|
|
|
||
|
Af advokat Claus Bonnez, formand for
Landsforeningen KRIM 23. december 2007 Erstatning kan også ydes til personer, der ikke har været sigtet. Det kan for eksempel være tilfældige mennesker, der får deres bolig ransaget, fordi politiet antager, at en tyv har gemt tyvekoster på bopælen. I praksis forekommer det ofte, at forældrene til unge mennesker, der er på kant med loven, og hvor den unge fortsat bor eller i hvert tilfælde kommer på forældrenes bopæl, får ransaget deres bopæl af politiet, fordi politiet har mistanke om, at barnet for eksempel gemmer tyvekoster eller opbevarer euforiserende stoffer på bopælen. I de tilfælde, hvor politiet begrænser sig til alene at undersøge de lokaliteter, som den unge har rådighed over (for eksempel dennes værelse i forældrenes parcelhus), er det alene en sag mellem politiet og den unge. Forældrene har ikke fået ransaget nogle af deres gemmer og har naturligvis ikke krav på erstatning. Det kan barnet dog have, hvis det viser sig, at der ikke findes effekter af politimæssig interesse hos barnet. I de tilfælde, hvor politiet også undersøger lokaler, der benyttes af forældrene alene eller af husstanden i fællesskab, som for eksempel køkken og badeværelse, vil forældrene som udgangspunkt have krav på erstatning, også selv om politiet måtte finde tyvekoster eller lignende i disse lokaler. Det at forældrene ved, at deres søn eller datter har for vane at begå kriminalitet, fører ikke til, at forældrene ud fra erstatningsretlige synspunkter om "egen skyld" afskærer sig selv fra at få erstatning, når blot forældrene ikke går ud fra eller har særlige grunde til at tro, at konkrete genstande bragt til bopælen af sønnen eller datteren er tyvekoster. Det er indlysende, at det forholder sig anderledes, hvis forældrene ved, at der er tale om tyvekoster, idet det er strafbart som hæleri at opbevare tyvekoster for andre. Statsadvokaten for Nord- og Østjylland nægtede i afgørelsen SA4-2007-521-0922 truffet den 3. oktober 2007 at yde erstatning til en kvinde, på hvis bopæl i Aalborg der i stuen blev fundet "diverse autoudstyr i original emballage samt bildæk med fælge". Statsadvokaten anførte til støtte for at nægte erstatning blandt andet følgende: "Det følger af administrativ praksis, at ejeren af en bolig som udgangspunkt selv må bære risikoen for, at en person, som ejeren har givet adgang til boligen, anvender denne til opbevaring af f.eks. stjålne genstande, hvorfor erstatning for ransagning i sådanne situationer almindeligvis nægtes". Anklagemyndigheden henviste til støtte for denne praksis også til Anklagemyndighedens Årsberetning 1998-99, bind 2, s. 61. Anklagemyndighedens argumentation støttes på den erstatningsretlige praksis om "egen skyld". Selv om det fremgår af sagen fra Aalborg, at kvinden havde ladet sønnen opbevare "nye genstande i original emballage, og af en vis værdi", og at kvinden ifølge politiet "ikke ønskede at oplyse, hvem genstandene tilhørte, ligesom hun ikke ville fremvise kvitteringer herpå" fandt Rigsadvokaten ikke, at kvinden havde udvist egen skyld i en sådan grad, at hun kunne nægtes erstatning. Rigsadvokaten bestemte således i afgørelsen RA-2007-521-2072, at kvinden skulle tilkendes 1000 kr. i erstatning for den ulempe, der havde været forbundet med ransagningen. Rigsadvokatens afgørelse er truffet den 18. december 2007. Selv om det kunne menes, at kvinden i den konkrete sag burde have gjort mere for at forvisse sig om, at de ting, som sønnen hensatte i hendes stuer, ikke var tyvekoster, forekommer afgørelsen rimelig. Personer, der begår lovovertrædelser, har erfaringsvist størst chance for at opgive sådan adfærd, når de i videst muligt omfang omgås personer, der ikke selv begår kriminalitet for eksempel deres lovlydige forældre, venner eller en kæreste. Forældre, der ønsker at hjælpe deres søn eller datter, der måske regelmæssigt begår ulovligheder, på ret køl ved for eksempel at stille et værelse til rådighed for barnet, ville risikere at blive gjort retsløse, hvis de med henvisning til reglerne om "egen skyld" uden videre kunne nægtes erstatning, efter at deres gemmer havde været ransaget af politiet i anledning af barnets strafbare virksomhed. Det har formentlig en ikke ubetydelig kriminalpræventiv virkning, at personer, der ikke selv begår lovovertrædere, omgås lovovertrædere. Den "fortynding" af lovovertræderne, som finder sted, når disse involverer sig med lovlydige borgere i stedet for med andre lovovertrædere, medvirker ifølge undersøgelser lavet af militærpsykologen Bent Rieneck i 1960'erne til, at lovovertræderne i højere grad opgiver lovovertræderne. Det er således i højere grad de lovlydige borgere, der påvirker lovovertræderne, end omvendt. Rigsadvokatens afgørelse er således ikke kun et lille plaster på såret til kvinden fra Aalborg men til os alle. |
|||
|
|
|||