Frihedsberøvede personers anklager mod myndighederne om tortur eller nedværdigende behandling skal undersøges af uvildigt og kompetent organ
 

Fremgangsmåden, som myndighederne bør følge, er detaljeret beskrevet i kapitel lll i Istanbul protokollen fra 1999. Se navnlig § 78.

Det skal bemærkes, at Istanbul-protokollen ikke er et bindende sæt regler, som kan påberåbes overfor nationale myndigheder. Imidlertid har Den europæiske Menneskerettighedsdomstol gennem de senere år fulgt en praksis, der fordrer, at medlemsstaterne i tilfælde, hvor en frihedsberøvet person gør gældende, at denne har været udsat for tortur eller nedværdigende behandling, iværksætter en undersøgelse, hvor fremgangsmåden beskrevet i kapitel lll i Istanbul-protokollen følges. Se for eksempel domstolens afgørelse COBZARU v. Romania, 48254/99, No. 99 - final in 2007, som angik behandlingen af en sigtet person med Roma-baggrund, medens denne var i politiets varetægt. Her blev der statueret krænkelse blandt andet fordi de nationale myndigheder havde undladt at foretage tilstrækkelige undersøgelser af den pågældendes klager om tortur eller nedværdigende behandling.