2007:

4. Sagsresumé:

Polititjenestemand på prøve blev indberettet for udeblivelse fra tjenesten. Polititjenesteman-den opretholdt den ulovlige udeblivelse også efter at være blevet indskærpet sin mødepligt. Udeblivelsen fandt sted efter et forløb, hvor polititjenestemanden var uenig i Rigspolitiets di-spositioner som følge af, at den pågældende ikke havde bestået en eksamen på sin grund-uddannelse. Rigspolitichefen foretog lønstop fra første fraværsdag og foranledigede tjenst-ligt forhør afholdt.

Afgørelsesresumé: Rigspolitichefen meddelte afsked uden varsel.

5. Sagsresumé:

Polititjenestemand på prøve blev indberettet for udeblivelse fra tjenesten i en dag uden at have meldt lovligt forfald. Udeblivelsen skyldtes beruselse.

Afgørelsesresumé: Meddelt en irettesættelse af Rigspolitichefen, der ligeledes foretog løn-fradrag for den dag, hvor polititjenestemanden udeblev fra tjenesten.

 

2006:

8. Sagsresumé:
Polititjenestemand på prøve blev indberettet for i 2 tilfælde at være udeblevet fra tjenesten
uden lovlig grund. Polititjenestemanden søgte sin afsked
Afgørelsesresumé: Rigspolitichefen sluttede disciplinærsagen, efter at polititjenestemanden
var meddelt afsked.


9. Sagsresumé:
Polititjenestemand (Grønland) blev indberettet for ikke at være i stand til at udføre den planlagte
tjeneste på grund af spirituspåvirkethed og for at være udeblevet fra tjenesten uden
lovlig grund. Rigspolitichefen foretog lønfradrag på grund af ulovlig udeblivelse for den dag,
hvor polititjenestemanden ikke mødte til tjeneste. Polititjenestemanden var tidligere meddelt
en disciplinær sanktion.
Afgørelsesresumé: Ikendt en disciplinær bøde på 800 kr. af Rigspolitichefen.


2005:

 

18. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for ulovlig udeblivelse, idet han under sygemelding ikke mødte op til tilsagte møder med kommunen, hvorfor sygedagpengerefusionen blev stoppet. Rigspolitichefen iværksatte lønstop.

Afgørelsesresumé: Rigspolitichefen sluttede disciplinærsagen, efter at polititjenesteman-den var meddelt afsked på grund af sygdom.

2004:

 

14. Sagsresumé: Polititjenestemand (Grønland) blev indberettet for at være udeblevet fra tjenesten, idet han sammen med en kollega skulle transportere en arrestant fra Danmark til Grønland. Polititje-nestemanden sov over sig grundet spirituspåvirkethed, hvorfor han ikke nåede flyet til Grønland. Polititjenestemandens kollega måtte alene transportere arrestanten til Grønland. Rigspolitichefen foretog lønfradrag for den dag, hvor polititjenestemanden ikke var i stand til at udføre den planlagte tjeneste.

Afgørelsesresumé: Ikendt en disciplinær bøde på 1.000 kr. af Rigspolitichefen.


2003:

 

11. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for at have sygemeldt sig uden baggrund i reel sygdom. Polititjenestemanden søgte sin afsked.

Afgørelsesresumé: Politimesteren sluttede disciplinærsagen, efter at polititjenestemanden var meddelt afsked.

12. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for at have sygemeldt sig uden baggrund i reel sygdom. Der var reelt tale om, at han på grund af spirituspåvirkethed ikke så sig i stand til at møde til den planlagte tjeneste. Rigspolitiet foretog lønfradrag for den dag, hvor pågældende var udeblevet ulovligt.

Afgørelsesresumé: Ikendt en disciplinær bøde på 800 kr. af Rigspolitichefen.

13. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for at have sygemeldt sig i en længere periode uden baggrund i reel sygdom, idet han samtidig arbejdede som selvstændig kørelærer. Rigspoliti-et foretog lønfradrag for perioden. Polititjenestemanden søgte sin afsked.

Afgørelsesresumé: Rigspolitiet sluttede disciplinærsagen, efter at polititjenestemanden var meddelt afsked.

 

2002:

 

10. Sagsresumé: Polititjenestemand blev indberettet for at have sygemeldt sig uden baggrund i reel sygdom. Politimesteren indstillede, at der blev afholdt tjenstligt forhør med henblik på sagens oplys-ning.

Afgørelsesresumé: Sagen verserer.

11. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for at have sygemeldt sig uden baggrund i reel sygdom. Politimesteren indstillede, at disciplinærsagen blev afgjort med en bøde, der var større end 1/25 af månedslønnen, med henvisning til, at polititjenestemanden tidligere var ikendt flere disciplinære sanktioner.

Afgørelsesresumé: Ikendt en bøde på 2.000 kr. af Rigspolitichefen.

 


2001:

 

13. Sagsresumé: Polititjenestemand blev indberettet for ulovlig udeblivelse fra tjenesten i 3 dage.

Afgørelsesresumé: Meddelt en irettesættelse af Politimesteren.

14. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for ulovlig udeblivelse fra tjenesten i 3 tilfælde alle i rela-tion til pågældendes bibeskæftigelse. Polititjenestemanden søgte og fik bevilget tjenestefri-hed uden løn i 1 år. Disciplinærsagen sat i bero med henblik på behandling ved eventuel genoptagelse af tjenesten.

Afgørelsesresumé: Sagen sat i bero.

15. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for ulovlig udeblivelse fra tjenesten.

Afgørelsesresumé: Meddelt en irettesættelse af Rigspolitichefen.

16. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for ulovlig udeblivelse fra tjenesten.

Afgørelsesresumé: Meddelt en advarsel af Politimesteren.


2000:

 

12. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for ulovlig udeblivelse fra tjenesten ved at have syge-meldt sig til tjenestestedet og efterfølgende gået på restaurant på et tidspunkt, hvor han skulle være mødt på tjeneste.

Afgørelsesresumé: Meddelt en advarsel af Politimesteren.


 

13. Sagsresumé: Chargeret polititjenestemand blev indberettet, da der opstod mistanke om, at han ulovligt var udeblevet i forbindelse med en sygemelding. Rigspolitichefen pålagde polititjeneste-manden at fremskaffe en lægeerklæring til brug for personalelægen til bedømmelsen af po-lititjenestemandens fortsatte tjenestedygtighed, jf. Cirkulære om helbredsbedømmelse af tjenestemænd m.fl. af 7. februar 1992 pkt. 3.2., sammenholdt med cirkulære af 19. marts 1992. Polititjenestemanden fremsendte de lægelige oplysninger.

Afgørelsesresumé: Rigspolitichefen sluttede disciplinærsagen uden sanktion.

14. Sagsresumé:

Polititjenestemand blev indberettet for ulovlig udeblivelse i 3 dage i forbindelse med en sy-gemelding. Polititjenestemandens arbejdsindsats var over en periode faldet mærkbart. Poli-timesteren indstillede, at der blev afholdt tjenstligt forhør, blandt andet for at afdække i hvil-ket omfang polititjenestemandens bibeskæftigelse havde indflydelse på tjenesten. Polititje-nestemanden erkendte sig skyldig i udeblivelsen og underskrev en uforbeholden skriftlig til-ståelse. Polititjenestemanden tilbagebetalte 3 dages løn. Polititjenestemanden var indstillet på at ændre sin adfærd i forbindelse med tjenesten. Politimesteren indstillede på den bag-grund, at disciplinærsagen blev afgjort med bøde.

Afgørelsesresumé: Ikendt en disciplinær bøde på 3000 kr. af Rigspolitichefen.


1999:

 

6. Sagsresumé:

Polititjenestemand i Grønland indberettet for ulovlig udeblivelse fra tjenesten. Polititjene-stemanden var som disciplinær sanktion i en tidligere sag forflyttet til et andet tjenestested. Han udeblev fra tjeneste den første dag, han skulle møde. Politimesteren indstillede til de-gradation.

Afgørelsesresumé: Ikendt en disciplinær bøde på kr. 700,- af Rigspolitichefen.

7. Sagsresumé:

Polititjenestemand indberettet for ulovlig udeblivelse fra tjenesten ved at have sygemeldt sig til tjenestestedet og efterfølgende gået på restaurant på et tidspunkt, hvor han skulle være mødt på tjeneste.

Afgørelsesresumé: Meddelt en advarsel af Politimesteren.