere
erklæring eller lader denne
protokols bestemmelser
ophøre med at have gyldighed
for et hvilket som helst
område.
En
erklæring afgivet i
overensstemmelse med denne
artikel skal anses for
afgivet i overensstemmelse
med konventionens artikel
56, stk. 1.
Artikel 5
Forhold
til konventionen
De høje
kontraherende parter
betragter denne protokols
artikler 1, 2, 3 og 4 som et
tillæg til konventionen, og
alle konventionens
bestemmelser skal derfor
også have gyldighed i
forhold til disse artikler.
Artikel 6
Undertegnelse og
ratifikation
(udeladt
her)
Bilag 3
Protokol
nr. 4 af 16. september 1963,
som ændret ved protokol nr.
11 af 11. maj 1994.
Præambel
(udeladt her).
Artikel 1
Forbud
mod frihedsberøvelse på
grund af gæld
Ingen må
berøves sin frihed alene på
grund af manglende evne til
at opfylde en kontraktlig
forpligtelse.
Artikel 2
Frihed
til valg af opholdssted
Stk.
1.
Enhver, der lovligt befinder
sig på en stats område, skal
inden for dette have ret til
at færdes frit og til frit
at vælge sit opholdssted.
Stk.
2.
Enhver
har frihed til at forlade et
hvilket som helst land,
herunder sit eget.
Stk.
3.
Udøvelsen af disse
rettigheder skal ikke være
underkastet andre
begrænsninger end sådanne,
som er i overensstemmelse
med loven, og som er
nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til den
nationale sikkerhed eller
den offentlige tryghed, for
at opretholde den offentlige
orden, for at forebygge
forbrydelse, for at beskytte
sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder.
Stk.
4.
De i
stk. 1 nævnte rettigheder
kan endvidere inden for
særlige områder underkastes
restriktioner, som er
indført ved lov, og som i et
demokratisk samfund tjener
almenvellet.
Artikel 3
Forbud
mod udvisning af egne
statsborgere
Stk.
1.
Ingen
kan hverken ved individuelle
eller ved kollektive
foranstaltninger udvises af
et territorium tilhørende
den stat, i hvilken han er
statsborger.
Stk.
2.
Ingen
kan berøves retten til
indrejse i den stat, i
hvilken han er statsborger.
Artikel 4
Forbud
mod kollektiv udvisning af
udlændinge
Kollektiv
udvisning af udlændinge er
forbudt.
Artikel 5
Anvendelsesområde
Stk.
1.
Enhver
af de høje kontraherende
parter kan ved undertegnelse
eller ratifikation af denne
protokol eller når som helst
derefter til Europarådets
generalsekretær afgive en
erklæring om, i hvilket
omfang den forpligter sig
til at anvende denne
protokols bestemmelser inden
for de af den pågældende
stat angivne territorier,
hvis internationale
forbindelser den er
ansvarlig for.
Stk.
2.
Enhver
af de høje kontraherende
parter, der har afgivet en
erklæring i henhold til
foregående stk., kan fra tid
til anden afgive en
yderligere erklæring,
hvorved betingelserne i en
tidligere erklæring ændres,
eller anvendelsen af
protokollens bestemmelser
bringes til ophør for
ethvert territoriums
vedkommende.
Stk.
3.
En
erklæring, der er afgivet i
overensstemmelse med denne
artikel, skal betragtes som
afgivet i overensstemmelse
med konventionens artikel
56, stk. 1.
Stk.
4.
En
stats territorium, hvorpå
denne protokol finder
anvendelse i henhold til
ratifikation eller
godkendelse, og ethvert
territorium, hvorpå denne
protokol finder anvendelse i
henhold til statens
erklæring efter denne
artikel, skal betragtes som
forskellige territorier for
så vidt angår de i artikel 2
og 3 i denne protokol
indeholdte henvisninger til
en stats territorium.
Stk.
5.
Enhver
stat, der har afgivet en
erklæring i overensstemmelse
med denne artikels stk. 1
eller 2, kan når som helst
derefter på et eller flere
af de områders vegne, som
erklæringen omfatter,
erklære, at den anerkender
Domstolens kompetence til at
modtage klager fra personer,
ikke-statslige
organisationer eller grupper
af enkeltpersoner som
fastsat i konventionens
artikel 34 vedrørende alle
eller nogen af artiklerne 1
til 4 i denne protokol.
Artikel 6
Forhold
til konventionen
De høje
kontraherende parter
betragter bestemmelserne i
protokollens artikler 1-5
som tillægsartikler til
konventionen, og alle
konventionens bestemmelser
skal anvendes i
overensstemmelse hermed.
Artikel 7
Undertegnelse og
ratifikation
(udeladt
her)
Bilag 4
Protokol
nr. 6 af 28. april 1983
vedrørende afskaffelsen af
dødsstraf, som ændret ved
protokol nr. 11 af 11. maj
1994.
Præambel
(udeladt her).
Artikel 1
Afskaffelse af dødsstraf
Dødsstraffen skal afskaffes.
Ingen må idømmes en sådan
straf eller henrettes.
Artikel 2
Dødsstraf
i krigstid
En stat
kan i sin lovgivning
foreskrive dødsstraf for
handlinger, der er begået i
krigstid eller under
overhængende fare for krig;
en sådan straf må kun
anvendes i de tilfælde, der
er fastsat i loven og i
overensstemmelse med dens
bestemmelser. Staten skal
give Europarådets
generalsekretær meddelelse
om de relevante bestemmelser
i den pågældende lov.
Artikel 3
Forbud
mod fravigelser
Der kan
ikke foretages fravigelser
fra bestemmelserne i denne
protokol i henhold til
konventionens artikel 15.
Artikel 4
Forbud
mod forbehold
Der kan
ikke tages forbehold i
henhold til konventionens
artikel 57 over for
bestemmelserne i denne
protokol.
Artikel 5
Anvendelsesområde
Stk.
1.
Enhver
stat kan ved undertegnelsen
eller ved deponeringen af
sit ratifikations-, accept-
eller godkendelsesinstrument
angive, på hvilket
territorium eller hvilke
territorier denne protokol
finder anvendelse.
Stk.
2.
Enhver
stat kan på et hvilket som
helst senere tidspunkt ved
en erklæring til
Europarådets generalsekretær
udstrække anvendelsen af
denne protokol til ethvert
andet territorium angivet i
erklæringen. For et sådant
territorium træder
protokollen i kraft på den
første dag i måneden efter,
at generalsekretæren har
modtaget erklæringen.
Stk.
3.
Enhver
erklæring, der er afgivet i
henhold til de to
foranstående stykker, kan,
for så vidt angår ethvert
territorium, der er angivet
i erklæringen, tilbagekaldes
ved en meddelelse til
generalsekretæren.
Tilbagekaldelsen gælder fra
den første dag i måneden
efter, at generalsekretæren
har modtaget meddelelsen.
Artikel 6
Forhold
til konventionen
Deltagerstaterne betragter
bestemmelserne i
protokollens artikler 1-5
som tillægsartikler til
konventionen, og alle
konventionens bestemmelser
skal anvendes i
overensstemmelse hermed.
Artikel 7
Undertegnelse og
ratifikation
(udeladt
her)
Artikel 8
Ikrafttræden
(udeladt
her)
Artikel 9
Deponering
(udeladt
her)
Bilag 5
Protokol
nr. 7 af 22. november 1984,
som ændret ved protokol nr.
11 af 11. maj 1994.
Præambel
(udeladt her).
Artikel 1
Proceduremæssig sikring
vedrørende udvisning af
udlændinge
Stk.
1.
En
udlænding, der lovligt er
bosiddende på en stats
territorium, kan ikke
udvises derfra, medmindre
dette sker i medfør af en
beslutning truffet i
overensstemmelse med loven,
og den pågældende skal have
adgang til:
a)
at fremføre de grunde,
der taler mod
udvisningen,
b)
at få sagen prøvet på
ny, og
c)
med henblik herpå at
være repræsenteret over
for den kompetente
myndighed eller en
person eller personer
udpeget af denne
myndighed.
Stk.
2.
En
udlænding kan udvises inden
udøvelsen af de i stk. 1,
litra a-c nævnte
rettigheder, når dette er
nødvendigt af hensyn til den
offentlige orden eller
begrundet i hensynet til den
nationale sikkerhed.
Artikel 2
Ret til
appel i straffesager
Stk.
1.
Enhver, der af en domstol er
dømt for en strafbar
lovovertrædelse, har ret til
at få skyldsspørgsmålet
eller strafudmålingen prøvet
ved en højere domstol.
Udøvelsen af denne ret,
herunder de betingelser
hvorunder denne kan udøves,
fastsættes ved lov.
Stk.
2.
Der
kan gøres undtagelse fra
denne ret med hensyn til
lovovertrædelser af mindre
alvorlig art, således som
fastsat ved lov, eller i
tilfælde, hvor en person i
første instans er blevet
stillet for den højeste
domstol eller er blevet
domfældt efter anke af en
frifindende dom.
Artikel 3
Erstatning ved fejlagtig
domfældelse
Når en
person ved endelig dom er
blevet dømt for et strafbart
forhold, og når domfældelsen
senere er blevet omstødt
eller personen benådet som
følge af, at en ny eller
nyopdaget kendsgerning på
afgørende måde viser, at
domfældelsen var fejlagtig,
skal personen, der er blevet
straffet som følge af
domfældelsen, have
erstatning i
overensstemmelse med loven
eller vedkommende stats
praksis, medmindre det
godtgøres, at det helt eller
delvis kan tilskrives ham,
at den ukendte omstændighed
ikke kom for dagen i rette
tid.
Artikel 4
Ret til
ikke at blive retsforfulgt
eller straffet to gange
Stk.
1.
Under
én og samme stats
jurisdiktion skal ingen i en
straffesag på ny kunne
stilles for en domstol eller
dømmes for en
lovovertrædelse, for hvilken
han allerede er blevet
endeligt frikendt eller
domfældt i overensstemmelse
med denne stats lovgivning
og strafferetspleje.
Stk.
2.
Bestemmelserne i foregående
stykke forhindrer ikke
genoptagelse af sagen i
overensstemmelse med
vedkommende stats lovgivning
og strafferetspleje, såfremt
der foreligger bevis for nye
eller nyopdagede
kendsgerninger, eller
såfremt der i den tidligere
rettergang er begået en
grundlæggende fejl, som
kunne påvirke sagens udfald.
Stk.
3.
Der
kan ikke ske fravigelse fra
denne artikel i medfør af
artikel 15 i konventionen.
Artikel 5
Ægtefællers lige rettigheder
I
privatretlig henseende skal
ægtefæller, i deres
indbyrdes forhold og i
forholdet til deres børn,
nyde lige rettigheder og
pligter med hensyn til
indgåelse af ægteskab, under
ægteskab og i tilfælde af
dettes opløsning. Denne
artikel forhindrer ikke
staterne i at tage sådanne
forholdsregler, der er
nødvendige af hensyn til
børnenes interesser.
Artikel 6
Anvendelsesområde
Stk.
1.
Enhver
stat kan på tidspunktet for
undertegnelse eller
deponering af sit
ratifikations-, accept-
eller godkendelsesinstrument
nærmere angive, for hvilket
område eller hvilke områder
denne protokol skal gælde,
og angive i hvilken
udstrækning den forpligter
sig til, at bestemmelserne i
denne protokol skal finde
anvendelse på dette område
eller disse områder.
Stk.
2.
Enhver
stat kan til enhver tid
efterfølgende ved erklæring
til Europarådets
generalsekretær udvide
anvendelsen af denne
protokol til ethvert andet
område, der er nærmere
angivet i erklæringen. For
et sådant område træder
protokollen i kraft på
førstedagen i den måned, der
følger efter en periode på
to måneder efter datoen for
generalsekretærens
modtagelse af en sådan
erklæring.
Stk.
3.
Enhver
erklæring afgivet i henhold
til de to foregående stykker
kan for et hvilket som helst
område angivet i en sådan
erklæring tilbagekaldes
eller begrænses ved en
notifikation stilet til
generalsekretæren.
Tilbagekaldelsen eller
begrænsningen får virkning
på førstedagen i den måned,
der følger efter en periode
på to måneder efter datoen
for generalsekretærens
modtagelse af en sådan
notifikation.
Stk.
4.
En
erklæring afgivet i
overensstemmelse med denne
artikel skal anses for
afgivet i overensstemmelse
med artikel 56, stk. 1, i
konventionen.
Stk.
5.
Enhver
stats territorium hvorpå
denne protokol i medfør af
statens ratifikation, accept
eller godkendelse finder
anvendelse, og ethvert
område, hvorpå protokollen
finder anvendelse i medfør
af statens erklæring i
henhold til denne artikel,
kan betragtes som
forskellige territorier i
relation til henvisningen i
artikel 1 til en stats
territorium.
Stk.
6.
Enhver
stat, der har afgivet en
erklæring i overensstemmelse
med denne artikels stk. 1
eller 2, kan når som helst
derefter på et eller flere
af de områders vegne, som
erklæringen omfatter,
erklære, at den anerkender
Domstolens kompetence til at
modtage klager fra personer,
ikke-statslige
organisationer eller grupper
af enkeltpersoner som
fastsat i konventionens
artikel 34 vedrørende
artiklerne 1 til 5 i denne
protokol.
Artikel 7
Forhold
til konventionen
I
forholdet mellem deltagende
stater skal bestemmelserne i
protokollens artikel 1-6
anses som tillægsartikler
til konventionen, og alle
konventionens bestemmelser
skal finde anvendelse i
overensstemmelse hermed.
Artikel 8
Undertegnelse og
ratifikation
(udeladt
her)
Artikel 9
Ikrafttræden
(udeladt
her)
Artikel
10
Deponering
(udeladt
her)