Håndjernsskader
 

  
Af Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

18. januar 2008

Mennesker, der bliver lagt i håndjern, kan i tilfælde, hvor håndjernene sidder for stramt og/eller for længe, udvikle håndjernsskader i meget lang tid efter, at de har været i håndjern. Der kan være tale om måneder eller år efter episoden.

Håndjernsskader kan muligvis undgås, hvis politiet brugte håndjern med automatisk dobbeltlås. Almindelige håndjern af "ratchet-typen" kan presses yderligere sammen om håndledene med vilje eller ved et uheld. Dermed bliver de for stramme og kan påføre den anholdte håndjernsskader.

Fagbladet "Sygeplejersken", nr. 27, 1994, side 5 og 6:
  ".."Sygeplejersken" har talt med 14 mennesker, tre kvinder og 11 mænd, der alle har været gennem anholdelser, hvor politiet har anvendt håndjern på en voldsom måde. Beretningerne tyder på, at betjentene i visse tilfælde overser, hvad der står i Retsplejelovens paragraf 758:
"Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader." Og det er vel at mærke ikke alvorlige forbrydelser, de 14 interviewede er blevet anholdt for. Flere har faktisk senere fået erstatning for uberettiget anholdelse. De fleste af de 14 fortæller, hvordan de har oplevet, at politiet lagde håndjernene på, sådan at de strammede om håndledene. Ingen af dem har været ude for, at betjentene har gjort brug af sikkerhedslåsen (se side 18), der gør, at håndjernene ikke bevidst eller ved et uheld kan strammes yderligere. Ti af håndjernsofrene - blandt andet Mia Nilson - kan desuden berette om, hvordan de er blevet lagt i "benlås". Det betyder, at betjentene tvinger det ene ben stærkt bøjet ind i knæhasen på det andet ben, som derefter tvinges opad og gøres fast, ved at håndjernene låses indover.

Benlås er netop blevet stærkt fordømt af Amnesty International i rapporten "Denmark, Police Iltreatment", der udkom 21. juni (se side 7). Vejrtrækningen hæmmes i den unaturlige kropsstilling, og benlås kan være medvirkende årsag til pludselige dødsfald, skriver menneskerettighedsorganisationen. Fra internationale lægetidsskrifter er det kendt, at håndjernenes skarpe kanter kan forårsage skader på nervegrenene til hænderne. Det er skader, som giver føle forstyrrelser i hænderne i månedsvis eller op til flere år. I USA har skaden længe haft et navn: "Handcuff Neuropathy", håndjernsneuropati. "Sygeplejersken" kan nu dokumentere, at håndjernsneuropati ikke blot er et amerikansk problem. Skaden forekommer også herhjemme (læs side 9).

Også Mia Nilson har haft symptomer, der tyder på, at hendes nerver til hænderne er blevet klemt: "Dagen efter havde jeg ondt i håndledene og blodansamlinger på hænderne, og så var jeg følelsesløs på tommelfingerpuden." Mia Nilson peger på håndfladens thenarområde: "Det var som om, det sådan prikkede. Og følelsesløsheden varede i ret lang tid. Omkring et halvt år," fortæller hun.

Umiddelbart efter episoden nytårsnat var Mia Nilson på skadestuen på Hvidovre Hospital. Her fik hun syet en flænge under højre øje. På skadesedlen er der intet beskrevet om håndjernsskaderne. Et par dage senere opsøgte hun en praktiserende læge, der i en lægeerklæring beskriver skaderne. Om Mia Nilsons hænder står der: "... på højre håndleds ulnare kant excoriation og hæmatom. Der angives nedsat berøringssans i tommel thenar på begge sider."
Selv om symptomerne varede ved, gik Mia Nilson ikke til læge igen. ...."


Fagbladet "Sygeplejersken", nr. 27, 1994, side 9:
  "...."På skadestuerne kan man meget vel sige til folk, der har haft stramme håndjern på, at bør gå til lægen og blive undersøgt, hvis de har vedvarende symptomer. Der kan være sket en nerveskade." Det siger professor i neurofysiologi ved Rigshospitalet Christian Krarup. Han har undersøgt to håndjernsofre, der begge havde objektive tegn på skade af radialis-nerven til hånden.

Københavnske skadestuer og praktiserende læger ser af og til patienter med symptomer efter håndjern. På skadesedler eller lægeerklæringer er det i en del tilfælde noteret, at patienten har "røde mærker", "skskoriationer", ecchymoser" eler "hævelse" omkring håndledene. Enkelte læger har registreret patientens klager over følelsesløshed. Men kun i meget sjældne tilfælde bliver nerveforholdene på hænderne nøjere undersøgt i den akutte fase, og patienterne får heller ikke besked om at lade sig undersøge.

Imidlertid har en del håndjerns-patienter problemer med hænderne i mange måneder efter. "Sygeplejersken" har talt med 14 mennesker, hvoraf de fleste har haft føleforstyrrelser i hænderne længe efter, at de har været i håndjern. ..."

Fagbladet "Sygeplejersken", nr. 27, 1994, side 10:
  Professor Christian Krarup udtrykker betænkelighed ved politiets fremgangsmåde: "Jeg synes, at man fra ordensmagtens side bør overveje, om det er den rigtige måde, man gør det på, når man immobiliserer mennesker. Man må sige, at det er urimeligt, at folk får vedvarende skader - om ikke kroniske, så dog i hver fald langvarige symptomer," siger han: "Nu ved jeg jo ikke, hvor voldsomme, de to mænd har været, om de har truet nogen på livet, eller hvad grunden har været til, at de blev lagt i håndjern. Jeg ved jo ikke, om de har været helt ustyrlige. Men umiddelbart må man nok sige, at det ville være at foretrække, hvis folk ikke fik længerevarende symptomer, efter at de har været immobiliseret," siger han. ..."

"... Christian Krarup mener, at patienterne skal undersøges, hvis de har vedvarende symptomer: "I skadestuen kan man kun beskrive de akutte skader, mens det vil være vanskeligt at afgøre, hvem der vil få mere varige symptomer. Men skadestuerne bør nok gøre patienterne opmærksomme på, at de kan få vedvarende symptomer, og så skal de have hænderne undersøgt. Hvis symptomerne består ud over to-tre uger, så bør det undersøges, om der er skade på nerven," siger han, selv om han erkender, at man ikke har mange behandlingstilbud til patienterne: "Der er ikke meget at gøre, når skaden er sket. Hvis patienten har mange smerter på grund af nerveskaden, så findes der tabletter, der kan lindre. Men ellers er der ingen behandling, som reducerer symptomerne nævneværdigt," siger Christian Krarup.
 

Fagbladet "Sygeplejersken", nr. 27, 1994, side 13:
  Smerter, paræstesier, følelsesløshed, lammelser og i enkelte tilfælde fraktur kan være følgen, når et menneske lægges i håndjern. Det fremgår af lægevidenskabelige undersøgelser fra udlandet. De håndjernsskader, som forekommer i Danmark, minder meget om tilsvarende tilfælde i USA.

Mellem 30 og 40 tilfælde af håndjernslæsioner er beskrevet i internationale medicinske tidsskrifter. Meget tyder på, at det kun er toppen af isbjerget.

Den amerikanske neurolog Harold Appel, der er tilknyttet fængselsvæsenet i New York City, har personligt set flere end 80 patienter med nerveskader, der er opstået i forbindelse med håndjern.

"Det er en almindelig skade," siger Harold Appel i et telefoninterview med "Sygeplejersken": "Mår man læser den medicinske litteratur, kunne man få indtryk af, at det var ret usædvanligt. Men det er det ikke," siger han. Der er i alt 20.000 indsatte i New Yorks fængsler. Harold Appel tilser hver uge fanger med neurologiske problemer, og hans erfaring strækker sig over næsten 20 år. "Som regel sker skaden på den overfladiske gren af radialis-nerven. Det medfører, at patienten får følelsesforstyrrelser på hånden," siger Harold Appel. Han har også set skader på ulnaris-nerven.

I New Yorks fængselsvæsen anvendes de mest almindelige metalhåndjern, nemlig ratchet-typen, hvor hver manchet har en lukkearm forsynet med spærretakker. Der er en kort kæde mellem de to håndjernsmanchetter. "Min erfaring siger mig, at skaderne sker, fordi håndjernene bliver lagt for stramt og sidder for længe," siger den amerikanske fængselslæge: "Jeg tror, at disse skader er unødvendige. Nogle fortæller, at håndjernene bliver lagt for stramt med vilje. Jeg mener, at det muligt at styre folk, uden at gøre det," siger han.

Håndjernsskader er efter Harold Appels erfaring ikke permanente skader, og han er derfor tilbageholdende med at betegne dem som "alvorlige".

"Men det kan være generende, og det noget, som ikke skulle forekomme, synes jeg," siger han. De mest ubehagelige skader, som fængselslægen har set i forbindelse med håndjern, er nogle tilfælde af drop-hånd (wrist-drop), der skyldes tryk på nervus radialis på overarmen eller højt oppe på underarmen. ..."

"... I internationale lægevidenskabelige tidsskrifter har der gennem de sidste 16 år været rapporteret om håndjernsskader med jævne mellemrum. I de fleste tilfælde er det nerveskader, der beskrives, og de kan forekomme i alle de nerver, der passerer fra underarmen til hånden, radialis, medianus eller ulnaris. Symptomerne kan vare mange måneder, nogle gange flere år. De aftager gradvist, og forsvinder som regel til sidst.

De patienter, som henvender sig med skader efter håndjern, har meget ofte et troværdighedsproblem. Nervelæsionerne giver subjektive symptomer, men ikke altid overbevisende objektive fund. Derfor er der risiko for, at patienterne mistænkes for at simulere. Ved elektrofysiologiske målinger - af nerveledning og elektromyografi (se side 12) - er skaderne dog påvist objektivt.

Lægerne Leslie Dorfman og Attigupam Jayaram fra Stanford University i USA var de første, der skrev om nerveskader i forbindelse med håndjern i et medicinsk tidsskrift. Deres artikel blev offentliggjort i marts 1978 (1). De gav tilstanden navn, memlig "Handcuff Neuropathy". håndjernsneuropati. ..."
 

Fagbladet "Sygeplejersken", nr. 27, 1994, side 4:
  ".. De fleste af indlæggene i den lægevidenskabelige litteratur om håndjernsskader er meget kortfattede og indeholder meget lidt diskussion af, hvorfor skaderne opstår. En af dem, der er gået nærmere ind i problemet og skriver noget om årsager til håndjernsskader, er den amerikanske neurolog Robert Laureno. Han og kollegaen Donald Stone offentliggjorde i 1991 fem cases med beskrivelser af håndjernsskader. Robert Laureno tror ikke, at skaderne afhænger meget af håndjernenes type, men mere af, hvor stramt håndjernene bliver lagt.

"Jeg tror, at skaderne kan ske med alle hårde metalhåndjern, hvis de lægges for stramt på. Jeg vil endda tro, at de kan ske med plastichåndjern, hvis de lægges for stramt, men det vil nok være sjældnere," siger Robert Laureno til "Sygeplejersken".

"Hvis en politimand bliver vred på den person, der skal anholdes, eller hvis han bare er ophidset generelt på grund af begivenhedernes gang, så sker det, at han med vilje lægger håndjernene for stramt på som en slags straf," siger Robert Laureno. ..."

"... Robert Laureno mener, at nogle håndjernsskader kunne forebygges, hvis politiet brugte håndjern med automatisk dobbeltlås. Almindelige håndjern af ratchet-typen kan presses yderligere sammen, også efter at de er blevet lagt på. Det betyder, at håndjernene bevidst eller ved et uheld kan blive presset meget hårdt sammen om håndleddet. Dog kan de dobbeltslåses, hvis betjenten gør sig ulejlighed og anvender en lille ekstra nøgle, der låser spærretakkerne i den position, hvor de sidder."
Fortsætter side 6 således:
  "Når manchetten er dobbeltlåst, kan den ikke presses yderligere sammen.

"Men det er ikke belejligt for politimanden at bruge dobbeltlåsen," siger Robert Laureno: "Han skal tage en særlig nøgle og låse begge manchetter for at forhindre, at de bliver strammere. Og det hjælper egentlig ikke politimanden. Det sikrer ikke yderligere. Det hjælper kun den, der bliver lagt i håndjernene. Derfor bliver dobbeltlåsen ofte ikke brugt," siger Robert Laureno.

Det er muligt at fremstille håndjern med automatisk dobbeltlås, men ingen producenter leverer dem i øjeblikket. ..."

BBC Scotland offentliggjorde 30. maj 2001 denne historie. En politibetjent tilkendes erstatning for skader i form af handcuff neuropathy. Politibetjenten havde deltaget i et kursus for politipersonale, hvor han skulle simulere en person, der skulle anholdes. Det var i denne forbindelse, at han pådrog sig skaderne.
  A police officer who was hurt by handcuffs on a safety training course has been awarded damages of £108,137.
Former constable John Franklin sued Grampian Police for compensation for physical injury and subsequent depression in an action at the Court of Session in Edinburgh.

He was injured while acting the role of a prisoner as officers were trained in techniques to use new rigid-type handcuffs being issued to the force.

In a ruling, Lord McEwan said that the Grampian force was in breach of its duties and that its failures led to his injuries.

He said: "I find it proved that extreme pain was caused frequently and often to the trainees, including him, and there was no properly defined signal taught them to stop it.

"I also hold that the trainers would only react if a complaint was made and had no system for inspecting wrists," said the judge.

Mr Franklin, 54, of Birnie, Elgin, in Moray, said that during the training exercise the techniques used on him as a prisoner caused him extreme pain and left red weals and bruises in his wrists.

He described "guys on the floor screaming" and said there had been no clear rule on the course on how to tell your partner to stop inflicting pain.

During the course held at RAF Lossiemouth in May 1996, officers were paired off and took on role-playing as the arresting officer and a criminal resisting arrest.

The "prisoner" was pulled to the ground, dragged along and had his arm levered and rotated behind his back.

Mr Franklin alleged, in his action against Grampian Chief Constable Andrew Brown, that the force had a duty to provide protective equipment for the wrists of trainees, take steps to prevent twisting of wrists and to give an appropriate safety briefing.

Lord McEwan said that the risk of injury, known as handcuff neuropathy, ought to have been well appreciated by competent instructors in 1996. .."

I mange danske politiklagesager oplyser de anholdte, at håndjernene har været strammet så meget, at de har gener af dette ofte meget lang tid efter politiforretningen. Det vil være hensigtsmæssigt under sådanne klagesager eventuel at få en fornyet lægelig undersøgelse for at få afdækket, om skaderne er langvarige. 

Har der ikke været grund til at bruge håndjern, har håndjernene været strammet mere end nødvendigt, eller har de været anvendt for længe, vil der kunne være tale om en krænkelse af artikel 3 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention.

I sagen  ISTRATII AND OTHERS v. MOLDOVA, der blev afgjort den 27. marts 2007, (sagsnumre 8721/05, 8705/05 and 8742/05) anså Den europæiske Menneskerettighedsdomstol EMRK artikel 3 for krænket, blandt andet fordi en fængselsindsat, der skulle på hospital, skulle være belagt med håndjern under turen til hospitalet. Det fremgik ikke af sagen, at håndjernene havde været strammet eller på anden måde påført den pågældende fysiske smerter. Afgørelsen kan ses på KRIMs database og kommer frem på søgeordet "håndjern".