Bekendtgørelse af protokol nr. 9 af 6. november 1990 til Den europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

 


 

I henhold til kgl. resolution af 6. februar 1996 har Danmark ratificeret en den 6. november 1990 i Rom undertegnet niende protokol til Den europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, jf. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 11. juni 1953 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 33 af 15. marts 1990, Lovtidende C.

Protokollen har følgende ordlyd:

PROTOKOL NR. 9

TIL KONVENTIONEN TIL BESKYTTELSE AF MENNESKERETTIGHEDER OG GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER

Europarådets medlemsstater, der har undertegnet denne protokol til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950 (i det følgende omtalt som »konventionen«), og som

er besluttede på yderligere at forbedre proceduren under konventionen,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

For de parter i Konventionen, som er bundet af denne protokol, ændres konventionen som bestemt i artikel 2 til 5.

Artikel 2

Konventionens artikel 31, stk. 2, skal lyde som følger:

2. Rapporten skal oversendes til Ministerkomiteen. Rapporten skal også oversendes til vedkommende stater, og hvis den angår en klage, der er indbragt i henhold til artikel 25, tillige til klageren. De pågældende stater og klageren har ikke tilladelse til at offentliggøre den.'

Artikel 3

Konventionens artikel 44 skal lyde som følger:

»Kun de Høje kontraherende Parter, Kommissionen og personer, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner, der har indbragt en klage i henhold til artikel 25, er berettigede til at indbringe en sag for Domstolen.«

Artikel 4

Konventionens artikel 45 skal lyde som følger:

»Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention, som indbringes for den i medfør af artikel 48.«

Artikel 5

Konventionens artikel 48 skal lyde som følger:

1. Følgende kan indbringe en sag for Domstolen, forudsat at vedkommende Høje kontraherende Part, hvis der kun er een, eller vedkommende Høje kontraherende Parter, hvis der er flere end een, er underkastet Domstolens bindende kompetence eller, hvis dette ikke er tilfældet, med samtykke af vedkommende Høje kontraherende Part, hvis der kun er een, eller af vedkommende Høje kontraherende Parter, hvis der er flere end een:

a. Kommissionen;

b. en Høj kontraherende Part, hvis statsborger angives at være offer;

c. en Høj kontraherende Part, som har indbragt sagen for Kommissionen;

d. en Høj kontraherende Part, mod hvem klagen er indbragt;

e. den person, ikke-statslige organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der har indbragt klagen for Kommissionen.

2. Hvis en sag alene er indbragt for Domstolen i medfør af stykke 1. e, skal den først forelægges et udvalg, der består af 3 medlemmer af Domstolen. Som ex officio medlem af udvalget skal sidde den dommer, som er valgt for den Høje kontraherende Part, mod hvem klagen er indbragt, eller, hvis der ikke er en sådan dommer, en person, som vælges af vedkommende Høje kontraherende Part, som skal sidde i egenskab af dommer. Hvis klagen er indbragt mod flere end een Høj kontraherende Part, udvides udvalget tilsvarende.

Hvis sagen ikke rejser noget væsentligt spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, og ikke af nogen anden grund kan gøre krav på Domstolens overvejelse, kan udvalget med enstemmighed beslutte, at den ikke skal behandles af Domstolen. I så fald beslutter Ministerkomiteen, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 32, om der er sket en overtrædelse af konventionen.'

Artikel 6

1. Denne protokol er åben for undertegnelse af de af Europarådets medlemsstater, der har undertegnet konventionen; de kan udtrykke deres samtykke til at være bundet ved

a. undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, accept eller godkendelse eller

b. undertegnelse med forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse.

2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 7

1. Denne protokol træder i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter den dato, hvor ti medlemsstater af Europarådet har givet udtryk for deres samtykke til at blive bundet af protokollen i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6.

2. Med hensyn til enhver medlemsstat, som senere giver udtryk for deres samtykke til at blive bundet af protokollen, træder den i kraft på førstedagen i den måned, der følger efter udløbet af et tidsrum på tre måneder efter datoen for undertegnelse eller for deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 8

Europarådets generalsekretær skal underrette alle Europarådets medlemsstater om:

  • a) enhver undertegnelse;
  • b) deponeringen af ethvert ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument;
  • c) enhver dato for ikrafttræden af nærværende protokol i overensstemmelse med artikel 7 og
  • d) enhver anden handling, meddelelse eller erklæring i forbindelse med denne protokol.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Rom, den 6. november 1990 på engelsk og fransk, idet

begge tekster skal have samme gyldighed, i et eksemplar, som skal

deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede eksemplarer til hver af Europarådets medlemsstater. Protokollen trådte i medfør af artikel 7, stk. 1, i kraft den 1. oktober 1994 efter at være blevet ratificeret af følgende lande:

Finland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene (gældende for Kongeriget i Europa, De nederlandske Antiller og Aruba), Norge, Rumænien, Den Slovakiske Republik, Slovenien, Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Østrig.

Danmarks ratifikationsinstrument blev deponeret hos Europarådets generalsekretær den 14. februar 1996, og protokollen trådte herefter i medfør af artikel 7, stk. 2, i kraft for Danmark den 1. juni 1996, jf. Justitsministeriets bekendtgørelser nr. 418 og 423 af 20. maj 1996, Lovtidende A.

Protokollen er i øvrigt med virkning fra de anførte datoer blevet ratificeret eller godkendt af følgende lande:

Tyskland ...................................... 1. november 1994

Cypern ........................................ 1. januar 1995

Polen ......................................... 1. februar 1995

Sverige ....................................... 1. august 1995

Schweiz ....................................... 1. august 1995

San Marino .................................... 1. oktober 1995

Belgien ....................................... 1. december 1995

Portugal ...................................... 1. februar 1996

Liechtenstein ................................. 1. marts 1996

Estland ....................................... 1. august 1996

Danmark har i forbindelse med ratifikationen afgivet en erklæring om, at protokollen foreløbigt ikke skulle finde anvendelse på Færøerne og i Grønland. Det territoriale forbehold er blevet ophævet ved en erklæring af 1. juli 1996, der er blevet deponeret hos Europarådets generalsekretær den 11. juli 1996.

Udenrigsministeriet, den 10. oktober 1996

Niels Helveg Petersen