Bekendtgørelse af protokol nr. 9
af 6. november 1990 til Den
europæiske Konvention til
beskyttelse af
menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder
I henhold til kgl. resolution af 6. februar
1996 har Danmark ratificeret en
den 6. november 1990 i Rom
undertegnet niende protokol til
Den europæiske Konvention til
beskyttelse af
menneskerettigheder og
grundlæggende
frihedsrettigheder, jf.
Udenrigsministeriets
bekendtgørelse nr. 20 af 11.
juni 1953 og efterfølgende
bekendtgørelser, senest nr. 33
af 15. marts 1990, Lovtidende C.
Protokollen har følgende ordlyd:
PROTOKOL NR. 9
TIL
KONVENTIONEN TIL BESKYTTELSE AF
MENNESKERETTIGHEDER OG
GRUNDLÆGGENDE FRIHEDSRETTIGHEDER
Europarådets medlemsstater, der
har undertegnet denne protokol
til konventionen til beskyttelse
af menneskerettigheder og
grundlæggende
frihedsrettigheder, undertegnet
i Rom den 4. november 1950 (i
det følgende omtalt som
»konventionen«), og som
er
besluttede på yderligere at
forbedre proceduren under
konventionen,
er blevet
enige om følgende:
Artikel 1
For de
parter i Konventionen, som er
bundet af denne protokol, ændres
konventionen som bestemt i
artikel 2 til 5.
Artikel 2
Konventionens artikel 31, stk.
2, skal lyde som følger:
2.
Rapporten skal oversendes til
Ministerkomiteen. Rapporten skal
også oversendes til vedkommende
stater, og hvis den angår en
klage, der er indbragt i henhold
til artikel 25, tillige til
klageren. De pågældende stater
og klageren har ikke tilladelse
til at offentliggøre den.'
Artikel 3
Konventionens artikel 44 skal
lyde som følger:
»Kun de
Høje kontraherende Parter,
Kommissionen og personer,
ikke-statslige organisationer
eller grupper af enkeltpersoner,
der har indbragt en klage i
henhold til artikel 25, er
berettigede til at indbringe en
sag for Domstolen.«
Artikel 4
Konventionens artikel 45 skal
lyde som følger:
»Domstolens kompetence
udstrækker sig til alle sager
vedrørende fortolkningen og
anvendelsen af denne konvention,
som indbringes for den i medfør
af artikel 48.«
Artikel 5
Konventionens artikel 48 skal
lyde som følger:
1.
Følgende kan indbringe en sag
for Domstolen, forudsat at
vedkommende Høje kontraherende
Part, hvis der kun er een, eller
vedkommende Høje kontraherende
Parter, hvis der er flere end
een, er underkastet Domstolens
bindende kompetence eller, hvis
dette ikke er tilfældet, med
samtykke af vedkommende Høje
kontraherende Part, hvis der kun
er een, eller af vedkommende
Høje kontraherende Parter, hvis
der er flere end een:
a.
Kommissionen;
b. en Høj
kontraherende Part, hvis
statsborger angives at være
offer;
c. en Høj
kontraherende Part, som har
indbragt sagen for Kommissionen;
d. en Høj
kontraherende Part, mod hvem
klagen er indbragt;
e. den
person, ikke-statslige
organisation eller gruppe af
enkeltpersoner, der har indbragt
klagen for Kommissionen.
2.
Hvis en sag alene er indbragt
for Domstolen i medfør af stykke
1. e, skal den først forelægges
et udvalg, der består af 3
medlemmer af Domstolen. Som ex
officio medlem af udvalget skal
sidde den dommer, som er valgt
for den Høje kontraherende Part,
mod hvem klagen er indbragt,
eller, hvis der ikke er en sådan
dommer, en person, som vælges af
vedkommende Høje kontraherende
Part, som skal sidde i egenskab
af dommer. Hvis klagen er
indbragt mod flere end een Høj
kontraherende Part, udvides
udvalget tilsvarende.
Hvis sagen
ikke rejser noget væsentligt
spørgsmål om fortolkningen eller
anvendelsen af konventionen, og
ikke af nogen anden grund kan
gøre krav på Domstolens
overvejelse, kan udvalget med
enstemmighed beslutte, at den
ikke skal behandles af
Domstolen. I så fald beslutter
Ministerkomiteen, i
overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 32, om
der er sket en overtrædelse af
konventionen.'
Artikel 6
1.
Denne protokol er åben for
undertegnelse af de af
Europarådets medlemsstater, der
har undertegnet konventionen; de
kan udtrykke deres samtykke til
at være bundet ved
a.
undertegnelse uden forbehold med
hensyn til ratifikation, accept
eller godkendelse eller
b.
undertegnelse med forbehold af
ratifikation, accept eller
godkendelse, efterfulgt af
ratifikation, accept eller
godkendelse.
2.
Ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumenterne skal
deponeres hos Europarådets
generalsekretær.
Artikel 7
1.
Denne protokol træder i kraft på
førstedagen i den måned, der
følger efter udløbet af et
tidsrum på tre måneder efter den
dato, hvor ti medlemsstater af
Europarådet har givet udtryk for
deres samtykke til at blive
bundet af protokollen i
overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 6.
2. Med
hensyn til enhver medlemsstat,
som senere giver udtryk for
deres samtykke til at blive
bundet af protokollen, træder
den i kraft på førstedagen i den
måned, der følger efter udløbet
af et tidsrum på tre måneder
efter datoen for undertegnelse
eller for deponering af
ratifikations-, accept- eller
godkendelsesinstrumentet.
Artikel 8
Europarådets generalsekretær
skal underrette alle
Europarådets medlemsstater om:
- a)
enhver undertegnelse;
- b)
deponeringen af ethvert
ratifikations-, accept-
eller
godkendelsesinstrument;
- c)
enhver dato for ikrafttræden
af nærværende protokol i
overensstemmelse med artikel
7 og
- d)
enhver anden handling,
meddelelse eller erklæring i
forbindelse med denne
protokol.
Til
bekræftelse heraf har
undertegnede, der er behørigt
befuldmægtigede dertil,
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Rom, den 6.
november 1990 på engelsk og
fransk, idet
begge
tekster skal have samme
gyldighed, i et eksemplar,
som skal
deponeres
i Europarådets arkiver.
Europarådets generalsekretær
skal fremsende bekræftede
eksemplarer til hver af
Europarådets medlemsstater.
Protokollen trådte i medfør
af artikel 7, stk. 1, i
kraft den 1. oktober 1994
efter at være blevet
ratificeret af følgende
lande:
Finland, Irland, Italien,
Luxembourg, Nederlandene
(gældende for Kongeriget i
Europa, De nederlandske
Antiller og Aruba), Norge,
Rumænien, Den Slovakiske
Republik, Slovenien, Den
Tjekkiske Republik, Ungarn
og Østrig.
Danmarks
ratifikationsinstrument blev
deponeret hos Europarådets
generalsekretær den 14.
februar 1996, og protokollen
trådte herefter i medfør af
artikel 7, stk. 2, i kraft
for Danmark den 1. juni
1996, jf.
Justitsministeriets
bekendtgørelser nr. 418 og
423 af 20. maj 1996,
Lovtidende A.
Protokollen er i øvrigt med
virkning fra de anførte
datoer blevet ratificeret
eller godkendt af følgende
lande:
Tyskland
......................................
1. november 1994
Cypern
........................................
1. januar 1995
Polen
.........................................
1. februar 1995
Sverige
.......................................
1. august 1995
Schweiz
.......................................
1. august 1995
San
Marino
....................................
1. oktober 1995
Belgien
.......................................
1. december 1995
Portugal
......................................
1. februar 1996
Liechtenstein
.................................
1. marts 1996
Estland
.......................................
1. august 1996
Danmark har i forbindelse
med ratifikationen afgivet
en erklæring om, at
protokollen foreløbigt ikke
skulle finde anvendelse på
Færøerne og i Grønland. Det
territoriale forbehold er
blevet ophævet ved en
erklæring af 1. juli 1996,
der er blevet deponeret hos
Europarådets generalsekretær
den 11. juli 1996.
Udenrigsministeriet, den 10.
oktober 1996
Niels
Helveg Petersen