Bekendtgørelse af
tillægsprotokol nr. 7 af 22.
november 1984 til Den Europæiske
Konvention til Beskyttelse af
Menneskerettigheder og
Grundlæggende Frihedsrettigheder
I henhold til kgl. resolution af 1. august
1988 har Danmark ratificeret en
den 22. november 1984 i
Strasbourg undertegnet syvende
tillægsprotokol til Den
Europæiske Konvention til
Beskyttelse af
Menneskerettigheder og
Grundlæggende
Frihedsrettigheder, jf.
Udenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 20 af 11.
juni 1953 og efterfølgende
bekendtgørelser, senest nr. 46
af 3. april 1975, Lovtidende C.
Protokollen har følgende ordlyd:
PROTOKOL
NR. 7 TIL KONVENTIONEN TIL
BESKYTTELSE AF
MENNESKERETTIGHEDER OG
GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER
Europarådets medlemsstater, der
har undertegnet nærværende
protokol,og som er besluttede på
at tage yderligere skridt til at
sikre den fælles gennemførelse
af visse rettigheder og friheder
gennem Konventionen
til
Beskyttelse af
Menneskerettigheder og
Grundlæggende
Frihedsrettigheder, undertegnet
i Rom den 4. november 1950 (i
det følgende kaldet
»konventionen«), er blevet enige
om følgende:
Artikel 1
1. En
udlænding, der lovligt er
bosiddende i en stats
territorium, kan ikke udvises
derfra, medmindre dette sker i
medfør af en beslutning truffet
i overensstemmelse med loven, og
den pågældende skal have adgang
til:
- a) at
fremkomme med sine
bemærkninger mod
udvisningen,
- b) at
få sagen prøvet på ny, og
- c)
med henblik herpå at være
repræsenteret over for den
kompetente myndighed eller
en person eller personer
udpeget af denne myndighed.
2. En
udlænding kan udvises inden
udøvelsen af de i stk. 1.
a)-c) nævnte rettigheder,
når dette er nødvendigt af
hensyn til den offentlige orden
eller begrundet i hensynet til
den nationale sikkerhed.
Artikel 2
1.
Enhver, der af en domstol er
domfældt for en strafbar
lovovertrædelse, har ret til at
få skyldsspørgsmålet eller
strafudmålingen prøvet ved en
højere domstol. Udøvelsen af
denne ret, herunder de
betingelser hvorunder denne kan
udøves, fastsættes ved lov.
2. Der
kan fraviges fra denne ret med
hensyn til lovovertrædelser af
mindre alvorlig art, således som
fastsat ved lov, eller i
tilfælde, hvor en person i
første instans er blevet stillet
for den højeste domstol eller er
blevet domfældt efter anke af en
frifindende dom.
Artikel 3
Når en
person ved endelig dom er blevet
domfældt for et strafbart
forhold, og når domfældelsen
senere er blevet omstødt eller
personen benådet som følge af,
at en ny eller nyligt opdaget
kendsgerning afgørende viser, at
der er sket en urigtig
domfældelse, skal personen, der
er blevet straffet som følge af
domfældelsen, have erstatning i
overensstemmelse med loven eller
vedkommende stats praksis,
medmindre det godtgøres, at den
manglende rettidige blotlæggelse
af den ukendte kendsgerning helt
eller delvis kan tilskrives ham.
Artikel 4
1.
Under een og samme stats
jurisdiktion skal ingen i en
straffesag på ny kunne stilles
for en domstol eller dømmes for
en lovovertrædelse, for hvilken
han allerede er blevet endeligt
frikendt eller domfældt i
overensstemmelse med denne stats
lovgivning og strafferetspleje.
2.
Bestemmelserne i foregående
stykke forhindrer ikke
genoptagelse af sagen i
overensstemmelse med vedkommende
stats lovgivning og
strafferetspleje, såfremt der
foreligger bevis for nye eller
nyopdagede kendsgerninger, eller
såfremt der i den tidligere
rettergang er begået en
grundlæggende fejl, som kunne
påvirke sagens udfald.
3. Der
kan ikke ske fravigelse fra
denne artikel i medfør af
artikel 15 i konventionen.
Artikel 5
I
privatretlig henseende skal
ægtefæller i deres indbyrdes
forhold og i forholdet til deres
børn nyde lige rettigheder og
pligter, med hensyn til
indgåelse af ægteskab, under
ægteskab og i tilfælde af dettes
opløsning. Denne artikel
forhindrer ikke staterne i at
tage sådanne forholdsregler, der
er nødvendige af hensyn til
børnenes interesser.
Artikel 6
1.
Enhver stat kan på tidspunktet
for undertegnelse eller
deponering af sit
ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrument nærmere
angive for hvilket område eller
hvilke områder denne protokol
skal gælde og angive i hvilken
udstrækning den forpligter sig
til, at bestemmelserne i denne
protokol skal finde anvendelse
på dette område eller disse
områder.
2.
Enhver stat kan til enhver tid
efterfølgende ved erklæring til
Europarådets generalsekretær
udvide anvendelsen af denne
protokol til ethvert andet
område nærmere angivet i
erklæringen. For et sådant
område træder protokollen i
kraft på førstedagen i den
måned, der følger efter en
periode på to måneder efter
datoen for generalsekretærens
modtagelse af en sådan
erklæring.
3.
Enhver erklæring afgivet i
henhold til de to foregående
stykker kan for et hvilket som
helst område angivet i en sådan
erklæring tilbagekaldes eller
begrænses ved en notifikation
stilet til generalsekretæren.
Tilbagekaldelsen eller
begrænsningen får virkning på
førstedagen i den måned, der
følger efter en periode på to
måneder efter datoen for
generalsekretærens modtagelse af
en sådan notifikation.
4. En
erklæring afgivet i
overensstemmelse med denne
artikel skal anses for afgivet i
overensstemmelse med artikel 63,
stk. 1, i konventionen.
5.
Enhver stats område, hvorpå
denne protokol i medfør af
statens ratifikation, accept
eller godkendelse finder
anvendelse, og ethvert område,
hvorpå protokollen finder
anvendelse i medfør af statens
erklæring i henhold til denne
artikel, kan betragtes som
enkeltområder i relation til
henvisningen i artikel 1 til en
stats område.
Artikel 7
1. I
forholdet mellem deltagende
stater skal bestemmelserne i
protokollens artikel 1-6 anses
som supplerende artikler til
konventionen og alle
konventionens bestemmelser skal
finde anvendelse i
overensstemmelse hermed.
2.
Retten til individuel
klageadgang anerkendt ved en
erklæring afgivet i henhold til
artikel 25 i konventionen, eller
anerkendelse af domstolens
kompetence som bindende ved en
erklæring afgivet i henhold til
artikel 46 i konventionen, skal
ikke have virkning i forhold til
denne protokol, medmindre
vedkommende stat har afgivet en
erklæring, der anerkender denne
ret, eller anerkender denne
kompetence med hensyn til
artikel 1-5 i denne protokol.
Artikel 8
Denne
protokol er åben for
undertegnelse af de af
Europarådets medlemsstater, der
har undertegnet konventionen.
Den skal ratificeres, accepteres
eller godkendes. En stat, der er
medlem af Europarådet, kan ikke
ratificere, acceptere eller
godkende denne protokol uden
forudgående eller samtidig
hermed at ratificere
konventionen. Ratifikations-,
accept- eller
godkendelsesinstrumenter skal
deponeres hos Europarådets
generalsekretær.
Artikel 9
1.
Denne protokol træder i kraft på
førstedagen i den måned, der
følger efter udløbet af et
tidsrum på to måneder efter den
dato, hvor syv medlemsstater af
Europarådet har udtrykt deres
samtykke til at blive bundet af
protokollen i overensstemmelse
med bestemmelserne i artikel 8.
2. I
forhold til en hvilken som helst
medlemsstat, der senere giver
sit samtykke til at være bundet
af protokollen, træder denne i
kraft på førstedagen i den
måned, der følger efter udløbet
af et tidsrum på to måneder
efter datoen for deponering af
ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumentet.
Artikel 10
Europarådets generalsekretær
skal underrette alle
Europarådets medlemsstater om:
- a)
Enhver undertegnelse;
- b)
deponeringen af ethvert
ratifikations-, accept-
eller
godkendelsesinstrument;
- c)
enhver dato for nærværende
protokols ikrafttræden i
overensstemmelse med
artiklerne 6 og 9;
- d)
enhver anden handling,
notifikation eller erklæring
i forbindelse med denne
protokol.
Til
bekræftelse heraf har
undertegnede, der er behørigt
befuldmægtigede hertil,
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget
i Strasbourg den 22. november
1984 på engelsk og fransk, med
samme gyldighed for begge
tekster, i et enkelt eksemplar,
som skal deponeres i
Europarådets arkiver.
Europarådets generalsekretær
skal fremsende bekræftede kopier
til hver af Europarådets
medlemsstater.
Danmarks
ratifikationsinstrument blev
deponeret hos Europarådets
generalsekretær den 18. august
1988. Foruden Danmark har
Frankrig, Grækenland, Island,
Norge, Schweiz, Sverige og
Østrig ratificeret protokollen.
Danmark
har i forbindelse med
ratifikationen afgivet en
erklæring i henhold til
protokollens artikel 7, stk. 1,
ifølge hvilken protokollens
bestemmelser ikke finder
anvendelse på Færøerne. Fra
dansk side har man endvidere
taget et forbehold i relation
til artikel 2. I oversættelse
til dansk lyder forbeholdet som
følger:
»Den
danske regering erklærer, at
artikel 2, stk. 1, ikke skal
være til hinder for anvendelse
af regler i Lov om Rettens
Pleje, hvorefter ankeadgang
bliver afskåret i politisager,
- a)
hvor domfældte, skønt
lovligt indstævnet, ikke har
givet møde i sagen,
- b)
hvor retten har ladet
straffen bortfalde, og
- c)
hvor der kun er idømt bøde
eller konfiskation af
genstande under en ved lov
fastsat grænse eller værdi.«
Endvidere
har Danmark afgivet en erklæring
i henhold til protokollens
artikel 7, stk. 2, ifølge
hvilken man fra dansk side
anerkender den individuelle
klageadgang og Domstolens
kompetence med hensyn til
protokollens art. 1-5.
Foruden
Danmark har Frankrig, Island,
Norge, Schweiz og Sverige
anerkendt den individuelle
klageadgang og Domstolens
kompetence i medfør af
protokollens artikel 7, stk. 2.
Protokollen trådte i henhold til
artikel 9 i kraft den 1.
november 1988.
Udenrigsministeriet, den 7.
april 1989
UFFE
ELLEMANN-JENSEN