
	FOU nr 2003.239
		Resumé En tiltalt blev med håndjern på ryggen ført gående mellem to betjente gennem en gågade fra et arresthus til et retslokale. Ombudsmanden bad af egen drift Justitsministeriet om en udtalelse efter forud indhentet udtalelse fra vedkommende politimester. Politimesteren udtalte sig om sagen og beklagede meget episoden. Politimesteren havde efter episoden ændret fremgangsmåden for transport af tiltalte. Justitsministeriet var enig med politimesteren i at den anvendte fremgangsmåde i sagen var meget beklagelig. Ombudsmanden udtalte at også han mente at den anvendte fremgangsmåde var meget beklagelig. (J.nr. 2003-3031-629). Den 2. september 2003 skrev jeg således til Justitsministeriet: ”I TV-avisen for den 1. september kl. 18.30 blev der vist et indslag hvor en tiltalt iført håndjern på ryggen mellem to politibetjente blev ført gående fra Arresthuset i Næstved til et retslokale i Næstved. Efter det oplyste i indslaget er der tale om en afstand på ca. 300 m, bl.a. igennem en gågade. Det blev oplyst at den tiltalte blev mødt af tilråb under transporten – og en enkelt episode af denne karakter fremgik af indslaget. Indslaget viste adskillige nærbilleder af den tiltalte under transporten. Idet jeg henviser til ombudsmandslovens § 17, stk. 1, anmoder jeg Justitsministeriet om en udtalelse om den fremgangsmåde der blev anvendt af Politimesteren i Næstved. Jeg beder om at udtalelsen afgives efter forud indhentet erklæring fra Politimesteren i Næstved.” Politimesteren i Vordingborg afgav den 25. september 2003 følgende udtalelse til Justitsministeriet: ”Justitsministeriet har den 4. september 2003 anmodet politimesteren i Næstved om en udtalelse på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om den fremgangsmåde, der blev anvendt af politimesteren den 1. september 2003 vedrørende transport af en arrestant fra arresthuset i Næstved til et retslokale i Næstved. Indledningsvis skal jeg bemærke, at politimesteren i Næstved efter aftale har oversendt henvendelsen til mig til besvarelse, idet Vordingborg politi har forestået efterforskningen i sagen og dermed også har ansvaret for bevogtning af arrestanten, jf. herved også skrivelse af 20. august 2003 fra Statsadvokaten for Fyn, Sydsjælland m.v. Ved retssagens begyndelse den 1. september kl. 10.00 blev arrestanten inden retsmødet ført fra Næstved arrest til retslokalet i Axelhus ledsaget af to uniformerede betjente og iført håndjern. På tilsvarende måde blev arrestanten ved starten af landsrettens frokostpause ført fra retslokalet til arresten. Under denne transport råbte en kvinde skældsord efter arrestanten. Der var ikke andre optrin, idet der dog ved begge transporter var tale om en særdeles pågående presse, der søgte kontakt til arrestanten, og som tog billeder/filmede. Afstanden fra arresten til retslokalet er ca. 150 meter og ikke som tidligere nævnt af dele af pressen 300 meter. Vordingborg politis kriminalinspektør har – som det fremgår af vedlagte notits – meget beklaget den anvendte fremgangsmåde. Denne beklagelse har kriminalinspektøren efter aftale med mig allerede fremført i TV2-nyhederne tirsdag den 2. september 2003 kl. 9.00 og dagen efter i dele af dagspressen. Jeg er således enig i, den i to tilfælde anvendte fremgangsmåde mandag den 1. september 2003, er meget beklagelig. Jeg finder i den forbindelse anledning til at bemærke, at jeg i anden anledning indfandt mig i retslokalet mandag den 1. september 2003 i frokostpausen. Allerede på vej op ad trappen til retslokalet blev jeg opsøgt af den ældste af de to ledsagende politiassistenter, der gav udtryk for, at ’vi ikke havde gjort det godt nok, at der havde været et optrin og at fremgangsmåden skulle ændres’. Cirka et kvarter senere kom kriminalinspektøren efter rekognisering af området omkring retsbygningen og arresten tilstede i retslokalet. Han gav udtryk for det samme og havde ændret fremgangsmåden. Fra og med transporten fra arresten til retslokalet mandag den 1. september efter frokosten og til og med domsforhandlingens begyndelse tirsdag den 16. september blev arrestanten transporteret i bil, således at den eneste mulige kontakt var ved ud/indstigninger. Endvidere blev politiets opholdssted ved retslokalet inddraget til tiltaltes opholdssted, således at han kun skulle transporteres om morgenen inden retsmødernes start og om eftermiddagen efter retsmødernes afslutning. Tirsdag den 2. september om eftermiddagen foretog jeg selv visuel legalitetskontrol for at sikre mig, at transporten skete på så lidet opsigtsvækkende og generende måde, som formålet tillader. Indtil onsdag den 3. september skete transporten i håndjern. Baggrunden herfor var en samlet vurdering af at tiltalte, der er turkmaner, var varetægtsfængslet efter bl.a. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, at han tidligere er dømt for vold mod sin datter og nu tiltalt for drab på samme, at ( ). Fra og med onsdag den 3. september 2003 blev det imidlertid vurderet, at der mellem arrestanten og de to faste ledsagende betjente var opnået et sådant kendskab og indbyrdes forståelse, at det ikke længere skønnedes nødvendigt at anvende håndjern. For god ordens skyld skal jeg endelig tilføje, at transporten af den tiltalte før og efter domsafsigelsen tirsdag den 16. september 2003 blev nøje detailplanlagt under behørig hensyntagen til retssagens mulige udfald. Tiltalte blev fundet skyldig og idømt 14 års fængsel. Der var ved domsafsigelsen meget stor pressedækning og ca. 50 borgere ventede ved den sædvanlige udgang. Derfor blev domfældte – som planlagt – for at gøre det så lidet opsigtsvækkende og generende for ham som muligt ført ud af en anden udgang i retsbygningen end den normalt benyttede og kørt til en anden arrest end den sædvanlige. Domfældte var efter min beslutning ved udgangen fra retsbygningen og kørslen til den anden arrest iført håndjern. Baggrunden herfor var det ovenfor nævnte om vold og at risikoen for flugtforsøg eller anden modstand på netop dette tidspunkt syntes så nærliggende, at det var nødvendigt at iføre domfældte håndjern. Jeg skal afslutningsvis på ny gentage beklagelsen over fremgangsmåden mandag den 1. september 2003, hvilket jeg også gjorde over for den domfældtes advokat umiddelbart efter domsafsigelsen tirsdag den 16. september 2003, og bemærke, at jeg også generelt har indskærpet, at transport af arrestanter og andre i politiets varetægt skal ske på en så skånsom måde for den pågældende, som forholdene tillader.” Justitsministeriet anførte i en udtalelse af 29. oktober 2003 at ministeriet var enig med politimesteren i at den anvendte fremgangsmåde var meget beklagelig. Ministeriet tilføjede: ”Mere generelt kan det oplyses, at Justitsministeriet [justitsministeren; min bemærkning] den 8. oktober 2003 har fremsat forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (offentlighed i retsplejen). Der foreslås – i overensstemmelse med Retsplejerådets anbefaling – indført et forbud mod at fotografere sigtede, tiltalte eller vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag. Formålet med reglen er at beskytte personer, der pålægges at møde op i retten mod den unødige krænkelse, der vil være forbundet med i denne særligt belastende situation at blive fotograferet uden at have givet samtykke hertil.” I brev af 12. november 2003 til Politimesteren i Vordingborg og Justitsministeriet skrev jeg herefter følgende: “På linje med det som Politimesteren i Vordingborg og Justitsministeriet har anført, finder jeg den anvendte fremgangsmåde meget beklagelig. Jeg finder ikke grundlag for at foretage mig yderligere.”