Af Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
9. september 2011
På politiken.dk den 5. august 2011 citeres seniorkonsulent Niels
Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen, for i en afhandling
fra Københavns Universitet at udtale, at indsatte i danske fængsler,
der nægtes prøveløsladelse efter udståelse af 2/3 af straffen på en
række områder er mindre belastede end for 10 år siden.
I indlægget, der er skrevet af Flemming Christiansen, hedder det blandt andet:
|
|
"Stadig flere indsatte får nej
fra fængslerne til at blive prøveløsladt – selv
om loven siger, at fanger som udgangspunkt skal
ud før tid og prøve, om de kan klare sig med
støtte.
Den officielle begrundelse fra justitsministre
og kriminalforsorgen har været, at de indsatte
er blevet mere socialt og kriminelt belastede.
Men en afhandling fra Københavns Universitet
viser nu det modsatte:
Fanger, der i dag får nej til prøveløsladelse
efter to tredjedeles afsoning, er på en række
områder mindre belastede end for ti år
siden. Blandt andet er deres boligforhold bedre,
de har mindre misbrug og kortere domme end dem,
der sad på fuld tid for ti år siden. "
|
Det fremgår af artiklen, at Niels Løppenthin selv mener, at fængslerne og
kriminalforsorgen har gennemført en administrativ stramning, der ikke er
grundlag for. Det påpeges, at for 20 år siden fik hver tiende fange afslag på
prøveløsladelse, medens det nu nærmer sig hver tredje.
Professor Eva Smith, Københavns Universitet, citeres for at udtale, at det er
"en farlig cocktail", at lade stadig flere indsatte sidde straffen af på fuld
tid, når stadig flere af dem ikke er så belastede. Hun finder det "umådelig
interessant og meget beklageligt, at der tilsyneladende ikke er objektivt belæg
for denne stramning af brugen af prøveløsladelse". Eva Smith henviser derpå til,
at indsatte, der udstår hele straffen uden at blive prøveløsladt, løslades uden
hjælp til at holde sig fri af kriminalitet.
Det fremgår endeligt af artiklen, at Anette Esdorf i Direktoratet for
Kriminalforsorgen kalder afhandlingens konklusioner "interessante", og at
direktoratet på baggrund af afhandlingen vil foretage en kulegravning af
sammenhængen mellem afslag på prøveløsladelse og fangernes baggrund. Hun citeres
endvidere således: "Vi er også bekymrede over, at så mange får afslag på
prøveløsladelse, og det har vi i forvejen fokus på. Vi har dog hidtil ment, at
vi ikke har skærpet vores praksis. Vi har mest skønnet, at klientellet var
blevet mere belastet".
|