"Lovforslagets § 20 indeholder særlige regler om politiets anvendelse af gas.

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende administrative regulering og indeholder en udtømmende angivelse af de situationer, hvor politiet kan anvende såkaldt tåregas. Politiet anvender i dag CS-gas som tåregas. Bestemmelsen vil også omfatte andre gasarter, der virker på lignende måde, i det omfang disse med tiden måtte blive en del af politiets magtmidler.

Bestemmelsen omfatter den faktiske anvendelse samt advarsel og andre tilkendegivelser om brug af gas.

§ 20, stk. 1, nr. 1-4 , svarer til bestemmelserne ovenfor i § 18, stk. 1, nr. 1-4, om stav og § 19, stk. 1, nr. 1-4, om hund, hvortil der henvises.

Om gas, stav eller hund i en given situation er det mest hensigtsmæssige middel, må bero på en konkret vurdering. Det antages f.eks., at gas ofte vil være mindre egnet til at afværge angreb udført af én person, men måske ofte er mere egnet til at afværge angreb udført af en større menneskemængde.

I § 20, stk. 1, nr. 5 , angives, at gas kan anvendes for at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv eller passiv modstand.

Bestemmelsen svarer for så vidt angår aktiv modstand til bestemmelserne i lovudkastets § 16, stk. 1, nr. 5 og § 17, stk. 1, nr. 6.

Gas kan f.eks. anvendes med henblik på at sprede opløb i form af gadeuorden, kollektiv udøvelse af hærværk, bålafbrænding mv. Gas vil endvidere kunne anvendes til f.eks. at rydde besatte ejendomme eller et område i forbindelse med fysiske blokader, samt for at pågribe gerningsmænd, der har forskanset sig i lejligheder mv.

Bestemmelsen indeholder ikke, som bestemmelserne i §§ 18 og 19 om anvendelse af stav eller hund over for passiv modstand, krav om, at tjenestehandlingen skal skønnes uopsættelig.

I en situation, hvor politiet griber ind over for en større menneskemængde, der yder passiv modstand, og hvor politiets indgriben ikke skønnes uopsættelig, vil politiet kunne anvende gas for at genoprette ro og orden, forudsat magtanvendelse er nødvendig og forsvarlig, jf. lovforslagets § 16.

Om gas i den konkrete situation bør anvendes, vil endvidere bl.a. afhænge af, om gassen vil kunne medføre gener for udenforstående. Navnlig i tæt bebyggede områder samt nær børnehaver, skoler og plejehjem mv. kan hensynet til udenforstående indebære, at gas ikke kan anses for at være et anvendeligt middel. Risikoen for udenforstående kan dog efter omstændighederne begrænses ved at advare omkringboende, tilskuere, forbipasserende mv. om, at gas vil blive anvendt. Gas kan endvidere naturligvis være et uanvendeligt magtmiddel, hvis den eller de personer, politiet griber ind over for, bærer gasmasker eller på anden måde er beskyttet mod virkningerne af gas.

§ 20, stk. 2 , svarer til bestemmelserne ovenfor i § 18, stk. 2, om stav og § 19, stk. 2, om hund, hvortil der henvises.

Der må udvises tilbageholdenhed med at anvende gas over for en større menneskemængde, som befinder sig indendørs. Det gælder navnlig, hvis det på grund af dårlige adgangsforhold er vanskeligt at komme væk fra stedet, og anvendelse af gas vil kunne føre til tumulter eller panik.

Efter § 20, stk. 3 , skal politiet straks sørge for lægehjælp til personer, der som følge af politiets anvendelse af gas har fået gener, der skønnes at kræve lægehjælp.

Udgangspunktet er, at personer, der udsættes for tåregas, ikke har behov for lægehjælp. Normalt medfører tåregas således alene forbigående gener og ubehag, der forsvinder efter et kortere ophold i frisk luft. Hertil kommer, at politiet er udstyret med antitåregasmiddel, som kan anvendes til at rense personer, der har været udsat for tåregas.

Det kan dog ikke udelukkes, at nogle personer bliver så kraftigt påvirket af tåregas, at der er behov for lægehjælp, og politiet har i disse tilfælde pligt til at sørge for lægehjælp til de pågældende. Bestemmelsen forpligter dog ikke politiet til med magt at gennemtvinge lægehjælp til en person mod den pågældendes vilje, hvis vedkommende skønnes at være i stand til at varetage sine egne interesser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2. og 6.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger."