Retsudvalget
(Alm. del - bilag 1160)
politi; anklagemyndighed
(Offentligt)

      Den

Vedlagt fremsendes i 80 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr.
344 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1120).

/

Besvarelse af spørgsmål nr. 344 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del - bilag 1120).

Spørgsmål:

"Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir fra samrådet
g.d. om samrådsspørgsmål AÅ-BA, jf. alm. del - bilag 1096."

Svar:

I forlængelse af samrådet den 5. august 1997 fremsendes udkast til de talepapirer, der dannede grundlag for justitsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AÅ - BA.

Til orientering vedlægges skrivelse af 8. august 1997 og skrivelse af 12. august 1997 fra Politimesteren i Glostrup vedrørende antallet af personer, der blev bidt i forbindelse med urolighederne den 23. juli 1997 på Brøndby Stadion. <<TEKST UDELADT>>

1. Udvalget har bedt mig redegøre for, hvad jeg vil gøre for - og jeg citerer - "at hindre en gentagelse af begivenhederne på Brøndby stadion onsdag den 23. juli 1997, hvor politiets brug af hunde udgjorde en trussel mod hundredevis af tilfældige fodboldtilskuere, herunder børn, og førte til at mindst 35 personer blev skambidt."

2. Jeg har fra Politimesteren i Glostrup modtaget en detaljeret redegørelse for urolighederne og politiets indsats i forbindelse med den pågældende fodboldkamp. Politimesteren har endvidere foretaget en sammenfattende vurdering af hændelsesforløbet, og af denne fremgår bl.a. følgende:

     "Det er min vurdering, at rydning under anvendelse af politihunde af den såkaldte OBS-tribune under de givne omstændigheder var nødvendig, og at udførelsen var forsvarlig og skete i overensstemmelse med tjenesteforskrifterne.

               Hvis politiet, som blev angrebet af en talmæssigt langt overlegen mængde, ikke var skredet til rydning under anvendelse af hunde ville der have været al mulig grund til at befrygte, at politiet havde mistet initiativet og var blevet rendt over ende af aggressive FCK-tilhængere. Hermed ville urolighederne have bredt sig til hele stadion, hvor Brøndby-tilhængere ikke ville være sene til at tage handsken op. Følgen heraf ville være uoverskuelige.

               Hvis tjenestehundene ikke var blevet resolut indsat, ville politiet have mistet kontrol over situationen.

               Rydningen blev foretaget i et roligt tempo med betydelig afstand mellem hundene. Fredelige tilskuere blev sluset ud mellem hundene og ovenfor kæden." Politimesteren har videre anført:

               "Politiet vil på ingen måde afvise, at personer, der er eller oplever sig som uskyldige, under de voldsomme tumulter er blevet bidt eller slået, hvilket vi er de første til at beklage. Der tages skridt til at sikre hurtig ekspedition af erstatningssager i denne anledning.

               Men det er samtidig politiets opfattelse, at det rolige tempo i rydningen og gode udgangsforhold, blandt andet gennem
3 trappetårne på tribunen gav alle med god vilje mulighed for at undgå ubehageligheder, hvis de selv ønskede det.

               Der blev naturligvis taget særligt hensyn til børn, og ingen er blevet "skambidt".

3. Da udvalget selv vil får lejlighed til at læse redegørelsen for hændelsesforløbet, vil jeg her blot nævne nogle enkelte forhold, som efter min opfattelse illustrerer, at der har været tale om en ganske aggressiv og voldsom optræden fra fodboldtilhængernes side.

Det fremgår således bl.a., at flere politifolk fra den gruppe på 10, som først søgte at dæmpe gemytterne, måtte springe ned fra den høje tribune over et gelænder for at undgå at blive løbet over ende af de aggressive tilhængere. Herefter blev hundene sat ind.

Under tumulterne uden for stadion fik en politimand brækket hånden, da en person sparkede ham. Flere hunde led også betydelig overlast.

I alt 10 personer blev anholdt, heraf blev en varetægtsfængslet for vold mod en polititjenestemand. Yderligere 4 er sigtet for vold, heraf 3 for vold mod politiet.

Politimesteren har oplyst, at politipersonalet fortsat "føler sig ubehageligt påvirket af den uhørt aggressive og hadefulde atmosfære, der udgik fra urostifterne, hvis adfærd var en grov og lovstridig forulempelse af først kontrollørerne og siden politiet."

Politiet var i øvrigt til stede med i alt 43 mand, heraf 6 hundeførere med tjenestehunde, som ikke var på selve stadion, før urolighederne startede. Brøndby Stadions kontrollørkorps bestod af ca. 50 mand.

4. Politimesteren har oplyst, at man indtil nu har modtaget 10 klager og erstatningskrav, som nu vil blive behandlet efter gældende regler.

Politiet skønner, at 35-40 personer er eller kan være blevet bidt af politihundene. For at få det fulde overblik har politimesteren skrevet til de københavnske skadestuer for at få anonymiserede oplysninger om behandlede bid og slagskader som følge af begivenhederne.

De indkomne oplysninger fra KAS Glostrup og Rigshospitalet

5. Om det fremadrettede har politimesteren oplyst, at begivenhederne vil give anledning til indgående drøftelser om bl.a. indretning af stadion med Brøndby Stadion og Brøndby IF - som politiet i øvrigt allerede har et godt samarbejde med. Ved fremtidige besøg fra FCK vil der herudover blive truffet særligt indgående forberedelsesforanstaltninger af præventiv karakter.

Politimesteren har samtidig tilkendegivet, at der desværre er grund til at befrygte, at politiet også ved fremtidige begivenheder vil være nødsaget til at skride ind over for "fodboldbøllerne".

6. De konkrete klager over politiets anvendelse af magt, herunder anvendelse af hunde, skal - som anført af politimesteren - behandles efter de gældende regler, dvs. af statsadvokaten og politiklagenævnet.

Allerede af den grund ville det derfor ikke være rigtigt af mig at gå ind i en nærmere vurdering af hændelsesforløbet, men jeg må være enig med politimesteren i, at det i en situation af denne karakter - bl.a. set i lyset af tidligere erfaringer - er meget vigtigt, at de to grupper af tilhængere holdes adskilt, da situationen ellers let kan udvikle til egentlige kampe mellem de to lejre. Desværre deler jeg også politimesterens frygt for, at det igen kan vise sig nødvendigt med magtanvendelse ved fremtidige fodboldkampe. Opgaven for politiet er naturligvis at søge at forebygge, at sådanne situationer opstår - og hvis det alligevel sker, så at begrænse magtanvendelsen mest muligt og søge at undgå, at den rammer uskyldige.

Jeg kan derfor kun bifalde, at politimesteren i et samarbejde med arrangørerne vil forsøge at sikre rolige, ordentlige og trygge forhold for tilskuerne ved fremtidige fodboldkampe.

Jeg kan samtidig oplyse, at Justitsministeriet i løbet af kort tid vil udsende en cirkulæreskrivelse til samtlige politimestre om etablering af et samarbejde mellem politiet og arrangørerne af idrætsarrangementer og idrætsanlægsejere med henblik på forbedring af sikkerheden på danske idrætsanlæg.

Cirkulæreskrivelsen - der udsendes som led i et større projekt i Kulturministeriets regi om sikkerheden på danske idrætsanlæg - vil komme til at indeholde en anmodning om, at politiet får etableret et direkte samarbejde med arrangørerne af idrætsarrangementer om forebyggende sikkerhedsarbejde og beredskabsforanstaltninger.

1. Udvalget har bedt mig redegøre for de generelle regler om politiets brug af hunde over for civilbefolkningen.

2. Politiet benytter i dag særligt trænede politihunde til flere forskellige opgaver. Patruljevirksomhed, opsporing af sprængstoffer og narkotika, eftersøgning af forsvundne personer og effekter, op sporing og eftersætning af undvegne - og endelig bruges hunde også som et af politiets magtmidler. Jeg går ud fra, at det er sidste punkt, der har udvalgets interesse i denne sammenhæng.

3. Når politiet anvender magt over for borgerne gælder der de samme overordnede principper og rammer, uanset om der er tale om anvendelse af skydevåben, stav, tåregas, hunde, håndjern eller anden fysisk magt.

Grænsen for anvendelsen af hunde som magtmiddel fastlægges således på grundlag af almindelige principper for politiets lovlige magtanvendelse, herunder straffelovens §§ 13 og 14 om nødværge og nødret.

Det overordnede princip for politiets anvendelse af magt er, at magtanvendelsen skal skønnes nødvendig i den konkrete situation. Hvis politiet kan sikre opretholdelsen af ro og orden samt imødegå, at der sker lovovertrædelser uden magtanvendelse - ja, så skal der naturligvis hverken anvendes hunde eller andre magtmidler.

Hvis politiet skønner, at det er nødvendigt at anvende magt, gælder det endvidere som et grundlæggende princip, at politiet skal vælge det magtmiddel, der er mindst indgribende. Anvendelse af hunde som magtmiddel kan således alene ske, hvor mindre indgribende midler skønnes utilstrækkelige.

Politiets magtmidler er i den forbindelse ikke absolut prioriteret. Der kan være konkrete situationer, hvor brug af stav skal vælges fremfor brug af politihund og omvendt. Der kan her være tale om vanskelige vurderinger, som ofte skal foretages på stedet og i løbet af meget kort tid. Det er dog indlysende, at anvendelsen af politihunde og stave går forud for anvendelsen af skydevåben.

Endelig må magtanvendelsen eksempelvis ved brug af politihund ikke åbenbart gå ud over det forsvarlige i den pågældende situation. Indgrebet må således ikke stå i misforhold til det mål, der forfølges. Der skal således være tale om proportionalitet mellem mål og middel.

Som et supplement til disse overordnede principper har Rigspolitichefen i 1991 udarbejdet en "Håndbog for politihundeførere", der bl.a. indeholder et afsnit om polititaktisk anvendelse af tjenestehund.

4. Som det er udvalget bekendt er der igennem et stykke tid blevet arbejdet på et egentligt hundereglement - dvs. en kundgørelse fra Rigspolitichefen om politiets brug af politihund til magtanvendelse på linie med stavreglementet og skydereglementet.

Udvalget er flere gange blevet orienteret om dette arbejde, og jeg kan oplyse, at Justitsministeriet i begyndelsen af juli måned meddelte Rigspolitichefen, at man kunne tilslutte sig, at kundgørelsen udsendes med et indhold i overensstemmelse med det udkast, som udvalget tidligere har fået tilsendt.

Med kundgørelsen skal udsendes en rundskrivelse med en nærmere redegørelse for anvendelsen af de nye regler. Rundskrivelsen er i øjeblikket ved at blive færdiggjort, og den vil blive udsendt til politikredsene sammen med hundereglementet indenfor den nærmeste fremtid.

Kundgørelsen og den tilhørende rundskrivelse vil naturligvis blive sendt til udvalget straks efter, at disse er gået fra Rigspolitichefen.

Jeg vil ikke her gennemgå kundgørelsens indhold i detaljer, da det er udvalget bekendt, men det har været fremført, at der ikke er noget nyt i udkastet til kundgørelse, idet udkastet blot er en gentagelse af hvad der hidtil har været gældende.

Det er både rigtigt og forkert.

Det er rigtigt på den måde, at der ikke hidtil har hersket retsløse tilstande, hvor ingenting har været gældende. Der er, som jeg har redegjort for, nogle grundlæggende principper for politiets lovlige magtanvendelse, herunder straffelovens regler om nødværge og nødret.

Da disse bestemmelser jo stadig gælder, er det fundet hensigtsmæssigt at indarbejde dem i det egentlige reglement.

Men kundgørelsen indeholder også helt nye bestemmelser, herunder særlige instruktoriske bestemmelser for rydningssituationer.

Der er således ved anvendelsen af politihund til rydning af gader, bygninger m.v. for et større antal personer fastsat bestemmelser om, at beslutning om gennemførelse af en sådan rydning forudgående skal forelægges for politikredsens ledelse. Herudover er der opstillet retningslinier for, hvorledes politiet skal tilkendegive, at politihund vil blive anvendt samt om førelinens længde under disse rydningsaktioner.

Der er endvidere indsat bestemmelser om en udvidet indberetningspligt til Politimesteren (eller Politidirektøren) og Rigspolitichefen ved brug af politihund til magtanvendelse, herunder særligt i rydningstilfælde eller hvor brug af politihund har medført skade.

Denne udvidede indberetningspligt vil give Rigspolitichefen bedre mulighed for nøje at følge brugen af politihund til magtanvendelse - og dermed er også jeg i stand til at få dokumention for brugen.

(Løbenr. 22044)